Undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale"

Transkript

1 ØLLETS BIOLOGI Undervisningsmateriale Side 1 af 16

2 Indholdsfortegnelse FREMSTILLING AF ØL Byg / korn Vand Humle Gær...5 MALTNING FRA BYG TIL BYGMALT...7 BRYGNING (URTFREMSTILLING)...9 GÆRING Gærens åndingsproces Den primære eller egentlige gæring Sekundærgæring, eftergæring, lagring eller modning FORSLAG TIL FORSØG, DER KAN UDFØRES PÅ SKOLEN...13 LITTERATURLISTE...16 Side 2 af 16

3 Bygmark med toradet byg. Fremstilling af øl Øl er en gæret, alkoholisk drik, der er baseret på stivelses- eller sukkerholdigt materiale først og fremmest maltede eller umaltede kornsorter. Øl krydres for smagens og holdbarhedens skyld især med humle. Selve drikken har været kendt i forskellige varianter de sidste 6000 år. Vi vil nu se nærmere på de klassiske ingredienser, der indgår i fremstillingen af øl, og hvordan de bliver behandlet: 1. Byg / Korn 2. Vand 3. Humle 4. Gær 1. Byg / korn Et vigtigt råmateriale til fremstillingen af øl er byg. Selvom mange kornarter kan bruges, anvender man i Danmark næsten altid byg som hovedingrediens, fordi de klimatiske forhold (tilpas nedbør) herhjemme er meget velegnede til denne kornart. En anden vigtig grund er, at byg er taknemmelig at arbejde med, da bygkernernes inderavner (skallen) er sammenvokset med resten af kernen, og det beskytter kernen mod ødelæggelse under høstarbejdet og den senere transport og maltning. F.eks. er hvede, som også kan benyttes til ølproduktion, betydeligt mere sårbar. Byggen kan inddeles i to hovedgrupper: toradet og seksradet byg (se ill. side 4). I Danmark er toradet byg den mest almindelige og den mest velegnede til ølfremstilling. Bryggerierne kræver en ensartet kernestørrelse, og da seksradet byg varierer mere i størrelse end toradet, foretrækker man toradet byg. Hovedparten af den danske bygproduktion anvendes til foder - primært til grise. Ca. 20 % af den danske byg anvendes til ølproduktion (heraf ca. 30 % i Danmark). Bryggerierne kan derfor tillade sig at være kræsne og stille nogle helt præcise krav: høj spireevne (95 %) ingen sygdomme(skimmelsvampe, mug) ensartet kernestørrelse store kerner Side 3 af 16

4 Toradet og seksradet byg. højt stivelsesindhold og relativt lavt proteinindhold Landmanden har også en interesse i at opfylde kravene, fordi bryggerierne giver en højere pris end korn- og foderstoffirmaerne. Byggen indeholder i gennemsnit: Stivelse 63 % Sukker 2 % Protein 11 % Fedt 2 % Cellulose 5 % Andre stoffer 17 % Andre stivelseskilder er umaltede kornprodukter, majs, ris eller sukker (f.eks. glukose sirup). Disse stivelseskilder giver et lettere og lysere produkt, nedbringer proteinindholdet og kan bidrage til at øge alkoholprocenten i øllet. 2. Vand Vand er et relativt billigt, men yderst vigtigt råmateriale. Vandets kemiske sammensætning(salte og mineraler) er af betydning for øllets smag. Vandet må således ofte filtreres eller justeres før det kan anvendes i bryggeridriften. Vandværksvandet i København er hårdt, Side 4 af 16

5 hvilket vil sige, at det har en høj ph-værdi. Brygningen kræver en lavere ph-værdi (5,2-5,6), derfor tilsættes mælkesyre eller andre surheds-regulerende stoffer i bryghuset. holdbarhed. De stoffer i humlen, som er vigtige for øllet, er: Harpikser, som giver bitter smag Æteriske olier, som både giver aroma og smag (A) Polyphenoler, som har betydning for smag, farve, klarhed og skum (B). Humlen importeres fra flere lande. Størstedelen kommer fra Sydtyskland, Tjekkiet og USA. Herhjemme dyrkes humlen kun som prydplante, da det danske klima (endnu) er for koldt til dyrkning af kvalitetshumle. De æteriske olier (A) er flygtige forbindelser og fordamper let - selv ved lave temperaturer. Når man en sommerdag lugter til en blomst, kommer duften netop fra æteriske olier, der fordamper. Humlekoppen indeholder over 200 forskellige æteriske olier. Polyphenoler (B) har i naturen mange forskellige egenskaber og danner bl.a. de blå til violette farver. Humleplante 3. Humle Humlen er en flerårig plante og tilhører samme familie som cannabisplanten. Den overjordiske del visner hvert efterår, og næste forår vokser planten op igen. Humleplanten kan blive ca. 50 år. Humlen er en særkønnet klatreplante, som kan blive 8-10 meter høj. Særkønnet betyder, at han- og hunblomster sidder på hver sin plante. I en humlehave udrydder man normalt hanplanterne for at undgå bestøvning, da der i frøene dannes et fedtstof, som kan give øllet en uheldig smag. Vi anvender kun hunblomsterne (humlekopperne) til fremstilling af øl. De giver øllet dets karakteristiske bitre smag. Ved siden af sine smagsgivende kvaliteter har humlen en desinficerende virkning og har alle dage været af stor betydning for øllets 4. Gær Gær er en encellet mikroorganisme, der hører til svamperiget og findes næsten overalt i naturen. Gærcellen er ret stor og kan uden besvær ses i et almindeligt mikroskop. Da gæren desuden formerer sig hurtigt, har den fra et tidligt tidspunkt været hensigtsmæssig at arbejde med i laboratorierne. Takket være gæren har vi i dag en stor indsigt i de mikrobiokemiske processer. Gæren er tillige den mest anvendte mikroorganisme i bioteknologiske forsøg (gensplejsning). I sommerhalvåret findes gærceller i luften i rigtig store mængder. De sætter sig på skallen af modnende frugter, bl.a. vindruer, og lever der af de sukkerstoffer, der siver ud af frugten. Når frugten presses til saft, kommer gærcellerne med i saften, og deres arbejde er forudsætningen for, at frugtsaften kan omdannes til vin. Side 5 af 16

6 Til fremstillingen af øl kræves et ekstra trin. Byggen har ganske vist sine gærceller på høsttidspunktet, men de er for længst gået tabt under den efterfølgende behandling. Derfor er man normalt nødt til at tilføre gær. Den gærkultur, man tilsætter, bliver normalt dyrket i laboratoriet. Levende gærceller set gennem et lysmikroskop. Den gær, vi arbejder med på Carlsberg, formerer sig ved knopskydning. Den fremhævede knop er en fremvoksende dattercelle. Afhængigt af øltypen tager primær- og sekundærgæring i alt fra 3-7 uger. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, indrettede i 1871 et driftslaboratorium i forbindelse med Gamle Carlsbergs bryghus. I 1875 oprettedes et forskningslaboratorium, da J.C. Jacobsen mente, at både grundvidenskabelig forståelse og målrettet forskningsindsats skulle danne baggrund for virksomhedens praktiske metoder. Professor Emil Chr. Hansen var i 1879 blevet ansat som leder af Carlsberg laboratoriets fysiologiske afdeling. Her udviklede han i 1883 en metode til rendyrkning af egnet ølgær og indførte Carlsbergs undergær nr. 1 (Saccharomyces Carlsbergensis). I laboratoriet udvælger man en enkelt gærcelle og får den til at formere sig under sterile forhold. Gærceller har både en kønnet formering (meiose) og en ukønnet formering (mitose), men de gærceller, der anvendes til ølproduktion, formerer sig udelukkende ukønnet. Det betyder, at en gærcelle ved knopskydning bliver til mange fuldstændig ens gærceller (se ill. til venstre). Spirekasse Side 6 af 16

