Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed. Rambøll Management Consulting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed. Rambøll Management Consulting"

Transkript

1 Rapport om myndigheders arbejde med webtilgængelighed Rambøll Management Consulting April

2 Indhold 1 Resume Indledning: Webtilgængelighed i den offentlige sektor Metode: Analyse af offentlige myndigheders arbejde med webtilgængelighed Økosystemet Analysestrategi og indsamling af data Best practice for webtilgængelighed Ledelse Overblik over kapitlets pointer Ledelsesfokus og politikker Ansvarsplacering Incitamenter for at fremme god webtilgængelighed Google er også blind Webtilgængelighed imødekommer forskellige behov Prioritering af indsatsen Viden om webtilgængelighed Overblik over kapitlets pointer Kendskab til WCAG God webtilgængelighed går hånd i hånd med god kvalitet på hjemmesiden Kendskab til handicappedes situation Formidling og operationalisering af kravene Kompetencebehov i forbindelse med anskaffelser Samarbejde mellem leverandør og myndighed Kompetenceopbygning It-værktøjer Overblik over kapitlets pointer Publicering af tekst og billeder PDF Video Selvbetjening Chat mv Produktmodenhed og tilgængelighed Praksis i driften Overblik over kapitlets pointer Hjemmesidens indhold Organisering Test og fejlretning Det gode driftsscenarie Ressourceforbrug

3 8.1 Overblik over kapitlets pointer Ressourceforbrug på klassisk websted Udvikling, CMS, design og struktur Løbende drift, procedurer, software og manualer Uddannelse, intern og ekstern sparring Ressourceforbrug PDF Ressourceforbrug tekstning og synstolkning af videoer Konklusion Prioritering af webtilgængelighed på offentlige hjemmesider Placering af ansvaret for webtilgængelighed Incitamenter for myndighederne Indsigt i webtilgængelighedskravene og baggrunden herfor Motivation af de medarbejdere, der arbejder med web God webtilgængelighed går hånd i hånd med høj kvalitet WCAG-kravene spiller en rolle i anskaffelsen af nye it-værktøjer Det gode anskaffelsesscenarie Indhentning og opbygning af viden Differentieret oplæring Strategisk prioritering af WCAG-kravene PDF, video og selvbetjening Et solidt fundament for god webtilgængelighed Det gode driftsscenarie Ressourceforbruget til tilgængelighed er en meget lille del af den samlede indsats i webarbejdet

4 1 Resume IT- og Telestyrelsen har bedt Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) om at gennemføre en analyse af offentlige myndigheders arbejde med webtilgængelighed. Baggrunden er, at offentlige myndigheder i Danmark siden 2008 har været forpligtet til at overholde de internationale retningslinjer for tilgængeligt indhold på internettet (WCAG 2 niveau AA) som en del af aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL om obligatoriske åbne standarder i den offentlige sektor. Undersøgelser viser imidlertid, at mange myndigheder ikke i tilstrækkelig grad lever op til denne forpligtelse. Rambøll har på den baggrund lavet en spørgeskemaundersøgelse af 64 myndigheder, gennemført workshops og interviews med en række myndigheder og leverandører, samt analyseret allerede indsamlede data i og webtjek.itst.dk. Det ledelsesmæssige fokus er et af de forhold, der har betydning for, om myndighedens hjemmeside lever op til kravene om god tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser og andre særlige behov. Ledelsens fokus kan finde udtryk i en skriftlig strategi for tilgængelighed eller i prioritering af ressourcer hertil. Mest afgørende for tilgængeligheden er det, at ledelsen har placeret ansvaret for tilgængelighed i organisationen, så en person er forpligtet til at arbejde med, at hjemmesiden lever op til kravene. Ledelsen kan have forskellige motiver til at sætte fokus på webtilgængelighed. Det er af betydning for motivationen i myndighedens weborganisation, at ledelsen har opmærksomhed på, at webtilgængelighed er en del af arbejdet med at gøre hjemmesiden brugervenlig og attraktiv for en meget bred gruppe af borgere. Undersøgelsen viser, at arbejdet med at opnå god webtilgængelighed og brugervenlighed generelt går hånd i hånd hos myndigheder med best practice på området. Google er også blind. Leverandør af hjemmesideløsninger Best practice-myndighederne arbejder meget bevidst med prioritering af ressourcerne, således at indsatsen for god webtilgængelighed er størst, hvor de vurderer, at brugerne får det største udbytte. Også myndighedernes viden om tilgængelighedsstandarder og om, hvordan de omsættes til praktisk arbejde, har betydning for tilgængeligheden på hjemmesiden. Denne viden kan opbygges i samarbejde med brugere med særlige eller leverandører behov. Det har en særlig betydning i forbindelse med anskaffelser af nye it-værktøjer til web, at myndigheden har viden om webtilgængelighed og arbejder sammen med leverandører i hele udviklingsprocessen. 4

5 Det giver et godt resultat, når myndigheden sørger for at teste for tilgængelighed, både i udviklingsprocessen og i forbindelse med aflevering af produktet. Rambøll har på baggrund af myndighedernes arbejde beskrevet nogle medietyper, hvor it-værktøjerne har forskellig betydning og modenhed. Tekst og billeder er en vigtig del af en hjemmeside. Til arbejdet med publicering af dette anvender myndighederne webredigeringssystemer (CMS), og undersøgelsen viser, at leverandørerne kan levere løsninger med CMS, der understøtter arbejdet med tilgængelige hjemmesider. Leverandørerne oplyser, at det kan ske med minimale meromkostninger. Der er desuden it-værktøjer til løbende at kvalitetssikre hjemmesiderne. Anvendelsen af disse sammen med fejlretningsarbejdet kan udføres med en begrænset ressourceindsats. Alle myndigheder publicerer i et vist omfang også PDF-dokumenter på hjemmesiden. It-værktøjerne til dette understøtter ikke god tilgængelighed i samme omfang som for CMS, og det vil kræve en indsats fra både leverandører og myndigheder at øge webtilgængeligheden for PDF-dokumenter. Nogle myndigheder fravælger direkte video på grund af tilgængelighedskravene, og kun en mindre del af myndighederne lægger videoer på deres hjemmesider. Det gøres ofte for at gøre hjemmesiden mere brugervenlig og for at nå målgrupper, hvor tekst er mindre egnet. Videoer lever kun i begrænset omfang op til webtilgængelighedskravene. Selvbetjeningsløsninger anvendes af stort set alle myndigheder, men de lever ikke helt op til tilgængelighedskravene. En række selvbetjeningsløsninger leveres til mange kommuner, og her har den enkelte kommune begrænset gennemslagskraft over for leverandøren i forhold til krav om tilgængelighed. Det betyder, at mange myndigheder må leve med løsningerne, som de er. Undersøgelsen af myndighedernes arbejde med web viser, at best practice-myndighederne har samlet opgaverne med publicering på web på forholdsvis få medarbejdere, der dermed får erfaring og kompetencer. Det betyder også bedre muligheder for at opbygge kompetencer for webtilgængelighed. De myndigheder, der opnår god webtilgængelighed, gennemfører systematiske test af hjemmesidens tilgængelighed som del af en generel test af kvaliteten, f.eks. hver uge. Efter en test rettes der op på de fundne fejl. Denne gentagne proces med test og fejlretning medfører endvidere, at myndigheden opbygger kompetencer, så der kan publiceres med færre fejl. 5

6 Ønsker en organisation god webtilgængelighed, viser undersøgelsen, at organisationen skal være i stand til at sætte fokus på tilgængelighed og placere ansvaret herfor, typisk hos den centrale webredaktør. Den viser videre, at der skal opbygges viden om de konkrete tilgængelighedskrav, og i kombination med løbende test og fejlretning vil myndigheden opnå en positiv udvikling, der vil føre til god tilgængelighed på hjemmesiden. Figur 1 Det gode driftsscenarie Fejlretning Prioritering af tilgængelighed Opfølgning/ læring af målinger Placering af ansvar for ittilgængelighed Løbende test Opbygning af viden om tilgængelighed i organisationen Der er et selvforstærkende samspil mellem elementerne, og det er dette samspil, der øger god webtilgængelighed mere, end det er det enkelte element, der har betydning for resultatet. Rambøll har også søgt svar på størrelsen af omkostningerne til webtilgængelighed. Myndighederne oplever generelt, at arbejdet med webtilgængelighed for tekst og billeder er relativt begrænset. Til gengæld oplever myndighederne større omkostninger og udfordringer med at tilgængeliggøre medietyper som f.eks. PDF-dokumenter og videoer. De samlede omkostninger til webtilgængelighed for myndighederne skønnes at udgøre omkring 1-5 % af de samlede omkostninger til web. 6

7 2 Indledning: Webtilgængelighed i den offentlige sektor Den offentlige sektor arbejder målrettet og ambitiøst med at skabe velfungerende offentlige hjemmesider som led i digitaliseringen af den offentlige sektor. Mængden af information på de offentlige hjemmesider øges, og borgeres og virksomheders muligheder for at betjene sig via digitale medier stiger støt. På trods af en positiv udvikling i digitaliseringen af det offentlige er der ikke i samme grad en tilsvarende positiv udvikling i tilgængeligheden af de digitale services og den digitale information. Siden 1. januar 2008 har offentlige myndigheder i Danmark været forpligtet til, at nye hjemmesideløsninger skal overholde de internationale retningslinjer for tilgængeligt indhold på internettet (WCAG 2 niveau AA) som en del af aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL om obligatoriske åbne standarder i den offentlige sektor. Undersøgelser af offentlige hjemmesiders tilgængelighed gennemført i henholdsvis 2008 og 2010 viser, at der er nogle offentlige myndigheder, der både har høj kvalitet og god tilgængelighed på deres hjemmesider. Undersøgelserne viser også, at mere end 50 % af de screenede hjemmesider ikke i tilstrækkelig grad overholder de internationale retningslinjer, og at de har mangelfuld eller dårlig tilgængelighed. Et af de vigtigste formål med digitaliseringen af den offentlige sektor er, at borgere og virksomheder får flere og bedre muligheder for at betjene sig selv via digitale medier. En forudsætning herfor er, at de digitale services og den digitale information er tilgængelig for danske borgere og virksomheder. Ifølge betyder it-tilgængelighed, at hjemmesider og it-systemer er designet på en sådan måde, at der tages hensyn til alle brugergrupper, eksempelvis ved at de hjælpemidler, en del personer med funktionsnedsættelser er afhængige af, fungerer sammen med hjemmesiden eller it-systemet. I denne analyse anvendes begrebet webtilgængelighed om it-tilgængelighed på hjemmesider. Webtilgængelighed handler om at sikre, at hjemmesider kan bruges af flest mulige i flest mulige situationer, herunder af brugere med funktionsnedsættelser ved hjælp af kompenserende hjælpemidler. Webtilgængeligheden stiller derfor krav til måden, hvorpå de offentlige myndigheder driver og udvikler deres hjemmesider. Webtilgængelighed er i denne analyse operationaliseret som overholdelse af de internationale retningslinjer for tilgængeligt indhold på internettet, WCAG. 7

8 3 Metode: Analyse af offentlige myndigheders arbejde med webtilgængelighed IT- og Telestyrelsen har bedt Rambøll om at undersøge en række forhold angående offentlige myndigheders arbejde med webtilgængelighed. Undersøgelsen ser på offentlige organisationers forudsætninger (viden og it-værktøjer), praksis, effekt og ressourceforbrug i forbindelse med organisationernes forankring og organisering af arbejdet med webtilgængelighed. Sigtet er at kunne identificere gode scenarier og eksempler på arbejdet med webtilgængelighed ved at anskueliggøre, hvad der karakteriserer de organisationer, der sikrer god webtilgængelighed. Desuden vil undersøgelsen belyse, hvilke forudsætninger og eventuelle barrierer og udfordringer der påvirker tilgængelighedsarbejdet i den offentlige sektor. Analysen behandler forskellige scenarier og skal i sidste ende kaste lys over, hvordan arbejdet med webtilgængelighed udføres bedst muligt, og hvilke forudsætninger der skal være til stede hos de enkelte myndigheder. Som del heraf analyseres det også, hvorvidt de rette kompetencer og værktøjer er til stede hos de offentlige myndigheder. For at løse denne opgave har Rambøll undersøgt, hvilke metoder myndighederne benytter for at fremme webtilgængeligheden på deres hjemmesider, og hvordan de organiserer arbejdet med dette. Formålet med rapporten er altså at give offentlige myndigheder et nuanceret billede af den offentlige sektors arbejde med webtilgængelighed, og derved give den offentlige sektor en række redskaber til at forbedre webtilgængeligheden på deres hjemmesider. 3.1 Økosystemet Webarbejdet hos offentlige myndigheder er påvirket af forskellige både menneskelige og teknologiske faktorer. I forbindelse med indkøb og udvikling af nye digitale løsninger til hjemmesider spiller myndighedernes kompetencer og prioriteringer sammen med leverandørernes viden og sammen med it-værktøjernes tekniske kunnen. It-værktøjer er de it-systemer, der understøtter arbejdet med hjemmesider. Eksempler er webredigeringssystemer (content management systemer/cms), systemer til test af it-tilgængelighed og systemer til konvertering af tekstbehandlingsdokumenter til PDF. I forbindelse med den daglige drift hos en offentlig organisation er webtilgængelighed påvirket af de medarbejdere, der dagligt arbejder med indhold, funktioner og design af hjemmesiden. Hvilke kompetencer og hvilken viden har medarbejderne? Hvilke politikker er der i myndigheden, og hvordan prioriteres, organiseres og styres webløsninger fra topledelsen. Hvilke muligheder og barrierer er der i de forskellige it-værktøjer og løsninger, myndigheden råder over, og i de værktøjer, der er på markedet i det hele taget? Understøttes tilgængelighed af webredigeringssystemer på markedet, og har leverandørerne viden og kompetence til at tilrette dem med fokus på tilgængelighed? 8

9 Hjemmesidens webtilgængelighed er derfor ikke kun afhængig af myndighedens ledelse og medarbejdere. En hjemmesides webtilgængelighed er i høj grad påvirket af, hvilke teknologiske løsninger og muligheder der eksisterer og leveres på markedet. Derfor har leverandører af teknologiske løsninger og værktøjer også betydning for tilgængeligheden på de offentlige hjemmesider. Der er en række faktorer, der i samspil har betydning for hjemmesidens webtilgængelighed. Dette samspil betragtes som et økosystem, der består af myndighedens øverste ledelse, myndighedens produktion af hjemmesiden samt af leverandører af forskellige it-værktøjer. Økosystemet er afbilledet i nedenstående figur. Figur 2 Økosystemet Med udgangspunkt i denne helhedsforståelse af den offentlige sektors webtilgængelighed, belyser undersøgelsen, hvordan de forskellige faktorer spiller sammen hos myndigheder, der har henholdsvis god og dårlig webtilgængelighed. 3.2 Analysestrategi og indsamling af data Analysen bygger dels på data fra eksisterende undersøgelser, dels på data indsamlet til analysen. De eksisterende undersøgelser er IT- og Telestyrelsens Bedst på Nettet (www.bpn.dk) og Webtjek (webtjek.itst.dk). I 2010 omfattede Bedst på Nettet 280 og Webtjek 226 hjemmesider. Heraf indgik de samme 175 hjemmesider i begge undersøgelser. 9

10 Til brug i analysen blev der gennemført en survey med spørgeskemaer om arbejdet med ittilgængelighed på hjemmesider til cirka 100 myndigheder, hvoraf 64 svarede. Desuden er der gennemført workshops med 10 myndigheder samt et telefoninterview med en myndighed. Myndighederne er udvalgt, så de omfatter forskellige myndighedstyper og -størrelser og med forskellig praksis på webområdet. Myndighederne blev spurgt om deres arbejde med web og webtilgængelighed. Endelig er der gennemført 14 interviews på leverandørsiden. Den omfatter webbureauer, udviklere af webløsninger, leverandører af selvbetjeningsløsninger og leverandører af webtilgængelighedsløsninger. De adspurgte i undersøgelsen er lovet anonymitet, og der er derfor ikke oplysninger i rapporten om kilder til de enkelte udsagn. 3.3 Best practice for webtilgængelighed Webtilgængelighed bruges i denne analyse som udtryk for hjemmesiders it-tilgængelighed, operationaliseret som overholdelse af de internationale retningslinjer for tilgængeligt indhold på internettet, WCAG. Webtilgængelighed vurderes i rapporten i forhold til det klassiske websted, til forskellige dokumentformater, f.eks. PDF, og til video og sociale medier. Som mål for myndighedernes efterlevelse af kravene om tilgængelighed har Rambøll anvendt IT- og Telestyrelsens kortlægning af tilgængelighed 2010 (webtjek.itst.dk). Denne undersøgelse omfatter både en kvantitativ og en kvalitativ vurdering af 226 offentlige hjemmesider. Den kvantitative vurdering er foretaget som en vurdering af, hvorvidt de enkelte hjemmesider overholder de 38 succeskriterier fra WCAG 2.0 (Web Content Accessibility Guidelines), niveau AA fra World Wide Web Consortium (W3C) samt to ekstra krav vedrørende validering af HTML-kode og CSSkode, specificeret af IT- og Telestyrelsen. Den kvalitative vurdering søger at give et mere praktisk billede af brugeres oplevelse af tilgængeligheden. Dette gøres ved at vurdere alvorsgraden af de identificerede fejl, og det vurderes endvidere, hvor udbredt problemet er: Er det et enkeltstående problem, et sjældent tilfælde (en smutter ), er det et hyppigt problem, eller er det et generelt problem? Rambøll har valgt at anvende den kvalitative vurdering som grundlag for opdelingen af myndigheder i best practice og worst practice, således at best practice omfatter myndigheder med den kvalitative bedømmelse god og jævn, mens worst practice omfatter bedømmelserne mangelfuld og dårlig. 10

11 4 Ledelse 4.1 Overblik over kapitlets pointer Analysen viser, at de myndigheder, hvis ledelse har fokus på at sikre god webtilgængelighed, har bedre tilgængelighed på hjemmesiden. Ledelsens prioritering kommer til udtryk enten i en skriftlig tilgængelighedspolitik eller mere uformelt og som minimum ved, at ledelsen placerer ansvaret for tilgængelighed. Myndigheder, der har en klar placering af ansvaret for at sikre god tilgængelighed på deres hjemmesider, opnår bedre webtilgængelighed. Det afgørende er, at der er en eller flere medarbejdere, der sikrer, at tilgængelighedsarbejdet udføres. Best practice-myndighederne er opmærksomme på, hvordan god tilgængelighed kan skabe værdi for en bredere gruppe end målgruppen med funktionsnedsættelser. Disse myndigheders arbejde med at sikre generel god webkommunikation og brugervenlighed, herunder at optimere søgemaskiners hits på myndighedens hjemmeside, fremmer prioriteringen af god webtilgængelighed. De offentlige organisationer, der har god webtilgængelighed, foretager bevidste prioriteringer i deres tilgængelighedsindsats, baseret på forholdet mellem omkostninger og værdi for hjemmesidens brugere. 4.2 Ledelsesfokus og politikker Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun knap hver fjerde af de spurgte myndigheder har en skriftlig it-tilgængelighedspolitik for hjemmesiden. Yderligere har cirka en fjerdedel en ikke-skriftlig politik, f.eks. i form af mundtlige ledelseserklæringer. Det er altså kun omkring halvdelen af de adspurgte myndigheder i spørgeskemaundersøgelsen, der har en it-tilgængelighedspolitik, som det fremgår af nedenstående figur. 11

12 Figur 3 Har myndigheden en it-tilgængelighedspolitik? 6% 23% Ja Har en ikke-skriftlig politik 44% Nej Ved ikke 27% Kilde: Survey En tilgængelighedspolitik vil typisk beskrive organisationens prioriteringer i relation til hjemmesidens webtilgængelighed. En tilgængelighedspolitik kan også indeholde konkrete mål for tilgængeligheden på hjemmesiden samt en specificering af, hvem der er ansvarlig for at indfri målene i webtilgængelighedspolitikken. I nedenstående tabel er spørgeskemaundersøgelsen sammenholdt med data fra Webtjek Tabellen viser, at de myndigheder, der har god tilgængelighed, alle har en skriftlig webtilgængelighedspolitik. For de øvrige tre kategorier er der ingen signifikant forskel. Tabel 1 Har myndigheden en skriftligt formuleret it-tilgængelighedspolitik? Har I en skriftligt formuleret it-tilgængelighedspolitik? Tilgængelighed i Webtjek Ja Nej Vi har en ikke-skriftlig politik Total God 100 % 0 % 0 % 100 % Jævn 20 % 65 % 15 % 100 % Mangelfuld 30 % 65 % 5 % 100 % Dårlig 33 % 67 % 0 % 100 % Kilde: Survey og Webtjek 12

13 Stort set alle best practice-myndigheder har ledelser, der har fokus på webtilgængelighed, hvilket kommer til udtryk på flere forskellige måder. Ledelsen har haft meget stor bevågenhed på tilgængelighed, og det hænger sammen med myndighedens arbejdsopgaver historisk set Ledelsen sætter dedikerede ressourcer af til ittilgængelighed. Kommunikationschef hos statslig myndighed Ud over strategiske beslutninger kan ledelsens fokus på webtilgængelighed give sig udtryk i ledelsens prioritering af ressourcer til indkøb, uddannelse af personale og til løbende engagement og støtte til arbejdet. De interviewede giver udtryk for, at det ledelsesmæssige engagement kan komme fra forskellige ledelseslag, både fra weborganisationens ledelse og fra topledelsen. Ser man på forholdet mellem skriftlige og ikke-skriftlige tilgængelighedspolitikker for webområdet, viser det sig, at der ikke er nogen forskel på best og worst practice i forhold til, om der er en webtilgængelighedspolitik. Figur 4 Har myndigheden en skriftlig eller uformel it-tilgængelighedspolitik? Worst practice 52% 45% 3% Best practice 48% 42% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Skriftlig eller uformel politik Ingen politik ved ikke Kilde: Survey og Webtjek Undersøgelsen viser, at det ikke er afgørende, om politikken er skriftlig. En række samtaler med både best og worst practice-myndigheder viser, at nogle worst practice-myndigheder har en skriftlig webtilgængelighedspolitik, mens nogle af best practice-myndighederne ikke har nedskrevne tilgængelighedspolitikker. Det er således ikke kommunikationsformen, der har betydning, men om politikkerne er implementeret i organisationen. 13

14 4.3 Ansvarsplacering Det er placering af ansvar, der viser den tydeligste forskel på best og worst practice. Undersøgelsen viser, at myndigheder med en eller flere medarbejdere, der har fået tildelt eller selv har påtaget sig ansvaret for at sikre god tilgængelighed på hjemmesiden, generelt har god webtilgængelighed. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der en langt større andel af worst practice-myndighederne, der ikke har placeret et ansvar end best practice-myndighederne. Figur 5 Ansvar ikke placeret Worst practice Ansvar ikke placeret Best practice Ansvar ikke placeret 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Survey og Webtjek Ansvar for webtilgængelighed omfatter at identificere og forstå retningslinjer på området og arbejde målrettet på, at myndighedens hjemmeside lever op hertil. Spørgeskemaundersøgelsen viser, som det fremgår af nedenstående tabel, at der blandt de 62 besvarelser på spørgsmålet om ansvarsplacering er hele 19 %, der ikke har placeret ansvaret for tilgængelighedsarbejdet. Det betyder, at der for cirka en femtedel af de adspurgte myndigheder kunne være et væsentligt forbedringspotentiale ved at placere ansvaret for webtilgængelighed. 14

15 Tabel 2 Placering af ansvar Respondenter Procent Ansvaret ligger hos en person 6 10 % Ansvaret ligger hos en afdeling % Ansvaret ligger hos forskellige personer i en afdeling 4 7 % Ansvaret ligger hos forskellige personer i forskellige % afdelinger Der er ikke nogen bestemt person eller afdeling, der har % ansvaret Ved ikke 4 7 % I alt % Kilde: Survey Dialogen med myndigheder viser samme tendens: De myndigheder, der har mangelfuld eller decideret dårlig tilgængelighed, har typisk ikke specificeret ansvaret for webtilgængeligheden på hjemmesiden. Der er typisk udpeget en eller flere medarbejdere, der har ansvar for hjemmesidens drift, kvalitet og udvikling, men webtilgængelighed er ikke en specifik del af deres ansvarsområde. Omvendt har de besøgte best practice-myndigheder typisk en ledelse, der har identificeret behovet for webtilgængelighed og har placeret ansvaret herfor hos en eller flere medarbejdere. Der er også nogle best practice-myndigheder, hvis ledelse ikke har placeret ansvaret for god webtilgængelighed. Disse myndigheder er kendetegnet ved, at deres medarbejdere på eget initiativ har påtaget sig ansvaret for at sikre god tilgængelighed på hjemmesiden. Det afgørende er, at der er medarbejdere i organisationen, der har til opgave at skabe god webtilgængelighed. Prioriterer ledelsen i en offentlig organisation at have god webtilgængelighed, er det ifølge undersøgelsen afgørende, at ansvaret for webtilgængelighed er placeret i deres organisation. Det står klart, at arbejdet med at skabe god webtilgængelighed i flere tilfælde hviler på engagerede medarbejdere, der af forskellige årsager er ildsjæle på området og bidrager til, at myndigheden opnår bedre resultater. Undersøgelsen viser, at det er en klar hjælp for medarbejderne hos best practicemyndighederne, at ledelsen støtter op om webtilgængelighedsarbejdet. Omvendt viser undersøgelsen også, at medarbejdere, der ønsker at fremme webtilgængeligheden hos myndigheder, der har dårlig tilgængelighed, oplever, at manglende fokus og støtte fra ledelsen er en barriere for tilgængelighedsarbejdet. 15

16 4.4 Incitamenter for at fremme god webtilgængelighed Dialogen med myndighederne viser også, at ledelsens prioritering kan have forskellige bevæggrunde. Ledelsens fokus på tilgængelighed skyldes hos nogle myndigheder primært et ligebehandlingshensyn, nemlig at alle borgere principielt bør have adgang til myndighedens digitale løsninger og information. Andre myndigheder har i højere grad fokus på konkurrenceelementet i Bedst på Nettet, og deres tilgængelighedsindsats i webarbejdet motiveres i højere grad af at være blandt de organisationer, der har den bedste webtilgængelighed. I nogle tilfælde motiveres ledelsen af henvendelser fra handicaporganisationer, ansatte med funktionsnedsættelser eller anden konkret kendskab til persongrupper med funktionsnedsættelser. I andre tilfælde er det en eller flere webansvarlige, der gør ledelsen opmærksom på vigtigheden af at nå en bred målgruppe, imødekomme en specifik målgruppe eller leve op til WCAG-kravene Google er også blind Flere af best practice-myndighederne fortæller, at de motiverer webredaktører og lokalredaktører til at skrive tekst til figurer, billeder o.l. ved at argumentere for, at søgemaskiner identificerer ord (og ikke billeder). Dette optimerer søgefunktionen på organisationens egen hjemmeside såvel som eksterne søgemaskiners hits på hjemmesiden. En af de interviewede fortæller, at argumentet formuleres ved, at Google også er blind. For at webredaktørernes materiale kan findes via søgemaskiner som f.eks. Google, skal billeder og videoer have tekstforklaringer. Hvordan henter professionelle sagsbehandler viden på nettet? De begynder på Google, og så vælger de sider, der har flest besøgende, da de fremstår med størst autoritet. Webmaster hos statslig myndighed Dette understreger opfattelsen af, at WCAG-kravene ikke udelukkende imødekommer brugere med funktionsnedsættelser og andre brugere med særlige behov, men at det øger værdien for en bred brugergruppe Webtilgængelighed imødekommer forskellige behov Best practice-myndighederne anser i høj grad webtilgængelighed som god it-praksis, hvorimod de myndigheder, der har dårlig webtilgængelighed, snarere ser tilgængelighed som noget, der kun imødekommer en begrænset gruppe af brugerne. Som det fremgår af figuren herunder, viser spørgeskemaundersøgelsen myndighedernes vurdering af, hvor mange i hjemmesidens målgruppe, der får gavn af, at hjemmesiden er tilgængelig. 32 % af myndighederne vurderer, at mindre end 5 % af målgruppen får gavn af tilgængelighed, og 33 % vurderer, at mellem 5 og 15 % får gavn heraf. 16

17 Figur 6 Hvor stor en andel af målgruppen får gavn af it-tilgængelighed? 16% 5% 14% 32% 0-5% 5-15% 35-55% 55-75% >75% 33% Kilde: Survey 4.5 Prioritering af indsatsen Best practice-myndighederne træffer nogle bevidste valg i forbindelse med webtilgængelighed. De vurderer ressourceindsatsen ved at gøre en løsning tilgængelig i forhold til brugernes interesse i løsningen og beslutter på baggrund heraf behovet for god webtilgængelighed. Disse organisationer prioriterer indsatsen med fokus på antallet af brugere, der anvender den digitale information og de digitale løsninger. Det betyder, at der er udvalgte områder på nogle af best practice-myndighedernes hjemmesider, der ikke har god tilgængelighed. Det kan f.eks. være materiale som pressemeddelelser, hvor der er krav om høj aktualitet og med kort levetid. Tilsvarende gælder for websteder, der retter sig mod udvalgte målgrupper, eksempelvis medarbejdere i byggebranchen eller sagsbehandlere i bestemte forvaltninger. Hvis best practice-myndighederne vurderer, at det er relativt få brugere, der får gavn af god webtilgængelighed i forhold til, hvor mange brugere, der kan imødekommes ved at investere ressourcerne andetsteds, prioriterer myndighederne f.eks. at bruge ressourcer på flere digitale løsninger i stedet for at øge webtilgængeligheden på de eksisterende. I modsætning hertil står myndigheder med dårlig webtilgængelighed. Undersøgelsen viser, at disse organisationer ikke prioriterer deres tilgængelighedsindsats, og at de ikke arbejder målrettet med webtilgængelighed. Årsagen er typisk manglende viden om WCAG-kravene, og resultatet er dårlig tilgængelighed. 17

18 Nogle af de undersøgte myndigheder ønsker at nå udvalgte målgrupper med løsninger som f.eks. video og chat. Video bruges af nogle myndigheder til at nå målgrupper, der har vanskeligt ved tekst, og chat vælges af en myndighed for at nå en vigtig målgruppe. Disse medietyper lever sjældent op til tilgængelighedskravene, uanset om der er tale om best eller worst practice-myndigheder. I nogle tilfælde skyldes den manglende webtilgængelighed manglende viden. I andre tilfælde er der sket en bevidst prioritering af ressourcerne, idet myndigheden har vurderet, at det vil være for dyrt at efterleve WCAG-kravene. Myndighedernes arbejde med målgruppens behov peger derfor i flere retninger. På den ene side kan manglende webtilgængelighed på specifikke områder skyldes en bevidst prioritering af webindsatsen, som er foretaget på et oplyst grundlag om brugergruppen og WCAG-kravenes målgruppe. På den anden side kan manglende tilgængelighed skyldes, at webtilgængelige løsninger fravælges på grund af manglende viden om webtilgængelighed, hvor mere viden kunne have ført til bedre tilgængelighed uden væsentlige omkostninger. 18

19 5 Viden om webtilgængelighed 5.1 Overblik over kapitlets pointer Analysen viser, at forståelse af og kendskab til retningslinjerne for webtilgængelighed er en af forudsætningerne for at have god tilgængelighed på hjemmesiden. Myndigheder med god webtilgængelighed kan omsætte kendskab til WCAG-kravene, når de anskaffer og ibrugtager nye it-værktøjer. Anskaffelse af gode it-værktøjer fremmes af et godt samspil mellem myndigheder og leverandører, der begge har kompetencer i forhold til webtilgængelighed. Myndigheder med god tilgængelighed sikrer løbende, at nye webmedarbejdere oplæres i, hvordan de skal producere og publicere digitalt indhold og løsninger for at opnå bedst mulig webtilgængelighed. 5.2 Kendskab til WCAG Det er afgørende for webtilgængeligheden på en hjemmeside, at organisationen har forståelse af og kendskab til de gældende retningslinjer på området. Best practice-myndighederne har en eller flere medarbejdere, der har kendskab til og forståelse af de internationale retningslinjer for webtilgængelighed, og som kan omsætte dem til praksis. De myndigheder, der har mangelfuld eller dårlig tilgængelighed på hjemmesiden, har ofte ikke kendskab til WCAG-retningslinjerne. Disse myndigheder forstår begrebet tilgængelighed primært som et kommunikations- og formidlingsspørgsmål for majoriteten af brugere, altså brugere uden funktionsnedsættelser eller andre særlige behov. Et eksempel kan være, at en myndighed ser på lixtallet som en del af, hvad de ser som tilgængeliggørelse af hjemmesidens indhold. I den offentlige sektor er der altså et forskelligartet billede af, hvad begrebet tilgængelighed dækker. 5.3 God webtilgængelighed går hånd i hånd med god kvalitet på hjemmesiden Hos best practice-myndighederne ses webtilgængelighedskravene i høj grad som en integreret del af kommunikationsarbejdet. Integrering af webtilgængelighed i almindelig god webpraksis øger medarbejdernes motivation til at arbejde med tilgængelighed og øger dermed også tilgængeligheden på hjemmesiden. Overholdelse af WCAG-kravene er god praksis der er en bred del af kernemålgruppen, der imødekommes. Sitemanager hos offentlig institution I de organisationer, hvor ansvaret for at sikre god webtilgængelighed på hjemmesiden er placeret hos bestemte personer, er det typisk placeret hos medarbejdere med en kommunikationsfaglig baggrund. Undersøgelsen viser, at en del af de kommunikationsfaglige webmedarbejdere i den offentlige sektor 19

20 oplever, at WCAG-kravene er svære at forstå og omsætte i praksis, da størstedelen af WCAG-kravene er teknisk orienterede. Hos best practice-myndigheder indgår de kommunikationsfaglige medarbejdere i et tæt samarbejde med mere teknisk faglige medarbejdere eller leverandører om at sikre god webtilgængelighed. De teknisk faglige medarbejdere har en dybere forståelse af bl.a. programmering og kodning og kan bidrage til, at tilgængelighedsarbejdet lettes. Mange af de interviewede myndigheder arbejder målrettet med kvaliteten på hjemmesiden. Bruges screeningen i Bedst på Nettet som mål for hjemmesidernes kvalitet, er der en klar sammenhæng, hvor kvalitet og it-tilgængelighed hænger sammen. Brugernes vurdering af hjemmesiderne er stort set den samme uanset it-tilgængelighed. At myndigheder med dårlig tilgængelighed vurderer sig selv højt bekræfter derimod, at manglende viden er en faktor i arbejdet med webtilgængelighed. Tabel 3 Sammenhæng mellem Bedst på Nettet og it-tilgængelighedsmålingen i Webtjek Bedst på Nettet, point Tilgængelighed i Webtjek Samlet Brugervurdering Selvevaluering Screening God Jævn Mangelfuld Dårlig Kilde: Bedst på Nettet og Webtjek Best practice-myndighederne arbejder med hjemmesidens kvalitet generelt og it-tilgængelighed i sammenhæng, og de giver udtryk for, at tilgængelighedskravene bidrager til at give bedre hjemmesider for alle. 20

Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling

Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Projektplan Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Opstart Konceptudvikling

Læs mere

Vedlagt er rapport med kortlægningens hovedkonklusioner samt bud på tiltag til fremme af it-tilgængeligheden.

Vedlagt er rapport med kortlægningens hovedkonklusioner samt bud på tiltag til fremme af it-tilgængeligheden. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 75 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive)

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive) På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive) Agenda Indledning og velkomst Tilgængelighed på SharePoint for internet, introduktion Bedre borgerkommunikation.

Læs mere

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER VEJLEDNING Vejledning til tilgængelighedstest Digitaliseringsstyrelsen 2012 Design: www.kopilot.dk 1 Før du tester tilgængelighed på hjemmesider Det er ofte

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

1. Introduktion. Region Midtjyllands strategi for hjemmesider og intranet. Regionens strategi for hjemmesider og intranet har som formål at

1. Introduktion. Region Midtjyllands strategi for hjemmesider og intranet. Regionens strategi for hjemmesider og intranet har som formål at Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 KoncernKommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands strategi for hjemmesider og intranet

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014

Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014 Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014 1. Indledning I henhold til Statens Arkivers rammeaftale med Kulturministeriet skal der i

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Handleplan Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Indhold 1. Indledning... 2 2. Pressestrategi... 2 2.1. Effektivisering af arbejdsgang omkring pressemeddelelser... 2 2.2. Synlighed uden for kommunegrænsen...

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ADMINISTRATION

PRAKTIKPLAN FOR ADMINISTRATION PRAKTIKPLAN FOR ADMINISTRATION AFTALEPERIODE: VIRKSOMHED: ELEV: UDDANNELSESANSVARLIG: God uddannelse kræver planlægning. Et veltilrettelagt uddannelsesforløb er et vigtigt grundlag, som er med til at sikre,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Principper for organisering af kommunernes web-arbejde

Principper for organisering af kommunernes web-arbejde Principper for organisering af kommunernes web-arbejde Opsamling på KL-workshop afholdt i marts 2013 Indhold Indledning - Organisering af web-arbejdet i kommunen... 3 Udfordringen... 3 Hvilken rolle spiller

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Version 1.2

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk Praktiske oplysninger for ledige: Udfyld tilmeldingsskemaet "AR 45", som du finder under Tilbud til ledige / Links. Vigtigt at du læser vejledningen på side 3 i tilmeldingsskemaet. 1. Medbring skemaet

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Nordsjællands Landskabsservice

Nordsjællands Landskabsservice Nordsjællands Landskabsservice Bekræftelse på udvikling af Typo3 hjemmeside med Ekstranet Dato: 22. Januar 2009 Udarbejdet af Bo Nørgaard, Projektleder Scan Designs A/S Esromgade 15 2200 Kbh. N CVR-nr.:

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014 Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014 Hvad vil vi gerne dele med jer i dag? Kort om os Erhvervsstyrelsen, brugervenlighed og VIRK v. Hanne Vestergaard

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER

GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION TIL TEST LINKS Medarbejderen som eksperten Automatiserede

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

BUSINESS TECHNOLOGY: STRATEGI, TRENDS OG ERFARINGER IT I PRAKSIS 2013 I OVERSKRIFTER:

BUSINESS TECHNOLOGY: STRATEGI, TRENDS OG ERFARINGER IT I PRAKSIS 2013 I OVERSKRIFTER: PRESSEMEDDELELSE RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OG DANSK IT BUSINESS TECHNOLOGY: STRATEGI, TRENDS OG ERFARINGER IT I PRAKSIS 2013 I OVERSKRIFTER: Borgernes digitale begejstring daler Borgerinddragelse afgørende

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere