Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
|
|
- Georg Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme nævnt, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper i højere grad er udsat for gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder det foregår, end personer uden sådant arbejde. Den seneste bekendtgørelse er nr. 175 af 14. marts I fortegnelsens bilag 1 er under Gruppe E, pkt. 5, nævnt»knogle- og ledsygdomme samt lidelser i kar og nerver, forårsaget af vedvarende vibrationer «. Som eksempler på sygdomme, omfattet af dette punkt, nævnes»hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom. Sygdommene anerkendes kun, når følgende generelle betingelser er opfyldt, jf. 1 i fortegnelsen: 1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. 2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. 3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end Hovedvægten i vejledningen er lagt på sygdommen hvide fingre, som er hyppigst forekommende som følge af arbejde med vibrerende værktøj. Afsnit 2 indeholder de betingelser, der skal være opfyldt, for at hvide fingre kan anerkendes som erhvervssygdom på grund af vibrationsudsættelse, jf. Gruppe E, pkt. 5. I afsnit 3 gennemgås betingelserne for anerkendelse af de andre lidelser, der er omfattet af Gruppe E, pkt. 5. Afsnit 4 beskriver, hvordan Arbejdsskadestyrelsen oplyser sagen med henblik på vurdering af anerkendelse efter Gruppe E, pkt. 5. Under afsnit 5 omtales muligheden for anerkendelse af hvide fingre på grund af kuldepåvirkninger efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Afsnit 6 nævner reglerne om méngodtgørelse og erhvervsevnetab. Kapitel 2 Vibrationsbetingede hvide fingre, jf. Gruppe E, pkt. 5 Vibrationsbetingede hvide fingre kan defineres som kuldeudløst anfaldsvis bleghed (hvidhed) af fingrene med skarp afgrænsning opadtil (proximalt). Under anfaldet føles de påvirkede fingre døde. Anfaldet kan omfatte en eller flere
2 fingre, men rammer sjældent tommelen. Når anfaldet er ved at være forbi, afløses hvidheden af blårødlig misfarvning, ledsaget af en snurrende prikkende fornemmelse. Den latinske betegnelse for hvide fingre er morbus Raynaud. Raynaud's syndrom kan være primær, d.v.s. at årsagen til sygdommen ikke er kendt. Raynaud's syndrom kan også være sekundær til påvirkninger eller andre sygdomme. En af de sekundære former er vibrationsbetingede hvide fingre. Andre karlidelser i armene, bindevævslidelser, polycytæmi (en tilstand med unormal øgning af de røde blodlegemers antal) kan medføre Raynaud s syndrom. Raynaud s syndrom kan også være en følge af behandling med ergotamin-alkaloider (en type lægemidler, der bruges mod migræne) eller betablokkere (medicin, der anvendes ved hjertesygdomme og blodtryksforhøjelse) Udsættelse Det er en betingelse for anerkendelse af hvide fingre, at der har været tale om vibrationspåvirkning gennem hænder og arme fra håndholdte værktøjer, håndførte maskiner eller stationære maskiner, hvor påvirkningen sker gennem et emne. Der stilles krav til både vibrationens styrke og varighed. Styrken måles ved vibrationens acceleration, den såkaldte frekvensvægtede acceleration, som angives ved en måleenhed i meter pr. sekund 2 (m/s 2 ) eller decibel (db). Normalt vil vibrationsniveauer, der er mindre end ca. 3 m/s 2 = 130 db, ikke blive anset som årsag til hvide fingre. Den internationale standardiseringsorganisation (ISO) har på baggrund af foretagne undersøgelser opstillet sammenhængen mellem ekspositionsstyrke og varighed og anført den styrke/varighed, hvor 10 % af dem, der udsættes for vibrerende værktøj, vil udvikle hvide fingre. Denne standard (ISO 5349 fra 1986) er også udgangspunktet for Arbejdsskadestyrelsens vurdering af vibrationspåvirkningen, se bilag 1 og 2 til vejledningen. Som det fremgår af skemaet i bilag 1, vil 10 % udvikle hvide fingre, hvis de udsættes for vibrerende værktøj med en vibrationsstyrke på 5 m/s 2 i 6 år ved 4 timers daglig udsættelse. Hvis udsættelsen kun har varet 2 timer daglig, skal der ikke 12 år til, men kun 8,5 år. Omvendt, hvis udsættelsen har varet 8 timer daglig, skal der ikke halvt så mange års udsættelse til, men derimod 4,2 år. Varigheden og styrken skal svare til denne standard. Det vil sige, at kravene til varigheden bliver mindre, hvis vibrationsniveauet er højere end angivet i standarden, se også eksempel 3 nedenfor. For at kunne vurdere vibrationspåvirkningen er det derfor nødvendigt at vide, hvilken type vibrerende værktøj, der har været brugt. Endvidere antal timer dagligt og antal år, værktøjet har været brugt. Hvis det ikke er muligt at få oplysning om værktøjets konkrete accelerationsniveau, er der til hjælp ved vurderingen udarbejdet et skema med angivelse af gennemsnitligt niveau, se bilag 3. Det bemærkes, at ældre værktøjer normalt har højere vibrationsniveau end nyere udgaver, der ofte vil være vibrationsdæmpede. Eksempel 1: En mand havde i perioden været beskæftiget som kleinsmed på et skibsværft. Han havde gennem alle årene i forbindelse med pladearbejde anvendt luftmejsel, plan- og vinkelsliber, bor og lufthammer. Han havde i gennemsnit skønsmæssigt anvendt håndholdt vibrerende værktøj i 4 timer dagligt. Han begyndte at få anfald af kolde hvide fingre omkring midten af 80'erne. Sygdommen blev objektivt påvist ved kuldeprovokationstest. Sygdommen hvide fingre blev anerkendt, da der havde været tale om relevant udsættelse for vibrerende værktøj i mere end halvdelen af arbejdstiden gennem mere end 5 år. Eksempel 2: En syerske havde været udsat for rystelser fra symaskinen i perioden Hun udviklede hvide fingre. Lidelsen blev afvist som erhvervssygdom, fordi der havde været tale om et vibrationsniveau under 3m/s 2.
3 Bemærkninger: Det er nævnt i Gruppe E, pkt. 5, at der skal være tale om vedvarende vibrationer. Rystelserne ved anvendelsen af symaskine ligger under det niveau, hvor vibrationerne kan medføre hvide fingre. Eksempel 3: En sliber havde i 2 perioder, først fra og igen fra , været udsat for trykluft- og el-drevet slibeværktøj. Han havde arbejdet med værktøjet 5-7 timer dagligt. Sygdommen hvide fingre blev anerkendt, selv om han kun havde arbejdet ca. 3 år i alt med vibrerende værktøj. Begrundelsen var, at der havde været tale om arbejde med stærkt vibrerende værktøj. Når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om kravene til udsættelse for vibrerende værktøj er opfyldt, indhentes som oftest speciallægeerklæring fra en arbejdsmedicinsk klinik, fordi arbejdsmedicinere har den fornødne ekspertise til at kunne vurdere værktøjets vibrationsniveau Sygdomsforløb og diagnose Det er en betingelse for anerkendelse af hvide fingre, at sygdommen er dokumenteret. Det er ikke tilstrækkeligt, at den skadelidte selv beskriver, at han af og til har anfald af hvide fingre. Sygdommen skal være påvist af en læge. Følgende lægelige oplysninger er nødvendige: - Symptomdebut - d.v.s. hvordan og hvornår begyndte der at være tegn på hvide fingre. - Anfaldsbeskrivelse - d.v.s. om hvidheden er skarpt afgrænset opadtil (proximalt), og hvornår og hvor tit der kommer farveskift og dødhedsfornemmelse, evt. udløsende faktorer, og om der er forskel på anfaldshyppighed sommer og vinter. Endelig skal anfaldene beskrives efter deres typiske udbredelse, d.v.s. hvor mange fingre og hvilke stykker af fingrene, der er inddraget. - Dokumentation. Denne kan bestå i: a) simpel, standardiseret kuldeprovokationstest, d.v.s. at hænderne holdes under rindende koldt vand i 5 minutter, evt. suppleret med kropskøling. Det bemærkes, at denne test ikke er særlig pålidelig og kan medføre falsk negative resultater. En af forklaringerne herpå kan være, at der efter et anfald af hvide fingre ofte indtræder en refraktær periode, d.v.s. et tidsinterval, hvor der ikke yderligere reageres på den samme påvirkning. eller b) en egentlig karfysiologisk undersøgelse på speciallaboratorium med registrering af fingerblodtryk før og efter fingerafkøling. På grund af risikoen for falsk negative resultater er der nogle speciallaboratorier, der afstår fra at foretage denne undersøgelse i sommerperioden. eller c) at en læge attesterer, at han har set et anfald af hvide fingre. eller d) fotodokumentation, d.v.s. et billede, hvor man kan se, at pågældende har hvide fingre, når der i øvrigt foreligger en god anfaldsbeskrivelse. Der skal være et billede af de hvide fingre og et billede af hænder og
4 ansigt. Uanset hvilken dokumentationsmetode, der er anvendt, skal det beskrives, hvilke fingre og hvor stor en del af fingrene der eventuelt reagerer med farveændringer og dødhedsfornemmelse. Endvidere skal der være en nærmere beskrivelse af afgrænsningen, og hvordan anfaldet forløber. 2.3 Andre oplysninger og undersøgelser Som nævnt under pkt. 1, er det en generel betingelse for anerkendelse af en erhvervssygdom, at der ikke må være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. Det er derfor nødvendigt at undersøge, om der kan være andre årsager til lidelsen hvide fingre. Følgende oplysninger/undersøgelser skal foreligge: - Familiær disposition (lidelsen kan være arveligt betinget) - Oplysning om Raynaud's fænomen i tæerne - Evt. tidligere brud på armene - Symptomer eller oplysninger om evt. arterioschlerotisk sygdom, d.v.s. sygdomme, der skyldes åreforkalkning - Oplysninger om evt. forhøjet blodtryk - Tobaksforbrug og medicinindtagelse - Følgende objektive undersøgelser: - Måling af blodtryk på armene - Vurdering af håndledspulse, herunder ved løft af armene ved samtidig sidedrejning af hovedet - Stetoskopi af halspulsårer og hjerte - Beskrivelse af hændernes trofik (d.v.s. vævenes ernæringstilstand: nedsat blodforsyning ved anfaldene kan have medført nedsat ernæring i hud og underhud, som kan medføre sårdannelse) og farver - Neurologisk status for arme og hænder for så vidt angår dybe reflekser, følesans, to-punktsdiskrimination på fingerspidser, kliniske tegn på karpaltunnelsyndrom (Tinnell, bagudbøjning af håndled). Hvis der er et tydeligt misforhold mellem udsættelse for vibrerende værktøj og sygdommens sværhedsgrad, må det nærmere undersøges, hvad forklaringen kan være. Det bemærkes, at et ekstremt stort tobaksforbrug i sig selv kan medføre hvide fingre. Der vil dog normalt ikke blive taget forbehold ved anerkendelse af sygdommen, hvis pågældende er ryger. Hvis tobaksforbruget har været på omkring cigaretter dagligt, kan der dog blive tale om forbehold for følgerne af tobaksforbruget. Ved endnu større forbrug, d.v.s. over ca. 40 cigaretter dagligt, vil sygdommen blive afvist som erhvervssygdom. Eksempel 4: En udlært automekaniker havde fra 1979 til 1995 lavet pladearbejde på fly. Han havde i ca. 1/3 af arbejdstiden arbejdet
5 med vibrerende værktøj. Den anmeldte lidelse hvide fingre blev afvist som erhvervssygdom, fordi lidelsen ikke kunne påvises ved de lægelige undersøgelser. En kuldeprovokationstest havde vist normale trykændringer. Kapitel 3 Andre sygdomme, jf. Gruppe E, pkt. 5 Også andre sygdomme end hvide fingre kan anerkendes som erhvervssygdomme på grund af udsættelse for vibrerende værktøj. Som nævnt i bemærkningerne til Gruppe E, pkt. 5, i erhvervssygdomsfortegnelsen er det karpaltunnelsyndrom og neuropati. Herudover kan visse former for arthrose anerkendes under særlige betingelser, jf. nærmere under c). a) Karpaltunnelsyndrom Sygdommen skyldes påvirkning eller afklemning af håndens midternerve (nervus medianus) i den såkaldte karpaltunnel på håndleddets bøjeside. Gennem denne tunnel" passerer foruden midternerven også 9 sener. Ved pladsmangel" kan der opstå tryk på nerven, og det er symptomerne herpå, der kaldes karpaltunnelsyndrom. Symptomerne er føleforstyrrelser, prikkende og sovende fornemmelse i fingrene, fummelfingrethed, nedsat håndtrykskraft og smerter i hånd og underarm, især om natten. Karpaltunnelsyndrom kan anerkendes efter Gruppe E, pkt. 5, som følge af arbejde med vibrerende værktøj. Kravene til udsættelse er de samme som for anerkendelse af hvide fingre, dog under den forudsætning, at de anvendte værktøjer har medført en særlig belastning af hulhånd og håndrodsområdet. Sygdommen kan være svær at diagnosticere. Det forudsættes derfor, at diagnosen er stillet ved en neurofysiologisk undersøgelse. Det bemærkes, at karpaltunnelsyndrom kan anerkendes som erhvervssygdom som følge af andre påvirkninger end vibrerende værktøj, jf. pkt. 12 på erhvervssygdomsfortegnelsen. Herefter kan sygdommen anerkendes, når den er opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde. Karpaltunnelsyndrom kan også være en komplikation til seneskedehindebetændelse og kan derfor være omfattet af anerkendelsen af seneskedehindebetændelse, jf. Gruppe E, pkt. 6 a. b) Neuropati i hænderne Neuropati betyder degenerative forandringer af perifere nerver. Perifer neuropati af hænderne (føleforstyrrelser og/ eller kroniske smertetilstande) anerkendes isoleret, hvis symptomerne udelukkende er lokaliseret til hænderne, og der ved neurofysiologisk undersøgelse kan påvises nedsat nerveledningshastighed. Hvis det ikke er tilfældet, anerkendes symptomerne kun, hvis der samtidig er konstateret hvide fingre, der opfylder betingelserne for anerkendelse. c) Knogle- og ledsygdomme Håndleds- og albuearthrose (arthrose = slidgigt) kan kun anerkendes efter Gruppe E, pkt. 5, efter særlig svær udsættelse for vibrerende værktøj. Det vil sige, at der skal have været tale om mange års udsættelse stort set hele dagen med stærkt vibrerende værktøj (slående luftdrevet værktøj). Det er endvidere en betingelse, at der ikke tidligere har været brud i hånd eller arm.
6 Kapitel 4 Om oplysning af sagen Arbejdsskadestyrelsen vil til brug for vurderingen af anerkendelsesspørgsmålet undersøge, om der er tale om en af de lidelser, der er nævnt under Gruppe E, pkt. 5, og om der har været tale om arbejde med vibrerende værktøj i det fornødne omfang. Styrelsen indhenter lægelige oplysninger og beder den eller de tidligere arbejdsgivere om nærmere oplysninger om værktøjstype, arten og omfanget af arbejdet m.v. Når både sygdommen og udsættelsen for vibrerende værktøj opfylder de betingelser, der er nævnt i vejledningens afsnit 2-3, er der en begrundet formodning for, at arbejdet er årsag til sygdommen. Kapitel 5 Uden for erhvervssygdomsfortegnelsen Efter den nyeste medicinske erfaring er der ikke en sådan sammenhæng mellem hvide fingre og kuldepåvirkninger, at betingelserne for optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen er opfyldt. Sygdommen kan derfor kun anerkendes, når den har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget og må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Arbejdsskadestyrelsen har i enkelte tilfælde anerkendt hvide fingre efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, når de skadelidte gennem mange år har håndteret frosne genstande, og der er sammenhæng mellem kuldepåvirkningen og symptomerne på sygdommen. Kapitel 6 Méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning Méngodtgørelsen fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens 33 og de vejledende regler i Arbejdsskadestyrelsens méntabel. Erhvervsevnetabet fastsættes efter 32 i arbejdsskadesikringsloven og Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen, den 1. marts 2001 Anne Lind Madsen /Karin Holst Jensen
7 Bilag 1 Sammenhæng mellem udsættelse for vibrationer og udvikling af hvide fingre Nedennævnte skema viser sammenhængen mellem daglig udsættelse, antal år og graden af vibrationsstyrke. Skemaet angiver, hvor meget der skal til, før 10% af populationen får symptomer. Frekvensdrejet acceleration 0,25 0, Mere end Mere end Mere end 21,2 år 15 år 10,6 år 25 år 25 år 25 år 5 24 år 17 år 12 år 8,5 år 6 år 4,2 år år 8,5 år 6 år 4,2 år 3 år 2,1 år 20 6 år 4,2 år 3 år 2,1 år 1,5 år 1,1 år 50 2,4 år 1,7 år 1,2 år 0,8 år 0,6 år 0,4 år Beregningerne i skemaet er foretaget på grundlag af ISO-standard nr Bilag 2 Sammenhæng mellem udsættelse for vibrationer og udvikling af hvide fingre ved 4 timers daglig udsættelse.
8 Bilag 3 Eksempler på accelerationsniveauer for nogle typer af vibrerende håndværktøjer i perioden Frekvensvejet acceleration ved håndgrebet under erhvervsarbejde
9 Bilag 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Vibrationsbetingede hvide fingre, jf. gruppe E, pkt Udsættelse 2.2. Sygdomsforløb 2.2. Andre oplysninger og undersøgelser Kapitel 3: Andre sygdomme, jf. gruppe E, pkt.5 Kapitel 4: Om oplysning af sagen Kapitel 5: Uden for erhvervssygdomsfortegnelsen Kapitel 6: Méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning Bilag Bilag 1: Sammenhæng mellem udsættelse for vibrationer og udvikling af hvide fingre Bilag 2: Sammenhæng mellem udsættelse for vibrationer og udvikling af hvide fingre ved 4 timers daglig udsættelse Bilag 3: Eksempler på accelerationsniveauer for nogle typer af vibrerende håndværktøjer i perioden Frekvensvejet acceleration ved håndgrebet under erhvervsarbejde
I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereVejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs mereBloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.
Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske
Læs mereVibrationslidelser. Definition
Vibrationslidelser Definition 1. Vibrationsinducerede hvide fingre (VWF Vibration Induced White Fingers). Defineres som kuldeudløst, anfaldsvis optræden af bleghed og hvide fingre med proksimal skarp afgrænsning
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere
Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereKarpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.
Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede broklidelser
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereVejledning om anerkendelse af ulykker
Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...
Læs mereOpmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod
Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A mod Dansk Byggeri for Flisespecialisten A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005
Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme
Læs mereTillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet
Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet 6 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser
Læs mereDupuytrens kontraktur
Patientinformation Dupuytrens kontraktur Kuskefinger Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag og symptomer Årsag og symptomer Dupuytrens kontaktur er en sygdom
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mere2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer
2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede armlidelser
Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereOperation for kompression af nervus ulnaris
Patientinformation Operation for kompression af nervus ulnaris Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: 2 Operation for kompression af
Læs mereIndlægsseddel. Information til brugeren
Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereVejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen 15. juni 2009 3. udgave Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Afgrænsning...4 3. Lovgrundlag...4
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs merePatientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.
Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. (Årsberetning 2005) Patientskadeankenævnet kan vælge at forelægge en patientskadesag med særligt vanskelige problemstillinger for
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereVejledning om erstatning for tab af erhvervsevne
Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard
Læs mereN O T A T. Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 146 Offentligt (01)
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 146 Offentligt (01) N O T A T Undersøgelse af ordningerne i Canada, Australien og Californien til håndtering af sager om brandfolk og kræft sammenlignet
Læs mereTemadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d.
Temadag, SL - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger Vordingborg d. 26/2-2016 Hvem er vi? Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing Falster Sygehus
Læs merePatientinformation. Rhizartrose. Slidgigt i tommelfingerens rodled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Rhizartrose Slidgigt i tommelfingerens rodled Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag Trapezium er én ud af otte carpalknogler (håndledsknogler).
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 Sag 174/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Krebs) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereØ.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom
Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05 (A. F. Wehner, Henrik Bitsch og Karen Hald (kst.)) A (adv. Henrik Ravnild) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradv. v/ adv. Kim Holst) Erstatningsret:
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede tandskader
Vejledning om arbejdsbetingede tandskader 4. november 2003 1. Indledning Efter lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 om sikring mod følger af arbejdsskade kan en tandskade anerkendes enten som
Læs mereKroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV
Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19.
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. oktober 2006 Bilag 1 Emne Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om diffuse smerter
Læs mereEn trafikulykke (øvelse)
En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.
Læs merePatientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs mereVelkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 Sag 201/2009 (2. afdeling) Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) mod A (advokat Lasse Dalberg) I tidligere instans er afsagt
Læs mereARBEJDSSKADE HVAD ER EN ARBEJDSSKADE? SKADEN ANMELDES
HVAD ER EN? PROBLEMSTILLING Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få skaden anerkendt som en arbejdsskade og få erstatning. Både fysiske og psykiske skader kan
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs mereSkema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereArbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven
Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereFunktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm
Funktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereAktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?
Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede
Læs mereForslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til
2013/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 2013-0009422 Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merePersonskadeerstatning A-Z et overblik
et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger
Læs mereFunktionsattest ASK 220 Øje
Funktionsattest ASK 220 Øje afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs merePatientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Læs mereIndeklemningssmerter i skulderen
Patientinformation Indeklemningssmerter i skulderen - impingement Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Indeklemningssmerter i skulderen - Impingement Hvad betyder indeklemningssmerter?
Læs mereArbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam
Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk
Læs mereKikkertoperation for:
Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs mereArbejdsskadestatistik
Arbejdsskadestatistik 6 / INDHOLD. INDLEDNING....3. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER....6 3.3 ANERKENDELSE
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs merePatientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt
Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine
Læs mere