Effektivisering af den kommunale integrationsindsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektivisering af den kommunale integrationsindsats"

Transkript

1 Effektivisering af den kommunale integrationsindsats Der er store kommunale forskelle på, hvor hurtigt udlændinge bliver integreret på arbejdsmarkedet, også selv om der tages højde for forskelle i rammevilkår. Artiklen diskuterer årsager til dette og mulige veje til en mere effektiv integrationsindsats. Eskil Heinesen Eigil Boll Hansen Line Møller Hansen Integrationsministeriet Hans Hummelgaard Leif Husted Integrationsloven Et af formålene med integrationsloven fra 1999, der gav kommunerne ansvaret for integrationsindsatsen, er at få nytilkomne udlændinge hurtigere i beskæftigelse. Midlet hertil er et treårigt introduktionsprogram, der består af henholdsvis danskuddannelse og en række beskæftigelsesrettede tilbud, som udlændinge, der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, er forpligtet til at deltage aktivt i. Tilbuddene kan bestå af ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering mv. har i de senere år for Integrationsministeriet gennemført en række benchmarkinganalyser af kommunernes succes med at integrere nytilkomne udlændinge på arbejdsmarkedet. Herudover er der gennemført analyser af, om det er forskelle i kommunernes integrationsindsats, der kan forklare, at udlændinge kommer tidligere i beskæftigelse i nogle kommuner end i andre. Endelig har også gennemført analyser af, om nogle af tilbuddene under introduktionsprogrammet er mere effektive end andre. Benchmarking har udviklet benchmarkingindikatorer, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning af kommunernes succes med integration af indvandrere på arbejdsmarkedet (Husted et al., 2009, og Husted og Heinesen, 2009). Et centralt succeskriterium er, hvor hurtigt udlændinge kommer i beskæftigelse, og ideen er, at hvis det går særligt hurtigt, er det en indikation af, at kommunen udfører en effektiv integrationsindsats. Nærmere bestemt er succeskriteriet defineret ved varigheden fra en udlænding får opholdstilladelse til han/hun påbegynder et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb, som varer mindst seks måneder. Der er her tale om ordinær beskæftigelse og uddannelse (ikke fx støttet beskæftigelse eller uddannelse på sprogskoler eller højskoler). Det kan imidlertid give meget vildledende resultater, hvis kommunerne sammenlignes ud fra simple nøgletal for, hvor lang tid det i gennemsnit tager for udlændinge at komme i beskæftigelse (eller uddannelse). Der kan således være væsentlige forskelle i kommunernes vilkår/rammebetingelser, herunder forskelle i de karakteristika, der gælder for gruppen af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i forskellige kommuner. Det indebærer, at nogle kommuner har en betydelig vanskeligere integrationsopgave end andre, fx fordi den lokale arbejdsløshed er høj, eller fordi mange udlændinge har karakteristika, der gør, at de har særlig vanskeligt ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. I s benchmarkinganalyser korrigeres så vidt muligt for sådanne forskelle i vilkårene. Korrektionerne er meget væsentlige for, hvor godt mange kommuner er placeret med hensyn til at få udlændinge i arbejde. Ca. 70% af forskellene mellem kommunerne i den gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse kan således forklares af forskelle i de rammevilkår, det har været muligt at inddrage i analyserne. Det drejer sig om indvandrernes køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, helbred, om personen har en dansk partner, en udenlandsk partner eller er enlig samt forudsætningerne for at lære dansk. For kommunen er inddraget forhold vedrørende det lokale arbejdsmarked, herunder arbejdsløshedsprocenten. De beregnede benchmarkingindikatorer for kommunernes integrationsindsats har en langt højere kvalitet end de simple nøgletal, der ofte bruges i sammenligninger af kommunerne på forskellige områder, netop fordi der med udgangspunkt i meget detaljerede data tages højde for en række forskelle i kommunernes vilkår. At disse vilkår kan forklare ca. 70 pct. af forskellene mellem kommunerne, betyder samtidigt, at der er ca. 30 pct. tilbage, der ikke kan forklares. Sidstnævnte kan skyldes forskelle i effektiviteten af kommunernes integrationsindsats eller forskelle i vilkår, der ikke foreligger data for som fx forskellige udlændingegruppers holdning til at arbejde, lokalbefolkningens velvillighed til at lade udlændinge få fodfæste på arbejdspladserne, specielle aspekter af erhvervsstrukturen mv. Betydningen af kommunernes integrationsindsats Det er en oplagt hypotese, at forskelle i effektiviteten i kommunernes integrationsindsats kan bidrage til at forklare, at udlændinge kommer tidligere i beskæftigelse i nogle kommuner end i andre. Et overordnet formål med s benchmarkinganalyser har derfor været at udpege de 62

2 kommuner, der har størst succes med integrationen, så andre kommuner kan lære af disse. Hvis de bedste strategier kan udbredes til alle kommuner, vil den samlede integrationsindsats blive mere effektiv. Selv om den optimale indsats i et vist omfang vil afhænge af kommunernes vilkår, herunder udlændingenes karakteristika, må det formodes, at kommunerne kan lære meget af hinanden ved vidensdeling. har gennemført et forskningsprojekt, hvor der fokuseres på, om der er nogle fælles karakteristika ved indsatsen i de kommuner, der ifølge benchmarkinganalysen har størst succes med at få udlændinge i arbejde (Hansen et al., 2006). De succesrige kommuner synes at have høj politisk og administrativ prioritering af integrationsindsatsen og klare målsætninger. Disse kommuner har haft større opmærksomhed rettet mod integrationsområdet i den forstand, at man politisk har anset indsatsen for at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet som en vigtig opgave for kommunen. Integrationen synes også at ske tidligere i de kommuner, der fra begyndelsen har haft arbejdsmarkedsperspektivet højt prioriteret. Arbejdsmarkedsperspektivet har medført, at indsatsen har været fokuseret på at opkvalificere til arbejdsmarkedet og at skaffe arbejde gennem en aktiv indsats bestående af praktik, løntilskudsjob mv. Arbejdsmarkedsperspektivet har dog formodentligt de seneste år været højt prioriteret i alle kommuner. Det synes også at være en fordel, at integrationsindsatsen er specialiseret således, at der er sagsbehandlere og jobkonsulenter med et særligt ansvar for udlændinges integration, og at de er fysisk samlet eller arbejder meget tæt sammen. Dermed er det muligt at fastholde et fokus på at hjælpe udlændinge på arbejdsmarkedet. Der er også en tendens til, at succesrige kommuner arbejder med tæt opfølgning, tæt kontakt til samarbejdspartnere, hurtig iværksættelse af praktik, individuel og systematisk sagsbehandling og krav til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet. Disse kommuner har også i højere grad indarbejdet de metoder og procedurer, lovgivningen foreskriver, i integrationsindsatsen. En anden undersøgelse (Heinesen et al., 2004) tyder endvidere på, at efteruddannelse af sagsbehandlere i integrationsspørgsmål har en positiv effekt på kommunens integrationssucces. Visitation til aktiveringsforanstaltninger I de senere år er der publiceret en del studier, som fokuserer på, hvorledes ledige visiteres til forskellige aktiveringsforanstaltninger, og på effekterne af forskellige visitationsprincipper. Visitationen er vigtig, fordi effekterne af givne aktiveringsforanstaltninger kan være meget forskellige afhængig af de lediges (observerbare) karakteristika. Denne litteratur omhandler imidlertid ikke aktivering af indvandrere, men derimod aktivering af ledige generelt. Den kan dog i et vist omfang være relevant for overvejelser omkring tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, herunder sagsbehandlingen, i kommunerne. Flere undersøgelser fra bl.a. Schweiz og Danmark peger således på, at anvendelse af et statistisk visitationssystem som hjælpeværktøj til at få ledige (med givne karakteristika) tilbudt de indsatser, der er mest effektive, kan øge effekten af beskæftigelsesindsatsen (Lechner og Smith, 2003, Staghøj et al., 2007, og Behncke et al., 2007). Faktisk konkluderer undersøgelserne, at en tilfældig fordeling af de ledige på indsatstyper vil give samme effekt af beskæftigelsesindsatsen som den fordeling, sagsbehandlerne foretager i dag. Dette på trods af, at sagsbehandlerne i specielt Schweiz har relativ stor viden om de ledige, idet der holdes månedlige samtaler. Forskningsresultatet vakte så stor opsigt i Schweiz, at man iværksatte et forsøg, hvor et tilfældigt udvalg af sagsbehandlere fik stillet et statistisk baseret visitationssystem til rådighed som hjælperedskab, når de skulle bestemme, hvilken indsats den ledige skulle tilbydes. Lige så overraskende som det første resultat havde forsøget ikke nogen effekt på effekten af beskæftigelsesindsatsen. Det skyldtes ganske enkelt, at mange sagsbehandlere kun anvendte systemet sporadisk eller slet ikke. Forfatternes forklaring på dette er, at sagsbehandlerne enten ignorerede systemet af principielle grunde, eller at de var så trygge ved deres egen erfaring, at de ignorerede den information, der var baseret på statistiske modeller. Så, hvis den potentielle gevinst, som anvendelse af statistisk baserede værktøjer kan give, skal indhøstes, er der en betydelig udfordring i at få udviklet incitamentssystemer, administrative procedurer mv., som får sagsbehandlerne til at anvende et sådant værktøj. I de fleste lande har sagsbehandlerne en betydelig frihed i forbindelse med opgavevaretagelsen. Det generelle indtryk fra udenlandsk litteratur er, at en hård/kontrollerende linje i sagsbehandlingen giver bedre resultater end en blød/rådgivende linje. Resultatet er dog ikke entydigt, og der er også resultater, der går i retning af, at hvis borgerne bliver behandlet pænt, så opfører de sig også pænt. En schweizisk undersøgelse (Behncke et al. 2007) indikerer, at en hård sagsbehandling øger beskæftigelsen med 2 pct.point for ledige inden for en treårig periode. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk lige så meget som de langsigtede effekter af uddannelsesaktivering (og dette resultat er endda ikke statistisk signifikant), og denne aktiveringsform koster i gennemsnit kr. pr. forløb, jf. Jespersen et al. (2008). Det kan også have en positiv betydning for beskæftigelseschancerne, at sagsbehandleren på en række punkter ligner den ledige. En schweizisk undersøgelse (Behncke et al., 2008) viser, at hvis den ledige og sagsbehandlerne ligner hinanden med hensyn til en række parametre som køn, alder uddannelsesniveau og evt. nationalitet øges beskæftigelsen med 4 pct.point inden for en treårig periode. Der synes således at være et potentiale på især store jobcentre med hensyn til at matche borgere og sagsbehandlere, så de ligner hinanden mest muligt. Alt i alt er der således en lang række håndtag, der kan drejes på med henblik på at øge effekten af beskæftigelsesindsatsen. 63

3 Effekten af forskellige indsatstyper har for Integrationsministeriet undersøgt effekten af danskuddannelse og forskellige aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på beskæftigelseschancerne for indvandrere omfattet af integrationsloven (Clausen et al., 2006, 2009). For perioden er der således estimeret en såkaldt timing-of-events-model for varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse, hvor sandsynligheden for at deltage i de forskellige typer af foranstaltninger samtidig modelleres, og hvor der tages højde for uobserveret heterogenitet. Analyserne viser, at der for indvandrere, som deltager i danskuddannelse, er betydelige positive effekter af, at danskkundskaberne forbedres. På kort sigt er der betydelige fastholdelseseffekter af at deltage i danskundervisning, men analyserne tyder på, at disse på lidt længere sigt opvejes klart af bedre beskæftigelseschancer. s analyser viser, at privat ansættelse med løntilskud ubetinget er den mest effektive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltning med hensyn til at få nyankomne udlændinge i beskæftigelse, ligesom privat virksomhedspraktik overvejende har en positiv effekt på beskæftigelseschancerne. Offentlig ansættelse med løntilskud eller praktik kan derimod ikke påvises at øge chancerne, hvilket også gælder med hensyn til vejledning og opkvalificering. Alle arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger undtagen privat ansættelse med løntilskud har betydelige fastholdelseseffekter, således at beskæftigelseschancerne er mindre, mens udlændingene stadig deltager. Dette er et typisk resultat også for andre grupper af arbejdsløse, og det begrundes normalt med, at der er mindre tid til at søge et arbejde under et aktiveringsforløb, og at den enkelte har en interesse i at færdiggøre specielt de aktiveringsforanstaltninger, der opkvalificerer på den ene eller anden måde. Efter afsluttet foranstaltning øges chancen for beskæftigelse, hvis man har haft ansættelse med løntilskud eller været i virksomhedspraktik i den private sektor, mens denne såkaldte programeffekt ikke er statistisk signifikant for de øvrige foranstaltningers vedkommende. Samlet set tyder resultaterne på, at der ikke er positive effekter af de beskæftigelsesrettede foranstaltninger. Det skyldes bl.a., at kun 2% af de udlændinge, der deltager i disse foranstaltninger, har haft privat ansættelse med løntilskud (som er den klart mest effektive ordning). Det skal imidlertid understreges, at disse analyser er gennemført for en relativ kort periode ( ), hvilket kan være medvirkende til de ret negative resultater for de fleste arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, da de negative fastholdelseseffekter derved kommer til at veje forholdsvis tungt. Desuden kan foranstaltninger, der ikke har en stor effekt på den umiddelbare sandsynlighed for at få beskæftigelse, have positive effekter på chancerne for på længere sigt at få stabil beskæftigelse; dette belyses ikke i undersøgelsen, som alene fokuserer på varigheden til udlændingene første gang kommer i beskæftigelse. Endelig skal det understreges, at analysen ikke tager højde for den såkaldte motivationseffekt, altså at tilbuddet eller kravet om deltagelse i aktivering kan tilskynde potentielle deltagere til at finde et job, inden aktiveringen starter. Der er således behov for flere analyser på området, hvis man skal kunne konkludere nogenlunde sikkert mht. effektiviteten af de beskæftigelsesrettede tiltag under integrationsloven. Der findes så vidt vides ikke andre studier end Clausen et al. (2006 og 2009), som undersøger effekter af aktiveringsforanstaltninger for indvandrere. Resultaterne svarer dog i store træk til det, man typisk finder i den omfattende litteratur om effekter af aktiveringsforanstaltninger for ledige generelt, se fx Stanley et al. (1999), Heckman et al. (1999), Kluve og Schmidt (2002) og Kluve (2006). Det er således et typisk resultat, at privat ansættelse med løntilskud har de største positive effekter på beskæftigelseschancerne, at virksomhedspraktik i den private sektor har en svagere positiv eller insignifikant effekt, og at de fleste andre former for aktivering, herunder uddannelsesaktivering, ikke har nogen signifikant positiv effekt, i hvert fald ikke på kort sigt. Større integrationssucces de senere år Meget tyder på, at kommunerne har haft større succes med integrationen de senere år end tidligere. For eksempel er sandsynligheden for inden for et år at få beskæftigelse (som varer mindst et halvt år) 15-18% for de udlændinge, der fik opholdstilladelse i perioden , mens den er 24-29% for dem, der fik opholdstilladelse i årene (Husted og Heinesen, 2009). Forskellene er af næsten samme størrelse, når der korrigeres for, at de forskellige årgange af udlændinge har forskellige karakteristika, og når der i et vist omfang også korrigeres for forskellige konjunkturforhold (målt ved bl.a. ledighedsprocenten). Den større integrationssucces de senere år kan blandt andet skyldes en mere effektiv kommunal indsats. Forskellige ændringer i den overordnede integrationspolitik kan også tænkes at have betydning. Økonomiske incitamenter og vilkår for både kommuner og indvandrere er således blevet ændret. For eksempel blev der i 2004 indført resultattilskud til kommunerne for de udlændinge, der får beskæftigelse i mindst et halvt år et tilskud der senere er blevet forhøjet. Og den reducerede ydelse til udlændinge (starthjælpen) blev indført i Der er dog behov for nye undersøgelser for at fastlægge, i hvor høj grad den større integrationssucces de senere år kan tilskrives kommunernes indsats (som evt. kan være påvirket af ændrede økonomiske incitamenter), og hvilke elementer i indsatsen der i givet fald er tale om, i hvor høj grad den større succes kan tilskrives ændrede incitamenter for indvandrerne (navnlig starthjælpen), og i hvor høj grad konjunkturudviklingen spiller en rolle. Integrationsministeriets og kommunernes brug af benchmarking og andre effektanalyser Integrationsministeriet begyndte allerede i 2002 at arbejde med tanken om at effektmåle kommunernes integrationsindsats og kunne offentliggøre den første af sin slags - udarbejdet af - i Siden har der været gennemført en række effektmålinger samt supplerende analyser, der søger at vise, hvilke kommuner der yder en effektiv integrationsindsats samt søger at forklare forskellene mellem kommunerne. Og der er stort fokus på - både internt og eksternt - at kunne påvise, at lovgivningen på området virker effektivt. Således er fx også efter en større lovændring i 2004 gennemført effektmålinger på danskuddannelsesom- 64

4 rådet, hvor sprogcentrene sammenlignes på, hvor hurtigt kursisterne lærer dansk. Formålet med effektmålingerne er at anspore kommunerne (eller danskudbyderne) til vidensdeling om, hvordan indsatsen mest effektivt tilrettelægges. Overraskende nok viser det sig gang på gang, at der ikke er meget vidensdeling kommunerne imellem omkring tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen. Det er i hver kommune typisk kun et par medarbejdere, som arbejder med nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, og der er således ikke i den enkelte kommune mange at sparre med omkring indsatsen. Det kunne potentielt have været forbedret med kommunalreformen, men de senere år er antallet af flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven faldet meget, og det er således stadig kun et par medarbejdere (eller én) i hver kommune, der sidder med indsatsen. Ud fra dén betragtning kunne det være en stor fordel kommunerne imellem at vidensdele og sparre noget mere med hinanden, men hvor skal man henvende sig, hvem er det, som har en tilrettelæggelse der giver bedre resultater? Tit og ofte vælger kommunerne at sammenligne sig med nabokommunen eller med andre kommuner af samme størrelse. Det kan effektmålingerne dog give et bedre svar på, idet der her korrigeres for en række faktorer, som gør det muligt at sammenligne kommunernes indsats på trods af forskelle i målgruppen og forskelle i kommunernes forudsætninger. Således peger effektmålingerne på, hvilke kommuner det giver mening at sparre og vidensdele med for at forbedre sin indsats. Der lægges i Integrationsministeriet stor vægt på vidensdeling. Der er således i 2005 oprettet en konsulentenhed Integrationsservice i Integrationsministeriet, der opsamler og formidler gode praktiske erfaringer fra kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at styrke integrationsindsatsen. En erfaringsdatabase indsamler endvidere viden og erfaringer fra de mange integrationsprojekter, der årligt gennemføres til gavn for andre kommuner, virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, der ønsker at iværksætte nye lokale initiativer. I 2009 udbygges indsatsen med en egentlig vidensportal og et forpligtende netværkssamarbejde mellem videnscentre og integrationsaktører. Alt sammen for at styrke vidensdelingen og erfaringsudvekslingen mellem aktørerne med det formål at effektivisere indsatsen. Ud over målinger, analyser og vidensdelingsinitiativer så har Integrationsministeriet også arbejdet med at øge kommunernes incitamenter til at effektivisere indsatsen gennem finansieringen af integrationsindsatsen. Under det treårige introduktionsprogram modtager kommunerne tilskud til og refusion af udgifterne til indsatsen. Kommunerne kan således opnå økonomiske gevinster ved at sikre en hurtig integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Ud over de ekstra skattekroner, der kommer i kommunekassen, når en nyankommen nydansker kommer i beskæftigelse, modtager kommunerne resultattilskud på op til kr. (såfremt det er inden for den treårige introduktionsperiode). Derudover spares der en række udgifter. Ligeledes kan kommunen modtage ca kr., når en nyankommen nydansker under integrationsloven består en danskprøve. Samlet set giver det således en økonomisk gevinst for kommunen at sikre en hurtig og effektiv integration. Som det fremgik i forrige afsnit, så ser det ud til, at kommunerne de senere år er blevet mere effektive. Der er dog stadig kommuner, der halter bagefter. Det kan bl.a. skyldes, at man her mangler det politiske og ledelsesmæssige fokus på opgaven, som er nødvendig, når indsatsen skal effektiviseres (se også diskussionen ovenfor). En større bevidsthed omkring og fokus på måling af den løbende indsats og resultaterne heraf kan ogå give de kommunale ledere bedre redskaber til at prioritere og effektivisere integrationsindsatsen yderligere, lige som det kan være en hjælp i selve sagsbehandlingen i kommunerne. Konklusion Udviklingen i danskkundskaber har en stor positiv effekt på beskæftigelseschancerne for de udlændinge, der følger danskuddannelse. Med hensyn til de direkte beskæftigelsesrettede tiltag har privat ansættelse med løntilskud den klart mest positive effekt på beskæftigelseschancerne, men kun 2% af de udlændinge, der deltager i aktivering, kommer ind under denne ordning. Der er behov for offentlige tiltag, der langt mere effektivt end hidtil sikrer, at private virksomheder i højere grad tilbyder ansættelse med løntilskud, også til udlændinge. Der kan fx være tale om en forøgelse af løntilskuddene. Der kan potentielt være meget store samfundsmæssige gevinster forbundet med at få flere udlændinge i arbejde, bl.a. set i lyset af, at der i de kommende årtier bliver betydeligt færre personer i den erhvervsaktive alder. Benchmarkinganalyserne viser, at der er store kommunale forskelle med hensyn til, hvor hurtigt udlændinge kommer i arbejde. Herved skulle der være god basis for, at kommuner, der har relativ stor succes med integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, kan fungere som rollemodeller for de øvrige kommuner og dermed give inspiration til en samlet forbedring af integrationsindsatsen. I den forbindelse er det særdeles vigtigt, at der gennemføres grundige benchmarkinganalyser, hvor der tages højde for så mange forskelle som muligt i kommunernes rammevilkår. Ellers er der stor risiko for, at de kommuner, der bliver udpeget som de mest succesrige, blot er dem med de mest gunstige rammevilkår. Undersøgelserne af de succesrige kommuner tyder på, at der især kan være perspektiv i en øget prioritering af integrationsindsatsen og arbejde mod at skabe en organisation og kultur, der bedst muligt understøtter forsøget på at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet. Litteraturen om effekter af aktiveringsforanstaltninger for ledige viser, at det optimale valg af foranstaltning for en given arbejdsløs person afhænger af denne persons karakteristika, og litteraturen tyder endvidere på, at man kan effektivisere visitationssystemet, som tildeler de ledige bestemte typer af aktivering. Der kan være grund til at tro, at sagsbehandlingen og visitationssystemet for udlændinge i relation til aktivering også kan effektiviseres efter lignende principper. 65

5 Alt i alt synes der at være mange håndtag, der kan drejes på med henblik på, at forbedre effekten af integrationsindsatsen. I hvor høj grad kommunerne formår og har mulighed for at tage de mest effektive indsatser i anvendelse, vil have betydning for succesen af den samlede indsats. Referencer Behncke, S., M. Frölich og M. Lechner (2007): Targeting Labour Market Programmes: Results from a Randomized Experiment. IZA Discussion Paper. Nr Institute for the Study of Labor. Behncke, S., M. Frölich og M. Lechner (2008): A Caseworker Like Me: Does the Similarity between Unemployed and Caseworker Increase Job Placements? IZA Discussion Paper Nr Institute for the Study of Labor. Clausen, J., E. Heinesen, H. Hummelgaard, L. Husted og M. Rosholm (2009): The effect of integration policies on the time until regular employment of newly arrived immigrants: Evidence from Denmark. Labour Economics, forthcoming. Clausen, J., H. Hummelgaard, L. Husted, K.B. Jensen og M. Rosholm (2006), Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats,. København. Hansen, E.B., M. Frederiksen og L. Eskelinen (2006), Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet Har kommunernes integrationsindsats betydning for integrationen? FOKUS. Heckman, J.J., R.J. Lalonde og J.A. Smith (1999): The Economics and Econometrics of ALMP. Handbook of Labor Economics, 3: North-Holland, Amsterdam. Heinesen, E., S.C. Winter, I.R. Bøge og L. Husted (2004): Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces.. København. Husted, L. og E. Heinesen (2009): Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse København. Husted, L., E. Heinesen og S.H. Andersen (2009): Labour market integration of immigrants: Estimating local authority effects. Journal of Population Economics, forthcoming. Jespersen, S.T., J.R. Munch og L. Skipper (2008): Costs and benefits of Danish active labour market programmes. Labour Economics Kluve, J. (2006): The effectiveness of European active labour market policy. IZA Discussion Paper No. 2018, IZA, Bonn. Kluve, J. og C.M. Schmidt (2002): Can training and employment subsidies combat European unemployment? Economic Policy 35: Lechner, M og J.A. Smith (2003): What is the Value Added by Caseworkers? IZA Discussion Paper. Nr Institute for the Study of Labor. Staghøj, J., M. Svarer og M. Rosholm (2007): A Statistical Programme Assignment Model. IZA Discussion Paper. Nr Institute for the Study of Labor. Stanley, M.; L. Katz og A. Krueger (1999): Impacts of Employment and Training Programmes: The American Experience. Draft, Harvard University. 66

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

De offentlige overførsler. Hans Hummelgaard Anvendt KommunalForskning

De offentlige overførsler. Hans Hummelgaard Anvendt KommunalForskning De offentlige overførsler af Hans Hummelgaard Anvendt KommunalForskning Hovedpunkter De offentlige overførsler, er de: en labyrint, eller finder man hurtigt udgangen? forbundne kar? Kommunale forskelle?

Læs mere

Litteraturliste. Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse. Dag 1 - Primær kilder:

Litteraturliste. Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse. Dag 1 - Primær kilder: Litteraturliste Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse Dag 1 - Primær kilder: Artikler og debat: Ugebrevet A4, d. 19. januar 2015: Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde Ugebrevet

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?

Læs mere

Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces

Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces af Eskil Heinesen, AKF Søren C. Winter, SFI Ina Risom Bøge, SFI Leif Husted, AKF AKF Forlaget Maj 2004 Forord Denne rapport indgår i et større projekt

Læs mere

Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke?

Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke? 31 Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke? Vi gennemgår og diskuterer kvantitative evalueringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, metodemæssig status på området, hvad der virker, for hvem og

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration Sagsnr. 50.10-05-619 Vores ref. MLK/kfr Deres ref. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Den 4. november 2005 Kommentarer til forslag

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007

Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk eller fås ved henvendelse

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udkast af 1. september 2006 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES BILAG 1: INTERVIEWGUIDES 1 Interviewguide for afdelingsleder for Social og Integration i Ringkøbing-Skjern Kommune Briefing 1. Jeg præsenterer mig selv: navn og studie 2. Om mit speciale 3. Om interviewet

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Budget 2007-2010. Arbejdsmarkedsudvalgets budget

Budget 2007-2010. Arbejdsmarkedsudvalgets budget Budget 2007-2010 Arbejdsmarkedsudvalgets budget Indeholder Bevilling nr. 1010 Overførsler 1011 Serviceudgifter 1 1010 Overførsler Bevillingens indhold Strukturen på arbejdsmarkedsområdet er ændret væsentligt

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Jobcentrenes samspil med virksomhederne. fakta om den virksomhedsrettede

Jobcentrenes samspil med virksomhederne. fakta om den virksomhedsrettede Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats KL 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse

Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse Tid og sted: Torsdag den 20. november 2014 fra kl. 10:00-15:00 i

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven af Leif Husted Eskil Heinesen AKF Forlaget Marts 2004 1 2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære

Læs mere

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Hovedstaden & Sjælland 24. februar 2011 Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Aktivering på en virksomhed er den bedste

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Tabel 5. Samlet oversigt over projekterne, 2000-2004.

Tabel 5. Samlet oversigt over projekterne, 2000-2004. Ligestillingsafdelingen J.nr. C.1.2.13.- jka 31. august 2005 Bilag om Satspuljemidler målrettet projekter til ældre I perioden 2000-2004 er der afsat knap 95 mio.kr. til projekter for ældre, jf. tabel

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

En ny chance til alle. - regeringens integrationsplan

En ny chance til alle. - regeringens integrationsplan En ny chance til alle - regeringens integrationsplan Regeringen Maj 2005 En ny chance til alle - regeringens integrationsplan Regeringen Maj 2005 En ny chance til alle regeringens integrationsplan Udgiver:

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter

Læs mere

Regnskab 2006. Boligsocialt udvalgs bevillingsområde:

Regnskab 2006. Boligsocialt udvalgs bevillingsområde: Regnskab 2006 Boligsocialt udvalgs bevillingsområde: 881 Boligsociale aktiviteter 882 Integration 100 Bevilling 881 Boligsociale aktiviteter Beløb i 1.000 kr. Driftssikring af boligbyggeri m.v. Øvrige

Læs mere

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 17.12.2013 kl. 08:00 Hjerting Badehotel Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg V SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet

Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet Har kommunernes integrationsindsats betydning for integrationen? Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen Leena Eskelinen Februar 2006 - 2 -

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 En detaljeret dokumentation AKF s publikationer kan downloades fra hjemmesiden

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 13. juni 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2005 af Mette Gørtz Eskil

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Indslusning af flygtninge/indvandrere på det danske arbejdsmarked Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Dok ID: 68376 Kort fortalt Der er i dag en række indslusningsordninger

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov

Læs mere

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked

Læs mere

fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil

fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil 23. maj 2002 ) OOHVNRQNOXVLRQVSDSLU fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" s. 2/28,QGKROGVIRUWHJQHOVH,,QGOHGQLQJ,,0nORJXGIRUGULQJHUIRULQWHJUDWLRQVLQGVDWVHQ

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Hvordan får vi flere ud på arbejdsmarkedet?

Hvordan får vi flere ud på arbejdsmarkedet? Hvordan får vi flere ud på arbejdsmarkedet? Et overblik DI s erhvervstræf 2016. D. 18. april Carsten Koch, Beskæftigelsesrådet og Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats På den

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Viden til at komme i mål med integration

Viden til at komme i mål med integration Viden til at komme i mål med integration Pixi-udgave af videnssyntese Udgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration Njalsgade 72 2300 København S Opdateret version, marts 2017 Pixien

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg Kommune STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Exnersgade 33, 6701 Esbjerg, tlf. 7616 6600 - En del af Jobcenter Esbjerg Statusindberetning for perioden 1/1 30/6 2006

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge. Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,

Læs mere

Notat. Redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet. Bilag 6. Den 29.

Notat. Redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet. Bilag 6. Den 29. Notat Den 29. november 2010 Bilag 6 Redegørelse til budgetforligspartierne - Udmøntning af budgetforlig for 2011 på integrationsområdet. Af budgetforliget for 2011 vedrørende integrationsindsatsen fremgår

Læs mere

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat Beskæftigelsesafdelingen Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Flygtninge status for Herning Kommune januar 2016 Kontaktperson:

Læs mere

Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3

Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3 Ekstraordinært referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26.03.2015 kl. 16:30 i Mødelokale 3 Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem

Læs mere

NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-

NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL

Læs mere

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Litteraturliste 20 07

ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Litteraturliste 20 07 20 07 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Litteraturliste Litteraturliste Ankestyrelsen (2007), www.ankestyrelsen.dk. Arbejdsdirektoratet (2007a), Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2005/2006, Arbejdsdirektoratet

Læs mere

Social- og arbejdsmarked

Social- og arbejdsmarked Social- og arbejdsmarked Social- og arbejdsmarked udgør 9,2 % af de kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Beløb i hele tusinde kr. Budget 2010 Andel i pct. Faste ejendomme 223

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere