Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult)
|
|
- Jørgen Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) En redegørelse er en sammenfatning af hovedideerne i en ikke-litterær tekst. Når man skal redegøre, gælder det altså om at kunne adskille væsentligt fra uvæsentligt. I det følgende får du en metode til at skrive gode redegørelser med udgangspunkt i tekstens mikromakrostrukturer. Mikro-makro strukturer Mikrostrukturen Mikrostrukturen i en tekst er indholdet i de enkelte sætninger. Man kan også sige, at mikrostrukturen er lig med betydningen af de enkelte ord og sætninger. Så når man arbejder med mikrostrukturen, arbejder man med tekstens lokale informationer. Tilegnelse af mikrostrukturen Når du tilegner dig mikrostrukturen, læser du teksten lineært, dvs. fra ord til ord, fra sætning til sætning med fokus på det, der står i de enkelte sætninger. Makrostrukturer Makrostrukturer er de mest overordnede udsagn i en tekst. De udgør tilsammen tekstens hovedindhold. Makrostrukturer er ordnet omkring tekstens hovedemne og foldes ud henover tekstens forskellige dele og i de enkelte udsagn. Når man taler om makrostrukturer og ikke makrostrukturen, er det fordi, der er flere lag af generelle udsagn i en tekst noget er mere overordnet end andet. Af samme grund er makrostrukturer ordnet hierarkisk i forhold til hinanden med det mest overordnede udsagn øverst i hierarkiet. Når man taler om den røde tråd i en tekst, taler man faktisk om tekstens øverste makrostruktur den som rummer tekstens mest overordnede ide, og som skaber fokus og sammenhæng i teksten som helhed. Makrostrukturer gemmer sig i mikrostrukturen Den måde en tekst er sat op på følger mikrostrukturen. Det ene udsagn følger det andet i en lineær struktur som perler på en snor. Og netop denne lineære struktur gør det vanskeligt umiddelbart at se de hierarkisk ordnede makrostrukturer. Man kan altså ikke umiddelbart se, hvilke af udsagnene, der er overordnede. Makrostrukturer udledes af mikrostrukturen Man finder frem til tekstens makrostrukturer ved at arbejde med teksten på et helhedsplan. Man må undersøge, hvordan tekstens enkeltdele er ordnet i forhold til hinanden, så de samlet set danner en sammenhængende hierarkisk struktur. At forstå en tekst og de vigtigste pointer i den bliver derfor også en 19
2 aktiv, dynamisk proces, hvor tekstens forskellige dele må holdes op imod hinanden og relateres til hinanden. Makrostrukturernes hierarkiske orden Makrostrukturer ordnes i forhold til hinanden således: Niveau 1: Her finder man tekstens mest overordnede udsagn. Dette udsagn kaldes også for tekstens hovedide eller kontrollerende ide. Det er det udsagn, der udgør tekstens røde tråd. Man kan også sige, at niveau 1 udsagnet er det mest generelle udsagn i teksten. Niveau 2: Her finder man de udsagn, der er direkte underordnet niveau 1 udsagnet. Disse ideer er stadigvæk generelle, men ikke helt så generelle og abstrakte som niveau 1 udsagnet. Der kommer lidt mere specifikation med i forhold til niveau 1 ideen. Der kan være flere forskellige udsagn på dette niveau. Niveau 3: Her finder man de udsagn, der umiddelbart støtter eller udfolder udsagnene på niveau 2. Disse udsagn er således underordnet niveau 2 udsagn, men overordnet niveau 4 udsagn. Endvidere er de kun indirekte forbundet til niveau 1 udsagnet. Udsagnene på dette niveau når således yderligere et trin ned på generalitetsstigen. Nu bliver formuleringerne altså mindre generelle og mere specifikke end niveau 2 ideerne. osv. osv. Måder at signalere tekstens øverste makrostrukturer på Der er her tale om nogle generelle tendenser. Man kan godt finde eksempler på tekster, der ikke tydeligt signalerer tekstens hovedide i fx overskriften. Ligesom man kan finde eksempler på tekster, hvor signalet, fx en afsnitoverskrift ikke er rammende i forhold til hovedudsagnet i den pågældende tekstdel. Man vil også kunne finde eksempler på tekster, hvor kun nogle få af de nedenstående tendenser kan genfindes. Tekstens globale struktur Tekstens lokale struktur Sætningen Ordstof Niveau 1 Titel/overskrift, evt. underoverskrifter indledningen og/eller afslutningen. Ofte varieret gentagelse. I nogle tekster er der en indledningsvis optakt til Niveau 1 ideer er ofte udtrykt i en kort og stram sætning måske to. Gentagelse af et eller flere af hovedideens buzzwords. Brug af ord der signalerer, at noget er overordnet, fx hovedformålet, det væsentligste etc., det skal være min påstand, at, det er min klare opfattelse, at.. 20
3 hovedideen, som så forhales til først i tekstens 2. del. Generelle formuleringer. Højt abstraktionsniveau. Niveau 2 Niveau 3 Ligger normalt i tekstens midterdel eller krop. Kan dog også ligge først i teksten som en optakt til hovedideen. Ligger normalt i tekstens midterdel før eller efter niveau 2 ideerne. Afsnitoverskrifter og emnesætninger, der normalt står først eller sidst i et afsnit. Ofte udtrykt i korte sætninger, måske med en enkelt ledsætning. Kan være udtryk i længere og mere komplekse sætninger med en eller flere ledsætninger. Generelle formuleringer, dog mindre generelle og mere specifikke end niveau 1 ideer. Mindre generelle og mere specifikke end niveau 2. Kan fx rumme forklaringer, uddybninger, eksempler, konkretiseringer, detaljer. Eksempel på mikro-makroanalyse: Teksten nedenfor er en tekst, som den stod skrevet i JP d. 20. september Her kan man ikke umiddelbart se tekstens makrostrukturer. Synd for de konservative af Peter Møller Nielsen Hvor er det dog synd for De Konservative. Først et forsmædeligt valgnederlag for partiet, der blev straffet af vælgerne for at føre borgerlig politik med et menneskeligt ansigt. For at føje spot til skade må tre navngivne og enkelte unavngivne konservative nu finde sig i at blive rost af en af tidens elitære smædeskribenter, Katrine Winkel Holm. JP s faste klummeskribent får virkelig luft for al sin glade i den underlige sindsstemning, der følger et politisk nederlag (JP 17/9). KWH griller den kommende statsminister med udsagn om Helle Thornings maskinelle udstråling og floskuløse sprog. Enhedslistens Johanne Schmidt- Nielsen får påskrevet sin lillepigecharme, der har ført et parti med terrorsympatier frem til sejr. Det Radikale Venstre reduceres til halalhippier. Hvor er de saglige argumenter, som KWH og ligesindede altid efterlyser hos politiske modstandere? 21
4 Værst af alt er dog KWH s ros til Naser Khader, Brian Mikkelsen, Per Stig Møller og andre sympatiske K-medlemmer. Det må føles som et tungt åg for de forvejen hårdt plagede konservative at bære et skulderklap fra en så tvivlsom kilde. Nedenfor ser du teksten igen, men denne gang med angivelse af tekstens makroniveauer. Hvert makroniveau har en bestemt farve, og hvor meget en bestemt tekstdel rykkes ind eller ud afhænger af, hvor mange niveauer den rykker op eller ned i makrostrukturen. Udsagn på det øverste niveau står med rødt, udsagn på det 2. niveau står med grønt og udsagn på det 3. niveau står med blåt. Læg mærke til at niveau 1 udsagnet (den med rødt) optræder i overskriften, først i det første afsnit og igen til sidst, men i forskellige varianter. Synd for de konservative 1. Hvor er det dog synd for De Konservative. 2 Først et forsmædeligt valgnederlag for partiet, der blev straffet af vælgerne for at føre borgerlig politik med et menneskeligt ansigt. 3. For at føje spot til skade må tre navngivne og enkelte unavngivne konservative nu finde sig i at blive rost af en af tidens elitære smædeskribenter, Katrine Winkel Holm. 4 JP s faste klummeskribent får virkelig luft for al sin galde i den underlige sindsstemning, der følger et politisk nederlag (JP 17/9). 5 KWH griller den kommende statsminister med udsagn om Helle Thornings maskinelle udstråling og floskuløse sprog. 6. Enhedslistens Johanne Schmidt- Nielsen får påskrevet sin lillepigecharme, der har ført et parti med terrorsympatier frem til sejr. 7. Det Radikale Venstre reduceres til halalhippier. 8. Hvor er de saglige argumenter, som KWH og ligesindede altid efterlyser hos politiske modstandere? 9 Værst af alt er dog KWH s ros til Naser Khader, Brian Mikkelsen, Per Stig Møller og andre sympatiske K-medlemmer. 10. Det må føles som et tungt åg for de forvejen hårdt plagede konservative at bære et skulderklap fra en så tvivlsom kilde. I et trappediagram kunne makrostrukturerne afbilledes således: Kommentar [BI1]: Mest generelle ide + kort sætning + buzzword. Højt abstraktionsniveau. Kommentar [BI2]: lidt længere sætninger og lidt mere specifik: hvorfor det er synd. Kommentar [BI3]: mere specifik omkring smædeskribent Kommentar [BI4]: den mest specifikke/konkrete del i teksten: Hvad der siges om modstanderne. Kommentar [BI5]: Lidt mere specifik omkring ros. Kommentar [BI6]: Kombinerer mest generelle og mest specifikke ide i forhold til de konservative ,6 og
5 Hvad mikro-makrostrukturanalysen kan bruges til Mikro-makroanalysen er et godt redskab, når du skal skrive redegørelser i fx dansk, engelsk eller samfundsfag. Når du bliver bedt om at skrive en redegørelse eller lave et summary er det vigtigt, at du kan udlede en teksts øverste makroniveauer, for det dem, du skal have fokus på. Det er også vigtigt, at du kan udlede de øverste makrostrukturer i forskellige tekster, når du fx i forbindelse med større skriftlige opgaver indledningsvist skal gøre rede for et emne. Når man skal udlede makrostrukturer er det ikke nødvendig at lave et trappediagram hver gang. Det kan blive en omstændelig og tidskrævende aktivitet, hvis man fx sidder med en artikel på ti sider, som man skal inddrage i sin SSO. Her er det nok at skabe sig et overblik over de øverste makrostrukturer ved hjælp af fremhævelser af de vigtigste pointer i selve teksten (hvis man har den i kopi) eller på et notatark. Men når man fx skal skrive en redegørelse af en kortere tekst til den skriftlige eksamenen i dansk eller engelsk, kan det være en god ide at opstille teksten i et trappediagram. Det vil dels give en et godt overblik over, hvad der er væsentligt/uvæsentlig i teksten som helhed, dels gøre det nemmere at lave en god disposition for redegørelsen. Eksempel på redegørelse : Synd for de konservative I Peter Møller Nielsens læserbrev Synd for de konservative, offentliggjort i JP d. 20. sept. 2011, er hovedsynspunktet, at det må være et tungt åg for de konservative at få et skulderklap fra smædeskribenten Katrine Winkel Holm (udsagn 10). Peter Møller Nielsen begrunder sin påstand med, at rosende ord til fremtrædende konservative fra en så tvivlsom kilde må være slemt (udsagn 9), især i lyset af den måde hun griller politiske modstandere på (udsagn 4,5,6,7). Metode: Sådan laver du en redegørelse trin for trin Nedenfor får du en metode til at udlede makrostrukturer i en tekst på 2-4 sider med henblik på at skrive en redegørelse. 1. Overblikslæsning - læs teksten igennem én gang for at danne overblik over emnet og hovedideen i forhold til emnet. Fang den øverste makrostruktur lad detaljerne ligge. Vær særlig opmærksom på titel, indledning og afslutning. Giv gerne hovedideen en bestemt farve, fx rød. 2. Inddel teksten i passede dele. Læs teksten igen og inddel den i et passende antal dele. Marker en ny tekstdel hver gang teksten bevæger sig fra et emne til et andet. Du kan også lave inddelinger ved delemner, når du skønner, at delemnet er særligt vigtigt. Mange gange kan du følge tekstens egen inddeling, men hvis der er mange små afsnit, eller hvis du synes, der mangler en inddeling, kan du selv lave en anden inddeling. Hvor mange dele teksten skal 23
6 inddeles i, kan der ikke siges noget præcist om, men man bør samle så meget som muligt i hver del, ellers vil man få for mange dele at holde styr på. Som tommelfingerregel bør en tekst på fx 3 sider ikke inddeles i mere end 8-10 dele. Du kan altså godt samle flere afsnit i teksten i en og samme del. 3. Sammenfat udsagnene i hver del. Læs teksten igen og understreg den/de vigtigste udsagn i hver del (emnesætningerne, dvs. de mest generelle eller overordnede udsagn) og sæt gerne ring omkring nøgleord eller buzzwords. Sammenfat de væsentligste udsagn i hver tekstdel i nogle stikord i marginen. I mange tilfælde vil du finde, at emnesætningerne er udtrykt i en sætning eller to, typisk først eller sidst i et afsnit. Giv gerne de vigtigste sætninger en anden farve end hovedideen. 4. Evt: Opstil teksten i et trappediagram. Ideen med en trappediagramanalyse er at anskueliggøre makrostrukturen i en tekst med hovedvægt på 1. og 2. niveau. Trappediagrammet kan nærmere bestemt give et overblik over udsagnenes overordnings- og underordningstrukturer. Endvidere kan trappediagrammet hjælpe med at se og forstå de overordnede sammenhænge mellem tekstens hovedideer eller manglen på samme. Sidst men ikke mindst kan trappediagramanalysen være en hjælp til at karakterisere argumentationen i tekst. Trappediagramanalysen baseres på analysen af mikro-makrostrukturer efter disse retningslinjer: 1. niveau: Den mest generelle el. overordnede ide 2. niveau: Ideer, der er umiddelbart underordnet 1. niveau (emnesætninger stadigvæk generelle) 3. niveau: Ideer, der er umiddelbart underordnede ideerne på 2. niveau. (uddybninger, forklaringer, præciseringer, eksempler) 4. niveau: Ideer, der er umiddelbart underordnet ideerne på 3. niveau (endnu mere uddybning, forklaring etc.) og så fremdeles. 5. Lav en disposition for redegørelsen Læg ud med den mest generelle eller overordnede ide og bevæg dig så nedad i hierarkiet. Husk niveau 2 og 3 ideer, der hører sammen, også skal gengives sammen. 6. Skriv redegørelsen på grundlag af trappediagrammet normalt er det kun niveau 1 og 2 ideer, der skal med. Men særligt vigtige niveau 3 og evt. også niveau 4 ideer kan tages med. Brug formuleringer som: Hovedideen i teksten er ; X s overordnede synspunkt er. X støtter synspunktet med en påstand om.; Desuden hævder X..; En anden central ide er ; som støtte for synspunktet giver X en række eksempler., For det første mener X..For det andet..; Heroverfor står synspunktet, at. Redegørelsen skal ca. fylde procent af originaltekstens længde. 24
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAnklagemyndighedens Vidensbase
Anklagemyndighedens Vidensbase Indhold 1 OM DENNE VEJLEDNING... 2 2 LOGIN... 3 3 SØGNINGER... 4 3.1 SØG EFTER DOKUMENTER... 4 3.2 NAVIGÉR DIG FREM... 5 3.3 KOMBINÉR SØGNING OG NAVIGATION... 6 3.4 VISNING
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8
SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres
Læs mereDEBATKONKURRENCE. Indlæg er inklusiv pressemeddelelser. Stillingen vil løbende blive annonceret på radikale.net.
DEBATKONKURRENCE Som led i organisationsudviklingen har Aktivitetsgruppen oprettet en debatkonkurrence. Formålet er, at flest mulige radikale bidrager til at synliggøre partiets politik for derigennem
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereSådan opretter du et arrangement. Log dig ind på hjemmesiden. Klik på Tilføj indhold og dernæst på Arrangement:
Sådan opretter du et arrangement Log dig ind på hjemmesiden. Klik på Tilføj indhold og dernæst på Arrangement: Flere ting skal være udfyldt, før du kan få lov til at gemme dit arbejde første gang. Det
Læs mereHVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereBrøk Laboratorium. Varenummer 72 2459
Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs mereGallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567
TNS November 2013 Projekt: 59567 Feltperiode: Den 28-31 oktober 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1046
Læs mereRollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mere6. - 10. klasse. Opgaveark ...
Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,
Læs mereGUIDE TIL GODE TEKSTER
GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage
Læs mereLærervejledningen til Pumpefabrikken
Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereForord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11
Indhold Forord....................................... 9 For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser...... 11 1. Kend artikelgenrerne............................. 13 1. Hvad er en
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mere7 COWBOYTRICKS TIL AT SKRIVE TEKSTER, DER SÆLGER
7 COWBOYTRICKS TIL AT SKRIVE TEKSTER, DER SÆLGER #1 MEDINA-TRICKET #1 MEDINA-TRICKET Brug du, dig og din eller bydeform. Det inddrager læseren og styrker relationen mellem jer. #2 FIND MODTAGERENS VÆRDI
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereVejledning i opbygning af Tillidszonen
Vejledning i opbygning af Tillidszonen Vejledning til FOAs lokale afdelinger i opbygningen af deres del af Tillidszonen FOA Fag og Arbejde Januar 2006 1 Indholdsfortegnelse Forbunds- og afdelingsdel...3
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mere6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato
6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereBrugervejledning til udfyldelse og udstedelse af Europass Mobilitetsbevis i Europass Mobilitetsdatabasen
Brugervejledning til udfyldelse og udstedelse af Europass Mobilitetsbevis i Europass Mobilitetsdatabasen Europass Mobilitetsbevis skal udfyldes og udstedes i mobilitetsdatabasen: http://mobilitet.europass.dk/.
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereGuide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave 2008. Ide og layout Christoffer S. Rasmussen
Guide Administration af FDF.dk/Nyborg 1. Udgave 2008 Ide og layout Christoffer S. Rasmussen FDF.Dk/NyboRG Den nye hjemmeside for FDF Nyborg er baseret på et bloksystem. Det vil sige at det er super nemt
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereNOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008
NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende
Læs mereHvordan arbejder jeg med praktikforløbet?
VEJLEDNING FOR PRAKTIKSTEDER Hvordan arbejder jeg med praktikforløbet? Indhold Praktikforløbet...2 Hvordan du arbejder i praktikforløbet...5 Åbne og redigere aktivitet:...5 Godkende en aktivitet...6 Dialogforum
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereVejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1
Side 1 I denne vejledning skal vi bruge 7 billeder som skal sættes ned i størrelse. Bagefter sættes de sammen 3 i den ene rækker og 4 i den anden. Til sidst sættes de 2 rækker sammen så det er som en collage.
Læs merektive fortællinger, rim og remser
Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs merePÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE
FARVEOPGAVER OG EKSPERIMENTER PÅ JAGT EFTER SEKUNDÆRFARVERNE Rød, gul og blå er de såkaldte primærfarver. En primærfarve er en farve, der ikke kan blandes af andre farver. Grøn, violet og orange kaldes
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereTest-designer: Uddybende vejledning. 2. udgave 18-09-2012
Test-designer: Uddybende vejledning 2. udgave 18-09-2012 Indledning Traditionelle E-læringskurser tager lang tid at udvikle - ofte omkring et år. Nu kan E-læring udvikles i løbet af nogle få arbejdsdage
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs merePrøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015
Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDansk historieopgaven
Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereVejledning til at lave almindelige bordkort i Draw Side 1
Side 1 Når du åbner skabelonen til alm. bordkort ser du en side med 10 bordkort. For at få de stiplede linjer frem skal du evt. lige klikke i linealen foroven eller i siden. De stiplede linjer er for at
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereVejledning i bookingsystem til rekvirenter
FLYGTNINGEHJÆLPENS TOLKESERVICE Esromgade, opg. 152, 2.sal DK-2200 København N Tlf: 3373 5335 www.flygtning.dk Vejledning i bookingsystem til rekvirenter Systemet har opstart fra og med en 30.06.2015 Du
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mere24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik
24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereVælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti
Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereI løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:
I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: historie-opgave (HiO) i det 1. år Større skriftlig opgave (SSO) på 2. år. Begge opgaver er individuelle. HiO
Læs mereBrugervejledning @venbuild Light
HÅNDBOG FOR SYSTEMADMINISTRATOR/REDAKTØR Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE OM @VENBUILD LIGHT... 3 ADGANG... 3 OVERSIGT OVER LÆRINGSOBJEKTER... 4 NAVIGATION... 5 OVERSIGT OVER VARIANTER... 5 OVERSIGT OVER EGNE
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereSag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune
Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereDisciplene kaldes. Sange Alle som tørster (FS 3) Forunderlige nåde (FS 52) Vi vil så kærlighed (FS 167)
Oplæg til IMU Disciplene kaldes Mark 1,14-20 Overordnede tanker Målet for denne aften er at stille skarpt på indledningen til Markusevangeliet. Vi møder meget tidligt en meget komprimeret og udfordrende
Læs mereMed Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Læs mereGALLERIET Mikro Værkstedet A/S
Brugervejledning GALLERIET Mikro Værkstedet A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SØG I GALLERIET. s. 2 1.1 Fritekstsøgning... s. 3 Bladre. s. 4 Gode råd til fritekstsøgning.... s. 4 Avanceret søgning.. s. 4 Søgning
Læs mereEvaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole
Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole Marts 2014 Udeskole Vi var ude i skoven ved et bål hus, og der skulle vi lave nogle opgaver, nogle af opgaverne var matematik idræt musik dansk og naturteknik, vi
Læs mereElevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009
Elevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009 Forord Denne guide hjælper dig til at komme hurtigt i gang med at bruge Elevplansværktøjet. Elevplansværktøjet er et webbaseret
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereContents. WorkZone Process 2013
2013 Onlinehjælp WorkZone Process 2013 Contents Onlinehjælp til WorkZone Process 2013 3 Dokumenthistorik 4 Nyheder 5 Sådan starter du processer 6 Start proces i Captia Web Client 7 Start proces på basis
Læs mereI NV4000 Som broderimaskine.
Hvis du kun ønsker at sætte et broderi på. Sådan påbegynder du et broderi: 1. Løft nålen ved at aktivere knappen på maskinen (billede nr. 1). 2. Tryk på knappen for at skifte til anden trykfod (billede
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereAT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF
AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereB E S L U T N I N G S R E F E R A T
B E S L U T N I N G S R E F E R A T AF ORDINÆR GENERALFORSAMLINGI NØRAGERSMINDE ANTENNEFORENING ONSDAG D. 22. MAJ 2007, NØRAGERSMINDECENTRET, LADEN. Formanden åbner generalforsamlingen, med en velkomst
Læs mereHvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Hvad er Snik Snak i dagplejen?
Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Det er vores oplevelse, at der er børn i dagplejen der har brug for ekstra sprogstimulering. Der er mange af jer som efterlyser noget helt konkret i forhold
Læs mereDanskbogen til social og sundhedselever
Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for
Læs mereResponsark til reportage
Tekstens form Tekstens Tekstens indhold Responsark til reportage Fokusområde Responsspørgsmål Egen Vinkel Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fakta Genretræk Giver reportagen faktuel baggrundsviden
Læs mereVejledning til PURE for redaktører på IHK. Peter Hald 5.11.2010
Vejledning til PURE for redaktører på IHK Peter Hald 5.11.2010 Dette er en tilrettet udgave af Vejledning til PURE for publikationsredaktører i VIA, af Charlotte Greve 02.02.2010 1 Vejledning for godkendelsesprocedure,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere