i cyberspace Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i cyberspace Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet"

Transkript

1 Kasper Møller Hansen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Karina Pedersen, ph.d., adjunkt, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Dorit Wahl-Brink, Cand.Scient.Pol., MRes, konsulent for MUUSMANN Research & Consulting Folketingsvalget 2005 i cyberspace Den nye informations- og kommunikationsteknologi har givet de politiske partier både muligheder og udfordringer i deres kommunikation med vælgerne, og de benytter den på forskellig vis blandt andet på deres hjemmesider. Hvad karakteriserer partiernes hjemmesider, og hvilke konsekvenser har det for vælgerne og valgresultatet? Formålet med denne artikel er at bidrage til en bedre forståelse af karakteren, udviklingen og konsekvenserne af valgkampagner i cyberspace cyberkampagner på baggrund af tidligere studier og et detaljeret studie af de danske partiers valgkampagner på internettet ved Folketingsvalget De to centrale spørgsmål og artiklens opdrejningspunkt er: Hvilke udviklingstræk findes i danske partiers anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i valgkampagner, og hvordan blev vælgerne påvirket af cyberkampagnerne ved Folketingsvalget 2005? Udbredelsen af internettet og hastigheden hvormed adgangen opnås er steget drastisk i de seneste år, hvilket bekræfter relevansen og aktualiteten af et studie i cyberkampagner. Danmark er godt opkoblet, idet 83 pct. har adgang til internettet, 2 og lidt mindre end en fjerdedel af vælgere med internetadgang har besøgt en politisk hjemmeside i løbet af folketingsvalgkampen i I en international sammenligning har danske valgkampagner traditionelt været billige og relativt simple (Bille et al. 1992). Men ved de sidste tre folketingsvalg er partiernes kampagnebudgetter steget, og partierne anvender i stigende grad moderne valgkampagneteknikker som fokusgrupper, meningsmålinger, internet og e- mails (Andersen og Pedersen 1999; Pedersen 2005b). De danske partier er ved at indhente deres modparter i andre etablerede demokratier. Det danske multipartisystem er et interessant analyseobjekt, fordi de ti partier, der stillede op til Folketingsvalget 2005, udgør en mangfoldighed hvad angår størrelse, alder, ideologisk profil, image, ressourcer mv. Der er en relativ stor variation mellem partierne, som dog samtidigt agerer indenfor samme institutionelle rammer og politiske kultur. Den komparative analysestrategi muliggør analyse af betydningen af partiernes forskellige individuelle karakteristika. Derudover har tidligere forskning vist, at forskellene mellem større og mindre partier er større i valgkampagner end mellem valg (Gibson og Ward 2000a; Gibson et al. 2003: 50). Dette peger også på en høj grad af variation i de danske partiers cyberkampagner. Første del af artiklen skitserer kort fordele og ulemper ved partiernes brug af IKT. Anden del af artiklen bidrager til øget forståelse af partiernes anvendelse af IKT i valgkampagner gennem etableringen af en typologi for udviklingen i cyberkampagner. I tredje del af Religion & Politik_3.indd 86 17/08/06 19:23:17

2 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 87 artiklen analyseres effekten på vælgerne af cyberkampagnen ved Folketingsvalget Afslutningsvist konkluderes og perspektiveres på implikationer af partiernes anvendelse af IKT. Cyberoptimister og -pessimister Partierne har etableret hjemmesider af flere grunde (Löfgren 2000a: 20; Hestvik 2004; Gidlund og Möller 1999: 70; Pedersen og Saglie 2005). For det første var der en generel positiv stemning omkring udviklingen inden for IKT, der fik partierne til at ride med på bølgen for ikke at virke gammeldags. Derudover havde den ny teknologi en tiltrækningskraft på især yngre vælgere, der er en mangelvare hos partierne (Pedersen 2003). Partierne følte sig ligeledes presset til at anvende den ny teknologi for at fremstå konkurrencedygtige i forhold til andre partier. Derudover, og vigtigst for en del partier, letter den ny informations- og kommunikationsteknologi i første omgang den administrative byrde for partiernes hovedkontorer (Löfgren 2000a: 20). Den hastige udbredelse af IKT har givet de politiske partier både muligheder og udfordringer i deres kommunikation med vælgerne. IKT bidrager på den ene side med billige og alternative kommunikationskanaler, der muliggør, at partierne kan forbigå de filtre, som massemedierne traditionelt udgør. Dermed kan partierne kommunikere mere direkte og målrettet med (segmenter af) vælgere. IKT gør det også billigere at nå et stort antal vælgere og aktivister. Der er forskning, der støtter cyber-optimisternes hypotese om, at internettet og den ny teknologi mindsker forskellen mellem ressourcestærke og svage partier (Norris 2003; Tkach-Kawasaki 2003; Gibson et al. 2003: 50). En del mindre partier er for eksempel mere entusiastiske omkring værdien af IKT end etablerede partier (Margolis et al. 2003; Cunha et al. 2003; Copsey 2003; Pedersen 2005a; jf. Ward et al. 2003: 23). På den anden side viser det meste af forskningen, at balancen mellem partierne er blevet normaliseret, og at IKT ikke udjævner forskellene (Gibson et al. 2003: 50, 2000, 2002; Ward et al. 2003: 24; Margolis et al. 1997, 1999; Hestvik 2004). Denne cyberpessimistiske tese støttes af dette studie af de danske partiers hjemmesider. De større partier tilbyder mere indhold, links mv. på deres hjemmeside end de mindre partier. Den hurtige udvikling inden for IKT kræver en professionalisering af vedligeholdelsen af web-sitet såvel som løbende tekniske og kreative nyskabelser. Der skal bruges mere uddannet ekspertise og tid, og partiernes ansatte er nødt til at bruge ressourcer på at udarbejde materiale specifikt til web-sitet, udarbejde og implementere webstrategier mv. Eftersom vælgere kun undtagelsesvis har stor politisk interesse, skal de opfordres til at gå ind på partiernes hjemmesider og desuden blive inspireret til at blive der. Hvor vælgere automatisk støder ind i avisannoncer, radio spots, valgplakater mv., så kræver web-sitet, at vælgerne aktivt logger på. Det er noget, langt fra alle vælgere har tendens til (jf. Norris 2003). Eftersom vælgere kun undtagelsesvis har stor politisk interesse, skal de opfordres til at gå ind på partiernes hjemmesider og desuden blive inspireret til at blive der. Derfor er det også nødvendigt for partierne at reklamere offline for deres online tilbud, og det har de større partier flere ressourcer til. Internettet ligner på den måde traditionelle kampagneredskaber. Der er dog nogle mindre partier, f.eks. de grønne, der går imod denne generelle tendens (Gibson og Ward 2000a, 2002; Voerman og Ward 2000; Pedersen 2005a). Det er derfor ikke udelukkende partiernes ressourcer og størrelse, der bestemmer web-sitets indhold. Men man kan forvente, at karakteren af partiernes cyberkampagner varierer mellem partierne primært, men ikke udelukkende, på grund af forskel i ressourcer. Tre typer cyberkampagner En del studier har bidraget med viden om anvendelse af IKT i partiernes kampagner, specielt karakteren af partiernes hjemmesider. Men der er ikke udviklet en systematisk typologi til forståelse af, hvordan IKT anvendes i politiske kampagner. Der er et behov for standardisering, der gør det muligt at sammenligne analyser af cyberkampagners karakteristika. Gibson et al. (2003; se også Gibson og Ward 2000b) sammenligner partier og kandidaters hjemmesider i USA og Storbritannien ved at tildele point på forskellige dimensioner. Dette omfattende point-system muliggør komparativ analyse. Men de fokuserer hovedsageligt på indholdet af hjemmesiderne og ikke relaterede aspekter, som hvem der kon- Religion & Politik_3.indd 87 17/08/06 19:23:17

