EVALUERING AF PARALLELOPDRAG. April 2013

Transkript

1 EVALUERING AF PARALLELOPDRAG April 2013

2 EVALUERING AF PARALLELOPDRAG EVALUERING AF PARALLELOPDRAG INDLEDNING SAMLET INDTRYK EVALUERING FORMÅL PROGRAMMET HOLDENES ARBEJDE MED INNOVATIONSSPØRGSMÅLENE I OPGAVELØSNINGEN HOLDENES AFSÆT FOR OPGAVELØSNINGEN NATUR BYMÆSSIGT HOVEDGREB BÆREDYGTIGHED ATTRAKTORER PROCES FAGSPECIALISTER Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 1

3 1. INDLEDNING Ringkøbing K har fra primo november 2012 til ultimo februar 2013 gennemført et parallelopdrag om forslag til en udviklingsplan for byudviklingsprojektet Ringkøbing K. De tre hold, der har deltaget i parallelopdraget, er (med det koordinerende hold nævnt først): Hold Arkitema Arkitema Architects Orbicon Effekt Rekommanderet Hold SLA SLA Adept Copenhagen Living Lab Deloitte Niras Via Trafik Hold Vandkunsten Vandkunsten Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Carlberg/Christensen Arup samt innovationspanel. De tre holds forslag til en udviklingsplan er evalueret af Ringkøbing K s bestyrelse, suppleret af en række fagspecialister. Bestyrelsen har brugt evalueringsarbejdet til at blive klar på, hvilket hovedgreb der skal være bærende i udviklingsplanen, samt hvilke principper der skal ligge til grund for at tage de næste skridt mod en attraktiv 1. etape med den variation, fleksibilitet, robusthed, oplevelse og opmærksomhedsskabelse indbygget, som bestyrelsen ønsker. Det betyder, at evalueringen er et værktøj, der indkredser hvilke svar bestyrelsen har fundet gennem arbejdet med parallelopdraget, og hvilke spørgsmål der yderligere skal belyses, inden en samlet udviklingsplan kan udarbejdes. Parallelopdraget har omfattet dialogmøder og borgermøder, hvor de 3 hold har mødtes med lokale interessenter og borgere. Engagementet blandt borgere og interessenter ved disse arrangementer har været stærkt og dialogen god. Ringkøbing K og bestyrelsen takker alle deltagere i parallelopdraget for stort engagement og holdene for veludført arbejde.vi finder, at der gennem forløbet er tilvejebragt et værdifuldt materiale, der kan danne grundlag for den endelige udviklingsplan for Ringkøbing K. Bestyrelsen for Ringkøbing K Ringkøbing den 3. april 2013 Uffe Steiner Jensen Bestyrelsesformand Iver Enevoldsen Borgmester Ringkøbing-Skjern Mette Lis Andersen Direktør Realdania By Karsten Sørensen Byrådsmedlem Ringkøbing-Skjern Claus Ravn Chefkonsulent Realdania By Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 2

4 2. SAMLET INDTRYK Bestyrelsen for Ringkøbing K er endog meget tilfredse med resultatet af parallelopdraget. Det gælder såvel den indholdsmæssige side af besvarelsen som det gælder samarbejdsevne og vilje, samt den ånd forløbet har været kendetegnet af, takket være holdenes åbenhed og imødekommenhed. Tilfredsheden skyldes dels tyngden i anbefalingerne, hvor holdene i deres analyser og forslag er enige, dels de mange meget gennemarbejdede og velargumenterede forslag, der er svar på programmets mange udfordringer. Det giver et godt afsæt for såvel udviklingsplanen og dennes realisering, som det fortsatte arbejde med radikal innovation. Bestyrelsen er enig i holdenes analyse af, at områdets hovedattraktion er FJORDEN og LANDSKABET, og at samspillet mellem dem og deres særlige karakteristika skal forstærkes som grundlag for udviklingsplanen og salgsinitiativerne af Ringkøbing K-området. Ringkøbing K har med tilfredshed set de gode forslag til principper, der muliggør en meget lang udviklingsperiode, uden at området til stadighed vil have karakter af byggeplads. Etapedelinger og byggefelter er forskellige, men har alle deres styrker i forhold til denne vigtige problemstilling. Alle forslagene viser et grundigt arbejde med drivere til at understøtte udviklingen af området, og der er en myriade af forslag (ikke mindst i bilagsmaterialet dog med forskellige grader af realisme), som kan indgå i det løbende arbejde med opstart og realisering. På baggrund af ovenstående er bestyrelsens tilgang til det kommende arbejde med den endelige udviklingsplan følgende: Det første træk i realiseringsfasen vil være gennemførelsen af et naturprojekt, der omfatter det samlede bolig- og naturområde. Ønsket om at sikre kvalitet, fleksibilitet og variation i bebyggelsesplan og bebyggelse. Her kan for de første faser hentes inspiration hos alle 3 hold. Sikring af bymæssig, landskabelig og trafikal sammenhæng, som sikrer integration med Ringkøbing by i takt med, at Ringkøbing K vokser. Der skal udvikles et antal aktiviteter/drivere, der kan supplere og understøtte naturprojektet og skabe deltagelse og engagement. Det kan bl.a. ske med afsæt i de mange forslag fra alle 3 hold. Vi skal have udviklet en procesplan, der på én gang bringer os godt fra start og sikrer plads til nytænkning og dynamik for udvikling af Ringkøbing K over de næste mange år. 3. EVALUERING 3.1 FORMÅL Ringkøbing K har gennemført parallelopdraget om en udviklingsplan for Ringkøbing K-området med deltagelse af de tre nævnte tværfaglige hold. De tre hold afleverede alle rettidigt deres forslag, som opfylder de i programmet beskrevne krav. Den følgende evaluering er resultatet af en systematisk gennemgang af de tre forslag med henblik på at udpege Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 3

5 og fastholde særlige styrker i forslagene til brug ved udarbejdelsen af en samlet udviklingsplan. Udviklingsplanen vil bygge på elementer fra alle tre forslag direkte, hvor det er oplagt, eller som grundlag for det videre innovations- og planlægningsarbejde, hvor det er at foretrække. Der er således ikke tale om en bedømmelse i traditionel forstand, men om en vurdering af de tre forslags styrker med henblik på at danne afsæt for arbejdet med udviklingsplanen. 3.2 PROGRAMMET I programmet for parallelopdraget har Ringkøbing K stillet tre slags krav: VISIONSPUNKTER INNOVATIONSSPØRGSMÅL FORSLAG TIL UDVIKLINGSPLAN som gennemgås nedenfor: VISIONSPUNKTER Byudvikling og byggeri skal være af høj kvalitet En eksperimenterende, relativt tæt og lav bebyggelsesform skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2-neutralitet, vandafledning m.v. Byudvikling og byggeri sker i respekt for, og i samspil med, det omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturprojekt mod sydøst Borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudviklingen. Vurderes det samlede indkomne materiale har holdene til fulde leveret det efterspurgte og har i en række tilfælde udfordret visionspunkterne, tænkt videre og skabt et endog meget fint resultat. Gennem de 10 innovationsspørgsmål har vi ønsket at få holdene til at arbejde med nogle af de udfordringer, som Ringkøbing K især ser for det kommende projekt. Holdene er blevet opfordret til at starte med at arbejde med innovationsspørgsmålene, og resultatet af deres arbejde hermed har skullet sikre, at der kommer nytænkning ind i udviklingsplanen. INNOVATIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K? 2. Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring? 3. Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K-borgere føler sig hjemme fra dag 1? 4. Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv der skaber liv, sundhed og bæredygtighed? 5. Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger? 6. Hvordan vælger jeg bolig rigtigt første gang? 7. Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris? Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 4

6 8. Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? 9. Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening? 10. Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40? Innovation betyder at udvikle nye ideer (eller bruge gamle ideer på en ny måde), som kan anvendes og give merværdi. Det betyder, at holdenes nyudvikling af ideer eller svarene på innovationsspørgsmålene har skullet være en del af deres forslag til udviklingsplan. Også i forhold til denne opgave har alle tre hold ydet en stor indsats. Sværhedsgraden her har imidlertid også været højere end ved visionspunkterne, så holdene er ikke nået helt i mål på alle spørgsmål. Måske er det netop det stærkeste ved denne tilgang, at innovationsspørgsmålene er langt mere holdbare over tid end svarene på dem. Svarene er således ikke endelige, men mere et afsæt, der også skal kunne rumme fremtidens behov og vilkår. Innovationsspørgsmålene har tydeligt været en udfordring, der har medført, at standardsvaret blev utilstrækkeligt, og at holdene måtte tænke en ekstra gang og også tænke dybere. I holdenes FORSLAG TIL UDVIKLINGSPLAN, der består af delelementerne Helhedsplan Naturprojekt Etapeplan 1. etape, detaljeret Midlertidighed Tidsplan/strategi Økonomi lever alle holdene op til det efterspurgte. På nogle områder f. eks. landskabsdelen hos SLA ses en tydelig kobling af elementer på tværs af programmets forskellige udfordringer. Herved skabes et greb, der kobler radikal innovation med et stærkt helhedsgreb samt med et interessant svar på det midlertidige. METODE Evalueringen er foretaget af Ringkøbing K s bestyrelse suppleret af 3 fagspecialister inden for hhv. bæredygtighed, bykvalitet samt natur og landskab. Arbejdet er foregået fra holdene afleverede deres forslag d. 28. februar 2013 frem til primo april Som supplement hertil blev der den 6. marts 2013 afviklet et borgermøde på Ringkøbing Rådhus, hvor de tre hold på skift forelagde deres forslag, og borgerne fik mulighed for at gå i dialog med holdene. Programmet beskrev, som allerede nævnt, såvel visionspunkter, innovationsspørgsmål, mål, metoder og programkrav, som de værktøjer der skulle anvendes i arbejdet Bæredygtighedsværktøj og Økonomiværktøj. På denne baggrund er der et yderst solidt grundlag for at vurdere og sammenligne de tre forslag. Alle har i øvrigt haft mulighed for at besøge en udstilling af forslagene og tilkendegive deres mening. Alle sådanne synspunkter indgår i Ringkøbing K s videre overvejelser med at udarbejde den endelige udviklingsplan. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 5

7 Den efterfølgende evaluering er opdelt i 8 afsnit: 1. Holdenes arbejde med innovationsspørgsmålene i opgaveløsningen 2. Holdenes afsæt for opgaveløsningen 3. Natur 4. Bymæssigt hovedgreb 5. Bæredygtighed 6. Attraktorer 7. Proces 8. Fagspecialister 3.3 HOLDENES ARBEJDE MED INNOVATIONSSPØRGSMÅLENE I OPGAVELØSNINGEN Et af hovedkravene i parallelopdraget har været at finde svar på de 10 innovationsspørgsmål. Alle 3 hold har arbejdet med disse spørgsmål, og arbejdet har for alle tre hold haft indflydelse på den endelige besvarelse af opgaven. Men der synes at være forskel på omfanget af innovationsarbejdet, og hvorledes innovationsarbejdet er forløbet i arbejdsperioden for de tre hold, og det skinner igennem for alle tre hold, at det er en ny metode at arbejde med, der kræver indøvning. Innovationsspørgsmålene har helt givet medvirket til en stærk styring af holdenes arbejdsindsats ved på forhånd at sætte fokus på 10 udvalgte emner. Alle innovationssvarene er samlet i et bilagsbind. Hold Arkitema har, efter en start med fokus på løsninger af enkeltelementer i udviklingsplanen, arbejdet systematisk med at finde svar på innovationsspørgsmålene ved at finde på nye midtvejs -spørgsmål, der så til sidst er endt med at blive afsæt for de konkrete forslag til besvarelse af innovationsspørgsmålene. Af interessante og spændende svar på innovationsspørgsmålene skal især fremhæves indholdet i åbningstrækket, når de første 40 boliger skal etableres, samt de relativt mange forslag til drivere som Byens hus og Kyststationen, der skal skabe liv og involvere beboere og lokale ressourcer i udviklingen af området. Hold SLA har taget udgangspunkt i, at innovation ikke alene er at finde på noget nyt, men at bruge eksisterende viden på en ny måde. Der har været fokus på innovationsarbejdet helt fra start, og der er mange gennemarbejdede svar, som afspejler sig i holdets forslag til udviklingsplan. Især skal fremhæves konceptet med Overskudshuset som bærende ide både i relation til energi- og miljø- problematikkerne, men også i relation til udviklingen af den sociale kapital i området samt naturprojektets fjordrelaterede kvalitet og udbredelse til hele projektområdet for at maksimere herlighedsværdien og dermed den samlede værdiskabelse. Hold Vandkunsten beskriver selv deres vanskeligheder med at komme i gang med innovationsarbejdet, og at de først relativt sent i processen har fået greb om arbejdet med innovationsspørgsmålene. Alligevel er der kommet en række gode svar frem på innovationsspørgsmålene, hvoraf skal fremhæves ideen med at dele området op i lodder, der kan udfyldes med en mangfoldighed af bygningstyper og aktiviteter, samt ideer til, hvorledes lokale ressourcer i bred forstand kan inddrages i arbejdet med at understøtte udviklingen af Ringkøbing K. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 6

8 3.4 HOLDENES AFSÆT FOR OPGAVELØSNINGEN Holdene har hver fået 25 sider til at fortælle om deres forslag. Det gør de i hovedhæfterne, og det gør de forskelligt. Måden de hver især indleder deres fortælling på/tager afsæt på, beskrives kort i det følgende: Hold Arkitema tager et stærkt afsæt i det processuelle. Hvordan får man hul på byggeriet? Anbefalingen er todelt: Skab begejstring og Ringkøbing K som selvstændig driver, som aktivitetsskaber, er interessante forslag, selv om dimensionerne forekommer vel optimistiske. Holdet foretager også en interessant analyse af den samlede bystruktur som grundlag for forslaget om en overordnet, sammenhængende grøn kile. Hold SLA tager direkte fat i metoden for og erfaringer med radikal innovation med udgangspunkt i et studie af bilproducenten Henry Fords fremgangsmåde og en oversættelse af denne til Ringkøbing K. Hold Vandkunsten tager udgangspunkt i koblinger mellem de 10 innovationsspørgsmål som grundlag for en mere fysisk analyse af stedet og helheden. Overordnet set er holdene enige om, at fjorden og landskabet er hovedattraktionerne. 3.5 NATUR Hold Arkitema opbygger på baggrund af en overordnet analyse en landskabs-struktur, der bygger på en direkte sammenkobling mellem grønne kiler, byggefelter, trafikstruktur, tyngdepunkter og etapedeling. De bestående landskabstræk bearbejdes og forstærkes gennem anlæg af hede, klit, overdrev, skov og eng (innovationsspørgsmål 2). Holdet udbygger successivt en kyststation. Hold SLA konstaterer, med sit afsæt i radikal innovation, at det er nødvendigt allerede fra start at etablere et område med ekstrem høj herlighedsværdi, attraktionsværdi og værdiskabelse, så der skabes et behov for at bo i området. Den efterfølgende landskabelige plan virker på en gang meget attraktiv, højt kvalificeret og en gave til både byen, naboområdet og Ringkøbing K (innovationsspørgsmål 4). Holdet anlægger allerede i første etape et fjordbad, som hægtes direkte på etapen en styrke i opstarten, men adgangen bliver stadig mindre rationel, rent logistisk, som udbygningen skrider frem. Hold Vandkunsten har arbejdet med en trinvis ændring af landskabet, hvor landbrugsjord omdannes til naturlige eng- og hedearealer ved lukning af drænsystemer og afgræsning med kvæg. Adgangen til vandet med bro og flydende bygning ses både i adgangsforhold, funktion og skala som fine forslag. 3.6 BYMÆSSIGT HOVEDGREB BYMÆSSIG SAMMENHÆNG Hold Arkitema foretager en overordnet analyse af Ringkøbing bys udvikling som leder frem til forslaget om en samlende fælled for hele byen, beliggende mellem Rindum og Ringkøbing og omsluttende Ringkøbing K. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 7

9 Forslaget vil efter bestyrelsens opfattelse på en gang øge sammenhæng og attraktivitet til såvel den bestående by som Ringkøbing K og er hermed et svar på programmets krav om at skabe forbindelse til Ringkøbings centrum og de omliggende naturområder. Hold SLA arbejder ikke direkte med den bymæssige sammenhæng, men forholder sig til projektområdet og dets naboer, som får yderligere oplevelsesrigdom gennem den foreslåede skov og naturlegeplads og en række andre forslag til aktiviteter. Hold Vandkunsten foreslår i relation til byskalaen en grøn kile, der forbinder Ringkøbing K og bymidten kombineret med anlægget af en hurtigcykelrute langs banen. Forslaget skaber på denne måde en god sammenhæng mellem bymidtens kommercielle og kulturelle tilbud og det nye boligområde. Den foreslåede bebyggelse direkte uden på det bestående parcelhusområde skal vurderes nærmere. LIVET MELLEM HUSENE Hold Arkitema bruger vejen som det samlende rum og trækker naturen helt ind til husene. Bebyggelsen samles i klynger, og hver klynge forsynes med et extended living room et mødested og et hus, der reducerer arealbehovet i egen bolig. Der er ikke arbejdet med et bredere hierarki i bebyggelsens rum. Hold SLA opbygger et hierarki i 3 niveauer. Naturen med dens mødesteder, forten det bilfrie rum mellem karreerne og gårdrummet inde i karreerne. Forten er stedet, hvor man mødes på tværs af karreer, mens gårdrummet tilhører den enkelte karre. De fysiske rum og mødesteder er suppleret med en række funktionelle omdrejningspunkter, hvoraf energifællesskabet fremhæves. Hold Vandkunsten tager afsæt i lodder, som samles i klynger. Hver klynge har et fælles lod, som klyngen kan udnytte til fælles formål. Klyngen er omdrejningspunktet for det sociale liv og som mødested. Klyngerne er placeret, så de har landskabelig kontakt og dermed er knyttet op på stinettet og de overordnede landskabsrum. TRAFIK OG PARKERING Hold Arkitema arbejder med to indbyrdes med vej forbundne områder et nordligt og et sydligt. Holdet foreslår en trafikbetjening via en nordlig og en sydlig opkobling, der er indbyrdes forbundet. Bebyggelsen anlægges omkring opholds- og legegader med shared space. Parkeringen anlægges dels ved de enkelte huse, dels som lommer langs opholds- og legegaderne. Hold SLA argumenterer for en bydel designet til mennesker frem for biler. Det betyder, at et sammenhængende stisystem, der forbinder bydelen på tværs af banen, er bærende. Biltrafikken skal holdes på det, der kan opfattes som hovedstier og bevæge sig på de bløde trafikanters præmisser, samtidig med at systemet er tilrettelagt, så gennemkørende trafik undgås, dog med den konsekvens, at ikke alle huse har vejbetjening. Parkering anlægges dels i bygnings-massen, dels i parkeringslader og lignende anlæg. Hold Vandkunsten anbefaler en enkel trafikstruktur, der hægtes op tre steder på det bestående vejnet. Systemet giver en høj grad af fleksibilitet og kan udbygges i takt med udviklingen af området. For biltrafikken udgør jernbanen en adskillelse, mens stisystemet er bundet sammen af både en underføring og en overføring ved krydsning af banen. Parkeringen foregår dels på de udlagte lodder, dels efter behov i samlede klynger i de områder langs banen, hvor der kan være støj. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 8

10 Fælles Det er bestyrelsens vurdering, at hverken trafiksystemer eller parkeringsforhold er tilstrækkeligt gennemarbejde i forslagene. Overordnet adskiller holdene sig i forslaget til betjening af området. Bestyrelsen mener, at man som udgangspunkt skal kunne køre og gå frem til boligerne på belægninger, der er indrettet efter årstidernes og vejrligets skiften. Bestyrelsen finder endvidere, at anlægsomkostningerne til parkering nøjere skal vurderes og optimeres. BEBYGGELSEN Hold Arkitema anbefaler at sprede bebyggelsen efter nogle overordnede principper, der sikrer variation og dannelse af klynger. Bebyggelsen tager sit udgangspunkt i det nordiske hus og beskriver en række grundlæggende principper for udvikling af byggeriet. Rent teknisk tages udgangspunkt i højtryksbeton og en ide om at producere halvfabrikata, der samles lokalt med lokal arbejdskraft. Det er diskuteret i bestyrelsen, om den foreslåede bebyggelsesform er mere sommerhusagtig end byagtig, samt om strukturen er tilstrækkeligt lægivende. Hold SLA argumenterer for en bebyggelse anlagt i karreer omkring forter, hver med ca. 40 individuelle boliger. Princippet tager sit afsæt i studier af den gamle bymidte i Ringkøbing. Bebyggelse og arkitektur indpasses overbevisende i den meget velgennemtænkte landskabsplan, ligesom kvalitetsprogrammet er inspirerende. Tilsammen skabes herved en stærk helhed med gode mikroklimatiske forhold. Ringkøbing K har dog samtidig et behov for at afklare, hvordan en del af boligerne vejbetjenes samt dimensioner og karakter af gårdrummene. Hold Vandkunsten skaber bebyggelse i klynger indpasset efter landskab og vind. Holdet har ført en gennemgribende diskussion af parcelhuset, som danskerne elsker, og som førende danske arkitekter elsker at hade. Diskussionen munder ud i at se parcelhuset i øjnene. Det er der kommet et grundigt analyseret og velargumenteret forslag ud af, som på én gang skaber frihed, sammenhæng, fleksibilitet og høj kvalitet i de forskellige skalaer. Grundelementet Loddet er omhyggeligt undersøgt og argumenteret og belyst i relation til forskellige bygningstypologier (innovationsspørgsmål 7). Herudover mener Vandkunsten, at det vil klæde Ringkøbing K at hente inspiration i Plesner s bedre byggeskikprincipper og vil gerne plædere for en nyfortolkning og modernisering af intentionerne heri. Fælles Holdene har arbejdet intensivt med at svare på innovationsspørgsmålet om, hvordan alle boliger sikres fjordudsigt (innovationsspørgsmål 2). Ringkøbing K vil i det videre arbejde nøje vurdere, om potentialet er fuldt udnyttet, og om der er yderligere muligheder i finjustering af bygningernes placeringer og højder. I den forbindelse skal hierarkiet imellem byrum og deres funktion som rammer om det sociale liv nøjere analyseres, og herunder skal det klarlægges, hvad der er private, halvprivate eller fælles byrum. 3.7 BÆREDYGTIGHED Alle 3 hold har i forbindelse med udarbejdelsen af deres forslag anvendt et værktøj, der kan operationalisere og konkretisere et byudviklingsprojekts bæredygtighed i miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand. På miljø- og ressourceområdet ligger holdene meget lige. Forslagene er af høj standard, både vedrørende energi, transport, vand og affald. Holdene har bl.a. arbejdet indgående med energiforbrug, CO2-udledning og energiforsyningen af området. Ingen af holdene udbygger med fjernvarme i området, men foreslår at anvende varmepumper. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 9

11 Baggrunden er, at husene bygges efter energiramme 2020 eller bedre og derfor har et lille energiforbrug til opvarmning. Varmepumperne suppleres med solceller m.m. På social- og sundhedsområdet er holdene ligeledes meget lige, og der er tale om forslag af en høj standard både vedrørende fysiske rammer, byliv, sundhed og mangfoldighed. Forslagene afskiller sig først og fremmest i deres forslag til bebyggelsesstruktur. Hold Arkitema lægger deres bygninger som individuelle bygninger i stræder, der har forbindelse til stamvejen igennem området. Hold SLA laver minikarréer med forskellige bygningstyper omkring et delvist lukket fælles areal. Hold Vandkunsten foreslår klynger af lodder med en række forskellige bygningstyper. Naturprojektet er et helt centralt element hos alle 3 hold, både i forhold til lokale klimaforhold, grønne og blå elementer og sundhed. Økonomisk er initialomkostningerne i alle forslag reduceret ved hjælp af en klar etapevis udvikling af området baseret på en tidlig naturopretningsproces. 3.8 ATTRAKTORER STRATEGIER FOR ATTRAKTIVITET Hold Arkitema opererer med Tyngdepunkter som for eksempel: Byens Hus, Kyststationen, Søhuset og Økolab (innovationsspørgsmål 1). Bestyrelsen finder kernen i disse projekter og deres kobling på den samlede procesplan meget spændende, men vurderer at skalaen er større end det Ringkøbing K kan trække, når det tages i betragtning, at der er en række lignende initiativer/tilbud inden for overkommelig afstand. Dette synspunkt gælder også den foreslåede folkeskole i området. Hold SLA beskriver konsekvent det stærke landskabelige greb som den helt centrale driver (innovationsspørgsmål 10). I tilknytning hertil etableres Krydsningspunktet (det fælles rum i Ringkøbing K), Naturcentret, Fjordbroen og Fjordbadet (innovationsspørgsmål 4) alle sammen elementer, der understøtter og underordner sig den overordnede dagsorden og ambitionen om at skabe en første etape, der er mest mulig attraktiv og dermed værdiskabende. Hold Vandkunsten ser hovedgrebet, landskabet og bebyggelsen som den egentlige driver. Herudover er der forslag om en lokal institution måske børneinstitution, et beboerhus, en bro og et flydende hus, der giver adgang til fjorden og rummer faciliteter til aktiviteter og besøgende, et udsigtsplateau og endelig en række mulighedsfelter, der kan rumme forskellige fælles anlæg i takt med at behov opstår (innovationsspørgsmål 9). 3.9 PROCES ÅBNINGSTRÆK Hold Arkitema anbefaler en konsekvent processuel tænkning i Strategiske Projekter som Årshjul og Startevent (innovationsspørgsmål 3). Holdet lægger stor vægt på opmærksomhedsskabende og involverende aktiviteter (innovationsspørgsmål 1). Der findes mange interessante forslag til delprojekter, som efterfølgende skal bearbejdes i skala og rækkefølge. Hold SLA fremkommer tilsvarende med en række fine forslag til åbningstræk. Ringkøbing K ønsker dels at fremhæve forslaget om at anlægge det samlede landskab som det første træk, der skaber maksimal attraktivitet, dels oplægget til salgsmetode, der muliggør involvering allerede i salgssituationen (innovationsspørgsmål 8). Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 10

12 Hold Vandkunsten diskuterer deres arbejde med radikal innovation som grundlag for forholdet mellem bebyggelsesprincip og prisstruktur (innovationsspørgsmål 7). Det leder frem til et nyt syn på parcelhuset: loddet (grundarealet), hvor den endelige pris på boligen varierer i forhold til udnyttelse af loddet. PROCES OG BORGERDIALOG Hold Arkitema lægger stor vægt på dialogen og understreger en række velgennemtænkte processuelle elementer, overbevisende sat i sammenhæng i en samlet procesplan (innovationsspørgsmål 1). Hold SLA har også en samlet procesplan, hvorfra blandt andet kan fremhæves arbejdet med kvalitetsprogram og energiprogram (innovationsspørgsmål 5 og 9). Hold Vandkunsten tager udgangspunkt i lokal troværdighed og udvikler forslag til en række initiativer, der skal skabe lokal medvirken, ejerskab og udvikling (innovationsspørgsmål 1). Den på projektområdet eksisterende ejendom Strandgården har været genstand for forskellig bearbejdning og dermed forskellige forslag, der skal sættes i forhold til bygningsstand og deraf afledte investeringer. Forholdet mellem storytelling, kvalitet og rationalitet skal nærmere vurderes FAGSPECIALISTER Jørgen Abildgaard BÆREDYGTIGHED Alle tre forslags bæredygtighed, såvel miljømæssigt, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk, er blevet vurderet, se afsnittet om bæredygtighed. Resultatet er sammenfattende, at der på alle disse områder er tale om tre gode, velgennemtænkte, velbearbejdede og bæredygtige forslag. Kjell Nilsson NATUR OG LANDSKAB Efter en systematisk gennemgang af de relevante dele af visionspunkter og innovationsspørgsmål konkluderer Kjell Nilsson, at Hold SLA har leveret et meget overbevisende forslag til landskabsplan, der kan skabe yderst attraktive rammer i løbet af relativt kort tid. Hold Arkitema har en meget fint gennemarbejdet plan, hvor især forslaget om forlægning af Tranmose Bæk fremhæves, mens dele af de foreslåede landskabstyper mangler autenticitet. Det vurderes, at Hold Vandkunstens landskabsforslag vil kræve et langt tidsforbrug, før de beskrevne kvaliteter opnås. Christer Larsson BYKVALITET Christer Larsson gennemgår i sit notat de tre holds forslag systematisk og når frem til følgende sammenfatning: De tre forslag er både ens og forskellige. Ideen med radikal innovation ser ud til at have betydet, at holdene har tænkt længere end sædvanligt, før de er begyndt at tegne. Generelt er det tre meget gode forslag, som man har fået sammen med meget anvendeligt materiale til brug for det videre arbejde. Christer Larsson fremhæver Hold SLA s landskabelige hovedgreb som meget attraktivt og anbefaler samtidig, at der skabes en større bebyggelsesmæssig variation, end nogen af holdene arbejder med. Da Christer Larsson ser variationen som en særlig selvstændig kvalitet, foreslår han at overveje, hvordan bebyggelser og bebyggelsesprincipper i de tre forslag eventuelt kan samarbejdes. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 11

13 Karsten Hein Svendstrup ØKONOMI Også hvad angår økonomi, ligger holdene tæt på et realistisk niveau. Hvor der er forskelle, kan det have sin forklaring i såvel kvalitetsniveau (f.eks. vejbelægning), som grænsedragningen mellem hvilke udgifter der afholdes af Ringkøbing K i forbindelse med byggemodningen af boligområdet, og hvilke der afholdes af den enkelte bygherre. Disse forhold undersøges løbende mere detaljeret. Evaluering af parallelopdrag 3. april 2013 Side 12

14 Ringkøbing K c/o Jarmers Plads København V kontakt@ringkoebingk.dk Ringkøbing K er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By