Gyllekøling på Bornholm

Transkript

1 Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009

2 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for Fødevare Erhverv har deltaget i finansieringen af rapporten om gyllekøling.

3 Rapport Gyllekølingsanlæg på Bornholm Baggrund Der er efterhånden flere ejendomme på Bornholm, hvor der i et eller flere staldafsnit er etableret gyllekøling og flere er på vej. Det er derfor interessant, at indsamle erfaringerne fra gyllekølingsanlæggene, således at denne viden bliver lettere tilgængelig for andre, som måtte overveje at investere i et gyllekølingsanlæg ved etablering af nye stalde eller renovering af gamle. I henhold til miljøstyrelsens BAT-blad fra maj 2009 var der pr. januar 2009 etableret ca. 300 gyllekølingsanlæg i Danmark. På Bornholm er der ifølge vores kendskab pt. (juni 2009) 7 anlæg i drift og 3 anlæg, som forventes i drift i løbet af kort tid og senest udgangen af Formål Formålet med rapporten er at indsamle de bornholmske erfaringer med gyllekøling i forskellige typer af stalde og med forskellig anvendelse af varmen fra gyllekøling. Det er formålet at denne viden gøres tilgængelig for alle interesserede gennem vidensformidling på dyrskuet 2009, gennem Bornholms Landbrugs hjemmeside og gennem pressen på Bornholm. Princippet bag gyllekøling Gyllekølingssystemet virker ved at nedstøbe eller nedlægge PEL-slanger i gyllekanalen, hvorved man kan udtrække varme af gyllen. Ved at sende denne varme gennem en varmepumpe, kan man indvinde ca. 3 gange så meget energi, som systemet forbruger. Dette svarer i princippet til et jordvarmeanlæg. En sideeffekt ved at nedkøle gyllen er lavere ammoniakfordampning fra gyllen, idet fordampningen er afhængig af temperaturen. Jo mere gyllen køles, jo lavere bliver ammoniakfordampningen. Et mål for hvor meget gyllen køles er anlæggets køleeffekt, som måles i W/m 2. I en stald med et traditionelt gyllesystem med træk og slip kan effekten på ammoniakfordampningen estimeres ud fra følgende ligning: Reduktion (%) = -0,004X 2 + X, hvor X = køleeffekten, W/m 2

4 I langt de fleste tilfælde etableres gyllekøling ved at nedstøbe slangerne i gyllekummen og kombineres med det traditionelle træk og slip system til udslusning af gyllen. I enkelte tilfælde kombineres gyllekølingen med linespil i gyllekummen til udslusning af gyllen. I dette tilfælde er der fundet nedenstående sammenhæng mellem ammonaikreduktionen og køleeffekten: Reduktion (%) = -0,008 X 2 + 1,5X, hvor X = køleeffekten, W/m 2 Dvs. at man opnår en lidt større ammoniakreduktion med den samme køleeffekt ved anvendelse af linespil. Såfremt gyllekøling skal etableres for at opfylde et miljøkrav vil omkostningerne pr. produceret enhed være afhængig af i hvor høj grad man kan anvende den genvundne varme på bedriften. Afhængig af varmebehovet vil etablering og drift af gyllekølingsanlægget enten være en øget udgift eller der vil være en nettogevinst. Hvis der således kun er et lille varmebehov på bedriften vil gyllekøling typisk betyde at omkostningerne pr. produceret enhed stiger, og formålet med at etablere gyllekøling vil udelukkende være for at mindske ammoniakfordampningen f.eks. i forhold til at opfylde miljøkrav ved en miljøgodkendelse. Hvis der derimod er et varmebehov på bedriften, kan gyllekøling være en nettogevinst, idet den genvundne varme vil kunne erstatte anden varmekilde f.eks. olie. Dette skyldes primært, at man typisk får 3 gange så meget energi ud af systemet, som man putter ind i det. Dette betegnes varmepumpens effektfaktor. Når der er et stort varmebehov på bedriften, vil man opnå to fordele ved etablering af gyllekøling. Der vil være en miljøgevinst i form af mindsket ammoniakudledning og evt. mindre CO 2 udledning samt en økonomisk gevinst i form af lavere varmeudgifter. En varmepumpe kører normalt efter varmebehov, dvs. når der efterspørges varme fra f.eks. centralvarmeanlægget. Dette er også den korrekte måde at dimensionere og styre anlægget på såfremt den primære årsag til etablering af gyllekølingsanlægget er varmegenvinding. Såfremt behovet primært er at opnå en ammoniakreduktion skal anlægget dimensioneres og styres ud fra kølebehovet. Normalt vil varmepumpen være overdimensioneret i forhold til varmebehovet. Det betyder, at hvis varmebehovet på ejendommen svarer til f.eks. 60 kw vil en varmepumpe med en effekt på 30 kw

5 kunne klare behovet, idet forholdet mellem varmepumpens effekt og køleeffekten er 1:2. I dette tilfælde vil der normal installeres en 40kW varmepumpe, som så kun skal være i drift i 75% af tiden for at kunne hente den fornødne varme. Yderligere oplysninger om gyllekøling og de økonomiske beregninger kan findes i miljøstyrelsens BAT-blad ( Ved etablering af et gyllekølingsanlæg er det således vigtigt at anlægget dimensioneres korrekt i forhold til ejendommens varmebehov, areal af gyllekummer mv. Hvis man nemt og enkelt skal vurdere anlæggenes effektivitet vil det være nødvendigt at opsætte en separat elmåler til anlægget samt en varmemåler. Forholdet mellem forbrugt energi og leveret energi kaldes systemets effektfaktor. Det skønnes at omkostning til opsætning af elmåler og varmemåler vil beløbe sig til ca kr. (personlig meddelelse Niels Kjær Nørgård). Det er muligt ud fra aflæsning af driftstimer og indgående kendskab til anlægget at beregne anlæggets energiforbrug. Det kræver dog detaljeret viden om anlægget og vil normalt ikke være muligt for ejeren selv. Den energi som anlægget leverer i form af varme vil kunne beregnes ud fra fremløbstemperatur og temperaturen på brinen. Det vil således være muligt for fagfolk at beregne anlæggenes effektfaktor. Opsummering af anlæggene på Bornholm Der er indsamlet erfaringer fra de 7 anlæg, som er i drift pr. 1. juli På tre af ejendommene er der tale om gyllekølingsanlæg i slagtesvinestalde. På en ejendom er der tale om smågriseproduktion og i de øvrige 3 er det sobesætninger inklusiv smågrise. På alle ejendommene på nær en anvendes varmen i produktionen på forskellig vis. På den sidste ejendom anvendes varmen kun i stuehuset. På en ejendom med slagtesvin anvendes varmen bl.a. i forbindelse med fermenteringsanlægget til foderet. På en anden er der også slagtekyllinger, og varmen anvendes til opvarmning i kyllingehusene. På den sidste anvendes varmen udelukkende til centralvarme og brugsvand i stuehuset samt til brugsvand i stalden. For sobesætningerne anvendes varmen i klimastaldene og i nogle tilfælde også i farestalden. På ejendommen med smågrise anvendes varmen i klimastalden. Alle anlæg er leveret af KH Nordtherm. Alle gyllekølingsanlæggene er etableret i forbindelse med nybyggeri. De 6 af stederne er køleslangerne nedstøbte i gyllekummen. På en ejendom er køleslangerne monteret ovenpå bunden af gyllekummen. I alle tilfælde på nær en er gyllekøling etableret sammen med traditionelt gyllesystem med træk og slip. I det sidste tilfælde er gyllekølingen kombineret med et linespilsanlæg i en drægtighedsstald. På alle ejendommene er gyllekølingsanlæggene dimensioneret efter ejendommens varmebehov. Dvs. at varmepumpen kører afhængig af det aktuelle varmebehov på ejendommen. På de 5 af ejendommene er anlægget suppleret med en buffertank. Der er kun opsat separat elmåler til måling af elforbruget til gyllekølingsanlægget på en af ejendommene. Der forefindes ikke varmemålere på nogen af ejendommene. Det har derfor som hovedregel ikke været muligt for brugerne af anlæggene at vurdere, hvorvidt man opnår den energibesparelse, som firmaet har lovet, og som er en vigtig faktor i forhold til at vurdere rentabiliteten af anlægget.

