Undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale"

Transkript

1 ØLLETS BIOLOGI Undervisningsmateriale Side 1 af 16

2 Indholdsfortegnelse FREMSTILLING AF ØL Byg / korn Vand Humle Gær...5 MALTNING FRA BYG TIL BYGMALT...7 BRYGNING (URTFREMSTILLING)...9 GÆRING Gærens åndingsproces Den primære eller egentlige gæring Sekundærgæring, eftergæring, lagring eller modning FORSLAG TIL FORSØG, DER KAN UDFØRES PÅ SKOLEN...13 LITTERATURLISTE...16 Side 2 af 16

3 Bygmark med toradet byg. Fremstilling af øl Øl er en gæret, alkoholisk drik, der er baseret på stivelses- eller sukkerholdigt materiale først og fremmest maltede eller umaltede kornsorter. Øl krydres for smagens og holdbarhedens skyld især med humle. Selve drikken har været kendt i forskellige varianter de sidste 6000 år. Vi vil nu se nærmere på de klassiske ingredienser, der indgår i fremstillingen af øl, og hvordan de bliver behandlet: 1. Byg / Korn 2. Vand 3. Humle 4. Gær 1. Byg / korn Et vigtigt råmateriale til fremstillingen af øl er byg. Selvom mange kornarter kan bruges, anvender man i Danmark næsten altid byg som hovedingrediens, fordi de klimatiske forhold (tilpas nedbør) herhjemme er meget velegnede til denne kornart. En anden vigtig grund er, at byg er taknemmelig at arbejde med, da bygkernernes inderavner (skallen) er sammenvokset med resten af kernen, og det beskytter kernen mod ødelæggelse under høstarbejdet og den senere transport og maltning. F.eks. er hvede, som også kan benyttes til ølproduktion, betydeligt mere sårbar. Byggen kan inddeles i to hovedgrupper: toradet og seksradet byg (se ill. side 4). I Danmark er toradet byg den mest almindelige og den mest velegnede til ølfremstilling. Bryggerierne kræver en ensartet kernestørrelse, og da seksradet byg varierer mere i størrelse end toradet, foretrækker man toradet byg. Hovedparten af den danske bygproduktion anvendes til foder - primært til grise. Ca. 20 % af den danske byg anvendes til ølproduktion (heraf ca. 30 % i Danmark). Bryggerierne kan derfor tillade sig at være kræsne og stille nogle helt præcise krav: høj spireevne (95 %) ingen sygdomme(skimmelsvampe, mug) ensartet kernestørrelse store kerner Side 3 af 16

4 Toradet og seksradet byg. højt stivelsesindhold og relativt lavt proteinindhold Landmanden har også en interesse i at opfylde kravene, fordi bryggerierne giver en højere pris end korn- og foderstoffirmaerne. Byggen indeholder i gennemsnit: Stivelse 63 % Sukker 2 % Protein 11 % Fedt 2 % Cellulose 5 % Andre stoffer 17 % Andre stivelseskilder er umaltede kornprodukter, majs, ris eller sukker (f.eks. glukose sirup). Disse stivelseskilder giver et lettere og lysere produkt, nedbringer proteinindholdet og kan bidrage til at øge alkoholprocenten i øllet. 2. Vand Vand er et relativt billigt, men yderst vigtigt råmateriale. Vandets kemiske sammensætning(salte og mineraler) er af betydning for øllets smag. Vandet må således ofte filtreres eller justeres før det kan anvendes i bryggeridriften. Vandværksvandet i København er hårdt, Side 4 af 16

5 hvilket vil sige, at det har en høj ph-værdi. Brygningen kræver en lavere ph-værdi (5,2-5,6), derfor tilsættes mælkesyre eller andre surheds-regulerende stoffer i bryghuset. holdbarhed. De stoffer i humlen, som er vigtige for øllet, er: Harpikser, som giver bitter smag Æteriske olier, som både giver aroma og smag (A) Polyphenoler, som har betydning for smag, farve, klarhed og skum (B). Humlen importeres fra flere lande. Størstedelen kommer fra Sydtyskland, Tjekkiet og USA. Herhjemme dyrkes humlen kun som prydplante, da det danske klima (endnu) er for koldt til dyrkning af kvalitetshumle. De æteriske olier (A) er flygtige forbindelser og fordamper let - selv ved lave temperaturer. Når man en sommerdag lugter til en blomst, kommer duften netop fra æteriske olier, der fordamper. Humlekoppen indeholder over 200 forskellige æteriske olier. Polyphenoler (B) har i naturen mange forskellige egenskaber og danner bl.a. de blå til violette farver. Humleplante 3. Humle Humlen er en flerårig plante og tilhører samme familie som cannabisplanten. Den overjordiske del visner hvert efterår, og næste forår vokser planten op igen. Humleplanten kan blive ca. 50 år. Humlen er en særkønnet klatreplante, som kan blive 8-10 meter høj. Særkønnet betyder, at han- og hunblomster sidder på hver sin plante. I en humlehave udrydder man normalt hanplanterne for at undgå bestøvning, da der i frøene dannes et fedtstof, som kan give øllet en uheldig smag. Vi anvender kun hunblomsterne (humlekopperne) til fremstilling af øl. De giver øllet dets karakteristiske bitre smag. Ved siden af sine smagsgivende kvaliteter har humlen en desinficerende virkning og har alle dage været af stor betydning for øllets 4. Gær Gær er en encellet mikroorganisme, der hører til svamperiget og findes næsten overalt i naturen. Gærcellen er ret stor og kan uden besvær ses i et almindeligt mikroskop. Da gæren desuden formerer sig hurtigt, har den fra et tidligt tidspunkt været hensigtsmæssig at arbejde med i laboratorierne. Takket være gæren har vi i dag en stor indsigt i de mikrobiokemiske processer. Gæren er tillige den mest anvendte mikroorganisme i bioteknologiske forsøg (gensplejsning). I sommerhalvåret findes gærceller i luften i rigtig store mængder. De sætter sig på skallen af modnende frugter, bl.a. vindruer, og lever der af de sukkerstoffer, der siver ud af frugten. Når frugten presses til saft, kommer gærcellerne med i saften, og deres arbejde er forudsætningen for, at frugtsaften kan omdannes til vin. Side 5 af 16

6 Til fremstillingen af øl kræves et ekstra trin. Byggen har ganske vist sine gærceller på høsttidspunktet, men de er for længst gået tabt under den efterfølgende behandling. Derfor er man normalt nødt til at tilføre gær. Den gærkultur, man tilsætter, bliver normalt dyrket i laboratoriet. Levende gærceller set gennem et lysmikroskop. Den gær, vi arbejder med på Carlsberg, formerer sig ved knopskydning. Den fremhævede knop er en fremvoksende dattercelle. Afhængigt af øltypen tager primær- og sekundærgæring i alt fra 3-7 uger. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, indrettede i 1871 et driftslaboratorium i forbindelse med Gamle Carlsbergs bryghus. I 1875 oprettedes et forskningslaboratorium, da J.C. Jacobsen mente, at både grundvidenskabelig forståelse og målrettet forskningsindsats skulle danne baggrund for virksomhedens praktiske metoder. Professor Emil Chr. Hansen var i 1879 blevet ansat som leder af Carlsberg laboratoriets fysiologiske afdeling. Her udviklede han i 1883 en metode til rendyrkning af egnet ølgær og indførte Carlsbergs undergær nr. 1 (Saccharomyces Carlsbergensis). I laboratoriet udvælger man en enkelt gærcelle og får den til at formere sig under sterile forhold. Gærceller har både en kønnet formering (meiose) og en ukønnet formering (mitose), men de gærceller, der anvendes til ølproduktion, formerer sig udelukkende ukønnet. Det betyder, at en gærcelle ved knopskydning bliver til mange fuldstændig ens gærceller (se ill. til venstre). Spirekasse Side 6 af 16

7 Maltning Fra byg til bygmalt Når byggen er leveret til malteriet, bliver den renset, tørret og opbevares derefter i siloer inden selve maltningen. Først udblødes byggen i vand under tilførsel af ilt. Denne proces kaldes støbning. Under støbningen suger bygkernerne vand til sig, livsprocesserne øges og enzymerne aktiveres. Byggen ligger i støbekarrene i ca. 24 timer, skiftevis under vand og skiftevis fri for vand. Derefter er vandindholdet i byggen højt nok til, at spiringen kan finde sted. Den våde byg pumpes videre til spirekasserne. Disse kasser er aflange med perforeret (hullet) bund. De er forsynet med mekaniske vendere, der som skovle pløjer sig gennem den spirende byg to til tre gange i døgnet. Under spiringen tager enzymerne for alvor fat, og efter normalt fem døgn afbrydes processen ved tørring. Men lad os først iagttage en bygkerne under spiring. Rodspirerne er først synlige, og derefter kommer kimbladet. Under spiringen foregår en omdannelse af frøhviden, der gør kernen blød. (Det kan først mærkes ved rodspirerne og breder sig efterhånden til hele kernen) Spirende bygkerne i forskellige stadier Spirende bygkerne Man skal gøre sig klart, at hver kerne repræsenterer en selvstændig plante. Kimen (se ill. side 8) er den ny plante, frøhviden er forrådskammeret, og aleuronlaget (redskabslaget) producerer værktøjet Spirende bygkerne Side 7 af 16

8 (enzymer). Uden værktøj ville kimen ikke kunne udnytte de næringsstoffer, der findes i frøhviden. Fra naturens side sikrer kernens opbygning, at der er næringsstoffer nok i frøhviden til, at kimen kan vokse op til jordoverfladen. I denne proces, spiringen, omdannes frøhvidens næringsstoffer til byggeelementer og energi. Når de første blade er dannet, kan fotosyntesen begynde, og den fortsatte næringsstoftilførsel sker nu gennem sollyset. Under spiring i naturen bruges alle næringsstofferne i frøhviden helt op. Ved fremstillingen af øl er man netop interesseret i at udnytte disse næringsstoffer. Derfor stopper man spiringen på et tidligt tidspunkt (efter ca. 5 døgn). Når man overhovedet lader byggen spire, skyldes det, at aleuronlaget skal have lejlighed til at danne værktøj (enzymer). Værktøjet, enzymerne, vil medvirke til omdannelsen af uopløselig stivelse til opløseligt sukker. Desuden spalter enzymerne proteinerne til aminosyrer, som er proteiners byggeelementer. Den spirende byg, grønmalten, sendes til tørring i køllen, hvor spiringen standses. Tørringen foregår ved gennemblæsning med varm luft. Temperaturen kan variere, alt efter hvor mørk en malt man ønsker. Ved høje varmegrader foregår en karamellisering af de yderste skaldele. Karamelliseringen vil sige, at sukkerstoffer går i forbindelse med proteiner, og det giver en mørk farvning. Desuden giver varmebehandlingen i køllen også malten den ønskede aroma. Efter kølningen fjernes rodspirerne, og malten er nu lagerfast. Næste fase foregår i bryghuset. Skematisk fremstilling af bygkerne Side 8 af 16

9 Carlsbergs ældste fungerende bryghus blev taget i brug i 1901 Brygning (Urtfremstilling) I bryghuset knuses malten i møllerne for at opnå en effektiv opløsning af stivelsen og de andre næringsstoffer. Brygningen består af 3 faser: mæskning, urtseparation og urtkogning. Mæskningen varer mellem 3 og 4 timer. Først blandes den knuste malt med f.eks.45 C varmt vand i en såkaldt»mæskekedel«, og under et kontrolleret temperaturforløb med indlagte pauser foregår en trinvis opvarmning af mæsken til sluttemperaturen på 78 C. I løbet af opvarmningen arbejder de enzymer, der blev dannet under spiringen. Der er tale om flere slags enzymer. Alle enzymer er katalysatorer, dvs. igangsættere af kemiske processer. Da de forskellige enzymer har hver sin favorittemperatur er den trinvise opvarmning med indlagte pauser vigtig. Enzymernes arbejde består i en omdannelse af langkædede (højmolekylære), uopløselige stoffer (stivelse) til kortkædede (lavmolekylære), opløselige stoffer (sukker). Det egentlige formål med»mæskningen«er med andre ord at skabe noget sukker. Udover sukkerdannelsen opløses fedtstoffer, aminosyrer, vitaminer og mineraler.»mæsken«skal nu filtreres, resterne af malten, eller»masken«, skal skilles fra den sukkerholdige væske,»ølurten«.»masken«, der hovedsagelig består af cellulose, sælges som kreaturgrovfoder. Efter urtseparationen pumpes ølurten til en ny kedel,»urtkedlen«, hvor den koges i ca. 1 time under tilsætning af øllets krydderi: humle. Ud over at humlen bibringer øllet smag og holdbarhed under urtkogningen, der foregår ved 100 C, steriliseres urten også. Uønskede mikroorganismer ødelægges. Side 9 af 16

10 Endelig sker der en udfældning af proteiner og garvestof,»trub«. Efter urtkogningen udfældes humle-rester og trub i en såkaldt whirlpool (en slags separeringstank). Den varme ølurt nedkøles nu i pladekølere til gæringstemperaturen: f. eks.14 C. I dag kan der også benyttes andre krydderier i urtkedlen men dette afhænger af den valgte ølsort, der skal fremstilles, og/eller brygmesterens innovationsvilje. Side 10 af 16

11 Carlsbergs tankanlæg, hvor øllet gærer. Den enkelte tank rummer op til liter. Gæring Gennem et rørsystem transporteres urten videre til indendørs eller udendørs gæringstanke. Urten tilsættes ilt og ledes sammen med gæren ind i gæringstanken. Urten indeholder alle de næringsstoffer, gæren har brug for. Gæringsprocessen kan inddeles i faser: 1. Gærens åndingsproces I denne fase formerer gærcellerne sig livligt og forbruger urtens ilt (gærmængden fordobles). Samtidig forbruger gærcellerne en del af urtens næringsstoffer, især sukker. O 2 C 6 H 12 O 6 6H 2 O + 2 CO 2 sukker vand + kulsyre + Energi (262 Kcal) 2. Den primære eller egentlige gæring Ilten er stort set brugt op, og formering er begrænset. Men gærcellerne er i stand til at klare sig uden ilt, idet de kan omdanne sukker til alkohol og kulsyre. Læg mærke til, at så længe der er rigeligt med ilt, produceres der energi, men ingen alkohol. Hvorimod i iltfattige omgivelser producerer gæren alkohol, men betydeligt mindre energi. C 6 H 12 O 6 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 sukker alkohol + kulsyre + Energi (32 Kcal) Urtens vigtigste bestanddel er sukker. Men herudover findes en lang række andre stoffer i urten, som gærcellerne omdanner under gæringen. De stoffer har betydning for øllets aroma og smag. Efterhånden som sukkeret forbruges, klumper gærcellerne sig sammen og falder til Side 11 af 16

12 c) Bundfældning af højmolekylære (langkædede) stoffer. De højmolekylære stoffer er med til at gøre det grønne øl uklart. Men under bundfældningen aftager både uklarheden og den bitre smag. Et stivelsesmolekyle»klippes«over af enzymer bunds i gæringstanken. Denne gær-type benyttes f.eks. til produktion af ølsorten pilsner og kaldes undergær. Ved fremstilling af f.eks. den gammeldags hvidtøl, den engelske øltype, ale, eller den tyske hvedeøl, bruges en anden gærtype, overgær, som under gæringen søger mod overfladen. Efter 7-11 dage ligger størstedelen af undergæren i bunden af tankene. Tankenes bunde er tragtformede, og det gør det let at sende gæren fra én tank til en anden. Gæren genanvendes ca. 10 gange, inden den kasseres. Derefter starter man i princippet helt forfra i laboratoriet med en enkelt gærcelle. Når man udskifter gæren, skyldes det, dels at gærcellerne arbejder langsommere, jo ældre de bliver, dels at en pludselig ændring af cellerne (mutation) ikke må få lejlighed til at brede sig. 3. Sekundærgæring, eftergæring, lagring eller modning Den væske, der bliver tilbage i tankene, efter at gæren er taget fra, kaldes grønt øl. Det grønne øl kan smage af gær og er mere bittert end det færdige øl. Det er vigtigt at gøre sig klart, at selv om størstedelen af gæren er taget fra efter den egentlige gæring, er der stadig aktive gærceller tilbage under lagringen. 4 processer er vigtige under lagringen: d) Bundfældning af de sidste gærceller. Bundfaldet kaldes»bærme«. Lagringen strækker sig fra 1- x uger, afhængig af øltypen. Jo stærkere en ølsort er, des mere byg/korn er man af hensyn til sukkerdannelsen startet med, og jo længere skal øllet lagres. Lagringens sluttemperatur er ca. minus 1 C. Det færdiglagrede øl sendes til efterbehandling i ølkammen, hvor øllet filtreres inden tapningen. Billede fra tappehallen i Husbryggeriet Jacobsen a) En beskeden fortsat alkoholdannelse. b) Omdannelse af smagsstoffer. Flere af det grønne øls smagsstoffer har en ubehagelig bismag, men de omdannes af gærcellerne i forbindelse med lagringen. Side 12 af 16

13 Forslag til forsøg, der kan udføres på skolen Forsøgene nr. 3, 8, 9,10,11 og 12 er lånt fra Eigil Holms»200 botaniske skoleforsøg...«- se litteraturlisten side Spiringsprøve: På malteriet udtages 100 tilfældige bygkerner, der lægges til spiring. Spiringsprocenten opgøres ved en simpel tælling af spirede kerner. Kernerne lægges på fugtet vat i en petriskål. Spiringen foregår i lys ved C. Efter en uge tælles de spirede kerner, og spiringsprocenten angives. 2. Enzymvirkning: Stivelse omdannes til sukker i spirende byg. Sammenlign smagen i byg, der har spiret én uge med byg, der er opblødt i vand i et par timer. 3. Enzymvirkning: Et blad husblas udblødes i koldt vand (se brugsanvisningen på pakken), så trykkes vandet af det, og det smeltes på vandbad. En teskefuld kartoffelmel røres ud i koldt vand og overhældes med kogende vand, så opløses kartoffelmelet. Husblasen hældes i kartoffelmelsopløsningen, og blandingen hældes i en petriskål. Når blandingen er stivnet, lægges flækkede.og spirede bygkorn med snitfladen nedad på stivelsesgelatinen, og det hele står til næste dag under låg. Nu hældes jodkalium på. Stivelsen farves blå undtagen i en zone omkring kornene. Her er stivelsen spaltet til sukker af enzymer fra kornene. 4. Enzymvirkning: Enzymer nedbryder cellevæggene i frøhviden under spiringen. Mærk med fingrene, hvordan bygkernen ændrer karakter under spiringen. Læg mærke til, at ændringen først finder sted ved kimen (hvor rodspirerne kommer frem). 5. Enzymvirkning: I vores spyt findes bl.a. et enzym (amylase), som også findes i malt. Det er bl.a. dette enzym, som indgår i sukkerdannelsen under ølbrygningen. Rul lidt franskbrødskrumme til en kugle. Put den forsigtigt i munden og sut lidt på den. Tag den ud og læg den hen i et par timer. Smag på den igen. 6. Karamellisering: Proteiner går ved stærk varmepåvirkning i forbindelse med sukker. Resultatet er en mørkfarvning og aromaændring. Smelt smør på en pande og tilsæt sukker og en anelse vand. (Smørret indeholder foruden fedtstof også proteiner.) 7. ph-målinger: Vand kan have forskellig surhedsgrad. Lav ph-målinger på vandværksvand, akvarievand, regnvand, mosevand og spyt m.m. Hvor har vi den laveste ph-værdi? Hvor finder vi den højeste? Hvorfor? 8. Gærcellen: En knivspids gær rystes med vand i et reagensglas, hvorved vandet bliver gråt af opslemmede gærceller. En dråbe gærcelleopslemning undersøges under mikroskop. Man ser gærcellerne ligge enkeltvis, undertiden hænger et par stykker sammen. Enkelte gærceller har en lille celle siddende på sig. Det er en knop, der er ved at vokse ud til en gærcelle. Man siger, at gær formerer sig ved knopskydning. Under særlige forhold dannes sporer. Gærcellen er elliptisk og højst 1/100 mm på den lange led. I bagegær er der ca. 10 millioner pr. kubikmillimeter, og en 50 gram pakke rummer godt 400 milliarder gærceller. 9. Gæringsforsøg: Under gæringen udvikles kulsyre. Materialer: Kolbe på 500 ml med gummiprop, hvori der er et hul til et boblerør. 200 ml vand. 20 gram sukker gram gær, boblerør, barytvand eller kalkvand, ballon, termometer. Sukkeret opløses i 37 C varmt vand i kolben, og gæren tilsættes. Kolben rystes, til gæren er opløst. Proppen med boblerøret sættes i, og der hældes barytvand eller kalkvand i boblerøret. En ballon sættes fast på boblerøret. Kolben sættes ned i en kasserolle med 37 C varmt vand; heri holdes varmen i Side 13 af 16

14 kolben længere, og forsøget går hurtigere. Gæren begynder sin virksomhed næsten med det samme. Man ser boblerne passere barytvandet og gå op i ballonen. Snart farves barytvandet hvidt som tegn på, at luftboblerne indeholder kulsyre. Kulsyren samler sig i den nedhængende ende af ballonen, fordi kulsyre er tungere end luften. I løbet af minutter rejser ballonen sig op til lodret stilling, og på en time er ballonen blevet stor. Sukkeropløsningen skal være %, det giver et godt resultat. 37 C giver den hurtigste gæring, uden risiko for at gærcellerne dræbes. Ballonen skal have været pustet op en eller to gange før forsøget, så bliver gummiet smidigere, og ballonen pustes lettere op af kulsyren. Lader man forsøget stå en dag eller to, stopper gæringen af mangel på sukker. 10. Gæring og temperatur: Temperaturen har en altafgørende indflydelse på gæringen. Forsøg a): Materialer: 3 kolber på 250 ml med gummiprop, hvori der er et hul til boblerør. 3 x 15 gram sukker. 3 x 15 gram gær. Barytvand eller kalkvand. Termometer. I stedet for et boblerør kan man anvende et bøjet glasrør, der sættes fast i proppen og føres ned i et glas med barytvand. I hver kolbe skal der være 150 ml vand. Kolbe I) skal være 20 C varm, kolbe II) 37 C og kolbe III) 80 C. I hver kolbe opløses 15 gram sukker og 15 gram gær. Derpå sættes propperne med boblerørene (eller glasrørene) i, og der hældes barytvand i boblerørene (eller glassene).efter 5 minutter begynder man at tælle boblerne, der kommer ud gennem propperne. Man tæller 3 minutter i træk. Barytvandet farves hvidt af kultveilte. I kolben med 80 C varmt vand er der ingen aktivitet. Cellerne er dræbt af varmen. Ved 37 C er aktiviteten livligst, ved 20 C er aktiviteten væsentlig lavere. Forsøget kan foretages ved mange temperaturer, og således kan man finde den temperatur, ved hvilken gæren er mest aktiv. Ved ca. 40 C dræbes gærcellerne. Desuden vil det vise sig, at gæringens hastighed godt og vel fordobles, hver gang temperaturen stiger 10 C. At gæringshastigheden kan kontrolleres med temperaturen er af stor vigtighed for de virksomheder, der bruger gær. Forsøg b): Materialer: 2 termoflasker, vat, 2 termometre, 10 % sukkeropløsning, gær. To termoflasker fyldes med 10% sukkeropløsning. Der tilsættes gær til den ene termoflaske, ikke til den anden. Et termometer sættes ned i hver termoflaske, og der lukkes med en løs vatprop. I termoflasken med gær stiger temperaturen (det kan ses allerede i løbet af 1 time), i den anden termoflaske stiger temperaturen ikke. Der udvikles altså varme ved gæring. 11. Gæring i forskellige sukkerkoncentrationer: Materialer: Som i foregående forsøg, blot skal alle kolber være 37 C varme, og kolbe. I) skal have 60 gram sukker, kolbe II) 15 gram sukker - kolbe III) skal intet sukker have. I hver kolbe skal der være 1,5 dl vand. De 3 kolber opstilles som i foregående forsøg. Efter 5 minutter undersøger man aktiviteten. I kolbe I) (40 % sukker) er der ingen aktivitet, i kolbe II) (10 % sukker) er der livlig aktivitet, i kolbe III) (intet sukker) er der ingen aktivitet. Forsøget kan fortsættes med andre sukkerkoncentrationer, og således finder man den sukkerkoncentration, der giver den bedste gæring. Uden sukker kan der slet ikke ske gæring. Når sukkerkoncentrationen er høj, sker der ingen gæring, for den stærke sukkeropløsning trækker vand ud af gærcellerne ved osmose, og det tåler gærcellerne ikke. Jordbærsyltetøj indeholder meget sukker, derved forhindres gæring. 12. Påvisning af alkohol: Materialer: 500 ml kolbe, 3 dl vand, 30 gram sukker, 30 gram gær, destillationsapparat, glasskål, forsøgsstativ, bunsenbrænder, 2 gummislanger. Side 14 af 16

15 3 dl vand hældes i kolben. Heri opløses sukker og gær. Kolben lukkes med vatprop og står lunt i 2 døgn. Derpå hældes væsken over i et destillationsapparat (bundfaldet af gær skal ikke med). En skål stilles under destillationsapparatets munding for at opfange den afdestillerede væske. Destillationsapparatet forbindes med en vandhane ved hjælp af en gummislange. En anden gummislange leder vandet fra apparatet over i vasken. Vandet må løbe hele tiden under destillationen, for det skal afsvale dampene fra kolben, så de fortættes. Destillationskolben opvarmes, og i løbet af få minutter fyldes skålen med sprit. Noget vand er også kommet med, men alkoholprocenten er væsentlig større end i den gærede væske. Man kan lugte alkoholen, og sætter man en tændstik til væsken, brænder den med spritflammens karakteristiske farve. Alkohol og vand er ikke de eneste destillationsprodukter. De såkaldte fuselolier er også destilleret. Fuselolier er en slags alkoholer, som gærcellerne har dannet ved nedbrydning af kvælstofholdige stoffer. Fuselolierne giver destillationsproduktet en skrækkelig smag. Spritfabrikkerne laver alkohol ved destillation. Der skal flere destillationer til for at få alkoholprocenten på 96 %. Fuselolierne skilles fra ved særlige processer. Side 15 af 16

16 Litteraturliste Historien bag et glas Carlsberg øl. Bogen om Carlsberg. Liv og livsformer af Asger Dragsholt m.fl. Nytteplanter i farver, Politikens Forlag.»200 botaniske skoleforsøg for folkeskolen«(hammel, Kaskelot Biologiforbundet, 1980) af Eigil Holm. Side 16 af 16

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Bygkerne. SKAL bygget op af flere lag RYGSIDE. BUGSIDE (side med fure) FRØHVIDE (endosperm) KIMEN anlæg for bladspire. KIMEN anlæg for rodspire BASIS

Bygkerne. SKAL bygget op af flere lag RYGSIDE. BUGSIDE (side med fure) FRØHVIDE (endosperm) KIMEN anlæg for bladspire. KIMEN anlæg for rodspire BASIS RÅVARER SIDE 1 AF 11 RÅVARER Fire råvarer er nødvendige for at brygge øl: Malt, humle, gær og vand. Byg er hovedråvaren til ølbrygning. Inden byggen kan anvendes til ølbrygning, skal den omdannes til malt.

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Guld Øl til 20 liter, ca. 7% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god Guldøl. (Skal den være rigtig stærk skal du "nøjes" med at brygge 17-18 liter) Sættet indeholder følgende:

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Pilsner til 20 liter, ca. 4,5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en Pilsnerøl. Sættet indeholder følgende: 2½ kg Spraymalt fra Muntons 500 gram valset maltblandning 100 gram

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

1. INTRODUKTION TIL MATERIALET

1. INTRODUKTION TIL MATERIALET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 AF 10 LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af: 1. Introduktion til materialet 2. Introduktion til praktisk øvelse i brygning af øl 3. Introduktion til elevopgaverne 1. INTRODUKTION

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Chili Øl til 20 liter, ca. 5 % alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god chili øl. Sættet indeholder følgende: 3 kg. tørret maltekstrakt fra Muntons 500 gram valset maltblandning

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Gær, gærstartere, og genbrug af gær. Christian Rye Iversen

Gær, gærstartere, og genbrug af gær. Christian Rye Iversen Gær, gærstartere, og genbrug af gær Christian Rye Iversen Aalborg Håndbrygger laug, November 2011 Agenda Hvor får vi gær fra? Hvor meget gær skal man bruge? Anvendelse af tørgær Gærstarter Hvorfor og hvordan?

Læs mere

Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans

Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans Hej Torben, Du er hermed tilmeldt som nr. 16 på håndbryggerlisten. Vi ved ikke hvordan det går med listen, men du skal nok ikke regne med at komme inde i "varmen"

Læs mere

Historie. Ingredienser

Historie. Ingredienser Historie Hvor og hvornår øllet er opstået, kan historikerne ikke blive helt enige om. Man er dog enige om, at så længe mennesket har dyrket korn, lige så længe har de brygget øl. Man mener, udfra vægmalerier,

Læs mere

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L) Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual BRYGGE GUIDEN Brugermanual Tillykke med din nye øl brygge maskine også kaldet The Beer Machine Når du brygger øl med The Beer Machine består det udelukkende af helt naturlige ingredienser: Vand, The Beer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Brygning med Brew4You brygsystemer

Brygning med Brew4You brygsystemer Brygning med Brew4You brygsystemer 1.0 Indledning I det følgende gennemgås i detaljer hvorledes Brew4You brygsystemerne anvendes til brygning af øl. Når du har læst manualen, og eventuelt brygget din første

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Ebeltoft gårdbryggeri ligger i Mols Bjerge Nationalpark. Læskedrikken er lavet på hindbær, økologisk rørsukker og vand fra byens brønd.

Ebeltoft gårdbryggeri ligger i Mols Bjerge Nationalpark. Læskedrikken er lavet på hindbær, økologisk rørsukker og vand fra byens brønd. RAMBLA BRUCE COST GINGER ALE - ORIGINAL Denne læskedrik er lavet på frisk ingefær (ingen ekstrakt eller olier) og ren rørsukker. Det er en simpel, lækker, krydret drik med ufiltreret ingefær og en smule

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

Ølbrygning - fra en biologisk synvinkel

Ølbrygning - fra en biologisk synvinkel Ølbrygning - fra en biologisk synvinkel Skrevet af Mikkel Hansen Kursistnummer: 14576 VUC Nordsjælland Ølbrygning Indhold 1. Indledning... 3 2. Brygprocessen... 4 2.1 De fire faser... 4 2.2 Malten... 5

Læs mere

FUR Frokost er en overgæret øl af typen Bitter Pale Ale.

FUR Frokost er en overgæret øl af typen Bitter Pale Ale. Øl fra FUR Bryghus FUR Frokost er en overgæret øl af typen Bitter Pale Ale. 30,- Rolig og klar øl med farve som rødgyldent rav. Småboblende med tæt cremefarvet skum, der giver fine blonder på glasset.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING RÅVARER ØLBRYGNING ØLTYPER SERVERING ØLSMAGNING ØL TIL MAD ØL I MAD GOD ØLKULTUR OPGAVER

LÆRERVEJLEDNING RÅVARER ØLBRYGNING ØLTYPER SERVERING ØLSMAGNING ØL TIL MAD ØL I MAD GOD ØLKULTUR OPGAVER LÆRERVEJLEDNING RÅVARER ØLBRYGNING ØLTYPER SERVERING ØLSMAGNING ØL TIL MAD ØL I MAD GOD ØLKULTUR OPGAVER LÆRERVEJLEDNING Introduktion til Kend din øl Lærer- og øvelsesvejledning til praktisk øvelse i ølbrygning

Læs mere

TRIN-MÆSKNINGENS VIDENSKAB

TRIN-MÆSKNINGENS VIDENSKAB TRIN-MÆSKNINGENS VIDENSKAB Denne artikel er oprindelig bragt i det amerikanske håndbrygtidsskrift Brew Your Own i januar/februar 2008 og efterfølgende oversat af medlemmer af www.haandbrygforum.dk Trin-mæskning

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Komme i gang ingredienser

Komme i gang ingredienser Komme i gang ingredienser Honning Honning er den første ingrediens som skal vurderes. Smagen og farven af det endelige produkt er afhængig af hvilken type honning som bliver brugt. Normalt vil en lys honning

Læs mere

Jeg har fået skaffet mig alle ting, honning har jeg en aftale en om 25kg spand til 25 kr. pr kg.

Jeg har fået skaffet mig alle ting, honning har jeg en aftale en om 25kg spand til 25 kr. pr kg. Min hjemme brygget mjød Så er jeg kommet i gang med min første bryg, den 091207. Jeg har fået skaffet mig alle ting, honning har jeg en aftale en om 25kg spand til 25 kr. pr kg. ellers havde jeg brugt

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk.

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk. SEMINARER I efteråret 2015 har vi planlagt en række seminarer om nogle super spændende emner, som præsenteres af inspirerende foredragsholdere. Emnerne er: 1. Nye ingredienser - 19. oktober 2015, 15:00

Læs mere

Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne.

Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne. Opskrifter Skipper skrå cookies 120 g smør 1/2 tsk salt 2 dl sukker 1 æg 3 dl hvedemel 1/2 tsk bagepulver 1 tsk kogende vand 110 g hakkede mandler 180 g Haribo Skipper Skrå Tænd ovnen på 175 grader. Skær

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Ø B L R B Y R G Y N G I N N I G

Ø B L R B Y R G Y N G I N N I G ØLBRYGNING Den Fynske Landsby Torden og Lynild renser Humlen - vejrtypen renser planten for svamp, bladlus og andet - gammelt fynsk mundheld Ølbrygning - Den Fynske Landsby, 2009 Tekst: Odense Bys Museer

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Skrevet af Lars Holt, redaktør af fagligt stof Fredag, 10. januar :10 - Senest opdateret Søndag, 08. november :57

Skrevet af Lars Holt, redaktør af fagligt stof Fredag, 10. januar :10 - Senest opdateret Søndag, 08. november :57 Lav din første vin Det at lave vin af druer (vinificering) er en naturlig proces, der blot skal styres lidt. (Læs mere under litteratur, f.eks. Vinavl i Danmark). Denne side er tænkt som et supplement

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så...

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Her er lidt hjælp En skridt for skridt opskrift til en af de nemmeste

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt Hindbær Hyldeblomst Jordbær Appelsin Rabarber Sommerbær Sådan syltes sommerens bær og frugt Rabarber Nemt og hurtigt med Tørsleffs... Tørsleffs har i mere end 100 år deltaget ved syltningen af sommerens

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn? Mel fra spiret korn Hvorfor mel fra spiret korn? Skønheden ved mel af spiret korn er at ved spiring ændrer en kerne sin sammensætning fra stivelse til en grøntsag. Derfor er mel fra spirede kerner kommer

Læs mere

Fritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning

Fritureguiden. 10 gode råd til bedre friturestegning Fritureguiden 10 gode råd til bedre friturestegning Mad og olie i forholdet 1:10 Ryst olien grundigt af Salt til sidst Så er der serveret Den optimale friturestegning Ved at følge nogle helt enkle råd

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

Pressemeddelelse. Sød afslutning på påskefrokosten. Limeparfait. 25. februar 2010

Pressemeddelelse. Sød afslutning på påskefrokosten. Limeparfait. 25. februar 2010 Pressemeddelelse 25. februar 2010 Sød afslutning på påskefrokosten Den perfekte afrunding af påskefrokosten med sild eller den traditionelle lammesteg er en sød dessert. Lad dig inspirere af vores opskrifter,

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag.

Variation: nogle af mandlerne kan erstattes med nødder, og de forskellige frø kan varieres efter smag og behag. Det daglige brød Hjernekernebrødet kloge-åge En sandkageform (cirka10x25 cm) smøres med et godt lag 200 g mandler (med hinde) og 100 g solsikkefrø blendes sammen og hældes i en stor skål. 100 g hørfrø

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard

EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard FOF Kursus 5. & 6. december 2010 DET SKAL VI LAVE... Knækbrød Avotella Hjemmelavet smør Koldhævet foccacia Citronbrød Rugbrødslagkage KNÆKBRØD

Læs mere