DYRKNINGSVEJLEDNING IPM
|
|
- Victoria Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte- og opbindingssystemer Vanding Plantebeskyttelse: ukrudt, sygdomme, skadedyr og nyttedyr, sprøjteteknik Frugtkvalitet og høst: beskæring, vækstregulering, udtynding, høst, lagring Produktionsmål Danske æbler dyrkes hovedsageligt til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsorganisationer. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på omkring ha. Størstedelen af produktionen ligger i Region Syddanmark og Region Sjælland. Gennemsnitsudbyttet ligger på omkring 25 tons pr ha, men i nogle sorter er udbytter på 40 tons pr ha eller mere opnåeligt. Arbejdskraftbehovet til dyrkning af æbler ligger på timer pr. ha pr. år for æbler til frisk konsum. De mest arbejdstunge opgaver er beskæring, håndudtynding og plukning af æblerne. Investeringsbehovet til beplantning ligger på kr./ha inkl. træer, pæle, vandingssystem og opbinding. Ved etablering er der behov for investering i følgende maskiner: Græsslåmaskine, ukrudtssprøjtebom, tågesprøjte, grenknuser, rodbeskærer, gaffellift og smal traktor samt eventuelt en platform. Jordbund og klima Dyrkning af æble lykkes bedst på veldrænet jord. Meget lette og meget tunge jorde bør undgås. Jordtyperne i klasserne JB 3-7 foretrækkes. På let jord skal der være vandingsmulighed. Ved genplanting skal man være opmærksom på problemer med 'jordtræthed'. Med hensyn til klima bør der vælges lokaliteter, som er lune gerne kystnære områder for at nedsætte risikoen for frost i blomstringstiden. Der kan udmærket dyrkes æbler i de tørre egne af landet her bør der dog være mulighed for drypvanding af træerne. På vindudsatte lokaliteter er gode læforhold i og omkring plantagen en fordel af hensyn til dyrkningssikkerheden. Plantemateriale Det er vigtigt at starte med et godt og sundt plantemateriale. Det ideelle er et velforgrenet 2 års træ, der hurtigt kommer i bæring og opnår en god balance mellem vækst og frugtproduk-
2 tion. Plantematerialet kan købes i danske planteskoler eller hos importører af frugttræer. Der vælges en grundstamme til regulering af træets vækst, som passer til jord, planteafstand og sort. Den mest brugte grundstamme er M9. Det er vigtigt at starte med et godt og sundt plantemateriale. Det idelle er et velforgrenet 2-års træ. Foto: Maya Bojesen. Sorter Inden etablering af plantagen er det afgørende at overveje og undersøge afsætningsmulighederne. Dette vil have stor betydning for sortsvalget. Der findes flere salgsorganisationer. Hjemmesalg er også en indtægtskilde for nogle avlere. Den mest dyrkede sort er Elstar, der udgør knapt 20% af arealet. Ingrid Marie er den næstmest dyrkede sort og udgør mere end 10 % af arealet. Enkelte producenter har også satset på klubsorten Junami. Til hjemmesalg er udover Elstar, Ingrid Marie, Aroma, Jonagored følgende sorter værd at nævne: Sunrise, Discovery, Gråsten, Zari, Wellant. Det er meget vigtigt, at man planter de rigtige kloner af sorterne for at optimere udbytte af første klasses frugt. Der kommer løbende nye sorter og kloner til, så her skal man indhente den sidste nye viden før man bestiller træer. Ved valg af sort bør modtagelighed for sygdomme og øvrige sortsegenskaber (f.eks. tendens til vekselbæring, udbytteniveau) tages i betragtning. Se oversigt over æblesorter.
3 Ingrid Marie er den næstmest dyrkede æblesort og udgør mere end 10 procent af arealet. Foto: Maya Bojesen. Bestøvning Alle æblesorter kræver fremmedbestøvning for at danne frugt. Diploide sorter kan bestøve hinanden indbyrdes mens triploide sorter (Gråsten, Holsteiner Cox, Boskoop, Jonagold) er uegnede til at bestøve andre sorter. Paradisæbler er gode bestøvere, da de blomstrer i rigeligt antal hvert år. Det er desuden arbejdsbesparende ikke at skulle høste en bestøversort for sig. Endvidere behøver man ikke tage hensyn til behandlingsfrister, da frugten af paradisæblerne ikke anvendes. Der findes flere sorter af paradisæbler og hvilken som skal vælges, afhænger af blomstringstidspunktet for den sort, som skal bestøves. Bestøvertræerne skal blomstre et par dage før hovedsorten. Det kan være en fordel at plante 2-3 forskellige bestøversorter ind mellem hovedsorten. Der skal vælges sundes sorter af paradisæbler. Sorten Golden Hornet anbefales ikke længere da den har vist sig at være modtagelig for og smittekilde til sygdommen gummiråd. God bestøvning opnås, når hvert 10. træ i rækken er af en god bestøversort. Bestøversorterne plantes i selve rækken, idet bier og andre insekter følger rækkerne under deres søgen efter pollen og nektar. Bier i plantagen vil bidrage til at sikre frugtsætningen. 2-4 bistader pr. ha vil være passende. Klik på og find den nærmeste biavler. Gødskning og kalkning Forud for plantning tages jordprøver, så behovsbestemt gødskning og kalkning kan iværksættes. I årene efter plantning bør der med jævne mellemrum laves jordbundsanalyser for at få et indtryk af jordens reaktionstal og indhold af de forskellige næringsstoffer. Foruden jordbundsanalyser bør der også udtages bladprøver. Bladprøver udtages enten i juli når skudvæksten i årsskuddene er afsluttet eller i august-primo september. Dette benævnes henholdsvis tidlige og sene bladprøver. Hvis det er praktisk muligt, er det en fordel at tilføre husdyrgødning eller kompost ved etablering. Det forbedrer jordens struktur og det mikrobiologiske liv, frigiver næringsstoffer samt mindsker fordampningen fra jorden. Gylle kan også anvende særligt til træer i bæring. Når æbletræerne er i bæring gødes der efter behov. Kommentarer til jordbundsanalyser og bladanlyser samt gødningsplanlægning kan fås ved
4 henvendelse til en frugtavlskonsulent. Plantesystem og etablering Nyplantningen etableres efter den nyeste viden omkring planteafstande. Rækkerne plantes helst nord - syd for optimalt lysindfald. Rækkeafstanden er som standard 3,5 meter. Den præcise rækkeafstand vil afhængige af terræn, høstmetoder og bredden på det materiel, man har til rådighed. Afstanden mellem træer i rækken: 0,9 1 meter. Om der plantes sent forår, når der er kommet varme i jorden, eller om efteråret, afhænger af forskellige faktorer. Fordelen ved at plante sent forår er, at der ikke er fare for vinterfrostskade på træerne og at alle knopperne i træet kommer nogenlunde samtidigt fra start. Ved sen forårsplantning skal man på grund af det senere blomstringstidspunkt dog være ekstra opmærksom på infektionsfaren af sygdommen ildsot. Det er også vigtigt at være ekstra påpasselig med vanding, når der plantes sent forår. Afhængigt af lokalitet er dyrehegn nødvendigt. Vælg et haretæt hegn. Hvis ikke der hegnes, bør hvert træ beskyttes mod harer med en manchet eller et harenet rundt om stammen. Støtte- og opbindingssystemer Før man går i gang med etablering vil det være en absolut fordel at besøge erfarne frugtavlere for at se de forskellige støtte- og opbindingssystemer, som benyttes. Både systemerne og materialerne, som bruges, er under konstant udvikling. Så før man beslutter sig for hvordan systemet skal laves og hvilke materialer man vil bruge, skal man indhente den sidste nye viden på området. Enkeltpælesystem dvs. hvor hvert træ støttes af en stolpe anbefales ikke længere. Der bruges i stedet et system, hvor der sættes en bærende pæl for hver meter. Pælene kan være lavet af hårdt træ, imprægneret fyr eller af beton. Betonpæle giver det stærkeste system og her kan der sættes en pæl for hver meter. Ved de andre materialer bør der afhængigt af sorten (vækst, udbytte) ikke være mere end 6-7 meter mellem hver pæl. Pælene skal trykkes cm ned i jorden, så de står helt fast. Træerne plantes imellem pælene med en afstand på 0,9-1 meter. Træerne støttes af bambusstokke eller af hårdttræsstokke, hvortil de bindes. Hele systemet forbindes af 2-3 tråde langs rækken. I enden af rækkerne er systemet spændt op i en skrå endepæl og et jordanker. For at beskytte jordankeret og tråden i enden af rækken mod påkørsel afsluttes rækken med to træer. Støttesystemet skal være på plads før træerne sættes i jorden. Ofte etableres også et yoke-system. Et yoke-system etableres for at støtte og forme den nederste grenkrans. Der trækkes en tråd på hver side af rækken. Trådene til yoke-systemet støttes via et stykke metal, som fæstnes på tværs i rækken til de bærende pæle. Hvilken højde trådene skal placeres i, afhænger af højden på den nederste grenkrans i træerne.
5 Rækkeafstanden er som standard 3,5 meter. Der sættes en bærende pæl for hver meter. Træerne plantes imellem pælene med en afstand på 0,9-1,0 meter. Træerne støttes af bambustokke eller af hårdttræsstokke, hvortil de bindes. Hele systemet forbindes af 2-3 tråde langs rækken. Et yoke-system etableres for at støtte og forme den nederste grenkrans. Der trækkes en tråd på hver side af rækken. Trådene til yoke-systemet støttes via et stykke metal, som fæstnes på tværs i rækken til de bærende pæle. Foto: Maya Bojesen. Vanding Det er vigtigt at vande i planteåret med henblik på at få en god tilvækst og etablering. Det mest anvendte vandingssystem i etablerede plantninger er drypvanding, som giver mulighed for at kunne vande i rækkerne. Etablering af drypvanding giver også grundlag for at kunne udvide til gødevanding. Til vurdering af vandingsbehovet kan der anvendes Watermarks (elektroniske tensiometre) eller tensiometre. PLANTEBESKYTTELSE UKRUDT Ukrudt i rækken konkurrerer med træerne om vand og næring. Ukrudt i rækken kan være vært for eller gøre det attraktivt for skadevoldere at være der (tæger, syrehveps, mus, mosegrise). Ukrudt i rækken skal også bekæmpes for at reducere faren for frostskade om foråret under blomstringen. Ukrudtsarterne kan inddeles på forskellige måder: tokimbladet/enkimbladet, enårig/flerårig, frøukrudt/rodukrudt. Ukrudt kan bekæmpes kemisk og/eller mekanisk. En oversigt over godkendte ukrudtsmidler til æbler findes her. Når det gælder mekanisk ukrudtsbekæmpelse findes der flere modeller af sideforskudte fræsere og ukrudtshøvle, som behandler jorden øverligt i rækken. Redskaberne viger bort fra træstammerne, og de fleste af redskaberne kan fjerne ukrudt helt tæt på stammerne. Renholdelse af trærækken kan foregå samtidigt med, at græsset imellem rækkerne klippes ved frontmontering af fræser og bagmontering af slåmaskinen. Mekanisk renhold er dog tidskrævende og kan ikke umiddelbart forenes med drypvanding idet drypslangerne i så fald skal hænges op.
6 Ukrudt i rækken konkurrerer med træerne om, vand og næring. Foto: Maya Bojesen. Ukrudt i rækken kan være vært for eller gøre det attraktivt for skadevoldere at være der, fx syrehveps, mus og mosegrise. Foto: Maya Bojesen. SYGDOMME Der optræder en række sygdomme i æbler, som det er afgørende at have kendskab til. Man kan inddele sygdomme efter om de skader træerne og/eller frugten. Skader forårsaget af sygdomme på selve frugten kan inddeles i dem som optræder før høst og dem som først kommer til udtryk under lagringen. Endelig findes der de fysiologiske sygdomme. De vigtigste svampesygdomme som både angriber træer og frugter er: skurv, meldug og frugttrækræft. Angreb af de to sidstnævnte ses ofte kun på træerne; skade på frugterne ses kun i mindre omfang. Det samme gør sig gældende for bakteriesygdommen ildsot. Svampesygdommene monilia og gloeosporium angriber selve frugten. Symptomer på angreb af gloeosporium ses oftest først under lagringen. Forebyggelse og bekæmpelse Angreb af sygdomme bør forebygges. Modstandsdygtighed overfor sygdomme bør tages i betragtning ved sortsvalget, men samtidig skal frugtkvaliteten være så attraktiv, at sorten kan sælges i hele plantningens levetid. Frugttræer er flerårige kulturer og typisk overvintrer en sygdom ofte fra det ene år til det næste i plantagen. Hvis der er meget af en sygdom det ene år, vil man derfor begynde den næste sæson med en stor kilde til smitte også kaldet et højt smittetryk. For alle sygdomme gælder det, at man kan reducere smittetrykket ved at fjerne smittekilden og derved forebygge eller reducere angreb af sygdommen. For de fleste sygdomme er den direkte bekæmpelse dvs. brug af plantebeskyttelsesmidler en absolut nødvendighed. En oversigt over godkendte svampemidler til æbler findes her. Skurv Skurvsvampen overvintrer i form af frugtlegemer inde i nedfaldne blade. Herfra spredes sporerne om foråret. Ved en given temperatur er sporerne afhængige af vand i et vist tidsrum for at kunne inficere (Mills tabel).
7 Som forebyggende foranstaltninger mod skurvangreb bruges følgende kulturtekniske metoder: Sprøjt med urea omkring bladfald. Sørg for god omsætning af de nedfaldne blade på jorden om vinteren. Dette gøres ved om muligt at slå græsset efter bladfald så bladene findeles og ved at have en god bestand af regnorme. Sørg for, at beskære træerne, så de er åbne, og derved tørrer hurtigt op efter regn. Da nye blade er særligt modtagelige for angreb sørges for at holde træerne i vækstmæssig balance, så skudvæksten afsluttes i tide. Den direkte bekæmpelse skal enten ske forebyggende eller kurativt. Ved forebyggende bekæmpelse behandles før regnvejr før der sker en infektion. Ved kurativ behandling sker bekæmpelsen efter infektionsstart. Til at vurdere hvornår der er infektionsfare således at skurvbekæmpelsen kan ske på de rigtige tidspunkter, anbefales det at bruge RIMpro, der er et kombineret simulerings- og varslingsprogram. Udgangspunktet for programmet er klimadata fra en vejrstation (opsat på ejendommen) og Mills tabel Svampesygdomme skurv angriber blade og frugter. Infektioner ses som mørke, matte pletter på blade og frugter. Svampens sporer spredes fra tidligt om foråret. Infektion sker i regnvejrsperioder. Foto: Maya Bojesen Frugttrækræft Frugttrækræftens sporer spredes hele året rundt fra kræftsår på træet. Nye sår på træet er indfaldssteder for infektioner af frugttrækræft. Regn stimulerer udvikling og spredning af frugttrækræftens sporer. Jo længere tid en regnvejrsperiode varer, jo flere sporer kan derfor nå frem til indfaldssteder på træet, og jo større bliver infektionsfaren. Som forebyggende foranstaltninger mod angreb af frugttrækræft skal infektioner på stammen skæres bort, og grene med kræft klippes af året rundt. Den direkte bekæmpelse skal ske forebyggende. Til at vurdere hvornår der er infektionsfare af frugttrækræft kan RIMpro bruges.
8 Symptomer på frugttrækræft ses som tørre, indsunkne sår på grene og stammer. Svampens sporer spredes hele året. Infektion sker i regnvejrsperioder. Foto: Maya Bojesen. Andre sygdomme Meldug: Skudspidser med meldugangreb klippes af i løbet af vinteren, om foråret og om sommeren. Den direkte bekæmpelse skal ske i tørre, varme perioder forår og sommer. Ildsot: Grene med ildsotangreb klippes af. Er træet stærkt angrebet skal det fældes og fjernes fra plantagen. Monilia: Om sommeren fjernes de rådne frugter for at undgå kontaktsmitte. Vinter og forår fjernes mumier for at reducere smittetrykket. SKADEDYR OG NYTTEDYR Der findes mange forskellige skadedyr i æbler, som man skal have kendskab til. Skadedyrene kan inddeles efter om de skader træerne og/eller frugten. I nogle tilfælde kan man tolerere en vis mængde af et givent skadedyr. Dette kaldes en skadetærskel. Nogle af de skadedyr, som kun gør skade på træet, kan dog optræde i så stort antal som skadevolder på træet, at det indirekte går ud over frugten. En oversigt over godkendte insekticider til æbler findes her. Skadedyr, som kun angriber træet er: spindemider, æbleknopbladlus, grøn æblebladlus, blodlus, rustmider. Angreb af de to sidstnævnte ses oftest kun som skade på træerne; skade på frugterne ses kun hvor der er en stor population. De væsentligste skadedyr, som angriber både træer og frugter, er bladlusarten rød æblebladlus, målerlarver og bladviklerlarver (grå knopvikler, rød knopvikler, skarpspidset frugtbladvikler, hækvikler, chokoladebrun frugtbladvikler, frugtskrælvikler). Fælles for disse arter er, at de overvintrer som små larver, der kan findes ved visuel kontrol omkring blomstring. Efter blomstring forpupper larverne af disse viklerarter sig og kommer frem som voksne, små sommerfugle, der kan fanges i feromonfælder henover sommeren.
9 Den voksne æblehveps lægger æg i blomstringen. Skaden ses som fugtige ekskrementer på ydersiden af frugten. Larven lever et stykke tid i frugten, inden den går videre til den næste frugt. I løbet af forsommeren falder angrebne frugter af, dvs. medfører udbyttetab. Foto: Maya Bojesen. De vigtigste skadedyr af dem alle, er dem, som direkte går efter frugten: æblehveps og æblevikler. Æblehvepsens forekomst og flyvning kan overvåges med hvide limplader, der sættes op umiddelbart før blomstring. Ved visuel kontrol af blomsterne kan angrebsgrad og tidspunkt for, hvornår æggene klækker og dermed behandlingsbehov og tidspunktet vurderes. Æbleviklerens forekomst og flyvning kan overvåges med feromonfælder, der sættes op under afblomstring. På baggrund af temperatur simulerer RIMpro tidspunkterne for æbleviklerens flyvning, æglægning og klækning af æggene. Den voksne æblevikler lægger æg på lune aftener primært i juni-juli. Skaden ses som tørrede ekskrementer på ydersiden af frugten og et hul i frugten. Larven er gullig med sort hoved. Angrebne frugter kan findes fra juli og frem til høst. Foto: Maya Bojesen.
10 Feromonfælde, som tiltrækker viklerhanner. Bruges til at overvåge flyvning/æglægningstidspunktet af viklere. Foto: Maya Bojsesen. Feromonforvirring, som forvirrer viklerhannerne, hvilket forhindrer dem i at finde hunnerne, så der sker ikke parring og æglægning. Dermed forebygges angreb på frugterne. Foto: Maya Bojesen. Feromonfælder og hvide limplader kan købes på Gartnershop.dk. I kampen mod skadedyrene er nyttedyrene særdeles vigtige: næbtæger, mariehøner, guldøjer, snyltehvepse, svirrefluer, ørentviste, edderkopper, rovmider m.fl.. Nyttedyrene findes naturligt i plantagen og den enkleste måde at sikre deres forekomst og trivsel på er ved at bruge skånsomme bekæmpelsesmidler. Brug kun pyrethroider ved absolut behov. Ligeledes bør midlet Steward bruges med omtanke. Svovl og mancozebmidler kan være hårde ved rovmiderne. Til direkte bekæmpelse af æblevikleren kan anvendes Madex, der er en virus som kun bekæmper æblevikleren. Isomate CLR forvirringsteknik er effektivt mod viklere (æblevikler, skarpspidset frugtbladvikler, hækvikler, chokoladebrun frugtbladvikler, frugtskrælvikler). Biologiske bekæmpelsesmidler indeholdende bakterien Bacillus thuringiensis kan bruges hvis der kun er et mindre behov for bekæmpelse. Tilstrækkelig effekt opnås kun når larverne er små og temperaturen er høj. Bestanden af rovmiden Typhlodromus pyri og næbtægen Anthocoris nemoralis kan øges direkte ved indkøb og udsætning. Fuglekasser til blåmejser og musvitter kan fortære en mængde skadedyr (larver) og der kan sættes fuglekasser op for at øge deres antal i plantagen. Høje siddepinde kan sættes op for at stimulere rovfugle til at jage på mus og mosegrise, som gør skade på æbletræernes rødder og grundstammer om vinteren. Sprøjteteknik Både af hensyn til at få den bedst mulige effekt af midlerne og af hensyn til miljøet skal ukrudtssprøjten og tågesprøjten jævnligt kontrolleres. Spredebilledet dvs. afsætningen af sprøjtevæsken forskellige steder i kulturen kan vurderes ved brug af vandfølsomt papir. Når dråber lander på vandfølsomt papir, ses hver dråbe som en blå markering. Med vandfølsomt papir kan man også vurdere dråbestørrelsesfordelingen. Med plastikbånd kan man kontrolle-
11 re luftretningen fra tågesprøjten. Man kan også se fordelingen af sprøjtevæske ved brug af et sporstof og en lampe med ultraviolet lys. Med denne metode ses det tydeligt, hvis der er blade, som ikke dækkes af sprøjtevæsken. FRUGTKVALITET OG HØST Beskæring Beskæring er nødvendigt for at holde træerne åbne så god lystilgang til alle træets dele sikres og for at begrænse træernes bredde og højde. Hvor meget og hvordan der skal beskæres, afhænger af udgangspunktet dvs. hvilket træ man står overfor? Her skal ses på træets alder, sorten, vækstniveau, planteafstand med mere. I de første år består beskæringen kun af en formning af træerne, så man får dannet et træ med en lodret, gennemgående stamme med svagere sidegrene. Nogle avlere har gode erfaringer med maskinel beskæring. Ved maskinel beskæring vil trærækken fremstå mere som en hæk end som enkelttræer. Beskæringsprincipperne er under konstant udvikling og er et emne som ofte giver anledning til diskussion. Så det anbefales at kontakte en konsulent for at komme rigtigt i gang med beskæringen. Vækstregulering I etablerede træer, som er kommet godt i vækst, kan det være nødvendigt at bruge vækstregulering for at få afsluttet væksten i løbet af juli. Grunden til at skudvæksten skal afsluttes i juli er, at det giver basis for at dannelsen af blomsterknopper til næste år dvs. næste års udbytte. Når væksten afsluttes i løbet af juli opnås bedre lystilgang i træet og det er en fordel både for blomsterknopdannelsen og for frugtkvaliteten. Det har endvidere den fordel, at der er mindre risiko for angreb af skurv og meldug i træerne, da disse sygdomme trives på nytilvækst. En let vækstregulering om sommeren opnås ved i første omgang at vande mindre. Vækstregulering foretages desuden maskinelt med en rodbeskærer. Rodbeskæring udføres fortrinsvis efterår, vinter eller tidligt forår og kun i særlige tilfælde om sommeren. Stammesnit hvor et motorsavsblad stikkes vandret/skråt igennem stammen udføres 3-4 uger før blomstring. Kemisk vækstregulering kan foretages med følgende middel. Udtynding Udtynding i småfaldne sorter er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig frugtstørrelse. Udover frugtstørrelsen er udtynding også nødvendigt for at opnå et godt sukkerindhold og farve på frugten. Udtynding er desuden nødvendigt for at modvirke vekselbæring dvs. få dannet blomsterknopper nok til næste år. For at modvirke vekselbæring skal udtyndingen ikke ske senere end omkring blomstring. Der kan udtyndes allerede under beskæringen dvs. der klippes mange blomsterknopper af. Maskinel udtynding udføres umiddelbart før og under blomstringen. Til maskinel udtynding findes f.eks. redskabet Darwin. Kemisk udtynding foretages under eller efter blomstring afhængigt af middel og temperatur. En oversigt over godkendte udtyndingsmidler til æbler findes her. Ofte er effekten af de kemiske udtyndingsmidler ikke tilstrækkelig, så mange gange må der suppleres med håndudtynding. Ved håndudtynding vil der samtidigt opnås en kvalitetsudtynding idet små og beskadigede frugter fjernes.
12 Høst Det er vigtigt at høste på det rette tidspunkt for at opnå den optimale frugtkvalitet og den bedste holdbarhed. Det optimale plukketidspunkt vil variere fra sort til sort, og afhænger udover af sorten også af ydre forhold som året, lokalitet, frugtbelastning mm. Rækkefølgen i høsttidspunktet mellem sorterne er omtrent den samme fra år til år. Til at bestemme høsttidspunktet foretages kvalitetsmålinger af frugten før den plukkes. Æbler skal håndplukkes nænsomt, så der ikke kommer stødpletter eller andre skader på frugten. Stilken skal altid være intakt på æblet. Skader på frugten eller hvis stilken mangler, vil udover at være en kvalitetsforringelse i sig selv, også være åbninger som er indfaldsport for sygdomme, og frugten kan rådne på lager. Se gode råd om plukning af æbler. Lagring De sene æblesorter lagres ofte indtil forår. Avlerne kan enten tilknytte sig et fælleslager, eller man kan selv etablere lager- og kølefaciliteter. Æbler opbevares både i almindeligt kølerum og i rum med kontrolleret atmosfære (CA- og ULO-lagre), der i særlig grad hæmmer æblernes modning. Under og efter en lang lagringsperiode kan der komme et udbrud af svampesygdomme, som har inficeret frugterne i plantagen. Forudsætningen for langtidslagring er, at der er foretaget svampebekæmpelse i sæsonen og udført lagersprøjtninger før høst. Brug af SmartFresh forbedrer frugtens lagringsevne/hyldeliv betragteligt og frugten bliver mindre udsat for sygdomsangreb under lagringen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside, kan man under Mærkning og Handelsnormer læse om handelsnormer for frugt og grønt. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens konsulenter - se
Æble. Markplan/sædskifte
Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs merePære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering
Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester
AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereHvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Plukketidspunkt. Modenhed målinger. Plukkevejledninger. Lagring luft ud. Nr. 22 // 8. september 2017
Æble/PæreNYT Nr. 22 // 8. september 2017 FÆLLES Afhængig af lokalitet er plukning af Gråsten og Aroma i gang nu. Elstar: På de allertidligste lokaliteter er det tiden at begynde målinger af stivelse, sukker
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereIPM dyrkningsvejledning
IPM dyrkningsvejledning Pærer Produktionsmål Danske pærer dyrkes hovedsageligt til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsorganisationer. En tiltagende del afsættes dog også direkte til supermarkeder
Læs mereForebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.
Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBeskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk
Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Ahrista Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Læs mereSLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.
SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Discovery. Modenhed målinger. Plukkevejledninger. Plukketidspunkt. Nr. 21 // 18. august 2017
Æble/PæreNYT Nr. 21 // 18. august 2017 Husk mødet med konsulenter fra vores hollandske samarbejdspartner Delphy, samt konsulenter fra GartneriRådgivningen. Mødet holdes kl. 14-17 onsdag den 23. august
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereFrugt og Bær. Hvid april. Nr. 5 27. april 2016
Frugt og Bær Nr. 5 27. april 2016 Læs i dette nummer: Hvid april Dipel erstattes af Turex Hvornår bliver kulde skadeligt? Jordbærmarken lige nu Stor diversitet på studietur Skåne- Sjælland Pletvingefrugtflue,
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Ferieafvikling Æblevikler. Nr. 16 // 20. juni 2017
Æble/PæreNYT Nr. 16 // 20. juni 2017 Ferieafvikling 2017 Hanne Lindhard: uge 26, 27, 28. Maya Bojesen: uge 29, 30, 31. Lene Baarts: uge 27, 29, 30. Vil grundet kursus kun være begrænset tilgængelig på
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereFrugt og Bær. MAD FoodCamp på Refshaleøen Fra Trine Krebs, Frugtformidlingen, kommer følgende opfordring: Nr. 8 21. juni 2011
Frugt og Bær Nr. 8 21. juni 2011 Læs i dette nummer: Tørke Sprede-/klæbemidler er ikke tilladt i økologisk jordbrug MAD FoodCamp på Refshaleøen Svensk studierejse til Norge Læbælter ser hærgede ud Sommersolhverv
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Ferieafvikling Æblevikler. Nr. 19 // 11. juli 2017
Æble/PæreNYT Nr. 19 // 11. juli 2017 Ferieafvikling 2017 Hanne Lindhard: uge 28. Maya Bojesen: uge 29, 30, 31. Lene Baarts: uge (28), 29, 30. Vil grundet kursus i uge 28 kun være begrænset tilgængelig
Læs mereAlternativer til pesticider
31 Januar 2011 præsen TATION Fysiske/ mekaniske tiltag Produkter af naturlig oprindelse GRAS Generally recognized as safe Stoffer fra fødevarerindustrien Antagonistiske mikroorganismer Forsøg i Frankrig
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte
Læs mereELSTAR Æble. Elstar hører til blandt de bedste spiseæbler, men er også velegnede til madlavning.
ELSTAR Æble Elstar er udviklet i Wageningen, Holland 1955, og er en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie. Træets vækst er middel til kraftig med tæt krone. Der er sent bladfald og skudafmodning,
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereØkologisk frugt og bær, økonomi og planlægning
Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, mak@ecoadvice.dk Bornholm d. 15. maj 2012 Afsætning afgør afgrødevalg Afsætningsform Anvendes især indenfor disse kulturer
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereIntensiv økologisk æbleproduktion kan lade sig gøre
NYHEDSBREVET Nr. 5 September 2003 Intensiv økologisk æbleproduktion kan lade sig gøre En økologisk produktion kan sagtens være intensiv og samtidig overholde økologireglerne. Men jo længere tid med økologisk
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Discovery. Jodopløsning - stivelsestest. Nr. 20 // 10. august 2017
Æble/PæreNYT Nr. 20 // 10. august 2017 GartneriRådgivningen inviterer til åbent møde med indlæg af konsulenter fra vores hollandske samarbejdspartner Delphy. Mødet holdes om eftermiddagen onsdag 23. august
Læs mereMå i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand.
Steward Aktivstof: Indoxacarb 30 % Pakningstørrelse: 250 g (250 g x 10 pakninger) Godkendelse: Godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, vin, agurk, courgetter, græskar, tomat, peberfrugt, chilli,
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mere15-05-2012. Humus planet fræser til renholdelse af træer og buske. Kræver mindst 80 cm s plante-afstand.
Økologisk frugtdyrkning i praksis Plantesystemer. Ukrudtsregulering, redskaber og strategi. Ved Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning. Europæisk øko-æbleproduktion 2010 Land Ha Æbler Ha Økoæbler % Økol.
Læs mereBUKETROSER. BUNDDÆKKENDE ROSER (Se desuden Towne & Country ) TOWNE- & COUNTRY ROSER PALACEROSER
STORBLOMSTREDE ROSER Gruppen af storblomstrede roser tæller over 7.000 registrerede sorter. Den omfatter Grandiflora-gruppen og Tehybrid-gruppen og er kendetegnet ved smukke, velformede knopper og store
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereGiftfri bekæmpelse af dræbersneglen
Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereBiologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Bestil besøg nu. Æblepæreklubben orienterer. Husk datoerne: Service klimastation. Nr. 1 // 18. februar 2019 INDHOLD
Æble/PæreNYT Nr. 1 // 18. februar 2019 Bestil besøg nu Sørg for at bestille besøg i god tid, så du kan få besøg, når der er brug for det og så konsulenterne kan planlægge deres tid og kørsel bedst muligt.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereden levende legeplads
RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Bladviklere. Nr. 14 // 6. juni 2017
Æble/PæreNYT Nr. 14 // 6. juni 2017 FÆLLES Bladviklere Når først bladviklerne har spundet sig godt ind i bladene er det næsten umuligt at tage dem med sprøjtning. Det er imidlertid når de har spundet bladene
Læs mere