Den Tværsektorielle Grundaftale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Tværsektorielle Grundaftale"

Transkript

1 Den Tværsektorielle Grundaftale Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces:

2 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedr. rehabilitering og palliation i fbm. kræft Indhold 1. Indledning De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler i Region Nordjylland Baggrund for sundhedsaftalen for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Afgrænsning af målgruppen Rehabilitering Pårørende og efterladte Palliation Identificering af behov (Stratificering) Standardiseret behovsvurdering Beskrivelse af indsatsen og arbejdsdeling ved indsatsen Organisering af den faglige indsats Ansvarsdeling ved indsatsområderne Rehabilitering Palliation Pårørende og efterladte Ansvarsdeling ved behovsvurderingen Arbejdsdeling ved den uddybende udredning og den fælles plan for indsats Formidling af den fælles plan (plan for indsats) Tværsektoriel og tværdisciplinær koordinering Sundhedsfaglig referencegruppe på området Økonomi og aktivitet Rehabilitering Fagprofessionel ledet indsats Særlig tværfaglig indsats Palliation Det basale niveau Det specialiserede niveau Litteraturliste Webadresser: Bilag Bilag 1: Estimater ved samlet gruppe, der lever med cancer Bilag 2: Målgruppe for rehabiliteringsindsats incidens Bilag 3: Målgruppe for rehabiliterende indsats - Senfølger Bilag 4: Målgruppe for palliation Bilag 5: Flowchart - Forløb over rehabiliterende og palliativ indsats ved kræft Bilag 5A: Uddybning i forhold til indsats og arbejdsdeling Bilag 6: Indhold form og rammer for rehabiliterende og palliative tilbud til kræftpatienter og deres pårørende

3 1. Indledning Der opdages hvert år ca nye kræfttilfælde i Danmark. Næsten dør af kræft hvert år. Bag disse tal gemmer sig dog en positiv historie, nemlig at flere og flere levere længere med en kræftsygdom og at fortsat flere overlever en kræftsygdom. Det skyldes i særlig grad at de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder er blevet kraftigt forbedret gennem de senere år som følge af blandt andet en række nationale kræftplaner. For regioner, kommuner og almen praksis understreger den øgede overlevelse, at det er afgørende for patienterne, at der er mulighed for at få hjælp, støtte og træning for helt eller delvist at kunne genvinde funktionsniveauet. Region Nordjylland gennemførte i 2008 en analyse af rehabiliteringen på regionens sygehuse, og i denne rapport fremgik det, at rehabilitering af kræftpatienter havde karakter af en udviklingsfunktion. I Kræftplan III er der blandt andet sat særligt fokus på rehabilitering og palliation af kræftpatienter, og dette har udmøntet sig i et forløbsprogram, som danner udgangspunkt for nærværende sundhedsaftale. Med sundhedsaftalen er det parternes klare forventning, at rammerne er lagt for at skabe de bedst mulige tilbud til kræftpatienter. 1.1 De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler i Region Nordjylland Region Nordjylland og kommunerne i regionen besluttede i 2006, at der skal udarbejdes sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for at sikre sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser. De sygdomsspecifikke aftaler omfatter patientforløb for mennesker med kroniske lidelser indenfor ni områder: Hjerte-kar sygdomme Diabetes type II Demens KOL Osteoporose Muskel- og skeletlidelser Psykisk sygdom Kræft Overfølsomhed I 2008 blev der indgået en Generel rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen. Den generelle rammeaftale fælles for alle sygdomsgrupper - indeholder bl.a. fælles principper for sammenhængende og styrkede patientforløb, den generelle arbejdsdeling mellem sektorer og at indsatsen bygger på evidens og fælles kvalitetsudvikling. Den generelle rammeaftale suppleres af de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler - udfyldningsaftaler, der bl.a. præciserer arbejdsdelingen mellem de forskellige sektorer i de enkelte dele af patientforløbet, den specifikke arbejdsdeling for sygdomsgruppen og den aktivitet aftalerne indebærer for region og kommuner. Det er frivilligt, om de enkelte kommuner vil tilslutte sig aftalerne og Sundhedsstyrelsen skal - i modsætning til de lovbestemte sundhedsaftaler - ikke godkende denne form for aftaler. 1.2 Baggrund for sundhedsaftalen for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft I Kræftplan III fra 2010 fremgår det, at der skal udarbejdes et forløbsprogram for kræftrehabilitering. I Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som blev udsendt i starten af 2012, indgår palliation imidlertid også som et bærende element, og på baggrund heraf besluttede Sundhedskoordinationsudvalget i marts 2012, at den aftalte Sundhedsaftale på kræftområdet skulle fokusere på både kræftrehabilitering og palliation. Sammentænkning af rehabilitering og palliation i et forløbsprogram er baseret på at områderne omfatter mange af de samme indsatser, praksis på de områder vil ofte være overlappende og typisk vil kræve involvering af de samme fagprofessionelle. Dette gælder særligt i det tidlige palliative forløb. Dette fremhæves eksempelvis i forhold til at sigtet med begge typer af indsatser er, at vedligeholde eller forbedre nedsat funktionsevne, samt forebygge reduktion heraf med henblik på at sikre patienten størst mulig selvstændighed og livskvalitet. Det er fastlagt i den fælles udmøntningsplan for Kræftplan III (tilrettelagt i samarbejde mellem Indenrigs- og 2

4 Sundhedsministeriet (nuværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner), at dette forløbsprogram skal implementeres via samarbejdet mellem regioner og kommuner i sundhedsaftaleregi. Både kommunerne og regionen er således forpligtet til at implementere forløbsprogrammet. Sideløbende med forløbsprogrammet har Sundhedsstyrelsen udsendt nye anbefalinger for den palliative indsats. I disse anbefalinger bredes målgruppen for palliation ud, så det ikke kun vedrører døende patienter, men alle patienter med livstruende sygdomme samt deres pårørende. Samtidig fremgår det, at kommuner og region bør udarbejde samarbejdsaftaler for det tværsektorielle samarbejde om patienter med palliativ behov. 1.3 Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Sundhedsaftalen er udarbejdet på baggrund af det kommissorium som Sundhedskoordinationsudvalget har stillet til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har i Sundhedsaftalen afklaret følgende: 1. Afgrænsning af patientgruppe 2. Beskrivelse af den hensigtsmæssige arbejdsdeling i patientforløbet 3. Fastsættelse af særlige kvalifikationskrav til aktiviteter i patientforløbet. 4. Beskrivelse af nødvendige 2-aftaler 1 5. Servicemål i det omfang de afviger fra Samarbejds- og Sundhedsaftaler. 6. Fastlæggelse af stratificeringskriterier 7. Estimat af antal patienter indenfor tre stratificeringsniveauer 8. Kvantificering af deltagerantal til brug for økonomiberegninger af udfyldningsaftalen 9. Afklare rolle for forløbskoordinator: a. Kriterier for tilknytning af forløbskoordinator b. Krav til forløbskoordinatorens kompetencer c. Særlige sygdomsspecifikke opgaver for forløbskoordinatoren udover generelle forløbskoordinationsopgaver. d. Fastlæggelse af hvilken myndighed, der stiller forløbskoordinatoren til rådighed Nærværende sygdomsspecifikke sundhedsaftale for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra primær og sekundær sektor samt repræsentanter fra kommunernes og regionens administrationer. Endelig har arbejdsgruppen haft deltagelse af Kræftens Bekæmpelse. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: ARBEJDSGRUPPEN Formand Jacob Bertramsen, Region Nordjylland Klaus Bitsch Jakobsen, Region Nordjylland Lisbeth Kjær Lagoni, Region Nordjylland Mai-Britt Nielsen, Region Nordjylland Susanne Andersen, Region Nordjylland Helle Andersen, Region Nordjylland Rikke Sandorff Nielsen-Man, Region Nordjylland (Sekretariat) Birgitte Nielsen, Hospice Vendsyssel Janne Møller Olesen, Rebild Kommune Birgit Dalgaard, Mariagerfjord Kommune Bente Bach Poulsen, Vesthimmerlands Kommune Birgitte Nannerup, Morsø Kommune Vibeke Kræmmergaard, Aalborg Kommune Henrik Jensen, Praktiserende Lægers Organisation Ove Grann, Praktiserende Lægers Organisation Lone Olsen, Kræftens Bekæmpelse 1 2 aftaler er lokalaftaler mellem regionen og de praktiserende læger i regionen om levering af bestemte ydelser. 3

5 Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i perioden marts 2012 til juni Afgrænsning af målgruppen Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har fokus på patientens behov for rehabilitering og palliation gennem hele patientforløbet. Det vil sige fra patienten henvises til udredning, indtil at patienten dør, eller bliver erklæret rask fem år efter en kræftdiagnose. Vente- og forløbstiderne på kræftområdet er reguleret af henholdsvis lovgivningen og kræftpakkerne. Det er arbejdsgruppens vurdering, at i lyset af, at patienterne generelt udredes hurtigt samt ovenstående definitionen for overlevelse, forudsættes det, at langt den overvejende del af patienter med behov for rehabilitering eller palliation er under behandling for en kræftsygdom. I nedenstående beskrives og afgrænses målgruppen for en rehabiliterende og palliativ indsats indenfor rammerne af denne sygdomsspecifikke sundhedsaftale rettet mod rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Målgruppen for en rehabiliterende og palliativ indsats omfatter både børn, unge, voksne og ældre. 2.1 Rehabilitering Patientmålgruppen for rehabilitering er patienter, der er i risiko for eller har fået nedsat funktionsevne som følge af kræftsygdom eller behandlingen heraf. I forløbsprogrammet beskrives, at af den samlede målgruppe forventes ca. 25 pct. at have behov for en fagprofessionelt ledet indsats og ca. 5 pct. at have behov for særlig tværfaglig indsats. De resterende ca. 70 pct. forventes at have personlige behov, der kan håndteres af patienten selv eller af dennes pårørende, med støtte fra sundhedsfaglige personer. Det kan også være relevant at tilbyde personer fra sidstnævnte gruppe deltagelse i enkelt tilbud ved identificeret behov herfor. Sundhedsstyrelsen vurderer i Forløbsprogrammet, at mere end danskere lever med en kræftsygdom og derfor potentielt er en del af den gruppe, som har behov for rehabiliterende indsats. (Jf. bilag 1) I den regionale arbejdsgruppe er dog vurderet, at det er et mere retvisende udgangspunkt at estimere målgruppen med baggrund i den gruppe af personer, der årligt diagnosticeres med kræft (incidensen). Denne målgruppe må, som minimum i opstartsfasen, tilføjes 10 pct. yderligere, som er det antal, der årligt forventes at opleve senfølger af deres sygdom, og i denne sammenhæng oplever et behov for en rehabiliterende indsats. Dette behov kan identificeres mange år efter kræftdiagnosen, også selvom der vejledende tales om at personer kan erklæres raske 5 år efter en kræftdiagnose. Det forventes dog at være en relativt lille gruppe. Antallet af nydiagnosticerede i Region Nordjylland er estimeret til godt 3700 tilfælde pr. år, hvoraf ca vil opleve et behov for en rehabiliterende indsats. Yderligere kan målgruppen, der vil opleve et behov for indsats på grund af senfølger estimeres til godt 350 personer. Herved bliver det estimerede antal kræftpatienter, der vil have brug for en rehabiliterende indsats ca personer pr. år. (Jf. bilag 2 og 3) 2.2 Pårørende og efterladte Herudover omfatter målgruppen for rehabilitering pårørende og efterladte til kræftpatienter, der vil kunne profitere af en indsats. Der bør i forhold til indsatsen for pårørende være et særligt fokus på børn, unge og ældre. De pårørende spiller ofte en meget aktiv rolle i den kræftsyges sygdomsforløb, men vil ofte også selv have behov for en selvstændig indsats og støtte, som følge af den følelsesmæssige belastning, samt det ansvar og ansvarsbyrde, der følger med når en nærtstående person ofte over lang tid - er alvorligt syg. I forløbsprogrammet beskrives en række af forhold af både fysisk og psykisk karakter, som de fagprofessionelle bør være opmærksomme på, og som indikerer at en pårørende har brug for en faglig indsats. Det beskrives at pårørendegruppen forventes at omfatte en betydelig gruppe udover patientgruppen. Da der ikke tidligere har været noget målrettet tilbud til denne gruppe er en udviklingsopgave også at udrede, hvor stor en målgruppe, der er tale om, samt at etablere korrekte tilbud. Det anbefales på baggrund heraf, at denne opgave bliver løftet i den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe (se afsnit 6) 4