3 88 TIDSSKRIF TET POLITIK Folketingsvalget 2005 i cyberspace trollerer web-sitet, hvilke strategier partier og kandidater har, hvilken kombination af de forskellige elementer, der benyttes, etc. Derudover er deres komparative analyse baseret på flere dimensioner uden indikation af sammenhængen mellem dimensionerne. Men ofte er der sammenhæng i udviklingen og karakteren af de forskellige dimensioner; der kan identificere stadier i udviklingen af hjemmesider. På baggrund af tidligere studier, som de fremstilles i litteraturen, og en mere detaljeret analyse af anvendelse af internettet i Danmark, 4 introduceres derfor nedenfor tre typer af cyberkampagner. Analysen af den danske case er baseret på tre kilder. For det første interview med partiernes web redaktører, gennemført i perioden fra april til juni For det andet partiernes hjemmesider i folketingsvalgkampen 2005, downloadet i perioden fra 18. januar 2005, da folketingsvalget blev udskrevet, til 9. februar For det tredje et web-arkiv med partiernes tidligere hjemmesider. 5 Gennembruddet er i de fleste andre vestlige lande kommet i midten eller slutningen af 1990 erne. Analysen giver anledning til en opdeling af partiernes valgkampagner i cyberspace i tre typer. Den første type cyberkampagne blev lanceret i den amerikanske præsidentvalgkamp i 1992, men det primære gennembrud kom i Gennembruddet er i de fleste andre vestlige lande kommet i midten eller slutningen af 1990 erne (Gibson og McAllister 2003). I den første type har partierne ikke nogen klar web-strategi. Det materiale, der placeres på hjemmesiden, er skrevet til andre, traditionelle, kommunikationskanaler så som nyhedsbreve, medlemsblade, valgkampsbrochurer, mødereferater osv. Partierne tager offline-materiale og placerer det online (Gibson og McAllister 2003). Det primære formål med den første type hjemmeside er som telefonbog, hvor brugere kan finde navn og adresse på partiets hovedkontor, og arkiv/bibliotek for nye og gamle partiprogrammer, taler, pressemeddelelser mv. Der anvendes få ressourcer på hjemmesiden, og det praktiske varetages af en IT-interesseret studentermedhjælp eller anden ansat. Målgruppen er i høj grad partiets egne medlemmer, som har mulighed for at finde forskellige partidokumenter, mens ideen om, at hjemmesiden skulle flytte stemmer er helt fraværende. I den anden type cyberkampagne tilføjes mange nye elementer, og der er en generel strategi for IKT-anvendelsen med fokus på at informere vælgere om partiets politik, der imidlertid ikke er en integreret del af partiets overordnede kommunikationsstrategi. En af de markante forskelle mellem første og anden type er, at tekster mv. i anden type udformes med det formål at blive placeret på hjemmesiden, mens de i første type bliver klippet og klistret fra andet materiale. Blandt de britiske partier omkring årtusindskiftet blev hjemmesider betragtet som et vigtigt redskab til at give information, specielt til skoleelever, forskere, journalister og partiaktivister og til at rekruttere frivillige og medlemmer, men ikke til at få feedback fra eller overbevise vælgere (Gibson et al. 2003: 65-66). Gibson et al. (2003) konkluderer, at partier anvender hjemmesider til allerede eksisterende opgaver. Dette indikerer, at internettet er en ny kommunikationskanal, men med samme indhold. Eller med andre ord det klassiske gammel vin på nye flasker. Det er også i denne type, at de første underholdningselementer tilføjes til web-sitet såsom downloadning af wallpaper og screensavers mv. I den tredje type cyberkampagne ændres hjemmesider fra at være en biaktivitet i valgkampagnen til at være en central del af partiernes kampagne. I enkelte tilfælde bruges web-sitet bevidst til at sætte rammerne for præsentationen af partiets valgprogram og -udmeldinger. Det er altså helt omvendt af, hvad man så i første type, hvor valgkampsbrochurer blot gøres tilgængelige online. Her udvikles web-strategi, web-design og layout som det centrale omdrejningspunkt for valgkampagnen, som så efterfølgende overflyttes til traditionelle valgkampsbrochurer. En meget bestemmende og dominerende web-strategi har et partiinternt konfliktpotentiale indbygget. Det betyder en centralisering og ensretning af den samlede nationale valgkampagne, hvor de centrale kampagnebudskaber ikke står til at ændre. At web-strategien bliver mere dominerende i tredje type, er ikke et udtryk for mere fleksibilitet i kampagnebudskaberne, men snarere en øget centralisering. Fleksibilitet i den tredje type ligger i højere grad i, at de enkelte kandidater kan downloade hjemmesideskabeloner fra hovedsitet og dermed have deres personlige side med mulighed for forskellige grader af tilpasning. Howard Religion & Politik_3.indd 88 17/08/06 19:23:18

4 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 89 Tabel 1 : Typologisering af partiernes anvendelse af IKT på internettet 1 : Telefonbogst ypen 2 : Informationst ypen 3 : Integreret image typen Formål Strategi - Partibibliotek og arkiv - Informere vælgere - Ingen strategi - Web-strategi uafhængig af kampagnestrategien - Flytte tvivlene vælgere - Mobilisere aktivister - Web-strategi bestemmer kampagnestrategien Fokus - Partipolitik, praktiske oplysninger, historie, personer - Partiledere - Infotainment og partiledere Elementer - Materialet tages andetsteds fra og oploades på hjemmesiden - Kontaktinformation har høj prioritet - Antal besøg tælles - Mindre animationer - Tilmelding til ugentligt nyhedsbrev - Downloade wallpaper, screensaver, etc. - Quiz - Online chat - Kandidater har undersider - Kalender med vigtigste nationale aktiviteter - Specielle sider for parti medlemmer, journalister og skoleelever - Søgefunktion - Online meningsmålinger om politiske områder - (We)Blogs personlige dagbøger på nettet - Video og flash designet til hjemmesiden - Meet-up information om hvordan man kan blive aktiv i ens lokale område - Kandidater har selvstændig side - Online donationer og køb af aktier - Spil, Webbutik - Kalender med nationale og lokale aktiviteter - Bannerreklamer på andre sites Interaktive features Målgruppe(r) Konflikter Forberedelse Frekvens af opdatering Produktion Web-statistik - Ingen - Få (chat, nyhedsbreve, quiz er) - Mange - Medlemmer - Medlemmer og borgere - Tvivlere og potentielle aktivister - Få - Mangel på ressourcer - Udfordrer eksisterende kommunikationsli nier i partiet - Meget lille forandring ved valg - Valg er det vigtigste - Ny hjemmeside lanceres ved udskrivelse af valg - En gang imellem - Dagligt - Kontinuerligt - Internt i partiet - Internt og ekstern ekspertise - Eksterne konsulenter - Meget simple - Simpel - Avanceret web-statistik af brugerne Størrelse Ca. periode i Danmark - Mindre end 100 MB - Før MB - Mere end 1 GB Fra 2004 Kilder De danske partiers hjemmesider ved folketingsvalget 2005, interview med partiernes web-mastere i 2005, (ældre hjemmesider), tidligere studier: Löfgren 2000a, 2000b; Smith 2000; Tops et al. 2000; Margolis et al. 2003; Cunha et al. 2003; Villalba 2003; Gibson og Ward 1998, 2003; Copsey 2003; Norris 2003; Semetko og Krasnoboka 2003; Farmer og Fender 2005; Gibson og Römmele 2003; Tkach-Kawasaki 2003; Gibson og McAllister 2003; Roper Deans kampagne i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat i USA i 2002 er katalysatoren for den tredje type. I denne type ses et skift fra at udbrede information til at samle ressourcer. Der er tre specifikke strategiske formål med hjemmesider i den tredje type. For det første at overbevise vælgere og ændre deres vælgeradfærd, for det andet at skaffe penge og for det tredje at mobilisere aktivister. Offline og online-beskeder er integrerede, og internettet anvendes mere proaktivt. Nye elementer som meet-up, personlige blogs og online-koordinering af respons og aktivisme giver et andet potentiale. I den danske folketingsvalgkamp i 2005 havde 53 af de 947 kandidater personlige blogs. De yngre kandidater dominerer, men flere af toppolitikerne er også repræsenteret (Pedersen og Klastrup 2005a, 2005b). Til sammenligning var der kun omkring 50 blogs blandt de kandidater ved det britiske valg i 2005 (Lusoli 2005). Religion & Politik_3.indd 89 17/08/06 19:23:18

5 90 TIDSSKRIF TET POLITIK Folketingsvalget 2005 i cyberspace Udviklingen og karakteren af partiernes hjemmesider i de tre typer er opsummeret i Tabel 1. De tre typer er ikke normative idealer, men weberianske idealtyper, der kan bruges som sammenligningsgrundlag og målestok for forskellige web-sites. Idealtyperne passer ikke perfekt til noget parti, men der er en tendens til, at de ressourcesvage partier passer bedst til den første type, mens de ressourcestærke partier hælder mere til den tredje type. Nogle af elementerne fra første type anvendes stadig, mens andre elementer anses for at tilhøre stenalderen. Der er en høj grad af mode ikke kun i designet, men også i de forskellige elementer, som anvendes på nettet. Desuden er der en høj grad af hoppe-med-på-vognen-effekt. Ingen partier ønsker at blive udstillet som umoderne, hvilket gør, at web-redaktørerne bruger en del tid på konkurrerende partiers web-sider og ikke mindst på de toneangivende amerikanske, tyske og engelske partiers web-sider. Nye web-elementer lanceres ofte i valgkampagner, fordi der flere potentielle besøgende, og der er i det hele taget større politisk opmærksomhed på partierne og deres politik. Samtidigt afsætter partierne flere ressourcer til hjemmesiderne i valgkampen. Indtil nu har artiklen givet et overblik over udviklingen af web-sitets anvendelse, hvor tendensen er, at cyberkampagner bliver mere omfattende, avancerede samt integrerede i partiernes generelle kampagner. Spørgsmålet er nu, om det gør nogen forskel, hvorvidt og hvordan partierne fører valgkampagne i cyberspace; med andre ord, hvilken betydning havde partiernes cyberkampagner for vælgerne ved Folketingsvalget 2005? Cyberkampagners betydning for vælgerne Hvilke konsekvenser har cyberkampagner for vælgerne? I hvilket omfang når cyberkampagner vælgerne? Og bliver de overhovedet påvirket? Konkurrencen mellem partier og kandidater er blevet større på grund af de løsnede bånd mellem vælgere og partier. I international sammenhæng er parti-identifikation, partimedlemskab og valgdeltagelse faldet, og volatiliteten er steget. Lignende træk kan findes i Danmark (Pharr et al. 2000; Dalton og Wattenberg 2000; Mair og van Biezen 2001). Ta b e l 2 : A n d e l da n s k e r e på n e t tet, d e r h a r b e s ø gt pa rtiernes hjemmesider i va lg k a m pe n ( p ct. ) Alder A n d e l som h a r b esøgt m i n d s t e n s i d e e n g a ng år år år år 60 år og over Køn Mænd Kvinder Uddannelse Folkeskole Erhvervsfaglig uddannelse Studentereksamen Videregående uddannelse Alle Kilde: for Ugebrevet A4. Samlet n= signifikant forskellig fra alle p<0,01; *p<0,05. Hvis man anvender køn, aldersgrupper og uddannelse som forklarende variable i en binær logistisk regression viser det at alle tre variable selvstændigt bidrager til at forstå om vælgeren har besøgt en side eller ej. Religion & Politik_3.indd 90 17/08/06 19:23:19

6 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 91 Der ses også en forandring i partiernes kampagner med længere forberedelse og mere permanent og løbende valgkamp, professionalisering og specialisering, øget anvendelse af marketingsteknikker samt mere fokus på forskellige kommunikationskanaler (Bowler og Farrell 1992; Farrell 2002; Norris 2000; Farrell og Webb 2000) og partilederne (Hansen og Ringsmose 2006; Poguntke og Webb 2005). Den anslåede effekt af at føre valgkampagne på internettet afhænger af, hvem man spørger. Partier, kandidater, IT-konsulenter, vælgere og forskere varierer i deres vurdering af effekten. Hvor cyberoptimisterne peger på internettets demokratiserende effekt, peger cyberpessimisterne mere på den begrænsede eller måske negative effekt af IKT. Det er svært præcist at angive effekten af IKT-baserede valgkampagner, ligesom det er svært at isolere effekten af valgplakater eller avisannoncer. Men for at have en effekt skal partiernes hjemmesider besøges. Ved at analysere omfanget af besøg på partiernes hjemmesider og sms/ s modtagelse samt årsagen til, at vælgerne besøger partiernes hjemmesider, tages et første skridt i en analyse af en mulig effekt af de danske partiers cyberkampagner. Denne analyse er baseret på dels interview-undersøgelse af vælgere fra deres internetpanel, gennemført på valgdagen for Ugebrevet A4, om brug af nettet i folketingsvalgkampen, dels statistik om hjemmesidebesøg, udleveret af partierne. 6 Tidligere analyser viser, at få vælgere besøger partiernes hjemmesider (Norris 2003), at de besøgende primært er partiaktivister og andre sympatiserer, der allerede er tilknyttet partiet og politisk interesseret, at hjemmesiderne ikke forandrer vælgeradfærden samt at yngre vælgere tiltrækkes i størst grad (Ward et al. 2003: 24-25). Tabel 2, der findes på forrige side, bekræfter, at det også blandt danske internetbrugere gælder, at de yngre i større grad end andre har besøgt partiernes hjemmesider i løbet af valgkampen. Da er vægtet, så det er repræsentativt for vælgerne, kan man multiplicere internettets udbredelse og antallet af vælgere med de 23 procent fra tabel 2, som tilkendegiver, at de har besøgt mindst et af partiernes sider én gang. Dette viser, at ca vælgere besøgte partiernes hjemmesider ved folketingsvalgkampen i De årige er de mest aktive besøgende, hvorimod der ikke er stor variation mellem de andre aldersgrupper, selvom forskellene er statistisk signifikante. Hvis den yngre type opretholder disse vaner, vil betydningen af internettet som politisk informations- og kommunikationskanal med tiden stige. Med andre ord, hvis det er en generationseffekt og ikke en alderseffekt, vil man over tid opleve en drastisk stigning i antallet af vælgere, der orienterer sig på partiernes hjemmesider. Mænd og vælgere med en studentereksamen som længst afsluttet uddannelse er de mest flittige besøgende. En faktor partierne i deres kampagnestrategi med fordel kunne tage med i deres strategiske overvejelser. Tabel 3 viser, at partiernes størrelse er næsten sammenfaldende med omfanget af besøg. De to store partier, Venstre og Socialdemokraterne, får de fleste besøg, men også De Radikales hjemmeside er velbesøgt. Selvom De Radikale kun er det fjerdestørste parti i Folketinget, ligger de nummer tre på listen over besøg. Den primære grund til dette er, at radikale vælgere er blandt dem med længst uddannelse og oftere adgang til nettet; 8 men det er også et udtryk for, at deres internetsatsning i valgkampen med en video med udtalelser fra Integrationsministeren synes at have båret frugt. De tre partier, Ta b e l 3 : H v i lk e s i d e r h a r væ lg e r n e b e s ø gt ( p ct. )? Parti Venstre Socialdemokraterne Radikale Konservative SF Dansk Folkeparti Enhedslisten Kristendemokraterne CD Minoritetspartiet Besøgt eget parti Besøgt andre partier Besøgt kun ét parti Kilde: for Ugebrevet A4. Samlet n= Religion & Politik_3.indd 91 17/08/06 19:23:19

7 92 TIDSSKRIF TET POLITIK Folketingsvalget 2005 i cyberspace der ikke er repræsenteret i Folketinget efter valget Kristendemokraterne, CD og Minoritetspartiet får færrest besøg, men besøges dog af omkring hver tiende af de vælgere, der bruger nettet; hvilket er langt flere end deres vælgerandel. De tre sidste rækker i tabel 3 viser, at hele 20 pct. af vælgerne har besøgt det parti, de valgte at stemme på ved valget i Da 23 pct. har besøgt mindst en side, er der en stor overvægt af besøg på det parti, man vælger at støtte på valgdagen. Samtidig har hele 16 pct. besøgt andre partier end deres eget, og kun 8 pct. har besøgt kun ét parti. Dette viser, at når vælgerne først er på nettet og begynder at besøge partiernes hjemmesider, er der stor sandsynlighed for, at de også besøger mere end ét parti. Korrelationer mellem besøg på partiernes hjemmesider er også alle signifikante (p<0,01). Det vil sige, at har man besøgt en side, er det også sandsynligt, at man besøger en anden side. De stærkeste korrelationer (Spearmans korrelationer større end 0,53) er dels mellem Venstre og Konservative og dels Socialdemokraterne og Radikale. Vælgerne orienterer sig således ikke overraskende inden for samme fløj. På den baggrund sker der en løbende sammenligning af partiernes hjemmesider, som indikerer, at der en reel konkurrence om vælgernes opmærksomhed på internettet. Spørgeskemadata kan have en tendens til at overvurdere aktivitetsniveauet, 9 og derfor er det relevant at inddrage et mere neutralt mål for antallet af besøg på partiernes hjemmesider. Partierne indsamler statistik om daglige hits, sessioner, besøg og antal downloadede sider. Men der er en række problemer med disse data. For det første registreres en række falske hits fra for eksempel søgemaskiner og forskere, der downloader partiernes hjemmesider. For det andet anvender partierne forskelligt statistisk software til at måle trafikken på deres hjemmesider: Webalizer (Enhedslisten), Urchin (Radikale), Siteworks (Dansk Folkeparti) og Awstat (Venstre, Konservative og SF). Figur 1 : A nta l s e s s i o n e r på pa rtiernes w e b - s ites o p til va lg e t d e n 8 / o g pe r i o d e n h e r e f ter Valgdag Radikale Konservative Enhedslisten Venstre SF Kilde: Partiernes web-statistik. Sessionsstatistikken tæller besøgende inden for en given periode (ofte 30 minutter), som er på sitet. Det vil sige at hvis en besøgende er på sitet fra 0 til 30 minutter tælles det som en session, og hvis den besøgende er på sitet fra minutter som to sessions osv. Der er foretaget interpolation mellem sessionerne for Venstre (19/2 & 1/2) og for SF (10-12/2) på grund af manglende data. Religion & Politik_3.indd 92 17/08/06 19:23:20

8 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 93 Figur 1 viser et mål for antal besøgende, der medregner tiden for hvert besøg, ikke antal sider, der besøges. For det første viser figuren, at besøgene på partiernes hjemmesider følger nogenlunde samme mønster. Det er ikke i weekenden, men derimod i hverdagene, at partierne har flest besøgende. At det er i frokostpausen, at vælgerne surfer, bekræftes af den timelige statistik. På den baggrund pointerer flere af partiernes webredaktører, at alt vigtigt skal være lanceret før kl. 11:30. På nær for De Radikale topper hits ne på valgdagen. En cyberoptimistisk udlægning af dette er, at vælgerne bruger internettet til at få afklaring om deres valg. En lidt mere cyberpessimistisk udlægning er, at partiernes hjemmeside ikke har gjort nogen forskel for vælgernes valg, men at de efter at have stemt eller besluttet sig søger information om deres parti. Konsekvenserne af de to scenarier er meget forskellige (se nedenfor). For det andet er forskellen mellem partiernes besøg begrænset. Forskellen er større i valgkampen end efter valget, hvor partierne har næsten samme (lave) antal hits pr. dag. Men selv i valgkampen er forskellene begrænsede. Et lille parti som Enhedslisten, hvis hjemmeside er noget mere simpel end for eksempel Venstres, har færre, men ikke mange færre besøgende. Der er dog én markant undtagelse, og det er toppen omkring 25. og 26. januar 2005 hos De Radikale. De lancerede en kontroversiel video med citater om flygtninge og indvandrere fra integrationsminister Bertel Haarder. Reference til videoen og citaternes kilder på hjemmesiden blev udsendt på partiets liste, men den blev også dækket af de traditionelle medier og gav anledning til en heftig debat på grund af stilen. Negative kampagner har hidtil næsten været fraværende ved folketingsvalg og er også i 2005 meget begrænset i modsætning til mange andre lande (Pedersen 2006). Men denne video er et godt eksempel på de få elementer af negativ kampagne, som fandtes ved Folketingsvalget Antallet af hits viser ikke overraskende, at specielle effekter som video kan øge antallet af besøg. Et andet mål for omfanget af besøg på partiernes hjemmesider er antallet af unikke besøg. Et unikt besøg er én, der har besøgt mindst en af siderne på hjemmesiden i løbet af en måned. Selvom der foretages mere end et besøg, tæller besøget kun én gang. 10 Figur 2 viser antallet af unikke besøg hos Venstre, Konservative og SF, der er de eneste partier, der registrerede dette i løbet af folketingsvalgkampen 2005 med den samme software, hvormed tallene kan sammenlignes. Dog har SF pga. et figur 2 : U n i k k e b e s ø g på V, S F o g K s w e b - s i d e r F igur 5: U nikk e besøg på V, S F og K s web-sider V SF K Novemb er 2004 December 2004 Januar Februar 2005 Marts 2005 April 2005 Maj 2005 Kilde: Partiernes web-statistik, et unikt besøg er en besøgende (host) som har besøgt mindst én side på sitet inden for en måned. Hvis den besøgende besøger flere sider eller kommer tilbage flere gange tæller den besøgende kun med en gang. Religion & Politik_3.indd 93 17/08/06 19:23:26

9 94 TIDSSKRIF TET POLITIK Folketingsvalget 2005 i cyberspace Ta b e l 4 : H va d va r fo r m å le t m e d b e s ø g e n e ( p ct. )? Afklare generelle politiske spørgsmål Undersøge enkeltsager Finde den rette kandidat Viden om spidskandidaterne Se videofilm eller spille spil Praktiske oplysninger Økonomisk støtte eller tilmelding som aktivist Andet Kilde: for Ugebrevet A4. n= Kun besøgende vælgere, mulighed for flere svar servernedbrud ikke tallene for november og december. Figur 2 viser for det første, at antallet af unikke brugere tredobles i de to måneder, hvor valget foregår, hvilket bekræfter, at der er en meget større interesse for partiernes hjemmesider ved valg end mellem valg. For det andet har Venstre og Konservative i valgkampen flere besøgende end SF. Dette er ikke overraskende partiernes parlamentariske størrelse og position taget i betragtning. På den anden side er størrelsen alene ikke så afgørende. Hvis besøgene alene afhang af partiernes vælgermæssige opbakning skulle Konservative (18 mandater ved valget) ligge tættere på SF (11) end på Venstre (52). Efter valget har SF flere unikke besøg end Venstre og Konservative. Dette kan have flere årsager. For det første er SFs medlemmer mere aktive end medlemmerne i de to andre partier (Pedersen 2003). Vigtigere i denne periode er det dog, at partiet meget bevidst valgte at bruge hjemmesiden til debat og information om opstilling og valg af Holger K. Nielsens afløser. Én ting er hvor mange, der anvender IKT ved valg, noget andet er, hvad den anvendes til. Tabel 4 viser, at sidernes politiske indhold er det vigtigste for vælgerne. Det vigtigste for vælgerne er at afklare generelle politiske spørgsmål og undersøge enkeltsager. Dernæst kommer viden om partiets kandidater. Mindre vigtigt, men dog stadig af betydning er de underholdende elementer som videofilm og spil. Praktiske oplysninger, der er et af de primære formål i den første type af hjemmesider, er af lille betydning for vælgerne. Det gælder i større grad muligheden for at støtte partiet økonomisk eller at tilmelde sig som aktivist, hvilket eksempelvis var to succesfulde elementer i Howard Deans kampagne og udgør vigtige elementer i tredje type. Selvom svarene kan være påvirket af social desirability, viser undersøgelser en stor interesse for politisk information og ikke udelukkende for underholdning. De tre typer af cyberkampagner, som er diskuteret ovenfor, tilbyder på forskellig vis information om partiernes politik. I den første type er det teksten fra partiernes trykte foldere, der uploades. I de to næste typer tilpasses den politiske information i højere grad internettets karakter. Det er også i den anden type vigtigt for partierne at informere vælgerne om deres politik, mens informationen i den tredje type bliver mere strategisk. Med det formål at overbevise vælgere fokuserer partierne på visse politiske områder, mens andre områder ikke får plads på hjemmesiden. For vælgerne betyder det, at informationen i første og anden type er mere bred og ligetil, hvorimod de i tredje type kan opleve at blive styret. Partiernes dagsordenssættende funktion er meget mere dominerende i den tredje type. Partiernes kandidater præsenteres også i forskelligt omfang i de tre typer. I første type præsenteres kandidaterne ikke med mere end få praktiske oplysninger som navn og opstillingskreds. I den anden type har de undersider på partiets side, og de har alle, inden for de af partiet fastsatte rammer, mulighed for at give vælgerne mere detaljeret viden om deres politik og person. I den tredje type afhænger informationsmængden af kandidaterne selv, idet de i højere grad har selvstændige sider, som de kan give et personligt præg (image) og samtidig præsentere de elementer og politiske områder, som de selv finder vigtige. Det betyder også, at kandidaterne skal have visse ressourcer for at kunne udnytte de muligheder, som den ny teknologi tilbyder. Da kandidaterne langt fra har lige adgang til økonomiske ressourcer og IT-kompetencer, kan det give en skæv præsentation af de mange opstillede kandidater. Hvor den tredje type giver vælgerne detaljeret information om nogle kandidater og måske ingen om andre, giver den anden type en mere lige præsentation af de forskellige kandidater. Hvorvidt det er vælgere, der ikke er afklarede om deres parti- eller kandidatvalg, eller partiets trofaste støtter, der besøger partiets hjemmeside, kan ikke afgøres på baggrund af disse tal. Men det er et yderst relevant element i diskussionen af, hvilken effekt cyber- Religion & Politik_3.indd 94 17/08/06 19:23:27

10 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 95 Ta b e l 5 : A fhjæ lpe r b e s ø g på hjemmesiderne til a fkl a r i n g ( p ct. )? Har partiernes hjemmesider hjulpet dig til at afklare dit endelige valg med hensyn til stemmeafgivning? (pct.) Ja, i meget høj grad Ja, i nogen grad Ja, i mindre grad Nej, slet ikke Kilde: for Ugebrevet A4. n= kampagner har. Som nævnt ovenfor har tidligere analyser vist, at de få vælgere, der besøger partiernes hjemmesider, primært er partiaktivister og andre sympatisører. De danske tal for antal besøg indikerer på den ene side, at dette meget vel også kan være tilfældet her. På den anden side gør besøgene en lille forskel, selvom det langt fra er alle vælgere, der har besøgt partiernes hjemmesider, der er blevet mere afklarede om deres parti eller kandidatvalg. Det fremgår af tabel 5, at to ud af fem er blevet hjulpet, men kun én ud af fem i nogen eller meget høj grad. Dette peger på en, om end meget begrænset, effekt af cyberkampagner blandt de vælgere, der besøger partiernes hjemmesider. Det er ikke kun partiernes hjemmesider, som vælgerne kan bruge som politisk informationskanal. De vælgere, der havde besøgt partiernes hjemmesider i valgkampen, blev også spurgt, om de under valgkampen havde besøgt andre politiske hjemmesider, der ikke udspringer af partierne, eller på anden vis søgt politisk information på nettet, hvilket kun to ud af fem bekræftede. 11 Selvom det er problematisk at konkludere endegyldigt på baggrund af dette tal, så kan det indikere, at det ikke er generel politisk interesse og/eller usikkerhed omkring valg af parti/kandidat, der får vælgerne til at søge til nettet, men derimod information om deres eget parti. Som en del af cyberkampagner udsender en del af partierne s, sms er med videre, hvorfor den potentielle effekt af kampagnerne også kan måles ved antallet af disse udsendelser. Tabel 6 viser, hvad de danske partier sendte ud i folketingsvalgkampen i Sammenlignes disse tal med antallet af potentielle modtagere er de ret små. Eftersom vælgere selv skal tilmelde sig er det oplagt, at disse og sms-modtagere allerede har en vis sympati for partiet. På den baggrund er det begrænset, i hvilket omfang disse tilbud kan overbevise tvivlende vælgere. Fremtidens cyberkampagner De politiske partier anvender alle den ny informationsog kommunikationsteknologi, men karakteren af deres anvendelse varierer. Partiernes cyberkampagner kan opdeles i tre typer. I første type fungerer partiets hjemmeside som bibliotek, arkiv og telefonbog. Der er ingen strategi, og indholdet hentes fra andet partimateriale. I anden type er formålet at informere vælgere, og der udarbejdes specifikt materiale til og strategi for hjemmesiden. Der er mere information om kandidater og aktivi- Ta b e l 6 : Fo r d e lingen a f , S M A o g b rugen a f m e e t- u p Antal personer på mailliste ved kampagne afslutning Nye personer på maillisten i løbet af kampagnen Antal personer på SMS-liste Web-site mobilisering af aktivisme Venstre Socialdemokraterne Radikale Konservative Bruger ikke Bruger ikke SF Dansk Folkeparti Bruger ikke 30 Enhedslisten Bruger ikke Kilde: Interview med partiernes web redaktører. : element blev benyttet men data er ikke tilgængelige. Religion & Politik_3.indd 95 17/08/06 19:23:28

11 96 TIDSSKRIF TET POLITIK Folketingsvalget 2005 i cyberspace teter. I tredje type skal IKT ikke blot informere vælgere, men overbevise vælgere og mobilisere aktivister. En række nye elementer så som spil, video og blogs indgår i hjemmesiden, og cyberkampagne-strategien er mere styrende for resten af kampagnen. Tendensen er, at partiernes cyberkampagner i stigende grad professionaliseres, så partierne ansætter web-redaktører og journalister, køber IT ekspertise IKT har potentialet til politisk forandring, men dette potentiale blev langt fra udnyttet af de danske partier i folketingsvalgkampen uden for huset til at udvikle spil og andre nye og spændende tiltag, samt bruger flere og flere ressourcer på de nye informations- og kommunikationskanaler. Cyberkampagnerne er under stadig udvikling. Partiernes hjemmesider bliver mere avancerede både i design og indhold, og nye IKT-baserede muligheder afprøves. Cyberkampagnerne integreres i stigende grad i partiernes generelle kampagnestrategi, hvilket betyder, at IKTs muligheder og begrænsninger også kommer til at sætte rammer for partiernes generelle kampagner. Der mangler systematisk viden om cyberkampagners betydning for vælgerne og valgresultaterne, men på basis af tilgængelige data kan det dog konkluderes, at, ja, den ny informations- og kommunikationsteknologi anvendes til at nå vælgere, men, nej, den har endnu ikke afgørende betydning for vælgernes stemmeafgivning og dermed for partiernes valgresultater. Der er en del vælgere, der besøger partiernes hjemmesider, og nogle af dem opnår tilmed større afklaring om deres stemmeafgivning. Men antallet er begrænset. Dermed er den elektorale effekt af cyberkampagner således stadig begrænset. Men cyberkampagners potentiale er til stede. Teknologien giver partierne mulighed for i endnu større grad at målrette og tilpasse information til vælgerne, for eksempel ved at personliggøre hjemmesiderne, så besøgende vælgere møder hjemmesider, der har netop deres interesser på den fremmeste plads. Ud over de nye informations- og kommunikationskanaler, partier får til rådighed, giver den ny teknologi også andre muligheder for at påvirke vælgerne, for eksempel gennem software og databaser, der kan hjælpe partierne til at analysere og være ajour med vælgernes karakteristika, interesser mv., så partierne kan målrette deres information til vælgere, der med større sandsynlighed er deres potentielle vælgere. Den måde, hvorpå partier fører kampagner, har ikke kun betydning for vælgerne, men også for partierne som organisationer. Hvorvidt anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi forandrer den partiinterne opgave- og ansvarsfordeling er endnu uvist. På den ene side kan man forvente en højere grad af lokal autonomi, fordi den ny teknologi giver lokale organisationer, tværgående netværk og kandidater adgang til billigere, nemmere og hurtigere kommunikation. På den anden side kan man forvente centralisering, fordi partiets centralt fastsatte hjemmeside fungerer som den skabelon, som lokale organisationer, netværk og kandidater skal tilpasse sig. Hvis de ikke selv har de nødvendige ressourcer, har de ikke mulighed for at opstille et alternativ, dvs. egen hjemmeside mv., hvilket de ressourcestærke kandidater og organisationer har. Alt i alt, IKT anvendes i forskellig grad af partierne i deres valgkampagner, men den elektorale effekt af anvendelsen er endnu begrænset, og der er en række andre effekter, der endnu ikke er tilstrækkeligt belyst. IKT har potentialet til politisk forandring, men dette potentiale blev langt fra udnyttet af de danske partier i folketingsvalgkampen Religion & Politik_3.indd 96 17/08/06 19:23:28

12 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 97 Noter 1 Denne artikel er en revideret udgave af et engelsk paper præsenteret på Nordic Political Science Associations konference, Reykjavik, august 2005, i arbejdsgruppen Partier i stadig forandring?. Vi takker deltagerne for kommentarer. 2 Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Rambøll Management, maj Gallup for Ugebrevet A4, 28. februar Data er indsamlet ved hjælp af TNS Gallups web-panel, i februar 2005 i forbindelse med Folketingsvalget for Ugebrevet A4. Data er vægtet ift. køn, alder og geografi, så de er repræsentative for vælgerne generelt. 4 Tak til partiernes web-redaktører for velvilligt at lade sig interviewe. Der er gennemført interviews med de partier, der blev valgt til Folketinget ved valgkampen i 2005, dvs. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten Tak til partiernes web redaktører for velvilligt at stille besøgsstatistik til rådighed, samt til og Ugebrevet A4 for at stille data om vælgernes hjemmesidebesøg til rådighed. 7 Dette tal er baseret på de ved folketingsvalget stemmeberettigede vælgere og en internetudbredelse på 83 pct. 8 Se note 2. 9 Der er tale om en social desirability bias, hvor respondenterne kan tænkes at overvurdere deres besøgsniveau, fordi de bevidst eller ubevidst ønsker at fremstå som mere aktive, end de reelt er. Samtidigt kan der også være tale om en skævhed i stikprøven hvor de vælgere, som havde besøgt siderne i højere grad valgte at deltage i undersøgelsen end de vælgere, der ikke havde besøgt siderne. 10 AWStats officielle hjemmeside: d. 26. juni Se note 3. referencer Andersen, Peter Werther & Karina Pedersen 1999, De danske partier og folketingsvalgkampen i 1998, Politica, 31:3, pp Bille, Lars, Jørgen Elklit & Michael V. Jakobsen 1992, Denmark: The 1990 Campaign, i: Shaun Bowler & David Farrell (red.), Electoral Strategies and Political Marketing, The Macmillan Press Ltd., London. Bowler, Shaun & David Farrell (red.) 1992, Electoral Strategies and Political Marketing, The Macmillan Press Ltd., London. Copsey, Nigel 2003, Extremism on the net: the extreme right and the value of the Internet, i: Rachel Gibson, Paul Nixon & Stephen Ward (red.), Political Parties and the Internet. Net gain?, Routledge, London. Cunha, Carlos, Irene Martín, James Newell & Luis Ramiro 2003, Southern European parties and party systems, and the new ICTs, i Rachel Gibson, Paul Nixon & Stephen Ward (red.), Political Parties and the Internet. Net gain?, Routledge, London. Dalton, Russell J. & Martin P. Wattenberg (red.) 2000, Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies, Oxford University Press, Oxford. Farmer, Rick & Rich Fender 2005, E-Parties: Democratic and Republican State Parties in 2000, Party Politics, 11:1, pp Farrell, David M. 2002, Campaign Modernization and the West European Party, i: Kurt Richard Luther og Ferdinand Müller-Rommel (red.), Political Parties in the New Europe, Oxford University Press, Oxford. Farrell, David M. & Paul Webb 2000, Political Parties as Campaign Organizations, i: Russell J. Dalton og Martin P. Wattenberg (red.), Parties without Partisans. Political Change in Advanced Industrial Democracies, Oxford University Press, Oxford. Gibson, Rachel & Ian McAllister, 2003, Cyber Campaigning and the Vote: Online Communication in the 2001 Australian Election. Paper prepared for presentation at APSA Gibson, Rachel & Andrea Römmele 2003, Regional Web campaigning in the 2002 German Federal Election. Paper prepared for the annual conference of the 2003 American Political Science Association, Philadelphia, US. Gibson, Rachel & Stephen Ward 1998, The first Internet election? UK Political Parties and Campaigning in Cyberspace, i: Ivor Crewe, Brian Gosschalk og John Bartle (red.), Political Communications: How Labour Won the 1997 General Election, Frank Cass, Ilford. Gibson, Rachel & Stephen Ward 2000a, An outsider s medium? The European elections and UK party competition on the Internet, i: Religion & Politik_3.indd 97 17/08/06 19:23:28

13 98 TIDSSKRIF TET POLITIK Folketingsvalget 2005 i cyberspace Philip Cowley m.fl. (red.), British Parties and Elections Review Vol. 10. Frank Cass, London. Gibson, Rachel & Stephen Ward 2000b, A Proposed Methodology for Studying the Function and Effectiveness of Party and Candidate Web Sites, Social Science Computer Review, 18:3, pp Gibson, Rachel & Stephen Ward 2002, Virtual campaigning: Australian Parties and the Impact of the Internet, Australian Journal of Political Science, 37:1, pp Gibson, Rachel & Stephen Ward 2003, Letting the daylight in? Australian parties use of the World Wide Web at the state and territory level, i: Rachel Gibson, Paul Nixon og Stephen Ward (red.) Political Parties and the Internet. Net gain?, Routledge, London. Gibson, Rachel, James Newell & Stephen Ward 2000, New Parties, New Media: Italian Party and the WWW, Southern European Society and Politics, 5:1. Gibson, Rachel, James Newell & Stephen Ward 2002, The New Technologies: Italy s first Internet election, i: James Newell (red.) The Italian Election 2001: Berlusconi s Victory, Manchester University Press, Manchester. Gibson, Rachel K., Michael Margolis, David Resnick & Stephen Ward 2003, Election Campaigning on the WWW in the US and UK: A Comparative Analysis. Party Politics, 9:1, pp Gidlund, Gullan & Tommy Möller 1999, Demokratins trotjänare. SOU 1999: 130, Statens Offentliga Utredningar, Stockholm. Hansen, Kasper Møller & Jens Ringsmose 2006, Når partilederen får sparket, Politica, 38:1, pp Hestvik, Hanne 2004, valgkamp2001.no. : Partier, velgere og nye medier. Ny kommunikasjon?, i: Bernt Aardal, Anne Krogstad and Hanne Marthe Narud (red.), I valgkampens hete. Strategisk kommunikasjon og politisk usikkerhet. Universitetsforlaget, Oslo. Löfgren, Karl 2000a, Political Parties, Democratic Governance and New Information and Communication Technologies: Lessons from Scandinavia, Paper prepared for the XIV annual conference of EGPA, Glasgow, 28 August 2 September Löfgren, Karl 2000b, Danish political parties and new technology. Interactive parties or new shop windows, i: Jens Hoff, Ivan Horrocks og Pieter Tops (red.), Democratic Governance and New Technology. Technologically mediated innovations in political practices in Western Europe, Routledge, London. Lusoli, Wainer 2005, Blogging candidates in Britain. Mair, Peter & Ingrid van Biezen, 2001, Party Membership in Twenty European Democracies, , Party Politics, 7:1, pp Margolis, Michael, David Resnick & Tu Chin-chang 1997, Campaigning on the Internet: Parties and Candidates on the World Wide Web in the 1996 Primary Season, Press/Politics, 2:1, pp Margolis, Michael, David Resnick & Joel D. Wolfe, 1999, Party Competition on the Internet in the United States and Britain, Press/ Politics, 4:4, pp Margolis, Michael, David Resnick & Jonathan Levy, 2003, Major parties dominate, minor parties struggle: US elections and the Internet, i: Rachel Gibson, Paul Nixon & Stephen Ward (red.), Political Parties and the Internet. Net gain?, Routledge, London. Norris, Pippa 2000, A Virtuous Circle. Political Communications in Postindustrial Societies, Cambridge University Press, Cambridge. Norris, Pippa 2003, Preaching to the Converted? Pluralism, Participation and Party Websites, Party Politics, 9:1, pp Pedersen, Karina 2003, Party Membership Linkage: The Danish Case, Department of Political Science, University of Copenhagen, Copenhagen. Pedersen, Karina 2005a, New Zealand Parties in Cyberspace, Political Science, 57:2, pp Pedersen, Karina 2005b, The 2005 Danish General Election: A consolidating election, West European Politics, 28:5, pp Pedersen, Karina & Jo Saglie 2005, New Technology in Ageing Parties. Internet Use in Danish and Norwegian Parties, Party Politics, 11:3, pp Pedersen, P. S. & L. Klastrup 2005a, Danskernes brug af politiske weblogs under valgkampen 2005, IT-Universitetet, København. Pedersen, P. S. & L. Klastrup 2005b, Weblogs politiske dagbøger på internettet, IT-Universitetet, København. Pedersen, Rasmus Tue 2006, Hvorfor så negativ? En analyse af de politiske partiers brug af negative kampagnebudskaber i valgkampen op til folketingsvalget Speciale ved Københavns Universitet, Institut for Statskundskab. Pharr, Susan J., Robert D. Putnam & Russell J. Dalton 2000, A Quarter Century of Declining Confidence, Journal of Democracy, 11:2, pp Poguntke, Thomas & Paul Webb (red.) 2005, The Presidentialization of Democracy: A Study in Comparative Politics, Oxford University Press, Oxford. Religion & Politik_3.indd 98 17/08/06 19:23:29

14 K asper M. Hansen, K arina Pedersen & Dorit Wahl- Brink tema 99 Roper, Juliet 1998, New Zealand Political Parties Online: The World Wide Web as a tool for democratization or for political marketing?, i: C. Toulouse og T. W. Luke (red.) The Politics of Cyberspace, Routledge, New York. Semetko, Holli A. & Natalya Krasnaboka 2003, The Political Role of the Internet in Societies in Transition. Russia and Ukraine Compared, Party Politics, 9:1, pp Smith, Colin 2000, British political parties: continuity and change in the information age, i: Jens Hoff, Ivan Horrocks og Pieter Tops (red.) Democratic Governance and New Technology. Routledge, London. Tkach-Kawasaki, Leslie M. 2003, Party Competition on the Internet in Japan. Party Politics, 9:1, pp Topps, Pieter W., Gerrit Voerman & Marcel Boogers 2000, Political websites during the 1998 Parliamentary Elections in the Netherlands, i: Jens Hoff, Ivan Horrocks & Pieter Tops (red.) Democratic Governance and New Technology, Routledge, London. Villalba, Bruno 2003, Moving towards an evolution in political mediation? French political parties and the new ICTs, i: Rachel Gibson, Paul Nixon og Stephen Ward (red.), Political Parties and the Internet. Net gain?, Routledge, London. Voerman, Gerrit & Stephen Ward 2000, New media and new politics. Green Parties, Intra-party democracy and the Potential of the Internet (an Anglo-Dutch Comparison), i: Jaarboek 1999 DNPP, Groningen. Ward, Stephen, Rachel Gibson & Paul Nixon 2003, Parties and the Internet: an overview, i: Rachel Gibson, Paul Nixon & Stephen Ward (red.) Political Parties and the Internet. Net gain?, Routledge, London. Religion & Politik_3.indd 99 17/08/06 19:23:29

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012 politica, 46. årg. nr. 3 2014, 274-295 Karina Kosiara-Pedersen Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012 Partiernes anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi er eskaleret;

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati Kosiara-Pedersen, Karina

Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati Kosiara-Pedersen, Karina university of copenhagen University of Copenhagen Partimedlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati 2000-2012 Kosiara-Pedersen, Karina Published in: Politica Publication date: 2014 Document Version

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Danske partimedlemmer 2012

Danske partimedlemmer 2012 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Danske partimedlemmer 2012 Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemskab Karina

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Danske partimedlemmer 2012

Danske partimedlemmer 2012 Danske partimedlemmer 2012 Dokumentationsrapport fra projektet Moderne Partimedlemskab September 2012 Karina Kosiara-Pedersen & Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet Stor

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier

Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier Program for politikugen 2008 Det demokratiske (missing?) link Status og fremsyn for de danske politiske partier Institut for Statskundskab Syddansk Universitet 1 0. Indhold 1. Årets politikuge 1. Forberedelse

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011

KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011 CENTRE FOR VOTING AND PARTIES FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN KANDIDATUNDERSØGELSE VED FOLKETINGSVALGET 2011 Kasper Møller Hansen Jens V. Hoff & Karina Kosiara-Pedersen Centre for Voting

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28 Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport Kasper Møller Hansen og Jens Hoff Institut for Statskundskab Arbejdspapir

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

POLITIKENS LOKALAVISER

POLITIKENS LOKALAVISER POLITIKENS LOKALAVISER Kommunalvalg 2009 KOMMUNALVALG 2009 Hillerød i tal og ord Kommunen er en dynamisk og afbalanceret vækstkommune med lokal indsigt og regional udsigt. Hillerød Kommune er hovedsæde

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon :

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon : Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts 2012 Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller haller@jyskanalyse.dk Telefon : 9811 4090 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling

Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling Klassiske udfordringer med online data-indsamling Bias introduceres i flere led: 1. Hvem er online? 2. Hvem kan rekrutteres? 3. Selv-selektion TP Taget

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

> Et unikt medieoverblik

> Et unikt medieoverblik > Et unikt medieoverblik Optimalt medieoverblik Unikke søgemuligheder Ny medieportal for online planlægning Unikke eksponeringsmuligheder Search, medieinfo & kreativitet Markedsinformationen i dag FDIM/

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

WANEK & MYRNER. Kommunikation der styrker beskæftigelsesindsatsen

WANEK & MYRNER. Kommunikation der styrker beskæftigelsesindsatsen EasyMail Kommunikation der styrker beskæftigelsen Nem og kommu effektiv ni med alle kation virksom jeres he kontakt dser tørredak ent: em abonn lave Lad os det indhol (side 3) t Integrere n ktio CR M-fun

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere