Sprog i Norden. Varemærker i den sproglige rådgivning. [Varumärken] Kilde: Sprog i Norden, 2008, s nordpub.org.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog i Norden. Varemærker i den sproglige rådgivning. [Varumärken] Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 223-229. nordpub.org."

Transkript

1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Varemærker i den sproglige rådgivning. [Varumärken] Jørgen Schack Kilde: Sprog i Norden, 2008, s URL: nordpub.org Dansk Sprognævn Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Varemærker i den sproglige rådgivning Jørgen Schack Varemærker er i flere henseender vanskelige at håndtere i den sproglige rådgivning, først og fremmest fordi de i modsætning til almindelige ord ikke har autoriserede staveformer. De staveformer man finder i varemærkeregistret afviger nemlig ikke sjældent fra de former staveformer man finder i varemærkeindehavernes egne tekster. I artiklen gives der et bud på hvordan man klarer de ortografiske problemer, og der foreslås også løsninger på andre problemer som kan opstå når man bruger varemærker i sine tekster: bøjning, sammensætning osv. Varemærkerne fører en skyggetilværelse i retskrivningen og i den sproglige rådgivning i det hele taget. Det er der flere grunde til. Varemærkerne adskiller sig fra de fleste andre ord i sproget ved at være underlagt visse brugsrestriktioner. Varemærkets indehaver, den der har varemærkeret ten, har eneret til at bruge mærket i kommercielle sammenhænge og har også i andre henseender privilege ret adgang til det. Varemærker er med andre ord ikke public domain, og det er måske den væsent ligste årsag til at Sprognævnet går uden om dem som katten om den varme grød. En anden årsag, som til dels er afledt af den netop nævnte, er at varemærker er vanskelige at have med at gøre i råd givningen. Jeg vil i det følgende forsøge at give nogle retningslinjer for hvordan man kan omgås varemærker i almindelig skriftlig sprogbrug. Hvad er et varemærke? Ved varemærker forstås ifølge varemærkelovens 1 særlige kendetegn for varer eller tjenesteydel ser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed. Hvad der nærmere forstås ved sær lige kendetegn, fremgår af lovens 2, der fastlægger at et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk. I denne artikel er det kun de varemærker der udeluk kende består af ordtegn, der skal omtales. 223

3 Hvilken ordklasse tilhører varemærkerne? Spørger man sprogfolk om hvilken ordklasse varemærkerne tilhører, er der ingen tvivl: Varemærker er substantiver. Spørger man varemærkeeksperterne, vil man ofte få det svar at varemærker er ad jektiver, jf. fx Blackett (1998, s. 60 ff.), hvor man finder fem cardinal rules for the use of trade marks. Det er regler som varemærkeindehaverne bør følge for at undgå at deres mærker dege ne rerer, dvs. udvikler sig til almindelige, frit tilgængelige varebetegnelser. Blacketts første regel lyder Always use the trademark as an adjective. Under denne regel finder man følgende anbefaling: A trademark is an adjective, It is not a noun and it is not a verb. It should always be used in print as an adjective qualifying a noun or noun phrase. The noun or noun phrase which the trademark ad jective must qualify is of course the generic name for the product. Varemærkeindehaveren bør altså bruge mærket som en attributiv bestemmelse til et substantiv, nemlig til den generiske betegnelse for varen eller tjenesteydelsen, fx Rockwool stenuld anvendes primært til isoleringsmaterialer (i stedet for Rockwool anvendes primært til isoleringsmaterialer ). Anbefalingen kan følges i et sprog som engelsk, hvor sub stantiver normalt uden videre kan bruges attributivt. I et sprog som dansk kan et varemærke derimod kun optræde i attributiv stilling når det lægger sig til et relativt tungt led, fx B&O surround sound-system Maizena sovsejævner Velux ovenlysvindue Når mærket lægger sig til et relativt let led, mister dette led sit normale tryk, og helheden skal derfor skrives i ét ord efter de normale regler for sammensatte ord (se Retskrivningsordbogen, 18.4.), fx B&O-radio Maizenamel Veluxvindue Men heller ikke i engelsk er det let at fastholde forestillingen om varemærkernes adjektiviske ka rakter. Det fremgår indirekte af Blacketts anden regel, der lyder Do not use plurals or pos ses sives [a] trademark, being an adjective, must not 224

4 appear in the plural or possessive sense. Trangen til at bruge varemærker som substantiver er altså også blandt varemærkeindehavere så stærk at der udtrykkelig må advares mod den. Og af de eksempler der skal illustrere Blacketts tredje regel, Al ways use a trademark with a generic term, bliver det klart at varemærkerne nok snarere er substan tiver end adjektiver. Kerneeksemplerne er her substantiviske sammenstillinger og appositioner så som The engine oils Mobil 1 and Mobil Super XHP og American Express, the world s leading charge card service. De fleste af de sprogfolk som har berørt varemærkernes ordklassetilhørsforhold, hævder at varemærker egent lig er proprier, selvom de i mange henseender opfører sig som appellativer (se fx Bergen holtz mfl. 1997, s. 264, og Andersson 1994, s ). Denne påstand er imidlertid ikke holdbar (jf. Dalberg 1989 og 2002 og Schack 1998). At varemærker ikke er proprier men appellativer, fremgår aller tydeligst af det forhold at de kan optræde som generisk nominal, fx Kawasakien udstråler en kompakt styrke, og med sin nøgne streetfighter-stil ser den lidt fræk ud (Politiken ). Paven kører Volvo (Århus Stiftstidende ). Varemærker betegner med andre ord ikke individuelle genstande men klasser af genstande. At disse klasser delvis er kommercielt definerede, spiller ingen rolle for ordklassetilhørsforholdet. Men hvis varemærker er appellativer, bør de så ikke skrives med lille begyndelsesbogstav? Lad os se hvad Retskrivningsordbogen siger til dette spørgsmål. Varemærker i ordbøgerne De fleste ordbøger indeholder et begrænset antal varemærker. Fx indeholder Retskrivningsordbogen (3. udgave, 2001) i alt 43 opslagsord som er forsynet med cirkel-r, dvs. symbolet, som indi kerer at det pågældende ord er et registreret varemærke. Her er et lille udvalg af ordene: jacuzzi sb., -en, -er. jeep sb., -en, -er el. -s, bf. pl. jeepe(r)ne. maizena sb., -en. plexiglas sb., -set. rockwool sb., -en. tabasco sb., -en, -er. teflon sb., -en el. -et. 225

5 Alle varemærker i Retskrivningsordbogens alfabetiske del er skrevet med lille begyndelsesbogstav, og nogle af dem er også i andre henseender tillempet dansk retskrivning, fx bakelit (Bakelite ) sb., -ten. cellofan (Cellophane ) sb., -et. diktafon (Dictaphone ) sb., -en, -er. masonit (Masonite ) sb., -ten. De varemærker der tages med i ordbøgerne, er mærker som fører en slags dobbelttilværelse, idet de på én og samme tid fungerer som varemærker og som almindelig varebetegnelser, fx rockwool ( ) isoleringsmateriale af fine fibre fremstillet at smeltet sten = stenuld (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udgave, 2001). Ordet rockwools varemærkekarakter fremgår ikke af ordforklaringen men af de etymologiske op lysninger (og af varemærkesymbolet). I de meget sjældne tilfælde hvor et fuldstændig intakt vare mærke tages med i en ordbog, er varemærkefunktionen afspejlet i selve ordforklaringen: coca-cola ( ) en cola lavet af firmaet Coca-Cola og solgt i en specielt formet flaske el. i dåse (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udgave, 2001). Men uanset hvad opfatter varemærkeindehaverne det som en tvivlsom ære at få deres mærker opta get i en ordbog, jf. Svensén 2004, s. 505: Många varumärkesinnehavare är mycket känsliga på den här punkten och kan t.ex. reagera kraftigt om ordbokens presentationssätt främst genom skrivning med gemen begynnelse bokstav och ge nom förekomst av böjningsangivelse innebär att namnet på varan även an vänds som generisk be nämning (..). Vissa varumärkesinnehavare motsätter sig t.o.m. att ordet över huvud taget förekommer i ordboken, oavsett presentationssättet. Varemærkeindehavernes bekymring er forståelig nok, for det er velkendt at optagelse i ordbøger kan være medvirkende til at et mærke degenererer. Indehaveren af et varemærke kan ikke forhindre at hans mærke optages i en ordbog e.l., men han kan kræve at ordets varemærkekarakter fremgår af opslaget: 226

6 Ved udgivelse af leksika, håndbøger, lærebøger eller lignende skrifter af fagligt indhold skal for fatteren, udgiveren og forlæggeren på begæring af indehaveren af et registreret varemærke sørge for, at dette ikke gengives uden angivelse af, at det er et registreret varemærke. (Varemærkeloven, 11) Stavning Man kan diskutere om det er rimeligt at Dansk Sprognævn (og andre ordbogsudgivere) blander sig i hvordan en lille håndfuld varemærker skal staves med det resultat at varemærkeindehavernes egne stavemåder kan opfattes som ukorrekte: Laver Rockwool A/S en stavefejl når de i brochurer o.l. staver deres eget varemærke med stort begyndelsesbogstav: Rockwool? Svaret må være nej: Det kan aldrig være forkert at stave et varemærke sådan som indehaveren selv skriver det. Man kan her anlægge et synspunkt som omtrent svarer til det der gælder for personnavne og firmanavne mv.: Navne på personer, firmaer, foreninger mv. bør staves på samme måde som de pågældende selv skriver dem (Retskrivningsordbogen, 61.3). Reglen for varemærker kunne lyde: Vare mærker kan altid staves på samme måde på samme måde som indehaverne selv staver dem. Reglen må natur ligvis også gælde for de varemærker som er med i Retskrivningsordbogen: Disse mærker kan staves som anført i ordbogen når de bruges med generel betydning. I sammenhænge hvor varemærke karakteren er fremtrædende, er det i reglen mere hensigtsmæssigt at bruge den sta vemåde som indehaveren selv foretrækker. Varemærkernes officielle form fremgår af det nationale varemærkeregister, som man kan få adgang til via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside (dkpto. dk). Hvis man ikke finder det mærke man søger her, kan man i stedet prøve det europæiske register (via oami.europa.eu) eller det internationale register (via wipo.int). Men ofte svarer de former man fin der i varemærkeregistrene, ikke til de former der bruges i varemærkeindehavernes egne tekster (i brochurer, på hjemmesider osv.). Mange mærker er i registrene skrevet med lutter versaler, fx FANTA, GAME BOY, GOOGLE, IPOD, men indehaverne kan meget vel bruge andre former, fx Fanta, Game Boy, Google, ipod. Hvilken form skal man så vælge? Man står sig som regel bedst ved at bruge den mest udbredte form, som ofte vil være den man finder i indehavernes egne tekster, dvs. hellere Fanta end FANTA, hellere ipod end IPOD osv. Hvis man er i tvivl, kan man i de fleste tilfælde bruge stort begyndelsesbogstav, fx Volvo, Nescafé. Det svarer til almindelig praksis i aviser o.l. Hvis man er usikker på særskrivning/sammenskrivning, brug af bindestreger 227

7 o.l., kan man nor malisere ordet, dvs. skrive det efter de almindelige retskrivningsprincipper, fx Gameboy, Goretex. Bøjning mv. Varemærkespecialisterne anbefaler som nævnt varemærkeindehaverne at undgå bøjningsendelser, der jo kan give sprogbrugerne det indtryk at mærkerne er almindelige substantiver. Mærkeinde ha verne følger langtfra altid denne anbefaling, og de kan da heller ikke påbyde andre at følge den (jf. Koktvedgaard og Wallberg 1998, s. 174). Det eneste indehaverne kan påbyde andre, er at oplyse om ordets varemærkekarakter, og det gælder endda kun i skrifter af fagligt indhold (jf. ovenfor). Her er der ingen formkrav: Indehaveren kan fx ikke kræve at varemærkesymbolet placeres umiddel bart efter mærket således at symbolet kommer i konflikt med eventuelle bøjningsendelser: Tag 1-2 Idotyl er højst 4 gange daglig Dalacin s antibakterielle egenskaber Og tilsvarende når man danner sammensatte ord med et varemærke som førsteled: Vare mærkeinde haveren kan ønske men ikke kræve at man bruger skrivemåder som fx Windows -kompatibel, Fucidin tabletter i stedet for de normrette Windowskompatibel, Fucidintabletter (eller evt. Windows-kompatibel, Fucidintabletter). Hvis man ikke mener at brugen af stort begyndelses bogstav (og evt. bindestreg) er en tilstrækkelig tydelig angivelse, kan man oplyse om ordets varemærke karak ter i en parentes eller en fodnote. Øvrige restriktioner Velkendte varemærker bruges af og til billedligt, især i sammenligninger af typen terrorkrigens eksperimentarium, radioens Rolls-Royce. Det er af gode grunde altid de velkendte og meget værdi fulde mærker der bliver bruget med generel betydning i almensproget, fx ipod og Lego i sammen sætninger som ipodgenerationen og Legoprincippet. Koktvedgaard og Wallberg (1998, s ) gør opmærksom på at det kan være generende for mærke inde haveren, dersom aviser o.lign. ( ) benytter mærket som en almen betegnelse. Heroverfor er der intet retsværn. Venlige hen stil linger har lejlighedsvis en vis virkning. 228

8 Litteratur Andersson, Thorsten, 1997: Rosemarie Gläser (udg.): Eigennamen in der Fachkommunikation. Stu dia anthroponymica Scandinavica, årgang 15. Uppsala. Bergenholtz, Henning mfl., 1997: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget. Blackett, Tom, 1998: Trademarks. London: Macmillan Press Ltd. Dalberg, Vibeke, 1989: Afgrænsningsproblemer i navneforskningen. Danske Studier 1989 Dalberg, Vibeke, 2002: Reflections on some Theoretical Problems in Scandiniavian Onomastics. Onoma 37. Koktvedgaard, Mogens og Knud Wallberg, 1998: Varemærkeloven og fællesmærkeloven med kom mentarer. 2. udgave. København: Jurist og Økonomforbundets Forlag. Schack, Jørgen, 1998: Betydning og reference. Om varemærkerne og deres relation til kategorierne proprium og appellativ. Danske Studier Svensén, Bo, 2004: Handbok i lexikografi. Ordböcker och ordboksarbete i teori och praktik. Andra, omarbetade och utökade upplagan. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Summary Unlike ordinary words, trademarks lack authorised spellings. The spellings found in official trademark registers often differ from spellings that occur in brochures, adver tise ments, and in other common usage. This paper presents possible solutions to problems concerning spelling, as well as recommendations on other issues related to the use of trademarks in texts, such as inflection or com pounding. 229

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Guide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave 2008. Ide og layout Christoffer S. Rasmussen

Guide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave 2008. Ide og layout Christoffer S. Rasmussen Guide Administration af FDF.dk/Nyborg 1. Udgave 2008 Ide og layout Christoffer S. Rasmussen FDF.Dk/NyboRG Den nye hjemmeside for FDF Nyborg er baseret på et bloksystem. Det vil sige at det er super nemt

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Inge Lise Pedersen Anmeldt værk: Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk Retskrivning 1739-2005, bind 1-2. Dansk Sprognævns Skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012 WikiMedia Commons Gratis lyd, billeder og video Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikimedia Commons?...4 Hvad med?...4 Hvorfor bruge Wikimedia Commons?...4 Problemstillinger?...4 Overblik...5

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Den Danske Ordbogs tekstkorpus og spordhunde Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 138-142 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden,

Læs mere

TILLÆG TIL BBM CHANNELS

TILLÆG TIL BBM CHANNELS TILLÆG TIL BBM CHANNELS Velkommen til BBM Channels, en social netværksfunktion inden for BBM, der udvider dit netværk til andre ud over din familie og venskabskreds, og giver dig mulighed for at kommunikere

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995*

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 9. marts 1995* 1. I denne sag er Domstolen blevet bedt om at tage stilling til et fortolkningsproblem vedrørende de fællesskabsretlige

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

MANUAL AF FILIP WALLBERG & RUNE MICHELSEN

MANUAL AF FILIP WALLBERG & RUNE MICHELSEN MANUAL AF FILIP WALLBERG & RUNE MICHELSEN NB! Denne manual er også fuldt ud anvendelig til arbejdet på radionyheder.dk og tvnyheder.dk, da disse sites er bygget op i nøjagtig samme system! Indhold Om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen November 2015 Professionshøjskolen UCC Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 2 2. Opgavens tekniske

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

10 trin til en succesfuld Facebook side

10 trin til en succesfuld Facebook side 10 trin til en succesfuld Facebook side Allerførst vil jeg gerne fortælle dig, hvor fedt jeg synes, det er, at du har downloadet denne E-bog. Det lyder måske lidt selvhøjtideligt, men jeg elsker at dele

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Om udvælgelse af ord til Den Danske Ordbog Henrik Andersson Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 3, 1995, s. 1-9 Rapport fra Konferanse om leksikografi

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 784 og 785 Klager: TDC Forlag A/S Rødovrevej 241 2610 Rødovre v/advokat Morten Bull Nielsen Indklagede: n 33 Harbour Bay Shopping Plaza 000000 Nassau Bahamas Parternes påstande: Klagerens påstand

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Referencehå ndtering i Word

Referencehå ndtering i Word 1 Referencehå ndtering i Word Når du skriver opgave i de nyeste udgaver af Word kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs i processen. Når du har lukket dit dokument op, klikker du på Referencer

Læs mere

Billedet af kongen på den hvide hest

Billedet af kongen på den hvide hest Billedet af kongen på den hvide hest Om hvad billeder og ord gør Ole Togeby Vi har alle hørt at kong Christian X ved genforeningen 1920 red over den gamle grænse på en hvid hest. Og her er et af de mange

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

2. marts 2015. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

2. marts 2015. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura 2. marts 2015 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage over

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Begynderlæsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Indskolingen dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister

Litteraturhenvisninger og litteraturlister Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Harvard-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen

ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen Version 1.0 Oktober 2015 Sygehus Lillebælt IT-Afdelingen, Sygehus Lillebælt 1 ConText Adaptations funktion Talegenkendelse er baseret på en multimed ordbog,

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Klart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22

Klart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014

Læs mere

..." EAN: 5798000793989

... EAN: 5798000793989 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 20. december 2012 Sagsnr: 2012-010999 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt. Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse

Læs mere

LexicoNordica. Herbert Svenkerud og Helge Parnemann Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen.

LexicoNordica. Herbert Svenkerud og Helge Parnemann Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen. LexicoNordica Forfatter: Anmeldt værk: Jens Erik Mogensen Herbert Svenkerud og Helge Parnemann. 1992. Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok. Oslo: J.W. Cappelen. Kilde: LexicoNordica 1, 1994, s. 277-280

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

1. Retningslinjer for navne og navngivning

1. Retningslinjer for navne og navngivning Notat Afdeling/enhed HR og kommunikation, Vejle Oprettelsesdato 28-nov-2013 Udarbejdet af Nina Skriver Dahl Journalnummer Dokumentnavn 330636.Retningslinjer for navngivning (endelig).docx Dokumentnummer

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 3.-4. Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb Antal

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Manual til Vandværksløsninger

Manual til Vandværksløsninger Topmenu, hovedmenu og venstremenu 1 Manual til Vandværksløsninger 6. Topmenu, hovedmenu og venstremenu Topmenu, hovedmenu og venstremenu 2 Hjemmesidens tre menuer Hjemmesiden har tre menuer, en topmenu,

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0073 Klager: Rhapsody International, Inc. 1420 Fifth Avenue, Suite 1500 98101 Seattle, WA USA Indklagede: Kevin Simper Rylevej 11 4220 Korsør Parternes påstande:

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

REFWORKS vejledning til Nationale Kliniske Retningslinjer Fagkonsulentens version (december 2013)

REFWORKS vejledning til Nationale Kliniske Retningslinjer Fagkonsulentens version (december 2013) REFWORKS vejledning til Nationale Kliniske Retningslinjer Fagkonsulentens version (december 2013) 2013 Indholdsfortegnelse 1. Refworks og Nationale Kliniske Retningslinjer... 3 2. Log ind i RefWorks...

Læs mere

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør

Læs mere

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Flødeboller, mælkebøtter og smørkringler - Om leksikalsk-semantiske problemstillinger i arbejdet med Ømålsordbogen Lena Wienecke Andersen Kilde: Nordiska

Læs mere

Lav dine egne striber med online-værktøjer! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk

Lav dine egne striber med online-værktøjer! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Lav dine egne striber med online-værktøjer! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: November 2009 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Tegneserier!?...4 Toonlet...5

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Kirsten Rask Anmeldt værk: Kilde: Udgivet af: URL: Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen, 4. udgave København: Alinea A/S, 2012 (1056 s.) NyS Nydanske Sprogstudier 44. Sproglig normering,

Læs mere

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac.

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac. Nordiske Studier i Leksikografi 13 (København 2015) Brug af stilark Vi vil gerne have at alle forfattere benytter den Word-fil som redaktionen har udarbejdet og sendt ud, både forfattere og redaktører

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere