Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab"

Transkript

1 Rapport om Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab Udarbejdet af Rune Korsholm Andersen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet November 13

2 Indhold 1 Forord Indledning Formål Beskrivelse af bygningerne Grænser for indeklimaklasser opvarmningssæsonen uden for opvarmningssæsonen Målingerne i de to bebyggelser Detaljerede målinger fra udvalgte lejligheder Beboernes oplevelser Fokus på varmeforbrug/varmeregning Reguleringsstrategier i Hanebred Reguleringsstrategier i Egevolden Behov for råd og vejledning Reaktioner på det dynamiske varmeregnskab Opfattelse af s web løsning og månedsopgørelser Konklusion Referencer Appendiks 1: Krav til Relativ fugtighed uden for opvarmningssæsonen Appendiks 2: Detaljerede målinger fra udvalgte lejligheder

3 1 Forord Denne rapport bygger på indeklimamålinger og interviews af beboere i to etagebyggerier. Rapporten blev til som en udvidelse af nogle af aktiviteterne i projektet Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima i lejligheder (I det følgende benævnt som projekt dynamisk varmeregnskab) som blev tildelt støtte fra almenboliglovens forsøgsmidler i 11 og skal ses i sammenhæng med den afsluttende rapport herfra. Relativt tidligt i projektforløbet i projekt Dynamisk Varmeregnskab stod det klart at ressourcerne til at undersøge effekterne af det dynamiske varmeregnskab var så begrænsede at det ikke ville være muligt at foretage en tilbundsgående analyse. Bl.a. derfor, bevilgede Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en udvidelse af projektets undersøgende aktiviteter. Resultaterne af disse undersøgelser indgår i den afsluttende rapport fra projekt Dynamisk Varmeregnskab, men i oversigtsform. Denne rapport indeholder mere detaljeret beskrivelse af fremgangsmåder og resultater. 2 Indledning Det dynamiske varmeregnskab drejede sig principielt om at lejerne skal betale for den indeklima-ydelse de reelt får og har indflydelse på. Det betyder at de kan spare penge ved at have en passende temperatur, luftfugtighed og frisk luft. Hverken for varmt eller koldt, og hverken for meget eller lidt ventilation osv. Omvendt skal udlejeren kunne høste fordele ved at agere omkostningseffektivt og reducere bygningens energitab via rentable investeringer i klimaskærm og tekniske installationer. Dette er en markant ændring ift. de eksisterende varmeregnskaber, hvor kunden betaler for målt forbrug, uanset om skyldes brugerens adfærd eller lejemålets energimæssige beskaffenhed. Kernen i det Dynamiske varmeregnskab, er at lejeren får et klart økonomisk incitament til at agere rationelt ift. sine egne handlemuligheder, og at udlejeren får et tilsvarende incitament til at minimere energispild, der hvor han/hun har dispositionsretten; klimaskærm og energianlæg. I projektet blev der installeret indeklimamålere (IC-Meters) i ca. 70 lejemål hos lejere i Lejebo s afd. Egevolden II, Egevolden 18 22, Hvidovre, og DEAS (Dan-ejendomme) afdeling i Vanløse, Hanebred Der blev gennemført målinger i fyringssæsonen 12/13. Lejerne modtog hver måned et ark der sammenfatter indeklimaet i den forudgående måned samt generelle råd. Derudover fik hvert lejemål stillet en privat visning af de detaljerede måledata til rådighed via WEB/Smartphone på således at de kunne følge sit indeklima i realtid, se døgngrafer etc. 1

4 3 Formål I projekt dynamisk varmeregnskab blev der installeret én boks med sensorer (fra ) i entréen i 70 lejemål. Placeringen blev valgt ud fra et ønske om at opnå målinger der var gennemsnitlige for tilstandene i boligen. Valget af sensorernes placering blev truffet ud fra en hypotese om at forholdene i det mest centralt placerede rum i lejemålene vil være bedst dækkende for den gennemsnitlige tilstand i boligen. For at teste denne hypotese, blev der monteret sensorer i flere rum i udvalgte lejemål så det kunne undersøges hvor godt forholdene i boligen blev repræsenteret af målingerne i entréen. Desværre var det ikke muligt at ændre varmeafregningsformen i de to bebyggelser og beboernes parathed til at ændre adfærd, blev derfor undersøgt ud fra interviewundersøgelser. Disse undersøgelser havde ligeledes til formål at afdække om adgangen til indeklimadata samt de månedlige opgørelser havde nogen effekt på beboernes adfærd. 4 Beskrivelse af bygningerne Forsøget blev gennemført hos Lejerbo, Egevolden 18 22, Hvidovre (Egevolden II) samt DEAS (Dan- Ejendomme) Hanebred 16 30, Vanløse. Figur 1: Lejebos afd. Egevolden II, Hvidovre. Lejligheder i Egevolden 18 22, indgår i forsøget. Bebyggelsen i Hvidovre (Lejerbo) er opført i 1970 erne, og består af lejligheder med 2, 3 og 4 værelser. Bebyggelsen har ikke installeret individuelle varmemålere, hvorfor de samlede udgifter til varme fordeles efter lejlighedernes størrelse.

5 Figur 2: DEAS afd. Hanebred i Vanløse. Lejligheder i Hanebred indgår i forsøget. Ejendommen i Vanløse (DEAS) er opført i 1930 erne, og består udelukkede af toværelses lejligheder. Ejendommen har oprindelig været opvarmet med koks og/eller petroleumsovne. På et senere tidspunkt er det installeret centralvarme i ejendommen, hvor radiatorerne er placeret mod en indervæg i lejligheden (der hvor kakkelovnene har stået) og ikke, som sædvanligt under vinduerne. 5 Grænser for indeklimaklasser I projektet blev indeklimaet opdelt i tre kategorier ud fra målingerne: Godt, Mindre godt/kritisk og dårlig. Klassificeringen blev foretaget for de tre målte parametre: temperatur, relativ fugtighed og frisk luft (CO₂ koncentration). Beboerne fik således hver måned en opgørelse med tre smileyer for hhv. temperatur, fugt og frisk luft(co₂). 5.1 opvarmningssæsonen Tabel 1 viser smileyerne og grænserne for indeklimaklasserne for de tre parametre i opvarmningssæsonen. Grænserne for temperatur blev fastsat ud fra anbefalingerne for boliger i (DS/EN ), dog med sænkede øvre temperaturgrænser, for at minimere energiforbruget. Grænserne for fugt blev fastsat ud fra ønsket om at nedsætte risikoen for skimmel og andre fugtproblemer i lejligheden. Grænsen for CO₂ koncentrationen blev fastsat ud fra (DS ).

6 Tabel 1: grænser indeklimaklasserne i opvarmningssæsonen. Indeklimaklasser Dårlig Mindre god/kritisk God Mindre god/kritisk Dårlig Temperatur C Under Over 24 Relativ Fugtighed % Under Over 55 Frisk luft (CO 2 indhold, ppm) Under Over uden for opvarmningssæsonen I de perioder af året, hvor der normalt ikke bruges rumopvarmning, ændrede grænserne for indeklimaklasserne sig som funktion af temperaturen udenfor. Grænserne for temperatur og relativ fugtighed lå fast for én måned ad gangen og var baseret på den gennemsnitlige udetemperatur i den sidste uge af den foregående måned (i juni blev grænserne f.eks. fastsat ud fra gennemsnitstemperaturen i den sidste uge af maj). Temperaturgrænserne blev fastsat ud fra (ASHRAE 55 10), mens grænserne for fugt blev fastsat ud fra krav til fugtigheden i det koldeste punkt i lejligheden (se appendiks 1). Grænserne for temperatur og fugt uden for opvarmningssæsonen fremgår af Figur 3. Grænser for temperaturen indenfor [ C] Gennemsnitstemperatur udenfor [ C] 100% Grænse for relativ fugtighed 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Gennemsnitstemperatur udenfor [ C] Figur 3: grænserne for indetemperaturen og den relative fugtighed blev fastsat hver måned ud fra den gennemsnitlige udetemperatur i den sidste uge af den foregående måned.

7 6 Målingerne i de to bebyggelser Sammenligning af målingerne i de to bebyggelser, viste at der i opvarmningssæsonen var markant lavere temperatur i Hanebred end i Egevolden Figur 4, Figur 5 og Figur 6 er opgørelser af samtlige målinger i perioden fra 1. december 12 til 30. april 13. Om forskellene i temperatur skyldes fysiske forskelle i bygningerne eller at beboerne valgte lavere varmesetpunkt pga. forskellige varmeafregningsformer er svært at sige. Men resultaterne fra interviewene tyder på at forskellene i varmeafregning var den primære årsag. Andel af måleperiode [%] Hanebred Egevolden Gennemsnit Temperatur [ C] Figur 4: varighedskurver for temperaturerne i alle lejligheder, der deltog i projektet. Figuren angiver i hvor stor en andel af opvarmningssæsonen temperaturne var lavere end niveauet på x-aksen. De to røde kurver angiver gennemsnittet for alle lejligheder i Hanebred (stiplet) og Egevolden (fuld). De lavere temperaturer i Hanebred resulterede i højere fugtbelastning i lejlighederne i Hanebred, set i forhold til lejlighederne i Egevolden.

8 Andel af måleperiode [%] Hanebred Egevolden Gennemsnit Relativ fugtighed [%] Figur 5: varighedskurver for den relative fugtighed i samtlige lejligheder, der deltog i projektet. Figuren angiver i hvor stor en andel af måleperioden den relative fugtighed var lavere end niveauet på x-aksen. De to røde kurver angiver gennemsnittet for alle lejligheder i Hanebred (stiplet) og Egevolden (fuld). Den gennemsnitlige CO₂ koncentration var højere i Hanebred end i Egevolden, hvilket kan være en indikation af et højere luftskifte. Dette blev bakket op af interviewene af udvalgte beboere, der viste at beboerne i Egevolden luftede mere ud end i Hanbred. Andel af måleperiode [%] Hanebred 30 Egevolden Gennemsnit CO₂ koncentration [ppm] Figur 6: varighedskurver for CO₂ koncentrationen i samtlige lejligheder, der deltog i projektet. Figuren angiver i hvor stor en andel af måleperioden CO₂ koncentrationen var lavere end niveauet på x-aksen. De to røde kurver angiver gennemsnittet for alle lejligheder i Hanebred (stiplet) og Egevolden (fuld).

9 7 Detaljerede målinger fra udvalgte lejligheder I de 10 udvalgte boliger, blev der, hvor det var praktisk muligt samt hvor beboerne var indforstået, installeret ekstra CO₂ -, temperatur- og fugtighedssensorer i alle lejlighedernes rum. Formålet med de detaljerede målinger var at undersøge om målingerne gav et retvisende billede af forholdene i hele lejligheden. Til at måle CO₂ blev der brugt Vaisala GMW22 sensorer, som alle var kalibreret inden for den sidste måned. Til måling og logning af temperatur og relativ fugtighed samt datalogning af signalet fra CO₂ sensoren blev brugt Hobo U013 dataloggere. Sensorerne blev installeret i forbindelse med det første interview og taget ned ca. 1 uge efter. I enkelte lejligheder blev der installeret sensorer der registrerede om dørene imellem de forskellige rum i lejligheden var åbne eller lukkede. De detaljerede målinger kan ses i appendiks 2. her gennemgås først et eksempel der viser målingerne fra én lejlighed, hvorefter resultaterne fra alle de detaljerede målinger opsummeres. Figur 8, Figur 9 og Figur 10 viser et eksempel på målinger af hhv. temperatur relativ fugtighed og CO₂ koncentration i samtlige rum i lejlighed 4 i Hanebred. Lignende figurer fra de andre lejligheder kan ses i appendiks 2. Temperaturen havde relativt store udsving i de forskellige rum i løbet af måleperioden. Disse udsving viser sig kun i ringe grad på målingerne. F.eks. er den kraftige stigning og efterfølgende fald i temperaturen lige omkring midnat d. 15/16 marts ikke kommet med på målingerne, selvom alle døre ud til entréen, hvor boksen sad, stod åbne. En mulig forklaring kunne være at boksen sad tæt på en knagerække i entréen. Hvis beboeren havde gæster lørdag d. 16. marts er det sandsynligt at deres overtøj har dækket for boksen. Figur 7: I nogle af lejlighederne var ICmeter boksen monteret, så der var risiko for at den blev dækket af overtøj. Den grønne ring markerer boksen. Omkring d. 17 marts forekom en periode, hvor døren mellem entréen og stuen var lukket. I denne perioden var temperaturen i stuen væsentligt højere end i entréen. Det er altså muligt at snyde ICmeter temperaturmålingerne, ved at dække boksen med tøj eller ved at holde døre lukket til det rum, hvor boksen sidder. Dette viser sig dog ikke i forbindelse med smileyerne i Tabel 2, hvor temperaturmålingerne fra resulterede i smileyer med samme farve som i de resterende rum i fem ud af otte tilfælde.

10 Temperatur [ C] Dørens position [0=åben, 1=lukket] Dør til køkken Dør til soveværelse Dør til stue Figur 8: Temperaturmålinger i alle rum i en lejlighed i Hanebred. Den relative fugtighed var i korte perioder høj i køkkenet formodentligt i forbindelse med madlavning (f.eks. d. 14. og 15. marts) se Figur 9. Disse toppe blev ikke registreret af boksen, men set over en længere periode, giver målingerne et godt billede af den gennemsnitlige fugtbelastning i lejlighederne. Relativ fugtighed [%] Dørens position [0=åben, 1=lukket] Dør til køkken Dør til soveværelse Dør til stue Figur 9: Målinger af relativ fugtighed i alle rum i en lejlighed i Hanebred. Der er desværre ingen CO₂ målinger fra køkkenet, da beboeren tog stikket til CO₂ sensoren ud af stikkontakten. Det samme gjorde sig gældende i perioder i soveværelset. Den store stigning i CO₂ koncentrationen i stuen omkring midnat d. 15/16 marts, blev også registreret af boksen i entréen, selvom den ikke nåede samme niveau. Overordnet set var s registreringer af CO₂ koncentrationen på nogenlunde samme niveau som i stuen og soveværelset.

11 I de perioder, hvor døren til stuen var lukket svingede CO₂ koncentrationen i entréen () i meget højere grad end den gjorde i stuen. I disse perioder, var CO₂ koncentrationen lav i stuen (tæt på 400 ppm), hvilket tyder på at der ikke opholdt sig mennesker i stuen. Havde der gjort det er det sandsynligt at CO₂ koncentrationen havde været meget højere i stuen end i entréen. CO₂ koncentration [ppm] Dørens position [0=åben, 1=lukket] Dør til køkken Dør til soveværelse Dør til stue Figur 10: Målinger af CO₂ koncentration i en lejlighed i Hanebred. Der er ingen målinger af CO₂ i køkkenet, da beboeren slukkede for CO₂ sensoren. Sensoren i soveværelset var ligeledes slukket i perioder. Tabel 2 er en opgørelse over gennemsnittet at målingerne i de enkelte rum. Opgørelsen viser hvilken en smiley lejligheden havde fået, hvis boksen havde været monteret i soveværelset, stuen eller køkkenet samt farven på smileyen baseret på de faktiske målinger. I lang de fleste lejligheder var der overensstemmelse mellem farven på smileyerne fra og de resterende rum. Overordnet set, viser resultaterne at målingerne foretaget med i entréen svarer til de gennemsnitlige forhold i lejlighederne, set over en periode på 1 til 2 uger. Det vurderes at det til det dynamiske varmeregnskab (der er baseret på månedsgennemsnit) vil være tilstrækkeligt med én boks pr. lejlighed i etplanslejligheder på op til 4 værelser.

12 Tabel 2: opgørelse over smileys ud fra målinger i de forskellige rum. Smileyernes farve er baseret på måleperioden i hver lejlighed. I nogle af lejlighederne var det ikke muligt at måle i alle rum og i enkelte tilfælde var der tekniske problemer, der gjorde at målingerne ikke blev foretaget tilfredsstillende. TEMPERATUR RELATIV FUGTIGHED CO₂ KONCENTRATION ICmeter Sovevæ relse ICmeter Sovevæ relse ICmeter Sovevæ relse Egevolden Egevolden Egevolden Egevolden Hanebred Hanebred Hanebred Hanebred Hanebred

13 8 Beboernes oplevelser I projektet blev der i samarbejde med de lokale ejendomsfunktionærer udvalgt ti beboere til deltagelse i interviews samt detaljerede indeklimamålinger. Informanterne blev udvalgt, så de udgjorde en så bred repræsentation af beboersammensætning som muligt, hvilket blev forsøgt opfyldt ud fra ejendomsfunktionærernes kendskab til beboerne. Desuden indgik et hensyn til informanternes lejlighedstype i udvælgelsesprocessen, så flere lejlighedstyper blev repræsenteret i målingerne. Oprindeligt var det planlagt at udvælge fem informanter fra hver boligblok. På grund af praktiske hensyn blev udvælgelsen i sidste ende foretaget, så der indgik fire informanter fra Egevolden og seks informanter fra Hanebred. Interviewene blev alle foretaget i informanternes eget hjem i forbindelse med opsætning af måleudstyr til detaljerede indeklimamålinger. Tabel 3: information om informanter samt lejlighedstype Informant nummer Køn boligblok Lejlighedstype antal værelser 1 Mand Hanebred 3 2 Kvinde Hanebred 3 3 Kvinde Hanebred 3 4 Kvinde Egevolden 2 5 Kvinde Egevolden 5 6 Kvinde Hanebred 3 7 Mand Egevolden 2 8 Kvinde Egevolden 2 9 Kvinde Hanebred 3 10 Kvinde Hanebred Fokus på varmeforbrug/varmeregning Der var stor forskel på informanternes syn på forbruget af varme og sammenhængen med indeklimaet. I Hanebred afregnes varme individuelt, hvilket gjorde at beboerne var fokuseret på at spare penge ved at spare på varmen. Sparehensynet var i visse tilfælde så stort at beboerne accepterede lave temperaturer i lange perioder. De fleste informanter (fire ud af fem) havde en bevidst strategi for at spare på varmen. Nogle af strategierne var i visse tilfælde præget af misforståelser og vidnede om at informanterne ikke forstod bygningens reguleringstekniske egenskaber. Til trods for denne spareriver var der kun én informant, der kunne svarer på hvor meget hun betalte i varme (informant 9). I Egevolden afregnes varme kollektivt ud fra lejemålets areal. Her var informanternes primære fokus at have et godt og behageligt indeklima. Nogle informanter forsøgte at bruge så lidt varme som muligt, men dette var drevet af politisk korrekthed, frem for økonomiske hensyn Man vil jo gerne gøre det rigtige [informant 8]. Beboerne i Egevolden var i meget højere grad fokuserede på eventuelle fugtproblemer. Ingen af informanterne havde en bevidst reguleringsstrategi for at spare på varmen. De fleste havde svært ved at se hvordan de kunne spare på varmen og overlod eventuelle sparertiltag til ejendomsfunktionærerne. Det er jo svært at styrer (henviser til varmen). Det er jo gårdmændene og varmemesteren der styrer det. Det er jo fjernvarme [Informant 4] Reguleringsstrategier i Hanebred I Hanebred gik alle informanter op i at spare på varmen og de fleste (fire ud af fem) angav økonomiske hensyn som den primære årsag Jeg ved hvor dyrt det er at have varme på. Derfor skruer jeg ned alt det jeg

14 kan - Jeg tænker virkeligt på at spare på varmen [Informant 3]. Tre af informanterne påpegede at de havde svært ved at varme boligen op og én informant (informant 2) havde forsøgt at isolerer indvendigt, ved at have tykt gulvtæppe og ved at stable opbevaringskasser langs ydervæggen. Informant 3 havde også overvejet at isolerer gulvet, ved at lægge et mineraluldsprodukt og derefter et gulvtæppe oven på gulvbrædderne. Disse tiltag kan meget nemt fører til fugtproblemer i lejlighederne, da de bevirker at temperaturen på gulv og væg (bagved/under isoleringen) bliver lavere. De tre informanter, der havde svært ved at varme lejligheden op, påpegede dog alle at der godt kunne blive varmt nok, hvis de indstillede termostaterne på 4 eller 5 og lod dem blive der i længere tid. Informant 2 havde desuden en elradiator i køkkenet, men brugte den ikke fordi hun mente at det var for dyrt. En anden informant (informant 3), tændte bageovnen i køkkenet, for at varme op, når hun havde gæster. Desuden flyttede hun spisebordet væk fra de kolde ydervægge, når hun havde gæster Man kan jo ikke sidde i nylonstrømper, når det er så koldt [Informant 3]. Flere informanter brugte bevidste reguleringsstrategier, som efter deres overbevisning sparede på varmen. Men de fleste (tre ud af fire) udtrykte at de var i tvivl om strategien var den mest hensigtsmæssige Jeg ved ikke om det koster lige så meget at kører sådan nogle kurver (snakker om hvordan hun skruer op og ned for varmen) om det er dyrere måske [Informant 3]. Selvom alle informanter mente at deres reguleringsstrategier ville spare på varmen i forhold til en fast temperaturindstilling på termostaterne, var der flere af brugsmønstrene der var uhensigtsmæssige set fra et energimæssigt og fugtteknisk synspunkt: De fleste beboere vidste ikke hvordan radiator termostater virkede og var usikre på hvordan de skulle bruge dem. Nogle brugte dem som kontakter, dvs. at de udelukkende indstillede dem på højeste eller Figur 11: et eksempel på s webside. Den her del viser de aktuelle værdier. laveste niveau. Nogle troede at de virkede som en speeder. Dvs. at de mente at rummet ville blive hurtigere varmet op, hvis termostaten var indstillet på 5 i stedet for 4. I én lejlighed (Informant 2) skruede beboeren helt ned for alle termostater om morgenen, når hun forlod lejligheden. Når hun kom hjem om eftermiddagen, skruede hun helt op. Ifølge hendes erfaringer var temperaturniveauet først behageligt om aftenen inden hun gik i seng. Til gengæld, blev det for varmt i soveværelset i løbet af natten. For at modvirke dette sov hun med åbent vindue. Strategier som denne giver hverken komfort eller energibesparelser, da den energi der er sparet i løbet af dagen går tabt som ventilationstab i løbet af natten. Desuden er der farer for fugtproblemer, da lejligheden står uopvarmet i dagstimerne. Informanten gav udtryk for at hun var blevet instrueret i at denne adfærd var energibesparende og var tydeligt frustreret over den manglende termiske komfort. Frustrationen gav sig bl.a. til udtryk i form af et udtalt ønske om at ejendomsfunktionæren skulle overtage alt styring af temperatur i lejemålet. Det er værd at bemærke at ønsket om at spare på varmen i dette tilfælde tilsyneladende vejede tungere end ønsket om en behagelig temperatur. Dette var symptomatisk for alle informanter i Hanbred Reguleringsstrategier i Egevolden Informanterne i Egevolden var mere fokuseret på at have et behageligt og sundt indeklima end på varmeforbruget. De var alle klar over at varmen blev afregnet kollektivt og forventede at eventuelle sparetiltag blev iværksat af ejendomsfunktionærerne og ejendomsadministrationen. Én informant havde haft problemer med træk og fortalte at hun havde fået efterisoleret for nogle år siden. De fem informanter gav alle udtryk for at de kun meget sjældent justerede på termostaterne. De havde alle et lavere varmesetpunkt i

15 soveværelset end i stuen. De informanter, der sov med åbent vindue havde alle slukket helt for varmen i soveværelset. Fire ud af fem informanter havde fokus på at lufte ud for at holde fugtniveauet lavt i lejlighederne og tænkte i den forbindelse ikke over at forøget udluftning forårsager et højere varmeforbrug. Det øgede fokus på indeklima frem for energiforbrug i Egevolden medførte at informanternes adfærd var langt mere hensigtsmæssig end i hanebred, set fra et fugtteknisk synspunkt. 8.2 Behov for råd og vejledning De fleste informanter udtrykte en klar interesse i oplysninger om deres indeklima samt i vejledninger om hensigtsmæssig adfærd specielt udluftningsadfærd. Mange beboere udtrykte at de var i tvivl om deres nuværende adfærd var god nok og ville gerne have dette bekræftet gennem målingerne. De fleste informanter fik i løbet af perioden smileyer, der ikke var grønne. Dette affødte i visse tilfælde frustration, da informanterne ikke vidste hvad de skulle gøre for at få grønne smileyer den følgende måned. På bagsiden af månedsopgørelserne var der generelle råd om regulering af indeklimaet, men samtlige informanter gav udtryk for at disse råd var for generelle og udtrykte ønske om mere specifikke råd til hvad de kunne gøre for at få grønne smileyer. Dette gjaldt for smileyen der angav relativ fugtighed, luftkvalitet og i nogen grad for temperaturen. Alle informanterne i Hanebred havde kigget på smileyerne i deres månedsopgørelser og kunne korrekt gengive farven på dem. I Egevolden derimod, var det kun én informant (informant 8), der havde kigget på og forstået månedsopgørelserne. De resterende informanter i Egevolden, havde alle kigget på månedsopgørelserne, men var noget usikre på hvad der blev målt og hvad smileyerne repræsenterede. To Figur 12: Et eksempel på hvordan indeklimadata vises på websiden. Den her del viser udviklingen i CO₂ koncentrationen over dagen. informanter udtrykte at de var ligeglade med månedsopgørelserne. De så dem generelt som reklamer som de hurtigt kiggede igennem, hvorefter de blev smidt ud. Informant 4 havde haft svært ved at forstå konceptet i månedsopgørelserne og havde dermed en lidt ligegyldig opfattelse af dem. Jeg synes da det er meget sjovt at følge med. Men altså, jeg kan jo sådanset ikke gøre så skrækkeligt meget mere ved det end jeg gør, vel [Informant 4]. Denne opfattelse kunne evt. hænge sammen med at hendes syn ikke var så godt, hvilket gjorde at hun skulle anstrenge sig for at læse månedsopgørelserne. Langt de fleste informanter selv dem der var usikre på hvad smileyerne angav gik op i farven på smileyerne. Flere gav udtryk for at smileyordningen føltes som en karakter i skolen de ville gerne have grønne smileyer, fordi det betød at de gjorde det rigtige. Jeg er glad når jeg er der (peger på de grønne smileyer) ellers kigger jeg på temperaturen og på de andre tal så er jeg glad når jeg gør det rigtigt. [informant 9].

16 Flere forsøgte at finde årsagerne, hvis de havde fået en gul eller rød smiley og mange gav udtryk for at de havde forsøgt at ændre adfærd. F.eks. havde informant 6 fået gul frisk luft smiley, hvilket medførte følgende kommentar: Det var noget med den der frisk luft der ikke var så god herinde. Og det var faktisk en måned hvor vi havde haft rigtig meget besøg i weekenderne. Der har vi jo så ikke fået luftet ud sådan rigtigt fordi det var småbørn og sådan noget. Altså, det gav egentligt meget god mening at det ikke havde været så god luft herinde. Og så tænker man da over det til en anden gang. Måske lige, når de er ude at gå en tur eller et eller andet måske lige at åbne vinduet for at få lidt frisk luft ind. [informant 6]. Men i flere tilfælde var informanterne i tvivl om hvad de skulle gøre for at ændre på smileyerne, hvilket førte til frustration. Informant 10 havde fået to gule frisk luft smileyer i træk. Det er da noget jeg har tænkt en del over. Altså, jeg vil jo gerne være politisk korrekt og have grønne smileyer. Jeg har prøvet at have mere åbne vinduer, når vi har gæster. Men den blev ikke grøn næste måned. Men hvad jeg ellers skulle gøre. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kunne sagtens bruge nogle flere fifs. [informant 10]. Informant 3 og informant 8 havde diskuteret smileyerne med deres naboer og havde forsøgt at finde frem til årsagerne til forskellige smileys. Diskussionerne havde resulterede i at udluftningsvanerne var blevet ændret, hos den part, der havde de dårligste smileys. Altså resulterede målingerne og månedsopgørelserne i at beboerne forsøgte at finde frem til en Best practice samt at regulerer indeklimaet efter denne. Dette interessante resultat blev observeret i begge bygninger. Figur 13: Et eksempel på hvordan indeklimadata vises på websiden. Den her del viser en månedsstatistik over fugtmålinger. 8.3 Reaktioner på det dynamiske varmeregnskab Alle informanterne fortalte at de var følsomme overfor pris og erklærede at de i højere grad ville forsøge at ændre adfærd, hvis de fik gule eller røde smileyer hvis dette var forbundet med en ekstra regning. Jeg ville måske lufte lidt mere ud måske højst en til to gange om dagen, men jeg ville ikke skrue ned for varmen. (taler om hvad hun ville gøre, hvis hun fik røde smileyer) [informant 3]. Generelt var informanterne mere villige til at ændre på udluftningsadfærden end på termostatindstillingerne og gav udtryk for at det var mere besværligt og gav anledning til større diskomfort at ændre på adfærden mht. termostatindstillinger end på udluftningsadfærden. Dette betød at de fleste var uvillige til at ændre termostatindstillingerne, hvis de fik gule eller røde temperatur smileyer Jeg gider ikke gå at fryse bare fordi den skal være grøn (taler om temperatursmileyen) [informant 1]. Så ville jeg opdage - skal vi sige - at der er for mange

17 ubehageligheder forbundet med det i forhold til hvordan det var før [informant 7]. Det viste sig at prisen for varmen spillede en stor rolle, for hvis informanterne skulle betale ekstra for gule eller røde smileyer var de fleste villige til at ændre på reguleringen af temperaturen. Hvis det havde økonomisk effekt, ville jeg da nok gøre nogle ting anderledes. Hvis ikke, er jeg ikke sikker på at jeg ville. Jeg ville tænke over det, hvis der kom en super rød smiley. Det ville nok få mig til at tænke mig om. Altså jeg tænke mig om, men jeg ved ikke om det ville ændre mine vaner jo det ville det måske nok. Men det er klart det økonomiske incitament, der ville være det største. [informant 3]. Selvom beboerne i Egevolden ikke var så fokuserede på at skare på varmen viste villigheden til at ændre på temperaturen, hvis smileyerne havde økonomiske konsekvenser, sig i begge bebyggelser. jeg tror i hvert fald i et stykke tid, ville jeg nok lytte til de der smileys, hvis jeg skulle betale. [informant 9]. Mht. prisfølsomheden mente samtlige informanter at en prisforøgelse på 15 % og 30 % for hhv. gule og røde smileyer, var tilstrækkelig til at de ville ændre adfærd. Jeg kan jo ikke bruge hele mit liv på at rende og skrue på varmeapparater og smide i de rigtige affaldsbeholdere. Jeg gør det til en vis grænse og så heller ikke mere. det er sku økonomien der gør det det er der du. Man skal kunne mærke det. (taler om prisforøgelse på 15 % og 30 %). [informant 3]. 8.4 Opfattelse af s web løsning og månedsopgørelser Alle beboere fik i starten af projektet tilsendt et brugernavn og kodeord, så de kunne tilgå målingerne fra deres egen lejlighed på hjemmesiden se eksempler i Figur 11, Figur 12 og Figur 13. Det blev gjort klart at hjemmesiden kan ses fra en smartphone, en tablet eller en computer. Halvdelen af informanterne (én informant fra Egevolden og fire informanter fra Hanebred) havde mindst én gang logget på, for at kigge på målingerne fra deres lejlighed. To informanter syntes det var for besværligt at logge på hjemmesiden og fortalte at de ikke ville benytte sig af hjemmesiden. Tre informanter havde haft en positiv oplevelse og var efterfølgende begyndt i højere grad at interessere sig for deres indeklima. Der var stor forskel på hvor tit informanterne kiggede på hjemmesiden. To informanter kiggede mindst én gang om ugen, mens den sidste informant, der brugte hjemmesiden regelmæssigt, loggede på ca. én gang om måneden. De havde alle tre eksperimenteret med deres adfærd (åbnet og lukket døre og vinduer samt justeret termostater) for at undersøge effekterne på de målte parametre. I to af tilfældene, havde dette resulteret i en ændring af praksis: Informant 10 havde observeret at temperaturen i lejligheden var 16 C, når termostaterne var indstillet på 3. dette medførte at hun indstillede dem på 4, hvilket resulterede i 19 C til C. Hun havde planer om at rette henvendelse til udlejer med henblik på at få efterisoleret og havde tænkt sig at bruge målingerne som dokumentation for at det ikke er muligt at varme lejligheden op uden store økonomiske ulemper.

18 9 Konklusion Detaljerede indeklimamålinger viste at målingerne fra Entréen gave et retvisende billede de gennemsnitlige forhold i lejlighederne. Baseret på målingerne vurderes det at det til det dynamiske varmeregnskab (der er baseret på månedsgennemsnit) vil være tilstrækkeligt med én boks pr. lejlighed i etplanslejligheder på op til 4 værelser. Sammenligning af samtlige målinger viste at der i opvarmningssæsonen var markant lavere temperatur og højere relativ fugtighed i Hanebred (Individuel varmeafregning) end i Egevolden (kollektiv varmeafregning). Desuden var CO₂ koncentrationen i Hanebred højere end i Egevolden. Om de registrerede forskelle skyldes fysiske forskelle i bygningerne eller beboernes adfærd er svært at sige. Men resultaterne fra interviewene tyder på at forskellene i varmeafregning var den primære årsag. Interviews af ti informanter afdækkede følgende konklusioner Informanterne var generelt interesserede i oplysninger om deres indeklima samt i vejledninger om hensigtsmæssig adfærd o Mange informanter udtrykte at de var i tvivl om deres nuværende adfærd var god nok Halvdelen af informanterne (5) havde forsøgt at kigge på data, der var tilgængelig på hjemmesiden. o Af dem, havde tre haft en positiv oplevelse og havde eksperimenteret med deres adfærd. Dette førte i to tilfælde til ændringer i deres daglige praksisser. De fleste informanter kiggede på månedsopgørelserne og reagerede, hvis opgørelsen viste at de målte parametre lå uden for anbefalingerne. o Mage af informanterne var i tvivl om hvad de skulle gøre i sådanne tilfælde og efterspurgte mere konkrete vejledninger. Informanterne havde et meget ringe kendskab til eget energiforbrug. Varmeafregningsformen viste sig at have afgørende betydning for informanternes fokus på eget varmeforbrug samt de anvendte reguleringsstrategier. o Informanter med kollektiv varmeafregning fokuserede på at have et komfortabelt og sundt indeklima. o Informanter med individuel varmeafregning var fokuseret på at spare på varmen. Dette fokus samt manglende/forkert vejledning resulterede i visse tilfælde i uhensigtsmæssige reguleringsstrategier, der førte til ukomfortable tilstande med et højt energiforbrug og forøget risiko for fugtproblemer. Alle informanter erklærede at deres reguleringsstrategi ville ændre fokus, hvis det dynamiske varmeregnskab blev implementeret, så de skulle betale ud fra målingerne i stedet for den nuværende varmeafregningsform.

19 10 Referencer ASHRAE 55, 10. ASHRAE Thermal Environmental conditions for Human Occupancy. DS 3033, 11. DS 3033 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer., pp DS/EN 15251, 07. DS/EN Input-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik.

20 Appendiks 1: Krav til Relativ fugtighed uden for opvarmningssæsonen Grænserne for den relative fugtighed er defineret ud fra en antagelse om at den laveste indendørs overfladetemperatur er defineret som 1/3 af temperaturen udenfor plus 2/3 af den målte indendørstemperatur. Dvs. t v = 1 3 t u t i (1) Hvor, t v er vægtemperaturen på det koldeste sted, t u er udetemperaturen og t i er indetemperaturen. Så alle lejligheder får de samme grænser, har vi valgt at bruge 22 C som indetemperatur (t i ) for alle perioder og for alle lejligheder, uanset om dette stemmer overens med målingerne. Som udetemperatur bruges et gennemsnit af temperaturen over den seneste uge i sidste måned. Der bruges følgende indices: i - indendørs forhold. Dvs. de forhold sensoren måler u - udendørs forhold v - forhold ved det koldeste punkt på væggen Klasserne for fugtigheden på væggens koldeste sted er defineret så skimmelproblemer undgås. I laboratoriet kan der vokse skimmel på træ, hvis den relative fugtighed (RH) overstiger 85%. Hvis et område tidligere har været angrebet, er grænsen 72%. I praksis viser det sig dog at skimmel kan vokse ved en kuldebro, når den lokale relative fugtighed er over 75% i længere perioder [1]. I selve rummet var RH mellem 55% og 60% og her blev der ikke observeret problemer. Ud fra ovenstående bruger vi 75% som gul/rød grænse og 60% som grøn/gul grænse. Dvs. at man får en gul smiley, hvis den lokale RH overstiger 60% og en rød smile, hvis RH overstiger 75%, på den koldeste væg. Opgave består nu i at beregne hvad dét har af konsekvenser for den målte relative fugtighed, som måles på en indervæg i lejligheden. Den relative fugtighed er defineret som: RH = P P m (2) Hvor, RH er den relative fugtighed, P er damptrykket og P m er damptrykket for mættet vanddamp. Man må gå ud fra at damptrykket ved sensoren og ved det koldeste punk er ens. Dvs: P i = P v, hvilket medfører at RH i = P i P m,i = P v P m,i (3) Ud fra formel 2 fås at P v = RH v P m,v. Vi angiver grænsen for RH v (60% eller 75%). I det følgende eksempel bruger jeg 60%: Appendiks 1 side 1

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Innovation og rådgivning. Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima i lejligheder

Innovation og rådgivning. Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima i lejligheder Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima i lejligheder Marts 2014 1 Projekt: Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima i lejligheder Er udarbejdet af: EXERGI - Innovation og rådgivning DTU BYG,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Sp.1) Fordelingen af besvarelser fra hhv. Tranehaven og Tranevænget

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss Link og living connect. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce du vil bruge

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Lær dit inklimeter at kende

Lær dit inklimeter at kende Lær dit inklimeter at kende OPSTARTS- MANUAL Indholdsfortegnelse Lær dit inklimeter at kende...2 Hvad er et inklimeter?...2 Hvordan vurderes indeklimaet?...2 Anvisninger for ophængning...2 Montering...2

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Ny fair afregning af din fjernvarme

Ny fair afregning af din fjernvarme Ny fair afregning af din fjernvarme Se bagsiden, hvad du kan gøre for at spare på varmeregningen. Din fjernvarmeregning bliver mere retfærdig Hidtil har vi afregnet den variable del af fjernvarmen udelukkende

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Nordostvej 2 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Hvidsværmervej 112 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-027351-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Thorsager 12A 2640 Hedehusene BBR-nr.: 169-166129 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Fritz Møllers vej 50 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055355-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Referat Afdelingsbestyrelsens møde i fælleslokalerne tirsdag 8. januar 2013, kl. 16.30 20.00

Referat Afdelingsbestyrelsens møde i fælleslokalerne tirsdag 8. januar 2013, kl. 16.30 20.00 Referat Afdelingsbestyrelsens møde i fælleslokalerne tirsdag 8. januar 2013, kl. 16.30 20.00 http://www.islandsplads.dk Tilstede: Tony (dirigent), Vagn, Ulla, Frederikke, Svend, Henning og Niels (referent)

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1.

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej, Egå 114-1 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891482 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Schaldemosevej 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere