Indledning I tiden op til Grundlovens indførelse i 1849 strømmede en masse nye tanker op

Transkript

1 Sekularisering - med hjælp fra Grundtvig Indledning I tiden op til Grundlovens indførelse i 1849 strømmede en masse nye tanker op gennem Europa til Danmark, og nogle af dem blev implementeret i næsten uindskrænket grad i Grundloven. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed har stået som en slags bastioner for danskere siden da, og har kun været indskrænket under den tyske besættelse i I Grundloven af 1849 står der endvidere under 82, at Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter. (Grundloven, 1849) Så der var altså ikke frihed til at melde sig ud af folkekirken, men man slap ikke for at yde til staten. Selvom det er knap 163 år siden, at Grundloven blev indført, og at vi i stigende grad har oplevet en større diversitet i sammensætningen af befolkningen, så er folkekirken stadig skrevet ind i Grundloven og forbliver en statslig institution. N.F.S. Grundtvig var med i den Grundlovsgivende forsamling, men var en af de kritiske røster over at lade folkekirken indskrive. Min problemformulering til denne opgave lyder således: Jeg vil med udgangspunkt i tekster, sange og salmer af N.F.S. Grundtvig undersøge, hvilken holdning han havde til kirken, og hvordan den kom til udtryk. Tidens tendenser Starten på 1800-tallet blev noget omtumlet for Danmark. Landet havde ikke været i krig siden 1721, hvor Den Store Nordiske Krig sluttede, og Danmark 1

2 vandt Sønderjylland tilbage. Til gengæld bød århundredet på reformer og politisk magtspil bl.a. i kraft af Struensee, Høegh-Guldberg, Bernstorff og Rewentlow, mens resten af Europa lå i krig. Danmark blev indblandet i Napoleonskrigene i år 1800 som en del af det væbnede neutralitetsforbund, der bestod af Danmark, Sverige, Preussen og Rusland, men det udviklede sig hurtigt i en meget uheldig retning, da den russiske zar indgik en alliance med Frankrig. Dermed var Danmark direkte indblandet, og det førte til Slaget på Reden, hvor Danmark led et svigende nederlag til England. Som krigen udviklede sig blev Danmark efterhånden indespærret af England på den ene side og Frankrig og Sverige på den anden side, og uden varsel gik englænderne i land på Sjælland og bevægede sig mod København, der blev sønderbombet i september Dermed var Danmark skubbet over på fransk side, hvor landet blev indtil krigens afslutning i Inden krigens afslutning var Danmark gået statsbankerot i januar 1813 og på Wienerkongressen i , hvor der skulle etableres fred, blev Danmark tvunget til at opgive Norge pga. deres alliance med Frankrig. Starten på århundredet blev altså meget turbulent, men efter krigen blomstrede kulturen, og de romantiske tendenser strømmede ind over landet fra Tyskland. Det er fra denne periode, at vi har nogle af vores allermest folkekære kunstnere. H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Oehlenschläger, Thorvaldsen, C.E.F. Weyse, Kierkegaard, Eckersberg, C.F. Hansen, Lundbye, Heiberg og Grundtvig. Grundtvig og folkeånden Nikolai Frederik Severin Grundtvig blev født i 1783 i Udby på Sydsjælland som søn af en præst. Som med mange andre drenge på den tid forventedes det at de trådte i fædrenes fodspor, og Grundtvig blev derfor også uddannet præst. I sit knap 89 år lange liv nåede han at ruske godt og grundigt op i danskerne med 2

3 sine markante meninger om oplysning og dannelse af hele folket. Han var også med i den grundlovsgivende forsamling og blev også valgt til Folketinget. Det særlige ved Grundtvig var, at han på trods af sine rødder i kirken og kristendommen var forholdsvis liberal orienteret og advokerede derfor både for ytrings- og religionsfrihed for hele folket - også kvinderne. Udover at være en fremtrædende personlighed i det politiske og kirkelige liv var han også en ivrig digter, og han gendigtede både Saxo og den nordiske mytologi, men han er mest kendt for sine mange salmer og sange, og hans produktivitet var overvældende. Han står optegnet for 163 salmer og 90 gendigtninger ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer, og derudover har han skrevet et hav af sange, der ikke passer ind i en gudstjeneste, men derimod beskriver det menneskelige liv og indhold. I sangen Er lyset for de lærde blot beskriver Grundtvig sit syn på oplysningen af folket. Sangen er en pæn måde at degradere betydningen af de kloge hoveder, der styrer landet. Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde. (Grundtvig, 1839) Det religiøse aspekt er stadig tilstede, når [...] himlen under flere godt, men det er åbenlyst at denne sang har et helt andet formål. Det er en sang, der skal være med til at vække folket og gøre dem opmærksomme på, at bonden har lige så meget at skulle have sagt som den lærde. 3

4 Denne tanke er en af grundstenene i højskolebevægelsens fundament, som Grundtvig lagde i 1830 erne. Han oprettede aldrig selv en højskole, men hans ideer vandt genlyd hos flere og i 1844 var verdens første højskole en realitet i Rødding. Højskoletanken udgjorde en vigtig del i Grundtvigs opfattelse af folket og dets ånd. Grundtvig var stor tilhænger af Luther, men det afholdt ham ikke fra at påpege mangler hos Luther, der satte Helligånden over mennesket. Grundtvig mente midlertid, at folkeånden var en forudsætning for Helligåndens virke, idet folkeånden virker som den forkyndende og oplysende. (Korsgaard, 2008, pp ) Grundtvig, skolen og frihed Grundtvigs syn på religionsfrihed er i stor udstrækning grundet i sit eget virke som præst og sin kærlighed til troen. Et af Grundtvigs kritikpunkter af Luther var hans fokus på Skriften, der var et af de centrale dogmer i Luthers lære. Skriften skulle gøres tilgængelig for folk på deres modersmål, men problemet i Grundtvigs optik er, at de skriftkloge er så forgabede i deres eget Bogstav- Væsen og i deres egen Papirs - Oplysning, at de ingenlunde vil give Slip paa Skriftklogskabens Pavedom (Grundtvig, 1855, p. 37), som han skriver i Christenhedens Syvstjerne. Ligeledes understreger han, at trosbekendelsen og dåbsordene må være at regne endnu vigtigere end Skriften, da disse gør troen til en levende funktion mellem Gud og menneske og pointerer, at den første Menighed vel modtog Troes-Bekiendelsen af Apostlernes Mund (ibid., 1855, p. 37). Grundtvig er altså en stor fortaler for, at troen skal udfolde sig i det levede liv, i dialogen mellem mennesker. I Er Troen virkelig en Skole-Sag? fra 1836 argumenterer Grundtvig ligeledes for, at samtidens kristendomsdyrkelse er forkert og måske også direkte skadelig. Han finder det højst besynderligt og [...] usømmenligt at bruge det Helligste for Mennesket til en mechanisk Forstands-Øvelse; [...] (ibid., 4

5 1836, p. 270). Det er for ham af allerstørste vigtighed, at troen bliver udfoldet levende, da den ellers vil blive forvandlet til en ligegyldighed, som han fremsætter med følgende citat, der på mange måder også gælder for lærerens rolle i dag: For at Underviisningen kan blive levende, maa nemlig først Læreren være det, og for at den kan blive styrkende og befæstende, maa han være stærk i Aanden og fast i Troen, og var det nu et latterligt Haab at faae hardtad lutter saadanne Mænd til Skole-Lærere, saa maa vi naturligviis ønske en Underviisning borte, som uden disse Betingelser giør uberegnelig Skade istedenfor Gavn. (Grundtvig, 1836, p. 270) Ligeledes udfolder han sin holdning til stat og kirke i Om Religions- Frihed. På daværende tidspunkt var borgere i Danmark bundet ved lov til folkekirken eller Stats-Kirken, som Grundtvig kalder den, og derudover var bønder bundet til deres bopælssogn. Grundtvig ønskede midlertid en langt større frihed i forhold til kirken, da dette tvangsforhold var skadeligt for både stat og borger. [...] den store Sandhed om Troens fri Natur, og Religions-Tvangens Strid saavel mod sund Fornuft, som mod Menneskets umistelige, uskadelige, ja hvert Borger-Samfund gavnlige Aands-Rettigheder, om disse Ting, og om den Grund-Fordærvelse, det er at vænne Folk til Leg med Ord, med Løfter og Eder, i de vigtigste og helligste Anliggender, [...] (Grundtvig, 1827, p. 53) I ovenstående bekymrer han sig mest om menigheden, og at denne ikke bliver vildtledt eller fordærvet, men gennem hele skriftet klargør han, at denne form for frihedsbegrænsning kan udvikle sig i en negativ retning, og som historiske vidnesbyrd kan bekræfte, så er en sammenhæng mellem stat og kirke ofte skadelig. (ibid., 1827, p. 91) 5

6 Konklusion Selvom Grundtvig døde for 140 år siden, så spøger han stadig i kulissen, og det er der gode grunde til. Han var langt forud for sin tid - i hvert fald i Danmark - på centrale områder, og mange af hans meninger og debatter kan føres næsten direkte ind i dagens debat. Som aspirerende lærer er der nogle nyhedsområder, man følger tæt, og det gælder naturligvis ens kommende arbejdsplads, folkeskolen. På elevernes skoleskema finder man faget Kristendomskundskab, der trods navnet, også indeholder undervisning om andre religioner, som det står i Fælles Mål for faget. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. (Undervisningsministeriet, 2009, p. 3) Dette har dog givet anledning til bekymring hos nogle politiske partier idet kristendommen udnævnes til det centrale område. Særligt har Enhedslisten og De Radikale ønsket, at faget skifter navn til Religion og at alle religioner står på lige fod. I forhold til Grundtvigs frihedstanke passer dette meget godt, men der kan argumenteres for, at man grundet vores nations historie bør bevare kristendommen som det centrale område. Ligeledes kan der argumenteres for, 6

7 at man grundet de mange forskellige trosretninger, der er i vores lille land, bør sidestille kristendommen med andre religioner. Ligeledes kan man stille spørgsmålet, om stat og kirke skal adskilles, og det er der rigtig mange gode argumenter for og imod. Her ville Grundtvig igen være for, da det ville betyde en komplet frihed for præsterne til at afvikle gudstjenester på deres egne måder og ville i hans optik medføre en mere levende formidling af Ordet i stedet for stive protokoller og regler. Det er midlertid svært at drage nogen endelig konklusion på adskillelsen af stat og kirke, da det fortsat betyder rigtig meget for rigtig mange folk at have kirken som en slags konstant. Det har senest vist sig ved nyheden om lukning af kirker i København, som har været en meget omdiskuteret sag i medierne, og selvom det drejer sig om bygninger af sten og mørtel, så er det stedet, hvor folk forankrer deres tro, selvom Grundtvig har prøvet at opfatte det anderledes med sin salme Kirken det er et gammelt Huus, hvorfra jeg afslutningsvis vil bringe 9. strofe, der ikke er med i salmebogen, lyder således: Aldrig dog glemmes meer i Nord Kirken af levende Stene, Dem som i Kraften af Guds Ord Troen og Daaben forene! Selv bygger Aanden Kirke bedst, Trænger saalidt til Drot som Præst, Ordet kun helliger Huset! (Grundtvig, 1837) 7

8 Litteratur Grundtvig, N.F.S., 1855, Christenhedens Syvstjerne. Th. Balslev, ed Kirkeligt Samfunds Forlag, pp Grundtvig, N.F.S., 1827, Om Religions-Frihed. Holger Begstrup, ed. 1907, Nordisk Forlag, pp Korsgaard, O., 2008, Folket som dannelseskategori - N.F.S. Grundtvig. J. Garff, ed At komme til sig selv. Gads Forlag, pp Undervisningsministeriet, 2009, Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab, Faghæfte 3. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 Onlineartikler: Danmarks Riges Grundlov af 1849, tilgængelig på: index.php/index.php/kilder/grundloven-af-5-juni [Tilgået 26. april 2012] Sange og salmer: Grundtvig, N.F.S., Er lyset for de lærde blot, 1839, tilgængelig på [Tilgået 26. april 2012]. Grundtvig, N.F.S., Kirken det er et gammelt Huus, 1837, tilgængelig på [Tilgået 26. april 2012] 8