Vurdering af VPafviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af VPafviklingen"

Transkript

1 1 Vurdering af VPafviklingen Efter ESCB/CESR-anbefalingerne til værdipapirafviklingssystemer Marts 2012

2 2 Indhold 1 INDLEDNING Anbefalinger til værdipapirafviklingssystemer Finanstilsynets og Nationalbankens rolle Struktur, afgrænsning og metode Sammenfatning BESKRIVELSE AF VP-SYSTEMET OG ARKEDSINFRASTRUKTUREN VP Securities A/S VP-systemet og dets deltagere Værdipapirmarkedet og -infrastrukturen Handelssystemer og indrapportering til VP Afviklingsforløbet Pengeafvikling og Delivery-versus-Payment Target2-Securities, europæisk lovgivning og nye anbefalinger VURDERING AF VP-AFVIKLINGEN EFTER DE 19 ANBEFALINGER Anbefaling 1 juridisk grundlag Anbefaling 2 bekræftelse og matching af handler Anbefaling 3 afviklingscyklus og åbningstider Anbefaling 4 centrale modparter Anbefaling 5 værdipapirudlån Anbefaling 6 - værdipapircentraler Anbefaling 7 Delivery-versus-Payment (DvP) Anbefaling 8 endelighed i afviklingen Anbefaling 9 kontroller til sikring af afviklingen Anbefaling 10 betalingsafvikling Anbefaling 11 operationel risiko Anbefaling 12 beskyttelse af kunders værdipapirer Anbefaling 13 governance Anbefaling 14 adgang Anbefaling 15 effektivitet Anbefaling 16 kommunikationsstandarder Anbefaling 17 gennemsigtighed Anbefaling 18 regulering, tilsyn og overvågning Anbefaling 19 risici ved links KILDER...70

3 1 1 Indledning Værdipapirafviklingssystemer er centrale i den finansielle infrastruktur. Værdipapirer til en værdi af milliarder af kroner skifter dagligt hænder. Personer, virksomheder og andre søger at investere opsparede midler, afdække risici og gennemføre betalinger. Finansielle institutter benytter værdipapirer til likviditets- og risikostyring. Långivere kræver sikkerhed i form af værdipapirer, når de yder kredit. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet, når finansielle institutter låner hos Danmarks Nationalbank. I forbindelse med alle disse funktioner er det vigtigt, at afviklingen af værdipapirhandler og opbevaringen af værdipapirer finder sted på betryggende vis. Et sikkert værdipapirafviklingssystem bidrager til finansiel stabilitet. Nationalbanken har ansvaret for at overvåge systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer. En del af overvågningen består i at vurdere systemerne mod internationale standarder og anbefalinger. Værdipapirafviklingssystemet i VP Securities A/S (VP) er et af tre systemer 1, der er systemisk vigtige i den danske betalingsinfrastruktur, og som derfor bør leve op til sådanne standarder. Formålet med denne rapport er at vurdere værdipapirafviklingen efter internationale anbefalinger til værdipapirafviklingssystemer. 1.1 ANBEFALINGER TIL VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER I maj 2009 offentliggjorde ESCB, Det Europæiske System af Centralbanker, og CESR, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, 19 anbefalinger til værdipapirafviklingssystemer 2. Denne vurderingsrapport er bygget op omkring disse anbefalinger. Anbefalingerne har til formål at fremme en konkurrencedygtig, effektiv og sikker infrastruktur for europæisk værdipapirhandel. De skal derved bidrage til beskyttelse af investorer, øget tillid til de finansielle markeder og en mindskelse af systemiske risici. Anbefalingerne er som udgangspunkt adresseret til offentlige myndigheder og ikke til ejerne af systemerne. Det indebærer, at myndighederne skal tilskynde og overvåge, at anbefalingerne følges. ESCB/CESR- 1 De to andre er Kronos, Nationalbankens RTGS-system, og Sumclearingen, det danske system til clearing og afvikling af detailbetalinger.. 2 Recommendations for Securities Settlement Systems and Recommendations for Central Counterparties in the European Union. CESR har siden skiftet navn til ESMA, og rapporten kan findes på ESMA's hjemmeside:

4 2 rapporten slår imidlertid også fast, at det er systemejerne, der har det endelige ansvar for, at deres systemer er sikre og effektive. Da VP-afviklingen senest blev vurderet, skete det efter CPSS/IOSCOanbefalingerne, som blev udgivet i ESCB/CESR-anbefalingerne bygger på og deler mange fællestræk med CPSS/IOSCO-anbefalingerne. De primære forskelle mellem de to sæt standarder er, at ESCB/CESRanbefalingerne er tilpasset en europæisk kontekst og i visse tilfælde stiller skærpede krav til systemerne. 1.2 FINANSTILSYNETS OG NATIONALBANKENS ROLLE VP har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapircentral og clearingcentral efter lov om værdipapirhandel m.v. 2 (værdipapirhandelsloven). Virksomhed som værdipapircentral og som clearingcentral kan drives adskilt eller samlet i samme selskab. Dette er tilfældet for VP, der driver virksomhed som clearingcentral og værdipapircentral i samme selskab. Finanstilsynet fører tilsyn med VP. Formålet er at sikre, at VP overholder lov om værdipapirhandel m.v. og regler, der er udstedt i medfør af loven. Nationalbankens overordnede rolle i relation til betalings- og afviklingssystemer er forankret i Nationalbanklovens 1, hvori det hedder, at Nationalbanken har til opgave at "opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". Nationalbankens rolle som overvåger er afledt af dette. I 2006 blev Nationalbankens ansvar for overvågning af betalingssystemer endvidere lovfæstet i værdipapirhandelsloven. Ifølge lovens 86, stk. 2 skal Nationalbanken overvåge systemisk vigtige betalingssystemer. Værdipapirafviklingen er ikke et betalingssystem i lovens forstand. Af lovbemærkningerne fremgår det imidlertid, at denne overvågning svarer til Nationalbankens i forvejen eksisterende overvågning af clearing- og værdipapircentraler. Det fremgår også af en samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet fra 2006, at Nationalbanken har ansvar for overvågning af værdipapirafviklingen. 3 Værdipapirafviklingen er systemisk vigtig. Den udgør et væsentligt element i pengeinstitutternes likviditetsstyring og påvirker derved deres muligheder for at afvikle betalinger. Betalingen for værdipapirhandler afvikles på konti i Nationalbanken, og Nationalbanken og VP har derfor 1 CPSS, Committee on Payment and Settlement Systems, er en komite, som er knyttet til Bank for International Settlements. IOSCO er et internationalt samarbejde mellem myndigheder, der fører tilsyn med værdipapirmarkeder. 2 Lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august Samarbejdsaftalen er offentligt tilgængelig og kan findes på Nationalbankens hjemmeside.

5 3 indgået en aftale om vilkårene for pengeafviklingen. Ifølge aftalen skal VP efterleve de generelle krav, Nationalbanken måtte stille til VP's clearing- og afviklingssystem. De pengepolitiske transaktioner er samtidig indirekte afhængige af VP, da lån i Nationalbanken som hovedregel gives mod sikkerhed i værdipapirer, der er placeret i depoter i VP. For at sikre Nationalbanken mod kreditrisiko er det derfor nødvendigt, at sikkerhedsstillelsen i VP fx er juridisk velfunderet. I praksis indebærer rollen som overvåger, at Nationalbanken vurderer, om systemerne lever op til internationale standarder. Endvidere består overvågningen i at foranledige ændringer i systemerne, hvis det findes nødvendigt. Vurderingen mod internationale standarder hænger sammen med dette, da manglende opfyldelse af standarderne typisk vil foranledige ændringer i systemerne. Udstrækningen og indholdet af Nationalbankens rolle som overvåger er nærmere beskrevet i Finansiel Stabilitet (2007). 1.3 STRUKTUR, AFGRÆNSNING OG METODE Omdrejningspunktet i denne vurderingsrapport er de 19 anbefalinger i ESCB/CESR-rapporten. Der er for hver anbefaling et afsnit i denne vurderingsrapport, der indeholder en kort beskrivelse af indholdet af standarden, en gennemgang af VP-afviklingen i forhold til anbefalingen og endelig en samlet vurdering af, i hvilket omfang anbefalingen er opfyldt. For den enkelte anbefaling kan konklusionen lyde, at den er opfyldt i større eller mindre grad. Konkret benyttes fem kategorier i bedømmelsen af en anbefaling: observed, broadly observed, partly observed, nonobserved eller not applicable. Der er ikke en entydig definition af disse kategorier. For hver enkelt standard lægges der vægt på forskellige aspekter ved vurderingen af, om indholdet af den enkelte anbefaling er opfyldt. Disse aspekter fremgår af annekset til ESCB-CESR-rapporten, der indeholder en vejledning til vurderingen af, om et system lever op til anbefalingerne. Det fremgår dog, at vejledningen ikke skal følges mekanisk. Der kunne fx være tilfælde, hvor systemejeren har adresseret en risiko på en anden (og tilfredsstillende) vis, end der er lagt op til i standarderne. I det omfang, der er særlige forhold ved VP-systemet, som ikke direkte adresseres i standarderne, er disse derfor også blevet inddraget. I afsnittene om anbefalingerne forudsættes et generelt kendskab til VP-afviklingen. Rapportens sektion 2 indeholder derfor en beskrivelse af

6 4 de væsentligste elementer af VP-afviklingen og dens rolle i den finansielle infrastruktur. 1 I rapporten sondres mellem værdipapirafviklingen i VP og VP som virksomhed. Rapporten handler om førstnævnte. Fokus er således på afvikling, opbevaring af værdipapirer og andre problemstillinger, der diskuteres i anbefalingerne. VP har flere forretningsområder, der falder uden for den beskrivelse, og de indgår derfor ikke i rapporten. VP's finansielle forhold berøres også kun kortfattet, da det emne ikke direkte er omfattet af anbefalingerne. 2 Indholdet af rapporten bygger på en række kilder. I annekset til ESCB/CESR-rapporten er der spørgsmål til hver standard. VP har besvaret disse spørgsmål, og besvarelsen udgør en af de primære kilder. VP's vejledninger, især clearingreglerne, er også væsentlige kilder. Det samme gælder Værdipapirhandelsloven. Endelig har VP og Nationalbanken ved flere lejligheder drøftet anbefalingerne. 1.4 SAMMENFATNING VP opfylder generelt ESCB/CESR-anbefalingerne. En oversigt over anbefalingerne er givet i tabel 1. Af de 19 anbefalinger er 18 observed. En enkelt er broadly observed. Det drejer sig om anbefaling 3, der vedrører åbningstider. Der er endvidere flere tilfælde, hvor VP overholder anbefalingerne, men hvor der alligevel er knyttet kommentarer til vurderingen. OVERORDNEDE KONKLUSIONER Tabel 1 Anbefaling Anbefaling 1 juridisk grundlag Anbefaling 2 bekræftelse og matching af handler Anbefaling 3 afviklingscyklus og åbningstider Anbefaling 4 centrale modparter Anbefaling 5 værdipapirudlån Anbefaling 6 værdipapircentraler Anbefaling 7 Delivery-versus-Payment (DvP) Anbefaling 8 endelighed i afviklingen Anbefaling 9 kontroller til sikring af afviklingen Anbefaling 10 betalingsafvikling Anbefaling 11 operationel risiko Konklusion Observed Observed* Broadly observed Observed* Observed Observed Observed Observed Observed* Observed Observed 1 Læsning af rapporten forudsætter kendskab til en række tekniske termer: clearing, afvikling, etc. Definitioner og forklaringer af disse kan findes i Danmarks Nationalbank (2005), Betalingsformidling i Danmark. 2 CPSS/IOSCO arbejder på et nyt sæt principper for finansielle markedsinfrastrukturer, jf. afsnit 2.7, og de principper omfatter infrastrukturers finansielle situation.

7 5 Anbefaling 12 beskyttelse af kunders værdipapirer Anbefaling 13 governance Anbefaling 14 adgang Anbefaling 15 effektivitet Anbefaling 16 kommunikationsstandarder Anbefaling 17 gennemsigtighed Anbefaling 18 regulering, tilsyn og overvågning Anbefaling 19 risici ved links Observed Observed Observed Observed Observed Observed Observed Observed * Anbefalingen er observed, men der er tilføjet uddybende kommentarer til bedømmelsen. Kommentarer til udvalgte anbefalinger er opsummeret nedenfor: Anbefaling 2 Bekræftelse af handelsvilkår (matching) bør finde sted umiddelbart efter en handels indgåelse. I VP er mere end 90 pct. af handler matchet på handelsdagen og mere end 98 pct. den efterfølgende dag. Når handler ikke umiddelbart kan matches, skyldes det sandsynligvis tilstedeværelsen af indirekte, udenlandske deltagere, for hvem det kan tage længere tid at indrapportere handler. Benchmark for, hvornår handler bør indrapporteres, er højere ved handler mellem direkte deltagere, end når indirekte deltager indgår i handlerne. VP har ikke detaljerede data, der tillader at fastslå, hvem der er årsag til sene indrapporteringer. Der er således heller ikke samlede tal for handler hhv. med og uden indirekte deltagere, og det kan derfor ikke fastslås, om VP lever op til internationale benchmark. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis VP etablerede et bedre datagrundlag og ikke blot til dette formål. Som beskrevet i vurderingen af VP efter anbefaling 9, vil der være en række fordele forbundet med et styrket datagrundlag. VP har gjort opmærksom på, at omkostningerne ved at forbedre datagrundlaget muligvis ikke står mål med gevinsterne. Det anbefales, at VP foretager en analyse af muligheden for at etablere et bedre datagrundlag og afvejer fordelene ved dette mod omkostningerne. Anbefaling 3 Ifølge anbefaling 3 skal en værdipapircentral som minimum holde åbent i samme tidsrum som det betalingssystem, hvor pengeafvikling i den relevante valuta finder sted. VP lever op til denne anbefaling for kroner, men ikke euro, da der er Target2-åbningsdage, hvor afvikling ikke finder sted i VP's systemer. Ifølge VP skyldes det, at deltagerne hidtil ikke har ønsket, at VP holder åbent på disse dage.

8 6 For nærværende udgør afviklingen i euro en brøkdel af den samlede afvikling, og der vurderes ikke at være væsentlige risici forbundet med, at VP ikke holder åbent på de givne dage. Som følge af den øgede integration af de europæiske værdipapirmarkeder anbefales det dog, at der indføres afvikling i euro på alle Target2-åbningsdage. Det er positivt, at VP planlægger at indføre afvikling af euro på alle Target2-åbningsdage som led i introduktionen af Target2-Securities. Selv om den samlede afviklingsprocent i VP lever op til internationale benchmarks, konstateres det også, at afviklingsprocenten for aktier bør være højere og samtidig ikke er blevet forbedret af introduktionen af en central modpart på aktiemarkedet. Det skyldes bl.a., at incitamenterne til rettidig afvikling ikke har været tilpasset et marked med en central modpart. VP har i samarbejde med markedsdeltagerne udarbejdet en ny incitamentsstruktur for afviklingen, som er ved at blive indfaset. Det anbefales, at der løbende følges op på afviklingsprocenten for aktier, samt at effekterne af den nye incitamentsstruktur evalueres. Anbefaling 9 I forbindelse med vurderingen af, om VP lever op til anbefaling 9, er der foretaget en række stresstests af afviklingsforløbet. En vanskelighed i den forbindelse har været, at historiske data ikke er umiddelbart tilgængelige for analyse. Det er derfor ikke muligt at analysere en række interessante 'hvad-hvis'-scenarier. Som nævnt oven for (se anbefaling 2) anbefales det derfor, at muligheden for at etablere et bedre datagrundlag undersøges. Et mere fuldstændigt datagrundlag vil samtidig tillade VP at undersøge andre interessante problemstillinger, fx konsekvenserne af ændringer i indretningen af afviklingsforløbet. Det bemærkes også, at CPSS/IOSCO er i gang med at udarbejde nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer, jf. afsnit 2.7, og i disse ventes der med virkning fra 2013 at blive stillet skærpede krav til klarhed omkring håndteringen af konkurstilfælde. Når de nye principper endeligt offentliggøres, anbefales det, at VP undersøger om det nuværende dokumentationsgrundlag (fx clearingreglerne) lever op til kravene i principperne.

9 7 2 Beskrivelse af VP-systemet og markedsinfrastrukturen VP står for en række vigtige funktioner i den danske værdipapirhandelsinfrastruktur: registrering af ejerskab over værdipapirer, afvikling af værdipapirhandler, håndtering af corporate actions mv. Det store flertal af handler med danske aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser afvikles i VP's systemer. Ved værdipapirafvikling forstås, at der sker en endelig overførsel af værdipapirer. Mange personer har værdipapirdepoter, der er placeret hos VP. Ved udgangen af 2010 var der 3,6 mio. depoter, fordelt mellem 2,2 mio. kontohavere. 1 I det følgende gives en beskrivelse af VP og dets afviklingssystem. Først forklares VP's clearing- og afviklingsaktiviteters rolle i infrastrukturen på det danske værdipapirmarked. 2.1 VP SECURITIES A/S VP Securities A/S er i dag et aktieselskab, der ejes af forskellige aktører på værdipapirmarkedet. Aktierne i VP er fordelt med 32 pct. til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, 28 pct. til de obligationsudstedende selskaber, 24 pct. til Danmarks Nationalbank, 8 pct. til aktieudstedere og 8 pct. til institutionelle investorer. Aktionærernes indbyrdes forhold er reguleret af en aktionæroverenskomst. VP blev oprettet i 1980, og i 1983 påbegyndte man registrering og afvikling af dematerialiserede obligationer. I 1988 kom aktier til. Alle danske værdipapirer, der er noteret på Nasdaq OMX Nordic, udstedes i dag papirløst og registreres og afvikles elektronisk i en værdipapircentral, for danske aktier, investeringsforeningsbeviser og obligationers vedkommende i VP. VP havde tidligere monopol på registrering af værdipapirer, men dette blev ophævet med vedtagelsen af værdipapirhandelsloven i VP er dog stadig det eneste selskab, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapircentral i Danmark. I 2008 oprettede VP et datterselskab, VP LUX, der fører virksomhed som værdipapircentral i Luxembourg, men som benytter VP's systemer og operationelt drives i Danmark. Danske banker og realkreditinstitutter 1 Jf. VP årsrapport 2010.

10 8 har foretaget en række udstedelser af danske realkreditobligationer denomineret i euro gennem VP LUX. VP LUX overvåges af Banque Centrale du Luxembourg, som har planlagt at skrive en særskilt vurderingsrapport om VP LUX. En værdipapircentral skal have et vist kapitalberedskab. Efter Værdipapirhandelslovens 82 skal det udgøre mindst 1 mia. kr. i form af hæftelser. I praksis er dette opfyldt ved, at de kontoførende institutter i VP, dvs. de institutter, der også fører registreringsvirksomhed på andres vegne, bidrager til det samlede kapitalberedskab ved sådanne hæftelser. VP har i en årrække haft overskud, og egenkapitalen udgør størstedelen af passivsiden på balancen. I regnskabsåret 2011 var VP's resultat før skat 80,5 mio.kr. Af balancen på 257,0 mio.kr. udgjorde egenkapitalen 1 204,1 mio.kr. 2.2 VP-SYSTEMET OG DETS DELTAGERE VP's virksomhed kan opdeles i to kerneområder: registreringsvirksomhed og clearing- og afviklingsvirksomhed. Dette er afspejlet i de forskellige former for deltagelse, der er mulige i VP's system. Der er 147 deltagere 2, også kaldet centraldeltagere, som er tilsluttet VP-systemet. En deltager kan være tilsluttet som enten kontoførende institut eller clearingdeltager eller begge dele. Det er de kontoførende institutter, som deltager i VP's registreringsvirksomhed. De kan fx oprette depoter i VP på egne og andres vegne og kan også fungere som udstedelsesansvarlige. Andre kunder skal benytte et andet institut som kontofører. Clearingdeltagere deltager i VP's clearing- og afviklingsvirksomhed og kan fungere som afviklings- og betalingsansvarlige. Afviklingsansvarlige kan indrapportere handler på egne vegne og evt. på andres vegne, hvis de også er kontoførende. Betalingsansvarlige er tilsluttede som primære betalingsstillere og indestår for betalingen i forbindelse med afviklingen. Hvis en afviklingsansvarlig ikke er betalingsansvarlig, skal vedkommende tilsluttes en primær betalingsstiller. Forholdet mellem VP og deltagerne er reguleret gennem en generel tilslutningsaftale og delaftaler, som afhænger af deltagernes funktionsområder, fx er der en særlig aftale for kontoansvarlige. 1 Inklusive bunden fondsreserve. 2 Pr. 25. maj 2011 ifølge VP's hjemmeside. Tallet lader dog til at overvurdere det egentlige antal af deltagere, da nogle deltagere fremgår flere gange af VP's deltagerliste.

11 9 2.3 VÆRDIPAPIRMARKEDET OG -INFRASTRUKTUREN VP er del af en større markedsinfrastruktur. Før værdipapirer afvikles i VP, handles de, fx på fondsbørsen, en alternativ handelsplatform eller direkte mellem modparterne. Den proces, der finder sted mellem handel og afvikling, kaldes clearing og indbefatter en række processer såsom indrapportering af handler, matching af handelsvilkår mv. Værdipapirmarkedet i Danmark er hovedsageligt et marked i aktier, investeringsforeningsbeviser og obligationer. Det er primært disse aktivtyper, der er registreret og udstedt i VP, og de er typisk også noterede på fondsbørsen, Nasdaq OMX Nordic. VP kan også registrere andre former for værdipapirer, fx unoterede aktier. Udvalgte nøgletal for VP for året 2010 er givet i tabel 2. UDSTEDELSER I VP Tabel 2 Antal udstedte serier, ultimo Markedsværdi, mia. kr., ultimo Transaktioner pr. dag Omsætning pr. dag, mia. kr. Obligationer ,8 Aktier og investeringsforeningsbeviser ,4 Anm.: Tal for transaktioner og omsætning er afrundede. Omsætningen er givet ved markedsværdien af værdipapirer, der er blevet flyttet mellem depoter. Kilde: VP, årsrapport 2011 Der foretages flest transaktioner med aktier og investeringsforeningsbeviser, men målt efter værdi er obligationsmarkedet markant større. De fleste af obligationerne er realkreditobligationer, herunder SDO'er og SDRO'er, og det danske realkreditmarked er stort, selv i international sammenhæng. Obligationsmarkedet er primært et over-the-counter-marked, dvs. at obligationerne ikke handles over fx børser, men direkte mellem modparterne. Der er generelt en stabil, høj omsætning, som er særlig stor omkring de auktioner, hvor der sælges nye obligationer for at refinansiere rentetilpasningslån. De største auktioner finder sted i november og december, hvor der sælges nye obligationer for op til 600 mia. kr. Disse handler afvikles typisk første bankdag i det nye år, som derfor er årets største afviklingsdag. En del auktioner er dog nu blevet spredt over flere kvartal. Der er også et likvidt marked for danske statspapirer. Statspapirer handles på flere handelsplatforme, herunder især MTS Denmark, hvor en gruppe af primary dealers fungerer som market makers. 1 1 For en nærmere beskrivelse af statsgældsmarkedet, se Nationalbankens hjemmeside under "Statsgæld".

12 10 Størstedelen af handlen med danske aktier finder sted på Nasdaq OMX København, hvor der dagligt handles aktier for omkring 2,8 mia. kr. 1 Efter implementeringen af MiFID-direktivet er der dog kommet flere alternative handelsplatforme, såkaldte multilateral trading facilities, til, og en del af aktiehandlen finder nu sted på disse. Der handles også en række derivater på Nasdaq OMX, men disse handles og cleares i Sverige. Infrastrukturen på aktiemarkedet ændrede sig i efteråret 2009, da en central modpart, EMCF, trådte ind på de nordiske markeder. Siden da er handler med large-cap-aktier således blevet clearet gennem den centrale modpart. I 2012 er flere centrale modparter trådt ind på det danske marked. 2.4 HANDELSSYSTEMER OG INDRAPPORTERING TIL VP Det første skridt efter indgåelse af en handel er indrapportering. Hvis en værdipapirhandel skal afvikles i VP, skal den kort efter handlens indgåelse indrapporteres til VP af både køber og sælger. I et system som MTS Denmark indrapporteres handler automatisk af systemet på begge parters vegne. Handler kan indrapporteres til afvikling i en af nettoafviklingsblokkene eller, hvis visse betingelser er opfyldt, til bruttoafvikling (straksafvikling). Ikke alle deltagere har de samme rettigheder. Private investorer, som ikke er afviklingsansvarlige, kan fx ikke indrapportere handler. Indrapporteringen består af flere delelementer. Først skal deltagerne sende en foradvisering (preadvice), hvorefter en makkersøgning (matching) finder sted. Makkersøgningen er et tjek af, at der er overensstemmelse mellem købers og sælgers indrapporterede data, herunder beløb og afviklingstidspunkt. Parterne har mulighed for at aftale en hvilken som helst afviklingsdag fra handelsdagen, dvs. T+0, til T+365. Markedskutymen er T+3 for de fleste værdipapirer. Efter makkersøgningen stiller VP uddata til rådighed for parterne og eventuelt andre centraldeltagere, der deltager i afviklingen af den pågældende handel. Efter dette skal handelsparterne sende en bekræftelse (instruct) af, at handlen kan afvikles. Foradvisering og bekræftelse kan sendes samlet, som det bl.a. er tilfældet ved handler på MTS Denmark. En væsentlig del af processen vil ofte være automatiseret og foregå ved hjælp af straight-through-processing, STP. VP tilbyder eksempelvis et system, vp.trade STP, der automatisk kan danne og indsende foradviseringer ved handler foretaget på Nasdaq OMX's handelssystemer eller på 1 Jf. Nasdaq OMX 2010 statistik.

13 11 Burgundys 1 handelsplatform. Også ved over-the-counter-handler vil proceduren typisk foregå ved STP. Ved handler gennem en central modpart er proceduren lidt anderledes, idet der ikke sker en indrapportering for hver enkelt handel. I stedet opgør hver deltager sin nettoposition over for den centrale modpart i hver handlet large cap-aktie og sender en samlet nettoindrapportering. 2.5 AFVIKLINGSFORLØBET Når der er foretaget makkersøgning og bekræftelse, er en handel klar til afvikling og vil blive søgt afviklet i VP's system. De fleste handler afvikles i nettoafviklingsblokke. Før afviklingen af en blok finder en multilateral netting sted: Systemet beregner deltagernes nettokøb eller salg af hvert enkelt værdipapir og deres samlede nettobetalingsforpligtelse, hvorefter en overførsel af værdipapirer og penge finder sted. Denne afviklingsmodel bliver betegnet BIS DvP-model 3 (efter en BIS-rapport, som bl.a. beskrev forskellige afviklingsmodeller 2 ). BIS DvP-model 3 er kendetegnet ved, at både afviklingen af værdipapirhandler og betaling for disse finder sted på nettobasis. DvP står for Delivery-versus-Payment og betyder, at der sker en samtidig betaling for og overførsel af værdipapirer. VP's afviklingsdøgn begynder kl og afsluttes straks inden kl den følgende bankdag. Hvert afviklingsdøgn gennemfører VP seks nettoafviklingsblokke for værdipapirhandler, der har retsvirkningstidspunkt på følgende klokkeslæt: 18.00, 00.35, 06.00, 10.15, og Handler kan også afvikles på bruttobasis mellem kl. 8 og kl. 15. Bruttoafvikling er også kendt som BIS DvP-model 1. I de første tre blokke afvikles i både danske kroner og euro, medens der i den fjerde og femte blok kun afvikles danske kroner og i sidste blok kun eurohandler. De væsentligste elementer af afviklingsdøgnet er illustreret i figur 1. De tre første afviklingsblokke er placeret omkring to afviklingsblokke i den internationale værdipapircentral Euroclear. Formålet med dette er at skabe et effektivt link mellem VP og Euroclear. Som eksempel kan en udenlandsk deltager, der er medlem af Euroclear, købe VP-registrerede værdipapirer i den første blok i Euroclear og sælge dem videre til en dansk deltager allerede i den efterfølgende VP-blok. Links diskuteres nærmere i afsnit 3.19 om anbefaling 19. Kutyme blandt clearingdeltagerne er, i overensstemmelse med VP's clearingregler, at handler afvikles i blok 10. Det er også, hvad der oftest 1 Burgundy er en af de føromtalte multilateral trading facilities. 2 Beskrevet i BIS Papers no. 30 om "Clearing, settlement and depository issues".

14 12 sker i praksis. Figur 2 viser den gennemsnitlige daglige nettobetaling for værdipapirer i de blokke, hvor handler i kroner afvikles. AFVIKLINGSDØGNET I VP Figur 1 EB1 EB2 Straksafvikling ( ) VP10, VP 14 (tegning) VP20 VP30 VP40 VP60 VP50 (18.00) (00.35) (6.00) (10.15) (12.00) (13.35) VP05 (16.45) VP35 VP33 (9.15) (9.20) VP45 (12.05) VP10, VP20 og VP30: Handelsafvikling i kroner og euro VP40 og VP60: Handelsafvikling i kroner VP50: Handelsafvikling i euro EB1 og EB2: Afvikling i Euroclear Bank VP05 og VP35: Afvikling af periodiske betalinger i kroner VP45: Afvikling af periodiske betalinger i euro VP33: Afvikling af eurolikviditet mod kronelikviditet (Payment versus Payment) AFVIKLINGSBLOKKE Figur 2 mia. kr VP10 VP20 VP30 VP40 VP60 Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige daglige nettobetaling i Nationalbanken for værdipapirer i hver af de fem handelsafviklingsblokke, hvor afvikling i kroner finder sted. Kilde: Egne beregninger

15 13 Ud over handelsafviklingen finder afvikling af periodiske betalinger såsom renter og udbytter også sted i VP-systemet. Det sker i en blok 35 (kl. 9.15) og blok 45 (kl ), hvor periodiske betalinger i hhv. kroner og euro afvikles. I blok 5 (kl ) afvikles periodiske betalinger fra statsobligationer. Afvikling af periodiske betalinger i VP kan også ske i svenske og islandske kroner. Det skyldes, at VP har links til de svenske og islandske værdipapircentraler, Euroclear Sweden og VS, idet VP skal distribuere periodiske betalinger til de investorer i VP, der holder svenske og islandske værdipapirer via linket. I VP's datterselskab, VP LUX, finder periodiske betalinger sted kl i VP LUX' eneste afviklingsblok (også kaldet blok 45), mens der i løbet af afviklingsdøgnet er mulighed for overførsel af værdipapirer både med (DvP) og uden (FoP, se følgende sektion for forklaring) betaling. Værdipapirer placeret i VP LUX kan også overføres til andre værdipapircentraler, heriblandt VP og Clearstream, via links. Om formiddagen gennemføres også en særlig Payment-versus- Payment-afviklingsblok, blok 33 eller PvP-blokken, hvor kroner og euro ombyttes. Betalingen for eurohandlerne er i første omgang blevet foretaget i kroner i nattens afviklingsblokke, men i PVP-blokken udveksles euro mod kroner, så nettoresultatet er afvikling i euro. Denne konstruktion er nødvendig, fordi Danmark som ikke euro-land ikke har adgang til natlig eurolikviditet. For afvikling, der involverer centrale modparter, gælder derudover nogle særlige regler, idet dellevering kan finde sted i blok 40. En central modpart er som udgangspunkt en mellemmand, som ikke selv tager nogen positioner. Dens køb af værdipapirer modsvares præcist af dens salg. Hvis den centrale modpart ikke modtager købte værdipapirer rettidigt, kan den ikke viderelevere dem. Der er derfor indført dellevering. Det betyder, at den centrale modpart har mulighed for at viderelevere modtagne værdipapirer, også selv om de ikke svarer til den fulde leveringsforpligtelse PENGEAFVIKLING OG DELIVERY-VERSUS-PAYMENT Værdipapirtransaktioner indebærer som regel både en overførsel af værdipapirer og penge (som betaling for værdipapirerne). Der er også såkaldte Free-of-Payment-transaktioner (FOP), som bl.a. bruges når en part overfører et værdipapir til en anden uden betaling, fx i forbindelse 1 Hvis fx der er tre sælgere og en køber i en given fondskonde, og den ene sælger ikke leverer, kan CCP'en således stadig viderelevere værdipapirerne fra de to andre sælgere.

16 14 med sikkerhedsstillelse. Værdipapirafviklingen finder sted i VP, mens pengeafviklingen sker på VP-afviklingskonti i Nationalbanken. Nationalbankens systemer kommunikerer med VP i forbindelse med afviklingen. For at gennemføre en afviklingsblok skal deltagerne levere værdipapirer og betale for leveringerne. VP foretager en beholdningskontrol for at sikre, at deltagerne på nettobasis har de værdipapirer, de skal levere. Der finder også en pengekontrol sted. Forud for gennemførelsen af en afviklingsblok meddeler Nationalbanken indeståendet på deltagernes afviklingskonti inklusive sikkerhedsret, jf. boks 1, til VP. Der angives således en grænse for deltagernes trækningsadgang, og i forbindelse med meddelelsen garanterer Nationalbanken over for VP at ville registrere betalinger inden for grænsen. Ved afslutningen af en afviklingsblok sender VP en meddelelse til Nationalbanken om bogføringsgrundlaget, og Nationalbanken bogfører betalingerne på deltagernes afviklingskonti, mens VP bogfører handlerne på de berørte værdipapirkonti. Der er således samtidighed mellem værdipapirafviklingen og pengeafviklingen. Efter overførslerne er foretaget, er afviklingen endelig, og registreringens retsvirkning indtræder samtidig for samtlige handler og betragtes som gennemført på blokkenes retsvirkningstidspunkter. Denne model, hvor kommunikation løbende finder sted mellem værdipapirafviklingssystemet og betalingssystemet, beskrives generelt som en interfaced model. Dette er i kontrast til en såkaldt integrated model, hvor pengekontiene er placeret i selve værdipapirafviklingssystemet. Deltagerne har brug for likviditet til at betale for deres værdipapirindkøb. Det pengepolitiske døgn i Nationalbanken begynder kl , og imellem kl og kl har deltagerne mulighed for at overføre penge fra deres foliokonti til VP-afviklingskonti, så de er klar til handelsafviklingen om aftenen og om natten. Deltagerne kan skaffe likviditet ved at optage intradag-lån i Nationalbanken. Inden for døgnet stiller Nationalbanken ubegrænset og uforrentet kredit til rådighed mod tilstrækkelig sikkerhedsstillelse. 1 Det kan ske ved almindelig pantsætning eller ved brug af sikkerhedsretten, jf. boks 1. Ved brug af sikkerhedsretten behøver deltagerne ikke at foretage nogen overførsel mellem kl og kl Hvis de køber værdipapirer, sker der automatisk et træk på sikkerhedsretten (dvs. de får et intradag-lån), så længe der er tilstrækkelig sikkerhed i sikkerhedsretsdepotet. 1 Nationalbankens regler for sikkerhedsstillelse er beskrevet i Poffet (2010).

17 15 SIKKERHEDSRETTEN Boks 1 Sikkerhedsretten er en ordning til sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske kroner. Under sikkerhedsretten stiller deltagere sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk handelsdepotet. Sikkerhedsretten er en mere fleksibel låneordning end traditionelt pant. Sikkerhedsretten binder i modsætning til traditionelt pant ikke bestemte aktiver i et sikkerhedsdepot. Under sikkerhedsretten får Nationalbanken i stedet pant i en del af værdien af kontohavers værdipapirer, fratrukket et haircut, svarende til det lånte beløb. Kontohaver kan frit råde over værdipapirerne i sikkerhedsretsdepotet, så længe værdien i depotet overstiger det samlede lån under sikkerhedsretten. Ved brug af sikkerhedsretten kan købte værdipapirer endvidere anvendes som sikkerhed for intradag-kredit allerede i den afviklingsblok, hvor værdipapirerne modtages. Ved traditionelt pant kan værdipapirer først bruges som sikkerhed for intradag-kredit i senere afviklingsblokke. Sikkerhedsretten binder således færre værdipapirer ved afviklingen af værdipapirhandler end traditionelt pant. En kontohaver, der ønsker at anvende sikkerhedsretten, skal have indgået en sikkerhedsretsaftale med Nationalbanken og have oprettet en sikkerhedsretskonto i danske kroner. På sikkerhedsretskontoen debiteres kontohavers lån under sikkerhedsretten, mens nedbringelse af lån krediteres kontoen. Saldoen på sikkerhedsretskontoen afspejler således Nationalbankens sikkerhedsret i kontohavers aktiver. VP administrerer på vegne af Nationalbanken pantet i sikkerhedsretsdepoterne. Nationalbanken giver VP meddelelse om de værdipapirer, der kan pantsættes under sikkerhedsretten. Som udgangspunkt accepterer Nationalbanken de samme værdipapirer som i forbindelse med traditionelt pant. Lån under sikkerhedsretten skal i dag være indfriet senest kl samme pengepolitiske døgn. Et eventuelt udestående lån kl vil automatisk blive forsøgt inddækket ved at overføre et beløb fra kontohavers foliokonto til sikkerhedsretskontoen. Hvis der ikke er dækning på kontohavers foliokonto, vil Nationalbanken bede VP om at overføre værdipapirer med en samlet belåningsværdi svarende til værdien af det udestående lån fra kontohavers sikkerhedsretsdepot til et depot tilhørende Nationalbanken. 1 Tilpasset fra boks 5.3 i Danmarks Nationalbank (2005). Der er mere end en konto til VP-afviklingen i kroner. I Nationalbanken har deltagerne en konto til handelsafviklingen (altså blok 10,20,30,40 og 60), en konto til PvP-afviklingen (blok 33) og en konto til afvikling af periodiske betalinger (blok 35). Endelig har deltagerne en sikkerhedsretskonto og en foliokonto. Strakshandler afvikles på foliokontoen. I euro sker PvP afviklingen (blok 33), periodiske betalinger (blok 45) og handelsafviklingen (blok 50) på den samme afviklingskonto i Target 2. Deltagerne har også en afviklingskonto til VP LUX (blok 45) og en konto i Target 2. Sikkerhedsretskontoen i Nationalbanken kan ikke benyttes til euroafviklingen eller til PvP-afviklingen (hverken i kroner eller euro).

18 16 I praksis betaler deltagerne oftest for deres værdipapirindkøb ved hjælp af træk på sikkerhedsretten. I 2010 skete 82 pct. af alle betalinger i handelsafviklingen ved træk på sikkerhedsretten. Et andet interessant forhold ved afviklingen er dens spredning over året, jf. figur 3. Afviklingen er markant større ved årsskiftet end på årets andre dage; der er også en stor afvikling omkring kvartalsskifterne. Det betyder, at konsekvenserne i tilfælde af evt. systemproblemer er større på disse tidspunkter. Spredningen hænger sammen med udviklingen på markedet for realkreditobligationer. Særligt i de seneste år har mange boligejere optaget rentetilpasningslån, der (typisk årligt) skal refinansieres ved salg af nye obligationer. Størstedelen af disse handler afvikles ved årsskiftet. Fremadrettet vil realkreditudstederne i større grad sprede refinansieringerne over året. HANDELSAFVIKLINGENS OMFANG I 2010 Figur 3 mia. kr Anm.: Figuren viser de nettobeløb, som deltagerne i VP-afviklingen har udvekslet i handelsblokken 10, 20, 30, 40 og 50. Kilde: Egne beregninger 2.7 TARGET2-SECURITIES, EUROPÆISK LOVGIVNING OG NYE ANBEFALINGER Fremadrettet er der flere faktorer, som vil påvirke værdipapirafviklingen i Danmark. VP har tilkendegivet at ville tilslutte sig Target2-Securities, T2S, som er et fælleseuropæisk værdipapirafviklingssystem, hvor grænseoverskridende værdipapirhandler vil blive håndteret lige så effektivt som nationale handler. Når T2S er klar inden for en årrække vil største-

19 17 delen af dansk værdipapirafvikling derefter finde sted på T2Splatformen. EU-Kommissionen er i færd med at udarbejde en fælleseuropæisk lovgivning for værdipapircentraler, som ud over at skabe ensartede regler for værdipapircentraler også har til formål at harmonisere afviklingspraksis på tværs af grænser. Meget af indholdet i de internationale anbefalinger vil formentlig fremover blive regulære lovkrav. Samtidig planlægger CPSS og IOSCO at udarbejde nye principper (standarder) for finansielle markedsinfrastrukturer, hvilket indbefatter betalings- og værdipapirafviklingssystemer, værdipapircentraler, centrale modparter og handelsregistre 1. I marts 2011 offentliggjorde CPSS og IOSCO i et konsultationspapir et forslag til nye principper. De nye principper vil bl.a. sætte øget fokus på generelle forretningsrisici og risiciene ved indirekte deltagelse. De vil også skærpe kravene til regler og procedurer for håndtering af konkurssituationer. Principperne vil endvidere indbefatte krav til størrelsen af markedsinfrastrukturernes egenkapital og beholdning af likvide aktiver. Det er planen, at principper færdiggøres i 2012 og træder i kraft i Også kaldet trade repositories.

20 18 3 Vurdering af VP-afviklingen efter de 19 anbefalinger I dette afsnit vurderes VP-afviklingen i forhold til hver af de 19 anbefalinger i ESCB/CESR-rapporten. For hver enkelt anbefaling gives først en kort beskrivelse af anbefalingen. Den følges af selve gennemgangen, hvori der sker en vurdering af de forhold, der vedrører den enkelte anbefaling. Herefter konkluderes det, i hvor høj grad anbefalingen opfyldes. Vurderingen bygger på den tidligere nævnte assessment methodology, som fremgår af annekset til ESCB/CESR-rapporten. Der vil være et vist overlap mellem indholdet i de forskellige anbefalinger. Fx diskuteres flere af de samme emner i anbefaling 6 og 12 om hhv. værdipapircentraler og investorbeskyttelse. Adskillige elementer fra gennemgangen af anbefalingen om det juridiske grundlag går også igen i andre anbefalinger. I det ene tilfælde, hvor VP-afviklingen ikke findes at opfylde en anbefaling fuldt ud, gives en forklaring. I visse tilfælde gives særlige kommentarer, selv hvis anbefalingen som sådan er opfyldt. Det er fx tilfældet, hvis der er andre forhold af interesse, som er relateret til, men ikke direkte adresseret i anbefalingen. Som eksempel handler anbefaling 4 om centrale modparter, og alle kravene i anbefalingen er som sådan opfyldt. I praksis har der imidlertid været problemer med afviklingen efter introduktionen af den centrale modpart, og det kommenteres derfor. Gennemgangen af hver anbefaling afsluttes med en kort beskrivelse af den dokumentation, der danner baggrund for gennemgangen.

VP'S CLEARINGREGLER. Senest redigeret 11. november 2013

VP'S CLEARINGREGLER. Senest redigeret 11. november 2013 Senest redigeret 11. november 2013 VP SECURITIES WEIDEKAMPSGADE 14 P.O. BOX 4040 DK-2300 COPENHAGEN S P: +45 4358 8800 F: +45 4358 8810 E: CUSTOMERR@VP.DK W: VP.DK Indhold Regler om VP's clearing og afvikling...

Læs mere

Den finansielle sektors betalinger via Kronos

Den finansielle sektors betalinger via Kronos 57 Den finansielle sektors betalinger via Kronos Irene Madsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Nationalbankens betalingssystem, Kronos, spiller en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur.

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger

Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger 109 Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger Lars Egeberg Jensen, Tommy Meng Gladov og Majbrit Nygaard Christensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Borgere og virksomheder foretager

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

Vurdering af Sumclearingen

Vurdering af Sumclearingen 1 Vurdering af Sumclearingen Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems December 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1 Nationalbankens overvågningsrolle... 3 1.2 Internationale standarder

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) BEK nr 1178 af 11/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bind 2 Indholdsfortegnelse

Bind 2 Indholdsfortegnelse Bind 2 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 15 Bekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 af lov om værdipapirhandel m.v. 27 afsnit i Indledende bestemmelser kapitel 1 Værdipapirhandel 27 kapitel 1A Kommunikation

Læs mere

Hurtigere betalinger i Danmark

Hurtigere betalinger i Danmark 87 Hurtigere betalinger i Danmark Jakob Mygind Korsby, Betalingsformidlingskontoret og Peter Toubro- Christensen, Regnskabsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske pengeinstitutter har indledt

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Markedspraksis for afvikling af tredjemandshandler via T2S og VP (anvendelse af derogationsreglen)

Markedspraksis for afvikling af tredjemandshandler via T2S og VP (anvendelse af derogationsreglen) Markedspraksis for afvikling af tredjemandshandler via T2S og VP (anvendelse af derogationsreglen) efter 29. oktober 10. september 2018 2018 Finans Danmark Amaliegade 7 1256 København K www.finansdanmark.dk

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Retningslinjer. for fremgangsmåden ved beregning af indikatorer til fastsættelse af en værdipapircentrals (CSD s) væsentlige betydning for værtslandet

Retningslinjer. for fremgangsmåden ved beregning af indikatorer til fastsættelse af en værdipapircentrals (CSD s) væsentlige betydning for værtslandet Retningslinjer for fremgangsmåden ved beregning af indikatorer til fastsættelse af en værdipapircentrals (CSD s) væsentlige betydning for værtslandet 28/03/2018 ESMA70-708036281-67 DA Indhold for fremgangsmåden

Læs mere

Vurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems

Vurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Vurdering af Kronos Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Marts 2012 2 Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 NATIONALBANKENS OVERVÅGNINGSROLLE... 1 1.2 AFGRÆNSNING... 2 1.3 STANDARDER

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer 69 Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer Katrine Skjærbæk Rasmussen og Tina Skotte Sørensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Centralbanker har ansvaret for overvågning

Læs mere

Tillæg til Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank

Tillæg til Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank Tillæg til Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank Disse bestemmelser er et tillæg til "Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i

Læs mere

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

Clearingregler for vp.fund HUB

Clearingregler for vp.fund HUB Clearingregler for vp.fund HUB VP SECURITIES WEIDEKAMPSGADE 14 P.O. BOX 4040 DK-2300 COPENHAGEN S P: +45 4358 8800 F: +45 4358 8810 E: CUSTOMERR@VP.DK W: VP.DK Indledende bestemmelser... 3 vp.fund HUB...

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

VP s bemærkninger er knyttet dels til de foreslåede ændringer i Skattekontrolloven, dels til ændringerne i Selskabsloven.

VP s bemærkninger er knyttet dels til de foreslåede ændringer i Skattekontrolloven, dels til ændringerne i Selskabsloven. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø København, 27. februar 2015 Lovforslag til implementering af skattelypakken på erhvervsområdet Med henvisning til Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Finanstilsynet 9. december 2013 J.nr. /sjh Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Formålet med EMIR-forordningen (European Market Infrastructure Regulation) er at reducere den systemiske risiko i

Læs mere

Ny EU regulering på post trade området

Ny EU regulering på post trade området Ny EU regulering på post trade området Finanstilsynets EU formandskabsforum, 24. juni 2011 Stig Nielsen EMIR: Formål Hovedformål: At reducere den systemiske risiko fra handel med derivater ( dominoeffekt

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR")

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE (EMIR) FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR") 1 Formål Den 16. august 2012 trådte forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR")

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 20

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 20 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 20 Niels C. Andersen Danmarks Nationalbank Clearing og afvikling i et retligt perspektiv Juli 2004 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

Aftale om depot og handel med værdipapirer. indgår her en aftale med Danske Bank (herefter banken) om depot og handel med værdipapirer.

Aftale om depot og handel med værdipapirer. indgår her en aftale med Danske Bank (herefter banken) om depot og handel med værdipapirer. Aftale om depot og handel med værdipapirer Navn Adresse CPR-nr. XXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXX-XXXX indgår her en aftale med Danske Bank (herefter banken) om depot og handel med værdipapirer. Stamoplysninger

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

Working Paper Clearing og afvikling i et retligt perspektiv

Working Paper Clearing og afvikling i et retligt perspektiv econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Andersen,

Læs mere

Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter

Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter Finanstilsynet 12. marts 2018 Redegørelse om temaundersøgelse: Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter I efteråret 2017 gennemførte Finanstilsynet en temaundersøgelse af de aktiver, der indgår

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Værdipapirafvikling i internationalt perspektiv

Værdipapirafvikling i internationalt perspektiv 3 Værdipapirafvikling i internationalt perspektiv Jesper Berg og Mogens Kruse, Betalingsformidlingskontoret Indledning Afvikling af værdipapirhandler foregår i Danmark altovervejende gennem Værdipapircentralen,

Læs mere

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken

Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken 29 Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken INDLEDNING Nationalbanken spiller en central rolle i det danske finansielle system. Det skyldes grundlæggende, at fordringer

Læs mere

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse 08/06/2017 ESMA70-151-294 DA Indhold 1 Anvendelsesområde... 3 2 Definitioner... 4 3 Formål... 5 4 Overholdelses- og rapporteringsforpligtelser...

Læs mere

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst) 20.5.2017 L 131/15 FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/867 af 7. februar 2017 om kategorier af aftaler, der skal beskyttes i forbindelse med en delvis overførsel af ejendom i henhold

Læs mere

Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter.

Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR FINANSIEL STABILITET, FINANSIELLE TJENESTEYDELSER OG KAPITALMARKEDSUNIONEN Bruxelles, den 8. februar 2018 MEDDELELSE TIL INTERESSENTERNE DET FORENEDE KONGERIGES

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 10.3.2017 L 65/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/389 af 11. november 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Vurdering af VPafviklingen

Vurdering af VPafviklingen 1 Vurdering af VPafviklingen Efter ESCB/CESR-anbefalingerne til værdipapirafviklingssystemer Marts 2012 2 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 Anbefalinger til værdipapirafviklingssystemer... 1 1.2 Finanstilsynets

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 30.10.2018 L 271/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1618 af 12. juli 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 231/2013 for så vidt

Læs mere

Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter

Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter 4 Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter Kirsten Elisabeth Gürtler, Administrationsafdelingen-Jura INDLEDNING Omsætningen i betalings- og værdipapirafviklingssystemer

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer og henstillinger med henblik på at fastlægge konsekvente og effektive vurderinger af interoperabilitetsordninger ESMA CS 60747 103 rue de Grenelle 75345 Paris

Læs mere

Politik for ordreudførelse

Politik for ordreudførelse Politik for ordreudførelse 11.12.2017 Indledning Denne ordreudførelsespolitik indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres bedst mulig ordreudførelse i overensstemmelse med Direktiv 2014/65/EU om Markeder

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R

N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R 28. juni 2016 N A D S A Q C O P E N H A G E N O F F E N T L I G G Ø R N Y E R E G L E R F O R U D S T E D E R E A F A K - T I E R O G O B L I G A T I O N E R I forbindelse med at Europa-Parlamentet og

Læs mere

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar Finanstilsynet Att.: Susanne Møller Svenssen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær

Læs mere

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser 1. Indledning Finanstilsynet har med hjemmel i 27, stk. 7, 30 og 93, stk. 3 og 5, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Clearing via centrale modparter i Danmark

Clearing via centrale modparter i Danmark 127 Clearing via centrale modparter i Danmark Søren Korsgaard og Peter Restelli-Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING På de fleste europæiske aktiemarkeder, herunder i Danmark,

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger.

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2014 C(2014) 9802 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 18.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 9. MAJ 2018 NR. 5 Vurdering af de danske detailbetalingssystemer I Danmark foretages der detailbetalinger for i gennemsnit 38,4 mia. kr. pr. bankdag. Betalingerne gennemføres

Læs mere

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet 20. september 2007 J.nr. 6371-0006 /CMM Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet har i forbindelse med implementeringen af systemet til transaktionsindberetning (TRS) løbende

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Nordeas Ordreudførelsespolitik

Nordeas Ordreudførelsespolitik Nordeas Ordreudførelsespolitik Januar 2017 Koncernledelsen har ved den administrerende direktør for Nordea Bank AB (publ) og koncernchef (CEO) godkendt denne politik for udførelse og videregivelse af ordrer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 31.10.2003 L 283/81 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 23. oktober 2003 om de deltagende medlemsstaters transaktioner med deres arbejdsbeholdninger i udenlandske valutater

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet 11. januar 2013 EBA/REC/2013/01 EBA-henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet Henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 319/117

Den Europæiske Unions Tidende L 319/117 2.12.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 319/117 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 16. november 2011 om fastsættelse af de nærmere regler og procedurer for gennemførelse af kriterierne for værdipapircentralers

Læs mere

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Dennis Andersen Product Manager Issuer Service SAS Forum, 30. maj 2008 Agenda Kort om VP og VP s Issuer Service forretning Hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1) Bekendtgørelse nr. 1069 af 4. september 2007 Bekendtgørelse om betingelserne for officiel af værdipapirer 1) I medfør af 22, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank

Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS

DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS VURDERING AF KRONOS Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) L 304/6 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/2154 af 22. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Høringssvar til bekendtgørelse om registrering af fondsaktiver i en værdipapircentral

Høringssvar til bekendtgørelse om registrering af fondsaktiver i en værdipapircentral Høringssvar til bekendtgørelse om registrering af fondsaktiver i en værdipapircentral Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Danske Advokater Følgende myndigheder

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 4. juli Bekendtgørelse om en indskyder- og investorgarantiordning. 3. juli Nr. 819.

Lovtidende A Udgivet den 4. juli Bekendtgørelse om en indskyder- og investorgarantiordning. 3. juli Nr. 819. Lovtidende A 2015 Udgivet den 4. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 819. Bekendtgørelse om en indskyder- og investorgarantiordning I medfør af 1, stk. 8, 4, 7, stk. 9, 7 a, stk. 6, 16 a, stk. 3, og 20, stk. 3,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0

NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 Nationalbanken Virksomhedsservice Porteføljeforvaltnings- og Centralbanksystemer Kopi: Kontohaverne Sagsnr.: 142482 Dokumentnr.: 1549814 2. september 2016 Side 1 af 19 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om en indskyder- og investorgarantiordning

Bekendtgørelse om en indskyder- og investorgarantiordning BEK nr 819 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. juli 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, jnr. 3031-0002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 19.10.2001 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 276/21 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 27. september

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til 139 i lov om investeringsforeninger m.v.

Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til 139 i lov om investeringsforeninger m.v. VEJ nr 9017 af 05/01/2015 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-01-2015 Erhvervs- og Vækstministeriet Ændrer i/ophæver VEJ nr 35 af 03/05/2010 Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Likviditet og gennemsigtighed i det danske statsobligationsmarked

Likviditet og gennemsigtighed i det danske statsobligationsmarked 97 Likviditet og gennemsigtighed i det danske statsobligationsmarked Jens Verner Andersen, Kapitalmarkedsafdelingen, og Per Plougmand Bærtelsen, Handelsafdelingen SAMMENFATNING I efteråret 2003 blev der

Læs mere

Infrastrukturen på værdipapirmarkederne

Infrastrukturen på værdipapirmarkederne 35 Infrastrukturen på værdipapirmarkederne Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret, og Anne Reinhold Pedersen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Med introduktionen af euroen har store dele af Europa

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Ejendomsforeningen Danmark 11. september 2013 Anna Frost-Jensen, Kontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Indhold Introduktion Hvad er tilsynet?

Læs mere