VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET

Transkript

1 SEPTEMBER 2013 DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

4

5 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Formål Baggrund Støjgrænser 8 2 Eksisterende forhold Områdebeskrivelse 12 3 Støjpåvirkning Anlægsarbejder Driftsfasen Skibstrafik anlæg og drift Støj fra anlægsarbejder Støj i driftsfasen 21 4 Referencer 23 M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

6

7 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 7 1 Indledning og baggrund 1.1 Formål I forbindelse med VVM-redegørelse for etablering af biomassefyrede kedler med tilhørende lager- og transportfaciliteter samt uddybning og renovering af eksisterende havn på Skærbækværket har DONG Energy anmodet COWI om at udarbejde en baggrundsrapport, der skal belyse følgende forhold: Støjpåvirkning af natur i området (luftbåren støj) i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. Støjpåvirkning af natur i området (undervandsstøj støj) i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. 1.2 Baggrund DONG Energy ønsker at udvide Skærbækværkets eksisterende muligheder for valg af brændsel. Værket kan i dag fyres med gas og letolie, og det er ønsket, at der i fremtiden også kan fyres med biomasse. Som led i projektet på Skærbækværket er det nødvendigt at etablere modtagefaciliteter til biomasse på havnen, herunder kranspor, kraner og transport- og lagersystemer til biomassebrændsler. Desuden bliver det nødvendigt at uddybe bassindybden for, at større skibe kan anløbe anlægget Fra skibe losses biomasse, primært i form af træflismed kran til lageranlæg. Sejlads til og fra området fra syd går igennem Lillebælt, hvor der er et internationalt naturbeskyttelsesområde ved området omkring Fænø, Natura 2000-området, der omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 47, habitatområde nr. 96 og Ramsarområde nr. 15. Etablering af nye biomassefyrede kedler vil medføre en øget transport af biomasse til værket. Transporten af biomasse til værket vil primært foregå med skibe. I anlægsperioden vil der være øget transport til området i form af materialetransport, ligesom entreprenører, håndværkere, etc., som vil have daglig trans- M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

8 8 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR port til Skærbækværket i anlægsfasen, vil øge trafikbelastningen af området midlertidigt. 1.3 Støjgrænser I dette afsnit omtales støjgrænser (tålegrænser) for såvel luftbåren støj som for undervandsstøj i forhold til natur og dyreliv Luftbåren støj Der er ikke fastsat danske støjgrænser for naturområder. Kun områder, der fx er udlagt til rekreative formål i kommuneplanen kan der gælde specifikke støjgrænser for. Her gælder der for Sommerhusområder og offentligt tilgængelige arealer en vejledende støjgrænse på 40 db(a) i dagtimerne samt 35 db(a) i aften- og natperioden (Miljøstyrelsen, 1984). Denne grænseværdi er dog fastsat i forhold til mennesker, og ikke i forhold til dyreliv. Ved vurdering af støj i naturområder må der således søges oplysninger om mulige genekriterier for dyr og fugle i litteraturen. Fugle Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet af selv meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har som regel ikke ført til entydige konklusioner. Der hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Der, hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Dooling (2006) har identificeret mindst fire potentielle negative effekter af støj på fugle: 1 Støj kan i værste fald irritere fugle, så de vælger at forlade deres reder og opgive deres æg eller unger. 2 Støj kan virke stressende og føre til forhøjet niveau af stress-hormoner og påvirke fouragering, søvn og andre aktiviteter, hvilket på længere sigt kan reducere fuglebestandes trivsel, ungeproduktion, overlevelse og bestandsstørrelse. 3 Støj kan skade hørelsen permanent på individuelle fugle. 4 Støj kan besværliggøre den akustiske kommunikation mellem fugle. Dooling har påvist, at visse fuglearter får midlertidig nedsat hørelse efter konstant påvirkning af støj på over 93 db(a) (Dooling og Popper, 2007). Kommunikationen mellem fugle er imidlertid allerede besværliggjort ved lavere støjniveauer. Støjniveauer på under db(a) har dog ikke påviselig indfly- M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

9 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 9 delse på kommunikationen. Det første tegn på at fugle påvirkes er, at de selv ændrer på tonelejet i deres kald og sang. Selvom velfunderet videnskabelig baggrund således mangler på området, er 60 db(a) en almindeligt anvendt grænse for acceptabel, vedvarende støj i områder med følsomme fuglearter. Højere, vedvarende støjniveauer menes muligvis at have en negativ indflydelse. Kriteriet på 60 db(a) bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end hvad man normalt finder i naturen. Når effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere grænse for støj kan anvendes. Chambers Group (2008) konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db(a). I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor som grænsen for et acceptabelt, vedvarende støjniveau for fugle. Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på fuglearter. Hirvonen (2001) fandt, at støj over 56 db(a) betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved samme støjniveau. Hirvonen (2001) mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag til, at arter som rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre undersøgelser af støj på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance overfor støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på db(a) (Trimper et al., 1998). I forbindelse med opførelsen af en vindmøllepark i England blev det vurderet, at nedramning af fundamenter til havvindmøller kunne påvirke og udløse flugtrespons hos fugle i en afstand af 2 km fra ramningsområdet (DONG, 2006). Det er således ikke muligt at fastlægge en grænseværdi for støj for fugle. Men et støjbidrag på 60 db(a) må som udgangspunkt ud fra litteraturstudier - vurderes at være en bedste bud på et acceptabelt, vedvarende støjniveau. Pattedyr Effekter af støj af pattedyr afhænger af frekvens, styrke og varighed. Konsekvenser af støj kan omfatte bortskræmning, kommunikationsbrist mellem dyr eller udvikling af stress. Der er eksempler på, at vilde dyr kan tilpasse sig støjpåvirkede områder for eksempel militære øvelsesområder og lufthavne. Dette kan forklares med, at dyrene vænner sig til en given regelmæssighed og forudsigelighed i forstyrrelsen. (Olesen,, 1994). Havpattedyr (marsvin og sæler) Marsvin er tolerante over for en vis mængde støj fra skibsmotorer, hvilket kan illustreres af, at der findes levedygtige bestande i relativt trafikerede områder, og at dyrene kan have høje tætheder i områder med tæt trafik for eksempel ved Storebæltsbroen og i Lillebælt (Teilmann et al., 2008). At marsvin er i stand til at klare sig i områder med trafik betyder dog ikke, at dyrene ikke påvirkes af skibstrafikken, eller at der ikke findes et øvre niveau for, hvor meget trafik dyrene kan klare, inden de forsvinder fra et område. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

10 10 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR På land blev der i forbindelse med nedvibrering af spunsplader ved havvindmølleparken ved Rødsand, i et enkelt tilfælde observeret reaktioner hos spættet sæl på en sandbanke 10 km fra anlægsområdet. Der blev i perioden med nedvibreringer observeret et reduceret antal sæler på banken. Det er uklart om effekten skyldes luftbåren støj eller vibrationer (Tougaard, 2007). Anlægsområdet ved Rødsand lå 4 km fra et hvileområde for sælerne. I alle andre tilfælde end det, der er beskrevet ovenfor havde støjen fra nedvibrering af spuns og nedramning af stålrør med en diameter på 4 m i projektet ikke nogen målbar effekt på antallet af sæler på land (Teilmann et al., 2006b; Tougaard, 2007) Undervandsstøj For undervandsstøj er der ikke fastsat danske støjgrænser. Der er stigende fokus på menneskeskabt støj som et forureningsproblem i havet. Baggrundsstøjen i verdenshavene har været støt stigende siden introduktionen af motorskibe for mere end 100 år siden. De præcise effekter af undervandsstøj på havpattedyr og fisk er dårligt kendt, men spænder fra nedsatte kommunikationsafstande og undvigeadfærd til deciderede høreskader. Havpattedyr (Marsvin og sæler) Det er specielt dyr som marsvin og spættet sæl, der kan blive påvirkede af undervandsstøj. Der kan ved fx nedramning af spuns forekomme meget høje støj- niveauer, der i værste fald kan give høreskader hos marsvin og sæler. Derfor anvendes der i sådanne tilfælde såkaldte pingere eller sælskræmmere, der skræmmer dyrene bort inden selve ramningen påbegyndes. Marsvin er følsomme over for lyd og vil kunne høre undervandsaktiviteter, f.eks. nedvibrering af spunsvægge, meget langt væk (Teilmann 2007). I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter på Horns Rev observerede man kortvarige reaktioner hos marsvin op til 15 km fra nedramningsstedet (DONG, 2006). Baseret på undersøgelser foretaget ved anlæg af vindmøllefarme vurderes det, at støj på mere end 200 db re 1 µ Pa kan give fysiske skader på sæler og marsvin. Det vurderes, at støjen i værste fald kan overskride 200 db re 1 µ Pa inden for 500 meter fra et nedramningssted (DONG, 2006). Uden for det område, hvor støjen kan være skadelig for dyrenes hørelse vil der være et område, hvor havpattedyrenes adfærd kan påvirkes. I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter ved Rødsand observerede man ændringer i adfærd hos marsvin 10 km fra nedramningsstedet (Teilmann et al., 2006a). I forbindelse med ramningen af vindmøllefundamenter ved Horns Rev blev det registreret, at marsvinenes aktivitet vendte tilbage til det oprindelige niveau få timer efter ramningens ophør (E:ON, 2007). Tougaard et al. (2009) studerede marsvineaktivitet med akustiske dataloggere under konstruktionen af en havbaseret vindmøllepark og kunne påvise, at marsvin reagerer på pæleramning ud til en afstand af mindst 21 km. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

11 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 11 I modsætning til sæler er marsvin ikke afhængig af, at ungerne kan hvile på land. Både de voksne dyr og ungerne befinder sig hele tiden i vandet og kan derfor nemt søge væk fra eventuelle forstyrrelser. I vandet vurderes det, at spættet sæl kan påvirkes af støjen i en radius af ca. 2 km fra et nedramningsområde (DONG, 2006). I en undersøgelse fra Alaska blev det konkluderet at støjen fra nedramning af stålrør var hørbar for ringsæler (Phoca hispida) i vandet i en afstand på op til 3 km fra anlægsområdet. Det blev dog samtidig påvist, at sælerne ikke reagerede på støjen, selvom de befandt sig ned til 46 m fra rørene (Blackwell et al., 2004). I forbindelse med VVM-redegørelse for havmølleparken på Anholt er der dels foretaget undersøgelser af baggrundsstøjen i området og dels foretaget vurderinger/beregninger af undervandsstøjen fra nedramning af pæle i forhold til marsvin og sæler (Energinet.dk, 2010). Overordnet kan influenszoner for havpattedyr inddeles i 4 zoner. Den inderste zone er den zone, hvor der kan opstå høreskader, tab af høreevne hos dyrene. Denne afstand er typisk mellem få hundrede meter og op til ca. 1 km. Den næsinderste zone er den zone, hvor støjen kan virke generende, idet den direkte kan påvirke adfærden, idet støjen vil overdøve dyrenes signaler eller kan påvirke dyrenes fysiologi. Den afstand er i forbindelse med havmølleparken på Anholt vurderet til ca. 20 km. I større afstande kan støjen påvirke dyrenes kommunikationsevne, idet støjen kan gå ind og maskere kommunikationen. Denne zone dækker et område på mere end 20 km fra kilden. Hørezonen dækker et område på op til 50 km. (Energinet.dk, 2010). Hørezonen dækker det område, hvor støjen er hørbar for dyrene. Fisk For fisk varierer følsomheden overfor støj fra art til art. Arter med svømmeblære er særligt følsomme. I uheldige tilfælde kan en pludselig opstået voldsom støj medføre døden for individer i umiddelbar nærhed af støjkilden (DONG, 2006). I VVM for Rødsand 2 havmøllepark (E:ON, 2007) angives, at fisk kan udvise undvigereaktioner i en afstand af 1,6 5,5 km fra nedramningsstedet (nedramning af møllefundamenter). Engelske litteraturstudier (McCauley, & Salgado Kent, 2008) viser, at fisk typisk påvirkes i et område på mellem 100 og 500 meter fra ramningssteder ved nedramning af pæle. I forbindelse med opførelsen af vindmølleparker ved Horns Rev og Nysted er der ikke fundet varige effekter på fiskesamfundene (Danish Offshore Wind, 2006). M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

12 12 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 2 Eksisterende forhold 2.1 Områdebeskrivelse Skærbækværket er beliggende i Skærbæk ved Fredericia ud til Kolding Fjord, og der er mulighed for anløb af skibe, der kan losse brændsel til værket. Sejlads til og fra området fra syd går igennem Lillebælt, hvor der ligger et Natura 2000-område, ca. 7 km fra værket. Det er henholdsvis fuglebeskyttelsesområde nr. 47, habitatområde nr. 96 og Ramsarområde nr. 15. Nærmeste beskyttede naturtyper (i henhold til naturbeskyttelseslovens 3) ligger ca. 300 m fra blok 3. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

13 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 13 Figur 2.1 Placering af Skærbækværket ved Kolding Fjord samt de nærmeste Natura 2000 områder. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

14 14 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 3 Støjpåvirkning I dette afsnit er støjpåvirkningen vurderet i forhold til dels undervandsstøj og dels til luftbåren støj i forhold til naturområder og dyreliv Anlægsarbejder De væsentligste arbejdsprocesser ved anlægget kan inddeles i 3 faser (DELTA, 2013): 1. Ramning af havnekaj og af bygninger på land. I denne fase vil der blive foretaget spunsning og gravearbejde ved havnekaj. Endvidere vil der blive foretaget ramning og gravearbejde ved flislageret og gravearbejde ved kedelbygning samt betonstøbearbejde. Endvidere er der materialekørsel ind/ud af værkområde. 2. Ramning af bygninger samt etablering af havnekaj og bygninger. I denne fase vil der blive foretaget ramning ved kedelbygning og gravearbejde, betonstøbearbejde og gravning ved havnekaj, flislageret og kedelbygning. Endvidere er der materialekørsel ind/ud af værkområde. 3. Etablering af havnekaj og bygninger på land samt uddybning af havn. I denne fase vil der primært blive foretaget etablering af havnekaj og bygninger med betonstøbning og materialekørsel til og fra byggepladsen. Uddybning af havnen sker langs den østlige kaj foretaget med et spandkædefartøj. Materialet vil blive transporteret væk med enten selvsejlende pramme eller med pramme trukket af slæbebåde. I alle faser vil der være transport af materialer på værkområdet og parkering for bygningsarbejdere ved den nordlige port til værket. I anlægsfasen vil det hovedsagelig være etablering af ny spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og lastbiler og uddybning med spandkædemaskine/sandsuger eller lignende, der bidrager til det eksterne støjniveau. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

15 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 15 Uddybningen skal foretages i et område, der ligger umiddelbart op til kajarealet ved Skærbækværket. Figur 3-1 viser havnen ved Skærbækværket og det område, hvor der skal foretages uddybning. Figur 3.1 Oversigt over uddybningsområdet samt havnen (DONG Energy, 2010) Uddybningsaktiviteterne vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden og aftenperioden. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der ske nedramning/vibrering af spuns. Dette vil udover den luftbårne støj kunne give anledning til undervandsstøj, der potentielt kan påvirke fisk og havpattedyr. Nedramning/vibrering af spuns vil foregå over en periode på 2-4 måneder. Etablering af spunsen vil ske ved nedvibrering, såfremt sedimentet består af sand og/eller gytje. Hvis der er ler eller andre meget faste sedimenter kan det blive nødvendigt at ramme spunsen ned. Nedramning af spuns vil være den metode, der genererer mest undervandstøj og vil resultere i meget høje støjniveauer tæt på nedramningsstedet. Engelske undersøgelser ved nedramning af spuns giver kildestyrker omkring 192 db re 1 µ Pa, mens nedvibrering giver kildestyrker på mellem 132 of 152 db re 1 µ Pa. (Edwards & Nedwell, 2002). Der er desuden en stor sammenhæng mellem målte støjniveauer og havdybde. Ved store havdybder (mere end 10 meter) ses en betydelig større lydudbredelse end ved få meters havdybde (Parwin et al, 2006). Dette skyldes lydabsorption fra havbunden. Undersøgelser udført af ovenstående samt Nedwell et al (2003) viser, at nedvibrering af spuns støjer i størrelsesordenen 50 db(a) mindre end nedramning, ligesom nedramning på dybt vand giver en betydelig større støjudbredelse end nedramning på lavt vand i en flod. Ved undersøgelser, der kan sammenlignes med forholdene i Kolding Fjord blev der fundet M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

16 16 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR en afstandsdæmpning på ca. 7 db pr. 100 meter (Edwards & Nedwell, 2002). Andre undersøgelser rapporter om en afstandsdæmpning på 15 db pr. 100 meter (Nedwell et al, 2003). Baseret på engelske målinger på nedvibrering af spuns vil støjen ikke nå over 200 db re 1 µ Pa som kildestyrke (Edwards & Nedwell, 2002) samt (Nedwell et al, 2003). Dette betyder samtidig, at der ikke kan forventes påvirkninger af havpattedyr i et område på mere end ca. 1 km såfremt spunsen nedrammes. I en sådan afstand vil støjen forventeligt ligge på et niveau på omkring 130 db re 1 µ Pa svarende til baggrundsstøjen. Baggrundsstøjen ligger typisk på et niveau omkring db re 1 µ Pa i området, hvor der er skibstrafik (Energinet, 2010). Med dette taget i betragtning vurderes det således, på baggrund af tal fra de engelske undersøgelser. (Edwards & Nedwell, 2002), at der næppe vil optræde skadelige støjniveauer for fisk eller havpattedyr i afstande på mere end 300 meter fra støjkilden, såfremt nedvibrering anvendes som spunsningsmetode idet støjbidraget her vil være omkring 130 db re 1 µ Pa under forudsætning af en afstandsdæmpning på 7 db pr. 100 meter og en kildestyrke på max. 152 db re 1 µ Pa. Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at spunsen skal rammes ned, vil miljøpåvirkningerne tage afsæt i dette scenarie. Pilotering på land vurderes ikke at give anledning til undervandsstøj. Selv ved meget kort afstand mellem anlægsarbejderne og vandet, vil jorden virke som en effektiv støjskærm, der vil sikre, at der ikke transmitteres væsentlig støj til vandet. 3.2 Driftsfasen I driftsfasen øges støjbidraget fra Skærbækværket som følge af en række nye støjkilder, der etableres. For nærmere oplysninger om disse henvises der til støjrapport udført af DELTA (DELTA, 2013). Desuden øges støjen fra trafik med lastbiler i forbindelse med transit af biomasse. Støj fra forøgelse af skibstrafikken er omtalt i afsnit Skibstrafik anlæg og drift Eksisterende forhold Der sker en forøgelse af skibstrafikken til og fra Skærbækværket, som følge af brændselsomlægningen. I dag ankommer der kun få skibe om året til Skærbækværket. Skibstrafikkens påvirkning kan dels stamme fra støj (luftbåren og undervandsstøj), dels fra selve forstyrrelsen i, at et skib passerer fx et naturområde. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

17 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 17 Skibstrafikken i området stammer dels fra sejlads i selve Lillebælt, der kan påvirke habitatområder og dels skibstrafik ind gennem Kolding Fjord til Skærbækværket og Kolding Havn. Beskrivelsen af den nuværende skibstrafik i og omkring projektområdet er foretaget på baggrund af AIS-data (Automatic Identification System) fra 2011 og Alle skibe over 300 BT (bruttoton) skal have installeret en AIS-sender, der løbende sender informationer om bl.a. hastighed, størrelse, placering, skibstype mv. til modtagere placeret på land. Disse data opsamles og opbevares hos Farvandsvæsenet. Af udtrækkene fremgår desuden skibenes destination og på baggrund af registreringerne kan det beregnes, hvor mange der gennemsejler Lillebælt. Skibspassagelinjerne fremgår af nedenstående figur. For 2011 og 2012 er der i gennemsnit registreret følgende trafik, jf. tabel 3.1. Antal skibspassa- Lillebælt nord (nord for Fredericia) Lillebælt syd (ved Assens) Lillebæltsbroerne Kolding Havn Tabel 3.1 Skibstrafik i Lillebælt og Kolding Fjord (se bilag 7) Figur 3.2 Steder hvor skibstrafikken er registreret i Lillebælt Skibstrafikken til Kolding Havn ligger på ca. 650 skibe om året, jf. tabel 3.1. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

18 18 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR Anlægs- og driftsfasen Havnen skal uddybes, der skal etableres ny spuns (ca. 200 m), forankring af spuns, etablering af kajudstyr (fender, pullerter, kajstiger mv.), og der skal transporteres sediment væk til klapplads, og der skal transporteres materiale til opfyld bag spunsvægen. Mellem den eksisterende kaj og den nye spuns skal der fyldes op med sand (ca m 3 ), som formentlig vil blive kørt til med lastbiler fra en grusgrav. Havneuddybningen kan overlappe med etableringen af kajen, hvis uddybningen startes udefra og slutter tættest ved kajen. Uddybningen foretages af en spandkædemaskine, 1-2 pramme og 1 slæbebåd. Der vil altid ligge en pram ved spandkædemaskinen, så den kan være i drift mest muligt. Mens den ene pram fyldes bugseres den anden ved egen motor eller ved hjælp af en slæbebåd til klappladsen og retur. Hele anlægsperioden for etableringen af havnen, vil vare omtrent 1-1½ år. Uddybningen vil vare i omegnen af 1-2 måneder. Der skal uddybes ca m 3 sediment. I anlægsfasen vil skibstrafikken i en kort periode under uddybning øges med op til 5 pramme om dagen, der skal transportere opgravet slam fra uddybningsområdet til klapplads i området nord for Fyn. I driftsfasen skal der sejles biomasse til Skærbækværket, hvilket vil resultere i anløb af skibe/året. Antallet vil afhænge af skibsstørrelsen, der primært er bestemt af, hvor biomassebrændslerne transporteres fra. Skibstrafikken i den ydre del af Kolding Fjord vil i driftsfasen således stige med mellem 11 % og 72 %. I den sydlige del af Lillebælt vil forøgelsen være mellem 4 % til 26 %. Ved Lillebæltsbroerne sker en stigning på op til 26 % og ved Lillebælt nord en stigning på op til 11 %. Til ovenstående skal ligeledes lægges trafik med lystbåde m.v. i området. I Kolding ligger Kolding Lystbådehavn med ca fortøjningspladser ( og i Skærbæk ligger Skærbæk Lystbådehavn med ca. 165pladser samt en mindre fiskerihavn( havn.dk). Den øgende skibstrafik til og fra Skærbækværket i driftsperioden vil hovedsagligt bestå af langsomtgående fartøjer. Der skal en fordobling af støjen for at give en forøgelse på 3 db(a). Eksempelvis vil en 10 % forøgelse af trafikken alt andet lige give en forøgelse af støjbidraget på 1 db(a). En ændring af støjbidraget på 1 db(a) er den mindste ændring som det menneskelige øre kan registrere. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

19 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 19 Forøgelsen af trafikken til Skærbækværket vil således ikke give anledning til væsentlige ændringer i støjudbredelsen fra skibstrafikken. Forøgelsen vil være på mindre end 2 db(a). Støj fra skibe på havet er ikke reguleret. Der findes heller ingen faste krav til acceptable støjniveauer i naturområder i forhold til forstyrrelse af fx fugle. 3.4 Støj fra anlægsarbejder På land skal der etableres diverse bygninger som skal funderes, der skal etableres transport- og lageranlæg, hjælpeanlæg mm. På havneområdet skal der etableres kranskinner, transportbånd, omkasterstationer mv. Hvorvidt alle bygninger vil blive pælefunderet, eller der vil blive udgravet til fundament under nogen af bygningerne, er ikke endelig fastlagt. På baggrund af tidligere undersøgelser antages, at alle bygninger skal pælefunderes. Nedramning af fundamentpæle, udgravning og vibrering af fundament vil tage 2/3 af byggefasen (oktober 2014 december 2015). Anlægsarbejdet forventes at køre fra kl Aktiviteter i forbindelse med nedramning af spuns og fundament vil ikke ske efter kl Luftbåren støj Der er foretaget beregninger af støjbidraget for anlægsaktiviteterne DELTA ). Figur 3-3 viser støjudbredelsen fra anlægsarbejderne i aftenperioden for en af flere driftssituationer. I baggrundsrapporten (DELTA, 2013 ) er der vedlagt flere kort med forskellige driftssituationer for anlægsfasen. Som det fremgår, vil støjen udbrede sig ud over Kolding Fjord, men vil ved nærliggende naturområder omkring værket ligge på et niveau under 55 db(a) og i en afstand af ca. et par km være mindre end 40 db(a). Støj fra anlægsarbejderne vurderes således ikke at påvirke fx fugle i området, set i relation til, at der for fugle må forventes en tålegrænse på op til 60 db(a) før der kan registreres en forstyrrelse. Det vurderes heller ikke, at der med det beregnede støjbidrag vil være risiko for at andre dyr kan blive forstyrret af anlægsaktiviteterne. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

20 20 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR Figur 3.3 Støj fra anlægsarbejder (aftenperioden) (DELTA, 2013) Undervandsstøj Nedramning/vibrering af spuns vil foregå over en periode på op til 6 måneder, med ramning over maksimalt 60 dage. Etablering af spunsen vil ske ved nedvibrering, såfremt sedimentet består af sand og/eller gytje. Hvis der er ler eller andre meget faste sedimenter kan det blive nødvendigt at ramme spunsen ned. Nedramning af spuns som i forhold til undervandstøj vil være denne metode, der genererer mest undervandstøj vil resultere i meget høje støjniveauer tæt på nedramningsstedet. Det må således forventes, at der i nærområdet omkring Kolding Fjord vil være risiko for, at der kan optræde påvirkninger af havpattedyr såfremt de befinder sig i nærområdet. Det vil således være nødvendigt at anvende såkaldte pingere eller sælskræmmere, der kan skræmme eventuelle dyr i nærområdet væk inden selve nedramningen påbegyndes. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

21 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR Støj i driftsfasen alternativ Figur 3.4 viser støjudbredelsen omkring Skærbækværket ved fuld drift. Som det fremgår, er støjudbredelsen størst udover fjorden, og er under 35 db(a) ved f.eks. naturområderne syd og vest for værket. Støjudbredelsen i dag- og aftenperioden er stort set identisk med støjudbredelsen i natperioden. Figur 3.4 Støjudbredelse omkring Skærbækværket for natperioden eksisterende forhold (DELTA, 2013) Driftsfasen De beregnede støjbidrag angiver de maksimale støjbidrag ved fuld drift. Figur 3-5 viser støjudbredelsen omkring Skærbækværket ved fuld drift. Som det fremgår, er støjudbredelsen størst udover fjorden, og er under 35 db(a) ved fx naturområderne syd og vest for værket. Støjudbredelsen i dag- og aftenperioden er stort set identisk med støjudbredelsen i natperioden. Støjudbredelsen er i forhold til 0-alternativet lidt større mod syd og øst ud over vandet. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

22 22 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR Figur 3.5 Støjudbredelse omkring Skærbækværket for aftenperioden fremtidige forhold (DELTA 2013). Skibene der sejler biomasse til Skærbækværket vil desuden når de ligger ved kaj kunne give et støjbidrag i området. Dette bidrag er ikke indregnet i støjudbredelsen på Figur 3-5. Beregninger viser, at støjbidraget fra skibene er af mindre betydning set i forhold til de øvrige støjkilder. Støjen vurderes ikke at kunne påvirke fx fugle eller andre dyr i området omkring Skærbækværket. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

23 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 23 4 Referencer Blackwell, S.B.; Lawson J.W. & Williams, M.T (2004) Tolerance by ringed seals (Phoca hispida) to impact pipe-driving and construction sounds at an oil production island. Journal of Acoustical Society of America (115) Chambers Group (2008): Results of the Baseline Breeding Bird Nesting Survey and Noise Assessment for the Los Angeles County Department of Public Works Oxford Basin Low Flow Diversion Project Site in the City of Marina del Rey, Los Angeles County, California. COWI 2013: VVM-redegørelse Brændselsomlægning Skærbækværket. Baggrundsrapport Skibstrafik. Udført for DONG Energy A/S. Danish Offshore Wind (2006): Key Environmental Issues. DONG Energy, Vattenfall, Danish Energy Authority and Danish Nature and Forest Agency. DELTA (2013): Miljømåling ekstern støj. Skærbækværket Biomassekedler. Juni Udført for DONG Energy Power A/S. DONG (2006): Walney Offshore Windfarm. Environmental Statement. DONG Walney (UK) Ltd. DONG Energy (2013): Diverse oplysninger fra DONG Energy vedr. brændselsomlægning på Skærbækværket. Dooling, R.J. (2006): Estimating effects of Highway Noise on the Avian Auditory System. In Proceedings of the 2005 International Conference of Ecology and Transportation. Eds. C.L. Irwin, P. Garrett, and K.P. McDermott. Center for Trans-portation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, North Carolina. Pp Dooling, R.J. & A.N. Popper (2007): The Effects of Highway Noise on Birds. Pre-pared for: The California Department of Transportation, Division of Analysis. Pre-pared by: Environmental BioAcoustics LLC, Rockville, MD. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

24 24 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR Edwards, B & Nedwell, J (2002): Measurements of underwater noise in the Arun River during piling at County Wharf, Littlehampton. Dr. Jeremy Nedwell, Mr. Bryan Edwards, 1. August Energinet.dk (2010): Anholt Havmøllepark. VVM-redegørelse. Januar E:ON (2007): Rødsand 2 Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. Resumé af VVM redegørelse. E:ON Sverige AB. Hirvonen H. (2001): Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation, Eds. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC. Pp McCauley, R. D. and Salgado Kent, C. P. (2008): Pile driving underwater noise assesment, proposed Bell Bay pulp mill, wharf development. Report prepared for Dunns Limited. June Miljøstyrelsen (1984): Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj nr. 5/1984. Nedwell et al (2003): Measurements of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton, and observations of its effect on caged fish. Dr. Jeremy Nedwell, Dr Andrew Turn-penny, Mr. John Langworthy & Mr. Bryan Edwards. Olesen, Carsten Riis (1994): Fauna og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Teilmann, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No Teilmann, J.; Tougaard, J. & Carstensen, J. (2006a): Summary on har-bour porpoise monitoring around Nysted and Horns Rev Offshore Wind Farms. Report to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S. Teilmann, J.; Tougaard, J.; Carstensen, J.; Dietz, R. & Tougaard, S. (2006b): Summary on seal monitoring around Nysted and Horns Rev Off- shore Wind Farms. Technical report to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S. Tougaard, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), november Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

25 BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR 25 Tougaard J, J Carstensen, J Teilmann, H Skov (2009): Pile driving zone of resonsiveness extends beyond 20 km for harbour porpoises (Phocoena phocoena (L.)). Journal Acoustic Society America 126(1): Trimper, P.G., Standen, N.M., Lye, L.M., Lemon, D., Chubbs, T.E. and Humphries (1998). Effect of low-level jet aircraft noise on the behavior of nest- ing Osprey. J. Applied Ecol. 35: M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 16, luftbåren støj, undervandsstøj og påvirkning af natur.docx

26 DONG ENERGY PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET, BILAG 20, DECEMBER 2013

27 2/13 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Indledning 3 3 Juridiske forhold omkring bilagsartsbeskyttelsen jf. habitatdirektivet 3 4 Marsvins forekomst i Lillebælt 3 5 Mulige påvirkninger som følge af projektet 6 6 Miljømål 11 7 Generel sammenfatning 11 8 Kilder 12 1 Sammenfatning Vurderingen redegør for de mulige påvirkninger af marsvin, der følger af projektet med etablering af nye biomassefyrede kedler på Skærbækværket. Formålet med notatet er at vurdere, om projektet vil påvirke forekomsten af marsvin væsentligt både i nærområdet af Skærbækværket og i det nærliggende Natura 2000-område. Det vurderes, at projektet vil kunne påvirke en mindre del af marsvinebestanden kortvarigt, men ikke i en grad der er væsentlig for bestandens tilstand eller dens levevilkår i Natura 2000-området. En påvirkning er som udgangspunkt ikke væsentlig, hvis den skønnes at have mindre effekt på bestandsstørrelser end hvad der kan forventes ved naturlige udsving eller hvis arten skønnes hurtigt, i denne kontekst inden for ca. et år, og uden menneskelig indgriben at opnå en tilstand ligesom eller tilsvarende før påvirkningen. Bestanden af marsvin, der opholder sig i og ved Kolding Fjord, er en del af en større dansk population, der bevæger sig rundt i Kattegat, Bælthavet og det nordlige Øresund. Området er meget vigtigt for bestanden om sommeren og mindre vigtig i vinterhalvåret, hvor dyrene primært findes i det sydlige Bælthav. Potentielle påvirkninger fra projektet indbefatter sedimentspild, tab af habitat og støjgener i anlægsfasen, samt støj, tab af habitat og potentiel påvirkning fra tungmetaltilførsel via deposition og røggaskondensatvand i driftsfasen. Endvidere har udledt røggaskondensatvand forhøjede temperaturer ved udledningspunktet, som potentielt kan påvirke marsvin. Foranstaltninger som udførelse af arbejdet i vinterhalvåret med færrest marsvin i området, klapning af materiale nord for Lillebælt og brug af "soft start procedurer", samt sælskræmmere, medvirker til en samlet vurdering af, at projektet kun vil påvirke en mindre del af marsvinebestanden kortvarigt og ikke i en grad, der er væsentlig for bestandens tilstand eller dens levevilkår i Natura 2000-området. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx

28 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 3/13 2 Indledning Denne vurdering redegører for de mulige påvirkninger af den danske hvalart marsvin, der følger af projektet med etablering af biomassekedler på Skærbækværket. Vurderingen er gennemført i overensstemmelse med kravene i 7-9 i bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder og ændringer til denne i bekendtgørelse nr af 25. november Vurderingen har til formål at belyse hvorvidt en påvirkning kan antages at medføre en væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte. Vurderingen er desuden udført som en konsekvensvurdering for bilag IV-arten marsvin i henhold til bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Desuden redegøres der for den umiddelbart tilgængelige viden om marsvin i relation til deres forekomst ved Skærbækværket og deres følsomhed overfor mulige påvirkninger. 3 Juridiske forhold omkring bilags-artsbeskyttelsen For marsvin gælder, at de jf. Habitatdirektivet både har en beskyttelse som bilag IIart, hvilket begrunder udpegning af et decideret beskyttelsesområde (habitatområde) og er beskyttet som bilag IV-art, hvor artens yngle- og rasteområder er beskyttet mod negativ påvirkning. I Lillebælt forekommer marsvin i det meste af området, hvorfor den tæt ved Skærbækværket er beskyttet som bilag IV-art, mens den ved ophold i habitatområdet ca. 7 km syd for Skærbækværket er omfattet af bilag II- og bilag IV beskyttelsen. Marsvins status som både bilag II og bilag IV-art betyder, at artens udpegede habitatområde er beskyttet (i dette tilfælde Natura 2000-området i Lillebælt) samtidig med man skal træffe foranstaltninger, der sikrer sådanne arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må eksempelvis ikke fanges ind, og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV-arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. 4 Marsvins forekomst i Lillebælt Teilmann et al. (2008) har publiceret flere kort, der sammenfattende viser marsvins forekomst hhv. sommer og vinter, samt for året som helhed i de indre danske farvande (Figur 1). Datagrundlaget er dels observationer af satellitmærkede marsvin, dels akustiske registreringer. Bestanden af marsvin, der opholder sig i og ved Kolding Fjord, er en del af en større dansk population, der bevæger sig rundt i Kattegat, Bælthavet og det nordlige Øresund (Sveegaard et al. 2011a). Populationen er vurderet til at være i ugunstig bevaringstilstand, primært på grund af dødelighed fra bifangst i fiskenet (Naturstyrelsen 2011b), hvilket menes at være baggrunden for indikationer på en langsigtet nedgang i bestanden (Sveegaard et al. 2011a). I for- M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx

29 4/13 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET bindelse med den seneste optælling i 2012 blev populationsstørrelsen i de indre danske farvande dog vurderet til at være omkring individer (Sveegaard et al. 2013), hvilket repræsenterer en stigning i forhold til den forrige optælling i 2005 (ca individer). Det, der synes at være afgørende for marsvins fordeling og bestandsstørrelse, er byttedyrstæthed og -forudsigelighed. Især synes områder med frontzoner, hvor fisk koncentreres, at have stor betydning (Sveegaard et al. 2012). Torsk, sild, kutling og hvilling er de vigtigste byttearter. Den nordlige del af Lillebælt er et vigtig område i perioden marts-august, mens de fleste dyr trækker mod syd fra september og indtil foråret (Teilmann et al. 2008). Figur 1 og tilsvarende kort, der i høj grad bygger på det samme datamateriale, viser, at havområdet omkring Skærbækværket har relativt stor betydning for marsvin (Edrén et al. 2010, Sveegaard et al. 2011a og Sveegaard et al 2011b). Marsvin er mest følsomme over for forstyrrelser i perioden april til september, hvor der blandt andet sker fødsel og parring. Tidligere studier i 1995 har vist høje ratioer mellem kalve og voksne individer i farvandet rundt om Fyn (Teilmann et al. 2008). Lillebælt kan også have stor betydning som vandringskorridor mellem vigtige opholds- eller opvækstområder som Natura 2000-området og det nordlige Bælthav. Med udgangspunkt i ovenstående oplysninger er det rimeligt at antage, at hovedløbet i Lillebælt og mundingen af Kolding Fjord må betegnes som et område med meget stor betydning i sommerhalvåret, og med en mindre betydning i vinterhalvåret. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx

30 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 5/13 Figur 1 Tæthedsestimater i 10 % -intervaller baseret på 37 marsvin mærket i de indre danske farvande i perioden Jo lavere procent, des højere forekomst. A og B er hhv. sommer og vintersituation. C: Et gennemsnit for hele året baseret på tæthedsestimater og D: Positioner for 8 mærkede hunner, der er sporet året rundt. Efter DMU (Teilmann et al. 2008). Nyere upublicerede data (Teilmann pers. komm.) dokumenterer tilstedeværelsen af marsvin i Kolding Fjord (Figur 2). Da der er tale om ubehandlede rådata, kan det ikke for nuværende vurderes hvor mange dyr, der færdes der og hvornår. Data antyder, at Kolding Fjord benyttes som fourageringsområde for marsvin, og nogle mærkede individer udnytter fjorden mod vest helt op til Kolding by, dog ikke Gudsø Vig mod nord. Andre individer forekommer jævnligt i mundingen af fjorden. M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx

31 6/13 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET Figur 2 Kortet viser positioner for satellitmærkede marsvin i området omkring Lillebælt. Hvert individ har en unik farve. Inden for den sorte ramme er der registreringer fra 10 forskellige marsvin og inden for den blå ramme fra 7 forskellige marsvin. Data er rådata og ikke korrigeret for usikkerheder i positionsangivelse, og derfor forekommer der landbaserede positioner. Data: Signe Sveegaard og Jonas Teilmann (upublicerede rådata). 5 Mulige påvirkninger som følge af projektet Tab og ændringer af habitat I det følgende er der anført en række mulige påvirkning af marsvin i hhv. anlægsog driftsfasen. Anlægsfasen 1. Sedimentspild 2. Tab af habitat 3. Habitatændringer 4. Indirekte tab af fødegrundlag 5. Udledning i forbindelse med midlertidig grundvandssænkning 6. Undervandsstøj fra anlægsarbejdet 7. Undervandsstøj fra skibstrafik Driftsfasen 1. Undervandsstøj fra drift 2. Undervandsstøj fra skibstrafik 3. Tab af habitat 4. Indirekte tab af fødegrundlag 5. Tilførsel af tungmetaller 6. Udledning af røggaskondensatvand med forhøjede temperaturer M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx

32 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED PROJEKT PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 7/13 I det følgende foretages en vurdering af disse påvirkninger af marsvin, idet de mulige belastninger er analyseret, og den potentielle påvirkning så vidt muligt er kvantificeret Sedimentspild Sedimentspild og sedimentation vil kunne påvirke marsvin. Indirekte påvirkninger kan ske ved at påvirke fødegrundlaget for marsvin. Påvirkninger af bundflora og - fauna vil kunne påvirke fiskesamfund og dermed fødegrundlaget for marsvin. Fisk kan fortrække fra områder med sedimentspild, enten pga. den direkte virkning af spildet, eller fordi der sker sedimentering i områder hvor bundlevende dyr er en vigtig føderessource for de fisk, der udgør føden for marsvin. Marsvinet jager ved hjælp af lydsignaler og kan eventuelt påvirkes direkte af sedimentfaner, men de er fysiologisk tilpasset til at kunne jage selv i uklart vand og i mørke. Anlægsarbejdet planlægges at blive udført i vinterhalvåret hvor marsvinetætheden i området er lavest. Det er planlagt at klappe materialet på en klapplads nord for Lillebælt, hvortil materialet transporteres på pramme, så sejlads gennem Natura området Lillebælt undgås. Derfor vurderes det, at sedimentspild i sig selv ikke vil påvirke marsvin, hverken i deres fødesøgning eller ved f.eks. at danne en barriere i vandringskorridorer mellem fødesøgningsområder i Lillebælt. Desuden vil det areal af fjorden, som påvirkes af mindsket sigt, være begrænset. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der foretages en midlertidig sænkning af grundvandet med udledning af dette til fjorden.. Udledningen herfra til Kolding Fjord kan potentielt være en kilde til miljøfarlige stoffer, primært tungmetaller. I forhold til marsvin vurderes det ikke at være væsentligt, idet anlægsarbejdet foregår i perioder, hvor der er færrest marsvin i Kolding Fjord og Lillebælt. Yderligere forventes det ikke at marsvin vil opholde sig i området under anlægsarbejdet på grund af støj og aktiviteter Tab af habitat Habitattab kan have en direkte og en indirekte påvirkning på marsvin. Anlægsarbejdet kan direkte skræmme dyrene væk fra området og forhindre dem i at søge føde i området. Indirekte kan anlægsarbejdet destruere habitatområder for marsvins byttedyr og deres føde, det vil sige fisk og bunddyr, og dermed påvirke marsvin ved at reducere deres fødemuligheder. Selve arealinddragelsen til udvidelse af havnen og uddybning af sejlrenden vil medføre et fuldstændigt tab af et areal under anlægsperioden. Bunddyr vil efterfølgende kunne indvandre i sejlrenden i driftsfasen. Det samlede uddybningsareal er planlagt til at være m 2, og da det ligger tæt op ad eksisterende havnefaciliteter, er det sandsynligvis ikke et område, der har væsentlig betydning som fourageringsområde for marsvin. Samtidigt må det forventes at støjen fra anlægsarbejderne betyder, at marsvin undlader at bevæge sig ind i Kolding Fjord under anlægsarbejdet, og dermed vil bestanden miste dette fourageringsområde i anlægsperioden. Men da arbejdet vil finde sted i vinterhalvåret, hvor der forekommer få marsvin i området og da Kolding Fjord kun udgør en brøkdel af bestandens samlede fourageringsområde, vurderes det ikke at anlægsarbejderne vil få væsentlig betydning for M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx

33 8/13 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET marsvin. Det betyder samtidig, at det vurderes, at der ikke er behov for lyddæmpende foranstaltninger som air bubble curtains i forbindelse med uddybningen Undervandsstøj Støj, der kan høres af marsvin, er ikke nødvendigvis skadelig. Støj er først skadelig når dyrene ikke kan kommunikere eller søge føde. Skadeeffekten af støj afhænger af frekvensen og styrken (Verboom 2006). Marsvin som art må tolkes som tolerant over for en vis mængde støj fra bådmotorer, da der findes bestande af marsvin i relativt trafikerede områder som Lillebælt. Dette betyder at arten kan tilpasse sig en vis grad af menneskelig aktivitet, men ikke at arten ikke påvirkes af støj. Hos hvaler er der registreret fysiske skader ved vedvarende støjeksponeringer på 195 db re 1 µpa (Finneran et al. 2005). Det kan være direkte skader på vitale organer eller svære høreskader. Tilsvarende forhold må forventes at gøre sig gældende for marsvin. Der er vished for, at marsvin undgår store støjende skibe samt områder, hvor der foretages pæleramning. Studier ved pæleramning i områder på åbent hav har vist undvigende adfærd hos marsvin i en afstand på mindst 20 km, og studier ved anlæg af havmøller har vist midlertidig undvigeadfærd ved en støjeksponering på 140 db re 1 µpa og kraftig undvigende adfærd ved db re 1 µpa. Støj kan maskere lyde og hæmme marsvin i deres orientering og fødesøgning, fordi de akustiske signaler, marsvinet udsender til at lokalisere fisk, drukner i støj. Et forhøjet støjniveau kan også forårsage adfærdsændringer ved at overdøve de naturlige lyde og kommunikationslyde, og endeligt kan støj stresse hvalerne. Det kan betyde, at marsvin holder sig væk fra områder med støjende anlægsarbejde. Dette kan i sidste ende betyde at anlægsarbejdet går ud over marsvinenes fitness, hvis dyrene eksempelvis tvinges til områder med dårligere fødebetingelser. Anlægsarbejde Undervandsstøj i anlægsfasen vil fortrinsvist stamme fra gravearbejde, pramsejlads og anlæg af spuns med pæleramning. Pæleramning på lavt vand vil kunne støje med mere end 140 db re 1 µpa i en afstand af mindst 1,1 km og vil derfor kunne virke som en barriere for den meget vigtige vandringskorridor for marsvin i Lillebælt. På grund af de forholdsvis snævre stræder med halvøer og næs i Lillebælt udbredes lyden ikke tilsvarende frit i området omkring Skærbækværket, men det kan ikke umiddelbart udelukkes, at støj kan påvirke marsvin i et betydeligt område omkring anlægsarbejderne. I værste fald kan det dels have et niveau, der kan betyde en blokering af Kolding Fjord, dels vil det kunne påvirke hovedløbet i Lillebælt og muligvis ind i Natura 2000-området som ligger ca. 7 km fra havnen. Den aktivitet, der vil støje mest, vil være anlæg af spuns, herunder især pæleramning. Der tages udgangspunkt i, at spunsen rammes i. Arbejdet vil foregå i dagtimerne på hverdage, i løbet af vinterhalvåret og vare op til ca. 2 måneder. Der planlægges at anvende sælskræmmere og "soft start procedure" ved arbejdet. Den såkaldte soft start procedure indebærer en gradvis påbegyndelse af nedramningen med et støjniveau, der ligger under 130 db re 1 µpa, der potentielt kan forårsage varige høreskader, men over 90 db re 1 µpa, der får de fleste marine arter til at forlade området (Nedwell et al. 2008). Dermed bør hovedparten af marsvinene forlade området, inden der opstår en risiko for at dyrene pådrager sig varige høreskader. Pingere og sælskræmmere er akustiske alarmer, som udsender en lyd der skal skræmme eller advare marsvin og andre marine pattedyr om at holde sig væk. Det M:\Virksomheder\Brugerdata\hecla\skv\Bilag 20_Marsvin_endelig.docx