BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
|
|
- Karina Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/ ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER Halvdelen af unge i års-alderen har et lavt kendskab til børns rettigheder. Derudover oplever unge fra brudte familier sjældnere at blive hørt og inddraget i familiens beslutninger end børn i kernefamilier. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse blandt elever fra 8. klasse. Undersøgelsen viser, at blot hver tiende ung har et højt kendskab til egne rettigheder. Drengene vurderer i højere grad end pigerne, at de kender deres rettigheder. Derudover bedømmer unge med en anden etnisk baggrund end dansk deres kendskab til børns rettigheder højere end de etnisk danske unge. Børnerådets formand Per Larsen siger: Desværre ser vi, at alt for mange unge mangler viden om deres rettigheder. Derfor vil jeg opfordre regeringen og undervisningsministeren til at sørge for, at Børnekonventionen bliver stærkere prioriteret på skoleskemaet, så alle børn og unge får kendskab til deres egne rettigheder. Børnekonventionen giver blandt andet børn og unge ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører dem. Denne undersøgelse viser, at det betaler sig at inddrage de unge: 79 pct. af unge, der har haft medbestemmelse i forhold til, hvor de skal bo, er tilfredse med deleordningen. Det samme gælder for 51 pct. af de unge, der ikke er blevet spurgt om deres deleordning. Børn og unge vil gerne have indflydelse på deres liv. Og vores undersøgelse viser tydeligt, at inddragelse virker. Det er en af de rettigheder, alle børn og unge skal kende, så de kan være opmærksomme på, at de skal høres og inddrages. Derfor skal der være klarere krav til skolerne om at undervise eleverne i Børnekonventionen og i rettigheder i almindelighed, siger Per Larsen. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER 10 pct. af de unge vurderer deres kendskab til børns rettigheder som højt, 40 pct. som moderat, mens 50 pct. vurderer det som lavt. 82 pct. af de unge, der lever i kernefamilier, har ofte en fornemmelse af, at forældrene lytter til dem. Det samme gælder for 73 pct. af unge, der lever alene med én forælder, og 66 pct. af unge, der bor med én forælder og dennes nye partner. 89 pct. af de unge er tilfredse med deres privatliv derhjemme. Dette gælder for blot 82 pct. af unge med anden etnisk baggrund end dansk. 79 pct. af de unge fra brudte familier, der er blevet inddraget, i forhold til hvor de skal bo, er tilfredse med deleordningen. Det samme gælder for 51 pct. af de unge, der ikke er blevet hørt.
2 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR ANALYSENOTAT UNGES KENDSKAB TIL BØRNS RETTIGHEDER Halvdelen af de unge i undersøgelsen oplever ikke at have et højt kendskab til børns rettigheder. Blot 5 pct. af de unge mener, at de kender alt til børns rettigheder. På en skala fra 0-10 placerer hver fjerde ung sit kendskab på værdien 5. I figur 1 kan værdierne 0-5 betragtes som lavt kendskab, 6-8 som moderat kendskab og 9-10 som højt kendskab (Jacobsen m.fl., 2015). Halvdelen af de unge, 50 pct., vurderer deres kendskab som lavt, 40 pct. som moderat, mens blot hver tiende ung mener, at deres kendskab til børns rettigheder er højt. Drengene vurderer deres kendskab til børns rettigheder højere, end pigerne gør. 13 pct. af drengene mod 8 pct. af pigerne har angivet, at de har et højt kendskab. Samtidig bedømmer 54 pct. af pigerne og 43 pct. af drengene deres kendskab som lavt. Gennemsnitligt vurderer drengene deres kendskab til 6,94, mens pigerne vurderer deres kendskab til 6,43. FIGUR 1: DE UNGES VURDERING AF DERES EGET KENDSKAB TIL BØRNS RETTIGHEDER kender alt til børns rettigheder kender intet til børns rettigheder 5% 5% 11% 15% 14% 25% 9% 6% 4% 2% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Antal svar: Spørgsmål: Her er en skala. 10 betyder: Jeg kender alt til børns rettigheder, og 0 betyder: Jeg kender intet til børns rettigheder. Hvor er du? Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel og seks kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2015, og 97 pct. af de unge, der deltog, var mellem 14 og 15 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagerst i notatet. Undersøgelsen er finansieret af
3 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR FIGUR 2: DRENGE VURDERER DERES EGET KENDSKAB TIL BØRNS RETTIGHEDER HØJERE, END PIGER GØR Dreng Lavt kendskab Pige 54% 43% 44% 38% Moderat kendskab kendskab til børns rettigheder til 6,98, mens unge med etnisk dansk baggrund vurderer det til 6,64. Vi undrer os over, at unge med anden etnisk baggrund end dansk bedømmer deres kendskab til rettigheder højere end unge med etnisk dansk baggrund. Forskellene kan både ses som udtryk for reelle forskelle i viden og for forskellige oplevelser af viden. Desværre giver vores undersøgelse ikke mulighed for af forklare denne forskel nærmere, men forholdet kan være interessant at belyse i en kommende undersøgelse. 13% 8% END DANSK VURDERER DERES EGET KENDSKAB TIL BØRNS RETTIGHEDER HØJERE, END UNGE MED FIGUR 3: UNGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND ETNISK DANSK BAGGRUND GØR. Højt kendskab Antal svar: Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Her er en skala. 10 betyder: Jeg kender alt til børns rettigheder, og 0 betyder: Jeg kender intet til børns rettigheder. Hvor er du? og Er du [dreng, pige] Skalaen fra 0-10 er inddelt ud fra følgende kriterier: 0-5: Lavt kendskab, 6-8: Moderat kendskab, 9-10: Højt kendskab. Til gengæld har drengene væsentligt vanskeligere end pigerne ved at komme i tanke om konkrete rettigheder for børn. Figur 2 skal derfor sandsynligvis ikke betragtes som et udtryk for et reelt større kendskab. Men snarere som et udtryk for, at drengene er mere selvsikre end pigerne, når det gælder om at vurdere deres eget kendskab til rettigheder. I figur 3 træder en anden forskel frem. Unge med anden etnisk baggrund end dansk bedømmer nemlig deres kendskab højere end unge med etnisk dansk baggrund. Således angiver 19 pct. af unge med anden etnisk baggrund end dansk, at de har et højt kendskab til børns rettigheder, mens det samme gælder for 9 pct. af etnisk danske unge. I den anden ende af skalaen ser vi, at halvdelen af unge med etnisk dansk baggrund vurderer deres kendskab som lavt, mens det samme gælder for 44 pct. af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Gennemsnitligt vurderer unge med anden etnisk baggrund end dansk deres Etnisk dansk 50% 44% Lavt kendskab Anden etnisk baggrund end dansk 41% Antal svar: Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Her er en skala. 10 betyder: Jeg kender alt til børns rettigheder, og 0 betyder: Jeg kender intet til børns rettigheder. Hvor er du? og Hvilket sprog taler I mest hjemme hos dig? EN BRED PALET AF RETTIGHEDER I 2014 foretog Gallup en undersøgelse for UNICEF og Institut for Menneskerettigheder om danske skolebørns viden om menneskerettigheder og Børnekonventionen. Undersøgelsen viste, at mens 57 pct. af børnene havde hørt om rettigheder i skolen, så kendte 46 pct. ikke til Børnekonventionen (UNICEF og Institut for Menneskerettigheder, 2014). I dette 3% Moderat kendskab 9% 19% Højt kendskab
4 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR BørneIndblik har vi undersøgt, om der skulle være en sammenhæng mellem skoletype, skolestørrelser og de unges vurderinger af deres kenskab til børns rettigheder. Men vi finder ingen statistisk signifikante sammenhænge. Når vi kigger på forskellene i de unges vurderinger af deres eget kendskab til børns rettigheder fordelt på skoleklasser, viser det sig, at nogle klasser skiller sig ud. Mens gennemsnittet for alle unge i undersøgelsen er 6,7 med en varians på 5,3, ligger klassen med det højeste gennemsnit på 7,9 med en varians på 4,5. Denne klasse er ikke den eneste med et højere gennemsnit og en lavere varians end alle klasserne tilsammen. Denne tendens tyder på, at unge, der oplever at have et højt kendskab til børns rettigheder, er samlet i forholdsvis få klasser. Tendensen kan være et udtryk for nogle skolers eller læreres særlige indsats for at prioritere undervisning i børns rettigheder. At skolen spiller en markant rolle, når de unge tænker på rettigheder, kom også til udtryk, da vi bad dem om at skrive, hvilke rettigheder de kunne komme i tanke om. Næsten en tredjedel nævnte retten og pligten til at modtage undervisning. En 15-årig dreng fra Vestjylland skriver: Man har ret og pligt til at gå i skole, og man har ret til at have sin egen mening. At så mange unge har nævnt rettigheder, der relaterer sig til undervisning, bakkes op af en tidligere undersøgelse fra Børnerådet. Den fandt, at 82 pct. af unge i 7. klasse vidste, at alle børn har ret til at gå i skole (Børnerådet, 2004). Som figur 4 viser, nævner de unge både basale rettigheder, som mad, tøj og en bolig, og abstrakte rettigheder, som ytringsfrihed, medbestemmelse og inddragelse. Retten til medbestemmelse kommer både til udtryk ved de 16 pct. unge, der eksplicit FIGUR 4: UNGES EGNE BUD PÅ BØRNS RETTIGHEDER Skole og undervisning Ikke at blive slået/udsat for vold Ytringsfrihed og medbestemmelse Andet* Basale rettigheder (mad, bolig, tøj osv.) Beskyttelse, tryghed og voksnes omsorg Fritid, arbejde og hvile Privatliv At blive hørt i skilsmissesager At måtte drikke alkohol, når man er gammel nok Ikke at blive misbrugt seksuelt Den seksuelle lavalder 31% 17% 16% 14% 13% 11% 8% 6% 4% 2% 2% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Antal svar: (kun unge, der har svaret 1-10 på 0-10-skalaen, har fået stillet dette spørgsmål). Spørgsmål: Hvilke rettigheder for børn, kan du komme i tanke om? *Kategorien Andet indeholder bl.a. svar om rettigheden til ikke at blive udsat for mobning, ikke at blive sat i fængsel og retten til at få information.
5 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR skriver medbestemmelse, men også i de 4 pct. unge, som nævner, at man som barn i en skilsmisse har ret til at blive hørt. Dog er det værd at bemærke, at det kun er lovpligtigt at inddrage børn og unge, hvis forældrenes skilsmissesag ender i Statsforvaltningen. Desuden illustrerer figuren, at de unge både nævner rettigheder, der handler om retten til at udfolde sig, fx fritid og arbejde, og rettigheder til beskyttelse, fx mod vold og seksuelt misbrug. Børnerådet har tidligere kortlagt, at 5 pct. af de unge i 8. klasse har oplevet behov for hjælp eller rådgivning i forbindelse med seksuelle overgreb (Børnerådet, 2015). Derfor er det i denne undersøgelse overraskende, at kun 2 pct. nævner retten til beskyttelse mod seksuelt misbrug. I 2004 viste en undersøgelse fra Børnerådet, at 53 pct. af eleverne i 7. klasse ikke vidste, at børn har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem (Børnerådet, 2004). Når 16 pct. af de unge i 8. klasse uopfordret har nævnt rettigheder, der vedrører ytringsfrihed og medbestemmelse, kan det være et udtryk for en øget bevidsthed og oplysning om rettigheder, som kommer med alderen. Kategorien Andet i figur 4 indeholder forskellige rettigheder. Også i denne kategori kan vi se, at de unge både tænker konkret og abstrakt, når det gælder rettigheder. En 14-årig pige fra Nordsjælland skriver: Børn har ret til ikke at komme i fængsel, mens en 14-årig pige fra Østjylland er mere abstrakt: Man skal have lov til at være barn. De rettigheder, de unge nævner, afspejler også, at de står på tærsklen til ungdomslivet. Fx er de opmærksomme på den seksuelle lavalder og aldersgrænser ved køb af alkohol. Flere af de rettigheder, de unge beskriver, trækker tråde til FN s Børnekonvention. Fx skriver en 14-årig pige fra Hovedstadsområdet: Ytringsfrihed, ret til privatliv og ret til at sige sin mening, som refererer til artikel 13 og 16 i Børnekonventionen. INDDRAGEDE UNGE ER MERE TILFREDSE Da vi i 2004 undersøgte unges oplevelser med rettigheder, angav 77 pct. af eleverne i 7. klasse, at de blev hørt i sager, der vedrørte dem, såsom skolevalg og skilsmisse (Børnerådet, 2004). I 9. klasse angiver 68 pct. af de unge, der lever i deleordninger, at de er blevet spurgt, om de er tilfredse med, hvor meget de bor hos hver forælder. Figur 9 viser, at unge, der er blevet inddraget i fordelingen af, hvor meget tid de vil bo hos henholdsvis deres mor og far, er mere tilfredse med fordelingen end de unge, der ikke er blevet inddraget. Således er 79 pct. af de unge, der er blevet spurgt om fordelingen af tid med hver forælder, tilfredse med deres deleordning. Det samme gælder for 51 pct. af de unge, der ikke er blevet spurgt. FIGUR 5: UNGE, DER ER BLEVET INDDRAGET, ER OFTERE TILFREDSE Er blevet spurgt til fordelingen Er ikke blevet spurgt til fordelingen 79% 51% Tilfreds med fordelingen 12% 28% Vil gerne bo mere hos mor/far Ved ikke Antal svar: 205 (Kun unge, der lever i deleordninger, har fået stillet dette spørgsmål). Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Har dine forældre spurgt dig, om du er tilfreds med fordelingen af, hvor meget tid du bor sammen med din mor og far? og Er du tilfreds med fordelingen af, hvor meget tid du bor sammen med din mor og far? 9% 21%
6 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR Med sammenhængene i figur 5 in mente er det tankevækkende, at kun 4 pct. af de unge nævner retten til at blive hørt i skilsmissesager som en rettighed i figur 4. Det skal desuden ses i lyset af UNICEF og Institut for Menneskerettigheders tidligere omtalte undersøgelse, som viste, at 10 pct. af de årige ikke mente, at børn har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem (UNICEF og Institut for Menneskerettigheder, 2014). Samtidig mente 56 pct. af de 15-årige, at de altid eller næsten altid bliver hørt i sager, der vedrører dem selv. MEDBESTEMMELSE I HJEMMET ER UDBREDT De fleste unge oplever medbestemmelse i deres hjem. 72 pct. er nemlig helt enige eller enige i, at deres familie spørger dem, hvis der skal træffes en vigtig beslutning i familien, mens 83 pct. angiver, at de er helt enige eller enige i, at de har mulighed for selv at bestemme, hvad de vil lave i deres fritid. For de fleste unge er det muligt at sige nej tak, hvis familien foreslår en aktivitet, de ikke har lyst til at deltage i. Af de tre former for medbestemmelse er det alligevel denne, flest unge er helt uenige eller uenige i. Drengene mener lidt oftere end pigerne, at de ikke har medbestemmelse i disse situationer, idet 9 pct. drenge mod 7 pct. piger er helt uenige eller uenige i dette udsagn. Unge med anden etnisk baggrund end dansk er oftere helt enige elle enige i, at de har mulighed for at afslå en aktivitet, som familien foreslår, end unge med etnisk dansk baggrund. Således svarer 79 pct. af de unge med anden etnisk baggrund end dansk, at de er helt enige eller enige, mens det samme gælder for 68 pct. af de etnisk danske unge. FIGUR 6: DE UNGES OPLEVELSER AF MEDBESTEMMELSE DERHJEMME. Min familie spørger mig, hvis der skal træffes en stor beslutning i familien Jeg har mulighed for at sige nej tak, hvis min familie foreslår en aktivitet, som jeg ikke har lyst til at deltage i Jeg har mulighed for selv at bestemme, hvad jeg vil lave i min fritid (efter skole og i weekenderne) 33% 39% 21% 4% 3% 29% 40% 23% 6% 2% 39% 44% 13% 3% 1% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Antal svar: Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelse om din hverdag?
7 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR FIGUR 7: UNGE, DER BOR I KERNEFAMILIER, OPLEVER OFTEST, AT DER BLIVER LYTTET TIL DET, DE SIGER Mor og far Alene med enten mor eller far Mor eller far og dennes nye partner % 45% 39% 36% 34% 27% 21% 15% 17% 2% 8% 2% 1% 2% 5% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Antal svar: 833 Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelser om dig og dine forældre: Der bliver lyttet til det, jeg siger og Hvilke voksne bor du sammen med? UNGE I KERNEFAMILIER OPLEVER OFTEST AT BLIVE LYTTET TIL 80 pct. af de unge føler, at deres forældre lytter til dem. Men der er stadig en mindre gruppe unge, 5 pct., som ikke oplever at blive lyttet til. 82 pct. af unge, der lever i kernefamilier, er helt enige eller enige i, at deres forældre lytter til dem, mens henholdsvis 73 pct. af de unge, der bor med én forælder, og 66 pct. af de unge, der bor med én forælder og forælderens nye partner, føler sig hørt. Sammenhængene i figur 6 er ikke overraskende set i lyset af konklusionerne i Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010 (Ottosen m.fl., 2010), som beskriver, at børn i kernefamilier har størst medbestemmelse i forhold til at planlægge aktiviteter med familien, mens børn med en stedfamilie har mindst. Arthur mener, at noget af det vigtigste i en familie er, at alle familiemedlemmers input og meninger bliver hørt og respekteret: Interviewer: Hvad er det vigtige i en familie? Arthur: At man respekterer hinanden. Interviewer: Ja, hvad tænker du om det? Arthur: Det er nok, at hvis nu alle bare råber ad hinanden og sådan noget. At man ikke hører nogen ud. At det for eksempel hele tiden er faren, der skal sige et eller andet, og børnene aldrig må sige noget, så respekterer man jo ikke hinanden. Så respekterer man jo kun sig selv. PRIVATLIVETS FRED Som figur 4 viste, nævner 6 pct. af de unge privatliv som en rettighed. 89 pct. af de unge er tilfredse med deres privatliv derhjemme. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at muligheden for privatliv i hjemmet halter. Fx kan det hænge sammen med familiens bolig. For lever familien og den unge på få kvadratmeter, kan et privatliv være svært at opretholde. I Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010 (Ottosen m.fl., 2010) beskrives, at hvert femte danske barn lever i overbefolkede boliger, men at andelen falder i takt med barnets alder. Faldet hænger formentlig sammen med, at forældrenes økonomi ofte bliver bedre, jo ældre barnet bliver, og med at
8 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR ældre søskende flytter hjemmefra. Vi havde derfor formentlig set en lavere procentandel tilfredse unge, hvis vi havde spurgt dem, da de var yngre. Mens der ingen signifikante forskelle er på drenge og pigers tilfredshed med privatlivet i hjemmet, er unge med anden etnisk baggrund end dansk oftere utilfredse med privatlivet derhjemme. Den forskel ses også hos Ottosen m.fl., der fandt, at 55 pct. af familier med anden etnisk baggrund end dansk lever i trængsel, mens det samme gør sig gældende for 15 pct. af etnisk danske familier. Unge, der lever i kernefamilier, er oftere tilfredse med deres privatliv derhjemme end unge fra brudte familier. Mens 9 pct. af unge i kernefamilier er lidt eller meget utilfredse med privatlivet, gælder det samme for 14 pct. af unge i brudte familier. Privatliv kan give forskellige associationer for de unge. Når Selma reflekterer over, hvor meget forældre skal fylde i et ungdomsliv, kæder hun privatliv sammen med uønsket forældreindblanding: Det er meget forskelligt. Nogle gange har jeg virkelig brug for plads. De behøver ikke blande sig i det hele. Hvis jeg for eksempel snakker med veninder om nogle ting, så behøver jeg ikke, at de blander sig, hvis jeg ikke selv spørger dem. For Rosa handler privatliv om frihed. Og om den gode familie for en på hendes alder siger hun: Der skal selvfølgelig være kærlighed og overskud. Og så skal der være sådan en grænse mellem, at der skal være regler nok, men der skal også være plads til, at man kan lave noget, uden at man føler sig overvåget. For de unge, der er meget eller lidt utilfredse med deres privatliv, er den hyppigste årsag, at de voksne derhjemme går ind på den unges værelse, mens den unge er hjemme uden at have fået lov. Derudover svarer en del unge, at de er utilfredse, fordi de voksne derhjemme går ind på deres værelse uden at have fået lov, mens den unge ikke er hjemme. Endvidere nævner nogle unge, at deres utilfredshed skyldes, at de voksne læser sms er eller Facebook-beskeder uden den unges accept. Om denne form for rettighed skriver en 15-årig pige fra Østjylland: Forældre må ikke tjekke børns sms er. FIGUR 8: ETNISK DANSKE UNGE ER OFTERE TILFREDSE MED DERES PRIVATLIV DERHJEMME, END UNGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK ER Etnisk dansk Anden etnisk baggrund end dansk % 45% 36% 46% % 8% 1% 6% Ja, meget tilfreds Ja, nogenlunde tilfreds Nej, lidt utilfreds Nej, meget utilfreds Antal svar: Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Er du tilfreds med, hvor meget privatliv du har derhjemme? og Hvilket sprog taler I mest hjemme hos dig?
9 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR METODE: HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN? BØRNE- OG UNGEPANELET Analysen er resultatet af tredje undersøgelse i Børnerådets nuværende Børne- og Ungepanel og af seks kvalitative interviews. Første undersøgelse i panelet handlede om livet i 7. klasse, den anden om unge og medier, mens vi her undersøger, hvordan 8.-klasses-elever oplever deres familieliv. Undersøgelsen har været fagligt kvalificeret af en følgegruppe, der på to møder har bidraget med input til særligt relevante perspektiver og nuancer på temaet familieliv. Panelet er etableret ved en stratificeret stikprøve foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet og består af klasses-elever fordelt på 114 skoler. SVARPROCENT OG REPRÆSENTATIVITET I DEN KVANTITATIVE DEL De statistiske analyser bygger på data fra et elektronisk spørgeskema, som blev besvaret i foråret unge har besvaret et spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 66. På skoleniveau er svarprocenten 78. Der er lidt færre unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har svaret på spørgeskemaet (9 pct.), end der er unge med etnisk minoritetsbaggrund i 8. klasser på landsplan (11 pct.). På samme måde er de unge, der har besvaret spørgeskemaet, en anelse ældre (14,55 år) end gennemsnittet af 8.-klasses-elever i hele landet (14,18). Forskellene er statistisk signifikante. 84 pct. af de unge går i folkeskole, 15 pct. i friskole eller privat grundskole, mens 1 pct. går i dagbehandlingstilbud eller dagbehandlingshjem. 3 pct. af de unge går i specialklasse 1. Alle skolestørrelser og landsdele er repræsenterede, ligesom der både er elever fra yder- og byområder. KVANTITATIV ANALYTISK PROCES Når vi i Børneindblikket henviser til brudte familier og kernefamilier, er det et udtryk for en sammenlægning af ti familietyper samt en andet-kategori, som de unge har kunnet vælge imellem i spørgeskemaet. De ti familietyper, den unge kunne vælge imellem, var: begge mine forældre kun min mor min mor og hendes kæreste/ægtefælle kun min far min far og hans kæreste/ægtefælle skiftevis hos min mor og far begge bor alene skiftevis hos min mor og far min mor, far eller begge bor sammen med en kæreste/ægtefælle plejeforældre voksne på opholdssted/institution bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Der har desuden været mulighed for at svare andet, hvilket er blevet fulgt op af et åbent spørgsmål, hvor den unge har haft mulighed for at uddybe sit svar. Når vi omtaler kernefamiliebørn, henviser vi til de unge, der har svaret, at de bor sammen med begge deres forældre. Begrebet brudte familier refererer til de resterende ni familietyper samt kategorien andet. Vores omtale af unge med anden etnisk baggrund end dansk er også et resultat af bearbejdning af data. De unge er blevet bedt om at angive, hvilket af følgende sprog, der tales mest i deres hjem: Dansk, tyrkisk, kurdisk, polsk, tysk, farsi, arabisk, punjabi, serbokroatisk, rumænsk, somali, persisk, pashto, norsk, svensk, vietnamesisk, engelsk, kinesisk, singalesisk og tamil. Den unge har desuden haft mulighed for at vælge en andet-kategori. De 19 1 Det er ikke alle specialskoler, der er organiseret omkring klassetrin. I de tilfælde, hvor en udvalgt skole ikke har 8. klassetrin, har lærerne på skolen udvalgt en gruppe børn, der er vurderet alderssvarende. Specialklasser er blevet tilbudt at læse spørgeskemaet igennem for at vurdere det i forhold til deres elever og deres særlige behov
10 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR sprog er valgt ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik om de største etniske grupper i Danmark. Unge, der har angivet, at der oftest tales dansk i deres hjem, har vi kategoriseret som etnisk danske, mens unge, der har angivet et af de andre sprog eller andet, betegnes som anden etnisk baggrund end dansk. Skalaen, der belyser de unges kendskab til børns rettigheder, som er præsenteret i figur 1, er inspireret af Skolebørnsundersøgelsen, det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Brugen er aftalt med ledelsen af Skolebørnsundersøgelsen, lektor Mette Rasmussen og professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Skalaen har vi efterfølgende inddelt i kategorierne lavt-, moderat- og højt kendskab. Denne inddeling er inspireret af skalainddeling for bl.a. livstilfredshed (Jacobsen m.fl., 2015). Kun unge, som i spørgsmålet om deres kendskab til børns rettigheder har svaret 1-10 på skalaen fra 0-10, har fået stillet det opfølgende åbne spørgsmål om, hvilke rettigheder de kunne komme i tanke om. De 12 kategorier i figur 4, som illustrerer, hvilke rettigheder de unge har skrevet i spørgeskemaet, er et resultat af en analytisk proces. Hver enkelt besvarelse er blevet registreret, hvorefter vi har inddelt besvarelserne i de 12 overordnede kategorier. 519 useriøse og ved ikke-svar blev frasorteret i processen. I vores omtale af de unges privatliv, bruger vi begrebet overbefolkede boliger. En bolig defineres som overbefolket, hvis der bor flere mennesker i boligen, end der er regulære værelser, dvs. eksklusiv fx køkken og bad (Ottosen m.fl., 2010). De viste svarkategorier i figurerne afspejler de unges svarmuligheder i spørgeskemaet med undtagelse af figur 7, hvor kun tre familietyper indgår. På samme måde indgår kun to kategorier: etnisk dansk og anden etnisk baggrund end dansk i figur 3 og 8. Alle sammenhænge i analyserne er statistisk signifikante. De er chi-testede og har en p-værdi under 0,05. KVALITATIV DEL Vi har i foråret 2015 gennemført kvalitative interviews med seks unge fra 8. klasse på to forskellige skoler. De interviewede unges alder svarer til alderen på de unge i Børne- og Ungepanelet. Interviewene varede min. og var semistrukturerede. Interviewene var eksplorative og fandt sted før spørgeskemaundersøgelsen. Formålet var at få de unges egne erfaringer, oplevelser og meninger om den gode familie samt at bidrage med eksempler fra de unges eget liv. De unges fortællinger og eksempler har vi både brugt til at kvalificere udviklingen af spørgeskemaet og til at forstå de efterfølgende statistiske fordelinger. CITATER OG ANONYMISERING I analysen indgår både uddrag fra de åbne svarkategorier i spørgeskemaet og citater fra de kvalitative interviews. Alle navne på informanter fra de kvalitative interviews er ændrede af hensyn til anonymitet. Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed. KILDER Børnerådet (2004): Notat om børns rettigheder en børne- og ungepanelundersøgelse Børnerådet (2015): For mange unge opsøger ikke hjælp, når de har brug for den. BørneIndblik 4/15. FN s Børnekonvention ( UNICEF & Institut for Menneskerettigheder (2014): Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen. Jacobsen, Turf, Nana Riget Nielsen, Matilde Bruun Hansen & Johanne Skibsted Holm (2015): Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet. Trygfonden og Forbrugerrådet Tænk. Ottosen, Mai Heide, Dines Andersen, Lisbeth Palmhøj Nielsen, Mette Laustsen & Sofie Stage
11 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK NR 1 FEBRUAR (2010): Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. BØRNEINDBLIK NR. 1/ ÅRGANG 29. FEBRUAR 2016 TEKST OG ANALYSE WINNIE ALIM WIA@BRD.DK T: , CECILIE NIELSEN CEN@BRD.DK T: OG LINE EMMA JØNSON LEJ@BRD.DK T: REDAKTØR FLEMMING SCHULTZ FS@BRD.DK T: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V BRD@BRD.DK
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS
BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereBørn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat
Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat
Læs mereBØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET
BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereFORÆLDRES SKÆNDERIER FÅR UNGE TIL AT BEKYMRE SIG OM SKILSMISSE
BØRNEINDBLIK 2/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2016 3. ÅRGANG MARTS 2016 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV FORÆLDRES SKÆNDERIER FÅR UNGE TIL AT BEKYMRE SIG OM SKILSMISSE En ny landsdækkende undersøgelse fra
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mere2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune
2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer
Læs mereGrønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt
Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereAnbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART
Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,
Læs mereBØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV
BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe
Læs mereValgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse
Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereBØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP
BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereIndeklima og medbestemmelse
Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereRAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson
Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs meredit liv. dine muligheder to kulturer
dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,
Læs mereEksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19
Eksempel Beboerdemokrati Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19 Er du 47,37 42,11 Mand Kvinde 2 Hvor gammel er du? 27,78 11,11 5,56 11,11 11,11 11,11 22,22 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereHolmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE
BØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2016 3. ÅRGANG MAJ 2016 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER,
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mere