6 På nogle af ejendommene har der været behov for supplerende varmekilde, for at dække ejendommens varmebehov specielt i vinterperioden. Typisk er der behov for ekstra varmekilde for at kunne udtørre stierne hurtigt og effektivt efter vask. I nogle tilfælde forventes behovet for supplerende varme at være elimineret eller mindsket pga. forbedringer ved systemet. Som hovedregel tilkobles brugsvand til en elvandvarmer, som opvarmer til de sidste 60 gr. for at sikre mod legionella. De fleste har oplevet, at anlæggene har kørt uden større problemer. Enkelte har haft problemer i starten, men disse er som hovedregel blevet afhjulpet, hvorefter der ikke har været problemer med anlæggene. Der har været lidt blandede erfaringer i forhold til service fra firmaet side. Flere har oplevet, at der har været for lang responstid fra konstateret fejl eller erkendt mangel til denne fejl/mangel ved anlægget er blevet rettet. De fleste har dog oplevet fin service, hjælpsomhed og venlig betjening ved telefonisk kontakt til firmaet. Omkostninger til etablering af anlæggene inklusiv køleslanger og nedlægning af disse har ligget omkring kr svingende fra under kr til ca kr. Typisk har ejer selv stået for nedlægningen af køleslangerne. Udgifterne til dette er skønnet og indregnet i omkostningerne til anlæggene. Ved nedstøbning af køleslangerne skal der udlægges 12 cm beton mod 10 cm uden nedlægning af køleslanger. Denne ekstra omkostning er typisk ikke anskueliggjort i forhold til omkostningerne til etablering af gyllekøling. Detaljerede oplysninger om de enkelte ejendomme findes i bilag 1a til 1g.

7 Bilag 1a Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Der er etableret gyllekølingsanlæg i slagtesvinestald med stipladser og en årlig produktion på grise fra kg. Stalden er med 25% fast gulv. Systemet til udslusning af gyllen er træk og slip. Stalden er taget i brug i oktober Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt i alt m køleslanger heraf 400 m mellem staldene. Slangerne er nedstøbte i betonen. Anlægget er af typen Twin 318 som består af 2 varmepumper, hvor pumpe 2 automatisk kobles ind, når varmebehovet øges. Anlægget har en effekt på 40 kw. Der er to 500 l buffertanke, hvoraf den ene er i tilknytning til stuehuset. Der forefindes ikke el-patron til supplereingsvarme. Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget blev taget i brug medio september, før der var gylle i gyllekanalerne. Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler eller separat elmåler. Energiforbruget til gyllekølingsanlægget kendes ikke. Anvendelse af varmen Der er fermenteringsanlæg på ejendommen og varmen fra gyllekølingsanlægget anvendes bl.a. til opvarmning af vandet hertil. I løbet af 235 dage er der anvendt m 3 vand, som er blevet opvarmet fra 8 gr. til 25 gr. C. Varmen anvendes desuden i vådfodringsrummet, i kantinen samt i stuehuset. Der er desuden gulvvarme på det faste leje i staldene. I stuehuset anvendes varmen både til brugsvand og radiatorvand. Til brugsvandet er desuden tilkoblet en vandvarmer, som opvarmer vandet fra de gr. til 60 gr. til forebyggelse af legionella. Derudover er der ingen supplerende varmekilder. Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget Der har ikke været problemer i forbindelse med opstart af anlægget og ej heller med driften. Dog måtte anlægget justeres således, at pumpe to startede tidligere i forhold til anlæggets oprindelige indstilling. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Anlægget har kostet kr inklusiv montage af varmepumper men eksklusiv nedlægning af PEL-slangerne. Omkostningen hertil skønnes af ejer til til kr. Der har indtil d.d. ikke været udgifter til vedligehold. Øvrige bemærkninger Ejer har oplevet, at der fra firmaet side ydes god service, når man ringer. Gyllekølingsanlægget indgår som et vilkår i miljøgodkendelsen, men ville være blevet etableret under alle omstændigheder, da produktionen er bygget op omkring fermenteret foder.

8 Bilag 1b Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Anlægget er opført i forbindelse med etablering af ny drægtighedsstald og ny farestald samt klimastald. Der er nedlagt køleslanger i ny drægtighedsstald med 270 stipladser, i farestald med 64 stipladser samt i klimastald med 1280 stipladser. Drægtighedsstalden er til løsgående søer og med 15% fast gulv og 85% drænet gulv. Farestalden og klimastalden er med 2/3 fast gulv og 1/3 spalter. Gylleudslusningssystemet er med træk og slip. Staldene er etableret i 2008 Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt i alt m 25 mm slanger m 50 mm slange. PEL-slangerne er nedstøbte. Anlægget er af typen Twin 318 som består af 2 varmepumper, hvor pumpe 2 automatisk kobles ind, når varmebehovet øges. Anlægget har en effekt på 41 kw. Der er en buffertank på 250 l. Anlægget er ikke forsynet med el-patron til suppleringsvarme. Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget blev taget i brug 1. oktober Der var gylle i kanalerne ved opstart. Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler eller separat elmåler. Energiforbruget til gyllekølingsanlægget kendes ikke, men ejer oplyser, at varmepumpen kører hele døgnet i kolde perioder. Ifølge tekniske data skulle pumpen anvende 10 kw dvs. at i kolde perioder anvendes 240 kw pr. døgn. Anvendelse af varmen Varmen anvendes i farestalden og i klimastaldene. I farestalden er der gulvvarme. I klimastalden er der rumvarme. Varmen anvendes desuden i stuehuset, hvor der er gulvvarme. Suppleringsvarme I klimastalden anvendes suppleringsvarme i form af varmekanon de første 4-5 dage pr. hold. Varmekanonen anvender 15l olie/døgn. Derudover anvendes en 4 kw el-blæser, som kører hele døgnet, når det er koldt. Fremløbstemperaturen på gr. kan ikke give tilstrækkelig varme i stalden, når grisene er små. Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget Der har tidligere været problemer med at pumpe to ikke automatisk tilkoblede. Dette problem synes dog løst og anlægget har fungeret problemfrit siden. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Omkostningerne til varmepumpe og opsætning af denne har beløbet sig til kr. Dertil kommer omkostninger til PEL-slangerne plus nedlægning af disse. Dette har kostet kr. Dvs. anlægget har i alt kostet kr. Der har indtil videre ikke været omkostninger til vedligehold. Øvrige bemærkninger Gyllekølingen blev etableret som følge af et miljøkrav og ville nok ikke være blevet etableret, hvis det ikke havde været et krav.

9 Bilag 1c Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Anlægget er opført i forbindelse med etablering af nyt soanlæg til 580 søer og smågrise. Der er stipladser i klimastalden. Gylleudslusningssystemet er med træk og slip. I drægtighedsstalden med løsgående søer er der linespilsanlæg. 1. del af det nye staldanlæg er taget i brug i marts Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt i alt m 25 mm slanger m 50 mm slange. PEL-slangerne er nedstøbte. Anlægget er af typen Twin 318 som består af 2 varmepumper, hvor pumpe 2 automatisk kobles ind, når varmebehovet øges. Anlægget har en effekt på 41 kw. Der er en buffertank på 250 l. Anlægget er forsynet med el-patron til suppleringsvarme men denne er vist ikke tilsluttet ifølge ejer. Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget er opstartet i juni-juli Der var gylle i kanalerne ved opstart. I efteråret 2008 blev stuehuset tilkoblet. Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler eller separat elmåler. Energiforbruget til gyllekølingsanlægget kendes ikke. Anvendelse af varmen Varmen anvendes i farestalden og i klimastaldene, i servicerum samt i stuehuset. I farestalden er der gulvvarme og rumvarme. I klimastalden er der rumvarme. Suppleringsvarme Efter rengøring og vask af stier er der behov for supplerende varme til at få stierne udtørret indenfor rimelig tid og for hurtigt at få temperaturen op igen. Hertil anvendes varmekanon. Der anvendes ca l diesel til varmekanon årligt. I stuehuset suppleres med brænde i brændeovn. Kun en del af stuehuset er godt isoleret, den øvrige del består af uisolerede rum. Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget Efter korrekt indstilling af anlægget i opstartsfasen, har det kørt problemfrit. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Omkostningerne til varmepumpe og opsætning af denne har beløbet sig til kr. Dertil kommer omkostninger til PEL-slangerne plus nedlægning af disse. Slangerne har kostet i alt ca kr. og nedlægningen, som ejer selv har stået for, er skønnet til at have kostet ca kr. I alt har anlægget kostet kr. Der har indtil videre ikke været omkostninger til vedligehold. Øvrige bemærkninger Gyllekølingen er ikke etableret som følge af et miljøkrav. Det blev tidligt besluttet at nedlægge slangerne for at fremtidssikre anlægget. Senere i processen blev det besluttet at tilkoble varmepumpe og undervejs i processen blev det besluttet også at tilkoble stuehuset til anlægget. Ejer håber på at anlægget vil give flere kg N i gyllen, at anlægget vil kunne reducere lugtemissionen, og at anlægget vil generere varme, som kan anvendes i produktionen.

10 Bilag 1d Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Anlægget er opført i forbindelse med etablering af ny drægtighedsstald med 336 sopladser. Varmen anvendes i klimastald med stipladser. Der er flere staldafsnit på ejendommen, men disse er ikke med gyllekøling og varmen fra gyllekølingen anvendes ej heller i disse, således heller ikke i farestaldene. Gylleudslusningssystemet er med træk og slip. Stalden med gyllekøling er taget i brug i februar Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt i alt m 25 mm slanger m 50 mm slange. PEL-slangerne er nedstøbte. Anlægget er af typen Twin?, som består af 2 varmepumper, hvor pumpe 2 automatisk kobles ind når varmebehovet øges. Anlægget har en effekt på 28 kw. Der er en buffertank på 380 l. Anlægget er forsynet med el-patron til suppleringsvarme, men denne er frakoblet i foråret Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget er blevet taget i brug i feb Systemet er opstartet uden gylle i kummerne. Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler eller separat elmåler. Energiforbruget til gyllekølingsanlægget kendes derfor ikke. Det skønnes, at der uden gyllekøling ville skulle have været anvendt til l olie til opvarmning af klimastalden. Såfremt 1 l olie sættes til 8 kwh ville det svare til ca kwh årligt. Som norm angives ca. 45 kwh/stiplads i klimastald, svarende til kwh til l synes således realistisk. Anvendelse af varmen Varmen anvendes i klimastaldene med stipladser. Suppleringsvarme I klimastalden anvendes suppleringsvarme i form af oliefyr. I starten koblede oliefyret automatisk ind, men den automatiske tilkobling er nu frakoblet. Den automatiske tilkobling betød, at man ikke umiddelbart registrerede, hvis gyllekølingssystemet ikke fungerede korrekt. Umiddelbart efter opstart af gyllekølingsanlægget blev der anvendt store mængder olie til suppleringsvarme. Nu er anlægget blevet ordentlig indstillet og behovet for suppleringsvarme er blevet mindsket væsentligt. Det skønnes, at der årligt vil skulle anvendes l olie til suppleringsvarme i klimastalden Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget I starten var der et stort olieforbrug til supplerende varme. Der var problemer med luft i systemet, hvilket bevirkede at der var en utilstrækkelig cirkulation i systemet, hvorfor der ikke kunne hentes varme ud af systemet. Derudover var der flere indstillingsproblemer. Der var ikke megen hjælp at hente hos KH-Nordtherm, som anviste ejer selv at løse problemerne ved at kigge i instruktionsbogen. Der blev ikke i første omgang sendt teknikere til ejendommen for at løse problemerne. De lykkedes ikke for to medarbejdere fra KH-Nordtherm at få anlægget til at fungere optimalt. I høst blev en printplade i anlægget beskadiget ( af gnavere). Da denne blev fremskaffet og isat og anlægget blev justeret, kørte det optimalt. Dette skete omkring nov Siden har anlægget kørt uden problemer, og behovet for supplerende varmekilde i vintermånederne har været minimal.

11 Siden systemet er blevet indstillet korrekt har der ikke været driftsproblemer. Ejer ser selv til systemet ca. 2 gange pr. uge. Derudover er der arbejdsanvisning på, at medhjælper skal se til systemet hver dag. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Omkostningerne til varmepumpe og opsætning af denne har beløbet sig til kr. Dertil kommer omkostninger til PEL-slangerne plus nedlægning af disse. Dette har kostet ca kr. Dvs. anlægget har i alt kostet kr. Ejer har selv forestået gravearbejde og nedlægning af slanger, dette er indregnet i omkostningerne. Der har indtil videre været en vedligeholdelsesudgift på kr til en ny printplade. Øvrige bemærkninger Gyllekøling blev etableret i drægtighedsstald for at kunne opfylde miljøkrav. Gyllekøling var attraktiv i forhold til gylleforsuring, luftrensning mv., da der var lavere etableringsomkostninger og behov for varmen, hvilket gjorde at anlægget havde relativ kort tilbagebetalingstid. Dvs. gyllekøling også blev valgt ud fra et driftsøkonomisk synspunkt. Såfremt ejer i fremtiden skal bygge nye stalde vil disse sandsynligvis blive etableret med gyllekøling, da omkostningerne til nedlægning af slanger er lille i forhold til de andre omkostninger ved staldbyggeri.

12 Bilag 1e Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Anlægget blev opført i forbindelse med etablering af ny slagtesvinestald med stipladser og med en produktionskapacitet på slagtesvin kg. Stalden er med 50% fast gulv. Gylleudslusningssystemet er med træk og slip. Stalden med gyllekøling blev taget i brug i feb Det første hold grise blev indsat uge og i uge 12 blev de sidste sektioner taget i anvendelse. Derefter har der været fuld produktion i stalden. Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt i 25 mm slanger i 1044 m 2 gyllekumme. PEL-slangerne er nedstøbte. Anlægget er af typen Twin som består af 2 varmepumper, hvor pumpe 2 automatisk kobles ind, når varmebehovet øges. Ifølge ejer er de to pumper på henholdsvis 36 kw og 26 kw. Der er ingen buffertank. Anlægget er ikke forsynet med el-patron til suppleringsvarme. Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget blev taget i brug 1. april Systemet blev opstartet efter, at der var kommet dyr i alle staldafsnit dvs. der var gylle i gyllekummerne. Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler eller separat elmåler. Energiforbruget til gyllekølingsanlægget kendes derfor ikke. Anvendelse af varmen Varmen anvendes til foropvarmning af vandet til centralvarmeanlægget til opvarmning i kyllingestaldene. Derudover til brugsvand i svinestalden (bad og toiletfaciliteter). Det planlægges, at etablere varmeanlæg i syge/bufferstierne, som skal forsynes med varme fra gyllekølingsanlægget. Suppleringsvarme Til opvarmning i kyllingestaldene skal anvendes vand på 80 gr. Gyllekølingsanlægget leverer kun 50 gr. varmt vand. Vandet opvarmes fra gr. med et flisfyr. Det skønnes, at der skal anvendes ca. 600 m 3 flis til denne opvarmning. Tidligere blev anvendt olie og flis til opvarmning i kyllingestaldene. Da flisforbruget er vanskeligt at opgøre, er det ikke muligt at vurdere, hvor meget energi, der nu er blevet erstattet af gyllekølingen. Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget Der har været problemet i forbindelse med etablering af anlægget, idet tegningerne ikke var gode nok, og rådgivning ved henvendelse til firmaet for dårlig. I starten var der problemer med at anlægget tabte trykket mv. Ejer har oplevet, at brugsanvisningen til anlægget har været for dårlig, og at rådgivningen i forbindelse med at få anlægget til at køre ordentlig har været for dårlig. Der har efter opstart af anlægget været flere driftsstop. Den seneste tid har anlægget dog kørt problemfrit. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Omkostningerne til varmepumpe og opsætning af denne samt slanger og nedlægning af disse har beløbet sig til ca kr. Da anlægget imidlertid har været en del af totalentreprisen kan omkostninger være skjult i andre poster. Derfor kendes den reelle omkostning ikke.

13 Øvrige bemærkninger Gyllekøling blev etableret i slagtesvinestalden for at kunne opfylde miljøkrav. Der ville nok ikke være blevet etableret gyllekøling, hvis det ikke var for at opfylde et miljøkrav.

14 Bilag 1f Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Anlægget er opført i forbindelse med etablering af ny smågrisestald med stipladser svarende til en årsproduktion på smågrise til 30 kg. Gylleudslusningssystemet er med træk og slip. Stalden med gyllekøling er taget i brug i uge 12, I klimastalden er der gulvvarme og rumvarme. Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt mm 25 mm slanger m i bufferstaldene. PEL-slangerne er monteret ovenpå betonen altså ikke nedstøbt. Anlægget består af en std. Pumpe + en Twin som består af 2 varmepumper, hvor pumpe 2 automatisk kobles ind, når varmebehovet øges. Anlægget er på i alt 60 kw. Der er eftermonteret buffertank på 450 l (marts 2009). Anlægget er forsynet med elpatron til suppleringsvarme men denne er frakoblet. Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget er blevet taget i brug i uge Systemet er opstartet før der kom dyr i staldene. Der var vand i gyllekummerne Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler men der er separat elmåler. Energiforbruget fra 31. okt 2008 til 26. juni 2009 har været kw til std pumpen og kw til Twin i alt kw. Anvendelse af varmen Varmen anvendes til opvarmning af klimastalden med gulvvarme og rumvarme samt til brugsvand i stalden. Suppleringsvarme Til brugsvandet er en elvandvarmer som opvarmer vandet til 60 gr. I vinteren 08/09 hvor der var problemer med at få anlægget til at levere varme nok, blev der suppleret med varmekanon. Skønnet forbrug l. Fremadrettet forventes det at varmekanonen kun skal anvendes til udtørring af stierne. Forbruget til dette skønnes til l årligt. Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget Der har været problemer med at systemet ikke kunne levere varme nok. Dette er blevet afhjulpet med opsætning af buffertanken. Der har desuden været problemer med gulvvarmen, hvilket skyldes luft omkring varmeslanger (dvs. ikke direkte kontakt til beton fra varmeslangerne). Dette er udbedret. Det forventes at systemet vil virke bedre til næste vinter. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Omkostningerne til varmepumpe og opsætning af denne samt slanger har beløbet sig til kr. Dertil kommes nedlægning af slangerne som ejer selv har forestået. Dette har taget 4 mand 1½ dag. Sparet omkostninger til beton pga. at slangerne er monteret ovenpå betonen er ca kr. Dette skyldes, at der kun er behov for 10 cm beton, når slangerne monteres ovenpå mod 12 cm, hvis de skal nedstøbes. Øvrige bemærkninger Gyllekøling er blevet etableret for at levere varme til staldanlægget

15 Bilag 1g Beskrivelse af produktionen til hvilken anlægget er tilknyttet Anlægget er opført i forbindelse med etablering af ny slagtesvinestald med stipladser. Stalden er taget i anvendelse august Ejendommen består endvidere af ældre svinestald. I alt rummer ejendommen 2000 stipladser. Der er kun gyllekøling i den nye stald. Den nye stald er med 1/3 fast gulv og traditionelt gyllesystem. Tekniske oplysninger om gyllekølingsanlægget Der er nedlagt 1600 m 25 mm slanger m 50 mm slange. PEL-slangerne er nedstøbte. Anlægget er af typen Twin 315 med en ydelse på 18,4 kw. Der er ingen buffertank. Anlægget er forsynet med el-patron til suppleringsvarme. Opstart af anlægget Gyllekølingsanlægget er blevet taget i brug 1. december Systemet er opstartet efter, at der er kommet dyr i alle staldafsnit dvs. der har været gylle i gyllekummerne. Energiforbrug Anlægget er ikke forsynet med varmemåler eller separat elmåler. Energiforbruget til gyllekølingsanlægget skønnes til kw i vintermånederne Anvendelse af varmen Varmen anvendes til centralvarme og brugsvand i stuehuset samt til brugsvand i stalden. Suppleringsvarme Der er en elvandvarmer som opvarmer vandet til 60 gr. i forbindelse med brugsvandet i stuehuset. Stuehuset har endvidere brændeovn, som er blevet anvendt nogle få dage i vinteren. Der er endvidere et oliefyr, men dette har ikke været i anvendelse. Erfaringer i forbindelse med opstart og drift af anlægget Systemet har kørt helt uden problemer siden opstart. Etablerings- og vedligeholdsomkostninger Omkostningerne til varmepumpe og opsætning af denne samt slanger har beløbet sig til kr. Dertil kommer nedlægning af slangerne som ejer selv har forestået + nedlægning af rør/slanger til at forbinde anlægget til stuehuset samt tilslutning til stuehusets varmeanlæg. Dette skønnes til i alt til kr. Dertil kommer øgede udgifter til beton på kr. Øvrige bemærkninger Gyllekølingen er etableret for at genvinde varmen. Der har ikke været noget miljøkrav.