DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE"

Transkript

1 i:\jan-feb-2001\8-a doc Af Martin Windelin - direkte telefon: RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte ressourceområdestatistik, som dækker perioden Ressourceområdestatistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og udgør det statistiske grundlag for Erhvervsfremmestyrelsens/Erhvervsministeriets erhvervspolitiske arbejde med ressourceområderne. Der har indenfor næsten alle resourceområderne været en markant større vækst i antal fuldtidsansatte (dvs. større vækst i arbejsmængden) end i antal beskæftigelsesforhold. Det tyder på, at den meget positive økonomiske udvikling i løbet af 1990'erne udover at have øget beskæftigelsen og reduceret arbejdsløsheden betydeligt også har resulteret i, at en del af deltidsjobbene har flere arbejdstimer end tidligere, og at deltidsjob er blevet lavet om til fuldtidsjob. Stigningen i fuldtidsgraden indenfor næsten alle ressourceområderne viser, at der ligger et stort uudnyttet arbejdskraftpotentiale i, at deltidsarbejde opnormeres med flere timer, og at flere går fra deltidsarbejde til fuldtidsarbejde. En større fuldtidsgrad kan således øge arbejdsudbuddet (mængden af arbejdskraft) og dermed også øge produktions- og velstandsmulighederne i samfundet og sandsynligvis resultere i bedre jobs, hvad angår jobindhold og muligheder for opkvalificering. Bygge/bolig og udgør de to klart største ressourceområder med 23 henholdsvis 21 pct. af den private sektors 1,7 mio. beskæftigede. I modsætning hertil er områderne, Energi/Miljø og Medico/Sundhed relativt små områder med en beskæftigelsesandel under 5 pct. Der er således stor forskel på de 8 ressourceområdernes indbyrdes størrelse. Analysen af ressourceområdernes produktivitet og lønsum per fuldtidsansat viser, at der er betydelige forskelle, hvor Medico/Sundhed og IT/Kommunikation ligger i top og væsentlig over gennemsnittet, mens, Møbler/Beklædning, Bygge/Bolig og alle ligger under gennemsnittet for den private sektor.

2 2 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE Siden begyndelsen af 1990erne har Erhvervsfremmestyrelsen/Erhvervsministeriet i erhvervspolitisk sammenhæng arbejdet med de såkaldte ressourceområder som udgangspunkt for analyser og erhvervspolitiske tiltag vedrørende rammebetingelserne for dansk erhvervsliv. I dette notat analyseres den senest offentliggjorte ressourceområdestatistik. Ressourceområdestatistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og udgør det statistiske grundlag for Erhvervsfremmestyrelsens/Erhvervsministeriets erhvervspolitiske arbejde med ressourceområderne. 1 Stor forskel på ressourceområdernes indbyrdes størrelse Selvom ressourceområderne i princippet burde omfatte brancher i såvel den private som den offentlige sektor, indgår kun den private sektor i ressourceområdestatistikken. Dette skyldes, at det statistiske grundlag for ressourceområdestatistikken er den integrerede firmastatistik. Ressourceområdestatistikken indeholder årsobservationer og offentliggøres med ca. 2 års forsinkelse, hvorfor seneste dækkede år er Ressourceområdestatistikken dækker nu årene Figur 1 viser, hvordan den samlede beskæftigelse i den private sektor på knap 1,7 mio. beskæftigede er fordelt på ressourceområderne. Bygge/boligområdet er det største område med beskæftigede svarende til 23 pct. af den private sektors beskæftigelse, mens fødevareområdet er det næststørste med beskæftigede, svarende til 21 pct. IT/Kommunikation med godt beskæftigede kommer ind som det trediestørste område, svarende til 13 pct. af den private sektors beskæftigelse. I modsætning hertil udgør områderne, Energi/Miljø og Medico/Sundhed relativt små områder med en beskæftigelsesandel under 5 pct. Der er således stor forskel på ressourceområdernes indbyrdes størrelse. 1 Statistiske Efterretninger, Generel erhvervsstatistik, 26. oktober 2000, indeholder den senest offentliggjorte ressourceområdestatistik. Den indeholder tillige en uddybende beskrivelse af ressourceområdestatistikkens datagrundlag og opbygning. Se for en uddybende beskrivelse af Erhvervsfremmestyrelsens/Erhvervsministeriets arbejde med ressourceområderne.

3 3 Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på ressourceområder, 1998, i personer og i pct. af privat sektor % 6% 12% 18% 24% Anm.: I ressourceområdestatistikken er beskæftigelsen er opgjort som antal beskæftigelsesforhold ultimo november. er opgjort som restgruppe, dvs. de erhverv i den private sektor, som ikke indgår i et af ovennævnte ressourceområder. Restgruppen indeholder meget forskelligartede erhverv, f.eks. fremstilling og bearbejdning af metal og papir, forskellige former for agentur- og engroshandel, finansielle virksomheder og forretningsservice. tæller beskæftigede svarende til lidt mere end en sjettedel (17,4 pct.) af alle beskæftigede i den private sektor. Ressourceområdestatistikken indeholder således en forholdsvis stor restgruppe, som ikke passer ind i statistikkens opdeling af erhvervslivet. Udviklingen i antal beskæftigede Figur 2 viser, hvordan det er gået med beskæftigelsesudviklingen indenfor ressourceområderne fra 1992 til Det ses, at der indenfor fødevareområdet og møbel/beklædningsområdet har været direkte tilbagegang i beskæftigelsen, mens transportområdet har haft en beskæftigelsesvækst, som er lidt under gennemsnittet for den private sektor under ét.

4 4 Det ses også noget overraskende, at turismeerhvervene ligger i top med en vækst i beskæftigelsen på 21% i perioden 1992 til Herefter kommer ressourceområderne Energi/Miljø og Medico/Sundhed med en beskæftigelsesvækst på 20 pct. Figur 2: Beskæftigelsesudvikling fordelt på ressourceområder, ændring i pct., Gns. for privat sektor Anm.: I ressourceområdestatistikken er beskæftigelsen opgjort som antal beskæftigelsesforhold ultimo november. Udviklingen i antal fuldtidsansatte Et noget andet - og endda (endnu) mere positivt - billede tegner sig, hvis man som i figur 3 ser på udviklingen i antal fuldtidsansatte i stedet for at se på antal beskæftigelsesforhold som i figur 1 og 2. Antallet af fuldtidsansatte er et andet og i nogle sammenhænge bedre mål for den anvendte arbejdskraftindsats end antal beskæftigelsesforhold er, jf. boks 1, hvor forskellen mellem de to begreber er forklaret.

5 5 Boks 1 Forskellen mellem antal fuldtidsansatte og antal beskæftigede i ressourceområdestatistikken Antal fuldtidsansatte anvendes som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedernes lønmodtagere i det pågældende år. Denne arbejdsmængde beregnes som summen af alle de ansattes ATP-indbetalinger for hvert enkelt virksomhed det pågældende år, divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat. Derved omregnes f.eks. to halvtidsansatte til en fuldtidsansat. Ligeledes omregnes to personer, der kun har været ansat halvdelen af året, til en fuldtidsansat. Antal beskæftigede er antallet af beskæftigelsesforhold, som virksomhederne har ultimo november. Det betyder, at en virksomhed, som per ultimo november har en fuldtids, en halvtids og en midlertidigt ansat, opgøres til at have tre beskæftigelsesforhold. Desuden indregnes selvstændige og medhjælpende ægtefæller i antallet af beskæftigede. Selvstændige og medhjælpende hustruer er ikke med i opgørelsen af antal fuldtidsansatte, da de ikke indbetaler ATP-bidrag. Figur 3 viser, at samtlige ressourceområder har haft en positiv vækst i antal fuldtidsansatte. Mens væksten i beskæftigelsesforhold for den private sektor under ét kun var på 7 pct., jf. figur 2, har væksten i antal fuldtidsansatte været på 13 pct., jf. figur 3. Alle erhverv har oplevet en markant større vækst i antal fuldtidsansatte end i antal beskæftigelsesforhold, undtagen området, som næsten halverer sin vækst, når man går fra antal beskæftigelsesforhold til antal fuldtidsansatte. Figur 3: Udvikling i antal fuldtidsansatte fordelt på ressourceområder, ændring i pct., Gns. for privat sektor 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Anm.: I ressourceområdestatistikken er antal fuldtidsansatte beregnet som ATP-indbetalingerne for hver enkelt virksomhed divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat.

6 6 Området Møbler/Beklædning har haft en stigning i antallet af fuldtidsansatte på 1 pct., mens antallet af beskæftigede faldt med 6 pct., jf. figur 2. Indenfor fødevareområdet steg antallet af fuldtidsansatte med 3 pct., mens antallet af beskæftigede faldt med 8 pct. Medico/Sundhed, Energi/Miljø, IT/Kommunikation og Bygge/Bolig ressourceområderne har alle opnået en vækst i antallet af fuldtidsansatte på over 20 pct. Udviklingen indenfor ressourceområderne betyder naturligvis ikke, at det er gået frem i alle undersektorerne indenfor ressourceområderne, men det overordnede billede er altså meget positivt. Større fuldtidsgrad som middel mod mangel på arbejdskraft Den meget positive økonomiske udvikling i løbet af 1990erne har øget efterspørgselen efter arbejdskraft og dermed nedbragt arbejdsløsheden så væsentligt, at der igennem længere tid har været talt om risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, dvs. mangel på arbejdskraft indenfor bestemte erhvervsområder og geografiske områder. Det forhold, at der indenfor næsten alle resourceområder har været en markant større vækst i antal fuldtidsansatte (dvs. større vækst i arbejsmængden) end i antal beskæftigelsesforhold, tyder på, at en del af deltidsjobbene har flere arbejdstimer end tidligere, og at deltidsjob er blevet lavet om til fuldtidsjob. Den offentliggjorte ressourceområdestatistik giver desværre ikke mulighed for opdeling i antal arbejdstimer per beskæftigelsesforhold eller en opdeling i fuldtid/deltid. I stedet vises i figur 4, hvordan antal fuldtidsansatte som pct.-andel af antal beskæftigelsesforhold - man kunne lidt populært kalde det fuldtidsgraden - har udviklet sig indenfor ressourceområderne fra Det ses, at fuldtidsgraden inde for alle ressourceområder er steget, dog er undtagelsen.

7 7 Figur 4: Antal fuldtidsansatte som pct.-andel af antal beskæftigelsesforhold, 1992 og % 20% 40% 60% 80% 100% Forskellene i ressourceområdernes fuldtidsgrader i figur 4 er ikke kun udtryk for, at der f.eks. indenfor - og Fødevareområderne er væsentlig flere deltidsansatte end indenfor Medico/Sundhed. Forskellene skyldes også, at der indenfor og er forholdsvist mange selvstændigt erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. Den offentliggjorte ressourceområdestatistik giver desværre ikke mulighed for at udskille selvstændige og medhjælpende ægtefæller, så der kan korrigeres herfor. Imidlertid kan stigninger i fuldtidsgraden indenfor et givet ressourceområde tages som udtryk for, at en række deltidsjobs er blevet opnormeret med flere arbejdstimer eller lavet om til fuldtidsjobs, såfremt selvstændige og medhjælpende ægtefællers andel af beskæftigelsesforholdene indenfor det givne ressourceområde ikke er faldet markant fra 1992 og Udviklingen i figur 4 understøtter således hypotesen om, at det er lykkedes at få jobskabelsen omsat primært i fuldtidsjobs. Dette kan ses som en positiv udvikling, idet deltidsjobs som regel er dårligere jobs i den forstand, at de ofte er lavkvalifikationsjob med ringere muligheder for efteruddannelse og opkvalificering set i forhold til fuldtidsjobs indenfor samme område.