7 Maltning Fra byg til bygmalt Når byggen er leveret til malteriet, bliver den renset, tørret og opbevares derefter i siloer inden selve maltningen. Først udblødes byggen i vand under tilførsel af ilt. Denne proces kaldes støbning. Under støbningen suger bygkernerne vand til sig, livsprocesserne øges og enzymerne aktiveres. Byggen ligger i støbekarrene i ca. 24 timer, skiftevis under vand og skiftevis fri for vand. Derefter er vandindholdet i byggen højt nok til, at spiringen kan finde sted. Den våde byg pumpes videre til spirekasserne. Disse kasser er aflange med perforeret (hullet) bund. De er forsynet med mekaniske vendere, der som skovle pløjer sig gennem den spirende byg to til tre gange i døgnet. Under spiringen tager enzymerne for alvor fat, og efter normalt fem døgn afbrydes processen ved tørring. Men lad os først iagttage en bygkerne under spiring. Rodspirerne er først synlige, og derefter kommer kimbladet. Under spiringen foregår en omdannelse af frøhviden, der gør kernen blød. (Det kan først mærkes ved rodspirerne og breder sig efterhånden til hele kernen) Spirende bygkerne i forskellige stadier Spirende bygkerne Man skal gøre sig klart, at hver kerne repræsenterer en selvstændig plante. Kimen (se ill. side 8) er den ny plante, frøhviden er forrådskammeret, og aleuronlaget (redskabslaget) producerer værktøjet Spirende bygkerne Side 7 af 16

8 (enzymer). Uden værktøj ville kimen ikke kunne udnytte de næringsstoffer, der findes i frøhviden. Fra naturens side sikrer kernens opbygning, at der er næringsstoffer nok i frøhviden til, at kimen kan vokse op til jordoverfladen. I denne proces, spiringen, omdannes frøhvidens næringsstoffer til byggeelementer og energi. Når de første blade er dannet, kan fotosyntesen begynde, og den fortsatte næringsstoftilførsel sker nu gennem sollyset. Under spiring i naturen bruges alle næringsstofferne i frøhviden helt op. Ved fremstillingen af øl er man netop interesseret i at udnytte disse næringsstoffer. Derfor stopper man spiringen på et tidligt tidspunkt (efter ca. 5 døgn). Når man overhovedet lader byggen spire, skyldes det, at aleuronlaget skal have lejlighed til at danne værktøj (enzymer). Værktøjet, enzymerne, vil medvirke til omdannelsen af uopløselig stivelse til opløseligt sukker. Desuden spalter enzymerne proteinerne til aminosyrer, som er proteiners byggeelementer. Den spirende byg, grønmalten, sendes til tørring i køllen, hvor spiringen standses. Tørringen foregår ved gennemblæsning med varm luft. Temperaturen kan variere, alt efter hvor mørk en malt man ønsker. Ved høje varmegrader foregår en karamellisering af de yderste skaldele. Karamelliseringen vil sige, at sukkerstoffer går i forbindelse med proteiner, og det giver en mørk farvning. Desuden giver varmebehandlingen i køllen også malten den ønskede aroma. Efter kølningen fjernes rodspirerne, og malten er nu lagerfast. Næste fase foregår i bryghuset. Skematisk fremstilling af bygkerne Side 8 af 16

9 Carlsbergs ældste fungerende bryghus blev taget i brug i 1901 Brygning (Urtfremstilling) I bryghuset knuses malten i møllerne for at opnå en effektiv opløsning af stivelsen og de andre næringsstoffer. Brygningen består af 3 faser: mæskning, urtseparation og urtkogning. Mæskningen varer mellem 3 og 4 timer. Først blandes den knuste malt med f.eks.45 C varmt vand i en såkaldt»mæskekedel«, og under et kontrolleret temperaturforløb med indlagte pauser foregår en trinvis opvarmning af mæsken til sluttemperaturen på 78 C. I løbet af opvarmningen arbejder de enzymer, der blev dannet under spiringen. Der er tale om flere slags enzymer. Alle enzymer er katalysatorer, dvs. igangsættere af kemiske processer. Da de forskellige enzymer har hver sin favorittemperatur er den trinvise opvarmning med indlagte pauser vigtig. Enzymernes arbejde består i en omdannelse af langkædede (højmolekylære), uopløselige stoffer (stivelse) til kortkædede (lavmolekylære), opløselige stoffer (sukker). Det egentlige formål med»mæskningen«er med andre ord at skabe noget sukker. Udover sukkerdannelsen opløses fedtstoffer, aminosyrer, vitaminer og mineraler.»mæsken«skal nu filtreres, resterne af malten, eller»masken«, skal skilles fra den sukkerholdige væske,»ølurten«.»masken«, der hovedsagelig består af cellulose, sælges som kreaturgrovfoder. Efter urtseparationen pumpes ølurten til en ny kedel,»urtkedlen«, hvor den koges i ca. 1 time under tilsætning af øllets krydderi: humle. Ud over at humlen bibringer øllet smag og holdbarhed under urtkogningen, der foregår ved 100 C, steriliseres urten også. Uønskede mikroorganismer ødelægges. Side 9 af 16

10 Endelig sker der en udfældning af proteiner og garvestof,»trub«. Efter urtkogningen udfældes humle-rester og trub i en såkaldt whirlpool (en slags separeringstank). Den varme ølurt nedkøles nu i pladekølere til gæringstemperaturen: f. eks.14 C. I dag kan der også benyttes andre krydderier i urtkedlen men dette afhænger af den valgte ølsort, der skal fremstilles, og/eller brygmesterens innovationsvilje. Side 10 af 16

11 Carlsbergs tankanlæg, hvor øllet gærer. Den enkelte tank rummer op til liter. Gæring Gennem et rørsystem transporteres urten videre til indendørs eller udendørs gæringstanke. Urten tilsættes ilt og ledes sammen med gæren ind i gæringstanken. Urten indeholder alle de næringsstoffer, gæren har brug for. Gæringsprocessen kan inddeles i faser: 1. Gærens åndingsproces I denne fase formerer gærcellerne sig livligt og forbruger urtens ilt (gærmængden fordobles). Samtidig forbruger gærcellerne en del af urtens næringsstoffer, især sukker. O 2 C 6 H 12 O 6 6H 2 O + 2 CO 2 sukker vand + kulsyre + Energi (262 Kcal) 2. Den primære eller egentlige gæring Ilten er stort set brugt op, og formering er begrænset. Men gærcellerne er i stand til at klare sig uden ilt, idet de kan omdanne sukker til alkohol og kulsyre. Læg mærke til, at så længe der er rigeligt med ilt, produceres der energi, men ingen alkohol. Hvorimod i iltfattige omgivelser producerer gæren alkohol, men betydeligt mindre energi. C 6 H 12 O 6 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 sukker alkohol + kulsyre + Energi (32 Kcal) Urtens vigtigste bestanddel er sukker. Men herudover findes en lang række andre stoffer i urten, som gærcellerne omdanner under gæringen. De stoffer har betydning for øllets aroma og smag. Efterhånden som sukkeret forbruges, klumper gærcellerne sig sammen og falder til Side 11 af 16

12 c) Bundfældning af højmolekylære (langkædede) stoffer. De højmolekylære stoffer er med til at gøre det grønne øl uklart. Men under bundfældningen aftager både uklarheden og den bitre smag. Et stivelsesmolekyle»klippes«over af enzymer bunds i gæringstanken. Denne gær-type benyttes f.eks. til produktion af ølsorten pilsner og kaldes undergær. Ved fremstilling af f.eks. den gammeldags hvidtøl, den engelske øltype, ale, eller den tyske hvedeøl, bruges en anden gærtype, overgær, som under gæringen søger mod overfladen. Efter 7-11 dage ligger størstedelen af undergæren i bunden af tankene. Tankenes bunde er tragtformede, og det gør det let at sende gæren fra én tank til en anden. Gæren genanvendes ca. 10 gange, inden den kasseres. Derefter starter man i princippet helt forfra i laboratoriet med en enkelt gærcelle. Når man udskifter gæren, skyldes det, dels at gærcellerne arbejder langsommere, jo ældre de bliver, dels at en pludselig ændring af cellerne (mutation) ikke må få lejlighed til at brede sig. 3. Sekundærgæring, eftergæring, lagring eller modning Den væske, der bliver tilbage i tankene, efter at gæren er taget fra, kaldes grønt øl. Det grønne øl kan smage af gær og er mere bittert end det færdige øl. Det er vigtigt at gøre sig klart, at selv om størstedelen af gæren er taget fra efter den egentlige gæring, er der stadig aktive gærceller tilbage under lagringen. 4 processer er vigtige under lagringen: d) Bundfældning af de sidste gærceller. Bundfaldet kaldes»bærme«. Lagringen strækker sig fra 1- x uger, afhængig af øltypen. Jo stærkere en ølsort er, des mere byg/korn er man af hensyn til sukkerdannelsen startet med, og jo længere skal øllet lagres. Lagringens sluttemperatur er ca. minus 1 C. Det færdiglagrede øl sendes til efterbehandling i ølkammen, hvor øllet filtreres inden tapningen. Billede fra tappehallen i Husbryggeriet Jacobsen a) En beskeden fortsat alkoholdannelse. b) Omdannelse af smagsstoffer. Flere af det grønne øls smagsstoffer har en ubehagelig bismag, men de omdannes af gærcellerne i forbindelse med lagringen. Side 12 af 16

13 Forslag til forsøg, der kan udføres på skolen Forsøgene nr. 3, 8, 9,10,11 og 12 er lånt fra Eigil Holms»200 botaniske skoleforsøg...«- se litteraturlisten side Spiringsprøve: På malteriet udtages 100 tilfældige bygkerner, der lægges til spiring. Spiringsprocenten opgøres ved en simpel tælling af spirede kerner. Kernerne lægges på fugtet vat i en petriskål. Spiringen foregår i lys ved C. Efter en uge tælles de spirede kerner, og spiringsprocenten angives. 2. Enzymvirkning: Stivelse omdannes til sukker i spirende byg. Sammenlign smagen i byg, der har spiret én uge med byg, der er opblødt i vand i et par timer. 3. Enzymvirkning: Et blad husblas udblødes i koldt vand (se brugsanvisningen på pakken), så trykkes vandet af det, og det smeltes på vandbad. En teskefuld kartoffelmel røres ud i koldt vand og overhældes med kogende vand, så opløses kartoffelmelet. Husblasen hældes i kartoffelmelsopløsningen, og blandingen hældes i en petriskål. Når blandingen er stivnet, lægges flækkede.og spirede bygkorn med snitfladen nedad på stivelsesgelatinen, og det hele står til næste dag under låg. Nu hældes jodkalium på. Stivelsen farves blå undtagen i en zone omkring kornene. Her er stivelsen spaltet til sukker af enzymer fra kornene. 4. Enzymvirkning: Enzymer nedbryder cellevæggene i frøhviden under spiringen. Mærk med fingrene, hvordan bygkernen ændrer karakter under spiringen. Læg mærke til, at ændringen først finder sted ved kimen (hvor rodspirerne kommer frem). 5. Enzymvirkning: I vores spyt findes bl.a. et enzym (amylase), som også findes i malt. Det er bl.a. dette enzym, som indgår i sukkerdannelsen under ølbrygningen. Rul lidt franskbrødskrumme til en kugle. Put den forsigtigt i munden og sut lidt på den. Tag den ud og læg den hen i et par timer. Smag på den igen. 6. Karamellisering: Proteiner går ved stærk varmepåvirkning i forbindelse med sukker. Resultatet er en mørkfarvning og aromaændring. Smelt smør på en pande og tilsæt sukker og en anelse vand. (Smørret indeholder foruden fedtstof også proteiner.) 7. ph-målinger: Vand kan have forskellig surhedsgrad. Lav ph-målinger på vandværksvand, akvarievand, regnvand, mosevand og spyt m.m. Hvor har vi den laveste ph-værdi? Hvor finder vi den højeste? Hvorfor? 8. Gærcellen: En knivspids gær rystes med vand i et reagensglas, hvorved vandet bliver gråt af opslemmede gærceller. En dråbe gærcelleopslemning undersøges under mikroskop. Man ser gærcellerne ligge enkeltvis, undertiden hænger et par stykker sammen. Enkelte gærceller har en lille celle siddende på sig. Det er en knop, der er ved at vokse ud til en gærcelle. Man siger, at gær formerer sig ved knopskydning. Under særlige forhold dannes sporer. Gærcellen er elliptisk og højst 1/100 mm på den lange led. I bagegær er der ca. 10 millioner pr. kubikmillimeter, og en 50 gram pakke rummer godt 400 milliarder gærceller. 9. Gæringsforsøg: Under gæringen udvikles kulsyre. Materialer: Kolbe på 500 ml med gummiprop, hvori der er et hul til et boblerør. 200 ml vand. 20 gram sukker gram gær, boblerør, barytvand eller kalkvand, ballon, termometer. Sukkeret opløses i 37 C varmt vand i kolben, og gæren tilsættes. Kolben rystes, til gæren er opløst. Proppen med boblerøret sættes i, og der hældes barytvand eller kalkvand i boblerøret. En ballon sættes fast på boblerøret. Kolben sættes ned i en kasserolle med 37 C varmt vand; heri holdes varmen i Side 13 af 16

14 kolben længere, og forsøget går hurtigere. Gæren begynder sin virksomhed næsten med det samme. Man ser boblerne passere barytvandet og gå op i ballonen. Snart farves barytvandet hvidt som tegn på, at luftboblerne indeholder kulsyre. Kulsyren samler sig i den nedhængende ende af ballonen, fordi kulsyre er tungere end luften. I løbet af minutter rejser ballonen sig op til lodret stilling, og på en time er ballonen blevet stor. Sukkeropløsningen skal være %, det giver et godt resultat. 37 C giver den hurtigste gæring, uden risiko for at gærcellerne dræbes. Ballonen skal have været pustet op en eller to gange før forsøget, så bliver gummiet smidigere, og ballonen pustes lettere op af kulsyren. Lader man forsøget stå en dag eller to, stopper gæringen af mangel på sukker. 10. Gæring og temperatur: Temperaturen har en altafgørende indflydelse på gæringen. Forsøg a): Materialer: 3 kolber på 250 ml med gummiprop, hvori der er et hul til boblerør. 3 x 15 gram sukker. 3 x 15 gram gær. Barytvand eller kalkvand. Termometer. I stedet for et boblerør kan man anvende et bøjet glasrør, der sættes fast i proppen og føres ned i et glas med barytvand. I hver kolbe skal der være 150 ml vand. Kolbe I) skal være 20 C varm, kolbe II) 37 C og kolbe III) 80 C. I hver kolbe opløses 15 gram sukker og 15 gram gær. Derpå sættes propperne med boblerørene (eller glasrørene) i, og der hældes barytvand i boblerørene (eller glassene).efter 5 minutter begynder man at tælle boblerne, der kommer ud gennem propperne. Man tæller 3 minutter i træk. Barytvandet farves hvidt af kultveilte. I kolben med 80 C varmt vand er der ingen aktivitet. Cellerne er dræbt af varmen. Ved 37 C er aktiviteten livligst, ved 20 C er aktiviteten væsentlig lavere. Forsøget kan foretages ved mange temperaturer, og således kan man finde den temperatur, ved hvilken gæren er mest aktiv. Ved ca. 40 C dræbes gærcellerne. Desuden vil det vise sig, at gæringens hastighed godt og vel fordobles, hver gang temperaturen stiger 10 C. At gæringshastigheden kan kontrolleres med temperaturen er af stor vigtighed for de virksomheder, der bruger gær. Forsøg b): Materialer: 2 termoflasker, vat, 2 termometre, 10 % sukkeropløsning, gær. To termoflasker fyldes med 10% sukkeropløsning. Der tilsættes gær til den ene termoflaske, ikke til den anden. Et termometer sættes ned i hver termoflaske, og der lukkes med en løs vatprop. I termoflasken med gær stiger temperaturen (det kan ses allerede i løbet af 1 time), i den anden termoflaske stiger temperaturen ikke. Der udvikles altså varme ved gæring. 11. Gæring i forskellige sukkerkoncentrationer: Materialer: Som i foregående forsøg, blot skal alle kolber være 37 C varme, og kolbe. I) skal have 60 gram sukker, kolbe II) 15 gram sukker - kolbe III) skal intet sukker have. I hver kolbe skal der være 1,5 dl vand. De 3 kolber opstilles som i foregående forsøg. Efter 5 minutter undersøger man aktiviteten. I kolbe I) (40 % sukker) er der ingen aktivitet, i kolbe II) (10 % sukker) er der livlig aktivitet, i kolbe III) (intet sukker) er der ingen aktivitet. Forsøget kan fortsættes med andre sukkerkoncentrationer, og således finder man den sukkerkoncentration, der giver den bedste gæring. Uden sukker kan der slet ikke ske gæring. Når sukkerkoncentrationen er høj, sker der ingen gæring, for den stærke sukkeropløsning trækker vand ud af gærcellerne ved osmose, og det tåler gærcellerne ikke. Jordbærsyltetøj indeholder meget sukker, derved forhindres gæring. 12. Påvisning af alkohol: Materialer: 500 ml kolbe, 3 dl vand, 30 gram sukker, 30 gram gær, destillationsapparat, glasskål, forsøgsstativ, bunsenbrænder, 2 gummislanger. Side 14 af 16

15 3 dl vand hældes i kolben. Heri opløses sukker og gær. Kolben lukkes med vatprop og står lunt i 2 døgn. Derpå hældes væsken over i et destillationsapparat (bundfaldet af gær skal ikke med). En skål stilles under destillationsapparatets munding for at opfange den afdestillerede væske. Destillationsapparatet forbindes med en vandhane ved hjælp af en gummislange. En anden gummislange leder vandet fra apparatet over i vasken. Vandet må løbe hele tiden under destillationen, for det skal afsvale dampene fra kolben, så de fortættes. Destillationskolben opvarmes, og i løbet af få minutter fyldes skålen med sprit. Noget vand er også kommet med, men alkoholprocenten er væsentlig større end i den gærede væske. Man kan lugte alkoholen, og sætter man en tændstik til væsken, brænder den med spritflammens karakteristiske farve. Alkohol og vand er ikke de eneste destillationsprodukter. De såkaldte fuselolier er også destilleret. Fuselolier er en slags alkoholer, som gærcellerne har dannet ved nedbrydning af kvælstofholdige stoffer. Fuselolierne giver destillationsproduktet en skrækkelig smag. Spritfabrikkerne laver alkohol ved destillation. Der skal flere destillationer til for at få alkoholprocenten på 96 %. Fuselolierne skilles fra ved særlige processer. Side 15 af 16

16 Litteraturliste Historien bag et glas Carlsberg øl. Bogen om Carlsberg. Liv og livsformer af Asger Dragsholt m.fl. Nytteplanter i farver, Politikens Forlag.»200 botaniske skoleforsøg for folkeskolen«(hammel, Kaskelot Biologiforbundet, 1980) af Eigil Holm. Side 16 af 16

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Bygkerne. SKAL bygget op af flere lag RYGSIDE. BUGSIDE (side med fure) FRØHVIDE (endosperm) KIMEN anlæg for bladspire. KIMEN anlæg for rodspire BASIS

Bygkerne. SKAL bygget op af flere lag RYGSIDE. BUGSIDE (side med fure) FRØHVIDE (endosperm) KIMEN anlæg for bladspire. KIMEN anlæg for rodspire BASIS RÅVARER SIDE 1 AF 11 RÅVARER Fire råvarer er nødvendige for at brygge øl: Malt, humle, gær og vand. Byg er hovedråvaren til ølbrygning. Inden byggen kan anvendes til ølbrygning, skal den omdannes til malt.

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual BRYGGE GUIDEN Brugermanual Tillykke med din nye øl brygge maskine også kaldet The Beer Machine Når du brygger øl med The Beer Machine består det udelukkende af helt naturlige ingredienser: Vand, The Beer

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Ølbrygning - fra en biologisk synvinkel

Ølbrygning - fra en biologisk synvinkel Ølbrygning - fra en biologisk synvinkel Skrevet af Mikkel Hansen Kursistnummer: 14576 VUC Nordsjælland Ølbrygning Indhold 1. Indledning... 3 2. Brygprocessen... 4 2.1 De fire faser... 4 2.2 Malten... 5

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING RÅVARER ØLBRYGNING ØLTYPER SERVERING ØLSMAGNING ØL TIL MAD ØL I MAD GOD ØLKULTUR OPGAVER

LÆRERVEJLEDNING RÅVARER ØLBRYGNING ØLTYPER SERVERING ØLSMAGNING ØL TIL MAD ØL I MAD GOD ØLKULTUR OPGAVER LÆRERVEJLEDNING RÅVARER ØLBRYGNING ØLTYPER SERVERING ØLSMAGNING ØL TIL MAD ØL I MAD GOD ØLKULTUR OPGAVER LÆRERVEJLEDNING Introduktion til Kend din øl Lærer- og øvelsesvejledning til praktisk øvelse i ølbrygning

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet.

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet. Ølsommelieruddannelsen KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet. Slip dig løs som ølsommelier Øl har en stadig stigende popularitet. I 2014 blev der for første gang i historien uddelt en Michelin

Læs mere

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk.

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk. SEMINARER I efteråret 2015 har vi planlagt en række seminarer om nogle super spændende emner, som præsenteres af inspirerende foredragsholdere. Emnerne er: 1. Nye ingredienser - 19. oktober 2015, 15:00

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Alle tiders bryg. Af Svend Sørensen, Thisted Museum

Alle tiders bryg. Af Svend Sørensen, Thisted Museum Alle tiders bryg Af Svend Sørensen, Thisted Museum I 2002 stod sommerens udstilling på Thisted Museum i ølbrygningens tegn. Ved hjælp af genstande fra museets magasin og lånte ting fra Thisted Bryghus

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Agenda 21 Grøn Nørrebro

Agenda 21 Grøn Nørrebro Agenda 21 Grøn Nørrebro 29. september 2008 Hjemmelavede fødevarer - et godt bidrag til bedre livskvalitet. Hjemmemosteri: Egen most og vin af havens frugter 2. Frugtmøllens enkeltdele: Bærestykket Lang

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Lagerøllen er en bajer. TEST Klassisk lagerøl

Lagerøllen er en bajer. TEST Klassisk lagerøl Lagerøllen er en bajer Når bajerens time slår, risikerer man at få en pilsner i stedet, og det er bestemt ikke det samme. Det var moderne danske lagerøl, Henrik Bøegh havde samlet sammen, da han satte

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Alkoholkompendium Glamsdalen HG

Alkoholkompendium Glamsdalen HG Alkohol - kendt fra hverdagen... 3 2. Ethanol - en kemisk forbindelse... 4 Modeller, formler og kemiske bindinger... 4 Lidt ekstra om bindinger... 4 Organiske forbindelser... 6 Ethanols fysiske egenskaber...

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev november 2009. Genopfyldningssted af 1 og 2 l. flasker i Indre København

Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev november 2009. Genopfyldningssted af 1 og 2 l. flasker i Indre København Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev november 2009 Julen 2009 i restauranten Året går med raske skridt, og snart er det juletid. Der er nu mulighed for at afholde julefrokost mellem kl. 12-16.30 og kl. 17.30-22.30

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

DRØMMEN OM DANSK WHISKY

DRØMMEN OM DANSK WHISKY DRØMMEN OM DANSK WHISKY Whisky og fluefiskeri ligner hinanden som to dråber vand. Man trækker vejret lidt dybere og kigger lige ind i sjælen. Både når man fylder munden med en god whisky og når man ser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Bruger programmering

Bruger programmering Bruger programmering Indledning Brew4You systemerne kan programmeres, så selve brygprocessen foregår præcist og automatisk i henhold til de parametre, man som brygger ønsker at anvende. Der er dels såkaldte

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Ostningsprocessen. Den udfældede ostemasse har en lidt grynet og kaldes Kvark (Knapost), Skørost og Rygeost.

Ostningsprocessen. Den udfældede ostemasse har en lidt grynet og kaldes Kvark (Knapost), Skørost og Rygeost. Ostningsprocessen Ost kan fremstilles på to principielt forskellige måder som surmælksost eller som løbeost. En tredje ostetype fremstilles af restproduktet, vallen. Valleoste er rige på nemt omsættelige

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi

KULTUR & SAMFUND KROP & SUNDHED. kemi. matematik. fysik. biologi KULTUR & SAMFUND KROP & kemi fysik matematik biologi 1 INDHOLD KAP 1 Hvad er alkohol? 04 KAP 2 Alkohol og kroppen 08 KAP 3 Alkohol, promille og procenter 11 KAP 4 Kræft og alkohol 15 OPGAVER KAP 1 Hvad

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Kangen Water. Change your water change your life

Kangen Water. Change your water change your life Kangen Water Change your water change your life Følgende er forslag f til brug af de 7 typer Kangen vand. Bemærk at denne oversigt er dannet på baggrund af folks tilbagemeldinger ved brug af Kangen vand.

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere