Studieplan for Hjerte-, Lunge- og Kar kirurgisk Operationsafdeling T

Transkript

1 Studieplan for Hjerte-, Lunge- og Kar kirurgisk Operationsafdeling T Odense Universitetshospital Region Syddanmark Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af afdelingen Organisatoriske forhold Ledelsesmæssige forhold Målsætninger Sygeplejefaglige forhold Uddannelsesmæssige forhold Udvikling og forskning Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Præsentation af afsnittene Afsnit T Afsnit T Afsnit T Operationsafsnit TO Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Organisering af sygeplejen Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Et typisk patientforløb i afsnittet En typisk patientsituation fra hvert afsnit Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Studierammer i afdelingen/afsnittet Studietilbud...17 Vejlederjournal/ Arbejdsportfolio Ugeplaner/Fokusområder...18 Patientforløb...18 Studiebesøg Studieforløb/-ophold og mål...19 Mål for sygeplejen i modul Klinisk undervisning og vejledning...22 Refleksion...22 Undervisningstilbud Eksamen Vagter Litteratur i forhold til det enkelte modul Litteratur i afsnittet/afdelingen Bilag: Typiske patientsituationer på afsnit T 1, T 3, T 5 og TO Postoperativ pleje af patient opereret for lungekræft

3 9.2 Post operativ pleje af aorta klap opereret hjertepatient Pleje af genindlagt patient med infektion til VAC- behandling Postoperativ pleje af patient med en central karlidelse Modtagelse af patient til undersøgelse for en perifer karlidelse Modtagelse af og indlæggelsessamtale med patient med en spiserørslidelse Typisk patientsituation på afsnit TO- med modtagelse af en hjertepatient på operationsgangen...33 Uddannelsesplan udarbejdet af: Klinisk vejleder Tenna Kjær, T 1 Klinisk vejleder Tove Brammer, T 3 Klinisk vejleder Kirsten Lund, T 5 Klinisk vejleder Lene Yde-Madsen TO Uddannelsesansvarlig Inger Lise Elnegaard, Uddannelsesafdelingen Juni

4 1 Præsentation af afdelingen 1.1 Organisatoriske forhold Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T har både en lokalfunktion og regional funktion for Region Syd. Dette omfatter undersøgelse, behandling, pleje og omsorg af patienter med kirurgiske sygdomme i hjerte, lunger, spiserør og blodkar. Foruden indkaldte patienter modtager afdeling T også akutte patienter døgnet igennem. Patienterne indlægges i afdeling T s sengeafsnit eller på Patienthotellet præoperativt til undersøgelse, behandling, pleje og omsorg. I operationsdøgnet evt. længere er en del af patienterne indlagt på intensivafdeling VITA, hvorefter de tilbageflyttes til sengeafsnittene til det videre postoperative forløb. Afdeling T består af et operationsafsnit normeret til 7 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue og to sengeafsnit, normeret til hver 22 patienter i alt 44 sengepladser samt et 5 døgnsafsnit. Dertil kommer funktioner som perfusions teknisk område og sekretariats funktionen samt ambulatorium. Afdeling T s afsnit fordeler sig således; Afsnit T 1 s funktionsområde er lungekirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 3 s funktionsområde er karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 5 s funktionsområde er en kombination af lettere thoraxkirurgiske patienter. Det er et 5 døgnafsnit. Afdeling T s operationsafsnit (TO) udfører operationer, der involverer hjerte, lunger og kar. Afdeling VITA indgang 46 i den nye vest fløj, varetager opvågnings- og intensive- patientforløb for hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter og har en meget tæt samarbejdsrelation med afdeling T. Ud over at afdelingen varetager opvågnings- og intensive- patientforløb, modtager VITA medicinske hjertepatienter fra afdeling B, til avanceret kredsløbsunderstøttende behandling. Perfusionsteknisk sektion varetager betjening af hjerte-lunge-maskinerne og andet apparatur, der anvendes til at understøtte hjertets pumpefunktion under operation samt i intensivafdeling. Afdeling T`s sekretariatsfunktion, indgang 33, 2. sal er opdelt i de 3 specialer, hjertekirurgisk-, lungekirurgisk- og karkirurgisk område. Sekretariatet varetager de administrative opgaver omkring patienternes undersøgelser, indlæggelse, udskrivelse, ambulante kontroller, journalskrivning m.fl. Lægesekretærerne vil også være tilstede i de enkelte afsnit med henblik på at udføre sekretariatsopgaver, herunder journalskrivning ved de indlagte patienter. 4

5 Afdeling T s ambulatorium, indgang 42 i den nye vest fløj, modtager patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser. Omkring patienter konsulteres i ambulatoriet hver uge. Lungekirurgisk ambulatorium har åbent på mandage Karkirurgiske ambulatorium har åbent på tirsdage, onsdage og torsdage Hjertekirurgisk ambulatorium har åbent på fredage kl På de ovennævnte dage varetages ambulatoriets sygeplejefaglige opgaver af de respektive afsnits sygeplejersker (se yderligere beskrivelse under afdeling T på intranettet). Ambulatoriet er læge- og sekretærbemandet. Afdeling T`s motilitet laboratorium dækker Region Syddanmark. Her udføres manometriske målinger, dvs. målinger af bevægelserne i patienternes spiserør. Rehabilitering overgik pr til Kardiologisk regi for hele Region Syddanmark 4 uger efter operationen. 1.2 Ledelsesmæssige forhold Afdelingsledelsen er de øverst ansvarlige for undersøgelse, behandling, pleje og omsorg i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, som har fælles ledelse af afdelingens drift. I hvert afsnit er der ansat en afdelingssygeplejerske, som er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen i eget afsnit og for ledelse af sygeplejepersonalet i afsnittet. I hvert afsnit er der ansat en stedfortræder for afdelingssygeplejersken, som i afdelingssygeplejerskens fravær er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen og ledelse af sygeplejepersonalet. Oversygeplejersken er ansvarlig for den kliniske uddannelse i afdeling T. En del af dette ansvar er delegeret til afdelingssygeplejersken i det enkelte afsnit, hvor der er ansat kliniske vejledere til at varetage den kliniske undervisning. 1.3 Målsætninger Afdeling T arbejder ud fra OUH s samlede udviklingsplan; På sund kurs, som indeholder et fælles sæt af værdier, holdninger og pejlemærker. Se OUH s hjemmeside: Målsætningen i afdeling T er overordnet: at give patienterne på afdeling T de bedst mulige betingelser for at opnå en bedre livskvalitet. Afdelingen vil tilbyde den enkelte patient pleje og behandling, når det fører til en forbedring af patientens livskvalitet. Dette sker ud fra en samlet vurdering af patientens situation og i samråd med patienten selv. at medarbejdere og ledelse i samarbejde skaber arbejdsforhold, der åbner mulighed for både personlig og faglig udvikling". 5

6 Afdeling T s syn på samarbejde bygger på de fire bærende værdier på Odense Universitetshospital. Tillid Alle skal møde hinanden i en tro på, at det, andre siger, er vigtigt og betydningsfuldt for dem. Åbenhed og troværdig adfærd øger tilliden. Respekt Alle er som mennesker ligeværdige. Alle skal mødes med interesse. Alle skal opleve sig hørt og inddraget i beslutningsprocesserne. Alle argumenter og holdninger er ligeværdige i beslutningsprocesserne. Loyalitet Alle skal være loyale over for fælles beslutninger og aftaler. Alle skal have kendskab til hinandens funktioner og en aftalt arbejdsmæssig rollefordeling skal respekteres. Professionalisme Alle skal arbejde for at den eksisterende viden anvendes og udvikles. Derfor skal alle gøre brug af hinandens viden og ressourcer. Om miljøet Samarbejdet fremmes af konstruktiv kritik i en venlig atmosfære, hvor det er lovligt at sige fra. Alle skal opleve betydningen af at give anerkendelse og ros. 1.4 Sygeplejefaglige forhold Indlæggelsestiden er afhængig af patientens sygdom og plejebehov og er gennemsnitlig fra 1 til 12 dage. En del af indlæggelsesforløbene er korte og nogle af patienterne bliver overflyttet til lokalt sygehus, - til primær sundhedstjeneste eller til videre ambulant behandling. Korte indlæggelser medfører, at indsatsen over for patienterne intensiveres under indlæggelsesforløbet, hvilket også er med til at give et stort patientflow og dermed et højt aktivitetsniveau. Behandlings- og plejeforløbene er præget af stor kompleksitet. Patienterne får foretaget operationer på vitale organer og mange forhold hos patienten har ligeledes indflydelse på kompleksiteten. Forhold som den hastighed hvormed patientens situation ændres, - patientens symptomer og konkurrerende lidelser samt antallet af problemer og forholdet mellem dem. Patientforløbenes kompleksitet medfører, at der er behov for en varieret sygeplejeindsats. Jo flere forhold, der har indflydelse på patientens situation, jo flere områder skal overvejes og des større er kravene til den sygeplejefaglige kompetence. Syn på sygepleje er formuleret af afdelings T s sygeplejefaglige personale: Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patient og udøves ud fra et helhedssyn, hvor omsorg er en forudsætning for at yde god sygepleje Pleje og omsorg skal bygge på respekt for den enkelte patient og medmenneskelighed Omsorg er et kerneelement i sygeplejen 6

7 Hvilket indebærer at sygeplejen udføres på en måde så: - den enkelte patient bliver set og bliver talt med - den enkelte patient får lov til at udtrykke sig - den enkelte patients mening respekteres Pårørende medinddrages i sygeplejen under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret Sygeplejen udøves af et professionelt personale, der drager omsorg for patienten og tager ansvar for patienten, hvor han/hun ikke selv er i stand til det Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet løbende tilpasser sygeplejen i forhold til patientens ressourcer og behov - at sygeplejepersonalet fagligt vurderer, hvordan patienten bedst inddrages aktivt Der bør ydes en målrettet sygepleje ud fra et helhedssyn, så patienten oplever sammenhæng og kontinuitet i indlæggelsesforløbet Hvilket indebærer, at sygeplejen tilrettelægges på en måde så: - den enkelte patient har færrest mulige antal personalekontakter - den enkelte patient oplever at personalet kender patienten og hans specielle situation Såvel den teknisk/instrumentelle som den etisk/praktiske del af sygeplejen skal udføres på et fagligt højt niveau, der løbende tilpasses fagets og samfundets udvikling Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet er omstillingsparate og modtagelige overfor nye ideer og udvikling af faget - at sygeplejepersonalet udveksler erfaringer og er åbne for hinandens forskellige faglige færdigheder Dokumentationen af sygeplejen foregår via Elektronisk Patient Journal (EPJ). I det første praktikforløb, vil der være undervisning i EPJ. 1.5 Uddannelsesmæssige forhold Afdeling T varetager uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever, medicinske studenter, lægesekretærelever og perfusionistelever samt videreuddannelse i speciallægeuddannelsen i kirurgi, hjerte-, lunge og karkirurgi. Yderligere beskrivelse gælder kun for de sundhedsfaglige grunduddannelser. Kliniske vejledere. I hvert af de 4 afsnit er der ansat en klinisk vejleder med ansvar for uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever og radiografstuderende. Den kliniske vejleders nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken, som har delegeret ansvaret for de uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Se funktionsbeskrivelser på De kliniske vejledere er ressourcepersoner for uddannelsessøgende såvel som for ad-hoc vejledere og praktikvejledere. 7

8 En ad-hoc vejleder i afdeling T er en sygeplejerske der udfører uddelegerede uddannelsesopgaver i samarbejde med den kliniske vejleder. Uddannelsesopgaverne kan stække sig fra at være en enkelt af de daglige opgaver til at være opgaver, der strækker sig over flere dage og / eller en ad-hoc vejleder kan være gennemgående i et helt uddannelsesforløb for den uddannelsessøgende. Praktikvejledere varetager uddannelsesopgaverne i relation til Social- og Sundhedsassistent uddannelsen. Den kliniske vejleder indgår i tæt samarbejde med ad-hoc vejledere, SSA praktikvejledere og afsnittets plejepersonale, afdeling T s øvrige kliniske vejledere samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Odense Universitetshospital har i regi af udviklingsstaben en Klinisk Uddannelsesenhed, hvor der er ansat 8 uddannelsesansvarlige sygeplejersker der arbejder med overordnede uddannelsesmæssige opgaver primært i forhold til sygeplejerske-, social- og sundhedsassistent- og radiografuddannelsen. Se også Afdeling T har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som samarbejder med afdelingens ledelse og de kliniske vejledere om den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ressourceperson for afdelingen og de kliniske vejledere og vejleder i forhold til opgaver med udvikling og vedligeholdelse af den kliniske del af de sundhedsfaglige uddannelser. Afdeling T varetager uddannelse af et antal fast aftalte studerende og elever årligt. I de enkelte sengeafsnit er der social- og sundhedsassistentelever kontinuerligt gennem året. Studerende kommer i klinisk undervisning på forskellige niveauer og studieordninger. Efter bekendtgørelsen 2008 modtager afdelingen sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11 og 12. Operationsafsnit TO modtager sygeplejestuderende i modul 4 og har studiebesøg af uddannelsessøgende fra sengeafsnittene og VITA. Ad hoc modtager sengeafsnittene også medicinstuderende og erhvervspraktikanter fra folkeskolen samt elever i brobygningsforløb for gymnasiale uddannelser. Afdeling T har nedsat drift i arbejdsfunktionerne i forbindelse med afvikling af sommerferie, jul og nytår samt påske. Dette har også konsekvenser i afsnittene og dermed vil elevernes og de studerendes studie- og læringsmulighederne i de pågældende perioder også blive berørt. Sengeafsnittene lægges sammen ad-hoc i de nævnte tre perioder. Personalet samarbejder og hjælper hinanden på tværs af specialerne i de åbne sengeafsnit. 8

9 1.6 Udvikling og forskning Afdeling T arbejder målrettet på at udvikle og fastholde kvaliteten af den kliniske sygepleje. Afdelingen har ansat en udviklingssygeplejerske, der har som ansvarsområde at udvikle den kliniske sygepleje. Der arbejdes kontinuerligt med forskellige sygeplejefaglige indsatsområder mhp. at styrke den kliniske sygepleje. Udviklingssygeplejersken har medansvar for, at der er en høj sygeplejefaglig kvalitet i patientforløb, herunder at tilstræbe at den kliniske sygepleje er vidensbaseret. Der arbejdes derfor med løbende undervisning og udvikling af plejepersonalet. Det vægtes højt, at der i afdeling T udøves en situationsbestemt sygepleje, der tager udgangspunkt i begreber som omsorg, dialog, nærvær, refleksion og fagligt skøn. Der arbejdes synligt med de værdier, der ligger til grund for den udførte sygepleje med henblik på at styrke den kliniske sygepleje. I overensstemmelse med Odense Universitetshospitals udviklingsplan På Sund Kurs, arbejder afdeling T med kompetenceudvikling for medarbejderne og medarbejderudviklingssamtaler. OUH s kompetenceudviklings- og karriereplanlægningsprojekt er under implementering i afdelingen. Der er løbende tilbud om undervisning til medarbejderne og der er årlige temadage samt sygeplejesymposium. I forbindelse med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på OUH har afdeling T sammen med afdeling VITA ansat en kvalitetskoordinator. Kvalitetskoordinatoren er afdelingsledelsernes link til OUH s kvalitetssekretariat. Kvalitetskoordinatoren varetager koordinering og rapportering af tiltagene, der skal udføres i forbindelse med kvalitetsudvikling og akkreditering i afdeling T og VITA. Yderligere information kan hentes på OUH s intranet. Alle SSA praktikvejledere og ad-hoc vejledere deltager i et 5 dages internt praktikvejlederkursus som udbydes af Klinisk Uddannelsesenhed. De kliniske vejledere har 1/6 diplom uddannelse for kliniske vejledere evt. yderligere. Den pædagogiske kvalificering forgår løbende, således at afdeling T kontinuerligt kan tilbyde kvalificerede vejledere til uddannelsessøgende. Afdeling deltager i Odense Universitetshospitals evalueringspraksis af den kliniske uddannelse i sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringspraksis tager afsæt i den fælles evalueringsstrategi og i de fælles evalueringsredskaber og danner grundlag for kvalitetsudvikling af klinisk undervisning i afdelingen. Afdeling T har ansat en projektsygeplejerske, som varetager alle praktiske opgaver i relation til afdelingens forskningsenhed. Forskningsenheden har en ansvarlig professor med to Ph.d.-studerende tilknyttet. På sigt tilstræbes det, at der foregår forskning i sygepleje. Afdelingen er ved at opbygge et forskningsmiljø, hvor forskning i sygepleje er medtænkt. Der foregår udviklingsarbejde i afdelingen. Udviklingsarbejde forstås som systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nyt eller forbedret materiale, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Der arbejdes kontinuerligt med sygeplejefaglige udviklingsarbejder. Der henvises i øvrigt til afdeling T s internet: 9

10 1.7 Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Afdelingsledelse: Konst. Oversygeplejerske Gitte Becker Ledende overlæge Gert Lerbjerg Afsnit T 1: Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Stedfortræder Birgitte Rasmussen Klinisk vejleder Tenna Kjær Afsnit T 3: Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Stedfortræder Tina Egsvang Klinisk vejleder Tove Brammer Afsnit T 5: Afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild Stedfortræder Dorte Lindskjold Klinisk vejleder Kirsten Lund Afsnit T O: Afdelingssygeplejerske Dorrit Bølle Stedfortræder Kirsten Holck Klinisk vejleder Lene Yde-Madsen Kvalitetskoordinator Projektsygeplejerske Udviklingssygeplejerske Tilknyttet fra Uddannelsesafdelingen: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisette B. Bjerregaard Susanne Pedersen (Gitte Bekker) Inger Lise Elnegaard 10

11 2 Præsentation af afsnittene 2.1 Afsnit T 1 Afsnit T 1 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal indgang 20. Der modtages indkaldte og akutte patienter til behandling, pleje og operation af sygdomme i lunger og hjerte. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3 7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget i afsnit T 1 er thoraxkirurgiske patienter til behandling og pleje af sygdomme i lungerne og i hjertet. Lungepatienterne indlægges hovedsagelig til operation for lungekræft, for store lunger, svulster/tumorer og pusansamlinger (empyem) i thorax. Dertil kommer behandling og pleje af større skader, hvor brystkassens organer er beskadigede (pneumothorax og traumer, eks. fraktur, ruptur, blødning). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Afsnit T 3 Afsnit T 3 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal indgang 20. Afsnittet modtager karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter behandling, pleje og operation af sygdomme og lidelser i patientens blodkar og på hjertets kranspulsåre. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3-7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget Karkirurgiske patienter indlægges med karsygdomme som forkalkning (arteriosclerose), thromboser, embolier, stenoser i pulsårer i ekstremiteterne, abdomen, halsen (carotis) og aorta. Desuden patienter med udposninger på pulsårerne (aneurismer) og patienter som har været udsat for læsioner af pulsårerne ved f.eks. trafikuheld samt komplicerede lidelser i venesystemet. 11

12 En del patienter modtages direkte fra operationsafsnittet med henblik på overvågning. Desuden modtages patienter til observation for abdominal aorta aneurisme (udposning på pulsåre i maven) samt patienter med nylig opstået blodprop til thrombolyse behandling (medicinsk behandling, som fjerner kalk i årene). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. Vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Afsnit T 5 Afsnit T 5 er beliggende i bygning 1(højhuset) på 10. sal indgang? Afsnit T 5 er et kombinationsafsnit bestående af lette thorax- og karkirurgiske patienter. Afsnittet har 13 patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter. T 5 er et 5 døgns afsnit med døgnåbent alle hverdage indtil fredag kl , hvor patienter med behov for fortsat indlæggelse flyttes til T 1 eller T 3. Der er et stort patientflow i afsnittet, da der er mange endagspatienter. Indlæggelsesforløbene er oftest 1-5 dage. Patientgrundlaget Lungekirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og mindre operation for lungekræft. Oesophagus patienter indlægges til undersøgelse og operation for godartede spiserørslidelse. De karkirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og operation for åreforkalkninger i pulsårerne. Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Operationsafsnit TO TO er beliggende i vestfløjen i stuen indgang 34 og 37 og dels på 1.sal, indgang 20 og 31 bag U operationsgang. Afsnittet har 7 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue. Der modtages akutte og indkaldte patienter fra alle de afsnit, der er tilknyttet hjerte- lunge og kar kirurgisk afdeling. Patienterne er udover fra Region Sydanmark også fra Region Sjælland. Desuden modtages der patienter fra afdeling Y(nyrepatienter), fra medicinske afdelinger i Region 12

13 Syddanmark(lungepatienter). Afsnittet servicerer også andre afdelinger. Afsnittet er fuldt bemandet alle hverdage fra kl På hverdage fra er der 2 sygeplejersker i afsnittet på hverdage. Patientgrundlaget på operationsafsnittet er følgende: Planlagte(elektive) operationer Akutte operationer. Anlæggelse af pleuradræn Anlæggelse af oesophagusstent ved godartede sygdomme Anlæggelse af dialyseveje(av-fistel, bridgegraft) Anlæggelse og fjernelse injektions porte og permanente katetre(dialyse). Anlæggelse af arteriestent i røntgen afdelingen. Organudtagninger Nyretransplantationer Sårrevisioner / skiftninger/ anlæggelse af VAC Lungecancer udrednings undersøgelser(ebus) Se endvidere beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. 2.5 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder I Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T kan studerende lære at udføre sygepleje til såvel den planlagte som akut indlagte patient, hvor kontakten mellem sygeplejersken og patienten kan være af kortere eller længere varighed. Sygeplejersken skal handle sikkert samtidig med at hun skal skabe kontakt til patienten og støtte patienten i at kunne mestre sin sygdom. Studerende har gode muligheder for at få indsigt i patientens perspektiv i forhold til en indlæggelse samt i fænomener, der kan forbindes med patientens reaktioner på sygdom og lidelse. Typiske patientfænomener kan være: Patientens oplevelse og mestring af; at være syg og blive indlagt samt skulle opereres at være nyopereret og træt psykiske forhold som angst og håb, - tab og sorg, psykiske forhold som tryghed og ro, - respekt og tillid, - mening og åbenhed at have smerter i forbindelse med sygdom og operation vanskeligheder i forbindelse med respiration og kredsløb kvalme og appetitløshed i forbindelse med sygdom, indlæggelse og operation vanskeligheder i forbindelse med udskillelse af urin og afføring at have feber og opleve mundtørhed søvn og hvile i forbindelse med indlæggelsen at være træt og skulle mobilisere 13

14 at skulle udskrives at skulle leve med sin hjerte-, lunge- eller karsygdom Patientens oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til sygdom Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T kendetegnes ved at have mange forskellige og udfordrende sygeplejeopgaver. Den grundlæggende sygepleje er svarende til Virgina Hendersons 14 plejebehovs områder eksempelvis personlig hygiejne, ernæring, mobilisering, udskillelse, smerter m.m. Sygeplejen til kirurgiske patienter er kendetegnet ved præ, - per og postoperative sygepleje. Samtidig er patientklientellet kendetegnet ved at have erhvervet sig livsstilssygdomme ofte relateret til patientens vaner i forhold til kost, rygning og motion. Hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter har tillige, udover deres kirurgiske lidelse, andre lidelser som eksempelvis diabetes. Det stiller store krav til sygeplejerskens kompetencer, da hun på en gang skal tage hensyn til at patientens oplevelser og ressourcer inddrages i plejen samt at sygeplejen bliver udøvet med høj faglighed og under hensyntagen til de gældende vilkår i afsnittet. Yderligere beskrivelse af mulige sygeplejeopgaver kan ses i afsnittenes beskrivelser af patient situationer og patientforløb samt i afsnittenes inspirationsmateriale til studerende. 2.6 Organisering af sygeplejen Plejeformen i sengeafsnittene er karakteriseret ved teamorganisering i 3 grupper/plejeteams med tillempet tildelt patientpleje og med vægt på kontinuitet, således at patienten har få personalekontakter. Personalet yder en målrettet sygeplejefaglig indsats og arbejder med stor ansvarlighed samt tilstræber høj kvalitet i patientplejen. På operationsgangen arbejdes der i teams bestående af 2 (3)operationssygeplejersker, 1 kirurg og 1 assisterende læge, 1 narkoselæge og 1 narkosesygeplejerske og på hjertestuerne er der desuden 1 perfusionist. I afsnittet er der meget teknik og apparatur og mange forskellige instrumenter og behandlingsmetoder, hvorfor alle ikke kan have overblik over og viden om det hele i enkeltheder. Derfor har alle et ansvarsområde i afdelingen - man er ofte flere om samme område. Dette medfører nogle forpligtigelser både overfor "sit" område, men også kollegialt. 2.7 Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Sengeafsnittenes faste personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeuter, lægesekretærer, serviceassistenter. Der er fast tilknyttede læger. Sygeplejepersonalet i sengeafsnittene er fordelt med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter / sygehjælpere. 14

15 Sengeafsnittenes faglige- og tværfaglige samarbejdspartnere omfatter; - personalet i afdeling VITA, - anæstesiologiskafdeling V s narkose læger og sygeplejersker, - perfusionister, - medicoteknikere, - røntgenafdelingens personale, - diætister, - socialrådgivere, - ergoterapeuter, - præst, - psykolog, - farmakonomer, - bioanalytiker, - serviceassistenter, - teledata afdelingen, - læger fra andre afdelinger, eksempelvis afd. B. Derudover samarbejdes der med primær sundhedstjeneste, praktiserende læger i Region Syddanmark, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse I operationsafsnittet er der ca. 32 sygeplejersker, 4 sterilassistenter, 7 perfusionister. I dagtimerne er der desuden 3 faste serviceassistenter. Ingen sekretær bistand pt. Operationsgangen har et kontinuerligt tæt samarbejde med: Afdeling T s anæstesi, alle afdeling T s tilknyttede afsnit på OUH, intensiv afdeling VITA, klinisk anæstesi i vagterne til kar kirurgiske patienter, røntgen afdelingen, afdeling Y(dialyse patienter), afdeling L (laparoskopisk nyreudtagning), afdeling R og J(cancer patienter til udredning eller anlæggelse af injektionsporte) og koordinatorerne med Neurokirurgisk intensiv afdeling NIA. 2.8 Et typisk patientforløb i afsnittet Uddannelsesgruppen i afdeling T har udarbejdet 4 typiske patientforløb som omhandler - patienter som er centralt karopererede, - patienter som er perifer karopererede, - patienter som er opereret for lungekræft og - hjertepatienter som er by-pass opererede. Betegnelsen patientforløb fokuserer på at beskrive processen i behandling og pleje. Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser, som en patient har i forbindelse med en eller anden kontakt til sundhedsvæsenet. Patientforløb er således en plan, som detaljeret beskriver de vigtigste trin i pleje og behandling, som en konkret gruppe af patienter oplever i relation til behandling og pleje for deres helbredsproblem. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt. I de 4 typiske patientforløb er det beskrevet hvilke aktiviteter, kontakter og hændelser, som en patient har i forbindelse med indlæggelse, behandling og pleje i afdeling T. Formålet med at anvende beskrivelserne er, at give studerende en oversigt over patienternes forløb, dvs. fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til nuværende indlæggelse. Med beskrivelse af patientforløbene er det vores intention at studerende: - kan få et overblik over - og se sammenhænge i patientens indlæggelses forløb, - kan se patientforløbene, som en guide til læringsmuligheder i klinisk uddannelse, - kan få inspiration til refleksion, - kan se patientforløbene som et idé katalog til videre fordybelse i klinisk uddannelse. Studerende modtager de patientforløb, der er relevante for deres kliniske uddannelses afsnit. Internet links 15

16 2.9 En typisk patientsituation fra hvert afsnit En beskrivelse af en patientsituation tager udgangspunkt i en konkret plejesituation. Patientbeskrivelsen er som et billede af en række hændelser, som kan ske samtidig og hvor flere personer og faggrupper kan være involveret. Beskrivelsen skal således ikke læses som en kronologisk gennemgang af aktiviteterne i situationen. Patienterne indlægges til operation eller undersøgelse og en række opgaver er standardiserede og følger fastlagte principper. Hastigheden og rækkefølgen af de enkelte forhold afhænger af patientens aktuelle situation og diagnose. Se beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. En situation, omkring plejen af en ny opereret hjertepatient, som har fået foretaget en aorta klap operation, A - klap. En situation, hvor en hjertepatient genindlægges til VAC behandling pga. en infektion ved såret på brystbenet efter en by-pass operation. En situation med en indkaldt patient 2 dage efter en central kar operation af et stort aneurisme, hvor der blev indopereret en protese i hovedpulsåren. En situation, hvor en patient indlægges akut fra karkirurgisk ambulatorium med ondt i højre læg og smerter efter få meters gang. Situationen handler om en patient med en perifer karlidelse som får foretaget en kontrastundersøgelse af blodkarrene. En situation, omkring modtagelse og indlæggelsessamtale hos en patient med synkeproblemer, som skal have foretaget en kikkert undersøgelse og udvidelse af spiserøret. En patientsituation fra afsnit TO som beskriver modtagelse af en hjertepatient på operationsgangen, som skal have foretaget en by-pass operation. 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Vedrørende organisering se under uddannelsesmæssige forhold (punkt 1.5). I afdeling T1 og T3s sengeafsnit er alle elever og studerende samlede i studieenheder. En studieenhed er et praksisfællesskab i et sygehus afsnit, hvor studerende og elever lærer klinisk sygepleje i et tæt samarbejde med andre studerende/elever og klinisk vejleder samt ad hoc vejleder Studieenheden følger afsnittet almindelige døgnrytme. På TO besluttes det ved morgenrapport, hvilken patient du skal pleje. Du følges med den sygeplejerske, du på arbejdsplanen er planlagt til at følge den pågældende dag. Vi vægter kontinuitet således, at du følger den/de samme sygeplejersker, mens du er i praktik. Du vil sammen med vejlederne pleje 1 patient ad gangen, og der vil være afsat tid i samværet, således, at du som studerende har mulighed for at reflektere i relation til sygeplejen. 16

17 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø I afdeling T ønsker vi at møde de uddannelsessøgende med anerkendelse og respekt. Vi ser dig som en individuel person, og vil søge at inddrage dine stærke og svage sider i din kliniske praksis. Vi finder det vigtigt at du bliver en del af praksisfællesskabet i afdelingen, og en del af afdelingens sociale miljø. Vi lægger vægt på et godt lærings miljø. Da du som studerende, er i en læringssituation, finder vi det naturligt, at du i den kliniske praksis har tid til fordybelse. Afdelingens fysiske rammer er desværre begrænsede, så det kan være vanskeligt at finde den fornødne ro. Men i det omfang det er muligt, er det fuldt acceptabelt. 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet På TO er patienten i centrum. På hver operationsstue er der 2-3 operationspersonaler(sygeplejersker eller sygehjælpere). Vi tilstræber, at det er sygeplejersker. Den ene er sterilt vasket. De andre har gulvfunktionen, som indebærer at varetage patientens interesser, der hvor de ikke selv kan, f.eks. hvor de er bedøvede. at kommuninkere med den vågne patient. at yde assistence til det sterile personale. at være behjælpelig med diverse forfaldende arbejde, som ikke har med det sterile område at gøre. Undervisningen foregår på operationsstuerne og er primært mesterlære med før - under- efter - vejledning. Sidst på dagen vil der tilstræbes tid til refleksion over dagen med den sygeplejerske, du har gået sammen med. Der tilbydes refleksion med den kliniske vejleder og/eller andre uddannelses ansvarlige sygeplejersker. Den individuelle studieplan udfyldes af dig som studerende i samarbejde med klinisk vejleder. Arbejdsplanen kan også laves i samarbejde, men udfyldes af klinisk vejleder, og under hensyntagen til afdelingens rammer. Fastlagt studieaktivitet foregår på en af afdeling T`s sengeafsnit. 5.1 Studietilbud Vejlederjournal/Arbejdsportfolio. På TO er Vejlederjournalen/ Arbejdsportfolien en mappe, hvor du kan samle dine papirer fra tidligere, og dem du får i afdelingen.(relevant litteratur, reflektionsark, ugeplaner, arbejdsplan) 17

18 Ugeplaner/Fokusområder På TO har vi opstillet nogle fokusområder i relation til læringsudbyttet for modul 4. Disse gøres overskuelige ved, at du gennem dit praktiske forløb markerer, hvilke du har nået og på hvilket niveau. Så kan du se, hvilke du skal arbejde videre med. På hele afdeling T har vi ugeplaner/fokusområder som læringsredskab. En ugeplan er et arbejdsredskab, hvor du fordyber dig i et udvalgt emne indenfor grundlæggende sygepleje, i relation til den patient du plejer. En ugeplan kan være med til at give struktur på din kliniske uddannelse. Ugeplanen kan indeholde forskellige aspekter af målene for den kliniske uddannelsesperiode. Vi anbefaler at du arbejder med udvalgte fokusområder og arbejder i dybden med de forskellige aspekter i forhold til målene for klinisk uddannelse. Ugeplanen kan indeholde dine egne læringsmål, læringsstrategier, dokumentation og evaluering. Ugeplanen kan være med til at synliggøre, hvad det er, der fokuseres på i den aktuelle uge; både for den studerende selv og vejledere samt afsnittets øvrige personale. Som inspiration til at arbejde med ugeplaner anbefaler vi, at du bruger 2.1 "Guiden til læringsudbytte" i Vejlederjournalen. Patientforløb Vi tilbyder alle studerende et patientforløb. Formålet med dette forløb er, at få overblik over og se sammenhænge i patientens indlæggelsesforløb, samt at få indsigt i, hvad patienten gennemgår under sit ophold i afdeling T. (Se punkt 2.6 og 2.7) Et patientforløb betyder at du følger en patient med samtaler og undersøgelser inden operationen i et sengeafsnit at du overværer en operation at du følger patienten på intensivafdelingen Vita. I dette forløb yder du helhedsplejen til den pågældende patient efter aftale med kontaktsygeplejersken. Du har ansvaret for at varetage patientens grundlæggende behov og dokumentere din sygepleje. Dette planlægges i samarbejde med de kliniske vejledere på sengeafsnittene og VITA. Studiebesøg. Det vil være muligt, at følge anæstesisygeplejersken 1 dag for at have fokus på f.eks. respiration og kredsløb og 1 dag i for- ambulatoriet, hvor du sammen med en sygeplejerske og læge taler med en kommende operationspatient. 1 dag i Vita opvågningsafdeling 18

19 5.2 Studieforløb/-ophold og læringsudbytte/mål For at gøre det mere overskueligt at opnå læringsudbytte/mål for modul 4, der udarbejdet en ugeplan og en guide til læringsudbytte. Disse fremgår af afdelingens Vejlederjournal. Det kan være individuelt, hvad den enkelte studerende opnår af kompetence og selvstændighed. Derfor det også individuelt om den enkelte studerende følger planen kronologisk. Studiespørgsmålene kan med fordel anvendes som arbejdsredskab. Ligeledes anbefaler vi at du arbejder ud fra Sygeplejeprocessen. Ved afslutningen af modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af udviklings- og forskningsbaseret viden fra sygepleje, natur- og sundhedsvidenskabelige fag At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger At anvende grundlægende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier 19

20 Mål for sygeplejen i modul 4 For at gør modul 4 målene lidt mere forståelige har vi til hvert område: Viden færdigheder og kompetence, konkretiseret hvordan du kan arbejde med opfyldelse af målene. Viden Redegøre for valget af kliniske sygeplejehandlinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Inspiration til viden Læse relevant litteratur til afd. speciale Læse relevant litteratur vedr. hjerte, kredsløb og respiration Søge viden på inter og intranettet (eks. afd. standarder, sygeplejersken, klinisk sygepleje, pub. med., Cinahl) Søge viden hos relevante ressource personer i afsnittet(steril, hygiejne, forflytning, specialansvarlig for områderne) Viden om patientsforløbsprogram Søge viden hos Hjerteforening og Kræftens Bekæmpelse Være nysgerrig og opsøgende i forhold til udviklingsprojekter i afd. Viden om eget, det øvrige personale og afdelingens samarbejdspartneres funktions og kompetenceområde. Gøre brug af allerede tilegnet viden/livserfaring. Andet Færdigheder Reflektere over sygeplejehandlinger i relation til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske i udvalgte patientsituationer Reflektere over en patientsituation og sygeplejehandlinger, hvor fokus er levevilkår, evner, muligheder i relation til sygdom Argumentere for kliniske metoder til vurdering af udvalgte patienters fysiologiske tilstand, herunder patienters ernæringstilstand Anvende kliniske metoder under hensyntagen til den konkrete patients situation Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patientens grundlæggende fysiologiske behov (i relation til det individuelle patientforløb) Beskrive betydningen af at bruge sine sanser i kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb Dokumentere individuelle patientforløb i det kliniske uddannelsessteds dokumentationssystem 20

21 Inspiration til færdigheder Være opsøgende og deltage aktiv i forhold til refleksion Helhedspleje til en patient med fokus på patientens fysiologiske behov Gøre brug af sygeplejeprocessen i planlægning og udførelse af sygepleje Opøve færdigheder i at anvende og argumentere for afdelingernes kliniske metoder, eks. ernæringsscreening, kostregistrering, BMI, (fastlagt studieaktivitet), anlæggelse af KAD, anvendelse af diatermi, kirurgisk vask, anvendelse af sterile handsker, med anæstesien(måle blodtryk og temperatur, satte iv. væske til, måle blodsukker) Opøve et sikkert håndelag Præ per og post operativ sygepleje Overholde de hygiejniske og sterile principper Deltage i modtagelse af pt. Følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse fra VITA Anvende og have forståelse for sygeplejeprocessen Dokumentere egen sygepleje i EPJ Gøre brug af evt. mindmap, model for læring af praktisk sygepleje Gøre brug af ugeplan i forhold til fokusområder mhp. fordybelse Anvende studiemateriale vedrørende sygeplejeområderne inspireret af Virgina Henderson Anvende Vejlederjournal. Kompetencer Observere og identificere fysiologiske reaktioner på sygdom og lidelse hos udvalgte patienter og beskrive dette i et fagsprog Observere og identificere fysiologiske forandringers betydning for patientens liv, arbejdsliv, sociale liv, fremtid og familie Udvise nærvær, forståelse og indsigt i patientens oplevelse af at være patient Tage udgangspunkt i patientens oplevelse og livssituation og sikre at dette kommer til udtryk og inddrages i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplej Vise vilje og tage initiativ til samarbejde med patienten i planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Samarbejde med kolleger og andre fagpersoner under hensyntagen til eget og andre fagpersoners kompetenceområde og kompetenceniveau Beherske gældende hygiejniske principper i relation til grundlægende klinisk virksomhed Beherske principper for håndhygiejne og udvise korrekt adfærd i forhold til uniformsetikette Samarbejde med patienten om hygiejniske principper i relation til grundlæggende klinisk virksomhed Opfylde det kliniske uddannelsessteds krav og regler om normer, hygiejne og sikkerhed og anvende gældende forholdsregler til beskyttelse af patienten mod smitte fra omgivelserne 21

22 Inspiration til kompetencer Observere og identificere de specifikke fysiologiske reaktioner på hos afdelingens patienter, såsom påvirkninger af BT, puls, respiration, SAT, temperatur, smerter, kapilærrespons Have forståelse for og tale med patienten omkring dennes ændrede livssituation, være lyttende og udvise empati Observation og dataindsamling i forhold til kost, rygning og motion i relation til patientens sygdom Tage udgangspunkt i patientens ønsker og behov for sygepleje Samarbejde med afd. s øvrige personale og uddannelsessøgende Udvise ansvar overfor den patient du passer Anvendelse af afdelingens standarder indenfor hygiejne, sterile principper, mm(intranet). 5.3 Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Refleksion foregår på mange måder i afdeling T. Formålet med refleksion er, at du reflekterer over egen praksis. At du lærer at koble teoretisk viden til konkrete praksissituationer. Herigennem får du erfaringer, der giver nye handlemuligheder. Du vil opleve refleksion med din vejleder før, under og efter sygeplejehandlinger. I dagligdagen vil det tilstræbes, at du ganske kort kan reflektere med den sygeplejerske du har gået sammen med. Refleksion vil foregå ved gennemgang af ugeplaner/fokusområder. Der reflekteres over den udførte sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemer. Refleksion kan foregå sammen med andre studerende på afdeling T og VITA. Du kan i afdelingen møde flere redskaber til refleksion, eksempelvis: Model for praktiske færdigheder i sygepleje (Sygeplejersken nr. 17. aug. 2007) Modellen har fokus på læring af praktiske sygepleje. Ideen er, at du som studerende bliver bevidst om modellens 8 elementer: procedure, guidning, hygiejnen, sikkerhed, ergonomi, lethed, integration og omsorgsbegrebet. Undervisningstilbud. Der vil være forskellige undervisningstilbud i afdelingerne. Tilbuddene vil variere fra afsnit til afsnit. Emnerne kan være anvendelse af EPJ, forflytning, diabetes, ernæring, smerter, åndelige omsorg, mm. 22

23 5.4 Eksamen Intern prøve. Forløb for kliniske uddannelsessteder hvor den studerende ikke har mulighed for at møde patienten dagen før det praktiske forløb - Ts operation. Dagen før prøven: Den kliniske vejleder vælger en patient, der skal indgå i det praktiske forløb. Det praktiske forløb afvikles inden kl Den studerende udarbejder en kort skriftlig præsentation af patient fysisk, psykisk og socialt. Den studerende afleverer patientbeskrivelsen digitalt til underviser og til klinisk vejleder, senest kl Prøvedagen: Den mundtlige del af prøven afvikles ud fra det skriftlige oplæg. Se prøvekriterierne på UCLs hjemmeside. 6 Vagter Du vil fortrinsvis arbejde i dagvagt på hverdage. Vi anbefaler dog at du går med i en aftenvagt i dit kliniske forløb. 7 Litteratur i forhold til det enkelte modul Henvisning til modulplan 23

24 8 Litteratur i afsnittet/afdelingen Afsnittets vejledninger på intranettet. Afdeling Ms intranet. Klinisk Uddannelsesenheds hjemmeside. Dansk Sygeplejeråd. ICN s kodeks for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd, København Det sygeplejeetiske råd. Sygeplejeetiske retningslinier. Dansk Sygeplejeråd, København Hygiejnekomiteen Fyns Amt. Se under hygiejnekomiteens retningslinier. Kristoffersen, Nina Jahren, Red. Almen sygepleje 1, (gul), Fag og funktion, udvikling, værdier og viden. Afsnit: Love med relevans for sygeplejen. København: Gads Forlag 1998: s Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. Lov nr. 759 af 14. november Sundhedsministeriet, København Pjecer fra Hjerteforeningen, Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse, omkring spiserør og lunger. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patientens pårørende. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelkataloget har skiftet navn til Bagger, Christine. Væske- og elektrolytbalancen, kap. 28. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Glinsvad Jens. Postoperativ patienters ernæringstilstand. Sygeplejersken, nr. 29 / Gundersen, Dorthe og Kirkhøj, Kirsten. Vi sulter patienterne. Sygeplejersken nr. 9, Hansen, Eva Brændegaard. Sufficient kost kræver handling. Sygeplejersken nr. 39, Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 3 (brun). Kap. 5: Væske og ernæring. Gads Forlag Poulsen, Ingrid. Ernæring og sygepleje, kap. 29. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s

25 Andersen, Hanne-Charlotte. Forebyggelse bevarer ben. Sygeplejersken, nr. 26 / 2001 Espersen Birgitte T. Postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken, nr. 29 / Koblen, Anne og Tonnesen Elin. Mundpleje - et forsømt område. Mundtørhed. Sygeplejersken, nr. 7 / 2001, s Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 2 (blå). Kap. 1: Sygeplejeprocessen, kap. 2: Kommunikation, kap. 3: Behovet for hjælp under sygdom, kap. 7: Sygepleje ved livets afslutning. Gads Forlag Bøger Almås, Hallbjørg, (red.). Klinisk sykepleie. 3. utgave, bind 1, Universitetsforlaget Kap 8; Gererell preoperativ sykepleie, s Kap 9; Peroperativ sykepleie, s Kap 10; Generell postoperativ og posttraumatisk sykepleie, s Kap. 16. Sykepleie til pasienter som er skadet eller operert i toraks, s Kap. 18. Sykepleie til pasienter med hjertelidelser, s Kap. 19. Sykepleie til pasienter med svikt i blodsirkulasjonen, s Bruselius Eva. Præ- og postoperativ sygepleje. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s Christoffersen, Jens Krog (red.) (2005) : Kirurgi- sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag. Halborg Jytte. Kredsløbet, kap. 27. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Hatfield, Anthea og Tronson, Michael. Opvågnings sygepleje i teori og praksis. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København Jensen, Bent Skov. Karkirurgi. Fadl s Forlag 2001 Jørgensen, Svend Juul (red.). Operation. Komplikationer kan forebygges. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Kildeberg-Paulsen (red.). Thoraxkirurgi. Foreningen af danske lægestuderende, Kounstrup, Pia. Sår, kap. 32. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Lynggaard, Kjeld, m.fl. Hjertekarsygdomme. Munksgaard,

26 Lyngaa, Janne (red.). Sygeplejefag - refleksion og handling, bind 1. Kap. 10: Sygeplejefagets pædagogiske dimension - af Hanne Helleshøj. Munksgaard 1998, s Pedersen, Jim Thuesen. Lungesygdomme. Munksgaard, Rørvik,A. og Sebens,S.; Operationssygepleje; DSR - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch; 1.udgave Skiveren, Jette. Præ- og postoperativ smertebehandling. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s Sorknæs, Anne Dichmann. Respirationen, kap. 26. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Wyller, Vegard Bruun. Det Sunde og Det Syge Menneske Bind I-IV, Gads Forlag, 1.udgave 1.oplag Artikler Espersen Birgitte T. Postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken, nr. 20 / 2000, s Johnsen Gerd. Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken, nr. 5 / 2000, s