8 8 Fuldtidsgraderne og udviklingen heri i figur 4 tyder på, at der ligger et stort uudnyttet arbejdskraftpotentiale i, at flere går fra deltidsarbejde opnormeres med flere timer eller ændres til fuldtidsarbejde. En større fuldtidsgrad vil således øge arbejdsudbuddet (mængden af arbejdskraft), mindske flaskehalsproblemer og øge produktions- og velstandsmulighederne i samfundet. Samtidig ville en større fuldtidsgrad sandsynligvis resultere i bedre jobs, hvad angår jobindhold og muligheder for opkvalificering. Produktivitetsudviklingen Set fra en samfundsmæssig synsvinkel er mennesker - dvs. arbejdskraften - vores for tiden knappeste ressource. Kapital til f.eks. investeringer i maskiner kan forholdsvis let skaffes fra de internationale kapitalmarkeder, hvis der er behov for det, mens udbuddet af arbejdskraft er sværere at øge, når der er behov for det indenfor de enkelte erhverv. Derfor er det interessant at se på hvilken værdi, arbejdskraften skaber indenfor de forskellige ressourceområder. Jo højere værditilvækst per person, desto mere får vi ud af vores menneskelige ressourcer. I figur 5 er vist værditilvækst per fuldtidsansat i 1992 og 1998 indenfor de forskellige ressourceområder. Værditilvæksten per fuldtidsansat er et af de mange udtryk, der eksisterer for arbejdsproduktiviteten. De store problemer, der traditionelt er forbundet med at opgøre og måle produktiviteten, gælder også her. De i figur 5 viste produktivitetsforskelle og udviklingen heri må derfor tolkes med en vis forsigtighed, jf. også bilag 1, som viser, at udviklingen i produktiviteten inden for ressourceområdet Energi/Miljø er meget besynderlig, og at det ikke umiddelbart har været muligt for hverken Danmarks Statistik eller Erhvervsministeriet at give en forklaring herpå.

9 9 Figur 5: Produktivitet (værditilvækst per fuldtidsansat i kr.), samt årlig vækstrate heri i pct. 0,5% 1992 Gns. for privat sektor, 1,1% 2,3% 3,4% 3,5% 2,3% 1,7% 2,3% 3,6% 5,1% Det ses, at Medico/Sundhed har en markant højere produktivitet per fuldtidsansat end de øvrige ressourceområder. Samtidig har produktivitetsvæksten indenfor Medico/Sundhed også været markant højere end indenfor de øvrige ressourceområder. I 1998 var produktiviteten indenfor Medico/Sundhed steget til kr. per fuldtidsansat. I 1998 havde IT/Kommunikation den næsthøjeste produktivitet med kr. per fuldtidsansat, hvorefter kom med kr. per fuldtidsansat. Værditilvæksten per fuldtidsansat som mål for, hvad vi får ud af de menneskelige ressourcer indenfor de forskellige områder af økonomien, afhænger ikke alene af de ansatte, men også af i hvilket omfang, man i de pågældende erhverv har opbygget et stort kapitalapparat i form af maskiner, instrumenter, computere mv., som bidrager til at øget værditilvæksten per ansat, dvs. øget arbejdsproduktivitet. Derfor kan det være interessant at se på lønniveauet og udviklingen heri indenfor de forskellige ressourceområder, jf. figur 6. Lønniveauet vil nemlig i en vis udstrækning afspejle den markedsmæssige (samfundsøkonomiske) værdi af at anvende arbejdskraften indenfor de forskellige ressourceområder.

10 10 Figur 6. Lønniveau (lønsum per fuldtidsansat i kr.) samt årlig vækstrate heri i pct. 1,8% 1992 Gns. for privat sektor, 2,7% 2,5% 1,8% 2,4% 3,4% 2,6% 2,0% 5,7% 2,5% Anm.: Lønsummen omfatter udover udbetalt løn også arbejdsgiverbetalte sygedagpenge mv. Lønsummen udtrykker således de samlede lønomkostninger. Figur 6 viser, at IT/Kommunikationsområdet havde den højeste lønsum per fuldtidsansat både i 1992 og Lønsummen per fuldtidsansat var knap kr. i I den sammenhæng skal man huske på, at ressourceområdet IT/Kommunikation langt fra alene består af velbetalte edb-programmører, men også har mange ansatte indenfor så forskellige erhverv som fremstilling af kontormaskiner, telemateriel og fjernsyn, telefoni, filmindustrien, aviser og dagblade, boghandlere m.fl. Medico/Sundhed-området lå i 1998 næsthøjest med en lønsum per fuldtidsansat på kr. Det skyldes en meget høj vækst i lønsummen per fuldtidsansat på 5,7 pct. om året. Det ses også, at de tre ressourceområder med lavest lønsum per fuldtidsansat er, Møbler/Beklædning og med lønsummer per fuldtidsansat fra kr. i 1998.

11 11 Bilag 1 Uforklarlig udvikling i arbejdsproduktiviteten for Energi/Miljø Udviklingen i værditilvæksten per fuldtidsansat indenfor Energi/Miljø ressourceområdet er særdeles bemærkelsesværdig. På bare eet år (fra 1992 til 1993) stiger produktiviteten fra kr. til kr. per fuldtidsansat, en stigning på over 100%. I 1993, 1994, 1995 og 1996 bevares denne høje produktivitet, men så pludselig fra 1996 til 1997 falder den med knap 50% ned til 1992-niveauet på ca kr.! - jf. figur 7. Figur 7: Arbejdsproduktiviteten (værditilvækst i kr. per fuldtidsansat), Gns. for privat sektor Hverken Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet er umiddelbart i stand til at forklare årsagen til denne udvikling. Sammenlignes udviklingen i værditilvæksten for ressourceområdet Energi/Miljø med (det godt ikke helt tilsvarende område) Energi- og vandforsyning i Nationalregnskabet, kan dette meget underlige forløb slet ikke genfindes. Der er behov for at finde en forklaring på udviklingen, for hvis den dækker over faktiske produktivitetsændringer ude i virkeligheden, må årsagen hertil undersøges nærmere. Det virker dog snarere som om, der er tale om opgørelsesmæssige problemer og/eller fejl i ressourceområdestatistikkens data.

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 28. juli 2008 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 Beskæftigelsen i IT-sektoren er fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 faldet for første

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR

IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR \\1651-FS-0\VOL2\BRUGERE\GS\jan-feb-2003\ae-hk-mw.doc 1 Af Martin Windelin, direkte tlf.: 33557720 16.01.2003 Resumé: IT-BESKÆFTIGELSEN REDUCERET MED 7 PCT. DET SENESTE ÅR Ifølge de mest aktuelle beskæftigelsestal

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER

RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER i:\jan-feb-2001\erhv-b-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 28. februar 2001 RESSOURCEOMRÅDEPROJEKTET - BESKRIVELSE OG OVERVEJELSER Ressourceområdeprojektet startede i begyndelsen

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER 17. december 2007 Martin Windelin tlf. 3355 7720 Louise Hansen tlf. 3355 7723 Resumé: KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER Antallet af vikarer er vokset voldsomt de senere år, så der nu er 48.000

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen tlf. 3355 7729 IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 Den sæsonkorrigerede IT-beskæftigelse steg i 1. kvartal af 2006 med ca. 1.400

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. Ringsted. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. Ringsted. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv Ringsted VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 transport og logistik 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL UDVIKLING

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. odsherred. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. odsherred. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv odsherred VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL UDVIKLING

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever

Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Den 10.6.2016 Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Kvinder halter bagefter på løn

Kvinder halter bagefter på løn Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD 24. april 28 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD Væksten i den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse for vikarer er fortsat positiv med endnu en

Læs mere