6 2.3 Palliation Målgruppen for palliation er patienter med en livstruende kræftsygdom. I forhold til palliation vurderes det at hovedparten af de danskere, der hvert år dør af kræft, vil have behov for en indsats på basalt eller specialiseret niveau (sidstnævnte ca. 25 pct.). Herudover vil en del af patientgruppen med kræft have behov for en palliativ indsats tidligere i deres sygdomsforløb. Et forsigtigt estimat på baggrund af nationale tal til minimum at omfatte godt 1500 patienter i Region Nordjylland. Dette er alene beregnet på baggrund af at personer årligt dør som følge af kræft. Af de 1500 patienter vurderes hovedparten at have et behov for basal palliativ indsats, og ca. 400 patienter vil have behov for specialiseret behandling. (Jf. bilag 4 for uddybning) Disse vurderinger er forudsat, at personer, der modtager specialiseret behandling gennem deres forløb, også modtager basal indsats. Herudover er målgruppen for palliation blevet bredt ud, så det ikke kun vedrører døende patienter, men alle patienter med livstruende sygdomme samt deres pårørende, hvorfor målgruppen for et palliativt tilbud kan blive større. 3. Identificering af behov (Stratificering) Som beskrevet i afsnittet afgrænsningen af målgruppen vil ca. 30 pct. af det samlede antal kræftpatienter have behov for en rehabiliterende indsats, mens 70 pct. vil kunne varetage egne rehabiliteringsbehov, eventuelt med støtte og vejledning. Herudover vil en vis procentdel af patientgruppen have behov for en palliativ indsats. For at identificere, hvilke behov målgruppen kan have for enten en rehabiliterende eller palliativ indsats vil alle patienter skulle tilbydes en individuel behovsvurdering. Behovsvurderingen, der skal være en integreret del af kræftpatienternes forløb, og den indsats, der potentielt skal igangsættes, må ses i lyset af de forskelligartede problemer og forudsætninger patientgruppen kan have Derfor er det væsentligt at indsatsen er helhedsorienteret og differentieret både overfor kræftpatienter selv og deres pårørende. De problemer kræftpatienterne og deres pårørende møder afhænger både af selve sygdommen, samt forhold og forudsætninger udover selve kræftsygdommen og prognosen. Det er centralt, at indsatsen også retter sig mod at identificere de patienter og pårørende, der er særligt sårbare, og måske ikke selv giver udtryk for deres behov. 3.1 Standardiseret behovsvurdering For at identificere hvilke patienter, der har hvilke behov vil der i forbindelse med hvert patientforløb skulle foretages en individuel behovsvurdering. Behovsvurderingen er den overordnede, indledende vurdering, der foretages for at danne et samlet overblik over patientens eventuelle behov for rehabilitering eller palliation. Argumentation for en individuel behovsvurdering baseres på, at målgruppen er meget differentieret, og har mange forskelligartede problemtyper. Forskning viser, at de hyppigst forekommende problemer blandt kræftpatienter spreder sig over problemer af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter. Sundhedsstyrelsen har i foråret 2012 forsøgt, at udarbejde et fælles værktøj til behovsvurdering, men har i juni 2012 meddelt, at dette ikke var muligt. En nærmere afklaring af hvilket redskab, der skal anvendes til behovsvurderingen, vil derfor ske i regi af den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe. En kvalificeret faglig indsats forudsætter, at de fagprofessionelle har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage behovsvurdering og iværksætte indsatser. Det er op til de lokale ledelser at sikre, at de enkelte, involverede fagprofessionelle besidder de nødvendige kompetencer, jf. gældende faglige retningslinjer og anbefalinger, herunder Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. En behovsvurdering skal som minimum tilbydes i forbindelse med det initiale behandlingsforløb, og der skal laves status ved afslutningen af et behandlingsforløb på sygehus samt regelmæssigt i kontrolforløbet. Der bør herudover løbende være opmærksomhed på ændrede behov, både under og efter behandlingsforløbet. 5

7 4. Beskrivelse af indsatsen og arbejdsdeling ved indsatsen Der er i kræftplan III og i forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft understreget, at der identificeres et særligt behov for øget koordinering og sammenhæng i patientforløbene, både i overgange internt hos aktørerne og ikke mindst i overgangene mellem aktørerne. Derfor er der i forløbsprogrammet sikret en beskrivelse af den anbefalede organisering, herunder ansvars- og opgaveplacering i forløbet. Forløbsprogrammet er baseret på strukturen fra pakkeforløb for kræft, der er opdelt i forskellige faser, for at identificere tidspunkter for behovsvurdering og for indsatsen. Hovedformålet med denne sundhedsaftale er at sikre sammenhængende og smidige patientforløb, hvor der er klarhed over arbejdsdelingen mellem aktørerne i forhold til en rehabiliterende og palliativ indsats. Det er væsentligt at patienten i hele forløbet inddrages og informeres i nødvendigt omfang. 4.1 Organisering af den faglige indsats I Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft beskrives hovedbudskaber i den faglige indsats, der tilsammen sætter rammen for arbejdsdelingen. Der er tre overordnede målsætninger i den faglige indsats 2 ; patienterne skal have tilbudt en behovsvurdering i forbindelse med opstart i behandlingsforløbet og en status ved afslutning af dette, herudover fortages vurderinger løbende under behandlingsforløbet og i efterforløbet ved ændringer i tilstanden. Ved et vurderet behov for indsats tilbydes i det omfang det vurderes relevant en uddybende udredning, for nærmere at klarlægge det specifikke indsatsbehov. Hvis det besluttes at igangsætte en indsats, udarbejdes en plan for denne. Indsatsen skal afstemmes med patientens og de pårørendes forventninger. Det er centralt at der i indsatsen også er fokus på de patienter og pårørende, der er særligt sårbare, og måske ikke selv giver udtryk for deres behov. 4.2 Ansvarsdeling ved indsatsområderne Der skelnes mellem sygdomsspecifik og generel rehabilitering og palliation. I forløbsprogrammet beskrives udelukkende den generelle rehabilitering og palliation. En sygdomsspecifik rehabilitering beskrives i de relevante pakkeforløb for kræft. Nedenfor beskrives nærmere om arbejdsdeling for de enkelte indsatsområder Rehabilitering Rehabilitering er et bredt begreb, der både omfatter efterbehandling, genoptræning, forebyggelse og forskellige former for støtte til en given patient eller pårørende med andre ord går indsatsen på tværs af en lang række lovgivningsområder. Indsatsen vedrørende rehabilitering er ikke integreret i Sundhedsloven, idet der i 140 kun omtales genoptræning. Der tages imidlertid udgangspunkt i beskrivelsen af arbejdsdelingen vedrørende rehabilitering. Rehabilitering finder sted på sygehuse, i almen praksis, i kommuner samt ved andre aktører. Den specialiserede, sygdomsspecifikke rehabilitering finder hovedsageligt sted i sygehusregi, mens de generelle indsatser primært varetages i kommunerne og hos almen praksis Palliation Den basale palliative indsats varetages på sygehuse, almen praksis og kommuner, hvor palliation er en delopgave i forhold til den samlede indsats for patienten. Specialiseret palliativ indsats varetages i de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som eneste opgave. De overordnede krav til den specialiserede palliative indsats er beskrevet i Anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen 2011) Pårørende og efterladte Pårørende inddrages som udgangspunkt i indsatsen for patienten, i det omfang patienten ønsker, og giver sit samtykker hertil, samt hvis den pårørende ønsker at være inddraget. Støtte vejledning og afklaring i forhold til de pårørende er en central opgave, og det er væsentligt, at de fagprofessionelle er opmærksomme på de pårørendes behov. Indsatsen omfatter behov for gentagen dialog mellem de fagprofessionelle, samt også en forventningsafstemning med den pårørende om dennes ønske om hjælp. 2 Se bilag 5 for uddybning 6

8 Krav og anbefalinger for indsatsen overfor pårørende er beskrevet i Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge (Sundhedsstyrelsen 2012). Den palliative indsats bør også omfatte professionel støtte til efterladte, i det omfang de efterladte har et behov herfor. Alle efterladte skal tilbydes relevante informationer og vejledning i forbindelse med dødsfald, og gives information om, hvor de kan henvende sig ved behov. Den aktør, der har ansvaret for patienten, har ligeledes en rolle i forhold til at sikre, at der er fokus på pårørende og efterladtes behov. Almen praksis vil dog altid have en overordnet tovholderrolle. 4.3 Ansvarsdeling ved behovsvurderingen I forhold til patientforløbet vil der allerede fra henvisningen ved mistanke om kræft fra almen praksis til der stilles en diagnose og opstartes et behandlingsforløb være behov for opmærksomhed omkring patienter og pårørendes specifikke rehabiliteringsbehov. Ansvaret for at være opsøgende i denne fase findes hos almen praksis, i perioden fra mistanke og frem til patienten starter i et udredningsforløb på sygehuset, og dernæst hos personalet på den diagnosticerende afdeling indtil eventuel opstart i et behandlingsforløb. Patienten skal i forbindelse med det initiale behandlingsforløb tilbydes en individuel behovsvurdering, der foretages af relevant personale på den behandlingsansvarlige afdeling. Som følge af kræftsygdommes karakter kan der være store ændringer i behovene for et rehabiliterende eller palliativt tilbud i løbet af behandlingsforløbet, derfor bør personalet på den behandlingsansvarlige afdeling være opmærksomme på eventuelle ændringer og tilbyde fornyet behovsvurdering. Der skal ved afslutningen af behandlingen ligeledes laves en status for patienten i forhold til rehabilitering og palliation, hvilken udføres af den behandlingsansvarlige afdeling. Der kan tilbydes en fornyet behovsvurdering, hvis det vurderes aktuelt. Derefter skal der udføres behovsvurderinger på relevante tidspunkter i kontrolforløbet. Såfremt der er, eller påtænkes, igangsat en kommunal rehabiliterende indsats ved udskrivningen fra sygehus har kommunen et ansvar i forhold til løbende være opmærksomme på ændrede behov hos patienten og tilbyde behovsvurderinger, når det vurderes relevant. Almen praksis skal ved behov udføre fornyet behovsvurdering, når patienten er udskrevet eller afsluttet i sygehusregi. Hvis det hos almen praksis besluttes, der er behov for indsats, informeres henholdsvis kommunen og sygehuset, alt efter hvilke rehabiliteringsopgave der skal løftes. 4.4 Arbejdsdeling ved den uddybende udredning og den fælles plan for indsats Såfremt sygehus eller kommune beslutter, at der er behov for fagprofessionel indsats, vurderes det af ansvarlig aktør om der er behov for en uddybende udredning i forhold til at klarlægge de specifikke rehabiliterings- og/eller palliative behov. Den uddybende udredning kan (afhængigt af de identificerede behov) foretages af de fagprofessionelle, der i forvejen er involveret i forløbet, eller af særligt kyndige på de enkelte felter. Den besluttende instans udarbejder en fælles plan for indsats, og informerer de andre involverede aktører, således at der skabes et overblik over den samlede indsats. Der udarbejdes udelukkende en plan for rehabilitering eller palliation, såfremt det besluttes at iværksætte en professionelt ledet indsats. Planen bør tage afsæt i allerede eksisterende aktiviteter og patientens ressourcer. Planen skal indeholde: Hvad patientens vanskeligheder og behov består i Formålet med indsatsen, og hvad den overordnet skal bestå i Hvor indsatsen skal foregå Hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af indsatsen. Alle involverede instanser, sygehuse, almen praksis og kommunen er ansvarlig for de indsatser, de iværksætter, herunder også at sikre koordinering af indsatsen med andre involverede aktører Hvornår indsatsen skal evalueres og af hvem At planen er forventningsafstemt med patienten og dennes pårørende At planen er afstemt i forhold til behandlingsplanen Hvilke tilbud den enkelte patient eller pårørende skal tilbydes afhænger af vurderingen af dennes behov. For patientgruppens vedkommende vil rehabiliterende eller palliative behov være afdækket gennem føromtalte 7

9 behovsvurdering, hvor der af fagprofessionelt personale er taget stilling hvilke behov, som gør sig gældende, og hvilken aktør, der bedst kan varetage disse behov. Koordinationen og planlægning af forløbet ved komplekse indsatser skal aftales specifikt mellem de involverede parter. Ansvarsfordelingen mellem sygehus, kommune og almen praksis aftales lokalt for de enkelte patientforløb. Såfremt der er igangsat, eller igangsættes en indsats, ved udskrivning fra sygehuset skal relevante parter informeres og en fælles indsats mellem aktørerne koordineres. Det foreslås, at ved komplicerede forløb, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at relevante parter i indsatsen inviteres med til udskrivningssamtalen. 4.5 Formidling af den fælles plan (plan for indsats) Som beskrevet, så skal kommune eller sygehus - såfremt det besluttes, at der er behov for en indsats - udarbejde den fælles plan for indsats, og informere de andre involverede aktører. Af planen skal fremgå, hvordan indsatsen koordineres, og hvordan kommunikationen mellem de involverede aktører sikres. Den fælles plan for indsats skal optimalt set udarbejdes og dokumenteres i en form for fælles tværsektorielt redskab, hvor der skal være adgang til oplysningerne for alle relevante parter. Sundhedsstyrelsen vil initiere et arbejde i forhold til udarbejdelse af Fælles Plan. Arbejdet forventes igangsat 3. kvartal Indtil et tværsektorielt redskab præsenteres anvendes kommunikationsformer som vanligt i den tværsektorielle formidling mellem aktørerne, og i henhold til Sundhedsaftalen for indlæggelser og udskrivelser. Ved behov for en nærmere præcisering af kommunikationen mellem aktører anbefales, at det drøftes i regi af den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe. Almen praksis vil som tovholder have en overordnet rolle i forhold til kommunikation mellem aktørerne. 5. Tværsektoriel og tværdisciplinær koordinering Både sygehus, almen praksis, kommunen og hospice har alle centrale opgaver i forhold til at sikre en hensigtsmæssig koordination af indsatsen. Koordinationen er afgørende for at sikre høj faglighed og sammenhæng i indsatsen. I forhold til den enkelte patient kan udmøntes på flere måder fx ved: Forløbskoordinatorfunktion på sygehusene Ved de lovbundne sundhedsfaglige kontaktpersoner Udskrivningskoordinatorer Tovholderfunktion i almen praksis, kommunalt og regional regi Det vil være hensigtsmæssigt at integrere det i allerede eksisterende aftaler om koordinationsfunktioner. Forløbskoordinationen bør sikre, at næste led i et patientforløb er parat til at overtage ansvaret for forløbet og kontakten med patienten samt, at ansvaret for alle nødvendige indsatser er placeret. Det foreslås, i forhold til anbefalingerne i forløbsprogrammet, at for patienter i forløb på sygehuset, herunder også ambulante forløb, vil personalet på den behandlingsansvarlige afdeling stå for koordination. Eventuelt skal opgaven varetages af de sundhedsfaglige kontaktpersoner. Det kan baseres på, at sygehuset har det fulde ansvar under indlæggelsen og delt ansvar med almen praksis i ambulante forløb, hvor sygehuset varetager den specifikke kræftbehandling og almen praksis eventuel komorbiditet. I forløbet før og efter den egentlige kliniske behandling vil almen praksis fungere som tovholder, som det kendes fra flere af de andre sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. I komplekse, længerevarende forløb, hvor patienten stadig er i behandling og kommunen er tæt involveret, måske gennem flere forvaltninger, er kommunen ansvarlig for at koordinere indsatsen. Koordinationen af forløbet skal aftales specifikt mellem de involverede parter. 6. Sundhedsfaglig referencegruppe på området 8

10 Ifølge Generel rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen, og Justeret Kronikermodel, august 2012, etableres der en Faglig følgegruppe for kronisk Sygdom og rådgivende sundhedsfaglige referencegrupper for et eller flere sygdomsområde, med en frivillig sundhedsaftale. Således nedsættes der også en rådgivende sundhedsfaglig referencegruppe for rehabilitering og palliation ved kræft. Den Faglige følgegruppe for kronisk sygdom har tværgående opgaver for hele kronikerindsatsen, mens de rådgivende sundhedsfaglige referencegrupper har et mere snævert sundhedsfagligt fokus. Den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe sammensættes af repræsentanter fra kommuner, region og praktiserende læge samt medlemmer af relevante patientforeninger. Sundhed og Sammenhæng sekretariatsbetjener og følger op på referencegruppens arbejde. Referencegruppen ledes af en sundhedsfaglig vidensansvarlig formand / en forløbschef med spidskompetencer, gerne på speciallægeniveau, for det pågældende sygdomsområde. Når en sygdomsspecifik sundhedsaftale er ny og skal implementeres i alle kommuner, kan der være repræsentation fra de kommuner der ønsker det, på sigt, når området er velkonsolideret, snævres deltagelsen ind. Den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe skal: holde sig ajour med den nyeste viden på området, vurdere, om de gældende aftaler er i overensstemmelse med nationale retningslinjer sikre at området udvikles i overensstemmelse med udviklingen i den medicinske teknologi på området løbende vurdere, om der er grundlag for at justere de aftalte stratificeringskriterier og arbejdsdelingen mellem sektorer. give sundhedsfaglig rådgivning til at udvælge de rette indikatorer for monitorering og dokumentere indsatsen. formidle den faglige rådgivning og befordre udvikling af tværsektorielle faglige fællesskaber mellem frontpersonalet gennem temadage, work-shop s og konkrete kompetencegivende aktiviteter til parterne i indsatsen. indgå i dialog med Den faglige følgegruppe for kronisk sygdom om implementeringsplaner for nye og reviderede sygdomsspecifikke sundhedsaftaler, og deltage i afvikling af implementeringsaktiviteter, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Sundhed og Sammenhæng har ansvar for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af sådanne aktiviteter. Den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe sikrer således den sundhedsfaglige forankring af de frivillige sundhedsaftaler og vil befordre, at den sundhedsfaglige udvikling flyder ud i alle udførende led. I forhold til indsatsen vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft beskrives området som et udviklingsområde, hvor der fortsat er stort behov for mere viden. Forskning og udvikling er igangsat i både dansk og international sammenhæng. Også i forhold til de tiltag og initiativer der igangsættes i Region Nordjylland er der behov for at sikre opfølgning og evaluering, sådan at der sker en kvalitetssikring og hensigtsmæssig udvikling af indsatsen. I det området er et udviklingsområde, og der for flere af indsatsområderne ikke er regionale erfaringer, anbefales en løbende udrulning og implementering. 3 Det foreslås, at der i starten prioriteres at sikre relevante patienttilbud og at der efter implementering af disse fokuseres på relevante pårørende og efterladte tiltag. Konkret anbefales det, at den sundhedsfaglige referencegruppe i starten bør have fokus på at sikre, at der udvikles en standard for behovsvurdering til brug for den samlede indsats. 7. Økonomi og aktivitet I afsnit 2 blev målgruppen afgrænset. På patientsiden blev det vurderet, at der i Region Nordjylland er ca patienter årligt, som vil have et behov for rehabilitering ved kræft, mens ca patienter har behov for palliation. I dette afsnit beregnes den aktivitet som kommunerne må påregne i forbindelse med rehabiliteringen og palliation af kræftsyge. 3 Se bilag 6 for oversigt over regionale initiativer og tilbud, eksisterende og kommende 9

11 7.1 Rehabilitering På rehabiliteringsområdet vurderes det, at langt størstedelen af de patienter, som er i behandling for kræft ikke vil have et behov for rehabilitering, som kræver en indsats fra kommunen eller regionen. Det vurderes dog, at der vil være en målgruppe, hvor der er behov, som kræver en fagprofessionel eller tværfaglig indsats Fagprofessionel ledet indsats I nedenstående tabel er angivet det antal patienter, som indenfor de respektive kommuner forventes, at have behov for en fagprofessionel indsats (ca. 25 pct. af målgruppen). Da erfaringen viser, at ikke alle patienter trods behov ønsker at modtage et tilbud, er beregningen lavet for henholdsvis 100 pct., 75 pct. og 50 pct. deltagelse pct 75 pct 50 pct Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Total Forventet målgruppe pr. år, beregnet ud fra antallet af incidens 10

12 7.1.2 Særlig tværfaglig indsats I nedenstående tabel er angivet det antal patienter, med komplekse behov, der indenfor de respektive kommuner forventes, at have behov for en særlig tværfaglig indsats (ca. 5 pct af målgruppen). Beregningen er lavet for henholdsvis 100 pct., 75 pct. og 50 pct. deltagelse pct 75 pct 50 pct Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Total Palliation Det anslås at der på landsplan er ca patienter, der har behov for palliativ behandling i forbindelse med deres kræftsygdom. For Region Nordjyllands svarer dette forholdsmæssigt til ca patienter årligt, heraf har ca. hver fjerde svarende til ca. 400 patienter behov for palliation på specialiseret niveau Det basale niveau I nedenstående tabel er angivet det antal patienter, som indenfor de respektive kommuner forventes, at have behov for palliation på det basale niveau. Da erfaringen viser, at ikke alle patienter trods behov ønsker at modtage et tilbud, er beregningen lavet for henholdsvis 100 pct., 75 pct. og 50 pct. deltagelse. 100 pct 75 pct 50 pct Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Total RN Forventet målgruppe pr. år., beregnet ud fra antallet af incidens 11

13 7.2.2 Det specialiserede niveau I nedenstående tabel er angivet det antal patienter, som indenfor de respektive kommuner forventes, at have behov for palliation på det specialiserede niveau. Da erfaringen viser, at ikke alle patienter trods behov ønsker at modtage et tilbud, er beregningen lavet for henholdsvis 100 pct., 75 pct. og 50 pct. deltagelse. 100 pct 75 pct 50 pct Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Total RN

14 8. Litteraturliste Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft. Sundhedsstyrelsen 2012 Regeringen: Kræftplan III. Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen 2012 Sundhedsstyrelsen: Styrket indsats på kræftområdet Et sundhedsfagligt oplæg. Sundhedsstyrelsen 2010 Region Nordjylland og Kommunerne i Nordjylland: Generel rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme. Region Nordjylland og Kommunerne i Nordjylland 2008 Region Nordjylland: Klinisk retningslinje for rehabilitering. Region Nordjylland 2010 Jensen, Liselotte; Petersen, Lotte og Stokholm, Gitte: Rehabilitering teori og praksis Samfundsmæssige barrierer for en helheds- og brugerorienteret rehabiliteringsindsats. FADL s Forlag 2007 Webadresser: Danmarks Statistik Sundhedsstatistisk Portal ved Sundhed Plan og Kvalitet, Region Nordjylland \\aassas01\analyser\index.htm WHO Definition of Palliative Care [internet] WHO Definition of Rehabilitation [Internet]

15 Bilag Bilag 1: Estimater ved samlet gruppe, der lever med cancer I nedenstående fremgår estimater beregnet på baggrund af målgruppevurderinger fra Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. Altså estimater beregnet på baggrund af den samlede gruppe, der lever med kræft i Danmark (opgjort i Cancerregistret 2009). Navn Befolkning % af Danmark Prævalens Prævalens Prævalens 25 Prævalens 5 Samlet antal Antal kræft Antal > 5 års % skønnes at have % målgruppe med tilfælde i alt overlevelse behov for skønnes at rehabiliteringsfagprofessionel have behov behov indsats for en særlig tværfaglig indsats Danmark Region Nordjylland , Brønderslev , Frederikshavn , Hjørring , Jammerbugt , Læsø , Mariagerfjord , Morsø , Rebild , Thisted , Vesthimmerlands , Aalborg ,

16 Bilag 2: Målgruppe for rehabiliteringsindsats incidens I nedenstående er målgruppen for en rehabiliterende indsats beregnet på baggrund af den samlede gruppe, der diagnosticeres med kræft pr. år. Det er nedenstående tal, der anvendes som retningsgivende for den forventede målgruppe i Region Nordjylland. Navn Befolkning antal % af Danmark Incidens kræft - nye tilfælde pr. år Incidens 25% af nye kræfttilfælde, der skønnes at have generelt rehab. behov Incidens 5 %, der skønnes at have specialiseret rehab. behov Senfølger ved 10% incidens (jf. bilag 3) Samlet målgruppe med rehab. behov Danmark Region Nordjylland , Brønderslev , Frederikshavn , Hjørring , Jammerbugt , Læsø , Mariagerfjord , Morsø , Rebild , Thisted , Vesthimmerlands , Aalborg ,

17 Bilag 3: Målgruppe for rehabiliterende indsats - Senfølger I ovenstående bilag 2 er målgruppen for en rehabiliterende indsats beregnet på baggrund af den samlede gruppe, der diagnosticeres med kræft pr. år. (incidensen), yderligere forventes en gruppe at opleve et rehabiliteringsbehov på grund af senfølger. Estimater for denne gruppe er opgjort i nedenstående. Navn Befolkning antal % af Danmark Incidens kræft - nye tilfælde pr. år Senfølger ved 10 % af incidens (100 % deltagelse) Senfølger ved 10 % af incidens (75 % deltagelse) Senfølger ved 10 % af incidens (50 % deltagelse) Danmark Region Nordjylland , Brønderslev , Frederikshavn , Hjørring , Jammerbugt , Læsø , Mariagerfjord , Morsø , Rebild , Thisted , Vesthimmerlands , Aalborg ,

18 Bilag 4: Målgruppe for palliation I nedenstående er målgruppen for en palliativ indsats opgjort på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. Navn Befolkning antal % af Danmark Basal palliation Specialiseret palliation Danmark Region Nordjylland , Brønderslev , Frederikshavn , Hjørring , Jammerbugt , Læsø , Mariagerfjord , Morsø , Rebild , Thisted , Vesthimmerland , Aalborg ,

19 Bilag 5: Flowchart - Forløb over rehabiliterende og palliativ indsats ved kræft Forløb Behovsvurdering og planlægning af indsats Indsats Behandlingsopstart - Sygehus Behovsvurdering vedrørende rehabiliterings- og palliationsindsats tilbydes i opstarten af behandlingsforløb Vurderet: Ikke behov for indsats Behov for indsats, herunder udarbejdelse af plan Under behandlingsforløb - Sygehus Efterforløb Kommu ne Efterforløb Almen praksis Ved ændring i patientens tilstand tilbydes ny / fornyet behovsvurdering Ved ændring i patientens tilstand tilbydes ny / fornyet behovsvurdering Vurderet: Ikke behov for indsat Behov for indsats, herunder udarbejdelse af plan Tilpasning af eksisterende plan Vurderet: Ikke behov for indsats Behov for indsats, herunder udarbejdelse af plan Tilpasning af eksisterende plan Koordinering, tværsektoriel alt efter vurderet indsatsbehov Indsats gives efter vurderet behov i Fælles Plan og udføres af relevant aktør. (Rehabilitering: Specialiseret eller almen & Palliation: Specialiseret eller basal) Almen praksis har tovholderfunktion i hele forløbet 18

20 Bilag 5A: Uddybning i forhold til indsats og arbejdsdeling I nedenstående beskrives de overordnede hovedpointer i den faglige indsats. Faglig indsats Behovsvurdering Uddybende udredning Den fælles plan Beskrivelse Alle patienter skal have udført en behovsvurdering i forbindelse med behandlingsforløbet og status, evt. med en fornyet vurdering, ved afslutningen af behandlingsforløbet. Herudover foretages vurderinger i efterforløbet ved ændringer i tilstanden. Behovsvurderingen anvendes til at klarlægge hvorvidt og i Hvis h ilk det t vurderes f d relevant k id at tifi igangsætte t i d en tbh indsats, udarbejdes en plan for denne. Indsatsen afstemmes med patienten og de pårørendes forventninger. Den fælles indsatsplan skal bl.a. omfatte en tværfaglig beskrivelse af indsatsen, hvem der er ansvarlig, formål og tidspunkt for evaluering, samt samordnes med andre Hvis ktø det l vurderes ki relevant k at igangsætte en indsats, udarbejdes en plan for denne. Indsatsen afstemmes med patienten og de pårørendes forventninger. Den fælles indsatsplan skal bl.a. omfatte en tværfaglig beskrivelse af indsatsen, hvem der er ansvarlig, formål og tidspunkt for evaluering, samt samordnes med andre aktører; almen praksis kommune. I nedenstående beskrives skematiseres arbejdsdelingen mellem aktørerne ved foretagelse af behovsvurdering. Sygehus Kommune Almen praksis Fra henvisning ved mistanke om kræft Opstart af behandlingsforløb Under behandlingsforløb Afslutning af behandlingsforløb Efterforløb og kontrolforløb Opmærksomhed omkring mulige specifikke rehabiliteringsbehov Skal tilbyde behovsvurdering Løbende være opmærksom på rehabiliterende eller palliative behov Skal tilbyde behovsvurdering Løbende være opmærksom på rehabiliterende eller palliative behov Tilbyde behovsvurdering, hvis relevant Løbende være opmærksom på rehabiliterende eller palliative behov Tilbyde behovsvurdering, hvis relevant Opmærksomhed omkring mulige specifikke rehabiliteringsbehov Løbende være opmærksom på rehabiliterende eller palliative behov Tilbyde behovsvurdering, hvis relevant Hvis der identificeres et behov for indsats kontaktes sygehus og kommune, så der kan samordnes med eksisterende indsatser 19

21 Bilag 6: Indhold form og rammer for rehabiliterende og palliative tilbud til kræftpatienter og deres pårørende De regionale og kommunale tilbud udgør overordnet tilbuddene til patienter og pårørende i forbindelse rehabilitering og palliation i regionen. Hertil kommer at Kræftens Bekæmpelse har en række tilbud, hvor af flere foregår i samarbejde med regionale og kommunale aktører. Udredning, behandling og kontrol af kræftpatienter foregår i dag på tværs af regionens sygehuse. I kraft af at Aalborg Sygehus som det eneste sygehus i regionen har henholdsvis onkologisk og hæmatologisk afdeling er regionens kræftbehandling bygget op omkring Aalborg Sygehus. Rehabiliteringen af kræftpatienter foregår på alle regionens sygehuse. I 2012 åbnede et rehabiliteringsafsnit for særlig tunge patienter på Sygehus Himmerland, og en del af dette tilbuds målgruppe er kræftpatienter. Det palliative område er i dag bygget op omkring fire palliative teams, der er knyttet op på hvert af de fire sygehuse i regionen. På det palliative område er der på nuværende tidspunkt palliative senge på Sygehus Himmerland og på Aalborg Sygehus. Hertil kommer hospicepladser i Frederikshavn og Aalborg. Kommunerne planlægger tilbud til målgruppen ud fra lokale parametre som målgruppens antalsmæssige størrelse og geografiske forhold. I denne sammenhæng beskrives i forløbsprogrammet, at organiseringen af indsatsen på området bør bygge på det generelle princip, at øvelse gør mester. Det vil sige, at der forudsættes en hvis volumen for at opretholde tilstrækkelige kompetencer i og erfaring med at yde rehabilitering og palliation til patienter med kræft. Derudover bør den overordnede organisering af rehabilitering og palliation være i overensstemmelse med LEONproncippet (Lavest Effektive Omsorgs- og Behandlingsniveau), sådan at der ydes den mest relevante indsats, under hensynstagen til hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Det er væsentligt i planlægningen af tilbud at have fokus på, at den samlede målgruppe for sundhedsaftalen altså patienter med et rehabiliteringsbehov, patienter med et palliativt behov samt pårørende- og efterladte har behov for forskellige tilbud målrettet specifikke behov. Derfor er det også hensigtsmæssigt at disse tilbud planlægges og udbydes uafhængigt af hinanden. Som det beskrives i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft skal udviklingen af den rehabiliterende og palliative indsats ske i regi af de enkelte aktører og faglige miljøer. For at skabe et sammenhængende og ens patientforløb i regionen vil den sundhedsfaglig referencegruppe være centralt i forhold til i fællesskab at beskrive, udvikle og koordinere de sundhedsfaglige indsatser på området (læs mere om denne sundhedsfaglig referencegruppe i afsnit 6) Det er anbefalingen at den rådgivende sundhedsfaglige referencegruppe som en af de første opgaver, udarbejder anbefalinger vedrørende indhold, form og rammer for tilbud til patienter og pårørende i forbindelse med kræft. Dette gælder i første omgang i forhold til de kommunale tilbud. Det er anbefalingen, at der fokuseres på vidensdeling og erfaringsopsamling, således at best practice kan danne grundlag for anbefalingerne for de kommunale tilbud. 20

Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 2 Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Sundhed Plan

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Velkommen Præsentation Hvorfor er vi her? Dagens program Væsentligste ændringer/sum

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Arbejdsplan for 2016 Maj 2016

Arbejdsplan for 2016 Maj 2016 Opgaver i arbejdsgruppe vedr., rehabilitering og hjælpemidler Arbejdsplan for Maj Opgaver der videreføres fra tidligere arbejdsgrupper eller nye opgaver til gruppen Uddybende beskrivelse Status Opgaver

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade

Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade 2 Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhed Plan og Kvalitet, Sundhed & Sammenhæng Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk udgivelsesdato

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Asger Krogager Kjellerup, specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Udgangspunktet

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme

Det Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme Det sektrielle Frum fr Iskæmiske Hjerte-Kar sygdmme Baggrund Regin g kmmuner i Nrdjylland har aftalt en verrdnet rganisering af indsatsen fr mennesker med krniske lidelser, Krnikermdellen se bilag. Mdellen

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Center for Politik og Organisation Politisk Service Team Dagsorden 25-08-2014 14/5104 Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Deltagere: Bente Borg Donkin, Politiker Birthe Bringsjord,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik

Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik 6. Februar 2014 Direktør Bente Graversen, Aalborg Kommune Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Den fælleskommunale struktur på sundhedsområdet, KKR

Læs mere

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade - Et udviklingsprojekt med fokus på mere tværfaglig og tværsektoriel koordinering i rehabiliteringsforløb i fase 3-4 tilbud

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere