Nyt bygningsreglement giver større frihed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt bygningsreglement giver større frihed"

Transkript

1 FORSK18 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut Oktober 2005 Indsats mod svigt i Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon eksisterende byggeri Behov for mere systematisk viden om sikkerhedsrisici i den bestående bygningsmasse. 2 sbi@sbi.dk Redaktionen sluttet 26. sept Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Bjørn Axelsen (bja@sbi.dk) Gusta Clasen (gsc@sbi.dk) Pia Dyregaard (pkd@sbi.dk) Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Poul Fenger Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via eller e-post til forsk@sbi.dk. Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Funktionskrav i stedet for minimumskrav vil fremme byggeriets kvalitet. Det højisolerede glashus i Egebjerggård er et eksempel på et højloftet boligbyggeri med store vinduesarealer. Nyt bygningsreglement giver større frihed Sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen forbereder SBi det ny bygningsreglement, som vil træde i kraft i Målet er at der bliver større frihed, f.eks. for arkitekter med utraditionelle ideer. Samtidig skal det nye reglement fremme kvaliteten af byggeriet. Der findes i dag to bygningsreglementer: Et for erhvervs- og etagebyggeri, og et andet for småhuse. De vil blive lagt sammen til ét reglement. Planen er at de mange krav i de nuværende bygningsreglementer skal reduceres til færre og mere overordnede funktionskrav. Ordet funktionskrav henviser til at man stiller krav om hvad bygningen skal kunne, snarere end at stille krav om brug af Foto: Morten Kjærgaard Nyt SBi-program til energiberegninger SBi har udviklet et nyt pc-værktøj som skal hjælpe de projekterende med at opfylde de nye energikrav i bygningsreglementerne. 3 Friarealer forsømmes Kommunerne har undladt at følge kvarterløftindsatsen op med vedligeholdelse af de nye grønne anlæg. 4 Flere indvandrere i almene boligområder Andelen af indvandrere i almene boliger er næsten fordoblet de seneste 10 år. 4 specifikke løsninger. Vi ønsker at sætte fokus på kvalitet. I dag bliver bygningsreglementets minimumskrav ofte brugt som en standard for hvordan man skal gøre, forklarer seniorforsker Birgitte Dela Stang fra SBi. Som eksempel nævner hun at mange parcelhuse kun lige akkurat overholder bygningsreglementets krav om en rumhøjde på mini- Tjek dit elforbrug Nu bliver det muligt at sammenligne ens eget elforbrug med andres for at se om man ligger i den pæne ende eller ej. 5 Aktuelle udgivelser Nedstyrtningsfare ved murværk Nyt SBi-program til energiberegninger Friarealer forsømmes Flere indvandrere i de almene boligområder Selvstyrende byggepladser giver større indtjening og bedre kvalitet Tjek dit elforbrug Digitale muligheder i byfornyelsen Politiske bud på udviklingen i byggeriet Læs mere om udgivelserne på bagsiden mum 2,3 meter, selv om en højere rumhøjde giver bedre indeklima og bedre mulighed for at udnytte dagslyset i dybe rum. Bygherrer og huskøbere bør blive mere kvalitetsbevidste. Dette gælder både funktionelle forhold, f.eks. indretning, dagslys og tilgængelighed, såvel som byggetekniske og æstetiske forhold, siger Birgitte Dela Stang. SBi bidrager til det nye bygningsreglement med faglig ekspertise, bl.a. om varmetab, bygningsfysik og konstruktioner. Dertil kommer at SBi i forvejen udgiver en række anvisninger som knytter sig til bygningsreglementet. Arbejdet med reglementet er stadig i en tidlig fase. Inden det kan træde i kraft, skal det bl.a. gennem en længere høringsfase hvor berørte myndigheder, brancheorganisationer, interesseorganisationer og akademiske institutioner vil blive inddraget. bja Fugtstyret ventilation giver energibesparelser Hvis man styrer ventilationen efter fugtniveauet i luften, er det muligt at spare energi uden at det går ud over indeklimaet. 7 SBi-debatdag 2005: Indbygget kvalitet 29. november lægges der op til debat om arkitektonisk kvalitet i byggeriet. 8

2 Indsats mod svigt i eksisterende byggeri I 2003 styrtede en mur ned over en legeplads ved en børnehave på Amager. Heldigvis kom ingen til skade. Ulykken kunne måske være undgået hvis man dengang havde haft større viden om sikkerhedsproblemer med korroderede murbindere. De seneste par år har der været særlig opmærksomhed om sikkerheden i nyt byggeri. Men også i eksisterende byggeri kan der være usikre konstruktioner. Især stormskaderne i 1999 og senest i januar 2005 har illustreret at der er typer af bygningskonstruktioner som udgør en sikkerhedsrisiko. I værste fald kan det føre til tab af menneskeliv. Derfor har SBi og en række andre aktører i byggeriet arbejdet på at etablere en systematisk indsamling og formidling af viden om forhold som kan udvikle sig til en sikkerhedsrisiko hvis der ikke gribes ind. Der findes allerede mange aktører som hver især indsamler viden på området. Det drejer sig om byggeskadefonde, kommuner, forsikringsselskaber, de bygningssagkyndige og andre. Men denne viden bliver ikke registreret centralt, og derfor er det vanskeligt at få et præcist billede af hvor der er problemer. Det nye projekt skal indsamle denne viden til en fælles database. Derfra vil man kunne udtrække de fornødne oplysninger, herunder statistiske data. Foto: Kristian Køie Den indsamlede viden skal formidles bredt. Det vil ske ad flere kanaler, først og fremmest gennem en hjemmeside for ordningen. Afgrænsede problemstillinger vil kunne behandles i BYG-ERFA-blade. Mere omfattende emner kan bl.a. behandles i anvisninger fra SBi. Det er f.eks. sket i SBi-anvisning 211, der belyser problemerne med korroderede trådbindere i ældre murværk. Yderligere tiltag overvejes Så langt rækker enigheden i arbejdsgruppen. Projektleder Jørgen Nielsen, seniorforsker på SBi, peger imidlertid på yderligere muligheder: Man kunne indføre tidsbegrænsede brugstilladelser for bestemte typer bygninger: Myndighederne kunne kræve regelmæssige syn af særligt kritiske bygningsdele, f.eks. 40 år efter en bygnings opførelse og efterfølgende hvert tyvende år. Den tanke støder dog på modstand hos myndighederne, idet man ikke mener at man har ressourcer til at løfte opgaven. En anden problemstilling er spørgsmålet om byggetekniske rådgiveres fortrolighed. Rådgiverne, som f.eks. kan være arkitekter og ingeniører, har pligt til at påpege sikkerhedsmæssige problemer over for bygherren. Det betyder naturligvis at bygherren har pligt til at rette op på forholdet. Men bygherren har ikke pligt til også at indberette det. Hvis vi kunne sikre at denne viden helt eller delvist blev opsamlet, ville det medvirke til at forebygge skader, slutter Jørgen Nielsen. I første omgang er der gennemført et forprojekt. Den endelige finansiering af projektet er ikke faldet på plads endnu. Forprojektet blev finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Forsikring og Pension, Byggematerialeindustrien, Ballerup Kommune samt SBi. bja Politiske bud på udviklingen i byggeriet I en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende individuelle interview har medlemmerne af Folketingets Boligudvalg givet deres bud på hvordan byggeerhvervet kan udvikles. Undersøgelsen er en opfølgning på de centrale debatemner der var fremme på Folketingets Boligudvalgs offentlige høring om byggerets kvalitet, effektivitet og udvikling, afholdt på Christiansborg i november I undersøgelsen har Boligudvalgets medlemmer tilkendegivet deres holdninger til 30 forslag til den frem- tidige udvikling af byggeriet, dækkende ejendomsmarkedet, byggemarkedet, produktmarkedet og videnmarkedet. Med de politiske bud er der foretaget en forventningsafstemning om hvem der gør hvad i arbejdet med at løfte byggeriets kvalitet og effektivitet op på et højere niveau, siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen (SBi), der har lavet undersøgelsen for Grundejerforeningens Investeringsfond. Mere om politiske bud på byggeriets udvikling på sbi.dk/forsk. 2

3 Nyt SBi-program til energiberegninger Fra 1. januar 2006 skærpes energikravene i de to gældende bygningsreglementer markant. Ændringerne indebærer bl.a. at bygherren allerede ved ansøgningen om byggetilladelse skal dokumentere at den nye bygning overholder energirammen. Samtidig kommer der en ny energimærkningsordning, som stiller krav om at alle nye bygninger energimærkes inden de tages i brug. For at gøre det muligt for de projekterende at leve op til de nye krav har SBi sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Energistyrelsen gennem de seneste måneder udviklet et program som kan beregne om en ny bygning ligger inden for den nye energiramme. Sidst i september 2005 var betaudgaven af det nye beregningsprogram, Be06, klar til udgivelse. Vi har valgt at offentliggøre programmet nu, selv om der er tale om en betaudgave. Vi synes nemlig at det er hensigtsmæssigt at alle kan begynde at anvende det nye beregningsprogram hurtigst muligt, siger forskningschef Søren Aggerholm, som har spillet en central rolle i udformningen af den nye beregningsmetode. Den endelig version af programmet, som de projekterende kan bruge i forbindelse med byggesagsbehandling, forventer SBi at være klar med sidst i oktober. Det nye program indgår sammen med en brugervejledning i SBi-anvisning 213, som sælges via Byggecentrum Boghandel. Prisen er kroner (ekskl. moms) for en enkeltbrugerversion, og ved betaling af en efterfølgende årlig licens på kroner får man adgang til opdateringer af programmet via sbi.dk. gsc Mere om anvisning 213 og Be06 på Illustration: Mai-Britt amster. De nye energikrav De nye energikrav for nybyggeriet bliver udformet som en energiramme der skal dække bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand, og for nogle bygningstyper også belysning. Som noget nyt vil der desuden blive stillet specifikke energikrav ved større renoveringer af eksisterende bygninger. De nye energikrav fremgår af tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 og tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse Kurser i de nye energibestemmelser Byggecentrum afholder en række endagskurser om de nye energibestemmelser i bygningsreglementerne, som træder i kraft 1. januar Kursusdatoerne er: 10. oktober 2005 i Middelfart (overtegnet) 18. november 2005 i Ballerup (overtegnet) 12. december 2005 i Middelfart (overtegnet) 23. januar 2006 i Ballerup 01. marts 2006 i Middelfart 29. marts 2006 i Ballerup 29. maj 2006 i Middelfart Kurserne byder på en gennemgang af de nye regler og deres betydning for branchen. Der sættes fokus på beregningsværktøjer og metoder til brug for dokumentation af at reglementets bestemmelser overholdes, samt på de arkitektoniske muligheder og udfordringer. Alt underbygges af eksempler og løsningsmuligheder. Fokus vil hele tiden være på at lette anvendelsen i praksis. Der vil endvidere være en række praktiske øvelser på pc til illustration af beregningsværktøjet. Undervisere på kurset er forskningschef Søren Aggerholm (SBi), civilingeniør Ejner Jerking (Erhvervs- og Byggestyrelsen) og arkitekt Vibeke Grupe Larsen (vglcph ApS). Tilmelding, program og yderligere oplysninger på bygnet.dk. 3

4 Friarealer forsømmes I forlængelse af den offentlige indsats i kvarterløftene har nogle boligselskaber selv finansieret renovering af bolignære friarealer. F.eks. i Avedøre Stationsby. Oaser til udeliv er et hit hos byens borgere. Det viser en undersøgelse af de friarealprojekter der blev planlagt og gennemført i de såkaldte kvarterløftområder i perioden Heraf fremgår det at næsten en fjerdedel af de samlede kvarterløftmidler blev brugt til projekter i byens uderum. Men samtidig viser undersøgelsen også at kommunerne har undladt at følge indsatsen op ved at afsætte tilstrækkelige midler til vedligeholdelse af de nye anlæg. Kvarterløft er den del af byfornyelsen hvor det, ud over den egentlige fornyelse af boliger og bygninger, også er muligt at prioritere udemiljøet. Det kan f.eks. være i form af nye vejtræer eller nye anlæg og renovering af pladser, parker, stier og legepladser. Det kan også være forbedring af friarealer ved boligbebyggelser. Foto: Karen Attwell De mange projekter har til sammen udgjort den største samlede renovering og fornyelse af byens grønne og urbane friarealer der hidtil er set, siger cand. hort. Karen Attwell, der har været projektleder på undersøgelsen. Derfor er det meget vigtigt at de gennemførte grønne projekter plejes og vedligeholdes, så effekten af de gode resultater opretholdes og forstærkes i takt med at det grønne udvikler sig, forklarer Karen Attwell. Men undersøgelsen viser at kommunernes driftbudgetter ikke er forhøjet i takt med de nye anlæg og faciliteter. Og det kan ikke kaldes en troværdig sikring af indsatsen, mener Karen Attwell. Hun opfordrer til at driftopgaven lægges i betydeligt strammere rammer i de fremtidige kvarterløft. De syv første kvarterløft blev gennemført i Avedøre Stationsby, Femkanten, Holmbladsgadekvarteret og Kongens Enghavekvarteret i København, Tøjhushavekvarteret i Randers, Sydvest Kvarteret i Kolding og Aalborg Øst i Aalborg. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. pkd Mere om grønne områder i kvarterløft på sbi.dk/forsk. Bestil bogen Byens frirum et fælles anliggende samme sted eller brug bagsiden. Flere indvandrere i de almene boligområder 4 Andelen af indvandrere i almene boligområder er næsten fordoblet de seneste 10 år. Samtidig er der en tendens til at de enkelte nationaliteter koncentrerer sig i bestemte boligområder. En undersøgelse af den etniske og sociale udvikling i landets almene boligområder viser at andelen af etniske minoriteter fra lande uden for EU og Nordamerika i alle almene boliger er steget fra 12 pct. i 1994 til 21 pct. i Det skyldes at der er kommet flere indvandrere og flygtninge til landet, og at de typisk er blevet anvist til almene boliger. Det er især de københavnske almene boliger der har en meget høj koncentration af de etniske minoriteter, og stigningen har været stor. Det samme er tilfældet i en række større provinsbyer, der også har mange og et stigende antal indvandrere. Så der er en meget skæv geografisk fordeling af minoriteterne i landet, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen (SBi), der har lavet undersøgelsen, som er baseret på data fra samtlige almene boligafdelinger i Danmark. Også mellem de enkelte almene boligområder er indvandrerne skævt fordelt. Der er således 21 større boligområder med mere end 70 pct. etniske minoriteter og 50 med mere end 50 pct. Det betyder at mere end en tredjedel af samtlige indvandrere i almene boliger skal flytte hvis man vil opnå en lige fordeling af dem på alle almene boligområder. Med en aktiv bolig- og socialpolitik er det i nogle kommuner trods alt lykkedes at sprede tilvæksten af indvandrere ud på boligområder hvor der ikke bor så mange indvandrere i forvejen. Det gælder især i kommuner med mange almene boliger, hvor det er lettere at lave en spredning. Spredningen er vigtig, for ellers risikerer man i værste fald en negativ spiral, hvor ressourcestærke familier flytter fra området, og nye ikke vil flytte til, slutter Hans Skifter Andersen. Undersøgelsen er udført for Landsbyggefonden. Mere om etniske minoriteter på boligmarkedet på sbi.dk/forsk. Bestil bogen Den sociale og etniske udvikling i almene boligområder samme sted eller brug bagsiden.

5 Tjek dit elforbrug De fleste af os tror at vores elforbrug i husholdningen Computeren spiller ligger på et normalt niveau. Men ved vi, hvad naboen en stadig større rolle bruger? Næppe. for det samlede pri- Dette bliver der nu rådet bod på. En ny undersø- vate elforbrug. gelse gør det muligt at sammenligne sit forbrug med andres for at få vished om man ligger i den pæne eller mindre pæne ende af forbrugsskalaen. Dermed får man også at vide, hvor meget man burde kunne spare. Det er seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen (SBi) der har lavet en analyse af husholdningers elforbrug for at kortlægge potentialet for elbesparelser. Analysen viser at nogle husstande bruger to-tre gange så meget el som andre, tilsvarende husstande pct. af husholdningers elforbrug kan forklares ud fra oplysninger om beboerne og deres bolig. F.eks. boli- Foto Jørgen True gens størrelse, antallet af personer i boligen, deres alder og herunder især om der er teenagere i familien. de bevidste energisparere for at fastholde dem og De resterende pct. af elforbruget må imidler- over for de motiverede der bare skal have et skub for at tid forklares med familiens livsstil og holdninger. Blandt komme i gang. andet om man sætter familiens elapparater på standby i Der ligger et omfattende materiale til grund for stedet for at slukke på kontakten efter endt brug. forskningsresultaterne. Analysen har bl.a. omfattet Der er ingen tvivl om at der, trods flere sparekam- data om husstandes elforbrug kombineret med pagner, stadig ligger et stort potentiale for at få famili- oplysninger om beboere og deres bolig. Desuden er der erne til at begrænse deres elforbrug. Livsstil og hold- foretaget målinger på alle apparater og lyskilder i 100 ninger spiller en væsentlig rolle for forbruget, og det er hustande (hvert 10. minut), og 10 familier er blevet inter- her man kan påvirke til en anden adfærd, siger Kirsten viewet for at kortlægge vaner og holdningers betydning Gram-Hanssen. for elforbruget. Analysen viser hvilke typer af husholdninger der har I løbet af efteråret bliver det muligt for forbrugerne at hvilke størrelser af elforbrug og hvad husholdningerne foretage sammenligninger af elforbruget elektronisk, når bruger el til. Særligt i børnefamilier bruges der meget Elsparefonden opdaterer sin selvtjek-hjemmeside med el til tøjvask og tørring, og el til computeren ser ud til analysens resultater. at fylde stadigt mere i alle typer af familier. Analysen Analysen er finansieret af Elfor. peger også på hvilke argumenter forskellige typer af pkd forbrugere kan være modtagelige overfor. Denne viden kan bruges til en mere målrettet indsats, både over for Mere om husholdningers elforbrug på sbi.dk/forsk. Bestil bogen Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? samme sted eller brug bagsiden Parcelhuse Lejligheder De 95 % laveste forbrug Elforbrug (kwh) Antal personer i husstanden Elforbrug (kwh) Antal personer i husstanden De 75 % laveste forbrug Median De 25 % laveste forbrug De 5 % laveste forbrug Den mest afgørende faktor for en husstands elforbrug er antallet af personer i husstanden. 5

6 3D-visualisering er blot én blandt flere digitale muligheder i byfornyelsen. Digitale muligheder i byfornyelsen Når borgerne skal inddrages i beslutningerne om hvor og hvordan deres bykvarter skal fornyes og udvikles, ligger der store muligheder i at bruge de elektroniske medier i særlig grad internettet. I forbindelse med kvarterløftet Nørrebro Park i Købehavn har forskere fra SBi og Kunstakademiets Arkitektskole udviklet og afprøvet nogle af disse muligheder. De elektroniske medier kan i høj grad styrke borgerdeltagelsen. Man kan få fat i nye grupper af borgere, herunder også tekstsvage borgere og borgere med anden etnisk eller kulturel baggrund, siger seniorforsker Kresten Storgaard (SBi). Han peger på at skellet mellem aktive og mindre aktive borgere bliver mindre ved at f.eks. informationsmateriale, resultater, referater og aktivitetskalender lægges på internettet, som i tilfældet Nørrebro Park Kvarterløft. Fotosafari Også på det visuelle område byder de nye medier på spændende muligheder. I kvarterløftet lavede man bl.a. en såkaldt fotosafari, hvor børn fra en skoleklasse satte billeder og ord på de bedste og de værste steder i kvarteret. Resultatet blev efterfølgende lagt på nettet. Safarien er en god og enkel metode at få børns holdninger til deres kvarter frem på. Et andet eksempel er en kørestolsbruger der med billeder og kommentarer tog netlæserne med på en tur rundt i kvarteret, så de ved selvsyn kunne se problemerne med tilgængelighed. 3D-visualisering blev brugt da man i en særlig model af Nørrebroparken byggede en virtuel model af den Kulturelle Markedsplads som kvarterløftet og mange foreninger afholdt i parken. I den virtuelle model kan man selv gå rundt på den virtuelle markedsplads og besøge kvarterløftets informationsboder. Projektet er finansieret af Socialministeriet. pkd Mere om digitale muligheder i byfornyelsen på sbi.dk/forsk. Bestil bogen Digitale muligheder i kvarterløft? samme sted eller brug bagsiden. Selvstyrende byggepladser giver fordele Der blæser mildere vinde hen over holdningen til den selvstyrende byggeplads, hvor håndværkersjak selv står for en god del af organiseringen af deres arbejde. Tidligere var fagforeningerne og dele af byggebranchen imod denne samarbejdsform, fordi de mente at selvstyringen ville gå ud over fagligheden. Men i en ny rapport fremgår det, her fire-fem år efter at de første selvstyrende sjak blev etableret, at der nu fra alle sider er en mere positiv stemning for at videreudvikle denne samarbejdsform. Flere fagentreprenører og progressive svende ser muligheder for større indtjening, en bedre kvalitet, en enklere styring og et bedre arbejdsmiljø som resultater af den selvstyrende byggeplads, siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen (SBi), der har gennemført undersøgelsen med støtte fra Socialministeriets udviklingspulje vedrørende byfornyelse samt Byfornyelse København. På baggrund af den positive stemning er der i rapporten opridset nogle nødvendige ændringer der kan føre udviklingen frem mod mere selvstyring og tværfaglighed: Der skal ske en forenkling af ledelseshierarkiet på byggepladsen, så antallet af beslutninger der tages af bygningsarbejderne kan øges. Der skal udvikles et tættere samarbejde mellem fagene, og det tværfaglige samarbejde skal styrkes, så man er fælles om at fremstille hele bygningsdele og rum. Selvstyringen skal udbredes til flere områder og f.eks. også omfatte styring af kvalitet, arbejdsmiljø og logistik. Udvikling og læring skal styrkes hos bygningsarbejderne, hvilket kan få effekt på både proces og produkt. For at nå alt dette anbefaler Niels Haldor Bertelsen at der sættes ind på tre områder. Første anbefaling er at interesserede mestre og svende går i gang på eget initiativ og bruger rapporten som udgangspunkt. Anden anbefaling er at der sættes en række udviklingsprojekter i gang, f.eks. om hvorvidt overenskomster, offentlige normer og love på længere sigt bør ændres. Den tredje anbefaling går på at erfaringerne og den kommende udvikling koordineres og samles på en hjemmeside der er åben for byggeriets parter. pkd Mere om den selvstyrende byggeplads på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Den selvstyrende byggeplads samme sted eller brug bagsiden. 6

7 Leverandør anfægter kriterier for undertagsmaterialer Der har for nylig været uenighed om hvordan undertage af træfiberplader bør klassificeres. Den frivillige klassifikationsordning for undertage, DUKO, inddeler undertagsmaterialer i klasser. Det sker ud fra en omfattende liste af klassifikationskrav. Kravene gør at træfiberplader vanskeligt kan opnå klassifikation i de højeste anvendelsesklasser, og dermed kan DUKO ikke anbefale at materialerne anvendes til særligt krævende tagkonstruktioner. Endnu har ingen producenter af træfiberplader valgt at lade deres produkter klassificere af DUKO. Uenigheden kom til udtryk i Puff - Fagblad for trælast og byggemarkeder nr. 7, 2005, hvor leverandøren af træfiberpladerne Huntonit angreb DUKOs klassifikationskriterier med henvisning til at træfiberpladerne faktisk lever op til de gældende europæiske produktstandarder for undertagsmaterialer. Men hensigten med DUKO er netop at gå længere end EU s minimumskrav, siger seniorforsker Morten Hjorslev Hansen fra SBi. Dette sker ved at inddele undertagsmaterialerne i klasser og derved skabe overblik over hvilke undertagsmaterialer der er velegnede til hvilke tagdækninger og konstruktioner. Det fortæller EU-standarderne nemlig ikke noget om, da der alene er tale om standarder som gør det muligt at sælge produkterne på EU s indre marked uden tekniske handelshindringer. Nogle undertagsmaterialer kan være velegnede til simple tagkonstruktioner med forholdsvis tætte tagbeklædninger som f.eks. falstagsten. Men er der tale om en kompliceret tagkonstruktion med skorstene, skotrender og kviste, og en åben beklædning af vingetegl, og måske oven i købet i kombination med en udsat beliggenhed, så stiller det langt større krav til undertaget. Hvad angår træfiberplader, støtter DUKO sig til erfaringer fra det norske byggeforskningsinstitut (NBI). Her anbefaler man at træfiberplader af mærket Huntonit ventileres på bagsiden, ligesom man fraråder brugen af Huntonit under tagdækninger med ringe tæthed over for nedbør. Vi har rent faktisk valgt at være mindre restriktive end nordmændene, pointerer Morten Hjorslev Hansen. Foreløbig har DUKO inviteret repræsentanter for leverandørerne af træfiberplader til et møde med henblik på udveksling af synspunkter. DUKO ledes af Dansk Byggeri, Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. SBi administrerer ordningen. bja Mere om undertagsmaterialer på duko.dk Fugtstyret ventilation giver energibesparelser Hvis man styrer ventilationen efter fugtniveauet i luften, er det muligt at spare energi, uden at det går ud over luftkvaliteten i boligen. Det viser en undersøgelse som seniorforsker Niels Christian Bergsøe og Alireza Afshari har gennemført i en forsøgslejlighed i SBi s laboratorium. I undersøgelsen har de to forskere sammenlignet en række forskellige scenarier. I et af disse var der konstant mekanisk ventilation med en samlet udelufttilførsel på 35 l/s, svarende til bygningsreglementets krav for lejligheder i etagebyggeri. I et andet scenario blev ventilationen styret efter den relative fugtighed i indeluften. Her havde ventilationen to niveauer: Et basisniveau og et forøget niveau. Ventilationen blev automatisk forøget når den relative fugtighed i rumluften kom over 45 pct. Tilstedeværelsen af personer og deres aktiviteter blev i begge scenarier simuleret ved at tilføre blandt andet CO 2 og fugt til forsøgslejligheden. Ventilationen kan reduceres væsentligt. Undersøgelsen viste at det var muligt at sænke ventilationsraten med pct., uden at der skete forringelser af luftkvaliteten i forsøgslejligheden. Selvom udsugningen fra køkkenet i perioder blev skruet helt op til 50 l/s i scenariet med fugtstyret ventilation, så var den gennemsnitlige ventilationsrate alligevel lavere end i scenariet med konstant ventilation. Meget tyder altså på at man ved at bruge luftens relative fugtighed som styringsparameter for ventilationen i boliger kan spare energi både til opvarmning og til drift af ventilationsanlægget, uden at gå på kompromis med luftkvaliteten i boligen Undersøgelsen er som nævnt gennemført i laboratoriet. I næste fase af projektet skal forskerne undersøge hvordan den fugtstyrede ventilation klarer sig i en etageejendom under virkelige forhold i lejligheder med rigtige mennesker. gsc Læs mere om fugtstyret ventilation i boliger på Udelufttilførsel (l/s) Samlet udelufttilførsel til stue og soverum (A) (B) 0 06:00 12:00 18:00 00:00 06:00 Selv om ventilationen i perioder er helt oppe på 50 l/s i scenariet med fugtstyret ventilation (B), så er den gennemsnitlige ventilationsrate væsentligt lavere end i scenariet med konstant ventilation (A ). 7

8 Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til SBi på e-post eller telefon Aktuelle udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. SBi-program til energiberegninger SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Be06. Søren Aggerholm og Karl Grau. Statens Byggeforskningsinstitut En enkeltbrugerversion af programmet koster kr ,00 inkl. licens til Årlig licens herefter kr ,00. Udsendes ikke i abonnement. Selvstyrende byggepladser giver fordele SBi 2005:11, Den selvstyrende byggeplads. Visioner for mestres og bygningsarbejderes anvendelse og udvikling af tværfaglighed og selvstyring i dansk byggeri. Niels Haldor Bertelsen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 160,00. Udsendes ikke i abonnement. Tjek dit elforbrug SBi 2005:12, Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor. Kirsten Gram-Hanssen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 75,00. Indgår i SBi-abonnement Energiforbrug A. SBi 2005:09, Husholdningers energi- og vandforbrug. Afhængighed af socio-økonomiske baggrundsvariable. Kirstine Nærvig Petersen og Kirsten Gram-Hanssen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 170,00. Udsendes ikke i abonnement. Flere indvandrere i de almene boligområder SBi 2005:10, Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger. Hans Skifter Andersen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 130,00. Udsendes ikke i abonnement. Nedstyrtningsfare ved murværk SBi-anvisning 211: Korroderede trådbindere i murværk. Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere. Klavs Feilberg Hansen og Keld Egholm. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 110,00. Digitale muligheder i byfornyelsen SBi 2005:13, Digitale muligheder i kvarterløft? Erfaringer fra Det elektroniske Kvarter på Nørrebro i København. Dokumentations- og bilagsrapport. Kresten Storgaard og Marie Louise Madsen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 170,00. Udsendes ikke i abonnement. Politiske bud på udviklingen i byggeriet Politiske bud Byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling. Folketingets partiers holdning til erhvervets initiativforslag. Niels Haldor Bertelsen og Kresten Storgaard. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kan hentes som pdf på Friarealer forsømmes SBi 2005:07, Byens frirum et fælles anliggende. Friarealindsatsen i syv kvarterløft. Karen Attwell og Elisabeth Sonne Olesen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 310,00. Indgår i SBi-abonnement Byfornyelse A, Bygningsfornyelse og boligforbedring A og Bygningsøkologi A. SBi 2005:08, Friarealprojekter i kvarterløft. Delprojekter i syv kvarterløftområder. Karen Attwell og Elisabeth Sonne Olesen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 250,00. Udsendes ikke i abonnement. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBi-abonnement. Læs mere på eller ring på telefon SBi-debatdag 2005: Indbygget kvalitet Der er lagt op til inspirerende diskussioner når SBi åbner dørene til instituttets årlige debatdag. Emnet er den arkitektoniske kvalitet i byggeriet. Dagen er tirsdag 29. november 2005 kl Stedet er SBi, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Dagens hovedtaler er kunstneren Olafur Eliasson, der vil tale om grænsefladerne mellem arkitektur og kunst. En lang række fagfolk vil gennem indlæg belyse emnet ud fra overskrifterne: De gode fortællinger i dansk arkitektur Arkitektonisk kvalitet mellem form og performance Arkitektonisk kvalitet mellem hverdagsæstetik og arbejdsmiljø Kvalitet er mere end fravær af fejl Bygherrens og arkitektens fælles begrebsapparat Boligkvalitet når boligen har en sjæl Efter hvert indlæg er der lagt op til diskussion mellem oplægsholder og salen. Tilmelding til debatdagen kan ske på sbi.dk/arrangementer. Her kan man også se det samlede program. Foto Rasmus Eckardt

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

INVITATION ENERGISEMINAR VENTILATIONSSEMINAR. - inviterer hermed til. Mandag den 27. oktober. Tirsdag den 28. oktober

INVITATION ENERGISEMINAR VENTILATIONSSEMINAR. - inviterer hermed til. Mandag den 27. oktober. Tirsdag den 28. oktober INVITATION - inviterer hermed til ENERGISEMINAR Mandag den 27. oktober VENTILATIONSSEMINAR Tirsdag den 28. oktober Program, Energiseminar den 27. okt. 2008 09.30 Velkomst Energiforbruget i bygninger 09.45

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Master i Bygningsfysik

Master i Bygningsfysik Master i Bygningsfysik 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk København Danmark mangler bygningsfysikere Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Det forbrug skal

Læs mere

Visualisering af energiforbrug i boliger

Visualisering af energiforbrug i boliger Visualisering af energiforbrug i boliger Om visualisering af energiforbrug i boliger Hvorfor visualisering af energiforbrug i boliger Værktøjet Eksempler fra hjemmesiden Brugerinddragelse Videre proces

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.) Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger byggeteknik Serietitel SBi-anvisning 226 Udgave 1. udgave

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN SBI-ANVISNING 159 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1988 SBI-anvisninger er egne eller andres forskningsresultater bearbejdet til praktiske vejledninger til

Læs mere

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

EFTER- UDDANNELSE EFTERÅR OG VINTER 2015-16. 25 % rabat ved tilmelding af tre personer samtidigt

EFTER- UDDANNELSE EFTERÅR OG VINTER 2015-16. 25 % rabat ved tilmelding af tre personer samtidigt 25 % rabat ved tilmelding af tre personer samtidigt EFTER- UDDANNELSE EFTERÅR OG VINTER 2015-16 WWW.SBI.DK/KURSER S TATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN FOTO: JØRGEN TRUE TOM JERSØ

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nyvej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-006979 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL Byggerådgivning

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Kastaniealle 001B 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-004835 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kraghave Gaabensevej 36 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005012 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Varmeanlæg med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 VARMEANLÆG med vand som medium Teknisk redaktion: KAJ OVESEN SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder. 2220 kwh Fjernvarme 1120 kr. 1210 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndre Ringgade 63 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-484313 Energikonsulent: Carsten Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch

Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch Lauritsen 14 Kort præsentation - Ankestyrelsens Analysekontor

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

Fra beregnede til faktiske energibesparelser Fra beregnede til faktiske energibesparelser Kasper Nielsen knie@teknologisk.dk Teknologisk Institut 17. december 2015 Energirenovering 2020 en udfordring til dansk byggeri Agenda 1. Introduktion til projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Willemoesgade 25 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-552270 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Bliv skarp på nettet Webstrategi: Facebook og sociale medier: Video, billeder og grafik: Hjemmesider - basis og let øvet: Nyhedsbreve:

Bliv skarp på nettet Webstrategi: Facebook og sociale medier: Video, billeder og grafik: Hjemmesider - basis og let øvet: Nyhedsbreve: marts 2013 Kære ven De politiske forhandlinger om Vækstplan DK er i fuld gang, og siden lanceringen i begyndelsen af marts har vi holdt en række møder ude i regionerne, hvor både ministre og ordførere

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Indvendig efterisolering af ydervægge, 26 MWh Fjernvarme 16970 kr. 182605 kr. 10. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Røse Vej 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-398218 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag: REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.20 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 21 beboere fra 19 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 22. februar 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet.

Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet. Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet. Her almene boliger i Stenløse, som også opfylder lavenergiklasse 2015

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østerbrogade 29 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001290 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åbogade 2 Postnr./by: 3760 Gudhjem BBR-nr.: 400-001278 Energikonsulent: Flemming Bech Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2 bornholm

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere