Natura handleplan Sneum Å og Holsted Å. Natura 2000-område 90 Habitatområde H79

Transkript

1 Natura hanleplan Sneum Å og Holste Å Natura 2000-områe 90 Habitatområe H79

2 Ugiver: Vejen Kommune, Vare Kommune, Esbjerg Kommune og Miljøministeriet, Naturstyrelsen Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune, Vejen Kommune Forsiefoto: Maj-Gøgeurt, Inge Lise Møller Jensen Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejen Kommune Tryk: Vejen Kommune Ugivet: December 2012 ISBN nr.: Må citeres me kileangivelse

3 Inhol Baggrun...5 Sammenrag af en statslige Natura 2000-plan...6 Mål for planperioen...9 Forventee metoer og forvaltningstiltag...11 Forventet effekt...17 Strategisk miljøvurering...20 Bilag 1-4:...22 Resumé Hanleplanen for Sneum Å og Holste Å beskriver en insats, er skal igangsættes i Natura 2000-områet inen Kommunerne og Naturstyrelsen skal sikre gennemførelse af hanleplanen. Målet er, at stanse tilbagegangen for e naturtyper og arter er er fines her. De små sprete naturtypeforekomster skal sikres via uvielse og sammenkæning. Insatsen rettes især mo naturtyperne surt overrev, kilevæl, stilkegekrat, hængesæk og rigkær og arten oer. Nogle arealer fremstår nu tilgroee me pil og høje stauer. For at forbere naturkvaliteten af områerne, skal her ryes og inføres græsning. Anre steer er arealerne overgræssee og næringsbelastee. Her skal plejen justeres og næringstilførselen begrænses. Insatsen uføres af losejerne i områet og er frivillig. Der fines en række tilskusorninger, er kan søges gennem NaturErhvervsstyrelsen. Habitatområe H79 3

4 Sneum og Holste Å Sig Vare Å Næsbjerg Norenskov Starup Tofterup Vorbasse VARDE Agerbæk Hovborg Rousthøje Årre Fåborg Vester Nebel Glejbjerg Linknu Asbo Bække Brynum Tarp Grimstrup Enrup Gesten Anrup Skas Nørre Vejrup BRAMMING Holste Askov VEJEN Store Anst ESBJERG Tjæreborg Gøring Føvling Brørup Folingbro Store Darum Jernve Tobøl Kongeå Københove Skoborg Vilslev Grestebro Lintrup Hjerting 4 Natura områe 90

5 Hanleplan Baggrun Der er uarbejet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områer, som kan fines her: Natura 2000-plan. Denne hanleplan er en umøntning af Natura 2000-planen for områe 90 Sneum Å og Holste Å. Hanleplanen er uarbejet af Esbjerg Kommune, Vare Kommune, Vejen Kommune og Naturstyrelsen. Hver kommune er ansvarlig for e ele af hanleplanen, er verører kommunens geografiske områe på lan og kystnære områer - bortset fra skovbevoksee, freskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer gennemførelse for sit områe inen ugangen af år Naturstyrelsen er ansvarlig for e ele af hanleplanen, er verører e skovbevoksee, freskovspligtige arealer. Naturstyrelsen sikrer gennemførelse af isse ele af hanleplanen inen ugangen af år Naturstyrelsen er offentlig losejer på minre arealer ve Bramming Fiskeri og Hjortkær Dambrug. Hanleplanen er uarbejet me hjemmel i miljømålsloven (lovbekentgørelse nr. 932 af 24/9-2009), bekentgørelse nr af 25/ om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-hanleplaner og bekentgørelse 1116 af 25/ om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Det fremgår af lovgivningen at en hanleplan skal inehole: en prioritering af hanleplan-mynigheens forventee forvaltningsinsats i planperioen en angivelse af mål og forventet effekt for e enkelte aktiviteter e forventee metoer og forvaltningstiltag, som hanleplan-mynigheen vil tage i brug for at forbere naturtilstanen eller fasthole gunstig bevaringsstatus at en hanleplan ikke må strie imo retningslinjer fastsat i en statslige Natura 2000-plan. at en hanleplan skal være så konkret, at ens gennemførelse kan vureres. Dog må hanleplanen ikke foregribe et præcise inhol af e aftaler eller afgørelser, er træffes i forhol til en enkelte losejer i forbinelse me gennemførelse af hanleplanen. Alle mynigheer skal i eres arealrift, naturforvaltning eller ve uøvelse af eres beføjelser i henhol til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -hanleplanen til grun. I hanleplanen anvenes en række Natura 2000-begreber m.m., som er efineret nærmere i bilag 5. Habitatområe H79 5

6 Sammenrag af en statslige Natura 2000-plan Natura 2000-områe nr. 90 Sneum Å og Holste Å Sneum og Holste Å Områebeskrivelse Områet ligger i en smeltevansal mellem Esbjerg Bakkeø og Holste Bakkeø. Habitatområet ækker et areal på ca. 514 ha hvor e centrale elementer er selve vanløbene me tilstøene eng- og moseområer. Sneum Å og Holste Å er hoveårer i et vit forgrenet vansystem me forbinelse til Vaehavet. Sneum Å er reguleret og kanaliseret over store strækninger især på en øvre og nere el. Holste Å er ligelees elvist reguleret, men har generelt en varierene bree me ybe sving og lave grusstryg. Holste Å er sålees markant anerlees en Sneum Å, hvilket kan skyles, at vanløbet afvaner Holste Bakkeø og på store strækninger løber fra øst til vest gennem moræneaflejringer. Vigtigste naturværier I åalene fines en lang række mose- og engområer. Rigkær og kilevæl er registreret flere steer langs Holste Å og Sneum Å, nogle steer me artsrige og værifule forekomster. Mange moseområer er og i ag så tilgroee, at en karakteristiske lavtvoksene urtevegetation er i tilbagegang. Overrev er generelt en sjælen naturtype i et syvestlige Jyllan, men artsrige sure overrev er registreret tre steer på åalsskrænterne i områet. En stor el af vanløbsstrækningerne i Sneum Å og Holste Å er ureguleree, og vanløbene er leveste for samtlige arter, er ingår i upegningsgrunlaget for habitatområet. Bestanen af laksefisken snæbel er meget lille. Arten fines - ligesom flolampret - kun nestrøms en neerste vanløbsspærring i områet. Oer er ikke registreret mange steer i områet, men en er funet i vanløb båe nor og sy for habitatområet, og et vureres, at arten nu forekommer fast i områet. Trusler mo områets naturværier Hoveparten af e registreree forekomster af Natura 2000-naturtyper i områet er truet af eutrofiering, og mange lokaliteter er præget af tilgroning me høje urter og træopvækst. For alle e kortlagte naturtyper er en nere tålegrænse for kvælstofpåvirkning overskreet. Overrevsarealerne er flere steer påvirket af overgræsning. Arealreuktion af naturtyper er en meget væsentlig trussel for sure overrev, hængesæk, rigkær og kilevæl. Dele af Sneum Å-systemet er reguleret, hvilket, sammen me e årlige grøeskæringer, mefører forøget sanvanring, som har en upræget negativ effekt på iversiteten af båe yr og planter. Flere steer i Holste Åal ugør kæmpebjørneklo en trussel mo rigkærs- og overrevsvegetationen. Vanløbsspærringer er en største irekte trussel mo fiskearterne på upegningsgrunlaget. Hertil kommer mangel på egnee gyeplaser for flolampret og egnee opvækstplaser for snæbelyngel. Forstyrrelser fra rekreative aktiviteter kan ugøre 6 Natura områe 90

7 Hanleplan et problem for oeren. Målsætning og insats Det overornee mål for områet er at sikre områets økologiske integritet i form af naturlig hyrologi, hensigtsmæssig rift, lav næringsstoftilførsel, bekæmpelse af invasive arter og goe spreningsmuligheer for flora og fauna. Vanløbene sikres som egnee levesteer for snæblen. Dette forusætter fri passage og en selvreproucerene gyebestan i vanløbet. Da snæblen er akut truet af uryelse prioriteres forberee forhol for snæblen over genetableringen af e mest hensigtsmæssige hyrologiske forhol for e våe naturtyper. Der sikres esuen velegnee levesteer, me iniviuel hensyntagen til en enkelte arts sårbarhe overfor forstyrrelser for bæklampret, flolampret og oer. Sure overrev, rigkær og kilevæl prioriteres højt, a naturtyperne er truee nationalt eller prioriteret i EU. Naturtypernes areal øges, og er skabes økologisk sammenhæng mellem e fragmenteree forekomster. Arealet me rigkær øges me i størrelsesorenen ha, arealet me surt overrev øges og sammenkæes me i størrelsesorenen 2 ha, og kilevæl uvies og sammenbines me i størrelsesorenen 0,5-1,5 ha. Oversvømmelse af ånære arealer af hensyn til snæbel sker, hvis e naturgivne forhol gør et muligt på arealer, hvor et ikke får negativ inflyelse på kilevæl og rigkær. Skovnaturtyper sikres. Der kan være tale om en ynamisk situation, hvor et ikke nøvenigvis er e samme forekomster, er over ti birager til sikring af en skovnaturtype. Det unersøges nærmere, hvor er er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hyrologi i skovnaturtyperne. I særlige tilfæle kan permanent ophør af rift i skovnaturtyper (urørt skov) være nøvenig for at opfyle irektivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere perioe har Habitatområe H79 7

8 Sneum og Holste Å haft minimal eller ingen hugst. Oversigt over e væsentligste virkemiler til gennemførsel af enne plan: Insats Stort omfang Minre omfang Unersøges nærmere Ikke relevant Ryning, fjernelse af uønsket opvækst Heruner bekæmpelse af invasive arter x Forbering af hyrologi Fx ve at stanse ræning, genoprette vanløb, fjerne iger Ekstensiv rift Fx inførsel eller opretholelse af græsning, høslet mm. Sikring af arealer Sikring af natur er ikke pt. er beskyttet (fx stenrev og skovnatur)x Reucere forstyrrelser Forbering/sikring af levesteer Fx ve etablering af vanhuller, sikring af reetræer eller større fouragerings- eller yngleområer Sammenkæning af naturarealer Fx ve ulæg af naturarealer til samrift af minre og askilte naturområer. x x x x x x 8 Natura områe 90

9 Hanleplan Mål for planperioen (Natura 2000-planens insatsprogram) Natura 2000-planens insatsprogram er binene retningslinjer for hanleplanen i første planperioe, og anvenes erfor som hanleplanens mål. Dette insatsprogram skal være gennemført me ugangen af år 2015, og år 2021 for e skovbevoksee, freskovspligtige arealer. Insatsprogrammet verører alene naturtyper og arter, som er på upegningsgrunlaget for Natura 2000-områet, jf. bilag 1. Insatsprogrammet er på sie 22 i Natura 2000-planen. Her er et sammenrag af Natura 2000-planens insatsprogram: Naturtyper ve Sneum Å og Holste Å: De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv rift og pleje. Skovnaturtyperne skal sikres en skovnaturtypebevarene rift og pleje eller ulægges i særlige tilfæle til urørt skov. Der sikres en for naturtyperne mest hensigtsmæssige hyrologi i vanløb, rigkær, hængesæk og kilevæl. Det unersøges nærmere, hvor er er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hyrologi i skovnaturtyperne, og isse steer sikres en for skovnaturtyperne mest hensigtsmæssige hyrologi. Invasive arter som Kæmpe-bjørneklo søges bekæmpet, og eres sprening forebygges. Hvor e naturgivne forhol gør et muligt, skal er ske en arealmæssig uvielse af områerne me rigkær og surt overrev. De konkrete retningslinier for lysåbne naturtyper i 1. planperioe er følgene: Arealet af rigkær øges me i størrelsesorenen ha. Arealet af surt overrev øges ve en minre uvielse af naturtypen. Arter: Der sikres velegnee levesteer for oer. Der sikres levesteer me iniviuel hensyntagen til en enkelte arts sårbarhe overfor forstyrrelser. Insatser som forventes gennemført via anen planlægning en hanleplanen: Husyrgokenelsesloven: Reuktion af en luftbårne kvælstof-eposition på områets habitatnaturtyper reguleres via enne lov. Vanplanen: Tilførslen af næringsstoffer til vanløb og søer reguleres. Vanløb me vanplanter sikres goe fysiske og kemiske forhol samt kontinuitet. Habitatområe H79 9

10 Sneum og Holste Å Der sikres velegnee levesteer for bæklampret og flolampret. Gye- og opvækstbetingelser for snæblen forberes ve forbering af e fysiske forhol i vanløbet. Denne insats sikres gennem vanplanlægningen. 10 Natura områe 90

11 Hanleplan Forventee metoer og forvaltningstiltag Her angives e metoer og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvenes for at opfyle hanleplanens mål (Natura 2000-planens insatsprogram). Der angives og ikke metoer og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor losejerne selv uarbejer rifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-planen. Der henvises til resumé af enne offentlige rifts- og plejeplanlægning i bilag 4. Den konkrete insats vil ske gennem ialog me losejere i områet og forventes i stort omfang umøntet ve, at losejeren, evt. ve hjælp fra sin konsulent, søger om tilsku, til at uføre naturplejen. Støtten søges gennem en række særlige tilskusorninger uner Lanistriktsprogrammet. For nærmere information om tilskusorninger henvises til NaturErhvervsstyrelsen ( Naturtyper I tabel 1 angives e forventee metoer og forvaltningstiltag for naturtyperne på upegningsgrunlaget, jf. bilag 1. Tabellen er inelt i 3 grupper: Lysåbne naturtyper (se bilag 5) Skovnaturtyper Ny habitatnatur (vs. forventee uvielser af naturtyperne) Hoveparten af arealet me naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesien PRIOR ( I tabel 1 er er et skøn over omfanget af e enkelte metoer og forvaltningstiltag for e kortlagte naturtyper, samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I en forbinelse skelnes mellem Igangværene insats og Behov for ny insats, a er alleree er igangværene insatser i Natura 2000-områet, er birager til at opfyle hanleplanens mål. Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, er vil blive unersøgt nærmere i planperioen me henblik på at vurere gennemførlighe. Insatsens præcise omfang i planperioen vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurering og vil sikre Natura 2000-planens målopfylelse ve at: Arealer me isse naturtyper inenfor Natura 2000-områet ikke går tilbage Tilstanen samlet set ikke forringes i enne planperioe. Hvor er i Natura 2000 planen er angivet eksakte antal hektar, er isse antal også normsættene for hanleplanens ambitionsniveau og er er sålees ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gæler i tabel 1 for naturtypen rigkær. Habitatområe H79 11

12 Sneum og Holste Å Tabel 1: Forventee metoer og forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventee metoer og forvaltningstiltag Skøn over omfanget af: Igangværene insats Behov for ny insats Samlet insats*** Lysåbne kortlagte naturtyper: Ryning af uønsket opvækst 0 op til 14 op til 14 Forbering af hyrologi 0 op til 1 op til 1 Græsning eller høslæt ca. 15 op til 14 op til 29 Skovnaturtyper: Skov me freskovspligt: Skovnaturtypebevarene rift og pleje <1 ha op til 1,5 ha op til 1,5 ha Urørt skov Ny habitatnatur*: Uvielse af naturtypen Surt overrev ca. 2 ha 0 ha op til 2 ha** Uvielse af naturtypen Kilevæl ca. 0,3 ha 0 ha ca. 0,3 ha** Uvielse af naturtypen Rigkær ca. 4ha ca ha ha** * I bilag 3 er er et kort, som viser potentielle områer for ny habitatnatur. ** På lang sigt skal er skabes en uvielse af habitatnaturtyperne me 2 ha surt overrev, 0,5-1,5 ha kilevæl og ha rigkær. *** Dog må arealer og tilstan af upegee naturtyper og levesteer for upegee arter ikke gå tilbage eller forringes. Særligt for skovnaturtyperne: Igangværene insatser Dækker skovarealer, er i hele planperioen er beskyttet ve skovlovsaftale, frening eller lignene. I særlige tilfæle kan er være behov for en supplerene beskyttelsesinsats. Behov for særlig insats Generelt skal er være en særlig beskyttelsesinsats af skovnatur, er er i høj tilstan. Det skal birage til at bevare e ekstraorinære naturværier. Se nærmere i bilag 5 uner Skovnaturtypebevarene rift og pleje og Urørt skov. 12 Natura områe 90

13 Hanleplan Bruttoarealet for urørt skov er arealer i høj tilstan me bl.a. stor anel øt ve. Ve Kystbæk (et tilløb til Holste Å), finer man på åalsskrænterne naturtypen surt overrev, er er tørre, kuperee arealer, er er karakteriseret ve en lang ekstensiv rift me afgræsning. Her fines en vegetation omineret af græs og urter på siliciumholig sur bun. Inen e karakteristiske arter, som katteskæg og gulblomme, kan infine sig, skal arealerne have en forhistorie me afgræsning, men uen påvirkning af gøskning og sprøjtning. Fotos: Inge Lise Møller Jensen. Lav Skorsoner Habitatområe H79 13

14 Sneum og Holste Å Rigkær er enge og moser me konstant vanmættet jorbun, hvor grunvanet er mere eller minre kalkholigt. Derfor er naturtypen sjælen vest for isens hovestilstanslinie, er går lige øst for Vejen. Me græsning eller høslet er vegetationen lavtvoksene me mange starer og mosser. Det er også her man finer mange orkieer. Maj-Gøgeurt (Foto: Inge Lise Møller Jensen) Naturbeskyttee 3 arealer Bemærk at e forskellige plejetiltag i 3- beskyttee naturarealer kræver ispensation fra naturbeskyttelsesloven. 14 Natura områe 90

15 Hanleplan Prioritering af en forventee forvaltningsinsats Insatsen i 1. planperioe skal stanse tilbagegangen for naturtyper og arter på upegningsgrunlaget. I Natura 2000-planen er ette mål umøntet i fire sigtelinjer: 1. Areal og tilstan af upegee naturtyper og levesteer for upegee arter må ikke gå tilbage eller forringes. 2. Små og fragmenteree habitatnaturtyper og levesteer for arter, som ikke kan opretholes ve rift af et nuværene areal alene, sikres ve arealuvielse, sammenkæning af arealer, pleje af naboarealer, og/eller etablering af spreningskorriorer. 3. Sikring af naturtyper og levesteer som ikke er beskyttee. 4. Der skal gøres en særlig insats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperioe. De fire sigtelinjer lægger niveauet for en insats, som hanleplanmynigheerne skal gennemføre, og er utryk for en nationale prioritering i 1. planperioe. I første planperioe gæler intil viere en me Grøn Vækst aflete nationalpolitiske præmis om frivillighe i Natura 2000-insatsen, hvilket også er baggrunen for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, er lægger e økonomiske rammer for en kommunale Natura 2000-insats. Her beskrives e ele af insatsprogrammet, som hanleplanmynigheerne forventes at gennemføre me særligt fokus og tiligt i planperioen: Insatsen i 1. planperioe vil koncentrere sig om at stoppe tilbagegangen for en kortlagte habitatnatur i områet. Derfor skal følgene naturtyper sikres en hensigtsmæsig rift og pleje: Rigkær, surt overrev, tivis vå eng, kilevæl, stilkege-krat og hængesæk. Det prioriteres også at uvie e sårbare naturtyper rigkær og surt overrev i habitatområet. 1) Opsøgene insats over for losejere prioriteres først, hvor er er arealer me naturtyper, er alleree er kortlagt, og hvor naturtypen har ugunstig bevaringstatus (se bilag 3) Opsøgene insats over for losejere prioriteres erefter, 2) hvor losejere er særlig interesseree i at gennemføre en insats inen for arealer er er ulagt til potentiel ny habitatnatur (se bilag 3). 3) hvor losejere er særlig interesseree i at gennemføre en insats uen for arealer, er er ulagt til potentiel ny habitatnatur (se bilag 3). Habitatområe H79 15

16 Sneum og Holste Å Den insats, er skal ske prioriteres i følgene rækkefølge: 1. Hegning og græsning 2. Ryning 3. Etablering af naturlig vanstan Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo prioriteres efter kommunernes insatsplaner for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Da er i Natura 2000-områet kun er ca. 1,5 ha. kortlagte skovnaturtyper er et ikke vureret relevant at foretage nogen særskilt prioritering af insatsen i skov. 16 Natura områe 90

17 Hanleplan Forventet effekt Her beskrives en forventee naturmæssige effekt ve at gennemføre e enkelte aktiviteter. Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbene blive fulgt i et nationale overvågningsprogram, NOVANA. Lysåbne naturtyper: - Ryning af uønsket opvækst I forbinelse me pleje af lysåbne arealer vil et ofte være nøvenigt at foretage en ryning af buske og træer. Det vil typisk være arealer, hvor græsning eller slåning har været enten utilstrækkelig eller helt opgivet, og er har infunet sig uønsket opvækst. Det kan f.eks. være pilekrat i moser og enge. Ryningen sikrer, at en flora og fauna, er trives me lysåbne forhol, ikke skygges bort. Desuen vil ryning ofte birage til at bekæmpe invasive arter. Det er vigtigt, at et ryee opvækst fjernes for at skabe goe vækstbetingelser for en lysåbne vegetation. Ve ryning af arealer me stort potentiale for at uvikle ny habitatnatur vil en vegetation, er er karakteristisk for naturtypen, kunne infine sig efter få år. Det gæler særligt for tilige tilgroningsstaier af naturtyperne. I e våe enge langs Holste Å og Sneum Å, finer man naturtyperne rigkær, kilevæl og tivis vå eng. Engene er pletvis tilgroee me pilebuske og skal ryes, for at forbere og uvie arealet me isse lyskrævene naturtyper. Nogle steer skal er bevares områer me pil af hensyn til at bibehole levesteer for oeren. Det er kun få overrev er er tilgroee. For alle naturtyper gæler, at e kan få en højere naturkvalitet, hvis e ryes for veplanter. Desuen gennemføres en insats for at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. - Forbering af hyrologi Lukning af grøfter, fjernelse af rænrør mv. kan være afgørene plejetiltag for våe naturtyper som f.eks. rigkær. Effekten af e mere naturlige vanstansforhol vil typisk være, at fugtigbunsarterne bliver mere ominerene, og at er geninvanrer flere arter tilknyttet vå og fugtig bun. Desuen vil uønsket opvækst af træer og buske blive hæmmet, nebryning af førnelag vil ophøre og er vil opbygges nyt tørvelag. Det vil sikre minre næringsfrigørelse og CO2-uslip. Ve Holste Å og Sneum Å, vil insatsen blive koncentreret om at lukke grøfter og kanaler på enkelte arealer, er potentielt kan uvikles til rigkær. Habitatområe H79 17

18 Sneum og Holste Å - Græsning eller høslæt Hoveparten af e lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt. Overlaes e til sig selv uen rift, vil e gro til i høje urter og græsser og me tien springe i krat og skov. Det er en naturlig proces, men hvis et får lov at ske, vil et stort antal arter blive skygget bort. Græsning eller høslæt vil erfor have en stor positiv effekt på e fleste lysåbne naturtyper og vil ofte være en forusætning for gunstig bevaringsstatus. Der er og enkelte lysåbne naturtyper, som ikke eller kun i særlige tilfæle vureres at have behov for afgræsning eller høslæt. Græsning eller høslæt er også et miel til at bekæmpe invasive arter, samt forebygge tilgroning. Afgræsning foregår best uen eller me begrænset tilskusforing. Plejen kan også ske ve høslæt (.v.s. me fjernelse af en afslåee biomasse). Denne pleje vil være særlig positiv, iet plejen i isse tilfæle båe sikrer lysåbne forhol og fjerner næringsstoffer fra arealerne. Ve Holste Å og Sneum Å er åalene mange steer præget af høje urter, er forhinrer e lyskrævene plantesamfun i at få optimale betingelser. - Næringsstoffer Mængen af luftbårent kvælstof reguleres via Husyrgokenelsesloven. For at minske yerligere tilførsel af næringsstoffer, må er ikke ske tilskusforing på arealer er afgræsses (og untaget mineraltilsku) eller foring af vilt i habitatområet. Skovnaturtyper: - Skovnaturtypebevarene rift og pleje Me en skovnaturtypebevarene rift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mo gøskning, sprøjtning og yerligere afvaning. I nogle tilfæle etableres mere naturlige vanstansforhol. Der sikres nogle af e naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. vevarene skovække, en vis anel uforstyrret jorbun, hule og øe træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne fremmes, og invasive arter kan bekæmpes. I særlige tilfæle plejes skovnaturtyperne me gamle riftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlee forventee effekt er en sikring af skovnaturtyperne. Vevarene skovække sikrer eksisterene fristeer for oer i skov. Ny habitatnatur: - Uvielser af naturtyper Den ny habitatnatur skal typisk sammenbine små, sprete forekomster af naturtyperne og/eller uvie arealet af truee naturtyper. Når arealet øges, stiger mængen af potentielle levesteer for e truee arter også. 18 Natura områe 90

19 Hanleplan Hvis uvielserne sker på arealer me et stort potentiale for genskabelse af en pågælene naturtype, vil er me en nøvenige insats (forbering af vanstansforhol, ryning mv.) og pleje (afgræsning eller høslæt) kunne uvikles ny habitatnatur på relativt få år. Det kan f.eks. være arealer, er tiligere har rummet naturtypen og som ligger i nær tilknytning til eksisterene arealer me naturtypen. Hvis uvielsen erimo foregår på tiligere lanbrugsjor, må uviklingen mo habitatnatur af høj kvalitet forventes at tage væsentlig længere ti (ofte flere årtier). Den ny habitatnatur skal typisk sammenbine små, fragmenteree forekomster af naturtyperne og/eller uvie arealet af truee naturtyper. Desuen kan et være for at øge levesteerne for truee arter. Arter: - Insats for arter Oeren sikres ve at bibehole egnee levesteer for arten i form af krat og uforstyrree områer. Der er ikke planlagt en særlig insats for oeren, iet områet vureres at have tilstrækkeligt store levesteer for en. Habitatområe H79 19

20 Strategisk miljøvurering Lov om miljøvurering af planer og programmer (Lovbekentgørelse nr. 936 af 24. september 2009) sætter rammer for krav om miljøvurering af offentlige planer. For samtlige statslige Natura 2000 planer er er foretaget en strategisk miljøvurering. Natura 2000 hanleplanen har et inhol, er ikke askiller sig fra e oplysninger, som alleree er givet i e miljøvureree Natura 2000 planer. Hanleplanen sætter ikke nye rammer for fremtiige anlægstillaelser og vil ikke kunne påvirke internationalt upegee naturbeskyttelsesområer væsentligt. Hanleplanen er erme ikke omfattet af lov om miljøvurering af planer og programmer. Vejen Kommunes afgørelse af, at hanleplanen ikke er omfattet af miljøvureringsloven kan påklages efter miljøvureringslovens 16 stk. 2. Klage kan, inenfor 4 uger fra offentliggørelse af forslag, ingives til Natur- og Miljøklagenævnet mo et gebyr på 500 kr. Information om gebyrorningen fines på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmesie 20

21 Bilag Habitatområe H79 21

22 Bilag 1: Naturtyper og arter på upegningsgrunlag Naturtyper Naturtypenr. Naturtype Hanleplan-mynighe I alt Esbjerg Kommune Vare Kommune Vejen Kommune Naturstyrelsen 6230 Surt overrev 0 0 1,5 0 1, Tivis vå eng 0 0, , Hængesæk 0 0, , Kilevæl 0,3 0 0,6 0 0, Rigkær 3,7 0,5 22,2 0 26, Stilkege-krat ,5 1,5* 3140 Kransnålalge-sø ej kortlagt 3150 Næringsrig sø ej kortlagt 3260 Vanløb ej kortlagt 6210 Kalkoverrev ej kortlagt 6430 Urtebræmme ej kortlagt I alt 4,0 0,9 24,3 1,5 30,7 *Delvist kortlagt - ikke-freskovspligtige arealer er ikke fulstænig kortlagt Arter 1355 Oer 1096 Bæklampret 1099 Flolampret 1113 Snæbel 22 Natura områe 90

23 Bilag 2: Foreling af insats mellem hanleplan-mynigheer og offentlige losejere I Natura 2000-planens insatsprogram er er retningslinjer, hvor er er behov for en nærmere afklaring af, hvem er følger op på retningslinjerne. Det rejer sig om følgene retningslinjer: Arealet af rigkær øges me ha. Arealet af surt overrev øges ve en minre uvielse af naturtypen. Det kan båe være hanleplan-mynigheer og offentlige losejere, er skal følge op på isse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 båe private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor losejeren selv uarbejet rifts- og plejeplan). Der er aftalt følgene opgaveforeling mellem e offentlige losejere og hanleplan-mynigheer i Natura 2000-områet: Hanleplan-mynighe Esbjerg Kommune Vare Kommune Vejen Kommune Offentlige losejere Total Naturstyrelsen Total Uvielse af naturtypen Surt overrev Uvielse af naturtypen Rigkær 0 ha op til 0,5 ha op til 1,5 ha 0 ha op til 2 ha ca. 2-3 ha ca. 3-5 ha ca. 8-9 ha 0 ha ha Habitatområe H79 23

24 Bilag 3: Kort me kortlagte naturtyper samt potentielle områer for ny habitatnatur F E A B C D Kongeå Sig Årre Rousthøje Vare Å VARDE Vester Nebel Brynum Tarp Anrup ESBJERG Norenskov Starup Næsbjerg Fåborg Grimstrup Enrup Skas Nørre Vejrup BRAMMING Gøring Tjæreborg Store Darum Jernve Vilslev Grestebro Tofterup Agerbæk Glejbjerg Tobøl Hovborg Holste Føvling Lintrup Vorbasse Linknu Brørup Askov Folingbro Københove Hjerting Asbo Bække Gest VEJEN Stor Skoborg 24 Natura områe 90

25 Habitatområe H79 Sneum Mark ttrupgå Søner Vong M l Kærgår år Potentiel ny habitatnatur Kortlagt natur i ugunstig bevaringsstatus (insats påkrævet) Kortlagt natur i gunstig bevaringsstatus (insats ikke påkrævet) Natura 2000 områe Signaturforklaring Ilste e M TERP R B Bilag 3A 25

26 TERP RP 26 Birkesig Bæk B B k Ilste ste st e Birke Birkesig B i es Hesselmose elmo AJKE A KE E Hessellun s e l n Bjern ern ernru rrnrup nr ru M Markk Bækmark B æ Elmegåren Elm Elmegår lm F e Freenslun Free e n Risagergår Ris rgår g Søner Sø Gør Gøring Lunbækgår Lun Lu unbækgår Petersgår Bjernrup p Gøring Gør gm Møllegår ø e eg g r Rosenlu o enlu un n n Lille Varho Bøgelungår Bø går Annesmine nesm mine m in n e VARHO RHO O Øster ter er Bjernrup B Bjern Bjern Munkebjerg nkebjerg Øster Ve Ø Vejrup e p Norgår Kashee K he e Beniksmine i n Øster stte ster err Fo Fonager Fon Fonag nag Bæk Lille Beniksmine Ben nik n Hamborg b rg Gøring H Huse Nygår N år Bjøvlun j jøv Krat Ege Egelykke e k NØRRE R RR LO LOVRUP OV VRUP VR Bjøvvlu går Bjøvlungår år Fonager Fo Fonag onager M onag o Mose Potentiel ny habitatnatur STÅRUP Å Kloste Klostergår oste ter å Kortlagt natur i ugunstig bevaringsstatus (insats påkrævet) Stårup Står p Gamm m Nørager ør r Kortlagt natur i gunstig bevaringsstatus (insats ikke påkrævet) Natura 2000 områe Signaturforklaring Bjernrup r Bæk SØNDER Ø VEJRUP VEJR V VEJ EJJR R P Bilag 3B Natura områe 90

27 Habitatområe H79 Bjøvlun jøv Krat Bækk mine n Beniksmine i n Bjøvlun jø øvlun Plantag øvlun Plan Plantttag ag age g Malthøj t j Dyr Dyral ra Gammelbrogår m o og TTve Bæk ækk Holmsgår H olm år r Vestergår este erg Rosenstansgår se en ns går Bjøvlun øvlu vlu un u n SØNDER SØNDE ND N D LOVRUP O UP P RRE R LO LOVRUP OV VRUP VR ngår går år Fyhnsmine m Ka Kathrinelun Voersmine e V Vestergår Gulag Gulagergår age erg Engholt olt HOLSTED H OLSTED H jb Højbo Hø bo Griskær kærr Ålun P Plantage lantag ge ge Potentiel ny habitatnatur TIRSLUND T RSL R SL LU U D H Tirslun Bjerg 7 Tir Raskenbo borg org Kortlagt natur i ugunstig bevaringsstatus (insats påkrævet) JJeskær Høj Jes øjj B kke Bakkely Præstkær ær ær Åløkke Åløk kkk Hø ø Tirslun n Plant nt Kortlagt natur i gunstig bevaringsstatus (insats ikke påkrævet) Natura 2000 områe Signaturforklaring Højrupgår jrup å K Kær Kærsmine S Særmarkgår ar SÆRMARK Æ RK R K Winthersmine n Holste Ho o e e Ves Vesterby erby Moselun u Kystbækgår æ Damgår å Vestermose erm mose Bilag 3C 27

28 28 r Ålun P Å Plantag Plantage ge ntage ntage Hulkærgår H lkæ Hulkær ærr Plan Pl Plaaantag antage n ntag age ge Tirs n Tirslun P Plantag lanta ntage ta Højager Damgåre Steng Ste gåår r S engår Stengårshus å shu år hus hu uss u Linevang Lin Li i evaang n Højbogår år Gjernrupholm rn m Vester G Gjernrup errnru Tuesbølgår ue går r Kirkegår irrrkke år irk Vestergå g rr Gyvelhøj G eh Mosegår Bakkegår kk g r Sur av Surhavegår ave vvegår Østergår år Brørup Kirke B Brørupgår u rr SURHAVE S URH RHA HAVE Vestervan ervvang Skovhøj øjj S Skoval l STIL S TILDE TIL LD P PLAN PLA ANTAGE A AN NTA NT AG A GE Store Tinghøje St Små må Tin Tingh inghøje in øje je Bøgebjerg Bøgeb øg g erg g Øksssenhøj e Højskovgår vgå Eskelunkær n Bj gu Bje Bjergum Bjerg um Estrup Estrupkær p Bryerupgår upg Lille i Mølholm Potentiel ny habitatnatur Overamsgår Ove e m å Laelun Laelun Kristianshøjj B ke Bakkebo bo o Kortlagt natur i ugunstig bevaringsstatus (insats påkrævet) Højvang øjvang Bjergum g um Ø Østergår Kortlagt natur i gunstig bevaringsstatus (insats ikke påkrævet) Natura 2000 områe Signaturforklaring E ELU ESKELUND Stensvanggår e n går gåår Hulva Gåre H r Hulva Hul H ullva Overgår ergår Kærgår rgå Bøgeskovgå Bø ø v år år Grøngår G n r Hu Bilag 3D Natura områe 90

29 vnsøgår sø Habitatområe H79 Mølholmgår M ølholmg oll Øster Vong on ng Hin Hinkbøl Gåshøj Enruphol p Rosenvang e n H Hjortkær Gesthee G Ge e Elmely Enrup r p Bjern ern ernru rrnrup rnru nru r Markk Potentiel ny habitatnatur Kortlagt natur i ugunstig bevaringsstatus (insats påkrævet) Bæk B k i gunstig bevaringsstatus (insats ikke påkrævet) KortlagtBBirkesig natur Natura 2000 områe Signaturforklaring Vester e Vejrup ej u ej Pløghøj SØND ØN Ø ØND NDER N ND DE GRISBÆK BÆ B ÆK NØRRE GRISBÆK K Elme Elm Elme Bjern e Bje Bj e L Bilag 3E 29

30 30 Gesthee Ge e Tornhøj Egegår LLinegår in r Bavnehøj B av hø øjj 4 47m Ovver Ov er SSlebsag Slebsager Sle leb r Neer eer SSlebsager ee Slebsager er B Bækk Ny Hjortkær N tkær ær sse e Hjortkær ERUP UP P Knuehøj høj Heegår He H He åår FFåborg b Ormhøj rm TToftegår f egå gå Støb Stø tø øbæ ø bæ bæ ækk æ Mølhøj Damgår Damgå am m r Vejsig sig Potentiel ny habitatnatur Teglgår eg Kortlagt natur i ugunstig bevaringsstatus (insats påkrævet) Plaan Bakkeg k Korsvej Ter in Te Terplinggår Kortlagt natur i gunstig bevaringsstatus (insats ikke påkrævet) Natura 2000 områe Plyhøj y Virkelyst rkelyyst yst Nyslu Nyslun Gejlbæk ejlb lbæ æk Bøgesvangs Plantage Bøgesvang an n e VESTER TER R ÅST ÅSTRUP ÅSTRU STR TRUP RUP Ålun une Signaturforklaring Fåborg g Møllegår ø år NØRRE GRISBÆK S K Balslun B ls Høj Virkelyst ly Lærkeholt Læ olt RODEBÆK RO ODE OD O DE K Bilag 3F Natura områe 90

31 Bilag 4: Resumé af offentlige losejeres rifts- og plejeplaner Der er ikke uarbejet særskilt plejeplan for Naturstyrelsens arealer Habitatområe H79 31

32 Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Upegningsgrunlag Naturtyper Lysåbne terrestriske naturtyper Forklaring Natura 2000 er et netværk af områer i EU me særligt væriful natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområer og fuglebeskyttelsesområer. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområer, som også rummer Ramsarområer, og består af et eller flere af isse særligt upegee områer. Natura 2000-områerne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmesie Upegningsgrunlaget er en fællesbetegnelse for e arter og naturtyper, som fines inenfor et internationalt beskyttelsesområe og som er omfattet af listerne i habitatirektivet eller fuglebeskyttelsesirektivet, som forusætter upegning af beskyttelsesområer. Du kan fine upegningsgrunlag her: Upegningsgrunlag. Naturtyperne er efineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Enviere er alle anske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmesie. I Danmark er er 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på stranvole), 1220 (Flerårig vegetation på stenee strane), 1230 (Klinter eller klipper ve kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller anre enårige stranplanter), 1320 (Vaegræssamfun), 1330 (Stranenge), 1340 (Inlans-stranenge), 2110 (Begynene klitannelser), 2120 (Hvie klitter og vanremiler), 2130 (Stabile kystklitter me urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter me Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter me havtorn), 2170 (Kystklitter me gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter me enebær), 2310 (Inlansklitter me lyng og visse), 2320 (Inlansklitter me lyng og revling), 2330 (Inlansklitter me åbne græsarealer me sanskæg og hvene), 4010 (Våe værgbusksamfun me klokkelyng), 4030 (Tørre værgbusksamfun (heer)), 5130 (Enebærkrat på heer, overrev eller skrænter), 6120 (Tørketålene græsvegetation på kalkrig jorbun), 6210 (Overrev og krat på mere eller minre kalkholig bun), 6230 (Artsrige overrev), 6410 (Tivis våe enge), 6430 (Bræmmer me høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nebrute højmoser), 7150 (Lavninger på tørv me Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe me hvas avneknippe), 7220 (Kiler og væl me kalkholigt (hårt) van), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Inlansklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Inlansklipper af kalkfattige bjergarter me pionerplantesamfun). Sø- og vanløbsnaturtyper I Danmark er er 7 sø- og vanløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vanhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vanhuller), 3140 (Kalkrige søer og vanhuller me kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vanhuller me flyeplanter), 3160 (Brunvanee søer og vanhuller), 3260 (Vanløb me vanplanter), 3270 (Vanløb me tivis blottet muer me enårige planter). Skovnaturtyper I Danmark er er 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor me kristtorn), 9130 (Bøg på mul), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blanskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og askeskov). 32 Natura områe 90

33 Kortlægning Tilstansklasse Gunstig bevaringsstatus Natura 2000-plan Natura 2000-hanleplan Uner forarbejet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ve en fysisk gennemgang af habitat-områerne. Naturtyperne er afgrænset og ientificeret, og er er registreret oplysninger om struktur og artsinhol på arealerne. De kortlagte områer kan f.eks. fines på PRIOR. Tilstansklassen er utryk for naturkvaliteten af en enkelte kortlagte naturtype. Tilstansklassen er beregnet på baggrun af strukturinikatorer og artsata, som er insamlet ve kortlægningen. U fra strukturinikatorerne beregnes et strukturineks, og tilsvarene beregnes et artsineks u fra e insamlee artsata. Hver især fortæller e to ineks noget om e aktuelle livsvilkår og en seneste historie på arealet. Tilstanen er en sammenvejning af e to ineks. Der er 5 tilstansklasser: Høj tilstan Go tilstan Moerat tilstan Ringe tilstan Dårlig tilstan De to øverste klasser I og II opfyler Habitatirektivets krav til gunstig bevaringsstatus uner forusætning af, at er foreligger en prognose er siger, at arealet også i fremtien vil kunne oprethole en høje eller goe tilstan. Tilstansklasse (inkl. struktur- og artstilstan) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: arealet me naturtypen i et naturlige ubreelsesområe er stabilt eller øges en særlige struktur og e særlige funktioner, er er nøvenige for naturtypens opretholelse, er til stee og vil være et fremover. bevaringsstatus for e arter, er er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: bestansuviklingen viser, at arten på lang sigt vil oprethole sig selv artens naturlige ubreelsesområe hverken er i tilbagegang eller vil blive minsket er er og sansynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort leveste til på lang sigt at bevare artens bestane Natura 2000-planen fortæller, hvoran man skal behanle hvert af e 246 Natura 2000-områer, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i et enkelte områe. Natura 2000-planen ineholer en basisanalyse af områets aktuelle naturtilstan og trusler, mål for naturtilstanen og et insatsprogram. Natura 2000-plan kan fines på Naturstyrelsens hjemmesie. Natura 2000-planen umøntes i hanleplaner. En kommune skal sålees uarbeje en hanleplan for, hvoran Natura 2000-planen vil blive realiseret inen for kommunens geografiske områe på lan og kystnære områer. Kommunen skal efterfølgene sikre, at hanleplanen gennemføres. På tilsvarene måe har Naturstyrelsen ansvaret for at uarbeje og gennemføre hanleplaner for e skovbevoksee, freskovspligtige arealer. Habitatområe H79 33

34 Offentlige losejeres rifts- og plejeplaner Invasive arter Præatorer og præation Offentlige losejere har mulighe for selv at uarbeje rifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. I Natura 2000-hanleplanen skal er være resuméer af e offentlige losejeres rifts- og plejeplaner. Invasive arter ækker over plante- og yrearter, er af mennesket er blevet flyttet fra en el af veren til en anen og her påvirker hjemmehørene arter negativt. Et almineligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor en ukonkurrerer hjemmehørene plantearter. Dyr, er spiser anre yr, isses unger eller æg, kales for præatorer. Det kan fx være ræve, mink, krager eller husskaer. Jorrugene fugle er særligt følsomme over for præation. Fragmentering Hyrologi Skovnaturtypebevarene rift og pleje Opeling af naturområer eller levesteer for arter kales også for fragmentering. Fragmentering er negativt for naturen, a et samlee naturareal bliver minre, naturen påvirkes mere på grun af en større kontaktflae til agerjor, vejarealer m.m. og fori at bestanene af arter i e enkelte områer bliver isoleree fra hinanen. Hyrologi er i enne sammenhæng et anet or for vanstansforhol. Afvaning me grøfter og ræn foranrer naturen, og ænrer livsbetingelserne for planter og yr. En række naturtyper som vå hee, klitlavninger samt moser kan kun fines, hvor er er en vanmættet jorbun. Desuen er mange fuglearter afhængige af at kunne søge føe på fugtige enge og lavninger. I Natura 2000-tilskusorning for skov er en skovnaturtypebevarene rift og pleje efineret på følgene måe: Alle arealer omfattes af en basissikring me følgene inhol: Vevarene skovække Ve skovrift skal e karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ve foryngelse skal er anvenes en naturvenlig foryngelse Ingen gøskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jorbun på minst 2/3 af arealet Ingen øget afvaning Bevaring af eksisterene øt ve og træer me hulheer Plejeret til hanleplan-mynigheen til bekæmpelse af arter, er optræer invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstansklasse 1 omfattes af en supplerene sikring me én eller flere af følgene tiltag: Bevaring af store træer til ø og henfal Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vanstansforhol Forbereelse til skovgræsning 34 Natura områe 90

35 Urørt skov I Natura 2000-tilskusorning for skov omfatter ulæg til urørt skov følgene restriktioner: Ingen skovrift Ingen fjernelse af levene eller øe træer Ingen gøskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Ingen forstyrrelse af jorbunen Ingen oprensning eller nygravning af grøfter Plejeret til hanleplan-mynigheen til bekæmpelse af arter, er optræer invasivt Habitatområe H79 35

36 36 Natura områe 90