Når alkoholen påvirker familien

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når alkoholen påvirker familien"

Transkript

1 Når alkoholen påvirker familien Handlevejledning

2 INDHOLDSFORTEGNELSE NÅR ALKOHOLEN PÅVIRKER FAMILIEN Forord og formål 2 Fornemmelser af omsorgssvigt 3 Lav en alkoholpolitik 4 Fra bekymring til handling 6 Vigtige kontakter 10 Bilag 1 Børns reaktioner, signaler og roller Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Afhængigheden har konsekvenser for hele familien Berusede forældres afhentning af børn Samtale med forældre Bilag 5 Støtte til barnet 1

3 FORORD OG FORMÅL NÅR ALKOHOLEN PÅVIRKER FAMILIEN Viborg Kommune har fokus på børns trivsel. I forhold til alkohol ved vi, at mere end børn i Danmark lever i familier hvor alkohol påvirker både relationer og funktioner i familien. Det gør vi noget ved, blandt andet ved løbende at kvalificere og uddanne fagpersoner indenfor 0-18 års området til at støtte op om barnet. Det betyder i denne sammenhæng at vi som professionelle skal reagere på mistanker og derpå handle. Alle fagpersoner i kommunen har et skærpet ansvar, og derfor er denne vejledning udarbejdet, så du kan søge og finde hjælp. Vejledningen er udarbejdet på en sådan måde, at det skulle være tilgængeligt og overskueligt at søge hjælpen uanset hvor i processen eller i hvilken situation du oplever at stå i, som kræver handling på en mistanke om alkohol. Vejledningen er kort og præcis med henvisninger til bilag og links til andre relevante informationer. Til indholdsfortegnelse 2

4 FORNEMMELSE AF OMSORGSSVIGT Det vil ofte være vanskeligt, at få sikre beviser for forældres omsorgssvigt eller for problemer i familien herunder misbrugsproblemer, og ofte vil personalet blot have på fornemmelsen, at noget er galt. Du vil ofte kunne stole på din fornemmelse. Der er grund til, at du føler, som du gør. At gå fra en ubevidst fornemmelse til bevidsthed om et problem handler ofte om at gøre status over, hvad du ser og hører vedrørende barnet. 1. Analyser din fornemmelse Skriv dine observationer ned og undgå tolkninger - dine observationer skal kunne tåle at få din underskrift. Hvad har du set og hørt? Vær opmærksom på signaler hos børnene, når du gør status over din observation. BILAG 1 Børnenes reaktioner, signaler og roller Hvis du har på fornemmelsen, at alt ikke er, som det burde være, må en adfærd, hvor barnet er overdrevent ansvarligt og tilpasningsvilligt, ikke berolige dig. Dette er hyppige signaler hos børn der vokser op med en psykisk syg forældre eller en forældre der drikker for meget. 2. Orienter din leder! 3. Gør status Har I grund til bekymring? Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist (eks. 14 dage) Hvis I fortsat er bekymret, skal I iværksætte næste skridt i denne handlingsvejledning. Se side 7 fra bekymring til handling Søg sparring hos samarbejdspartner: Din nærmeste sparringspartner i henhold til bekymringer af denne art, er den netværksperson, som er tilknyttet din institution/skole/klub eller andet. Netværkspersonen er blandt andet uddannet til at: Se hvilke signaler det kan være vigtigt at være opmærksomme på hos barnet. Støtte og vejlede dig i, hvordan du griber til næste handling. Kan hjælpe dig i gang med hvordan og hvornår du skal tage samtalen med familien. Har kontakt til ressourceperson eller børne- familie sagkyndige. Netværks-, ressourcepersoner og børnefamiliesagkyndiges opgaver og roller er nærmere beskrevet i folderen Ressourceog Netværkspersoner. BILAG 2 Afhængighed har konsekvenser for hele familien Til indholdsfortegnelse 3

5 LAV EN ALKOHOLPOLITIK Det må betegnes som et problem, hvis bare én i familien bliver ked af en andens brug af alkohol. Det er også vigtigt at, I som institution/skole/klub, har gjort Jer nogle tanker om, hvordan I definerer alkoholpolitik på jeres sted, fordi disse overvejelser og synliggørelsen af dem, gør det lettere at tale med forældrene om i almindelighed. Det skal være synligt for alle i personalegruppen, og for forældrene, hvilke principper/forholdsregler I har ved. Berusede forældres afhentning af børn Bekymring for et barns mistrivsel Mistanken om alkohol hvornår handler I Hvorvidt der må indtages alkohol ved sociale arrangementer Se eksempler på forskellige alkoholpolitikker på hjemmesiden naarmorellerfardrikker.dk Formålet med en synlig alkoholpolitik er at: Formidle at beruset adfærd ikke er acceptabel i dagplejen/institutionen/skolen/klubben og at vi som fagpersoner handler herpå. At vise at vi som fagpersoner reagerer på barnets mistrivsel og på mistanker om, at dette har afsæt i problemer med alkohol i familien. Berusede forældres afhentning af børn: (skal indgå i alkoholpolitikken) Oplever man berusede forældre, eksempelvis i forbindelse med arrangementer, ved aflevering eller afhentning af barnet eller lignende er det nødvendigt at tage dette op med forældrene. Dette for at formidle, at beruset adfærd er uacceptabelt i dagplejen/institutionen/skolen/ klubben og for at formidle bekymringen for, at der er et alkoholproblem i familien. Tilsvarende gælder, hvis forældrene lugter af alkohol gentagne gange. Det kan være vanskeligt at tage eventuelle misbrugsproblemer op med forældrene. Nogle vil benægte misbruget, måske fordi de ikke selv har erkendt det. Har du behov for råd og vejledning i, hvorledes man kan tage alkoholmisbrug op med forældre, eller får information om behandlingstilbud, kan du henvende dig til din netværksperson eller den børne- familiesagkyndige: Se hjemmeside Børne- og Familiesagkyndig Rusmiddelcenter Viborg Det kan være svært at vide, hvordan man skal gribe det an, hvis man som fagperson møder berusede forældre, som kommer i institutionen, for at hente deres børn, men det er vigtigt at fortælle forældrene, hvad vi ser - BILAG 3 Der skal som udgangspunkt altid skrives en underretning til forvaltningen, hvis en forælder møder beruset op for at hente børn. 1. Der skal skrives en underretning, hvis der har været kontakt til politiet. 2. Der skal skrives en underretning hvis en forælder har udvist truende eller voldelig adfærd. Når forældre er mødt op på skolen dagplejen/institutionen/skolen/klubben i beruset tilstand, SKAL lederen altid efterfølgende indkalde forældrene til en samtale herom. Trusler eller vold mod personalet Når en sådan samtale gennemføres, er det vigtigt, at man altid er mindst to ansatte tilstede, hvoraf den ene skal være ledere. 4

6 Ved samtalen med forældre om problemer med/omsorgssvigt af børn, forekommer sådanne trusler sjældent. Sker det alligevel, skal lederen tage stilling til, om der skal ske anmeldelse til politiet. Lederen skal sikre, at der tages vare på de ansattes sikkerhed. LINK til pjecer og vejledninger til håndtering og forebyggelse af vold og trusler mod personale: Sørg altid for umiddelbart efter episoden at notere ned, hvad der er sket og sagt - så nøjagtigt som muligt. Til indholdsfortegnelse 5

7 FRA BEKYMRING TIL HANDLING Hvor bekymret er du? Skriv dine observationer ned, og supplér gerne med konkrete eksempler uden tolkninger. Vurder barnets status Følelsesmæssig tilstand Evne til at indgå i sociale relationer Intellektuel tilstand Fysisk tilstand Barnets selvværd og selvtillid Er barnets udviklings status tilfredsstillende for alderen. Vurdér barnets situation i øvrigt Relationer til forældre, personale, andre Omsorgs situation (sikkerhed, almindelig pleje) Følelsesmæssig kontakt til personale, forældre, andre Er barnet i en truet situation Er der tilgængelige ressourcer i familiens netværk? Benyttes disse ressourcer? Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet? 1. Vi klarer selv indsatsen Barnet har behov for pædagogisk støtte og omsorg, som institutionen/skolen/klubben er i stand til at give i samarbejde med forældrene. - Niveau 1 og 2 i den tværfaglige samarbejdsodel 2. Tværfaglighed og koordinering vurderes nødvendig Er der tvivl om, hvilken støtte barnet har behov for er en tværfaglig vurdering og koordinering af indsatsen nødvendig - Niveau 3 og 4 i den tværfaglige samarbejdsmodel 3. Underretning af familieafdelingen. Hvis det står klart, at barnet har brug for støtte, ud over hvad institution/skolen/klubben kan tilbyde. eks. fordi forældrene ikke magter forældrerollen (omsorgssvigt.) - Niveau 5 i den tværfaglige samabejdsmodel Samtale med forældre om en bekymring for deres barn Det kan være vanskeligt for personalet at tage samtalen med forældre. Dette er forståeligt, men omvendt er samtalen med forældrene helt nødvendigt, hvis der skal tages hånd om de problemer barnet er i, når en forælder drikker for meget. Samtalen er med til at bryde tabu og hemmeligheden omkring alkoholproblemet. Det kan være en lettelse for barnet og familien. Det er aldrig værre at tale om, end det er at være i Tænk igennem, hvorfor samtalen er nødvendig. Tænk også: Hvad kan blive svært for forældrene? Hvad kan de være bange for? Hvordan kan i tilrettelægge samtalen, så alkoholproblemet naturligt bliver det centrale i samtalen? Kan I afdramatisere forældrenes frygt og stadig fastholde alvoren? Start med at stille Jer selv spørgsmålene: Hvad er det værste, der kan ske under samtalen? Hvad er det bedste resultat, der kan komme ud af samtalen? Hvem skal deltage? I bør altid være to ansatte til samtalen, hvoraf den ene er repræsentant fra ledelsen. 6

8 Hvad er det, I skal have sagt til forældrene? Sæt jer et klart mål for samtalen, hvor i får sat ord på mistanken om alkohol i familien. Lav en dagsorden inden samtalen, så i ved samtalens afslutning har sikret jer, at i har fået sat ord på jeres bekymring for barnet Giv forældrene en kopi af dagsordenen. Inden samtalen begynder, aftal, hvem der siger, hvad, hvem der er ordstyrer og referent. Husk at det er en bekymring, I skal formidle - ikke en anklage! Derfor: Hold fokus på to vigtige ting: 1. Barnets situation og bekymringen herom. 2. At blive i det svære omring alkohol, og få det på banen hurtigst muligt i samtalen OBS: Vær opmærksom på, at der også kan opstå mistanker ud fra forældrenes adfærd alene, og i disse situationer er der ikke nødvendigvis synlige tegn på mistrivsel hos barnet. Her er det vigtigt at sætte ord på bekymringen ud fra det du har set, og fortæl også, hvilken påvirkning det kan have på børn, når systemer/relationer i familien påvirkes af alkohol. Hold hovedet koldt - og hjertet varmt Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold, at den er nødvendig. Vend derefter tilbage til emnet, dvs. bekymringen for barnet. Sørg for, at forældrene også kan komme til orde, føler sig forstået og respekteret, så der kan startes en forandringsproces. Opsamling på aftaler og beslutninger (laves ved samtalens afslutning). I skal sikre jer, at forældrene hører jeres konklusioner. Sørg samtidig for at have en dato med, for et nyt møde det er vigtigt at der laves opfølgning. Uanset udfaldet af den første samtale, har forældrene behov for at kunne gå hjem og tale om det/ sunde sig over den udtrykte bekymring for deres barn. BILAG4 uddybende muligheder i forberedelsen til samtale med forældre Til indholdsfortegnelse Eksempler på spørgsmål under samtalen: Hvordan bruger du/i alkohol i jeres familie? Hvordan er alkohol en del af jeres familie? Hvordan kan vi bedst sammen hjælpe jeres barn? Hvad tænker du om de signaler jeg fortæller om dit barn? Hvad tænker du baggrunden kan være? 7

9 Forslag til tværfagligt samarbejde Hvis I som fagpersoner, vurderer at der er behov for at inddrage andre parter i forhold til at sikre barnet og familien den bedst mulige indsats, er det vigtigt at forældrene er inddraget i dette. På de tværfaglige møder kan det være både vigtigt og nødvendigt at vælge en tovholder. Tovholder er den brik, der holder puslespillet sammen. Tovholderen vælges blandt de fagpersoner, der er involveret i den samlede indsats for barnet. Nøglepersonen tager initiativ til, at alle involverede fagpersoner mødes for at koordinere deres indsats. Denne sørger også for, at der følges op på indsatsen og at dette noteres. Tovholders ansvar At indkalde til møder At være referent Sikrer klare aftaler og sikrer opfølgning på indsatsen Tovholderen skal også fokusere på: Er målet nået? Er der nye mål for indsatsen? Det næstbedste, du kan gøre, er: At få en god kontakt til forældrene, så de forstår betydningen af, at deres børn har brug for hjælp til at bearbejde følgerne af at være tæt på en, der drikker for meget. Samtidig med at de selv arbejder med at gøre noget ved alkoholproblemet. Det tredje bedste, du kan gøre, er: At tale med børnene, selv om forældrene fortsat drikker og ikke ønsker, at der gøres noget ved deres alkoholproblem. At du samtidig er opmærksom på, at børnene kan få nye dilemmaer: De kan blandt andet føle sig illoyale, når de bryder tabuet De kan komme i større problemer derhjemme. Børnene skal have hjælp til at forholde sig til disse nye dilemmaer. DET VÆRSTE DU KAN GØRE ER AT GØRE INGENTING! Ingen må frasige sig rollen som tovholder, uden at sikre der er en ny, som overtager funktionen. Det bedste, du kan gøre for børnene, er: At yde daglig omsorg og støtte til børnene, samt tale med dem BILAG 5 At forældrene får hjælp til at gøre noget ved deres alkoholproblem. Link til: Rusmiddelcenter Viborg 8

10 Når I taler med forældrene om, at Jeres vurdering er, at en underretning til familieafdelingen er det næste skridt, for at hjælpe barnet og familien, fortæller I følgende: At familieafdelingens opgave er at iværksætte støtte til deres barn og støtte forældrene i at være de forældre, de gerne vil være. Mange forældre frygter, at en underretning til kommunen er ensbetydende med en tvangsfjernelse af deres barn. Oplys også om, at tvangsfjernelser faktisk er sjældne, og at familieafdelingen har mange andre hjælpemuligheder end tvangsfjernelse Gør det klart, at det er familieafdelingen og ikke Jer, der træffer beslutningen om støtte til barnet og familien. Som udgangspunkt foregår familieafdelingens støtte til barnet med familiens samtykke. Kun i meget alvorlige tilfælde kan familieafdelingen pålægge forældrene at tage imod støtte eller fjerne barnet. Brug aldrig udtryk som melde til familieafdelingen eller indberette til familieafdelingen eller lignende. disse eksempler kan lede tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. Brug ordet underrette der betyder, at man gør familieafdelingen opmærksom på barnet eller forældrenes signaler. Vurderer du, at din bekymring for barnet og familien er af en sådan karakter, at den hjælp der skal til ikke kan ydes i skolen/institutionen/dagplejen alene. Orienter forældrene om din vurdering og fortæl dem, at du er forpligtiget til at underrette Familieafdelingen. Er barnets situation af en karakter, så der bør underrettes, så orienter forældrene om, at du mener, at den hjælp, der skal til ikke kan ydes af skolen/institutionen /dagplejen. Du er derfor forpligtet til at underrette familieafdelingen. Hør på, hvad forældrene har at sige, men lad dig ikke overtale til, at undlade at underrette eller at ændre i underretningen. Det kan herefter være en mulighed at vedlægge et notat, der beskriver forældrenes oplevelse af tingene. Til indholdsfortegnelse 9

11 VIGTIGE KONTAKTER Den børne- familiesagkyndige Hanne Pedersen: Mail: Telefon: Ressourcepersoner: Sundhedsplejen: Kirsten Vester Mail: Telefon: Dagplejen: Anne Mette Marling Mail: Telefon: / Daginstitutioner: Kate Overgaard Mail: Telefon: / Skole: Jørgen Kaack Mail: Telefon: / Klub: Trine Moltzen Mail: Telefon: / Ungdomsskole: Arne Bech Sørensen Mail: Telefon: / Har du behov for råd og vejledning i, hvorledes man kan tale med en forælder om alkoholproblemer, eller behov for information om behandlingstilbud. Kan du henvende dig til den børne- familiesagkyndige - se hjemmeside Åbningstider og konsultation på alkohol ambulatoriet. Rusmiddelcenter Viborg Søndersøparken Viborg Åbent: Mandag torsdag, Fredag, Denne handlevejledning er udarbejdet af Kate Overgaard, Jørgen Kaack, Trine Moltzen og Hanne Pedersen i efteråret foråret Såfremt du/i har rettelser eller forslag til forbedringer hører vi meget gerne fra dig/jer. Til indholdsfortegnelse Familieafdelingen: Elin Østergaard Mail: Telefon: Social Indsats: Dorthe Hamrum. Mail: Telefon: Alkoholbehandlingen: Dirch Petersen Mail: Telefon: /

12 BILAG 1 Børns reaktioner, signaler og roller Børn som lever i familier med alkoholproblemer lever med forskellige belastninger som giver negative konsekvenser i barndommen såvel som i voksenlivet Selvom der er store forskelle på livet i familier, hvor der drikkes for meget, er der også mange typer af belastninger for børnene, som vil være ens. Virkeligheden fordrejes Børn, der vokser op med forældre, der drikker for meget, lever med voksne, der benægter dele af virkeligheden og bagatelliserer følelser, som et forsvar mod den livssituation, de befinder sig i. Børnene får derfor svært ved at finde ud af, hvad der er sandt og virkeligt. Børnene bliver i tvivl om, hvorvidt de kan stole på deres egne følelser og oplevelser. Det letteste for børnene kan i en sådan situation være at tilpasse følelser og oplevelser til den virkelighed, som de voksne vil have er gældende. På den måde udvikler børnene sig i forhold til de voksnes fordrejede virkelighed og ikke i forhold til deres egne følelser og oplevelser. Det virker forstyrrende ind på udviklingen af selvværd og troen på egne evner til at opfatte tilværelsen realistisk. Uforudsigelighed Børnene vil opleve, at hverdagen er uforudsigelig. De ved aldrig, hvornår der bliver drukket, og hvordan situationen er, når de kommer hjem. De ved heller ikke, hvilke regler der gælder, hvad man får lov til og hvad der vil udløse et raseriudbrud. Selv i perioder, hvor der ikke bliver drukket, kan angsten for en ny drukepisode og bestræbelserne på selv at medvirke til at undgå, at den opstår, fylde meget i barnets bevidsthed. Forældrene forandrer sig Noget af det der virker mest skræmmende på børn, er at opleve de forandringer, der sker med deres forældre, når de drikker. Lige fra den overmodige opstemthed eller den aggressive adfærd, til den selvmedlidende eller bevidstløse tilstand. Børnene må ofte leve med ambivalente følelser over for deres forældre: Kærlighed og loyalitet, skuffelser og sorg og til tider had. Angst Samtidig vil de skræmmende forandringer, der sker med deres forældre, skabe en angst hos børnene for, hvad der kan ske. Er deres far syg, dør han, hvor bliver han af, hvorfor kommer han ikke hjem? Omsorgssvigt Når man drikker, svækkes opmærksomhed og omsorg for andre, og børn vil opleve, at deres forældre er utilgængelige. Men omsorgssvigtet kan have mange grader og former. Der kan være tale om et følelsesmæssigt omsorgssvigt, hvor barnet overlades til sig selv og føler sig alene. Der kan også være tale om et fysisk omsorgssvigt, hvor forældrene ikke tager hånd om barnets mest basale behov, og i værste tilfælde kan barnet blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Rolleombytning Når omsorgen svigter, kan børn blive tvunget ud i at overtage den voksnes rolle. Børnene vil ofte forsøge at kompensere for forældrenes lave frustrationstærskel ved at prøve at få kontrol over situationen og over sig selv. På grund af forældrenes lave selvfølelse og impulsive handlinger opstår der gang på gang uforudsigelige og angstprægede situationer, som den voksne ikke kan klare. Over tid vil det medføre rolleombytning mellem barn og voksen. Selv mindre børn må stå for indkøb, madlavning og afhentning af mindre søskende. I familier, hvor kun den ene forældre drikker, kan børnene alligevel blive nødt til at 11

13 påtage sig et voksent ansvar, fordi den anden af forældrene vil have så meget opmærksomhed rettet mod den der drikker, at omsorgen og ansvaret for børnene svækkes. Er børnene alene hjemme med en forælder der drikker, vil rollerne ofte blive byttet helt om, så det vil være barnet, der overvåger den voksne for at sikre, at han ikke kommer til skade. Højt konfliktniveau Et højt forbrug af alkohol hænger tit sammen med et højt konfliktniveau i familien. Uanset om der er tale om verbale eller voldelige konflikter inddrages barnet ofte. Enten som årsag til eller som mægler i konflikten. Både hverdagens uforudsigelighed og høje konfliktniveau virker som en stressbelastning og binder meget af børnenes energi til at aflæse signaler på de voksnes sindstilstand. Skyldfølelse Børnene oplever næsten altid, at det er deres skyld, hvis far eller mor drikker, og at det er deres ansvar at få dem til at holde op. Skyldfølelsen befordres hvis konflikterne i hjemmet i høj grad drejer sig om børnene, og hvis drukepisoderne udløses på baggrund af skænderier om børnene. Mange børn reagerer på forældrenes alkoholproblemer ved at gøre sig meget umage med at være så dygtige og flinke, at forældrene ikke har brug for at drikke. Eller de forsøger at forhindre, at forhold i hjemmet kan blive anledning til en ny druktur. Men det giver dårlig samvittighed igen og igen at opleve, at forældre ikke kan gøres så glade, at de holder op med at drikke. Navnlig mindre børn tror, at de kan og skal være dem, der får far eller mor til at holde op med at drikke, mens større børn har oplevet det håbløse i deres bestræbelser og i højere grad har resigneret. Resignationen hænger sammen med, at de større børn begynder at orientere sig udad og i stadigt mindre grad har brug for familien som base. Skamfølelse Meget tidligt er børnene klar over, at den af forældrene der drikker, overskrider samfundets almindelige sociale normer og opfører sig uacceptabelt. De skammer sig og de er klar over, at det skal være en hemmelighed ikke bare i familien, men også i forhold til omverdenen. Det betyder, at mange børn lever et dobbeltliv det derhjemme og det i skolen. Venner og veninder bliver ikke inviteret med hjem. Måske isolerer børnene sig eller de flygter ud i kammeratskabsgrupper uden for hjemmet. Disse grupper vil ofte bestå af andre ressourcesvage børn og unge. Mange børn føler skyldfølelse, hvis de forlader hjemmet. De er bange for, hvad der sker med forældrene, og de føler det som deres ansvar at passe på. Børns reaktioner på forældrenes misbrug Symptomerne er ens for mange forskellige slags gråzonebørn, men se dem i sammenhæng med samspillet med forældrene. Fysiske symptomer. Ondt i maven/hoved. Anspændthed i muskulaturen. Ufrivillig vandladning/afføring, motorisk uro, træthed, søvnproblemer og mareridt. Angst og trivsel, hæmning og mangel på mimik. Lavt selvværd. Adfærdsvanskeligheder og koncentrationsproblemer. Skoleproblemer. Utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger, sedler, meget fravær, sygdom, manglende hjemmearbejde. Problemer med venner og tilhørsforhold. Overdrevent tilpasning. Følelsesmæssig labilitet. Udad reagerende adfærd. Depression. Hyppige sygdomsperioder. Hyppigt fravær. Egne rusmiddel problemer. Kriminalitet. 12

14 Børns roller i familier med alkoholmisbrug Børn kan indtage forskellige roller i familien for at rette op på ligevægten i familien. Derfor skal man ikke kun sætte fokus på det barn, som åbenlyst udviser symptomer på mistrivsel. Det stille veltilpassede barn kan bære en indre smerte, der er lige så invaliderende, som det udadrettede åbenlyst frustrerede barn. Søskende indtager ofte forskellige roller. Helten Det voksne fornuftige barn. Succesrig udadtil. Usædvanlig dygtighed og dynamik. Dominerende følelse: Elendig indeni, utilstrækkelighed, skyldfølelse, ønsker anerkendelse. Muligt resultat: Tvangspræget opførsel. Klovnen Skaber positiv stemning, opmærksomhed. Dominerende følelse: Frygt, hyperaktivitet, hypper sensitiv for stress. Muligt resultat: Indre pres, ukoncentreret, umodenhed, følelsesmæssigt ustabil. Hjælperen Hjælpsom i familien, passer og plejer den misbrugende, tager ansvar. Dominerende følelse: Vrede, magtesløs. Muligt resultat: Martyr, sygdom. Syndebukken, problembarnet Skældes ud. Dominerende følelse: Tabt kærlighed, såret, svær at styre, får opmærksomhed selv om den er negativ. Fjerner opmærksomheden fra den misbrugende. Muligt resultat: Selvdestruktiv, misbrug. Det glemte barn, det usynlige barn (Tapetblomsten) Overdrevet tilpasset. Dominerende følelse: Ensom, sky, forvirret, er ikke til besvær, stiller ikke krav, isolation. Muligt resultat: Social isolation. Til indholdsfortegnelse 13

15 BILAG 2 Afhængigheden har konsekvenser for hele familien Der er tale om et rusmiddelproblem, når brugen af rusmidler går ud over de funktioner, der skal varetages i familien. Der er tale om et rusmiddelproblem, når de følelsesmæssige bånd belastes eller forstyrres af en andens misbrug. Det er ikke mængden af alkohol, der er afgørende for barnets trivsel, men den indflydelse alkoholforbruget eller misbruget har på forældreevnen. Selvom kun den ene forældre bruger alkohol uhensigtsmæssigt, kan begge forældres opmærksomhed være koncentreret om forbruget og adfærden knyttet dertil. Dette betyder typisk, at barnet mister opmærksomheden fra den afhængige men også fra den ædru forælder. Dette kan have alvorlige konsekvenser for den omsorg, barnet har brug for. For den afhængige kommer alkoholen i første række Familie og arbejde i næste række. Den afhængige bilder sig ofte ind (før erkendelsen), at han kan kontrollere sit misbrug, håndtere alt, arbejde, familie osv. Mange forældre tror ikke deres børn ved noget om deres alkoholproblem. Den afhængige kan ikke håndtere alt. Dette skaber følelsen af nederlag, dårlig selvtillid, værdiløshed osv. De negative følelser smitter af på familien (som er centreret om misbrugeren). For familien kommer den afhængige i første række Familien tror de kan hjælpe misbrugeren, hvis bare de holder ud. De bilder sig ind, at næste gang bliver det anderledes. De indtager deres roller, de spiller deres spil, de tilsidesætter egne behov. Intet ændres på trods af udholdenhed, centrering, forsøg på hjælp. Familie medlemmernes selvtillid, selvværd, skyld og skam forstærkes ( lige meget hvad, så vælger misbrugeren alkoholen først, jeg kan ikke være meget værd ). Et destruktivt spil foregår. Der findes mange måder at drikke på (misbrugsmønstre). Familien følger som regel den afhængiges cyklus, hvilket betyder de er negativt påvirkede både når der indtages alkohol, men både før, under og efter rus perioden. Tavshed om misbruget har konsekvenser. Der eksisterer et væld af hemmeligheder i en familie med misbrug. Det der ikke tales om eksisterer ikke. Intimiteten i familien undermineres. Der opstår forvirring og forvrængning, som skaber følelsesmæssige spændinger. Benægtelsen kan blive et træk i måden familien bearbejder problemer. Især børnene får problemer med at stole på egne følelser, oplevelser mv. Børnene får svært ved at indgå i meningsfyldte forhold til andre. Børnene får svært ved at danne et klart billede af sig selv. Til indholdsfortegnelse 14

16 BILAG 3 Berusede forældres afhentning af børn Forslag til start replik i tilfælde af mistanken om en beruset forælder: Jeg synes, at du virker påvirket, jeg foreslår, vi går ind og ringer efter din ægtefælle, en anden voksen, eller en taxa Hvis forælderen benægter: Det er muligt, at du har ret, men du virker beruset, og når jeg får det indtryk, er det min pligt at gøre, hvad jeg kan for at forhindre, at du kører med barnet. Hvis du vil køre, har jeg pligt til at kontakte politiet. Jeg vil foreslå vi finder en anden løsning. Agter den berusede forældre fortsat selv at køre, skal personalet kontakte politiet Hvis den berusede forældre vurderes, at være ude af stand til på forsvarlig vis, at tage vare på barnet, og der ikke er en anden ansvarlig voksen i hjemmet, skal I kontakte forvaltningen med henblik på en nærmere aftale om pasning af barnet.. Personalet skal ikke med magt forsøge at hindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er politiets opgave Det er vigtigt, at den ansatte efterfølgende noterer ned: Hvad der er sket Dato Klokkeslæt Hvad præcist er gjort Hvad der er sagt Lederen kontaktes hurtigst muligt Lederen tager stilling til i samarbejde med personalet, om forvaltningen skal underrettes. Til indholdsfortegnelse 15

17 BILAG 4 Samtale med forældre Udgangspunktet Det er barnets reaktioner, signaler og tegn på mistrivsel, der skal få medarbejderen i dagplejen, institutionen eller skolen til at skride til handling. Udgangspunktet for samtalen er derfor barnet, barnets signaler og bekymringen for barnet. Det kan også være signaler i samspillet mellem barnet og forældrene, der sætter processen i gang. F.eks. når: Samspillet mellem barn og voksen er konfliktfyldt. Der mangler tilstrækkelig tolerance fra den voksnes side tolerancetærsklen er lav Den voksne bliver uopmærksom og mangler indfølingsevne. Barnet bliver ekstremt registrerende i relation til forældrene. Barnet er påfaldende i sin reaktion, hvis en af forældrene er påvirket eller lugter af alkohol, eller hvis barnet ser drikkevarer og/eller berusede personer. Udtalelser fra barnet i høj grad er centreret om berusede voksne. Den ansattes bekymring kunne også tage afsæt i forældrenes signaler. Eksempler på signaler kunne være at: Forældrene lugter af alkohol Forældrene møder berusede op i dagplejen, institutionen eller skolen. Forældrenes fremmøde i institutionen er ustabilt. Det ofte er andre, der afleverer og afhenter barnet. Kroppen/udseendet hos forældrene udviser tegn på alkoholmisbrug. Forældrene følelses- og humørmæssigt svinger meget. Opholdet i institutionen fra forældrene side minimeres tidsmæssigt. Indkaldelsen Inden man som leder og/eller ansat indkalder forældrene til samtale, skal man huske, at forældrene har krav på og behov for: At få mødetid og sted. At få at vide, hvorfor du /I som fagperson(er) ønsker samtalen. Forberedelse til samtalen Når du og din leder har besluttet at indkalde forældrene til samtale, er der en del overvejelser, der må tænkes igennem. Er der i det hele taget tale om et problem med baggrund i rusmidler? Tal med din leder og netværksperson om dine observationer, tanker og overvejelser. Registrer fakta/hændelser omkring barnet og forældrene med udgangspunkt i tid, sted og adfærd. Der skete, jeg så, forældrene lugtede, jeg oplevede,.! Du skal ikke tolke og forklare, men beskrive. Overvej om der kan være andre bagvedliggende problemstillinger end alkohol. Gennemtænk konsekvenser og eventuelle barrierer i relation til en indgriben. Hvor og hvornår skal samtalen finde sted og hvem skal deltage? Husk at fagpersonerne har ansvaret for samtalens forløb. Det er vigtigt, at der afsættes den fornødne tid og at der er ro til mødet. Der kan eventuelt aftales en rollefordeling mellem fagpersonerne. Forbered samtalen grundigt sammen og snak også om forventede reaktioner. Fagpersonerne skal turde iagttage, lytte og forholde sig til processen i samtalen på en respektfyldt og fleksibel måde, så forældrene føler sig hørte og ligeværdigt behandlet. 16

18 Vigtigt Overvej om der skal inviteres andre til at deltage i samtalen. (Bisidder for forældrene) Hvad er formålet med samtalen? Afklaring, indhentning af yderligere informationer, handling og/eller involvering af andre fagpersoner. Hvordan fastholdes forældrene i problemstillingen? Der skal holdes fast i bekymringen for barnet og altså ikke i en anklage i forhold til forældrene. Hvordan opnås en forandring i barnets opvækstvilkår? Samtalen kan indeholde uforudsigelighed og mange udsving, som kan være svære at forberede sig på. Der kan være store følelsesmæssige udsving, f.eks. vrede, gråd, stoneface og benægtelse. Hvordan takler vi som medarbejdere/ledere projektion eller personlige angreb? Undgå diskussion med forældrene i situationen en hændelse kan som bekendt anskues fra flere vinkler! Giv plads for eventuelle benægtelser eller forklaringer. Samtalen går ikke ud på at have ret, men det er vigtigt at være ærlig i forhold til det, man tror, tænker og bekymrer sig om. Undgå magtkampe i forhold til, hvem der ejer sandheden. Undgå bebrejdelser. Bekymringen skal bane vejen og forhindre, at forældrene går i forsvarsposition. Hold fast i både din/jeres opfattelse og faglighed. Formålet er at invitere til et samarbejde. Udgangspunktet er, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Forbered og strukturer samtalen grundigt, men undgå at lave en samtale, der ligner forhør og får karakter af behandling. Vær barnets stemme! Forsøg at se mennesket bag alkoholforbruget og signaler dette! Tænk dig ind i forældrenes situation og forestil dig deres frygt og uro for deres barn. Skab tillid, vis empati og forståelse. Undgå moralisering, fordømmelse og anklage! Forsøg at rumme personen, men fasthold dine egne grænser. Accepter aldrig trusler. Vær konkret. Giv begrundelser og lyt til forældrenes oplevelser. (Barnets oplevelser og følelsesmæssige belastninger er gode udgangspunkter for et konstruktivt samarbejde med forældre. Det er barnets adfærd ikke på samme måde). Tal åbent og fordomsfrit om forælderens alkoholforbrug. Ikke som anklage, men som bekymring for barnet. (Undgå f.eks. udtryk som alkoholiker og misbruger) Undgå diskussion og manipulation ved at fastholde dit fokus. Vær som udgangspunkt rådgivende og motiverende samt søg holdbare løsninger. Du skal fastholde de nødvendige ændringer. Selve samtalen bygger på 4 principper: 1. Samtalens ramme er omsorg og respekt. 2. Samtalen handler om realiteter. 3. Samtalen kommer ind omkring konsekvenser. 4. Et alkoholproblem er et familieproblem. Samtalens forløb Skab en tryg social situation. Indled samtalen på en naturlig facon. Understreg de ressourcer der findes hos barnet og i familien. Redegør for formålet med samtalen. Beskriv dine observationer og din bekymring om barnets situation. 17

19 Udtryk bekymringen. Din formidling viser en klar sammenhæng mellem alkohol og barnets mistrivsel. Sæt fokus på den uhensigtsmæssige adfærd (alkoholproblemet eller misbruget) og læg vægt på, at det ikke er de involveredes personlighed, der er noget i vejen med! Fortæl hvilken indflydelse et rusmiddelproblem har på relationerne i en familie (interaktionen mellem barn og forældre), og understreg hvad konsekvenserne vil være for barnet af fortsat/uændret adfærd, men også for familien som helhed. Hør på forældrene i forhold til egne oplevelser omkring barnet. Forældrene skal behandles med værdighed - også under samtalen. Formålet med samtalen understreges, og nødvendigheden af forandring sættes i relief. Løsningsforslag/handlingsplan skal helst udspringe af en fælles planlægning. Formidl din viden om, hvor man kan søge hjælp. Aftal nyt møde, så der kan følges op på beslutninger i relation til handlingsplanen. Det er vigtigt for både barn og forældre, at alkoholproblemer ikke er en hemmelighed, men noget man taler om og sammen arbejder på at ændre. Efter samtalen Evaluer samtalen kort tid efter dens gennemførelse. Det er en god ide at dele de følelser med hinanden, der har været på spil. Hvad fungerede godt under samtalen? Hvad var svært at komme igennem med? Hvad skal vi gøre anderledes næste gang Udarbejd et notat med henblik på det videre arbejde. Notatet skal indeholde informationer, ny viden og eventuelle konklusioner. Overvej om der skal ske ændringer af den overordnede strategi (målsætninger) og af de handleplaner, der er udarbejdet. Forældrene er ansvarlige for, om de selv vil tage imod hjælp/behandling i forhold til deres alkoholmisbrug. De professionelle (de ansatte) er ansvarlige for at se, hvordan barnet trives og evt. efter gældende regler at lave en underretning til familieafdelingen Viborg Kommune. Samtale med en samlevende forældre til en misbruger. I familier med alkoholmisbrug er samtlige familiemedlemmer påvirkede, selvom kun en drikker. Den ikke misbrugende part har tendens til at tage ansvar, medvirke til at skjule misbruget og følelsesmæssigt centrerer sig om den misbrugendes cyklus. dette kaldes i behandler-verdenen for medafhængighed. Den medafhængige vil typisk være i besiddelse af flere ressourcer, til gavn for barnet, end den drikkende part. En samtale med den ikke-misbrugende forælder vil derfor ofte kunne afstedkomme nogle umiddelbare positive forandringer i barnets tilværelse. Nedenstående er emner som med fordel kan samtales om med den ikkemisbrugende forælder: Ingen er skyldige i en andens misbrug. Det er kun den afhængige, der kan stoppe sit indtag af rusmidler. I dette tilfælde for meget alkohol. Ingen kan løse et problem, som ligger uden for ens eget kontrolfelt. Du har også som samlever ret til at give problemerne tilbage til den, som virkelig ejer dem. Først når du selv ændrer adfærd i familiesamspillet, sker der en ændring. Hvis du lader dig overinvolvere, mister barnet omsorg fra begge forældre. 18

20 Det er en god ide at give barnet ekstra omsorg i de perioder, hvor den anden forælder beruser sig. Hvis den du vil hjælpe ikke vil tage imod din hjælp, må du tage fokus tilbage på dig selv. I forhold til selve samtalen med den medafhængige kunne der tages udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvordan oplever du samspillet i familien? Hvordan tror du, det påvirker dit barn? Hvordan har det påvirket dig som samlever? Hvordan har det påvirket dig som forælder? Hvad er dit barns situation, og hvordan anskuer du dit barns problemer? Hvad er barnets ressourcer? Hvordan får vi opmærksomheden tilbage på barnet? Hvilke aflastende foranstaltninger skal iværksættes og hvem tager sig af hvad? Et godt råd Man må aldrig spørge samleveren: Hvorfor forlader du ikke misbrugeren? Hvorfor tilbyder du dine børn disse forhold? Det er mere reflekterende og konstruktivt at spørge: Hvad binder dig? Hvordan er de gode perioder? Hvordan trives børnene i de gode perioder? Hvordan trives børnene i de dårlige perioder? Til indholdsfortegnelse 19

21 BILAG 5 Støtte til barnet Nogle børn kan klare sig med let støtte i hverdagen. Let støtte er f. eks. forklaring på, hvad der sker, når man drikker - at få adskilt (eksternaliseret) den afhængige i ædru/fuld. Desuden daglig støtte som f. eks. kan være samtaler efter behov omhandlende barnets oplevelser af familielivet. Andet kunne være at styrke barnets selvfølelse ved en anerkendende tilgang. For børnene kan almindelig særlig omsorg være meget betydningsfuld. Det kan være: At blive SET som noget særligt og få et ekstra knus eller tilkendegivelse gennem øjenkontakt. At få et stykke ekstra frugt, eller et måltid mad i eftermiddagstilbudet. At låne en flyverdragt af børnehaven, når den derhjemmefra er gået i stykker. At få oplevelser gennem institutionstilbudet, som de ikke får derhjemme. Nogle børn har brug for mere intensiv støtte i hverdagen. Intensiv støtte kan være bearbejdelse af de oplevelser barnet har haft i familien. F. eks. deltagelse i et gruppeforløb for børn fra familier med alkoholmisbrug eller et støttetilbud for hele familien. Eksternalisering af den afhængige i ædru/fuld. At hjælpe barnet med konkrete handlemuligheder, når utryghed og fortvivlelse opstår som følge af alkoholmisbrug i familien. Desuden daglig støtte, som ex kan være samtaler, ekstra opmærksomhed omkring barnets virkelighed i familien. Endelig er der en mindre gruppe børn, som vil have behov for egentlig psykiatrisk/terapeutisk behandling. Der findes forskellige typer støttetilbud rundt om i landet både i kommunalt og i privat regi. Ved bekymring for et barns trivsel, skal der træffes beslutning om, hvordan barnet bedst støttes: Stol på og undersøg dine fornemmelser. Drøft din bekymring med dine kolleger. Udarbejd en status på barnets situation herunder varetagelse af forældrerollen. Fastholde fokus på barnets trivsel i relation til den indsats, der skal igangsættes. Vurdering af barnet Følgende punkter kan bruges i en generel vurdering. Følelsesmæssige tilstand. Evnen til at indgå i sociale relationer Intellektuel tilstand. Fysisk tilstand. Barnets selvværd og selvtillid (hviler det i sig selv). Er barnets udviklingsstatus tilfredsstillende for alderen. Vurdér barnets situation i øvrigt Relation til forældre, personale, andre. Omsorgssituation (sikkerhed, almindelig pleje etc.). Følelsesmæssig kontakt til personale, forældre, andre Er barnet i en truet situation? Er der tilgængelige ressourcer i et netværk, som kan støtte familien i denne situation? Bruges disse ressourcer. Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet? 20

22 Indsatsniveauer Opgaven som ansat i en institution eller på en skole er at handle i forhold til en mistanke, fornemmelse eller bekymring. Det er samtidig vigtigt at huske, at man ikke skal behandle alkoholmisbruget eller udøve terapi med barnet. Samarbejdets formål skal være at forældre + institution indgår i et samarbejde om at sikre barnets trivsel forbedres. Der er behandlingsgaranti såfremt man selv søger hjælp til at ophæve sit misbrug! Rusmiddel centret råder over mange forskellige tilbud, hvilket betyder at man altid vil forsøge at matche tilbuddet til personen som søger hjælp. Samtale med børn Det bedste, en fagperson eller pårørende kan gøre for børnene, er at tale med barnet på en naturlig, anerkendende og ikke tabubelagt måde. Samtidig med at forsøge at hjælpe forældrene til at gøre noget ved deres alkoholproblemer, så de kan blive de forældre de gerne vil være. Det kan tage lang tid at erkende at man har et alkoholproblem, og det kan tage lang tid at holde op med at drikke og forblive ædru. Det næstbedste er at få god kontakt til forældrene, således at de forstår betydningen af at deres børn har brug for hjælp til at bearbejde følgerne af at have været tæt på en/nogle, som drikker for meget. Det tredjebedste er at tale med børnene alene, for på den måde at støtte dem i dagligdagen, også selvom forældrene ikke ønsker at gøre noget ved problemet. Børnene skal anerkendes og deres oplevelser skal gyldig gøres. Der kan dog opstå nye dilemmaer. Børnene kan føle sig illoyale, når de bryder hemmeligheden tabuet. Børnene skal hjælpes til at takle disse dilemmaer. Kendetegnende problemer/belastninger for børn i familier med alkoholmisbrug: De er præget af en stærk facade som dækker over et sårbart indre. De har stærke følelser af skam og skyld. De har et lavt selvværd. De glemmer ofte sig selv i deres iver efter at dække andres behov. De falder periodevis ned i stærke følelser af forladthed, ensomhed, ked-af-det-hed og depression. De har problemer med at mærke egne grænser og handle efter dem. De er angste og meget bekymrede for fremtiden. De reagerer følelsesmæssigt stærkere på situationer end der umiddelbart synes grund til. De føler sig ofte anderledes, forkerte og inkompetente i sociale sammenhænge. De mangler selvtillid og har tendens til følelsesmæssigt at underkende deres egne kvaliteter. Der findes forskellige samtaler: Barnet fortæller om rusproblemer Barnet skal have hjælp til at håndtere sine følelser ved at man: Lytter til barnet med fuld opmærksomhed. Anerkender barnets følelser med ord. Sætter navn på barnets følelser. Undersøgende samtale Det virker aflastende for barnet, hvis man: Er imødekommende og nedbryder tabuer omkring misbrug. Anerkender barnets følelser samt synliggør og gyldig gør barnets oplevelser. Fratager barnet for både ansvar og skyld. Viser at man vil støtte barnet. Lover ikke mere end man kan holde. 21

23 Støttende samtale med barnet Det vigtige er: Fortæl barnet hvad formålet med samtalen er. Vær tydelig i din tale og brug ord som er tilpasset barnets alder. Visualiserer, tegn evt. for at fremme forståelsen, hvis barnet har brug for dette. En samtale med forældre og barn. Det vigtige er: Ikke at tage parti for nogen Tage vare på forældrene i forhold til barnet (dette gælder især barnets loyalitet overfor forældrene og barnets billede af forældrene). Hold fokus på barnets oplevelser. Tal aldrig nedsættende om forældrene og brug så vidt muligt åbne spørgsmål. Forberedelse til samtalen Planlægning af samtale med et barn med fokus på alkoholmisbrug i hjemmet kan være svær, og sværhedsgraden relaterer bl.a. til barnets alder, udviklingstrin og følelsesmæssige tilstand men samtalen er vigtig at få taget! Barnet ved på et eller andet niveau det meste om, hvad der foregår i dets omgivelser og har derfor et betydeligt bedre kendskab til de negative sider omkring dets omsorgssituation end vi som fag personer har. Barnet har samtidig udviklet nogle forsvarsmekanismer og strategier for at være i dets familie. Der er mange hindringer, som gør det vanskeligt for barnet at bryde tavsheden og fortælle omgivelserne, hvad der er problemet. Derfor er det de voksne i institutionen eller i skolen, der må komme barnet i møde. Den voksne skal ikke fungere som barnets terapeut, men i stedet støtte op om barnet ved at være tæt på det og stå til rådighed! Der eksisterer visse barrierer også for samtaler med børn man må være opmærksom på. Ofte udspringer disse af følelser i én selv. F.eks.: Jeg er bange for at røre noget i barnets sjæl eller rippe op i noget!. Barnet vil i givet fald korrigere dig (pres derfor ikke barnet!) Barnet vil ikke tale om det eller begynder at tale om noget helt andet. Du skal huske, at børn er konkrete du kan ramme sjælen og du kan derfor ikke rippe op i noget. Jeg er bange for ikke at forstå barnet rigtigt! Du kan undersøge din for forståelse ved at spørge indirekte: Er det rigtigt forstået, at.. Jeg føler mig hjælpeløs og utilstrækkelig! Dette udgangspunkt for den voksne bryder børn sig ikke om! Formuler dig i stedet i retning af, at du er lidt usikker i forhold til, hvad du kan gøre, men sig at du lige vil tænke over det. Eller sig at barnet vil få besked senere og aftal hvornår. Følgende sætninger kunne være værd at tænke på, inden en samtale med barnet: Det er ikke værre for et barn at tale om det, der er galt end at opleve det! Hvad tør jeg se? I hvilken grad tåler jeg barnets smerte? Hvor meget vil jeg og kan jeg tage imod? Hvordan er min evne til at stå i situationen og være en del af samtalen, hvor frustrationer og konflikter er væsentlige bestanddele? Hvad er mine egne erfaringer med problemstillinger omkring alkoholmisbrug? Har jeg selv gjort erfaringer med alkohol? 22

24 Samtalen med barnet kan forberedes på mange måder. I det følgende anvises to måder. Den første tager udgangspunkt i ansvaret for barnet den anden i evt. reaktioner fra barnets side i løbet af samtalen. For at leve op til sit ansvar over for barnet ved samtalens planlægning, er det vigtigt, at: Møde barnet, hvor det følelsesmæssigt befinder sig (du skal have viden om, indlevelse og indfølelse i situationen samt formidle accept). Lade barnet vide, hvem du eller I er. Du eller I kan af barnet opleves som en trussel du skal forklare din eller jeres rolle, være aktivt lyttende og informere barnet kontinuerligt. Tage vare på forældrene i forhold til barnet. Dette gælder især barnets loyalitet overfor forældrene og barnets billede af forældrene. Det er derfor også vigtigt at tale med barnet selv om forældrene er til stede. Hold fokus på barnets oplevelser, tal aldrig nedsættende om forældrene og brug så vidt muligt åbne spørgsmål. Give barnet lov til at formidle sig. Barnet forsøger at dække over omsorgssvigt, men barnet skal opleve tryghed og tilladelse i samtalesituationen, og der skal være en voksen, der tager vare på barnet. Eksempler på barnets argumenter og/eller reaktioner: Hvis barnet fortæller om vold i familien, så kunne barnet erindres om, at det har lært, man ikke må slå på hinanden, men samtidig opleve at en voksen nu ved, at far eller mor faktisk gør det! (Barnets forvirring - omkring hvad der er rigtigt og forkert skal bringes væk). Hvis barnet fortæller om uløselige konflikter eller traumatiske begivenheder, så kunne barnet bibringes en erkendelse af, at sådanne oplevelser må børn ikke blandes ind i, og det må vi have fundet en løsning på! Hvis barnet fortæller om skænderier og grimme gloser, så kunne det voksne svar være, at det må være svært at høre på mors og fars skænderier, og nogle gange kommer voksne til at bruge barnligt eller hårdt sprog. Jeg skal nok tage det op med dine forældre og hjælpe dem med at tale sammen på en anden måde! Barnet kan være bange for, hvad den lyttende kan tåle at høre. Du kan vælge at sige: Det vil jeg gerne høre mere om. Barnet kan have svært ved at komme i gang med samtalen, men genkendelsens problematik er aflastende for barnet. Du kan nu generalisere: Mange børn siger, at når. Er det sådan for dem. Er det sådan for dig? eller Nogle børn har fortalt mig, at.! Er det sådan for dig? Barnet kan tale uden om eller svare på noget andet. Dette kan betyde, at samtalen er for voksen, at barnet mister koncentrationen, eller at barnet ikke gider mere! Barnet kan have svært ved at udtrykke sig. Barnet oplever, at det er grimt eller ækelt inden i! Du kan spørge: Bliver du bange eller utryg nu? (Barnet skal måske have lidt hjælp med forklaringerne svar ærligt på alle spørgsmål og lov ikke mere, end du kan holde). Afsluttende evaluering efter samtalen med barnet en afrunding Opsummér samtalen og gentag eventuelle aftaler omkring det videre forløb. Spørg ind til, hvordan barnet har oplevet samtalen, og hvordan barnet har følt sig forstået. Bliv helt sikker på, at barnet har fået sagt det, det ville samt at barnet har forstået og accepteret de trufne aftaler! 23

25 Hvis der har været flere medarbejdere med til samtalen, så er det en god idé at dele de følelser og tan ker, der har været på spil, med hinanden. Hvad har man hver især oplevet som knasten i problemstillingen, og hvilke overvejelser har den enkelte gjort sig i forhold til den videre færd og de trufne aftaler? Var der situationer under samtalen med barnet, der med udbytte kunne være grebet anderledes an? Til indholdsfortegnelse 24

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs Handlevejledning Børn i familier med alkoholproblemer 1 Illustration: Pia Thaulovs Indholdsfortegnelse Indledning 03 Alkoholproblemer 04 Omsorgssvigt 6 Fra bekymring til handling 08 Oversigt - Handleveje

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer

Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 87-990242-4-1 (september 2011) Udviklet i samarbejde med psykolog Thomas

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Handlevejledning. Når forældre drikker for meget. Der er hjælp at få til alle i familien. Det vedrører både børnene og de voksne.

Handlevejledning. Når forældre drikker for meget. Der er hjælp at få til alle i familien. Det vedrører både børnene og de voksne. Handlevejledning Når forældre drikker for meget Der er hjælp at få til alle i familien. Det vedrører både børnene og de voksne. Holstebro Kommune 2008 Indholdsfortegnelse Handlevejledning oversigt Handlevejledning

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer. Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje

Børn i familier med alkoholproblemer. Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje Børn i familier med alkoholproblemer Hvad gør jeg? Til personale i skoler, SFO er, klubber, daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje Indhold Formål og baggrund... 3 Hvornår er der tale om et alkoholproblem?...

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Børn i Familier med misbrug

Børn i Familier med misbrug Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Formål...side 2. Definition og problemstillinger vedrørende børnemishandling..side 2. Ved fornemmelse af omsorgssvigt...side 3

Formål...side 2. Definition og problemstillinger vedrørende børnemishandling..side 2. Ved fornemmelse af omsorgssvigt...side 3 Indholdsfortegnelse Formål...side 2 Definition og problemstillinger vedrørende børnemishandling..side 2 Ved fornemmelse af omsorgssvigt.....side 3 Fra bekymring til handling side 4 Samtale med forældre

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Håndtering af. kønskrænkende adfærd. Forsvarskommandoen. - For chefer og ledere. Forsvarskommandoen Postboks 202 2950 Vedbæk

Håndtering af. kønskrænkende adfærd. Forsvarskommandoen. - For chefer og ledere. Forsvarskommandoen Postboks 202 2950 Vedbæk Forsvarskommandoen Udgivet af Forsvarskommandoen 2004 Forsvarskommandoen Postboks 202 2950 Vedbæk Telefon 4567 4567 e-mail fko@mil.dk www.forsvaret.dk Håndtering af kønskrænkende adfærd - For chefer og

Læs mere

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO MUNKEGÅRDSSKOLEN, NOVEMBER 2005 Side 2 af 5 PÅ MUNKEGÅRD SKAL ALLE ELEVER, FORÆLDRE OG ANSATTE AKTIVT MEDVIRKE TIL AT STOPPE MOBNING SAMT ANDEN UACCEPTABEL ADFÆRD.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Nyborg Strand 8. oktober 2009. Hanne Pedersen Børnefamiliesagkyndig

Nyborg Strand 8. oktober 2009. Hanne Pedersen Børnefamiliesagkyndig Nyborg Strand 8. oktober 2009 Vi har et fælles ansvar Formål med temadagen At få børn i familier med alkoholproblemer sat på dagsordenen, også politisk At projektets ideer bliver forankret i kommunen

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere