Budgetsammendrag 2015 på hovedkonti 1. Budgetsammendrag på hovedkonti (nettotal) 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Budgetsammendrag 2015 på hovedkonti 1 Budgetsammendrag på hovedkonti (nettotal) 5 Budgetsammendrag på hovedkonti (nettotal, indekseret) 9 Generelle bemærkninger 13 Specielle bemærkninger 23 Økonomiudvalget Indledning 25 Ejendomme og administrationsbygninger 26 Politisk organisation 31 Administrativ organisation 34 Særlige formål 44 Teknik- og Miljøudvalget Indledning 46 Renovation 48 Materielgården og veje 53 Natur- og Miljøområdet 57 Beredskabskommissionen Redningsberedskab 60 Børne- og Skoleudvalget Indledning 62 Almindelig undervisning 63 Specialundervisning og rådgivning 80 Serviceydelser til skoleområdet 91 Skolefritidsordninger 96 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 102 Daginstitutioner og klubber 112 Særligt udsatte børn og unge 126 Børnehandicap 137 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning 145 Rekreative områder 147 Fritidsfaciliteter 152 Havne 156 Folkebiblioteker 159 Kultur 166 Fritidsaktiviteter 171 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning 175 Voksenhandicap 178 Plejehjem, daghjem m.v. 187 Hjemmehjælp og primærsygepleje 196 Sociale formål og omsorgsarbejde 203 Hjælpemidler 206 Side:

2 Indholdsfortegnelse Sundhedsordninger og genoptræning 210 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning 220 Arbejdsmarked 222 Sygedagpenge 236 Førtidspension og boligstøtte 241 Hovedkonto Hovedkonto Specifikation af lån 265 Redegørelse vedrørende leasingarrangementer 269 Investeringsoversigt inkl. bemærkninger 273 Personaleoversigt 281 Kirkelige skatter og afgifter 289 Kommunale takster og afgifter

3 BUDGETSAMMENDRAG 2015 PÅ HOVEDKONTI 1

4

5 Budgetsammendrag på hovedkonti (1.000 kr.) Udgifter Indtægter A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed i alt B. Anlægsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration 0 0 Anlægsvirksomhed i alt C. Renter D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver 0 0 Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt E. Afdrag på lån og leasing-forpligtelser 54 0 A + B + C + D + E F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver Optagne lån 0 0 Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering i alt Balance

6 4

7 BUDGETSAMMENDRAG PÅ HOVEDKONTI ( NETTOTAL ) 5

8

9 Flerårigt budgetsammendrag (nettotal i kr.) A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed i alt B. Anlægsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt Pris- og lønstigninger vedrørende C. Renter D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt E. Afdrag på lån og leasing-forpligtelser A + B + C + D + E + Pris- og lønstigninger F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver Optagne lån Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering i alt Balance

10 8

11 BUDGETSAMMENDRAG PÅ HOVEDKONTI ( NETTO, INDEKSERET ) 9

12

13 Flerårigt budgetsammendrag indekseret (nettotal) 2015 = A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,0 87,7 90,1 90,1 1. Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur 100,0 98,1 98,1 98,1 3. Undervisning og kultur 100,0 99,5 99,3 99,4 4. Sundhedsområdet 100,0 99,9 99,9 99,9 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 100,0 99,9 99,8 99,7 6. Fællesudgifter og administration 100,0 102,5 103,1 102,5 Driftsvirksomhed i alt 100,0 99,6 99,7 99,6 B. Anlægsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,0 229,2 296,7 195,3 1. Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur 100,0-3,9-3,9 160,2 3. Undervisning og kultur 100,0 169,3 107,7 11,0 4. Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse 100,0 68,8 3,1 3,1 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt 100,0 127,6 100,9 68,1 Pris- og lønstigninger vedrørende C. Renter 100,0 99,9 99,9 99,8 D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver Øvrige balanceforskydninger 100,0 90,9 90,8 90,8 Balanceforskydninger i alt 100,0 90,9 90,8 90,8 E. Afdrag på lån og leasing-forpligtelser 100,0 101,9 103,7 103,7 A + B + C + D + E + Pris- og lønstigninger 100,0 102,5 103,6 104,3 F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver 100,0 568,2 397,7 324,2 Optagne lån Tilskud og udligning 100,0 99,1 101,6 101,4 Refusion af købsmoms 100,0 100,0 100,0 100,0 Skatter 100,0 100,1 101,9 103,5 Finansiering i alt 100,0 102,5 103,6 104,3 Balance ]

14 12

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER 13

16

17 Generelle bemærkninger Hovedresultat Tirsdag den 30. september 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen det endelige Budget for 2015 samt overslagsårene Budget 2015 er med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinier i indkaldelsesskrivelsen af 21. marts Under hensyntagen til de økonomiske forhold blev der udmeldt nettodriftsrammer for udvalgenes budgetbidrag. Rammerne blev udarbejdet med baggrund i det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budgetoverslagsår 2015 i Budget 2014 samt tekniske tilrettelser m.v. Hovedpunkterne i budgettet er: Med hensyn til pris- og lønudvikling på de enkelte konti har Økonomiudvalget besluttet at prisfremskrive i hele perioden med de af KL anbefalede 2,19 %. Der er endvidere foretaget en lønfremskrivning på 2,00 % ligeledes anbefalet af KL i hele budgetperioden. Udskrivningsprocenten er nedsat med 0,2 % -point til 23,3 % vedrørende den personlige opholdskommuneskat. Grundskyldspromillen er fortsat på 24. Der er valgt statsgaranti af indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning. Budgettet balancerer i 2015 med et forbrug af kassebeholdningen på 14,5 mill. kr. Udgifter og indtægter De samlede udgifter og indtægter i Budget 2015 udgør: Udgifter: Driftsudgifter... Anlægsudgifter... Renteudgifter samt afdrag på lån... Balanceforskydninger... Refusion af købsmoms... Tilskud, udligning og efterreguleringer... Udgifter i alt... Indtægter: Driftsindtægter 1... Anlægsindtægter... Renteindtægter... Balanceforskydninger... Forbrug af likvide aktiver... Skatter... Tilskud, udligning og efterreguleringer... Indtægter i alt ,6 mill. kr. 101,3 mill. kr. 3,0 mill. kr. 46,2 mill. kr. 0,8 mill. kr. 25,5 mill. kr ,4 mill. kr. 537,0 mill. kr. 2,2 mill. kr. 16,4 mill. kr. 1,5 mill. kr. 14,5 mill. kr ,6 mill. kr. 564,2 mill. kr ,4 mill. kr. 1 Heraf refusion 186,8 mill. kr. 15

18 Generelle bemærkninger Finansiering af kommunens service Som det ses af ovenstående oversigt, finansieres størstedelen af kommunens drifts- og anlægsudgifter, via den skat borgerne i kommunen betaler. Skatteindtægter udgør i alt 1.974,6 mill. kr. En anden vigtig indtægtskilde er refusion, tilskud, udligning m.v. Endvidere skal driftsindtægter i form af brugerbetaling til bl.a. daginstitutioner og plejehjem samt renteindtægter nævnes som indtægtskilder i kommunens budget. Skattefinansierede driftsudgifter Driftsvirksomhed skattefinansieret Fordelt på hovedkonti Udgifter kr. Indtægter kr. 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Driftsvirksomhed i alt I ovenstående tabel vises hvorledes udgifter og indtægter fordeler sig på Hovedkontiene 00 samt 02 til 06. Som det ses overstiger udgifterne mærkbart indtægterne. Dette skyldes, at ovenstående indtægter kun vedrører indtægter, der knytter sig direkte til driftsvirksomheden. Den del af driftsudgifterne, der overstiger driftsindtægterne, finansieres primært af skatteindtægter. Af samme årsag betegnes området som den skattefinansierede driftsvirksomhed. I omstående diagram er vist hvorledes udgifterne vedrørende kommunens service fordeler sig på driftsområdet. Fordelingen er opgjort i nettotal. Dette vil sige, at de indtægter, der knytter sig direkte til de enkelte hovedkonti, er inkluderet i fordelingen. De samlede nettodriftsudgifter i Budget 2015 udgør 2.396,6 mill. kr. 16

19 Generelle bemærkninger Som det ses, er de økonomisk set mest tungtvejende områder de sociale og beskæftigelsesmæssige områder samt undervisningsområdet. Tabellen på side 21, der viser nettodriftsudgifterne opdelt på udvalg og serviceområder, giver yderligere information om fordelingen. Skattefinansierede anlægsudgifter Anlægsvirksomhed skattefinansieret Fordelt på hovedkonti Udgifter kr. Indtægter kr. 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration 0 0 Anlægsvirksomhed i alt De samlede skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er i 2015 budgetteret til 101,3 mill. kr. Fordelingen af udgifterne på hovedkonti vises i ovenstående tabel. Anlægsudgifterne skal bl.a. anvendes til ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger, vejrenovering og ny svømmehal. For yderligere information se Investeringsoversigten

20 Generelle bemærkninger Det takstfinansierede område Driftsvirksomhed Det takstfinansierede område På Hovedkonto Udgifter kr. Indtægter kr. 01 Forsyningsvirksomhed m.v Udover den skattefinansierede del af kommunens drifts- og anlægsvirksomhed driver kommunen en takstfinansieret forsyningsvirksomhed - renovation, der finansieres ud fra hvile i sig selv -princippet. Hvile i sig selv -princippet fungerer således, at forsyningsområdet skal finansieres alene af de takster, brugerne betaler. Udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheden skal derfor gå i nul over en årrække. Tilskud og udligning Bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal. Landsudligningsniveauet udgør 58 %, mens hovedstadsudligningen udgør 27 %. Herudover udlignes selskabsskat med 50 % af forskellen i forhold til landsgennemsnittet. For så vidt angår tilskud og udligning er der i Budget 2015 indarbejdet statsgaranterede beløb. Overslagsårene er baserede på selvbudgetterede beløb. Kommunen har nettoindtægter fra tilskud og udligning på 538,7 mill. kr. Overslagsårene et for årene kan aflæses i både faste og løbende priser. Hovedkontiene fra 00 til og med 06, hvilket omfatter de to første tabellers nettodriftsudgifter og nettoanlægsudgifter, er udarbejdet i faste priser. Derved bliver det muligt at sammenligne aktivitetsniveauet år for år. Nettodriftsudgifter B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr , , , ,2 Indekseret 100,0 99,6 99,7 99,6 Som det ses, er driftsudgifterne stort set uændrede i overslagsårene. Nettoanlægsudgifter B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr. 99,1 126,4 100,0 67,5 Indekseret 100,0 127,6 100,9 68,1 Det bemærkes, at anlægsudgifterne varierer gennem perioden. Det markante fald i 2018 skyldes, at alle kommende anlægsprojekter endnu ikke i sagens natur kan være færdigplanlagt, og derfor ikke kan lægges ind i budgettet. Hertil kan komme uforudsete nødvendige projekter. Skatter B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr , , , ,0 Indekseret 100,0 100,1 101,9 103,5 Ved en udskrivningsprocent på 23,3 og uændret grundskyldspromille i alle årene forventes ovenstående skatteprovenu. Den lave stigningstakst perioden igennem afspej- 18

21 Generelle bemærkninger ler de generelle afdæmpede forventninger til væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. Forbrug af likvider B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr. 14,5 82,3 57,6 46,9 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet er fastsat til funktion 3. niveau. Der er dog visse bindinger for så vidt angår løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter (inkl. refusion). Dette betyder, at administrationen har mulighed for at omplacere midler på funktionsniveau uden først at ansøge Økonomiudvalget. Det gælder endvidere, at fagudvalgene har omplaceringskompetence indenfor serviceområder. Her er der dog ligeledes bindinger i forhold til løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter. Desuden skal ansøgninger om tillægsbevillinger, som skal til behandling i Økonomiudvalget, passere det respektive fagudvalg, såfremt ansøgningen vedrører forhold underlagt udvalgets kompetenceområde. Inddeling af budgettet i serviceområder Budgettet er inddelt i serviceområder fordelt på de respektive udvalg. Udvalgenes bemærkninger til deres respektive serviceområder er i årsbudgettet opbygget ud fra denne struktur: Formål og indhold Politiske visioner og mål Målsætninger og resultatkrav Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Specielle bemærkninger 19

22 Generelle bemærkninger Nettodriftsudgifter fordelt på udvalg og serviceområder Regnskab 2013 Budget 2014 Budget Udvalg kr kr kr kr kr kr. Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Politisk organisation Administrativ organisation Særlige formål Teknik- og Miljøudvalg Renovation Materielgården og veje Natur- og miljøområdet Beredskabskommission Redningsberedskabet Børne- og Skoleudvalg Almindelig undervisning Specialundervisning og rådgivning Serviceydelser til skoleområdet SFO Øvrig undervisning og faglig uddannelse Daginstitutioner og klubber Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap

23 Generelle bemærkninger Regnskab 2013 Budget 2014 Budget Udvalg kr kr kr kr kr kr. Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Fritidsfaciliteter Havne Folkebiblioteker Kultur Fritidsaktiviteter Sundheds- og Omsorgsudvalg Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler Sundhedsordninger og genoptræning Førtidspension og boligstøtte Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg Jobcenter Ydelsescenter Jobcenter, forsikrede ledige Arbejdsmarked Sygedagpenge Førtidspension og boligstøtte I alt

24 22

25 SPECIELLE BEMÆRKNINGER 23

26

27 Økonomiudvalget Indledning Økonomiudvalgets budgetområde består af følgende 4 serviceområder: Ejendomme og administrationsbygninger Driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Politisk organisation Partitilskud, vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer, møder, rejser og repræsentation, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Administrativ organisation Området omfatter lønudgifter til kommunens administrative personale, samt øvrige driftsudgifter og indtægter vedrørende forvaltningernes administrationsopgaver m.v. på rådhuset. Særlige formål Ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger, tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen, tilskud til børneaktiviteter på Den Blå Planet, udgifter til tinglysning af skadesløsbreve ved lån til betaling af ejendomsskat samt udgifter til erhvervsservice og iværksætteri. På Økonomiudvalgets budgetområde budgetteres med udgifter på i alt kr. og indtægter på i alt kr., hvilket vil sige en nettodriftsudgift på kr. Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets budget på serviceområder, fremgår af figuren nedenfor (1.000 kr.): Særlige formål % Ejendomme og adm.bygninger % Politisk organisation % Administrativ organisation % Under de enkelte serviceområder er på de følgende sider nævnt de forudsætninger m.v., der ligger til grund for budgetlægningen på Økonomiudvalgets budgetområde. 25

28 Formål og indhold Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Serviceområdet dækker driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Politiske visioner og mål Kommunens ejendomme og administrationsbygninger samt tilhørende udenoms arealer skal fremstå præsentable. Endvidere skal områdernes udseende og indretning tilfredsstille behovet hos brugerne af de respektive bygninger. Kommunen erhverver og bygger fortrinsvis for at opfylde umiddelbare behov, men erhvervelse af jord og bygninger kan også ske for at opfylde fremtidige formål, som f.eks. udvidelse af erhvervsområder eller sikring af fremtidigt bolig- eller institutionsbyggeri. Der udarbejdes vedligeholdelsesstandarder og planer for de grønne områder, som kan sikre områdernes tilstand på længere sigt. Målsætninger og resultatkrav For at sikre udnyttelsen af kommunens ejendomme bedst muligt, skal de holdes ved lige. Ved pludselig opståede skader vil der altid blive foretaget nødvendig afhjælpning, men den almindelige vedligeholdelse er også væsentlig for at holde bygninger i god stand og forhindre skader i at opstå. Alle kommunens ejendomme bliver derfor gennemgået én gang om året, så reparationer kan medtages i budgettet. Budgetteringsmetode og forudsætninger Driftsudgifterne tager udgangspunkt i forrige års udgifter, men vedligeholdelsesplaner og tilstandsrapporter kan afføde afsættelse af midler på anlægsbudgettet i et eller flere år. Bygningsvedligeholdelseskontiene dækker grundbeløb til vedligeholdelse af hver enkelt ejendom indenfor serviceområdet. Der er oprettet en speciel samlet anlægskonto til større planlagte vedligeholdelsesopgaver på ejendomme. Det forudsættes, at Teknisk Forvaltning kan disponere over de pågældende konti for samtlige ejendomme under ét, og således kan foretage nødvendige omprioriteringer afhængigt af vedligeholdelsesbehovet. De beløb, der er opført for hver enkelt ejendom, er derfor udtryk for, hvad der erfaringsmæssigt anses for nødvendigt til den enkelte ejendoms almindelige vedligeholdelse. Det endelige forbrug kan, navnlig som følge af behov for akut vedligeholdelse, afvige herfra. Væsentlige afvigelser vil samlet blive forelagt Økonomiudvalget i slutningen af året og anført i bemærkningerne til regnskabet. På de ejendomme, hvor man fra kommunens side forestår el- og varmeforsyningen, er der budgetteret med de på budgetlægningstidspunktet gældende priser, som er oplyst af DONG Energy, HMN Naturgas I/S og Tårnby Fjernvarmeforsyning. 26

29 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fælles formål Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse Administrationsbygninger Specielle bemærkninger Jordforsyning Fælles formål Jordforsyning Fælles formål Til energirenoveringer af kommunale ejendomme, er der i 2015 afsat kr. Midlerne er afsat ud over de hidtidigt afsatte midler til energibesparende foranstaltninger. Lejeindtægten vedrører diverse ejendomme, hvortil der ikke er oprettet et selvstændigt afsnit i budgettet, f.eks. nyttehaver, landbrugsjord, antennepladser, mindre ejendomme, ubebyggede grunde og diverse midlertidige lejemål, herunder camp på Ugandavej. I forhold til Budget 2014 forventes en merindtægt på kr. bl.a. som følge af lejeregulering for flere antennepladslejemål. 27

30 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Faste ejendomme Fælles formål Energipulje Der er i 2015 afsat en pulje på kr. til efterfølgende udmøntning i energibesparende projekter, som har en maksimal tilbagebetalingstid på 10 år. I hvert af årene 2016, 2017 og 2018 er der afsat en pulje på kr. Energipuljen for 2014 var på kr Beboelse Televænget I 2014 var der afsat 3,0 mill. kr. til renovering af Televænget Budget 2015 er justeret tilbage til det normale niveau. Lejeindtægten reduceres med kr., idet ledige lejligheder overgår til genudlejning af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen efter reglerne i lov om social service Jershøj Lejeindtægten reduceres med kr., idet ledige lejligheder er overgået til genudlejning af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen efter reglerne i lov om social service Erhvervsejendomme Saltværksvej Udgiften stiger med knap kr. fra Budget 2014 til Dette skyldes en justering af udgifterne til skatter og afgifter i forhold til det faktiske forbrug i ejendommen. Lejeindtægten er beregnet på baggrund af fuld udlejning/benyttelse af ejendommen. En større del af ejendommen benyttes til kommunale formål, hvor der ikke opkræves leje (Hjemmeplejen, civilt beredskab, udstillingslokaler og lager for Teknisk Forvaltning) Kamillevej 3-5 (politistation) Lejen reguleres på baggrund af ejendommens vurdering. Lejen udgør til enhver tid 4 % af ejendomsværdien, dog mindst 4 % af anskaffelsessummen. 28

31 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Kastrup Strandpark Bygningen har siden den 1. marts 2004 været udlejet til havnerelaterede formål maritimcenter med bådværft, salg af både, bådudstyr, proviant og kioskvarer m.v. Lejen blev pr. 1. januar 2011 forhøjet til markedsleje, jf. skønserklæring. Herefter forhøjes lejen med 3 % hvert år pr. 1. januar Kastruplundgade Ejendommen er udlejet til erhvervsformål (kontor og hotel). Indtægten er i Budget 2015 justeret op, så den svarer til de faktiske lejeindtægter Andre faste ejendomme Kastrupgård, Kastrupvej Der beregnes husleje for så vidt angår Kastrupgårdsamlingens del af ejendommen. Huslejen udgør 44 % af ejendommens samlede driftsudgifter. Der er endvidere et beboelseslejemål i ejendommen, som er udlejet på almindelige vilkår Tårnby Skole Størstedelen af skolen er udlejet til VUC Hvidovre-Amager. Lejemålet er løbende med et års opsigelse til ophør den 1. august. Lejen forhøjes hvert år pr. 1. august med 3 % af foregående års leje. Budgettet indeholder også indtægter vedrørende a conto varmebidrag Ejendomme udlejet til TårnbyForsyning I forbindelse med selskabsdannelsen på forsyningsområdet pr. 1. januar 2010 har Kommunalbestyrelsen besluttet at udleje 4 bygninger og 50 grunde til de nye forsyningsselskaber. Vilkårene for lejemålene, herunder lejens størrelse er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. maj Byfornyelse Byfornyelse Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, som benyttes til beboelse og ophold. Tilsynsbestemmelserne indebærer bl.a., at Kommunalbestyrelsen skal reagere, såfremt den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmelsvamp. 29

32 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Kommunen har undersøgelsespligt, dvs. at når kommunen får en henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på, at der er forekomst af fugt eller vækst af skimmelsvamp i en ejendom, skal Kommunal-bestyrelsen rejse en sag og som det første undersøge, om problemet udgør en sundhedsfare for personer, der opholder sig i ejendommen. Tilfældene kan være så komplicerede, at det er nødvendigt at kondemnere boligen helt eller delvist. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at rekvirere hjælp fra et specialistfirma (laboratorium), så en prøve fra den angrebne ejendom kan analyseres. Udgifter til undersøgelser skal afholdes af kommunen. Antallet af henvendelser er stigende og der budgetteres med kr. til undersøgelser af skimmelsvamp. 50 % af det anvendte beløb til byfornyelse kan refunderes af staten og der budgetteres med en refusion på kr Administrativ organisation Administrationsbygninger Tårnby Rådhus Udgiften til telefoni på Tårnby Rådhus er fra 2015 flyttet fra dette budgetområde til ITafdelingen under serviceområdet Administrativ organisation. 30

33 Økonomiudvalget Politisk organisation Formål og indhold Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål: Partitilskud Vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer Møder, rejser og repræsentation Udgifter til kommissioner, råd og nævn Afholdelse af valg. Politiske visioner og mål Den kommunale styrelseslov sætter i nogen grad rammerne for den politiske organisation, mens det på andre områder er overladt til kommunerne selv at fastsætte niveauet. Tårnby Kommune har til sin politiske organisation valgt et niveau, der giver politikerne de informationer og mulighed for indflydelse, som anses for optimalt for, at de kan udøve deres hverv som repræsentanter for kommunens borgere. Ifølge styrelsesloven skal en kommune med over indbyggere have 19 til 31 medlemmer i Kommunalbestyrelsen. I Tårnby Kommune har man besluttet at fastsætte antallet af medlemmer til 19. Kommunerne kan selv bestemme, hvor mange stående udvalg man ønsker, og i Tårnby Kommune har man hidtil valgt at have 5. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at udvide antallet til 6 fra 1. januar Det tilstræbes, at hvert kommunalbestyrelsesmedlem har plads i mindst 2 udvalg. Målsætninger og resultatkrav Borgerinformation og dialog mellem borger, administration og politikerne vurderes løbende. Da kommunen er meget opmærksom på vigtigheden af hurtig information, har opdatering af kommunens hjemmeside høj prioritet. Budgetteringsmetode og forudsætninger I år, hvor der afholdes på forhånd kendte valg, afsættes ekstra beløb til dette. 31

34 Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Økonomiudvalget Politisk organisation Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fælles formål Kommunalbestyrelses medlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Specielle bemærkninger Politisk organisation Fælles formål Partitilskud Partistøtte udbetales til partier, der ved det seneste kommunalbestyrelsesvalg modtog mindst 100 stemmer. Støttebeløbet pr. stemme reguleres hvert år, og udgjorde 6,75 kr. for Det samlede budgetbeløb hæves til kr. af to årsager. Ved kommunalvalget 2013 har partier, der modtog mindst 100 stemmer, samlet fået flere stemmer end ved kommunalvalget i Desuden reguleres støttebeløbet hvert år jf. partistøttelovens 4a, hvilket har betydet, at tilskuddet pr. stemme siden 2010 er steget fra 6,25 kr. til 6,75 kr Kommunalbestyrelsesmedlemmer Fast vederlag Regeringen indgik i 2014 en politisk aftale om højere vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer. Budgettet for 2015 er hævet i henhold til denne aftale. 32