Sagsnr A Sagsbehandler Mette Thiim Dato Revideret /

Transkript

1 Sagsnr A Sagsbehandler Mette Thiim Dato Revideret / Opfølgning på Strategiplan 2015 Nedenstående udgør opfølgningen på Direktionens strategiplan Opfølgning sker i februar/marts, ved budgetkontrollen pr og en slutopfølgning i november/december. Opfølgning foretages ved at udfylde nedenstående skema. I kolonnen med overskrifterne måles hvordan/opnås gennem og Opgave og deadline skrives en tekstmæssigt opfølgning. Ved hver opfølgning skrives en overskrift - eksempelvis Juli 2015, så den enkelte opfølgning fremstår klart. Kolonnen vedrørende status skal alene indeholde smileysymbolerne (se nedenfor). Opgave og deadline: Her beskrives de konkrete tiltag, som sættes i værk for at opnå resultatet samt, hvornår de skal være gennemført. Opgaven opdeles i delopgaver, hvor det er muligt, så der kan laves milepæle for de forskellige delopgaver. Dermed kan opgavens fremdrift følges. Hvis der sker ændringer i løbet af året i forhold til, hvad der stod ved indgangen til året så tilføjer man til teksten. Der rettes ikke i teksten i opgavefeltet i løbet af året, der sker kun tilføjelser. Status: Der anvendes følgende smiley-skala ved opfølgningen: Opfølgning undervejs i 2015 Kolonnen vedrørende Centerchef/kontaktperson er forudfyldt med angivelse af ansvarlig centerchef. Ved tværgående ansvarsområder er der angivet 2 eller flere centerchefer. Centerchefen kan endvidere angive kontaktperson til opgaven, fx en projektleder. Vejledning til at udfylde skema: Måles hvordan / opnås gennem: Angiv hvordan opfyldelsen af det konkrete formål/effekt dokumenteres. Beskriv desuden hvilke tiltag som understøtter opfyldelse af formål/effekt. Det kan være i form af projekter, initiativer, det daglige arbejde m.v. Resultatet forventes nået. Tidsplanen forventes holdt. Resultatet forventes i alt overvejende grad nået. Tidsplanen forventes i alt overvejende grad overholdt. (Forsinkelsen er mindre end 3 måneder) Resultatet forventes ikke nået Tidsplanen forventes ikke holdt. Mål ændret Der kan dermed ikke følges op på målet. Kommentarer: Hvis der anvendes røde eller gule smileyer, skal der kortfattet kommenteres på målopfyldelsen. Hvis der anvendes mål ændret skal det beskrives, hvem/hvorfor målet er ændret (ekstern ændring, politisk godkendelse) 1

2 Indsatsområde: Uddannelse fra barn til voksen Indsatsejer: Per B. Christensen Tema 2: Uddannelse Formål/effekt Måles hvordan/opnås gennem Resul tater 1. Overgangen mellem dagtilbud og folkeskole skal styrkes, fordi den læring, der foregår i dagtilbud er af helt afgørende betydning for børnenes efterfølgende læring Alle institutioner og skoler samarbejder om overgang med fokus på at sikre, at den læring, som børnene har erhvervet i daginstitutionen, fortsætter i skolen, og at daginstitutionerne arbejder med fokus på sproglig udvikling i forhold til de krav, der er til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Når børnene forlader daginstitution bliver der på hvert barn udarbejdet et kompetencehjul som sikrer at viden om barnets kompetence videregives til skolen, så de har et fundament at arbejde videre med. Status Tidsplan Centerchef/ Kontaktperson Johnni Helt og 2. Samarbejdet og overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser skal styrkes, med det formål at flere skal i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover skal hver skole i samarbejde med institutionerne udarbejde en model for, hvordan de vil arbejde med brobygning med baggrund i det godkendte brobygningsmateriale. : Vi er i en proces for at kvalificere overgangene, og vi vil først være i mål ultimo Der er målet at skabe en kanon for brobygningen og sætte relevante kompetencer i spil mellem de to områder. I andet kvartal af 2015 nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne i Næstved Kommune, UU og skoleledere med udskolingsansvar i folkeskolen. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til, hvordan overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan styrkes, således tiltagene kan blive implementeret fra skoleåret 2016/2017. Det kan overvejes om arbejdsgruppen skal bestå af de samme deltagere, som sidder i årshjulgruppen (Uddannelse-til-Allegruppen). Det kan desuden overvejes, hvorvidt gruppens arbejde og tiltagene skal brandes under virtuelt campus. 2

3 3. Folkeskoleelevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøven 2015 skal ligge på eller over landsgennemsnittet. Slutopfølgning Arbejdsgruppen bliver nedsat primo feb som en del af de 5 mål, der er etableret på folkeskoleområdet. Gruppen nedsættes i forbindelse med det femte mål (overgang til ungdomsuddannelserne) Karaktergennemsnit ved afgangsprøven 2015 for de enkelte folkeskoler i Næstved Kommune dokumenteres i kvalitetsrapporten i forhold til landsgennemsnittet i jf. bekendtgørelse herom. Første gang i foråret Alle skoler arbejder fokuseret med folkeskolereformens krav om kvalitetsløft gennem nye og mere varierede undervisningsformer. Der er fokus på læringsprogression bl.a. gennem anvendelse af faglige og nationale test og ved anvendelse af læringsplatform, der kan støtte undervisningens tilrettelæggelse og evaluering målrettet den enkelte elevs behov. Slutopfølgning Fra kvalitetsrapporten for 2015: Resultaterne i de bundne prøver har i den sidste treårige periode ligget under landsgennemsnittet, som har været henholdsvis 6,7 6,7 og 7,0. Det ses af graferne i kvalitetsrapporten, at der er store forskelle skolerne imellem. I tallene indgår også resultaterne af prøverne i skolernes specialklasser. Ikke alle skoler har specialklasser, og antallet af specialelever varierer fra skole til skole. Dette kan være med til at give den store forskel. I forhold til karaktergennemsnittet i dansk og matematik ligger skolernes resultater også her under landsgennemsnittet. De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet 0,1 til 0,3 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2014/2015 var det 0,5 i dansk og 0,6 i matematik. Alt i alt har skolerne samlet set i 2014/2015 præsteret dårligere resultater i afgangsprøverne end de to foregående skoleår. Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at 3

4 følge op på, om eleverne opnår et forventeligt fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Det ses af tabellerne i kvalitetsrapporten, at de fleste skolerne præsterer inden for det, der forventes ud fra elevernes sociale baggrund. Tallene i tabellen er skolernes gennemsnit for alle bundne prøvefag. Der kan således være signifikante forskelle på enkelte fag på den enkelte skole. Forvaltningen følger resultaterne for de enkelte fag og drøfter dette med skolerne ved den årlige feedbacksamtale. Samlet set viser den socioøkonomiske reference, at set over den treårig periode 2012/ /2015 er der fire skoler, der præsterer signifikant anderledes end forventet ud fra deres elevers sociale baggrund. Lille Næstved Skole præsterer over det forventede og Borup Ris Skolen, Kalbyrisskolen og Sjølundsskolen præsterer under. 4. Trivselsmålinger/kommunale sundhedsprofiler på skolerne viser øget trivsel/sundhed Varierede undervisningsformer, undervisning tilrettelagt efter den enkelte elevs behov samt bevægelse i undervisningen skal medvirke til øget trivsel blandt eleverne. # # Der gennemføres en årlig trivselsmåling kombineret med sundhedsprofil. Udviklingen i trivselsmåling/sundhedsprofil dokumenteres fremadrettet. Sundhedsprofilerne er efter aftale ikke gennemført. Det er hensigten, at de fremadrettet gennemføres umiddelbart i forlængelse af trivselsmålingerne. 5. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt ved de nationale test 6. Inklusionen i almindelige tilbud skal øges og komme til udtryk ved en nedgang i brugen af specialtilbud Gennemføres med udgangspunkt i det generelle faglige løft, som udmøntes gennem folkeskolereformen på alle skoler. Måles ved de årlige nationale test. Kan endnu ikke måles, da resultaterne ikke kendes. Varierede undervisningsformer, undervisning tilrettelagt efter den enkelte elevs behov samt bevægelse i undervisningen skal medvirke til øget trivsel og inklusion blandt eleverne. Skolerne udvikler fortsat nye og inkluderende undervisningstilbud. 4

5 7. Opfyldelse af regeringsmålsætningen, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Opgøres som resultat af de årlige visitationer og revisitationer som en procentdel visiterede elever af den samlede elevgruppe. Udviklingen i brugen af specialtilbud dokumenteres. Tallet af inkluderede elever i Næstved Kommune steg fra 1/ til 1/ fra 92,2 til 93,6 Målet var: 93,6 % Opgørelse fra er: 93 % (taget fra LIS) Gennemføres med udgangspunkt i det generelle faglige løft, som udmøntes gennem folkeskolereformen på alle skoler. Overgangsfrekvenserne opgjort af UUSS viser, at alle elever fra folkeskolen begynder en ungdomsuddannelse eller et uddannelsesforberedende forløb, og at opfølgning på frafald medfører optagelse på anden relevant uddannelse. Langtidseffekt vises gennem statistik fra UUSS. Opfølgning marts 2015: Man kan ikke måle 95%-målsætningen gennem ovenstående. 95%-målsætningen måles gennem profilmodellen. Profilmodel 2013: Det fremgår, at 92,3 % af ungdomsårgang 2013 i Næstved vil have mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt grundskolen. I profilmodel 2013 ligger Næstved godt i forhold til resten af Sjælland, men halter efter en del af de sammenlignelige kommuner i Jylland. Profilmodel 2014: 92,6 af ungdomsårgang 2014 i Næstved vil have mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt grundskolen. Der er sket en stigning på 0,3 % fra profilmodel 2013 til 2014, men Næstved er forsat ikke op på 95 %-målsætningen. I profilmodel 2014 lægger Næstved nu på niveau med resten af Sjælland (Flere kommuner i resten af Sjælland har forbedret sig). Næstved halter forsat efter en del af de sammenlignelige kommuner i Jylland. 5

6 8. Uddannelsesniveauet i Næstved Kommune skal højnes målsætningen er et registrerbart løft indenfor en 5-årig periode. Der laves en base-line måling med udgangspunkt i 2014, hvor uddannelsesniveauet i Næstved dokumenteres gennem hhv. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets profilmodeller. Endvidere søges der om muligt oplysninger på Næstved Kommunes evne til at understøtte mønsterbrydere. Der vil herefter årligt blive fulgt op på identiske data for at følge og dokumentere udviklingen. # Se tekst for forkla ring # Se tekst for forkla ring Per B. Christensen / Mette Thiim Opfølgning marts 2015: Der er udarbejdet baseline måling af uddannelsesniveau i Næstved Kommune Uddannelsesniveauet i Næstved Kommune, sammenlignelige kommuner (K5), samt regionalt og national er opgjort ved tal fra Danmarks Statistik. Målingen viser, at Region Sjælland samlet set ligger under landsgennemsnittet, hvad angår uddannelsesniveau. Dertil er uddannelsesniveauet i Næstved under det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Region Sjælland. Men det er værd at bemærke, at Næstved har mange borgere med hhv. erhvervsuddannelse, samt kort- og mellemlang videregående uddannelse. Undervisningsministeriets profilmodel viser, som anført ovenfor, at Næstved kommune ikke når målsætningen om 95 % af en årgang med en ungdomsuddannelse. Men både målsætningen om 60 % med en videregående uddannelse og 25 % af en årgang med en lang videregående uddannelse er opfyldt for Næstveds vedkommende. Hvad angår evne til at understøtte mønsterbrydere udmærker Næstved Kommune sig i forhold til de øvrige kommuner i Region Sjælland ifølge analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd. Samlet set forestår der dog en opgave ift. at løfte uddannelsesniveauet i Næstved. Opfølgning juni 2015 Opfølgning vil blive foretaget på årsbasis, jf. beskrivelse af opgaven. Slutopfølgning Tallene i tabellen nedenfor viser højeste gennemførte uddannelse 6

7 for borgere i Næstved, set i forhold til landsgennemsnittet. Index Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU BACH LVU Ph.d. lands NK NK Danmarks Statistik har ændret i opgørelsen fra 2014 til 2015, hvorfor gymnasial i 2015 er inkl. erhvervsgymnasial, som tidligere var udskilt selvstændigt. Tabellen viser en indexberegning, hvor landsgennemsnittet er sat til index=100, og Næstved Kommunes uddannelsesniveau beregnet herudfra. Tallene viser et relativt stabilt uddannelsesniveau i Næstved fra 2014 til 2015, hvilket er forventeligt. Målet er angivet som 5-årigt, hvorfor det endnu ikke er relevant at angive en vurdering på målopfyldelsen. Bemærk, opgørelsesmetoden videreføres ikke fremadrettet. Resultater i strategiplan Opgave og deadline Resul tater 9. Der skal sættes mål for arbejdet med sprogudvikling på dagtilbudsområdet Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra CDA og CUD, der udarbejder en analyse af sprogindsatserne på dagtilbudsområdet. Arbejdsgruppens arbejde forventes afsluttet ved udgangen af november De mange initiativer, der allerede er i gang, er blevet synliggjort, og der arbejdes videre med kvalificering af disse i dagtilbuddene. Derudover er der peget på en række anbefalinger, som kan opkvalificere arbejdet yderligere: Samarbejdet mellem CUD, CDA og talehøreteamet intensiveres og der udarbejdes en procedure for dette. Der skabes et kommunalt netværk for sprogansvarlige, hvor der afholdes et årligt netværksmøde mellem repræsentanter fra dagtilbuddene og læsevejlederne. Derudover arbejdes der fortsat med implementering af Tidsplan Centerchef/ kontaktpers on Johnni Helt/Bente Bækvad 7

8 sprogpakkens metoder, via kurser og sprogforløb i de enkelte dagtilbud. Medio 2015 skal der være udarbejdet en procedure for samarbejdet mellem CUD, CDA og talehøreteamet. Inden udgangen af 2015 skal der være nedsat et kommunalt netværk for sprogansvarlige Ved udgangen af 2015 skal der være afholdt 2 kurser for sprogansvarlige medarbejdere på dagtilbudsområdet. 10. Folkeskolereformen er under implementering. I 2015 skal der følges op med ledelsesmæssigt fokus på realisering af de ønskede resultater 11. Der skal udvikles nye undervisningsformer i både folkeskolen og i ungdomsuddannelserne med det formål at fastholde eleverne samt udvikle elevernes engagement og glæde ved at gå i skole Opfølgning juni 2015 Arbejdet med at udarbejde procedure for samarbejdet er blevet forsinket, men forventes at være afsluttet ved udgangen af august Tidsplanen for de øvrige tiltag forventes overholdt. Det samlede mål for 2015 er opnået, og der arbejdes fortsat i 2016 med at kvalificere den sproglige indsats på dagtilbudsområdet bl.a. via det tværfaglige samarbejde mellem CDA - CDU og CBU. Der henvises til krav om kvalitetsløft i folkeskolereformen, i bek. om kvalitetsrapporten, mål i direktionens strategiplan, skolernes selvforvaltningsaftaler og skolechefens resultataftale. Opfølgning sker gennem kvalitetsrapporten og den årlige feedbacksamtale samt LUS mellem skolechef og skoleleder. Opfølgning marts 2015 Opfølgninger sker som nævnt ovenfor i kvalitetsrapporten og ved feedbacksamtalerne, der først finder sted senere på året. I foråret 2015 udarbejdes i folkeskolen status over nye undervisningsformer gennem en kvalitativ og/eller kvantitativ analyse, der indeholder både elev- og lærervurderinger af betydning for faglige resultater og trivsel. Analysens resultater anvendes som udgangspunkt for fortsat udvikling af undervisningsformerne i folkeskolens undervisning i skoleåret 2015/16 og danner baggrund for drøftelser med 8

9 12. Der skal indgås samarbejdsaftaler med relevante partnere om henholdsvis EUD10 og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) uddannelserne skal implementeres fra aug Økonomisk bevægelse fra specialundervisningsområdet til almenområdet ungdomsuddannelserne om anvendelse af erfaringerne på ungdomsuddannelserne. Analysens resultater er endnu ukendte. Når der er truffet beslutning om placering og drift af EUD10 i slutningen af 2014 enten som nu med udgangspunkt i kommunens eget 10. klassetilbud, evt. i samarbejde med Ungdomsskolen og med samarbejde med erhvervsskolerne i min. 30 % jf. bekendtgørelsen, eller med baggrund i en samarbejdsaftale mellem Næstved Kommune og en af erhvervsskolerne eller alle 3 erhvervsskoler sammen om driftning af EUD10 - skal der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende skole. CUD afholder opfølgningsmøder med pågældende skole i løbet af første kvartal EUD10 udbydes pr. 1. august Der er ansøgningsfrist til KUU d. 24. nov Ultimo januar 2015 giver Undervisningsministeriet svar på ansøgningen. Kommunerne er ikke udbyder af KUU, men idet Ungdomsskolen i Næstved Kommune er en del af KUU-samarbejdet er Næstved Kommune herigennem en del af samarbejdet. Næstved Ungdomsskole giver løbende status på KUU-samarbejdet, og KUU er løbende på dagsordenen i Næstved Uddannelsesråd. Næstved Unge Center og Produktionsskole har påtaget sig tovholderfunktionen og afsender ansøgning til Undervisningsministeriet. KUU udbydes pr. 1. august Det endte med, at Næstved Ungdomsskole ikke blev en del af KUU, derfor har Næstved Kommune som sådan ikke nogen aktie i KUU. Gennem fortsat udvikling af inkluderende indsatser i almenområdet tilbageføres resurser fra specialundervisningsområdet til almenområdet. Måles gennem den skærpede budgetkontrol på specialundervisningsområdet og gennem de månedlige # # / Annemette Smedegaard Pedersen og Stine Brandt Jørgensen 9

10 14. Uddannelsesudbuddet i Næstved, både i form af antal studiepladser og antal studieretninger, øges. økonomirapporteringer samt opfølgning herpå. Der er stadig skoler, der ikke er lykkedes hermed, men mange skoler inkluderer i langt højere grad end tidligere (inklusionen er øget med 1,4 % på et år), hvilket generelt flytter penge fra specialtil almenområdet. Arbejdet med at tiltrække flere studiepladser til Næstved udøves løbende ved dialog med uddannelsesinstitutioner og ministerium og gennem deltagelse i den offentlige debat. En beslutning om campus-dannelse forventes i efteråret 2015 og vil medvirke til at gøre Næstved yderligere attraktiv som uddannelsesby. Målet for 2015 er at opnå tilsagn om opstart af som minimum én ny uddannelsesretning til Næstved. Opfølgning marts 2015 Der er i første kvartal 2015 indgået fornyet rammeaftale med RUC og DTU. Styregruppen har færdiggjort en ny rammeaftale med RUC og DTU. Målet om at tiltrække uddannelsesmoduler til Næstved indgår i handleplanen, men hæmmes aktuelt af bl.a. reduktioner på RUC. Opfølgning juni 2015 VUC Storstrøm har truffet beslutning om at være first mover på Campus Næstved. VUC Storstrøm ønsker at bygge nyt domicil indenfor rammerne af de fælles campusplaner. De øvrige uddannelsesinstitutioner er positivt stemte overfor dette. Processen vil blive tilrettelagt i andet halvår af Slutopfølgning 2016 Målet er ikke opfyldt, som det er formuleret i strategiplanen ved årets start i Men set i sammenhæng med den tilpasning landets uddannelsesinstitutioner er igennem først ift. uddannelsespladser på de enkelte studier og dernæst set ift. de udmeldte besparelser, må konklusionen være, at ingen lukkede studiepladser i Næstved i 2015 er det bedst mulige opnåelige resultat. Derfor en gul og ikke en rød smiley. Per B. Christensen / Mette Thiim 10

11 Der arbejdes fremadrettet fortsat med en tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne repræsenteret i Næstved. Og Næstved Kommune understøtter fortsat en fælles campusdannelse ved Munkebakken. 11

12 Overblik over status på arbejdet med at opfylde punkterne i budget 2015 Nr. Mål STATUS Resultat Tidsplan April Juli dec april Juli dec 1. Overgangen mellem dagtilbud og folkeskole skal styrkes 2. Samarbejdet og overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser skal styrkes 3. Karaktergennemsnit ved afgangsprøven 2015 skal ligge på eller over landsgennemsnittet 4. Trivselsmålinger/kommunale # # sundhedsprofiler på skolerne viser øget trivsel/sundhed 5. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt ved de nationale test 6. Inklusionen i almindelige tilbud skal øges % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse 8. Uddannelsesniveauet i Næstved # # Kommune skal højnes 9. Sprogudvikling på dagtilbudsområdet 10. Folkeskolereformen er under implementering. 11. Nye undervisningsformer i folkeskole og i ungdomsuddannelserne 12. Der skal indgås samarbejdsaftaler # # om EUD10 og KUU 13 Økonomisk bevægelse fra specialundervisningsområdet til almenområdet 14. Uddannelsesudbuddet i Næstved øges. 12

13 13