Innovation, Science og Inklusion Slutrapport af ISI 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015"

Transkript

1 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015

2 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at få flere til at vælge en naturfaglig ungdomsuddannelse på sigt. Projektets delmål var, at de deltagende elever skulle opleve en forbedret naturfagsundervisning, der styrkede deres naturfaglige og innovative kompetencer, og at de deltagende skolers naturfaglige kultur og profil blev synliggjort. Midt i projektet ændredes projektets fokus på integration sig til at handle om inklusion, men dette påvirkede ikke evalueringskonceptet markant. Målsætning blev omsat i evalueringen til følgende succeskriterier: 1. De deltagende elevers innovative og naturfaglige kompetencer skulle forbedres. Succeskriteriet var, at gennemsnitligt 60 % af eleverne fik forbedret hver af disse kompetencer signifikant. 2. De deltagende læreres evner og tillid til at arbejde med innovation i undervisningen skulle øges. Succeskriteriet var, at gennemsnitligt 60 % af lærerne oplevet en signifikant forbedring. 3. Den gældende undervisningspraksis skulle blive mere elevstyret og undersøgende, og der skulle indføres en praksis med systematiske klasserumsobservationer foretaget af lærerne selv, hvor de periodisk sammen vurderede hinandens undervisning. Her var forventningen at mindst 60 % af klasserne gennemførte et relevant forløb om året. 4. Skolernes skulle vise målbare tegn på at blive mere som professionelle læringsfællesskaber som udtryk for, at skolekulturen havde udviklet sig i positiv retning. 5. Dertil kom, at evalueringen ville undersøge, om det var lykkedes at få flere af ISIeleverne til at vælge naturfaglige ungdomsuddannelse end tidligere klasser. Evalueringen Evalueringen benyttede årlige spørgeskemaundersøgelser, interviews, dokumentanalyser og feltobservationer på de involverede skoler og ved større begivenheder i projektet. Undersøgelserne var således en blanding af kvantitative og kvalitative tilgange rettet mod at skabe et helhedsbillede af udviklingen. Det var hensigten at følge processen på forskellige niveauer fra den enkelte elev til udvikling af de fem skoler i kommunen. På denne måde kunne evalueringen både følge projektets målsætning, men også indfange væsentlige faktorer, som ikke indgik i denne. Dette blev gjort for at synliggøre uventede resultater og afledte effekter. Både de faste spørgeskemaundersøgelser og de kvalitative undersøgelser blev også brugt til at justere projektets aktiviteter undervejs. 2

3 Der blev gennemført 11 separate spørgeskemaundersøgelser, over 20 skolebesøg og mere end 120 interviews over 4 år. Vi fulgte mere end 310 elever fordelt på 11 klasser fra eleverne gik i 6. klasse og til de tog afgangsprøven i 9. klasse. I alt deltog mere end 70 lærere fordelt på de 5 skoler i projektet. Da der var markante udskiftninger af elever og lærere undervejs i projektet, var det ikke meningsfuldt at betragte eleverne eller lærerne som den samme gruppe over tid. Dermed blev succeskriterierne baseret på en signifikant stigning blandt 60 % af de to grupper meningsløse. I stedet blev der foretaget forskellige nuancerede analyser for at lede efter signifikante resultater inden for hver gruppe. Resultater De kvantitative succeskriterier blev suppleret med kvalitative analyser af processen over tid. Disse data blev analyseret tematisk og fremlagt kronologisk for at give et fyldigt billede af den underliggende udvikling på hver af skolerne. Samlet set har evalueringen fundet frem til følgende resultater: - Elevernes naturfaglige kompetencer steg ikke signifikant i forhold til afgangsprøven, men i lærernes vurdering var elevernes gennemsnitlige naturfaglige kompetencer steget med 31 %. Disse resultater kan bl.a. forklares med, at lærernes vurdering af elevernes naturfaglige kompetencer var baseret på en forståelse af faglighed, som udviklede sig undervejs i projektet, efterhånden som eleverne opnåede generiske kompetencer såsom samarbejde, selvstændighed, formidlingsevne, problemløsning og en øget selvtillid. - Elevernes innovationskompetence steg markant i lærernes opfattelse (op til 45 %), men slet ikke ifølge eleverne selv. Forklaringen på dette synes at være manglende feedback til eleverne, som derfor ikke var bevidste om, at de havde udviklet sig relativt i forhold til de andre elever på skolerne. De kvalitative undersøgelser synliggjorde, at eleverne udviste mange forskellige former for læringsudbytte, som passede til Folkeskolens tværgående tema Innovation og entreprenørskab og internationale policy rapporter om fremtidens arbejdsstyrke (såkaldte 21st century skills ). - ISI-elevernes præference for naturfagene i forhold til andre fag var markant højere (63 %) end elever i en tidligere national test (47 %). Dette blev underbygget af de kvalitative undersøgelser, som pegede på, at eleverne med tiden blev mere og mere motiverede for 3

4 naturfagsundervisningen. Dertil kom at ISI-metoden syntes at kunne medvirke til at inkludere flere elever uden at påvirke ellers dygtige elever negativt. - Lærernes syntes ikke selv, at de havde udviklet deres evne til at arbejde med innovationsorienteret undervisning ifølge målinger af deres self-efficacy. Dette stod i skarp kontrast til observationerne af, at lærerne gennemgik en klar ændring i deres tilgang til innovation i undervisningen og de relaterede aspekter af undervisningen, såsom hvorvidt innovation blev en integreret del af lærernes normale undervisningspraksis. Den bedste forklaring på dette resultat er, at i takt med at lærernes tilgang til innovation i undervisningen ændrede sig, oplevede lærerne at skulle mestre nye udfordringer, hvorfor de overordnet set ikke vurderede, at de blev bedre til at gennemføre innovationsorienteret undervisning. - Lærerne gennemførte hvert år innovationsforløb, som efterhånden blev mere og mere kompetencemålsstyret. Men det var først i projektets sidste år, at lærerne begyndte at vise udbredte tegn på at foretage systematiske opsamlinger af elevernes læringsudbytte (gennem aktionslæring). En af forklaringerne på dette var, at lærernes læringsopfattelse i starten gjorde det svært for dem, at italesætte de kompetencer, som eleverne udviklede. En anden forklaring var, at lærerne først sent gennemgik efteruddannelse omkring målstyret undervisning. - Skolernes udviklede sig ikke bemærkelsesværdigt som professionelle læringsfællesskaber på trods af store fluktuationer fra år til år og skole til skole. Fluktuationerne kunne delvist forklares ud fra de kvalitative data. H. C. Andersen Skolen lå gennemgående signifikant højere end de andre skoler, hvilket antydede, at skolen havde en højere kapacitet for udvikling, og dette kunne delvist bekræftes med de kvalitative data. - Det var ikke nogen stigning i antallet af elever, som havde valgt en ungdomsuddannelse set ud fra uddannelsesstatistikken, men mange elever vælger ikke ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, så en reel undersøgelse af dette kan heller ikke gennemføres på nuværende tidspunkt. Elevernes egne opgørelse af, hvor mange, der ville søge mod gymnasiet (31 %) var lavere end det faktuelle tilmeldingstal (45 %). 21 % angav, at de gerne ville have et job inden for naturvidenskaben, hvilket blev betragtet som forholdsvis højt. - Alle skolerne havde opnået forankring af forskellige dele af projektet, men der var også fortsat udfordringer med at fastholde andre aspekter såsom virksomkontakten og videndeling med kollegaerne. 4

5 Konklusion På bagrund af ovenstående vurderes det, at ISI 2015 været en succes i forhold til de opstillede mål. På trods af, at de konkrete succeskriterier for lærere og elever viste sig ikke at være meningsfulde, så var der relevante målbare resultater at finde på alle de forskellige niveauer i undersøgelsen. Den eneste undtagelse var tilgangen til ungdomsuddannelserne, hvor der vil gå flere år, får en reel undersøgelse af optaget vil være meningsfuld. Data fra de kvalitative undersøgelser underbyggede og forklarede nogle af kvantitative fund. Disse undersøgelser afgjort de mest informative for konklusionerne, da der var mange udfordringer forbundet med de kvantitative undersøgelser. De kvalitative undersøgelser pegede i øvrigt på flere positive resultater, som lå ud over projektmålene. ISI 2015 har givet anledning til en række indsigter, som lå ud over selve projektet. Projektet har demonstreret, at lærernes forståelse af faglighed og læring bliver udfordret af at tænke innovation ind i undervisningen. Desuden viste der sig mønstre i, hvordan lærerne udviklede deres tilgang til innovation på tværs af skolerne fra at handle om undervisning for innovation til undervisning gennem innovation. Denne udvikling tog flere år frem mod institutionalisering af nye og meningsfulde måder at arbejde med innovation på. Takket være den lange projektperiodevar det muligt at følge de komplekse mekanismer, som til tider vanskeliggjorde udviklingen af praksis. De fyldige beskrivelser af alle de faktorer, som kan spille ind i udviklingsprocessen bør give anledning til at tænke langsigtet og helhedsorienteret, hvis man ønsker at opnå vedvarende resultater. Et andet utilsigtet udbytte af projektet har været udviklingen af en didaktisk model for skoleudvikling. Modellen beskriver, hvorfor projektet fra starten var tænkt ud fra et helhedsperspektiv, der løbende sammenholdt udvikling på forskellige niveauer fra elevernes læring til udvikling i kommunen. Dette har været et af de grundlæggende principper bag designet af ISI 2015 og utvivlsomt en af forklaringerne bag projektets succes. Modellen kan tjene som et redskab til refleksion for lærere, skoleledere, forvaltningsrepræsentanter mm. i andre udviklingsprojekter. ISI 2015 er nu afsluttet, men flere af de læringsprocesser, som blev sat i gang i projektet, lever videre hos lærerne, på skolerne, i kommunen, og forhåbentligt også hos eleverne. Vi ved desværre ikke meget om elevernes udbytte siden de forlod 9. klasse, men evalueringen tyder på, at de takket være ISI-metoden er bedre rustet til at møde en kompleks og udfordrende verden end de fleste af deres jævnaldrende. 5

KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI)

KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI) KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI) Projektet er gennemført i samarbejde mellem Industriens Fond, Danish Science Factory og Odense Kommune. Refleksioner fra fem skoler Jeg

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet

Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Forord Denne rapport er kulminationen af 5 års arbejde. Mange har været involveret i arbejdet med

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Hvad har vi lært af ISI2015?

Hvad har vi lært af ISI2015? Hvad har vi lært af ISI2015? ft her rter uden stilling punktpå brug rykning venstrekst uden stilling, mindsk ng ndre ns navn og dato : En helhedstænkning gennem projektet Kommunen brugte erfaringerne som

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013

Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013 Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013 af sidste års mål (2012) Mål A Vi har i 2012 ønsket at arbejde med de narrative metoder og få dem implementeret i vores praksis. en har været yderst

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Danish Science Factory

Danish Science Factory Danish Science Factory 9 november 2015 1 Afslutningskonference 2015 Hvem jeg er, og hvad jeg skal Knud-Erik underviser i dansk, biologi, geografi og idræt i udskolingen på Provstegårdskolen i Odense Har

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

- i Københavns Kommune

- i Københavns Kommune - i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Workshoppens program

Workshoppens program Sciencesamarbejdemellem Grundskole og Erhvervsuddannelser http://ntsnet.dk/sge Folkeskolelærer Christina Madsen, Frederiks skole, Viborg kommune Folkeskolelærer Jørn Lauridsen, Bakkeskolen, Fredericia

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Spor 1-Inklusionsindsatsen Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx] [fx Eksamensresultat hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] [fx Eksamensresultat hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] [fx Eksamensresultat hhx/htx] 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser: På baggrund af skolens eksamensresultat sammenlignet med eksamensresultatet på landsplan

Læs mere

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Hej! Jeg hedder Maria, er 15 år gammel og afsluttede før sommerferien 9. klasse på Hørsholm skole. Jeg arbejder til dagligt frivilligt på fuld

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud

Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud Science didaktik i Hillerød Kommunes dagtilbud 07-09-2015 Oplægget vil tage udgangspunkt i: Hvordan vi startede arbejdet med science didaktik i Hillerød Kommune Hvorfor science didaktik / hvad er science

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start

Læs mere

Den Røde Tråd. Evalueringsrapport 2013. Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K

Den Røde Tråd. Evalueringsrapport 2013. Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Den Røde Tråd Evalueringsrapport 2013 Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle ØSTER VOLDGADE 3 1350

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere