Bag om. God fornøjelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bag om. God fornøjelse."

Transkript

1 Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber. God fornøjelse.

2 Når jeg bliver spurgt om, hvor jeg kommer fra bliver jeg ret ofte i tvivl om, hvilket svar spørgeren forventer Vi kulturmødeambassadører er unge bindestregsdanskere, som går i dialog med andre danskere om de temaer der knytter sig til danskhed. Selvom der er stor forskel på hvor vi stammer fra (nogen af os er dansk-tyske andre f.eks. dansk-palæstinensere), og især på om vores forældre er fra et historisk mindretal syd for grænsen til Tyskland eller på om de er flygtet fra krig og forfølgelse, så er der også afgørende ligheder. Som kulturmødeambassadører har vi nemlig først og fremmest det til fælles at vi alle har en flersproglig/kulturel baggrund, og gennem vores opvækst løbende er blevet stillet spørgsmål om identitet og tilhørsforhold. Tilsammen er vi ca. 30 kulturmødeambassadører, som i hold af 2-4 tilbyder dialogmøder, hvor vi nuancerer danskheden. Kulturmødeambassadørprojektet er støttet af Integrationsministeriet og forankret i Grænseforeningen. Grænseforeningen blev grundlagt umiddelbart efter genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland (området mellem grænsen og en linje fra Kolding til Ribe) igen blev dansk. Grænseforeningen er en stor fortælling med rødder i afgørende begivenheder i de seneste 150 års danmarkshistorie. Som formanden Finn Slumstrup har udtalt det, så sætter foreningen disse år nye skud, så den store fortælling kan fortælles og leve videre i kommende generationer. Eet af disse skud er Kulturmødeambassadørprojektet. Grænseforeningen mener nemlig, at det danske mindretal i Sydslesvig med dets snart 150 års mindretalsliv i en tysk flertalskultur kan fungere som en vigtig inspiration for os danskere i bestræbelserne på at inkludere nye danske borgere i det danske samfund. Nordslesvig (Danmark) Sydslesvig (Tyskland) Navnene Sydslesvig og Nordslesvig findes ikke på et landkort. Betegnelserne er knyttet til mindretalsproblematikken i det dansk-tyske grænseland og Sydslesvig bruges kun af det danske mindretal og historisk bevidste danskere om området mellem Kruså-grænsen og Kieler-kanalen. Tilsvarende gælder det for Nordslesvig. Betegnelsen anvendes kun af det tyske mindretal i Sønderjylland om området mellem Kruså-grænsen og en linje fra lidt syd for Kolding til Ribe. Flertalsbefolkningen i Nordtyskland bruger i dag betegnelsen Landesteil Schleswig for Sydslesvig, og flertalsbefolkningen i Danmark bruger betegnelsen Sønderjylland om Nordslesvig.

3 Fra enten-eller til både-og Siden folkevandringstiden har det gamle hertugdømme Slesvig været hjemsted for kulturmødet mellem dansknordisk og tysk-centraleuropæisk sprog og kultur. I lange perioder har mødet mellem de forskellige kulturer været fredeligt med livlig handel og vekselvirkning. Da ideen om at forme nationalstater vandt frem i begyndelsen af 1800-tallet, blev befolkningen i Slesvig udspændt i en konflikt mellem dansk og tysk. Hvor man tidligere ikke gik voldsomt meget op i, om man havde den ene eller anden etnicitet, blev dette pludselig til et alt afgørende enten-eller, ikke mindst for de to nationalstater, som var under udvikling. Der blev udfoldet voldsomme bestræbelser, herunder to krige (i og 1864), på at få befolkningen i Slesvig underlagt Danmark eller Tyskland, og hele spørgsmålet endte med en folkeafstemning i 1920, hvor hver enkelt voksen slesviger blev spurgt, om han eller hun ville høre til Tyskland eller Danmark. Spørgsmålet om dansk eller tysk førte til udvikling af modsætninger og fjendebilleder, hvilket naturligvis blev forstærket af 1. verdenskrig, hvor næsten dansksindede faldt på tysk side, og af den nazityske besættelse af Danmark i Først efter 1955 har der langsomt udviklet sig en gensidig tillid til hinanden i grænselandet. Specielt unge i de to mindretal har udviklet en interessant bindestregsidentitet, hvor de ikke vil acceptere den traditionelle enten-eller tænkning. I stedet fastholder de unge, at de har flere nationale identiteter samtidig at de altså rummer en både-og identitet. Denne tænkning er moderne, fordi globaliseringen efterspørger åbenhed, udadvendthed, kulturmøde, gensidig tillid etc. Hvor nationalstaten tidligere fremmede modsætninger må den i dag aflære dette tankegods, og det er ikke nemt. Men i grænselandet og specielt blandt de unge i mindretallene er man allerede kommet langt. Hvis du vil læse mere om grænselandet, og den del af vores Danmarkshistorie, så besøg Grænseforeningens hjemmeside, Danmark med et globalt udsyn Mindretal og minoriteter Blandt os kulturmødeambassadører inddeler vi os i daglig tale i mindretal- og minoritetsgrupper. Vi er opmærksomme på at brugen af definitionerne generelt kan medvirke til en marginalisering, og arbejder derfor også i udgangspunktet ud fra en tilgang der hedder at alle kulturmødeambassadørerne er danskere. Men også noget andet.

4 København-Bonn erklæringen I 1955 ind gik Danmark og Tyskland en aftale kaldet København-Bonn erklæringen. I den blev der opstillet en række retningslinjer og rettigheder i forhold til de to mindretal på hver side af den dansk-tyske grænse. Et af de væsentlige kriterier er, at ingen offentlig myndighed har ret til at efterprøve den enkeltes sindelag. Minderheit ist wer will man bestemmer selv om man ønsker at være en del af mindretallet. Etnisk mindretal (Alloktone mindretal eller i daglig tale minoritet) Der findes ikke nogen alment anerkendt definition af etniske mindretal/minoritet. I Danmark betegner vi typisk ikke etniske danskere, som minoriteter med anden etnisk baggrund end dansk eller etniske minoriteter. I projektet foretrækker betegnelsen bindestregsdanskere (f.eks. dansk-syrier) når det er relevant vel at mærke for at anerkende begge identiteter. Det danske demokrati sikrer i princippet lige rettigheder. Men det fremmer også flertalsstyre, hvilket kan gøre en minoritets vilkår vanskelige, hvis ikke dens eksistens og politiske deltagelse sikres gennem anerkendelse, lovgivning og politisk praksis. Nationalstatsideologien fører f.eks. ofte til, at bestemte kulturelle fællestræk udnævnes til at være konstituerende for en stat, at de altså opfattes som en forudsætning for, at nationalstaten eksisterer. Det kan være et sprog, en religion, en fælles historie, normer eller endda ydre kendetegn, som opfattes som nationalstatens helt specifikke træk. Det kan føre til, at mindretal/minoritet udelukkes. I dag udgør danskere med minoritetsbaggrund ca. en tiendedel af den samlede danske befolkning. Etniske mindretal kan opstå af mange forskellige grunde; flygtninge, arbejdsrelateret, indvandring (f.eks. familiesammenføring). I Danmark har vi en tendens til at sætte lighedstegn mellem etniske mindretal og religiøse mindretal. Det gælder især det muslimske mindretal. Men her er det vigtigt at holde sig for øje at man godt kan være muslim og høre til flertalsbefolkningen og at man kan være flygtning fra Pakistan med en kristen baggrund. Etniciteten dækker over andet og mere end religion. Nationalt mindretal (Autoktone mindretal) I internationale konventioner er nationale mindretal defineret ved at have statsborgerskab i en nationalstat, men de føler sig sprogligt og kulturelt knyttet til en anden nation og/eller nationalstat. Derudover er der ofte en kvantitativ og en kvalitativ bestemmelse, da det både drejer sig om grupper i samfundet, som numerisk er i mindretal, og som samtidig adskiller sig fra majoriteten i etniske, sproglig, religiøs eller national henseende. Nationale mindretal har i udgangspunktet et andet nationalt tilhørsforhold end majoriteten. Man kan altså ikke tage for givet, at der er sammenfald mellem det der står i passet og den nationale identitet man bekender sig til. Nationale mindretal vil typisk være knyttet til to stater, nemlig den de bor i og den de føler sig beslægtet med. De nationale mindretal identificerer sig i høj grad med stedet/jorden, hvor de bor. De er typisk blevet et mindretal fordi den fysiske grænse af den ene eller anden grund er blevet flyttet. Det gælder f.eks. danskerne i Tyskland, ungarerne i Rumænien og tyskerne i Polen. I sidste ende er det dog op til den enkelte stat at anerkende en gruppe som et nationalt mindretal. I Danmark er det kun det tyske mindretal der går under nationalt mindretal. Officielt er dette på over mennesker, men det er ikke muligt præcist at angive, hvor mange individer der egentlig tilhører mindretallet (jvf. København-Bonn erklæringerne). Det danske mindretal Det danske mindretal har i næsten 150 år arbejdet for at bevare sproglige og kulturelle værdier knyttet til det danske. Man således i Flensborg og andre steder i Sydslesvig sagtens leve en stor del af sin hverdag på dansk OG på tysk. Her er danske børnehaver og skoler, danske biblioteker, et dansk aktivitetshus med kurser og værksteder og endda en dansk genbrugsbutik. Oplysninger fås i en dansk avis, og når man får brug for hjælp sidst i livet, kan man flytte ind på det danske alderdomshjem. I mange butikker bliver der også talt dansk, fordi de tilhører nogen fra det danske mindretal og fordi der er penge i grænsehandlen. Det skønnes at det danske mindretal i Tyskland udgør mennesker.

5 Integration versus assimilation Ved pluralistisk integration forstås en situation, hvor de etniske mindretal har mulighed for at bevare deres kulturelle særpræg, samtidig med at de indgår i flertalskulturen. Integrationen er en gensidig proces. Et samfund præget af pluralistisk integration vil udvikle sig flerkulturelt. Når et mindretal opgiver at holde fast i sin oprindelige kultur og lader sig opsluge af flertalskulturen kaldes det assimilation. Vælger mindretallet der imod at leve i sin egen kultur fuldstændig adskilt fra flertallet, eller forceres det af majoriteten, kaldes det segregation. Fortsæt dialogmødet hér På dialogmødet vil vi, med udgangspunkt i nogle udvalgte temaer og især med udgangspunkt i vores personlige fortællinger, gå i dialog om danskheden. Vi tilstræber at være konkrete og løsningsorienteret i løbet af dialogmødet, og forhåbentlig medfører vores møde med jer, at I, også efter mødet, inspireres til at bidrage med flere input. Vi ønsker ikke at det gode kulturmøde kun bliver ved snakken. Derfor opfordrer vi til fortsat dialog, og videreudvikling/formidling af redskaber og good practices. Dette foregår f.eks. på vores fanside, KMA, hvor vi også deler de pointer vi er kommet frem med på dialogmødet i dag, samt eventuelle billeder og videoer taget på mødet. Vi håber meget at se dig derinde. Hjælp os også meget gerne til at komme endnu mere ud over rampen, ved at anbefale os til jeres Facebookvenner (man skal søge på dialogmoeder (for at finde vores fanside), eller man kan finde et link til den på vores hjemmeside). Dialogen kan også fortsætte på vores hjemmeside, hvor vi blogger om kulturmøder, graenseforeningen.dk/ Litteratur: Mangfoldighed, magt og minoriteter (Krag 2007, Forlaget Samfundslitteratur) Grænseland krig og kulturmøde (Hermann, Jensen, Larsen, Vestergaard og Vonsbæk 2009, Columbus) Mellem adskillige grænser Nationale mindretal i Europa (Grænseforeningens årbog 2009)

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri.

Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri. Vedtægt for projekt Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift Indhold 1. Navn 2. Forankring og hjemsted 3. Formål, vision og værdier 4. Tidsramme, mål, succeskriterier og evaluering 5. Styregruppe

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.23 Grænseløs tillid For første gang er der nu tal på, at danskerne og tyskerne i grænselandet ligner hinanden mere end danskere og tyskere

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Overblik. Slides 3-4: Introduktion. Slides 5-9: Mindretallenes Hus. Slides 10-16: Mindretal i Tyskland. Slides 17-20: Mindretal i Europa

Overblik. Slides 3-4: Introduktion. Slides 5-9: Mindretallenes Hus. Slides 10-16: Mindretal i Tyskland. Slides 17-20: Mindretal i Europa MINDRETALLENES HUS Overblik Slides 3-4: Introduktion Slides 5-9: Mindretallenes Hus Slides 10-16: Mindretal i Tyskland Slides 17-20: Mindretal i Europa Slides 21-23: Afsluttende del 3/23 Introduktion Det

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD Kære forælder Velkommen som forældrerådsrepræsentant i dit barns institution. Som Rådmand for Børn og Unge vil jeg gerne takke for dit engagement i forældrerådet

Læs mere

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 1 Tre større forskningsprojekter: Om etniske minoritetsbørns

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug) Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,

Læs mere

ROADTRIP TIL EN NY DANMARKSHISTORIE. At forme fortællingen om Danmarkshistorien, sådan at vi alle ser os som en del af den ikke mindst vores børn.

ROADTRIP TIL EN NY DANMARKSHISTORIE. At forme fortællingen om Danmarkshistorien, sådan at vi alle ser os som en del af den ikke mindst vores børn. ROADTRIP TIL EN NY DANMARKSHISTORIE FORMÅL At forme fortællingen om Danmarkshistorien, sådan at vi alle ser os som en del af den ikke mindst vores børn. Hvad er Danmark? Hvem er danskerne? Er alle der

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det

Læs mere

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90.

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 25 1220København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Sydslesvigudvalgets projekttilskud

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Sydslesvig en spændende melodi Tænker jeg på Sydslesvig om natten, ligger jeg

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere