Besigtigelsesrapport. Besigtigelse onsdag den 9. april Rosenvænget 2b st., 4640 Faxe Matrikel.nr. 165bc, Faxe by, Faxe. Udført for Faxe Kommune

Transkript

1 Besigtigelsesrapport Besigtigelse onsdag den 9. april 2014 Rosenvænget 2b st., 4640 Faxe Matrikel.nr. 165bc, Faxe by, Faxe Udført for Faxe Kommune

2 A. Indledning - formål med besigtigelsen A.1. Formålet med besigtigelsen Boligen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Besigtigelsen var aftalt med ejendommens ejer, idet den nu fraflyttede lejer havde henvendt sig til Faxe Kommune med bekymring om skimmel. Aftalen med ejer om besigtigelse blev bekræftet af Faxe Kommune ved brev til ejer af 4. april 2014, med tilbud til ejer om at deltage i besigtigelsen. Ejer var til stede ved hele besigtigelsen. Besigtigelsen blev aftalt med hjemmel i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, 75, LBK nr. 504 af 16. maj Besigtigelsen blev gennemført af Faxe Kommune, ved Henrik Nielsen bistået af kommunens rådgiver Søren Garde Rådgivning, ved Kirsten Wagtberg Hansen. Der er tale om visuel besigtigelse af boligen, suppleret med destruktive undersøgelser. Der er foretaget fugtmålinger, og der er taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1., side 23. Med hensyn til resultatet af skimmelaftryksprøverne henvises til Bilag 2. Som bilag 3 er vedhæftet uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. 1 A.3. Generelt om den besigtigede bolig og bygning Besigtigelsen vedrører lejligheden 2b st., som er fraflyttet. Lejligheden på 1. sal, lige over den besigtigede bolig, er også fraflyttet. Den besigtigede lejlighed ligger i bygning nr. 1 i flg. BBR. Bygningen er opført i Boligen består af en gang, et værelse, en stue samt køkken og badeværelse. Bygningens facader er opført i gule teglsten. Der er tagpap på taget. Boligen opvarmes med fjernvarme. Vandforsyning: Privat alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg

3 B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstaterede følgende problematiske forhold: Indeklimaet er ikke tilfredsstillende. I alle 3 aftryksprøver er der påvist høje forekomster af skimmel, både særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS) og vandskadeskimmel. Der er synlig skimmel nederst ved gulvet, på ydervæggen i værelset og i vindueslysningen, samt ved gulvet i stuens nordvestlige hjørne. Ydervæggene er opfugtede, og mange steder ligefrem våde. Murværket er generelt i dårlig stand med revner og manglende fuger. En vandskade i køkkenet udgør en risiko for skimmel i gulvkonstruktionen især i køkkenet og i det tilstødende værelse. B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelse samt fugt- og skimmelundersøgelse vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. I henhold til Vejledningen til kommunerne om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum skal der kondemneres med en frist på højst 6 mdr. 2 Det vurderes, at afhjælpning af sundhedsfaren kræver en gennemgribende renovering af lejligheden. Blandt andet på grund af den konstaterede skimmel vurderes det ikke at være forsvarligt, at lejligheden er beboet under renoveringen, idet renoveringen vil medføre øget frigivelse af skimmel til indeklimaet. B.3. Anbefaling Med henvisning til de høje forekomster af både særligt biologisk aktive skimmelarter og sundhedsskadelig vandskadeskimmel anbefales kondemnering med øjeblikkelig virkning.

4 C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Ejendommen ligger i Faxe, i et område med mange ældre parcelhuse. C.2. Udvendig besigtigelse Ved den udvendige besigtigelse konstateredes følgende: Facadernes murværk er generelt i dårlig stand. Der er mange revner og dårlige fuger. Defekte sålbænke med vandskader i det omkringliggende murværk. Taget er dækket med tagpap. Der blev konstateret høj forekomst af skimmel over loftet på 1. sal (lejligheden lige over den besigtigede). Den nordvestlige del af bebyggelsen er revet ned. Det er hensigten at genopføre bygningen, evt. i form af en større bygning. 3 C.3. Indvendig besigtigelse Ved den indvendige besigtigelse konstateredes følgende: Våde ydervægge i stuen og en våd skillevæg mod badeværelset. Mange lag tapet på et nedbrudt og smuldrende pudslag. Høj forekomst af vandskadeskimmel og særligt biologisk aktive skimmelarter. Forsatsvæg på våd gavl mod nordvest i stuen med høj forekomst af vandskadeskimmel og særligt biologisk aktive skimmelarter. Våd ydervæg med synlig skimmel i værelset. Desuden synlig skimmel i vindueslysningen og på ydervæggen mod nordøst, ved køkkenet, hvor en defekt vandinstallation har medført en vandskade. C.4. Opvarmning Bygningen opvarmes med fjernvarme.

5 D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Synlig skimmel i værelset, på ydervæggen mod nordøst, op til køkkenet, hvor der har været en vandskade og i vindueslysningen. D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget Våd*** fugtig** Træværk/gips (%) < Over 16 Murværk (digits) >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning 4 Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget fugtigt** Stuen, ydervæg mod sydvest Stuen, ydervæg mod sydvest Stuen, ydervæg mod sydvest, hjørnet mod ved gavlen Stuen, ydervæg mod sydvest, hjørnet mod ved gavlen Stuen, gavlmuren bag forsatsvæggen Stuen, forsatsvæggens 13,8 % pladebeklædning Badeværelset, muret 33,6 digits skillevæg mod stuen Badeværelset, muret 43,9 digits skillevæg mod stuen Værelset, skillevæggen 40,6 digits Værelset, skillevæggen v. gulv 36,1 digits Værelset, ydervæggen m. NØ Våd *** 92,3 digits 98,9 digits 84,4 digits 92,4 digits 77,0 digits 92,1 digits

6 D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. I stuen, bag tapet på ydervæg mod sydvest 2. I stuen, bag tapet på muret skillevæg mod badeværelse 3. I stuen, på bagsiden af forsatsvæggen, på gavl mod nordvest 4. I lejligheden på 1. sal, på oversiden af gipsloftet, for vurdering af mulige skader fra taget. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 1, i stuen, bag tapetet, på ydervæg mod sydøst viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med i alt > 162 CFU. Aspergillus versicolor er dominerende med høj individuel forekomst og >100 CFU. Aspergillus versicolor er en typisk vandskadeskimmel. Den er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører desuden til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. I samme prøvested konstateredes desuden høj individuel forekomst af Cladosporium sp. med >50 CFU. Cladosporium sp. kendetegnes ved at have allergifremkaldende egenskaber. Arten er naturligt forekommende i vores omgivelser, men ved voldsomme sporekoncentrationer kan mennesker opleve generende symptomer. Dette gør sig specielt gældende hvis personer har nedsat immunforsvar og opholder sig meget i et inficeret område. Derudover konstateredes Penicillium chrysogenum med begrænset forekomst med 8 CFU. Penicillium chrysogenum er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent for udtørring, og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning. 5 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 2, i stuen, bag tapet på indvendig muret skillevæg mod badeværelset viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med i alt >136 CFU. Tritirachium sp. er dominerende med >100 CFU. Tritirachium er ikke undersøgt med hensyn til allergenicitet, men arten er påvist i forbindelse med hornhindesår. Derudover konstaterede individuel moderat forekomst af

7 Aspergillus versicolor med 19 CFU. Aspergillus versicolor er beskrevet under prøvested nr. 1. Endelig konstateredes moderat forekomst Penicillium chrysogenum med 14 CFU. Penicillium chrysogenum er også beskrevet under prøvested nr. 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 3 i stuen, på bagsiden af forsatsvæggen på gavl mod nordvest viser samlet høj forekomst med i alt >205 CFU. Aspergillus versicolor er dominerende med høj individuel forekomst og >200 CFU. Aspergillus versicolor er beskrevet under prøvested nr. 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 4 fra lejligheden på 1. sal, oversiden af gipspladeloftet viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med >60 CFU. Verticillium sp. er dominerende med >60 CFU. som indendørs typisk optræder i saunaer og svømmebade, oftest i områder omkring brusere eller andre områder med høj luftfugtighed. Billeder fra besigtigelsen 6 Fugtmåling på ydervæggen mod sydvest i stuen. Prøvested nr. 1 for skimmelanalyse. Der måles 92,3 digits. Væggen er våd.

8 Prøvested nr. 1 for skimmelanalyse viste >162 CFU. Væggen er våd, 92,3 digits. 7 Fugtmåling på ydervæg mod sydvest i stuens sydvestlige hjørne. Der måles 92,3 digits. Væggen er våd.

9 Fugtmåling på ydervæg ved stuens hjørne mod sydvest. Der måles 92,3 digits. Væggen er våd. 8 Fugtmåling i stuen, på ydervæg mod sydvest. Der måles 98,9 digits. Væggen er våd.

10 Fugtmåling i stuen, på ydervæggen mod sydvest, i hjørnet ved gavlen mod nordvest. Der måles 84,4 digits. Væggen er våd. Gavlen med forsatsvæggen ses til højre. 9 Hjørnet for fugtmåling i stuen, på ydervæggen mod sydvest, i hjørnet ved gavlen mod nordvest. Der blev målt 84,4 Digits. Væggen er våd. Gavlen med forsatsvæggen ses til højre.

11 Fugtmåling i stuen, på ydervæggen mod sydvest, i hjørnet ved gavlen mod nordvest. Her, højere oppe, måles 92,4 digits. Væggen er mere våd her, end ved gulvet. 10 Fugtmåling i stuen, på gavlmuren mod nordvest. Der måles 77,0 digits på gavlmuren. Bagsiden af forsatsvæggens pladebeklædning er prøvested nr. 3 for skimmelanalyse.

12 Fugtmåling i stuen, i forsatsvæggens pladebeklædning. Der måles 13,8 % fugt. Væggen er fugtig. Prøvested nr. 3 for skimmelanalyse. 11 Fugtmåling i badeværelset, på den murede sillevæg mod stuen med vandskaden i hjørnet. Der måles 38,0 digits, hvilket er normalt.

13 Fugtmåling i ved loftet i badeværelset, på den murede skillevæg mod stuen med vandskaden i hjørnet. Der måles 43,9 digits, hvilket er normalt. 12 Hjørnet i stuen med den vandskadede væg mod badeværelset. Prøvested nr. 2 for skimmelanalyse.

14 Hjørnet i stuen med den vandskadede murede skillevæg mod badeværelset. Prøvested nr. 2 for skimmelanalyse. 13 Hjørnet i stuen med den vandskadede murede skillevæg mod badeværelset. Prøvested nr. 2 for skimmelanalyse.

15 Væg i badeværelse med rørgennemføringer og risiko for utætheder. Vandskaden i stuen findes på væggens modsatte side. 14 Risiko for utætheder i samlinger ved badekar og gulv.

16 Køkken med vandskade fra vandinstallationen til køkkenvasken. Risiko for fugt og skimmel i gulvet og i de tilstødende rum. Bag væggen med køleskabet ligger værelset med synlig skimmel på ydervæggen op til køkkenet. 15 Vandskadet skab og risiko for fugt og skimmel i gulvkonstruktionen.

17 Fugtmåling på indvendig væg i værelset. Der måles 40,6 digits, hvilket er normalt. 16 Fugtmåling ved gulv, på indvendig væg i værelset. Der måles 36,1 digits, hvilket er normalt.

18 Værelset, ydervæggen mod nordøst, tæt på køkkenet. Der måles 92,1 digits. 17 Værelset. Ydervæggen her er våd og med synlig skimmel. Køkkenet, og skabet med vasken med vandskaden, ligger bag væggen til venstre.

19 Synlig skimmel i vindueslysning. 18 Forvitret sålbænk og dårligt murværk

20 Dårligt murværk under sålbænken. Udfaldne fuger. 19 Facaden mod sydvest. Murværket generelt i dårlig stand.

21 Facaden mod sydvest. Murværket generelt i dårlig stand. 20 Facaden mod sydvest. Murværket generelt i dårlig stand.

22 Delvist nedrevet bygning mod nord. Gavlvæggen til de besigtigede lejlighed i stueetagen ses til venstre. 21 Dårligt murværk i gavl mod nordvest, og fugt bag forsatsvæggen i den besigtigede lejlighed.

23 Dårligt murværk i gavl mod nordvest, og fugt bag forsatsvæggen i den besigtigede lejlighed. 22 Den 1. maj 2014 Kirsten Wagtberg Hansen Tlf.: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v.

24 Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler Der er taget aftryksprøver til laboratorieanalyse (skimmelundersøgelse) ved Goritas A/S. 2. Delrapport fra Goritas Aftryksprøverne er analyseret af laboratorium ved Goritas A/S. Laboratoriets rapport er vedhæftet herunder. 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 23

25 Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA Sag:77234 Telefon: Telefax: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2.sal 8450 Hammel Vedr.: Rosenvænget 2B, Fakse Vi har den modtaget 4 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: Fax: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: Danske Bank konto: Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK

26 AS/SA Sag:77234 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 bag tapet på ydervæg mod syd Cladosporium sp. Aspergillus versicolor Ulocladium sp. Penicillium chrysogenum Fusarium sp. >50 > I alt >162 CFU 2 bag tapet på indvendig væg i stue Chaetomium sp. Aspergillus versicolor Penicillium chrysogenum Tritirachium sp >100 I alt >136 CFU 3 bag forsatsvæg på ydervæg mod vest Cladosporium sp. Penicillium chrysogenum Aspergillus versicolor 3 2 >200 I alt >205 CFU 4 loft på 1. sal Alternaria sp. Penicillium chrysogenum Paecilomyces sp. Cladosporium sp. Verticillium sp >50 I alt >60 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Da den ligeledes kan vokse ved 0 C ses vækst af Cladosporium ofte i køleskabe. Cladosporium vokser bedst, når overfladens vandaktivitet (aw) ligger omkring 0,8. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige

27 AS/SA Sag:77234 Side: 3 plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene findes i store mængder i udeluften, især om sommeren. Aspergillus er en slægt af skimmesvampe som kaldes vandkandeskimmel, da sporekæderne er placeret som strålerne fra bruseren på en vandkande. Der kendes over 200 arter, som findes verden over, især i det tropiske klima. Farven varierer afhængig af den enkelte art fra sort, brun og gul til grønt. Aspergillus er meget almindelig indendørs og findes oftest i husstøv. I bygninger vokser Aspergillus på celluloseholdige materialer, især på trækonstruktioner, på tapeter og pladematerialer samt især isoleringsmateriale og polyurethanskum. Ulocladium er en slægt, som er kendt for en effektiv nedbrydning af cellulose i naturen. Derfor ses svampen tit på døde planterester, træmaterialer både ude og indendørs samt på papir, tapet og maling indendørs. På overflader med kondensskader og mangelfuldt luftcirkulation har Ulocladium også indendørs gode vækstmuligheder. Væksten af den brunsorte skimmelsvamp kan blive kraftig, og et tæt bomuldsagtigt svampevæv kan udvikles på overfladerne. Sporerne af Ulocladium indeholder samme allergen som Alternaria, hvorfor Ulocladium er kendt for at kunne udløse luftvejsallergier. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende. Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Fusarium er en slægt med mange arter, som findes under tempererede og tropiske forhold. Slægten optræder hovedsageligt på frugt og cerealier, og er kendt for at kunne producere mycotoksiner. Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket.

28 AS/SA Sag:77234 Side: 4 Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed. Tritirachium-arter er almindeligt forekommende. Ses ofte på papir, jute, tekstiler, klæbestoffer, og gipsplader. Naturligt levested er jord og rådnende plantemateriale. Der foreligger ingen oplysninger om påvirkning ved indånding, og allergenicitet er ikke blevet undersøgt. Den er dog påvist i forbindelse med hornhindesår. Alternaria sp. er en hyppigt forekommende Saprophyt, der bl.a. vokser på plantematerialer, levnedsmidler, textiler, kompost og træ. Alternaria sp. forekommer normalt udendørs og er meget udbredt over hele jorden. Sporekoncentrationen når sit højeste punkt i sensommeren og efteråret. I bygninger forekommer slægten i luften, husstøvet, og hvor der er kondensvand, som i vinduesrammer, på fugtige vægge og lignende. Den fremtræder som en sort belægning. Paecilomyces er vidt udbredt på organisk materiale og i jord, især i troperne og i tempererede egne. Kolonierne er oftest rosa eller brunligt farvede, uden luftmycelium og med pulveragtig overflade. Den kan forefindes på de fleste byggematerialer, hvorfor den ofte findes i beboelser. Verticillium sp. tilhører gruppen Fungi imperfecti, og ses ofte på papir. Indendørs optræder den typisk i saunaer og svømmebade, oftest i områderne omkring brusere og omklædningsrum eller andre områder med meget høj fugtighed. De fleste Verticillium-arter er i stand til at nedbryde cellulose, og desuden findes enkelte arter der ligeledes kan nedbryde henholdsvis chitin, lignin, xylan og pectin. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder.

29 AS/SA Sag:77234 Side: 5 Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

30 Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Tlf sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

31 3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Tlf sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

32 Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Tlf sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk