CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Transkript

1 PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

2 Indhold Projektets formål...2 Projektets forløb...2 Evaluering...8 Formidling af projektets erfaringer...9 Projektets formål Projektet Samklang - musisk samarbejde ved Center for Traume- og Torturoverlevere satte fokus på kreative, musiske udtryksformer og musikken som metafor for samarbejde: samklang. Projektet skulle give personalet ved CET erfaringer med vore egne ressourcer og kompetencer gennem arbejde med de musiske former både kollektivt og individuelt, hvilket skulle bidrage til større nærvær og kvalitet i hverdagen med hinanden på arbejdspladsen. Antagelsen var således, at arbejdet med det musikalske i os alle ville bidrage til nye samarbejdsrelationer og modvirke stress. Projektets forløb Projektet blev gennemført over en række af fem temadage og parallelle aktiviteter. Temadagene spændte over det individuelle og det kollektive; fra det abstrakte og fantasifulde til det konkrete og praktiske arbejde med musik, stemmen, kroppen og instrumenter. 1.temadag ( ): Åbning af projektet Ved projektgruppe/cett og facilitator Anne Weber Carlsen Projektet blev åbnet med en invitation til alle medarbejdere om at være med til at definere og forme projektets forløb. Der var ønske om at projektet skulle give anledning til mere arbejdsglæde, sjov og trivsel, at lære hinanden bedre at kende, blive bevidste om vores mangfoldighed i personalegruppen og at eksperimentere med samarbejdsformer. Som en første lille øvelse i at gøre et værk til sit eget og fremføre det sammen med andre, gav CETT s projektgruppe deltagerne til opgave at digte ny tekst til en kendt melodi og fremføre værket med sang, rytmik og bevægelse. Hver deltager skulle vælge et instrument /en rolle i samspillet. For at få en klarere og fælles forståelse af, hvad musisk samarbejde kunne betyde for CETT, stillede facilitatoren hver af deltagerne spørgsmålene: Hvad er det bedste der kan ske for dig i Samklang? og Hvad er det bedste der kan ske for CETT i Samklang? 2

3 Udvalgte svar: at jeg kan bevare tilliden til mig selv til at kaste mig ud i kreative, nye opgaver uden at have bestemte ideer om resultatet på forhånd at være sammen med mine kolleger om musik, noget som vi gør af lyst, og fordi vi gerne vil lave noget sammen at vi alle oplever, at vi alle har et (mindst) instrument at spille og at musikken lyder bedre når flere forskellige instrumenter spiller sammen at blive bedre til at bruge min spontanitet og kreativitet at lytte og kommunikere mellem faggrupper at få plads til autenticitet vi har hver især en professionel rolle, men der bør være plads til at være sig selv det bedste ved Samklang bliver oplevelsen med mine kolleger Herefter indhentedes forslag til konkrete aktiviteter. Deltagerne skrev ideer og forslag på noder som de hængte op på et nodepapir, der dannede grundlag for projektgruppens videre planlægning af projektforløbet. Ideer til fokusområder fra åbning: Musikterapi/hjernen Gospel og glæde Synge sammen Rytme Inspiration og improvisation Natur og musik Musik: individ og grupper Musik og etnicitet Undervisning og øvelser ved jazzmusiker John Tchicai Temaer: improvisation, samarbejde, mod, indlevelse og lytning tillid til andre Fokus: stemmen, kroppen, gruppen og rytmen 3

4 Arbejde i grupper med improvisationer inden for sang, dans og rytmik. Træning i at lytte til andre, afstemning og musikalsk samarbejde. 2.temadag ( ): Stemmetræning ved stemmeterapeut og kgl. operasanger Steen Byriel Temaer: personlighed, identitet, individ, stemme tillid til sig selv Fokus: stemmen og gruppen og individet. Arbejde med det tværgående tema: at lytte og bede om at blive hørt i samarbejdsrelationerne. Praktiske øvelser efter Byriels model: Se mig, hør mig! Se mig, hør mig! Jeg er her! Se mig! Hør mig! Jeg har noget jeg gerne vil dele med jer! Det har jeg min stemme til! Det har jeg min fantasi til! Så hjælp mig (Gud)! 3.temadag ( ): Improvisation ved musiker Kresten Osgood Temaer: improvisation, mod, overvindelse af angsten for det ukendte, spontanitet og kunst Fokus: instrumentet og os Arbejde sammen og hver for sig efter ideen om, at alle kan spille på et instrument de får i hånden og gøre den lyd, der kommer ud af det, til vores egen. Samspil efter improvisations-partitur. Korsang efter ekspressionistisk direktion. 4

5 Frihåndstegning af partitur Samspil efter partitur Procesdesign Projektgruppens kortlægning af sammenhæng ml. aktiviteter og processer undervejs i forløbet 5

6 Parallelaktivitet ( ): Gospel-teambuilding med sanger Christina Boelskifte Gospelsang i flere stemmegrupper - for alle medarbejdere på personalemøde. [Gospelsangen gav mig] glæde, følelse af: JEG OG VI KAN samarbejde, det forskellige bidrager til det fælles (deltagerudsagn fra evalueringen). 4.temadag ( ): Stemmetræning II ved stemmeterapeut Steen Byriel Temaer: personlighed, identitet, individ, stemme 2. del Fokus: stemmen og muligheder og individet Træning i vejrtrækning, brugen af stemmen i tale og sang, stemmen som arbejdsredskab og stemmen i flow. I vores arbejde på CETT bruger vi alle vores stemmer rigtig rigtig meget. Vores stemmer har en stor påvirkning og indflydelse på mangt og meget. Vores stemmer er vores arbejdsredskab. Derfor er den stemmetræning, som Sten Byriel havde med til os uvurderlig (deltagerudsagn fra evaluering). 5. temadag ( ): Afslutning musik, hjerne og natur På den sidste temadag deltog også personale fra RCT-Fyn, som CETT er blevet ledelsesmæssigt sammenlagt med og samarbejder med i stadig stigende omfang. Denne dag havde mindre fokus på praktisk udfoldelse hos deltagerne, og større fokus på at give os viden om musik og kreativitet fra andre synsvinkler. Hjerneforsker og musiker Peter Vuust Temaer: musikkens påvirkning af hjernen, musik og følelse Foredrag og øvelser vedrørende komposition og udførelse af musik; forandringer i hjernen når vi lytter og når vi udøver musik. 6

7 Lyde omdannes til elektriske impulser i øret og sendes videre til hjernen. Synapser dannes, når vi spiller, og vi bør derfor have fokus på de svære steder i stykket, når vi øver, og ikke spille dem hurtigere end at vi kan gøre det fejlfrit. Fejlene indøves nemlig også, når vi spiller forkert! Denne erfaring fra musikkens verden er også relevant for andre kompetencer i vores arbejdsliv. Musikkens vej til hjernen (Peter Vuust) Naturvejleder Thor Hjarsen (Red Barnet) Familiebehandler Knud Eschen (RCT-Fyn) Tema: naturens stemmer i rehabilitering Fokus: erfaringer fra familierehabilitering i form af sommerlejr i naturen. Lysbilledforedrag om samarbejdet mellem RCT-Fyn og Red Barnet om familierehabilitering i den fri natur muligheder og udfordringer ved at skifte den kliniske hverdagspraksis ud med skoven. Andre aktiviteter undervejs, som vedrører projektets formål uden at være finansierede af projektet: Sang på personalemøder (også egne kreationer) Samarbejde og kreativitet som tema på personaleudflugt Arabisk trommekoncert på CETT s jubilæumskonference d (Simona Abdallah) Steen Byriels stemmeøvelser på personalemøder 7

8 Evaluering I den afsluttende evaluering vendte vi tilbage til udgangspunktet og stillede alle deltagerne spørgsmålene (jf. spørgsmålene fra åbningen): 1. Hvad var det bedste der skete for dig i Samklang? 2. Har Samklang givet dig en oplevelse af musisk samarbejde? Deltagerne giver udtryk for, at de enkelte aktiviteter har givet nye erfaringer og erkendelser, og mange fortæller, at forløbet har bidraget til større åbenhed og autenticitet i de menneskelige relationer blandt kollegerne. Svarene vidnede om, at deltagerne har oplevet at tematiseringen af det musiske - arbejdet med lytning, indlevelse og udøvelse af musikalske udtryksformer gennem kroppen, stemmen og instrumenter - har haft en direkte positiv effekt på udviklingen af nye kollegiale relationer. Netop, som deltagerne havde udtrykt ønske om ved åbningen af projektet. Det er også tydeligt, at når det kunne lykkes at skabe et sådant samspil på temadagene, skyldtes det deltagerne store engagement. Men samtidig vidner svarene om, at det også er svært at fastholde forandringen uden for projektets rum og overføre erfaringerne til hverdagen, og at det gode samspil og det gode samarbejde ikke bare lykkes hver gang. Hvad var det bedste der skete for dig i Samklang? (udvalgte svar) At overvinde egne grænser ift. hvad jeg forventede jeg kunne og turde (Byriel, Osgood). At mærke den tillid og plads til forskellighed, at være god og mere udfordret, kollegagrupperne imellem. At opleve en åbenhed og kreativ udfoldelse med kolleger igennem musikkens verden, som jeg ellers ikke ville have oplevet. At opdage nye sider og talenter både hos mig selv og kolleger og at vi har samarbejdet på en anden måde end vi plejer i vores vante roller i hverdagen. At få en øget opmærksomhed på hvordan elementer fra musikkens verden kan anvendes ift. kommunikation og formidling, særligt begreberne komposition & øvelse + roligt tempo kan overføres til mit arbejde. Ja. Understregning af hvor vigtigt det er at lytte til hinanden hvis man spiller sammen/arbejder sammen, er noget der kan anvendes i forhold til vores tværfaglige samarbejde. Har Samklang givet dig en oplevelse af musisk samarbejde? (udvalgte svar) JA vi er i hvert tilfælde blevet bedre til at huske på det tværfaglige samarbejde musiske samarbejde på begge etager behandlere/uu/tolke/administration ledelse. Det tror jeg til dels skyldes Samklang! Vi opdagede hinandens stemmer, rytmer hvor pauserne skal ligge improvisationen fantasien. Jeg synes faktisk i højere grad Samklang har været noget mere individuelt rettet end samarbejdsrettet. Men det at rykke sig selv har selvfølgelig også indflydelse på interaktionen ml mennesker. 8

9 Nogen gange går samarbejdet med kollegerne op i en højere enhed, andre gange kan jeg opleve det modsatte at man ikke rigtigt spiller så godt sammen. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Tror ikke at Samklang har noget at gøre med dette. Ja. Der mangler dog lidt mere fokus på hvordan det gode i dette samarbejde kan overføres i samarbejdet på CETT i hverdagen. Bliver også klar over at vi i forvejen har elementer af musisk samarbejde, lytte, komme med sit bud og sin faglighed, få nye ideer, skabe nyt m.v. Formidling af projektets erfaringer Vi er endnu i gang med at diskutere erfaringerne med projektet, hvis sidste aktivitet fandt sted d Vi forventer i foråret 2012 at kunne offentliggøre en artikel om vores erfaringer med forløbet, f.eks. i PS! / Mikkel Møldrup-Lakjer Udviklingskonsulent, CETT 9