SAMLET KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009

Transkript

1 SAMLET KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009 HELSINGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEFORVALTNINGEN Acadre 09/1994

2 INDHOLD FORORD... 4 KAPITEL 1 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN... 6 KAPITEL 2 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLANEN FRA SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT... 9 KAPITEL 3 - OM KOMMUNENS SKOLER KAPITEL 4 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING Skolevæsenet i tal Medindflydelse og samarbejde på skolerne Nøgletal der vedrører selve undervisningen KAPITEL 5 - SKOLERNES PÆDAGOGISKE ARBEJDE De politisk udmeldte indsatsområder Selvvalgte indsatsområder Evalueringskultur og kvalitetssikring KAPITEL 6 - MILJØ, TRIVSEL & SUNDHED Tandsundhed Sundhed Undervisningsmiljø Elevadfærd Arbejdsmiljø Medarbejderadfærd KAPITEL 7 - SÆRLIGE INDSATSER Specialpædagogisk bistand Elever med dansk som andetsprog KAPITEL 8 - SKOLERNES RESULTATER Folkeskolens afgangsprøver for alle elever Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog Trinmål for 2, 3, 6 og 7. klasse Læseprøver og udviklingen i læsningen Nationale tests Elevernes valg efter folkeskolen KAPITEL 9 - SKOLERNES LEDELSER FÅR ORDET Skolernes samlede vurderinger af deres resultater Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden Skolernes ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Skolernes opfattelse af deres udfordringer i de kommende år Skolernes selvvalgte indsatsområder i det kommende skoleår Skolernes side til politikerne KAPITEL 10 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING FOR SKOLERNE Sammenfattende helhedsvurdering for Borupgårdskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Byskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Espergærdeskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Grydemoseskolen /87

3 Sammenfattende helhedsvurdering for Hellebækskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Hornbæk Skole Sammenfattende helhedsvurdering for Mørdrupskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Nordvestskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Nygård Skole Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Gurrevej Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Kongevej Sammenfattende helhedsvurdering for Skolen ved Rønnebær Allé Sammenfattende helhedsvurdering for Tibberupskolen Sammenfattende helhedsvurdering for Tikøb Skole Sammenfattende helhedsvurdering for 10.kl. Øresund Sammenfattende helhedsvurdering for Alternativklasserne Sammenfattende helhedsvurdering for Familiecentret Løvdal/Løvdalsskolen Sammenfattende helhedsvurdering for den lokale behandlingsskole Bregnehøj BILAG Bilag 1: opsamlede data fra skolernes rapporter Bilag 2: Den af Byrådet besluttede handleplan efter sidste års kvalitetsrapport Bilag: Kvalitetsrapport for Borupgårdskolen Bilag: Kvalitetsrapport for den lokale behandlingsskole Bregnehøj Bilag: Kvalitetsrapport for Espergærdeskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Familiecenter Løvdal Bilag: Kvalitetsrapport for Grydemoseskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Hellebækskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Byskole Bilag: Kvalitetsrapport for Helsingør Ungdomsskole Bilag: Kvalitetsrapport for Hornbæk Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Mørdrupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Nordvestskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Nygård Skole Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Gurrevej Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Kongevej Bilag: Kvalitetsrapport for Skolen ved Rønnebær Alle Bilag: Kvalitetsrapport for Tibberupskolen Bilag: Kvalitetsrapport for Tikøb Skole Bilag: Kvalitetsrapport for 10. Klasseskolen 3/87

4 FORORD Byrådet vedtog i maj 2008, hvad den årlige kvalitetsrapport skal afrapportere. Forarbejdet til denne beslutning var en længere proces, hvor skolernes ledelser og Børne- og Ungeforvaltningen samarbejdede om et forslag til indhold i en fælles skabelon for skolernes kvalitetsrapporter. Resultatet blev, at Helsingør Kommune fik skabt et værktøj til beskrivelse og udvikling af kommunens skoler. Værktøjet rummer, udover de lovpligtige krav til en kvalitetsrapport, også skolernes virksomhedsplaner og flere andre områder, der bør have opmærksomhed. Her er bl.a. tale om lærernes arbejdsmiljø og skolernes ressourceforbrug. Helsingør Kommunes måde at arbejde med kvalitetsrapporter har i slutningen af skoleåret 2008/09 været genstand for Evalueringsinstituttet EVA s bedømmelse. EVA mener, at kommunens måde at bruge rapporten på grundlæggende er eksemplarisk, men med enkelte udviklingsmuligheder. Især fremhæves, at rapporten medtager væsentlige dele som ligger udover bekendtgørelsens krav, men som er vigtige for udvikling i den danske folkeskole. Denne rapport behandler kvaliteten på kommunens 18 skoler, som fordeler sig på: 15 folkeskoler Heldagsskolen på Familiecentret Løvdal Den lokale behandlingsskole, Bregnehøj Alternativklasserne på Ungdomsskolen Rapporten tog sin begyndelse sidst i juni måned, hvor skolerne sendte deres egne kvalitetsrapporter til Forvaltningen. Forvaltningen skrev på dette grundlag denne samlede kommunale rapport, som alle skolebestyrelser efterfølgende har udtalt sig om. Rapporten og skolebestyrelsernes udtalelser forelægges begge Byrådet, som behandler kvalitetsrapporten på byrådsmødet den 14. december Skolebestyrelsernes udtalelser kan ses på kommunens hjemmeside. Helsingør Kommune arbejder intensivt med kvalitetsudvikling af folkeskolen. Kommunen deltager sammen med 34 andre kommuner i Partnerskab om Folkeskolen sammen med Kommunernes Landsforening. Partnerskabet er et politisk samarbejde mellem de deltagende kommuner. Det overordnede mål med partnerskabet er at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke det faglige niveau og udvikle elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Partnerskab om Folkeskolen arbejder med tre fælles indsatsområder samt et ekstra om to-sprogsområdet: Ledelse Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Evaluering To-sprogsområdet For at understøtte udbyttet af Partnerskab om Folkeskolen og kvalitetsudviklingen på skolerne har Forvaltningen iværksat flere initiativer. Der afholdes skoleledelsernes dag, hvor alle i skoleledelserne drøfter problemstillinger relateret til det overordnede mål for Partnerskab for Folkeskolen. Her drøftes blandt andet ledelsesindsatsen omkring kvalitetssikring af undervisningen og fritidspædagogikken. Desuden er punktet fast punkt på skoleinspektørmøderne. Udover dette gennemføres der kvalitetssamtaler med de enkelte skoleledelser 2 gange årligt. I 4. kvartal gennemgås og drøftes skolens kvalitetsrapport og Byrådets handleplan i forhold til den enkelte skole, og i 2. kvartal det efterfølgende år følges op med endnu en kvalitetssamtale forud for den kommende kvalitetsrapport. Herunder også opfølgning på Byrådets handleplan. Dette giver også Forvaltningen et langt bedre grundlag for vurderingen af den enkelte skole. 4/87

5 Alle skoleledelser afleverer hvert år i december en ledelsens handleplan. Denne plan er et dynamisk styrings- og ledelsesværktøj for den enkelte skoleledelse i forhold til både den strategiske og daglige ledelse. Ved kvalitetssamtalerne inddrages ledelsens handleplan. Både skoleledelserne og Forvaltningen vurderer, at kvalitetssamtalerne har særdeles positiv effekt for både skole og forvaltning. Skoleåret 2008/2009 har været præget af et stort projekt omkring skolernes læringsmiljø med afdækning af samtlige skolers fysiske læringsmiljø og skolernes ønsker til ændringer udsprunget af en politisk beslutning om at afsætte midler til forbedring af læringsmiljøet. Projektet involverede ledelser, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og elever på alle skoler og medførte at planlagte indsatsområder på skolerne blev udskudt. I skoleåret 2008/2009 gennemførte Helsingør Kommune en stor forældretilfredshedsundersøgelse på foranledning af forældresamarbejdet. Undersøgelsen viste, at der generelt er tilfredshed med skolerne. Undersøgelserne kan ses på skolernes hjemmesider. 5/87

6 KAPITEL 1 - SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET SAM- LEDE SKOLEVÆSEN Skolevæsenet i Helsingør Kommune har gennem mange år været præget af de vedtagne indsatsområder, som Byrådet har besluttet. Dette gælder Helhed og Sammenhængs - projektet, Projekt Fælles ansvar og læsepolitikken. Dette blandet med klare politiske meldinger og beslutninger om øget fokus på læsning og anden faglighed har sammen med krav om nationale tests, trinmål og kvalitetsrapporter gennemgribende ændret skolernes dagsorden. Samtidigt er der indført SFO i stedet for fritidshjem, og der har været et generationsskift på ledelsesniveauet, som nu synes tilendebragt. Der er dog klare ledelsesmæssige problemer på enkelte skoler, som der skal tages hånd om. Ved udgangen af skoleåret 2008/09 ses et skolevæsen, som i udpræget grad har bragt indsigt og forståelse for både de nationale og lokale udmeldinger om større faglighed, sikring af uddannelse til de unge der forlader folkeskolen, efteruddannelse af personalegrupperne samt sikring af samspillet mellem undervisning og fritid. Derudover har skolerne i meget høj og rosværdig grad deltaget professionelt og konstruktivt i processerne med at gå i dialog og vurdere det pædagogiske miljø på den enkelte skole. Efteruddannelse af personale til et niveau svarende til liniefag samt ledernes diplomuddannelse har styrket skolevæsenet betragteligt. Skolerne fremstår i højere grad som fagligt orienterede og omstillingsparate, hvilket gør tilpasning til nye politiske ønsker langt lettere. Desuden må de fleste skoler betragtes som veldrevne gode undervisningssteder og arbejdspladser, hvor personalet er udviklingsorienteret og pædagogisk nysgerrigt. Ifm. de politiske udmeldinger om større faglighed i folkeskolen kan det konstateres, at der på alle skoler er meget fokus på at hæve niveauet. Dette er konstateret ved forvaltningens kvalitetssamtaler med skolerne, karakterer ved afgangsprøver samt de tværkommunale faglige netværksmøder, som betragtes som et forrygende løft af lærernes faglighed og vidensdeling. Prøveresultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøve i maj/juni 2009 er generelt forbedret, hvilket er en nødvendig og forventet udvikling som resultat af den fokuserede indsats for at elevernes udbytte af undervisningen skal blive bedre. Her skal især nævnes nye kommunale fagpolitikker, kommunens deltagelse i Partnerskab om Folkeskolen, stor efteruddannelsesindsats af lærere og børnehaveklasseledere på linjefagsniveau, bredere samarbejde mellem lærere og pædagoger (Helhed og Sammenhæng), fokus på en forbedret evalueringskultur og ikke mindst et øget ledelsesfokus på kvalitetssikring af undervisningen. Trods et generelt forbedret prøveresultat ved Folkeskolens Afgangsprøver skal der fremadrettet fortsat være et meget klart fokus på at øge fagligheden på de skoler hvor den ikke er tilfredsstillende og vedligeholde fagligheden på de skoler hvor den er tilfredsstillende. Samtidig er det vigtigt med en klar kommunikation til elever, ansatte og forældre af forventninger omkring fælles ansvar for en forbedret faglighed. På trods af de generelt forbedrede prøveresultater, så er elevernes udbytte af undervisningen i fysik/kemi stadig ikke på det ønskede niveau. Efteruddannelse og ny politik på naturfagsområdet forventes at medvirke til et øget fagligt niveau. Det kan overvejes, om fagområdet specifikt skal tilføres flere timer, eller der skal oprettes særlige valgfag/ eftermiddagshold på skolerne, eller indsatsen på førskoleområdet i naturfagene skal styrkes. Udviklingen vil blive fulgt nøje. På det faglige område ses en fortsat fokusering på læsning og forbedring af læseresultaterne. Siden 1995 er læseresultaterne i 2., 3. og 4 klasse blevet indsamlet og resultaterne viser et generelt stigende antal delvis sikre og sikre læsere. I skoleåret 2008/2009 er resultaterne for samtlige klassetrin blevet indsamlet for første gang. Resultaterne viser at eleverne i indskolingen og i udskolingen generelt har gode læseresultater, men at resultaterne på mellemtrinnet skal forbedres. Skolerne arbejder generelt meget fokuseret på at forbedre elevernes læseresultater. 6/87

7 Gennem de senere år er internettets og teknologiens muligheder rykket ind på skolerne. Således er der på flere skoler sket en kraftig udvikling i retning af at bruge interaktive tavler i undervisningen - ligesom kommunikation med forældrene og ansatte imellem er sat i system (ForældreIntra og PersonaleIntra) på alle skoler. Landvindingerne på disse områder bør fortsætte, og alle skoler skal gøre en ihærdig indsats for at vænne personale og forældre til brugen af disse både hurtige, effektive og stærke muligheder. Langt den største del af de tosprogede elever går på fire skoler Skolen ved Gurrevej, Borupgårdskolen, Nordvestskolen og Skolen ved Rønnebær Allé. Dette præger skolernes liv, idet det er en berigelse for skolens elever at møde personer med anden kulturbaggrund, men samtidigt svært altid at sikre disse elever et godt dansk læse- og forståelsessprog. Tildelingen af midler på området står kun akkurat mål med, at de allerdårligste dansktalende børn kan få støtte til det danske sprog. De øvrige børn må klare sig uden, og skolen kan derfor blive nødt til at bruge specialundervisningsressourcer for at sikre disse elevers udvikling. De nævnte skoler, som har flest tosprogede elever er også de skoler, som via ressourcefordelingen, tildeles forholdsmæssigt flest ressourcer til specialundervisning. Dette imødegår en del af de problemer, som skolerne ellers ville have for at have ressourcer nok til at give eleverne den nødvendige faglige og/eller adfærdsmæssig støtte. Det er dog givet, at på dette område ses et øget pres, og også på den vidtgående specialundervisning mærkes presset tydeligt. Den meget flotte indsats der gøres i Sprogstøttekorpset med sprogstimulering på førskoleområdet blandet med effekten af den nye politik for Sprog- og Læselæring, vil forhåbentlig gennem de kommende år sætte sine spor i de to-sprogede elevers mulighed for at tilegne sig færdigheder i dansk sprog og læsning og dermed bedre mulighed for at udnytte deres potentiale i alle fag. Når eleverne går ud af folkeskolen efter 9. eller 10.kl. er det heldigvis tydeligt, at langt de fleste unge vælger en eller anden form for ungdomsuddannelse, skole eller lignende. Arbejdet med at sikre eleverne god uddannelse efter skoletiden fortsætter, og der er et fortrinligt samarbejde mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. For langt de fleste af skolerne ses en flot andel af unge, der vælger at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Men målet er at alle elever fortsætter i en ungdomsuddannelse efter folkeskoletiden. Det er i vid udstrækning almindeligt, at forældre tager deres børn ud af undervisningen for at tage på ferie. Nogle skoler er mere plaget af dette end andre. I kritiske tilfælde gør skolerne opmærksom på dette overfor forældrene, men der vil altid være en afvejning af, hvad der tjener barnet bedst, og grundlæggende er det et forældreansvar at sikre barnet undervisning. Når der ses på skolerne, er der stor forskel på de ansattes fravær gennem skoleåret. Dette medfører, at den enkelte skole skal tage problemet på sig og skabe de nødvendige processer til afdækning og afhjælpning af årsager til dette fravær. Et mindre fravær vil danne grobund for mere kontinuitet/faglighed i undervisningen. Det er tydeligt, at skolerne bruger flere midler på vikardækning end de tilføres via budgettildelingen, idet 99 % af undervisningen gennemføres. Dette indebærer, at andet på skolerne må nedprioriteres. Desuden består vikardækningen ofte af personer, som ikke er fagligt kompetente men til gengæld billigere. Den bedste og mest pædagogiske måde at få mindsket vikarforbruget er at nedbringe personalefraværet. Der knytter sig et stort ledelsesansvar til afhjælpning af denne problemstilling. Der ses på skolerne et større fokus på dette end tidligere. Helsingør Kommune har ligesom langt de fleste kommuner i landet svært ved at skaffe et tilstrækkeligt antal uddannede lærere til undervisningen. Dette er også kendetegnende for hele Nordkystområdet, og randområder og ikke specifikt for Helsingør. I skoleåret 2008/09 har det også været vanskeligt, men der er i slutningen af skoleåret set en ændring, der har betydet, at det faktisk er blevet lidt lettere at finde uddannede lærere til ansættelse. De skoler, der har haft sværest ved at få besat jobs med uddannede lærere, bruger bl.a. at merit-efteruddanne andre personalegrupper. Helsingør Kommune har som noget 7/87

8 nyt fra starten af skoleåret 2009/10 iværksat et efteruddannelsesprogram til undervisere, som ikke har erhvervet en læreruddannelse, mhp. at opkvalificere disse personer på primært det didaktiske område. Siden totalrammestyringen blev iværksat har der gennem en flere år været underskud i skolernes regnskaber. Tendensen blev imidlertid bremset i I 2008 er det samlede underskud igen steget, hvilket betyder, at skoler med underskud fortsat skal gøre en stor indsats for at fjerne disse underskud. Projektet omkring forbedring af skolernes læringsmiljø blev igangsat midt i skoleåret og alle skoler har været meget engagerede i projektet. Efter afdækningen af skolernes læringsmiljø, blev der i samarbejde med skoleledelserne udvalgt indsatsområder. Det har indtil nu medført, at der er nedsat to arbejdsgrupper; en gruppe der skal udarbejde et forslag til en IT-strategi på skoleområdet og en gruppe, der skal lave en kompetenceafdækning på skolerne. Samlet må Helsingør Kommunes skoler betegnes som generelt velfungerende, udviklingsorienterede enheder, og fortsat et godt grosted for både elever og ansatte. 8/87

9 KAPITEL 2 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLANEN FRA SIDSTE ÅRS KVA- LITETSRAPPORT I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten sidste skoleår vedtog Byrådet en handleplan for skolevæsenet. Byrådet førte et supplement fra Børne- og Ungeudvalget til notat ved vedtagelsen af handleplanen. Selve planen og supplementet findes i bilag 2. Skolerne har i deres rapporter beskrevet den lokale opfølgning på handleplanen, og Forvaltningen følger i den samlede rapport op på handleplanspunkterne i forbindelse med de enkelte områder, som rapporten behandler. I dette afsnit er der en overordnet opfølgning på handleplanen. Handleplanen består af 4 hovedområder med underpunkter. 1. Elevernes udbytte af undervisningen Punktet er et af de overordnede mål for Partnerskab for folkeskolen. Elevtimetal. Skolerne er forpligtet på at tildele alle elever Undervisningsministeriets vejledende timetal. Kvalitetsrapporten viser, at mange skoler tildeler eleverne flere timer. Skolerne skal fremover nøje overveje, hvorvidt timer til holddeling vil kunne øge elevernes udbytte af undervisningen, idet det i højere grad vil være muligt at undervisningsdifferentiere frem for at tildele ekstra timer til klasseundervisning. I indskolingen skal skolerne i deres overvejelser omkring timer til holddeling også indtænke brugen af pædagoger fra SFO erne i undervisningen, således at pædagogernes kompetencer kan bruges mere i løbet af skoledagen end det allerede sker i forbindelse med helhed og sammenhæng. Forvaltningen har drøftet punktet med skoleledelserne ved kvalitetssamtalerne. Ro i klassen. Skolerne peger på, at grænsen for rummelighed er nået, ikke mindst når der samtidig stilles flere og højere krav til lærernes faglighed og professionalisme og til elevernes udbytte af undervisningen. Det forventes, at en socialpædagogisk indsats vil medføre mere ro i klassen, færre konflikter og dermed mulighed for øget indlæring. Forvaltningen foreslår, at analysen af skolernes undervisnings- og arbejdsmiljø også skal afdække, hvorvidt brugen af socialpædagoger på skolerne kan have indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de erfaringer, man har på Skolen ved Rønnebær Allé. Helsingør Kommune iværksætter i skoleåret 2009/2010 et forsøg med undervisningsassistenter på 4 skoler. Kvalificeret vikardækning. Punktet indgår i 2010-planen. Beskæftigelsessituation gør, at der nok ikke kan påtænkes ansat læreruddannede vikarer udover måske til barselsvikariater. Alle skoler skal have udarbejdet en vikarpolitik inden næste skoleår, og heraf skal det blandt andet fremgå hvilket krav, der ligger til vikarundervisningen. Der er vedtaget principper for vikardækning i skolebestyrelserne. Lektiecaféer i SFO erne. Lektiecaféerne indgår i læreplaner for SFO, der netop er sendt i høring. Lektiecaféerne er i gang, men der skal fokus på lektiecaféernes funktion i forhold til at øge elevernes udbytte af undervisningen. 9/87

10 2. Kvalitetssikring af det faglige niveau Elevernes prøveresultater ligger under det ønskede niveau, og kvalitetsrapporten påpeger, at det faglige niveau skal hæves. For at nå dette mål peges især på Ledelsens rolle og kvalitetssikring. For at sikre, at eleverne får det optimale ud af undervisningen og når de krævede mål skal der i forlængelse af kvalitetssamtalerne med skolernes ledelser aftales klare lærer- og ledelsesrutiner mellem de involverede omkring den enkelte lærers undervisning på den enkelte skole. Disse skal sammen med tests og information med forældrene indgå i den konstante evaluering og videreudvikling af den enkelte lærer/lærergruppes undervisning. Dette vil fordre, at ledelsen i høj grad er tæt på den enkelte lærer/lærerteams undervisning, og både har en sikrende og motiverende rolle. Analysen af skolernes undervisnings- og arbejdsmiljø vil kunne afdække ledelsens arbejdsvilkår. Det er forvaltningens rolle at føre tilsyn med skolerne, men med antallet af skoler og den nuværende struktur vil et endnu tættere tilsyn ikke kunne effektueres. Der skal derfor udarbejdes en model, hvorunder dette tilsyn kan forbedres og intensiveres. Forvaltningen drøfter kvalitetssikringen af undervisningen med skolerne i kvalitetssamtalerne. Der er ikke udarbejdet ny model for forvaltningens tilsyn med skolerne. 3. Tosprogsområdet Prøveresultaterne for de tosprogede elever ligger under gennemsnitsresultatet for samtlige elever. Kvalitetsrapporten peger på, at det store potentiale skal udnyttes bedre. Tosprogsområdet er en del af Partnerskab for folkeskolen. Timer i dansk som andetsprog. Tildelingen til timer i dansk som andetsprog tager udgangspunkt trinmålene for faget. Elever, der er nået 80 % eller mere af trinmålene får ingen supplerende timer. De øvrige elever får fra 12 til 40 lektioner i løbet af skoleåret. Analysen af skolernes undervisnings- og arbejdsmiljø vil afdække, hvilke tiltag der skal iværksættes, for at de tosprogede elever får et større udbytte af undervisningen og dermed også kan forlade folkeskolen med et bedre resultat og større mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse/læreplads. Det er forvaltningens opfattelse, at efteruddannelsen af lærere og børnehaveklasseledere i dansk som andetsprog har medført en begyndende forandring i undervisningen af de tosprogede elever, således at det også bliver en indarbejdet del i alle fag. Organiseringen af modtageundervisningen. I henhold til beslutningen om at nedlægge modtageklasserne skal organiseringen af modtageundervisningen revideres inden planlægningen af næste skoleår. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der færdiggør sit arbejde i skoleåret 2009/2010. Videndeling blandt lærerne. Som opfølgning på den igangværende efteruddannelsesindsats bliver der oprettet studiekredse på udvalgte skoler i det kommende skoleår. Der er oprettet fagligt netværk i faget dansk som andetsprog. Der er oprettet studiekredse på udvalgte skoler. Forventninger til forældrene. Afventer anbefalinger fra den kommunale netværksgruppe om tosprogede under Partnerskab for folkeskolen Den kommunale netværksgruppe afleverer sine anbefalinger i skoleåret 2009/2010. Indsats på førskoleområdet. Folkeskolelovens 4a fastlægger, at alle 3-årige tosprogede børn skal sprogvurderes og modtage sprogstimulering, hvis den sagkyndige finder det nødvendigt. Sprogstøttekorpset varetager i dag den funktion. Alders- 10/87

11 svarende dansk ved skolestart er afgørende for, at barnet kan få det fulde udbytte af undervisningen og indgå i sociale sammenhænge. Analysen af undervisnings- og arbejdsmiljøet skal afdække, hvorvidt indsatsen i forhold til førskoleområdet gør, at eleverne har tilstrækkeligt dansk ved skolestart. Det er forvaltningens vurdering, at der gøres et stort arbejde for at sikre et alderssvarende dansk ved skolestart. Overrepræsentation af tosprogede elever i specialklasser Der er en overrepræsentation af tosprogede elever i specialklasserne. Forvaltningen foreslår, at der i samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen udarbejdes en handleplan, som sikrer at testresultater på tosprogede elever mere sikkert afdækker, hvorvidt eleven har en tosprogsproblematik og/eller har generelle/specifikke indlæringsvanskeligheder. Punktet har været drøftet i Børne- og Ungerådgivningen og intensivt i Det centrale Visitationsudvalg. Ved visitationen af elever til specialklasserne har visitationsudvalget yderligere skærpet sin opmærksomhed på, at elevens problematikker skal være afklaret, således at en placering i specialklasse ikke kan karakteriseres som udelukkende en tosprogsproblematik. 4. Inklusion/specialundervisning Ressourcer til skolernes almindelige specialundervisning Det fremgår af kvalitetsrapporten, at skolerne bruger væsentligt flere ressourcer til specialundervisning end de får tildelt. På trods af et faldende antal elever ses der en stigning i antal elever, der har behov for specialundervisning. Analysen af skolernes undervisnings- og arbejdsmiljø skal afdække den enkelte skoles behov for ressourcer til specialpædagogisk bistand. Antallet af elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, er stigende og forvaltningen vurderer, at tildelingen af ressourcer ikke kan dække behovet. 10 timers elever For de ældre elever, der har sværest ved at indgå i folkeskolens naturlige rammer, og derfor må gives alternative tilbud, skal den enkelte skole i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund lave en kobling af den pågældende elevs elevplan og uddannelsesplanen mhp. en samlet handleplan. For de yngre elever skal der i direkte kontakt med forældrene udarbejdes en handleplan. Desuden skal der i udpræget grad - i samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen - tænkes i holddeling af undervisningen samt intensive hurtige intensive forløb med henblik på at undgå eksklusion fra almenområdet. Samarbejdet mellem skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning fungerer fint og der udarbejdes handleplaner for de ældste elever. For de yngre elever inddrages forældrene i udpræget grad, og der er et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungerådgivningen og forvaltningen om den bedst mulige løsning. For begge elevgrupper gælder det fortsat, at der skal handles hurtigt. 11/87

12 KAPITEL 3 - OM KOMMUNENS SKOLER I Helsingør Kommune er der 15 folkeskoler, et familiecenter med et heldagsskoleafsnit og en behandlingsskole. Dertil kommer Alternativklasserne på Helsingør Ungdomsskole. Der er i alt 7457 elever og 1257 medarbejdere på området. Der er flere skoletyper i kommunen: 3 skoler klasse 11 skoler klasse 1 skole 10. klasse Skolestrukturen ser således ud: Borupgårdskolen Espergærdeskolen Grydemoseskolen Skolen ved Gurrevej Hellebækskolen Helsingør Byskole Hornbæk Skole Skolen ved Kongevej Mørdrupskolen Nordvestskolen Nygård Skole Skolen v. Rønnebær Allé Tibberupskolen Tikøb Skole 3 spor 2 spor 2 spor 3 / 4 spor 2 / 4 spor 3 spor 2 / 3 spor 1 spor 2 spor 3 spor 1 spor 3 spor 3 spor 1 spor Udover at være almindelige folkeskoler har adskillige skoler andre undervisningsopgaver: Borupgårdskolen har en afdeling for elever med ADHD. Skolen ved Rønnebær Allé har en afdeling for elever med autisme. Grydemoseskolen har en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen ved Kongevej, Nordvestskolen, Tibberupskolen og Byskolen har specialklasser. Nygård Skole har et læsehus og er hjemsted for O-huset. Skolen ved Gurrevej og Nordvestskolen har modtageklasser. 10. klasseskolen har en ITO-klasse (O-hus klasse) og en specialklasse. Familiecentret Løvdal er både en heldagsskole og et familiecenter med familieklasser og familiestuer. I denne rapport behandles heldagsskolen, som er et tilbud til elever med adfærd, kontakt og trivselsproblemer, som vurderes ikke at kunne løses i familieklassen. Den lokale behandlingsskole Bregnehøj er for normaltbegavede elever med alvorlige emotionelle og sociale vanskeligheder, som har en åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Bregnehøj adskiller sig i praksis på en lang række områder væsentligt fra en kommunal folkeskole, og det medfører, at Bregnehøj i langt de fleste sammenhænge i denne rapport ikke kan indgå på lige fod med de øvrige skoler. Alternativklasserne ved Helsingør Ungdomsskole er etableret efter lov om heltidsundervisning, hvilket medfører, at undervisningen ikke er bundet af folkeskolelovens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner og timeopdeling; dog skal undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. 12/87

13 KAPITEL 4 - SKOLERNES DRIFT & PLANLÆGNING 4.1 Skolevæsenet i tal (Bilag 1, punkt 6, 8, 10 og 11) Elever og ansatte på skolerne Pr. 1. september 2008 underviste kommunens folkeskoler elever, som fordeler sig på 355 almenklasser og 24 specialklasser. Elever der modtager vidtgående specialundervisning, er ikke med i denne opgørelse. Cirka 12,4 % af eleverne er tosprogede, dvs. at deres modersmål er et andet end dansk. Af disse elever modtager 46 % undervisning i dansk som andetsprog på deres skole. Der er i alt fastansatte medarbejdere på skolerne, som fordeler sig på 746 lærere, 396 pædagogiske medarbejdere, 107 administrative medarbejdere og 8 ansatte med forskellige specialopgaver som f.eks. ergoterapeuter eller kantinemedarbejdere. Hertil kommer cirka 98 tilknyttede vikarer. I nedenstående nøgletalsoversigt ses fordelingen af elever på de enkelte klassetrin i kommunen. Andelen af elever pr. klassetrin fra 0. til 9. klasse ligger mellem 595, som det laveste og 762 som det højeste. Tabel 1: Nøgletalsoversigt over kommunens elever Elever på alle skoler Elever fra kommunen, som ikke går i skole i eget skoledistrikt Hele kommunen Elever fra andre distrikter/ kommuner Antal Klasser Gennemsnitlig klassekvotient Elever tilmeldt SFO Elever ikke tilmeldt SFO 0. kl , kl , kl , kl , kl ,6 5. kl ,7 6. kl ,3 7. kl ,0 8. kl ,5 9. kl ,1 10. kl ,6 Normalklasser , Specialklasser ,7 Modtageklasser ,0 Total antal Tosprogede Undervises i dansk som andetsprog Forudsætninger: Tal for specialbørn og modtageklassebørns anvendelse af SFO er ikke medregnet, da der er for få tal til at det er valide oplysninger 3. kl. SFO børn fra Byskolen, der går på Kongevejen, anses for at være Kongevejens børn Klasser: er uden Ungdomsskolens IU-klasser og IU-klasser, Løvdal og Bregnehøj Tallene for antal tosprogede og undervisning i dansk som andetsprog er opgivet af skolerne i år, da tallene vurderes kvalitetssikret til brug nu. Sidste år anvendtes tal fra tosprogskonsulenten. Elevernes valg af folkeskole Det frie skolevalg medfører at eleverne, såfremt der er plads på en skole, kan vælge at gå på en anden skole end distriktsskolen. Kommunen er geografisk opdelt i 14 skoledistrikter og samlet set så vælger op imod 36 % af eleverne en anden skole end distriktsskolen. Dette tal rummer både elever, der vælger en anden folkeskole eller vælger at gå på privatskole. 13/87

14 Tallet dækker de elever, hvor forældrene har brugt deres ret til et frit skolevalg til at vælge en anden skole, men ikke elever som har været nødt til at skifte skole for at gå i specialklasse på en anden skole. Der er forskel på i hvor stor udstrækning forældre og elever vælger at bruge det frie skolevalg og således fravælger distriktsskolen. Andelen af elever i de enkelte skoledistrikter der ikke går på distriktsskolen ligger mellem 11,3% for Hellebækskolen og 54,3% for Skolen ved Kongevej. De enkelte skolers andele ses i tabel 2. Tabel 2: Andel af distriktselever der ikke går på skolen 2008/2009 Byskolen 35,4% Grydemoseskolen 28,6% Hornbæk Skole 16,7% Nordvestskolen 47,8% Skolen ved Gurrevej 50,2% Skolen ved Rønnebær Allé 52,2% Tikøb Skole 20,5% Borupgårdskolen 30,2% Espergærdeskolen 24,9% Hellebækskolen 11,3% Mørdrupskolen 24,1% Nygård Skole 42,5% Skolen ved Kongevej 54,3% Tibberupskolen 35,9% Der kan være mange årsager til forskellen i brugen af distriktets skole. En faktor der kan spille ind, er skolens beliggenhed, idet f.eks. Skolen ved Kongevej ligger i centrum af Helsingør og tæt på andre skoler både folkeskoler og privatskoler, mens Hellebækskolen ligger mere isoleret fra andre skoler i Hellebæk. Af andre faktorer kan være forskel på hvorvidt forældregruppen til eleverne har tradition for at vælge bestemte skoler eller et bevidst fravalg af distriktsskolen til fordel for en anden skole. Den udbredte anvendelse af det frie skolevalg vidner om skolernes fleksibilitet, og det er sjældent, at skolerne må afvise elever som ønsker en anden skole. Enhver afvisning sker efter de af Byrådet vedtagne lokale regler om frit skolevalg. Forældrenes frie valg af skole til deres børn har stor betydning i forhold til de kommunale prognoser, idet det gennem årene har vist sig, at skolestrukturen har passet til behovet i langt højere grad end prognoserne ellers har forudsagt. Elevernes valg af privatskole Privatskolefrekvensen i kommunen er i lighed med sidste år på 8,5 %, hvilket betyder at 8,5 % af alle skolepligtige børn i Helsingør Kommune går på privatskole. På landsplan går omkring 13,4 % af alle elever i privatskole, så Helsingørs frekvens er knapt 5 %-points lavere end landsgennemsnittet. Holdt op imod kommuner som Helsingør typisk sammenligner sig med er Helsingørs privatskolefrekvens meget lav. I Gentofte Kommune er privatskolefrekvensen således 23 % og i Gladsaxe Kommune er den 20,7 % (tal fra skoleåret 2006/2007). Baggrunden for den lave privatskolefrekvens kan skyldes at der er ganske få privatskoler i selve kommunen, det kan skyldes geografiske forhold, at der er langt til andre skoler, så andelen af alternative skoler mindskes, eller det kan skyldes at forældrene i kommunen er grundlæggende tilfredse med kommunens skoletilbud. 14/87

15 Antal elever i klasserne Den gennemsnitlige klassekvotient set ud over alle årgange er steget lidt i forhold til sidste år, fra 21,2 til 21,9 elever i klassen. Tallet rummer spændvidden fra 20,1 elever i klassen i 9. klasserne til 22,7 for 5. klassetrin. Forvaltningen vurderer at stigningen i den gennemsnitlige klassekvotient er forårsaget af tilfældige variationer på årgangene, og et nærstudie af klassekvotienterne på den enkelte årgange viser, at der har været et fald i klassekvotienten på årgangene 1., 3., 8., 9. og 10. klasse, mens de øvrige årgange har en højere klassekvotient end sidste år. På 5. klassetrin kan stigningen i klassekvotienten betegnes som relativt stor, idet den er steget fra 20,6 til 22,7 siden sidste skoleår. Klassekvotienten for 10. klasseskolen er derimod faldet væsentligt, fra 28,8 sidste skoleår til 20,6 i år, et fald der skyldes en mindsket søgning. Sammenholdt med andre kommuner, så ligger Helsingør Kommunes gennemsnitlige klassekvotient tæt op ad Gladsaxe Kommunes på 22 elever, men den er 2,1 højere end Høje- Tåstrup Kommunes (tal fra skoleåret 2006/2007), som ligger i absolut bund af de kommuner som Helsingør Kommune typisk sammenligner sig med. SFO erne på skolerne Kommunens SFO er drives af skolerne, og i gennemsnit går 96,1 % af børnene fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i SFO. Der er en sammenhæng mellem børnenes alder og fravalg af SFO, men ved starten af 3. klasser går ca. 92 % af børnene stadig i SFO. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem tilmelding og anvendelse af SFO. For kommunen som helhed er der et gennemsnitligt fremmøde, set over hele året på omkring 80 %. I tallet er medregnet juli måned som typisk er en feriemåned og hvor det gennemsnitlige fremmøde er på mellem 17 % for Hellebækskolen og 60 % for Skolen ved Rønnebær Allé. Skolernes SFO afholder lektiecafé for de elever der gerne vil lave lektier, mens de er i SFO. Lektiecafeen giver eleverne mulighed for at få hjælp og vejledning, men der er stor forskel på anvendelsen af denne tilbuddet. På over halvdelen af skolerne er det under 5 % af eleverne der anvender lektiecafeen. Samlet set over hele året, så anvender mellem 0 og 21 % af SFO-børnene lektiecafeen på deres skole, og der er stor forskel fra skole til skole. På de tre skoler; Skolen ved Gurrevej, Skolen ved Rønnebær alle og Nygård skole ligger andelen af elever der anvender SFO ens lektiecafé i gennemsnit over 5%. Forvaltningen vurderer, at skolerne i højere grad skal indtænke lektiecaféerne som et element i at øge elevernes udbytte af undervisningen. Kommunens SFO er har stadig et gennemsnit på 12 børn pr. pædagog i SFO erne. På Grydemoseskolen er der 14 børn pr. pædagog, mens der på Nygård Skole er 8,5 elever pr. pædagog. Da SFO en er en integreret del af skolen, så indgår prioriteringer omkring antal børn pr. pædagog i skolens almindelige prioritering. Drift af normalområdet på skolerne Skolerne anvendte i 2008 ca. 319 mio. kr. til drift af almenområdet. I skolernes forbrug indgår skolernes drift af de almindelige klasser, herunder specialpædagogisk hjælp til elever på skolernes eget støttecenter. Skolernes anvendte midler ses på Bilag 1: punkt 8. De tre skoler, der fungerer under særlige vilkår, er ikke med i beregningen af udgiftsstigningen. I beløbet indgår ikke udgifter til drift af kommunens vidtgående specialundervisning eller bygninger. I forhold til 2008 er der tale om en udgiftsstigning på 4,65 %. Skolerne har fuld råderet over de tildelte midler, da kommunen anvender totalrammestyring, og det medfører at man ikke direkte kan sammenligne en skoles forbrug med en anden skoles. Opsparing eller forbrug af opsparede midler giver udsving i forbruget. En del af skolens forbrug ligger ikke i skolens egne hænder, således rummer skolernes tal for anvendte midler også udgifter til fx særligt visiterede timer til enkeltelever. Skolen får tildelt midler til disse særlige opgaver udover den normale drift, men i opgørelsen tæller 15/87

16 udgiften med i tallet for skolens anvendte midler. Så tallene for skolernes forbrug er på ingen måde sammenlignelige. Kommunens gennemsnitlige udgift pr. elev var i regnskabsåret 2008 knapt kr mod en udgift på knapt i regnskabsåret Det er en stigning på knapt 7 %. Tallene for den gennemsnitlige udgift pr. elev rummer store forskelle skolerne i mellem. Skolernes fulde råderet over økonomien medfører, at skolens gennemsnitsudgift pr. elev i høj grad er afhængig af de økonomiske prioriteringer, der er foretaget af skolens ledelse og skolebestyrelsen. Den anden faktor der indgår i beregningen af skolens udgift pr. elev er antal elever på skolen. En skole med flere høje klassekvotienter kan således have en lavere udgift pr. elev end en skole med overvejende lave klassekvotienter, og omvendt. I tabel 3 ses skolernes udgifter pr. elev for Tabel 3: Skolernes udgifter pr. elev på normalområdet Byskolen Grydemoseskolen Hornbæk Skole Nordvestskolen Skolen ved Gurrevej Skolen ved Rønnebær Allé Tikøb Skole Borupgårdskolen Espergærdeskolen Hellebækskolen Mørdrupskolen Nygård Skole Skolen ved Kongevej Tibberupskolen klasseskolen Familiecentret Løvdal (heldagsklasser)* A-klasser * Bregnehøj * * Skolen fungerer under særlige vilkår Skolernes tildeling af ressourcer til driften baserer sig på en ensartet ressourcetildelingsmodel, der ligestiller alle skoler og med udgangspunkt i antal elever og antal klasser der kan dannes pr. skole. Forvaltningen konstaterer, at der er en forskel på ca kr. i udgiften pr. elev fra den skole, der mindst (Espergærdeskolen) til den skole der koster mest (Nygård Skole). Skolernes årsresultater I kraft af at skolerne har et udstrakt økonomisk råderum over de midler de får, kan de spare op til større investeringer eller låne til nye. Skolernes årsresultater angiver om skolen har afsluttet et regnskabsår med eller uden overskud. Da skolerne har forskellige behov, historie og prioriteringer, så kan disse tal for årsresultaterne ikke stå alene, men må analyseres i lyset af skolens konkrete situation og prioriteringer. Der henvises til punkt 8 i skolernes egne kvalitetsrapporter for de lokale forklaringer på skolens årsresultat. Nedenfor ses årsresultaterne. 16/87

17 Tabel 4: Skolernes årsresultater Årsresultat i forhold til skolens forbrug i året Byskolen ,2% Grydemoseskolen ,7% Hornbæk Skole ,1% Nordvestskolen ,1% Skolen ved Gurrevej ,9% Skolen ved Rønnebær Allé ,3% Tikøb Skole ,8% Borupgårdskolen ,7% Espergærdeskolen ,8% Hellebækskolen ,5% Mørdrupskolen ,6% Nygård Skole ,1% Skolen ved Kongevej ,0% Tibberupskolen ,5% Familiecentret Løvdal * ,6% A-klasser ,2% Bregnehøj ,6% 10. klasseskolen ,1% Skoleområdet samlet set * Gælder for heldagsskolen 5 af de 18 skoler har positive årsresultater og de 3 af dem har et årsresultat på mere end 1 mio. kr. Bregnehøj topper igen i år, hvis årsresultatet sættes i forhold til skolens anvendte midler for regnskabsåret, idet skolen med et positivt årsresultat på godt 1,6 mio. har et årsresultat der udgør 37,6% af skolens midler. Bregnehøj sparer bl.a. op til at bygge en pavillon der skal anvendes som mødelokale. 13 skoler har negative årsresultater, heraf to skoler med omkring to mio. kr. og en skole på omkring 3. mio. kr. Skoleområdets samlede underskud for 2008 er i sammenligning med 2007 steget med lidt over 5 mio. kr., hvilket forvaltningen anser for ikke-tilfredsstillende. Udviklingen er bekymrende idet underskuddet stiger igen efter at det blev nedbragt betragteligt fra 2006 til Undervisningsmidler I skolernes tildelte ressourcer indgår undervisningsrelaterede udgifter, som skolen tildeles pr. elev. Skolernes forbrug af disse undervisningsmidler var pr. elev gennemsnitligt i regnskabsåret 2007, et tal der i 2008 faldet til kr Midlerne disponeres af skolernes ledelser og skolebestyrelsen som skolens øvrige økonomi. Klager Kommunen har i skoleåret haft 6 klager til Nævnet for Vidtgående Specialundervisning. En tidligere klagesag har i skoleåret været for Østre Landsret, hvor Helsingør Kommune blev frifundet. Der er indgivet 4 klager over afgørelser der er truffet af de enkelte skoler. Klagerne er stilet til Børne- og Ungeforvaltningen, Byrådet eller Borgmester Per Tærsbøl. 4.2 Medindflydelse og samarbejde på skolerne Skolebestyrelsen Helsingør Byråd har i styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen fastsat, at skolebestyrelserne i Helsingør Kommune består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Efter anmodning fra skolebestyrelsen deltager en repræsentant fra Byrådet i skolebestyrelsen. Skoleinspektøren og viceinspektøren deltager og varetager sekretariatsfunktionen. 17/87

18 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, der er fastsat af folkeskoleloven og af Byrådet. Bestyrelsens opgave er at føre tilsyn med skolens samlede virksomhed og at fastsætte principper for skolens virke. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastsat for skolen. Nygård Skole og Tikøb Skole er små enheder, og bestyrelsen virker for både skole- og dagområdet. Bregnehøj og Familiecentret Løvdal har ikke skolebestyrelser, men derimod begge en styregruppe. Alle skolebestyrelser har udarbejdet principper for forskellige områder af skolens virke, Principperne er vedtagne retningslinier for skolens arbejde. Netop fordi skolebestyrelserne beslutter principperne, så er de tilpasset de ønsker og behov som den enkelte skole har, men der er stor forskel på, hvor mange principper skolebestyrelserne arbejder med. Alle skolernes principper kan ses i skolerne kvalitetsrapporter, afsnit 5. Områder skolebestyrelsen har fastsat principper for. Kvalitetsrapporterne findes på skolernes hjemmeside. Principperne vedrører overordnet set: Tilrettelæggelse af undervisningen (eksempelvis holddannelse, fagfordeling, vikar, aflysning af undervisning, fritagelse for undervisning Adfærd i skolens dagligdag (ex. mobiltelefon, sikker chat og mobning) Samarbejde mellem skolen og forældre Aktiviteter med eleverne i skoletiden (ex. lejrskoler, hytteture m.m..) Elevernes sundhed (bevægelse og sundhed) Siden sidste skoleår har alle skolerne udarbejdet en vikarpolitik, og det ses i principperne, i det der er sket en fordobling i antallet af skoler der har principper for vikararbejde, fra 6 til 12 skoler ud af de 16 skoler med bestyrelser. Forvaltningen vurderer at samarbejdet med skolebestyrelserne generelt fungerer godt og konstruktivt, og at de problematikker der opstår håndteres i et ansvarligt samarbejde. Skolens personalesammensætning og personalepolitik Alle skoler har indenfor de sidste par år udarbejdet et fælles værdigrundlag for skolens arbejde. Skolernes mål er at drive virksomheder med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø således, at de er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Som det fremgår af tabel 5 nedenfor, så er skolerne af meget forskellige størrelse fra 13 ansatte på Bregnehøj til 150 ansatte på Borupgårdskolen. Samlet set har der på skoleområdet i år været ansat 15 personer mere end i sidste skoleår. Opgørelsen baserer sig på antal personer der har været ansat på skolerne i løbet af skoleåret og er dermed ikke et øjebliksbillede. Antallet af medarbejdere der er eller har været ansat på skolerne viser en stor stigning i antallet af lærere på skolerne, en stigning på 94 personer. Denne stigning modsvares af et fald på 31 i antallet af pædagogisk personale og på 26 personer på administrations- og driftssiden. Tabel 5: Personalesammensætningen på skolerne Skole Lærere Pæd. personale Adm. /drift Andre I alt 10. klasseskolen Borupgårdskolen Bregnehøj Espergærdeskolen Familiecentret Løvdal Grydemoseskolen Hellebækskolen Byskolen Hornbæk Skole Mørdrupskolen Nordvestskolen Nygård Skole Skolen ved Gurrevej /87

19 Skolen ved Kongevej Skolen ved Rønnebær Allé Tibberupskolen Tikøb Skole Alle skoler i dette skoleår Alle skoler i sidste skoleår Ændring i antal fra 07/08 til 08/ Da tallene ikke er et øjebliksbillede så kan stigningen være et udtryk for at der finder en relativt stor personalegennemstrømning sted i lærergruppen på skolerne. En anden faktor der være tale om er, hvilken overenskomst de pågældende personer er ansat under, så hvis pædagogisk personale også får undervisningsopgaver på skolen, så er det sandsynligt at disse personer overgår til læreroverenskomst for de timer og dermed figurerer som lærere i år. Elevråd og undervisningsmiljøvurdering I henhold til Styrelsesvedtægten er der på alle folkeskoler elevråd, som fungerer som et forum hvor elevrepræsentanter drøfter og beslutter i forhold til den medindflydelse eleverne har i relation til det nære klasserum. Skolerne skal som minimum hvert tredje år gennemføre undervisningsmiljøvurderinger i samarbejde med elevrådene for at sikre, at der bliver sat fokus på de problemer eleverne oplever på i skolens miljø. Forvaltningen vurderer, at der er fokus på elevrådsarbejdet på skolerne og at elevrådene inddrages naturligt i processerne omkring undervisningsmiljøvurderingerne og de handleplaner, der efterfølgende udarbejdes. 4.3 Nøgletal der vedrører selve undervisningen Timetal på den enkelte klassetrin (Bilag 1, punkt 7) I Helsingør Kommune har eleverne som minimum Undervisningsministeriets vejledende timetal, idet politikerne har besluttet at dette tal er minimumstimetallet på kommunens skoler. Skolerne kan frit indenfor deres økonomiske rammer tildele eleverne flere timer, og det er der flere af skolerne der gør. Således får eleverne på de almene folkeskoler: klassetrin: på 13 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal dansktimer på 13 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer i de humanistiske fag på 6 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer i naturfag på 6 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer i de praktisk/musiske fag på 10 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer til klassens tid klassetrin: på alle skoler flere timer i de humanistiske fag på 9 ud af 14 skoler flere timer i de praktisk/musiske fag på 11 ud af 14 skoler mere end det vejledende antal timer til klassens tid klassetrin: på 2 af de 11 udskolingsskoler flere timer i dansk, matematik og de praktisk/musiske fag på 7 ud af 11 skoler mere end det vejledende antal timer i de humanistiske fag på 5 ud af 11 skoler mere end det vejledende antal timer i naturfag Af Byrådets handleplan der blev vedtaget efter kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/2008 (Kapitel 2) fremgår det, at skolerne skal overveje om timer til holddeling vil kunne øge ele- 19/87

20 vernes udbytte af undervisningen med deraf andre muligheder for undervisningsdifferentiering, frem for at tildele ekstra timer til klasseundervisning. Det kan endnu ikke ses af skolernes dispositioner om de vil prioritere holddeling, da de ikke har kunne nå det, men det vil kunne undersøges ved næste kvalitetsrapport. Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført (Bilag 1, punkt 8) Skolerne meddeler at de i praksis gennemfører mellem 98,4 og 100 % af alle elevernes timer. I ordet gennemførelse ligger der at eleverne arbejder fagligt. Dermed kan en klasse enten med egen vikar eller ved tilsyn fra en lærer i en anden klasse arbejde selvstændigt med en opgave. Læreren eller vikaren fører i den nævnte situation opsyn med begge klasser og støtter eleverne i deres arbejde. Forvaltningen vurderer, at skolerne generelt tilstræber at al undervisning gennemføres, også ved ikke planlagt lærerfravær. Antal elever pr. lærer (Bilag 1, punkt 8) Antallet af elever pr. lærer kan være et udtryk for den gennemsnitlige klassekvotient, som varierer fra skole til skole, men kan også afspejle den enkelte skoles prioriteringer i forhold til timer udover det vejledende timetal. I sidste skoleår var antallet af elever pr. lærer i normalklasserne for hele kommunen 14,5, et tal der i dette skoleår er faldet til 14,1. For specialklasserne er der også sket et fald, fra 5,3 elever pr. lærer i sidste skoleår til 5,0 i dette skoleår. Hvis man ser på de enkelte skoler, så er der større forskelle mellem skolerne i antallet af elever pr. lærer, således har 10. klasseskolen et meget lavt antal på 10,7, mens Nordvestskolen har 20,4. Samlet set er der på 6 skoler sket en stigning i antallet af elever pr. lærer, mens 8 skoler har haft et fald. Stigningen på Nordvestskolen må siges at være mest iøjnefaldende, da der er tale om en stigning fra sidste skoleår på 4 elever pr. lærer. Læreres uddannelsesmæssige baggrund (Bilag 1, punkt 9) I det følgende redegøres for lærernes uddannelsesmæssige baggrund. Der er her er alene tale om medarbejdere, der er ansat som lærere og ikke om løst ansatte vikarer på timebasis. Lærernes udannelsesmæssige baggrund er opgjort på skoleniveau og fordeler sig på 7 kategorier. Kriterierne er, om læreren er ansat på baggrund af: 1. Læreruddannelse 2. En kort videregående uddannelse 3. En Mellemlang videregående uddannelse 4. En lang videregående uddannelse 5. En faglært uddannelse 6. En studentereksamen 7. Andet (f.eks. lærerstuderende) Skolernes opgørelser over antallet af anordningsmæssigt uddannede lærere giver en samlet billede på kommuneplan af et skolevæsen, hvor 81% er uddannede lærere og hvor 2,9% er i gang med en læreruddannelse samtidig med deres arbejde på skolerne. Så samlet set er der 83,9% lærere eller lærerstuderende. 20/87