Geriatri i FAM. 1. Den geriatriske patient 2. Geriatrisk behandling 3. Det rigtige tilbud 4. Delirium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geriatri i FAM. 1. Den geriatriske patient 2. Geriatrisk behandling 3. Det rigtige tilbud 4. Delirium"

Transkript

1 Geriatri i FAM 1. Den geriatriske patient 2. Geriatrisk behandling 3. Det rigtige tilbud 4. Delirium 1 Lars Erik Matzen Ledende overlæge, klinisk lektor Geriatrisk Afdeling G, OUH

2 Hvem er den geriatriske patient? 2 Den raske ældre: Fysisk frisk Psykisk frisk Geriatrisk patient: Mange kroniske sygdomme Aldersforandringer Funktionstab

3 Myter? Geriatriske patienter er ikke demente patienter Men demens er hyppigere blandt geriatriske patienter Geriatri er ikke genoptræning Men mange geriatriske patienter har brug for genoptræning 3

4 Atypisk sygdomspræsentation eller typisk sygdomspræsentation hos ældre 4

5 Den geriatriske patient: osteoporose Hofteartrose Alloplastik dxt Unikalk m. vit D Fosamax Paracetamol Ibumetin Tp 38,9 C Hgb 4,8 mmol/l Na 122 mmol/l K 2,9 mmol/l Kreatinin 0,165 mmol/l 85 år kvinde Kognitivt rask Egen bolig Hjemmehjælp 1 x dgl Fald Konfus Cystitis Delirium Dehydratio Ulcus ventriculi 5 Rollator Stress-inkontinens atrieflimren Apopleksi uden sequelae Vag. Estradiol Nitrofurantoin Digoxin Marevan Centyl c KCl Smerter NSAID Ulcus Anæmi dehydrering - cystitis Delir - fald Hypertension

6 Hyppige årsager til akut indlæggelse af geriatriske patienter Delirium / konfusion Dehydrering/væskeunderskud Fald / svimmelhed Funktionstab/svækkelse det går ned ad bakke Feber Smerter 6

7 Hvad fejler den geriatriske patient aktions- eller bidiagnoser fordelt på ICD-10 hovedgrupper 7 (Matzen LE, Udskrivelse efter 1. indllæggelse i afd. G OUH 1. jan dec 2009)

8 Bevar funktionsevnen Egen læge Hjemmepleje Forebyggelse Funktionstræning Diagnostik Behandling Genoptræning Efterbehandling 8 Akut og kronisk sygdom

9 Akut sygdom påvirker funktionsevnen % percentil median 75% percentil indlæggelse udskrivelse Funktionstab målt med Barthel-index

10 Nogle eksempler på undersøgelser der beskriver symptomer hos ældre 10

11 Sepsis kliniske symptomer patienter med bakteriæmi 11 påvirket AT påvirket sensorium lymfopeni temp > 38,5 leukocyt > 10 leukocyt < 5 SR > 30 *** ** * Ældre: 80,6 (65-96), N=40 * ** Yngre: 45,7 (17-64), N=23 ældre yngre (Chassagne et al. Am J Med 1996;100:65-70) sveder kulderystelser procent

12 Primær fokus for bakteriæmi hos 65+ årige multicenter 46 hospitaler 100% 80% ukendt 60% 40% 20% 11,9 8,4 10,4 23,5 11,2 6, ,1 11,1 7,5 13,8 38,7 andet abdomen hud/underhud lunger urinveje 12 0% > 84 (Gavazzi J Am Geriatr Soc 2002;50: ) N=758 N=649 N=333

13 Asymptomatisk bakteriuri - prævalens Alder mænd kvinder ikke institutionaliserede (Boscia 1986) >68 6% 18% (Nordensamm 1989) 72 6% 16% (Freedman 1965) >70 4% 11% (Akthar 1972) >75 7% 17% institutionaliserede (Walkey 1967) % 36% % 30% >80 29% 35% 13 (Bentzen+Vejlsgård 1980) 78 15% 42% (Kasviki-Charvati 1982) % 35% % 38% >85 37% 21% (Nicolle 1983, 1987) 80 37% 55% (Abrutyn 1991) 83 25%

14 Symptomer ved pneumoni alder Uspecifikke symptomer < >84 (n=58) (n=41) (n=19) (n=30) svaghed 45% 49% 52% 73% nedsat appetit 33% 29% 37% 43% urininkontinens % fald 0 2% 0 10% * delirium 10% 36% 31% 50% *** Specifikke symptomer hoste 71% 66% 58% 46% slimproduktion 79% 63% 42% 50% dyspnø 52% 32% 47% 23% * brystsmerter 38% 2% 21% 13% *** 14 (Johnson et al. J Am Geriatr Soc 2000;48: )

15 100 AMI symptomer hos ældre 80 klinisk præsentation årige med verificeret AMI Indlagt på hospitaler tilknyttet Medicare procent brystsm. V. indl brystsm < 6 h HR > 100 hypertension v indl inkompensation år: år: år: år: år: procent ST-elevation LBBB RBBB atrieflimren 2./3. AV blok (Metha et al. J Am Coll Cardiol 2001;38:736)

16 Geriatrisk vurdering Geriatric Assessment Sygdom/sygdomme Diagnostik Behandling Rationel farmakoterapi - medicinafstemning Funktionsevnen fysisk - psykisk Diagnostik Behandling Genoptræningsplan Pleje egenomsorgskapacitet Samarbejde med kommunerne 16

17 Geriatrisk arbejdsmåde Bør starte allerede i FAM 17

18 Virker geriatri i forhold til den akutte patient 18 er et særligt set-up nødvendigt?

19 Udskrivelse til egen bolig NNT: Batzan et al: BMJ 2009; 338:b50 doi: /bmj.b50

20 Funktionstab 20 Batzan et al: BMJ 2009; 338:b50 doi: /bmj.b50 NNT: 25

21 Det er akut geriatri pakken der er virksom. allokeringen til sengeafsnit med tværfagligt behandlingsteam ansvar for den samlede behandling. den geriatriske speciallæge interesseret plejepersonale Interesserede terapeuter tidlig funktionsvurdering tidlig planlægning af udskrivelsen. Specialiserede FAM senge Patienter der behandles under akut geriatri pakken har: 18% større sandsynlighed for at bevare funktionsniveauet 30% større sandsynlighed for at blive udskrevet til egen bolig. Mindst samme kvalitet i den medicinske behandling: risikoen for genindlæggelse risikoen for død 21 Visitationen til akut geriatrisk afsnit: i de fleste studier alene på alder over 70 år

22 Find de rigtige patienter 22

23 Identifikation af den geriatriske patient hvem skal geriaterne se? Winograds kriterier Akut forværring i mindst 1 ADL Svimmel, fald Delirium Kronisk svækkelse Svækket mobilitet Depression Malnutrition mild og moderat demens Urin inkontinens Polyfarmaci > 4 medikamenter Langvarigt sengeleje op til indlæggelse Sociale problemer 23 (Winograd JAGS 2008)

24 Visitationsinstruks AMA OUH 24

25 Vi bliver flere ældre +104% +148% %

26 26 Geriatrisk afdeling G, OUH LM/2010 Fyns Stiftstidende 11. januar 2010

27 Det optimale tilbud til den geriatriske patient Indlæggelse Subakut ambulant vurdering Elektiv ambulant vurdering 27 Kommunens tilbud Samarbejde med kommunen

28 Kan akutte indlæggelser forebygges? Opdag problemer inden de bliver akutte: Ofte stigende behov for kommunale ydelser pleje og praktisk bistand Ofte stigende antal besøg hos egen læge Ændret funktionsniveau 28 Opmærksomhed hos primære plejepersoner uddannelse Opmærksomhed hos praktiserende læger uddannelse Opmærksomhed hos pårørende oplysning Opmærksomhed hos visitator Geriatrisk afdeling G, OUH LM/2010

29 Kan indlæggelser undgås? Alternativ 1 team besøg i hjemmet indlagt dag % indlagt efter dag 14 5% Konverteret til ambulant forløb 53% indlagt dag % 29 ikke indlagt 53% indlagt ved teambesøg 17% indlagt før teambesøg 3% Akut 20% (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: )

30 Alternativ 2 Subakutte ambulatorier kan forebygge akutte indlæggelser Akut henvist n= Indlægges n=1332 (79%) Subakut n=348 (21%) Indlæggelse n=178 (51%) 30 Ambulant n=143 (41%) Afsluttes n=20 (6%) Til anden afdeling n=7 (2%) (Matzen LE. J. Nutr Health Aging 2008 vol.12: 8: 577)

31 Delirium er ikke en tilstand der skyldes Serenase mangel 31 Nice 2009;

32 Definition (ICD-10): Påvirket bevidsthed og opmærksomhed Kontinum svigtende opmærksomhed somnolens coma Nedsat koncentration, fokusering, fastholde, skifte opmærksomhed Global forstyrret kognition Perception - hallucinationer (syn) illusioner Abstrakt tænkning usammenhængende tænkning Påvirket hukommelse Orientering i tid og sted Psykomotoriske forstyrrelser hyperaktiv hypoaktiv Forstyrret døgnrytme Emotionelle forstyrrelser angst irritabilitet eufori tristhed - apati 32 Akut indsættende fluktuerende varighed mindre end 6 måneder (The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. World Health Organization, Geneva, 1992)

33 hyppighed Akutte medicinske patienter 15-25% Akutte kirurgiske patienter 20% - 50% Elektive kirurgiske patienter 10% - 15% (Meagher, BMJ 2001;322;144-9) 33 Afdeling G OUH 2006: 7% - 11% (Farmer S Ugekr Læger 2006) 2010: 9,3% (Due-Hansen O, unpublished)

34 Patofysiologi en teori 34 (Gool WA et al. Lancet 2010)

35 Prognosen 1 35 (Witlox J et al. JAMA 2010:304)

36 Prognosen 2 36 (Witlox J et al. JAMA 2010:304)

37 Case finding i FAM 37

38 Risikofaktorer: Høj alder Multimorbiditet Demens Polyfarmaci Medikamenter med antikolinerg virkning (TCA) Centralt virkende medikamenter (parkinson, analgetika, hypnotika) Dårlig ernæringstilstand Sansedefekter ved syn og hørelse 38 Rettidig omhu Vær særligt opmærksom på disse patienter Delirium kan forebygges

39 Udløsende faktorer: Akut sygdom - hyppige årsager hos den geriatriske patienter er: Infektioner og feber (UVI, pneumoni, sepsis) Hypoglykæmi Dehydrering og elektrolytderangering Morbus cordis (inkompensation, AMI, arytmi) Hypoksi (KOL, pneumoni, inkompensation Cerebrale lidelser (apopleksi, subduralt hæmatom, commotio, tumor) Miljøskift Indlæggelse Medicinændringer/- ordinationer Seponering af benzodiazepin, morfikum, antidepressivum Alkoholmisbrug/medicinmisbrug Urinretention/obstipation Smerter 39

40 Delirium - præsentationsmåder Hyperaktivt /agiteret: præget af ændret adfærd Vrangforestillinger hallucinationer (ofte syn) Aggressivitet Ambulering ændret døgnrytme. 40 Hypoaktivt/passivt: præget af inaktivitet, passivitet, træthed "stille vrangforestillinger og hallucinationer Blandingsformer

41 Er det delirium og/eller demens? delirium demens Opståen akut snigende Forløb over døgnet vekslende uændret Varighed timer uger måneder år Bevidsthed forstyrret klar Opmærksomhed svækket normal Orienteringsevnen forstyrret forstyrret pga. nedsat bevidsthed pga. nedsat hukommelse Hukommelse korttids generelt Tankegang kaotisk fattig Hallucinationer hyppige sjældne (Guldman, 1990) Hvis tvivl om delirium eller demens Behandle som delirium Geriatrisk afdeling G LM/

42 Det kliniske blik er det godt nok? 42 Afdeling G, OUH - Prospektiv, inklusion n = 222 Screening i første indlæggelsesdøgn (Farmer S et al. Ugeskr Læger 2006) Incidens med CAM 7% (16/222) Det kliniske blik: 8% (18/222)

43 Diagnostik 43

44 CAM et godt instrument men! Sensitivitet: 94% -100% Specificitet: 91% - 94% Positiv prædiktiv værdi: 91% - 94% Negativ prædiktiv værdi: % Interrater reliability: 0, Kræver oplæring Tager tid (Wei LA et al J Am Geriatr Soc 2008)

45 Delirium 1. Forebyg 2. Ved delirium Find årsagen Behandle årsagen 3. Symptomatisk og støttende behandling Orientering Døgnrytme Pårørende Medicin 45

46 Delirium - forebyg 852, 70+ årige Intervention: 1. Kognitive reduktion 2. Søvn forstyrrelser 3. Immobilitet 4. Syn og høre problemer 5. Dehydrering 15,0% 9,9% 46

47 Forebyg delirium nonfarmakologisk behandling ved delirium 1. Skab ro og genkendelighed: Undgå unødige forstyrrelser, tilknyt få personer. 2. Orientering: Ordentlig belysning, evt. lys om natten. Ur på stuen, kalender med synlig dato Forklar hvor patienten befinder sig, ugedag, og tidspunkt. Gentages jævnligt i forbindelse ved kontakter til patienten Inddrag pårørende, tal om kendte og familiære ting Fast vagt 3. Syn: God belysning, evt lys om natten. Sørg for at patienten bruger sine briller 4. Hørelse: Kommuniker i et klart og letforståeligt sprog. Sørg for at høreapparat bruges og fungerer. Brug evt. eksternt høreapparat (Hear-It) 5. Hydrering: Optimer væskeindgften, evt. supplerende drop 6. Ernæring: Optimerer fødeindtaget, assister patienten 7. Mobilitet: Tilskynd til og hjælp med mobilisering. Nødvendige gangredskaber skal være tilgængelige 8. Forebyg infektioner: Undgå unødig anlæggelse af blærekateter 9. Smerter: Vurder smerter og vær opmærkom på nonverbale tegn på smerter Specialiserede FAM senge 10. Medicingennemgang: Kritisk gennemgang af medicinlisten. Reducer/seponer ikke livsvigtige medikamenter der kan påvirke den kognitive funktion 47

48 Delirium find årsagen/årsagerne Iatrogene: Medikamenter Cerebrale: Psykoaktive Traume (commotio, subduralt hæmatom) Analgetika Apopleksi (infarkt, hæmorrhagi) operation Smerter: Osteoporose Frakturer Abdomen urinretention Gastrointestinale: Anæmi Akut abdomen Cardielle: Inkompensation Arrytmi (atrieflimren, AV / SA - blok) Delirium Endokrinologi: Hyperthyreose Hypothyreose hypercalcæmi 48 AMI Feber: Pneumoni Urinveje Andet Væske-/elektrolytbalance: Dehydrering Hypo- / hypernatriæmi Miljøskift Søvndeprivation Sansedeprivation

49 Ved behov for støttende medikamentel behandling: Haloperidol (Serenase), sædvanligvis p.o. som tabl. Serenase 1 til 2 mg i døgnet fordelt på 2 doser. Serenase kan gives som dråber og i.v. i små doser på 1-2 mg. Risikoen for ekstrapyramidale er lille ved døgndoser under 3 mg. Oxazepam (Alopam, Oxapax, Oxazepam, Serepax) p.o. 15 til 45 mg i døgnet kan bruges ved behov for supplerende sedering. Indikationen for behandlingen med Serenase og Oxazepam skal revurderes jævnligt. Ved korttidsbehandling af delirium anvendes ikke Risperdal og Zyprexa. (Lonergan E et al. Cochrane 2009; DOI: / CD pub2) 49 Psykiatrisk tilsyn vil kun sjældent være indiceret. Tvangsbehandling i henhold til psykiatrilovgivningen kun sjældent indiceret.

50 50

51 Diagnostisk strategi Anamnese evt suppleret fra netværket Tidligere sygdomme fra gode epikriser Medicin anamnese nyt ændringer it.dk Dosisdispensering Hjemmepleje Pårørenderende evt. kontakt til patientens lægel 51 Klinisk undersøgelse inklusive kognitive funktioner, gang og balance Paraklinik: Hgb,, leukocytter, elektrolytter, calcium, levertal,, CRP, B-glucose TSH EKG Rtg thorax

52 Konklusion - I Sygdomssymptomer er ofte uspecifikke Sygdomssymptomer er ofte ikke organrelaterede Sygdom påvirker p ofte de kognitive funktioner Sygdom påvirker p ofte fysiske funktioner Ofte akut forværring rring af kronisk sygdom Ofte behov for intervention overfor sygdomme i flere organsystemer Ofte behov for samtidig genoptræning ning / vedligeholdende træning 52

53 Konklusion II Den gamle patient er en diagnostisk og behandlingsmæssig ssig udfordring en medicinsk nød n som skal knækkes kkes! Den gamle patient er skrøbelig Den gamle tåler t dårligt d forsinkelse i diagnostik og behandling Det kan betale sig at behandle den gamle patient 53 Tværfagligt samarbejde er nødvendigtn Tværsektorielt samarbejde er oftest nødvendigtn

Geriatri til Akut syge gamle. Indlæggelse på Akut medicinsk modtage- afdeling eller??

Geriatri til Akut syge gamle. Indlæggelse på Akut medicinsk modtage- afdeling eller?? Geriatri til Akut syge gamle Indlæggelse på Akut medicinsk modtage- afdeling eller?? 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge, klinisk lektor Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Ålborg Hjørring

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Geriatri? Geras= gammel iatros =læge Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Lidt om geriatri... Geriatri er det lægelige speciale som beskæftiger sig med ældres

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet

Læs mere

Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom

Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

DELIR symptomer og behandling

DELIR symptomer og behandling DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Triple Aim 1. Forbedre patientoplevet tilfredshed 2. Forbedre behandlingskvaliteten og sundheden

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Specialevejledning for Intern medicin: Geriatri

Specialevejledning for Intern medicin: Geriatri Specialevejledning for Intern medicin: Geriatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Naturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært?

Naturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært? Medicinforståelse og samarbejde med praktiserende læger Hvordan opnår vi sikker og effektiv brug af medicin? Hvad er medicin? SUFO s årsmøde Nyborg Strand 12 marts 2018 Receptpligtig -livsvigtig, symptomdæmpende

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder

Læs mere

Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015

Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Lars Rytter KAP H (Kvalitetsenheden for almen praksis RegH) Praktiserende læge Albertslund Overskrifter Viden om korttidsindlæggelser? Relevante? Sikker ansvarsoverdragelse

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)

Læs mere

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål

Læs mere

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Sundhed i ældre og handicap

Sundhed i ældre og handicap Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Den gamle pt. i FAM/AMA Delir. Jens-Ulrik Rosholm Geriatrisk afd., OUH

Den gamle pt. i FAM/AMA Delir. Jens-Ulrik Rosholm Geriatrisk afd., OUH Den gamle pt. i FAM/AMA Delir Jens-Ulrik Rosholm Geriatrisk afd., OUH Agenda Aldring Sygdom hos ældre Geriatri Hvor langt skal man gå Case Delir årsager diagnose behandling Geriatri generelt, JUR 60000

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Kend din krop når den ældes

Kend din krop når den ældes Kend din krop når den ældes Danske Ældreråds Konference Vingstedscenteret 24. oktober 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen

Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling, Roskilde Mange ældre patienter er skrøbelige og har komplekse sygdomsbilleder

Læs mere

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene

Læs mere

Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose

Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose 1168 GERONTOPSYKIATRI Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose Jens Kronborg Djernes Samarbejde kan forbedre prognosen Artiklen redegør for ætiologi til delirium og sætter i et praktisk

Læs mere

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser Forebyggelige indlæggelser PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Indhold HVAD VED VI? HVAD VED VI? Fokus på den ældre patient National handlingsplan for den ældre medicinske

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

Læs mere

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs Ægteparret Kira og Tim Jansen bor sammen med hund i rækkehus i Haslev. De har gode naboer og overskuelig have. Huset er i to

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt

Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM

Læs mere