Studieplan for Hjerte-, Lunge- og Kar kirurgisk Operationsafdeling T

Transkript

1 Studieplan for Hjerte-, Lunge- og Kar kirurgisk Operationsafdeling T Odense Universitetshospital Region Syddanmark Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af afdelingen Organisatoriske forhold Ledelsesmæssige forhold Målsætninger Sygeplejefaglige forhold Uddannelsesmæssige forhold Udvikling og forskning Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Præsentation af afsnittene Afsnit T Afsnit T Afsnit T Operationsafsnit TO Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Organisering af sygeplejen Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Et typisk patientforløb i afsnittet En typisk patientsituation fra hvert afsnit Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Studierammer i afdelingen/afsnittet Studietilbud...17 Vejlederjournal/ Arbejdsportfolio Ugeplaner/Fokusområder...18 Patientforløb...18 Studiebesøg Studieforløb/-ophold og mål...19 Mål for sygeplejen i modul Klinisk undervisning og vejledning...22 Refleksion...22 Undervisningstilbud Eksamen Vagter Litteratur i forhold til det enkelte modul Litteratur i afsnittet/afdelingen Bilag: Typiske patientsituationer på afsnit T 1, T 3, T 5 og TO Postoperativ pleje af patient opereret for lungekræft

3 9.2 Post operativ pleje af aorta klap opereret hjertepatient Pleje af genindlagt patient med infektion til VAC- behandling Postoperativ pleje af patient med en central karlidelse Modtagelse af patient til undersøgelse for en perifer karlidelse Modtagelse af og indlæggelsessamtale med patient med en spiserørslidelse Typisk patientsituation på afsnit TO- med modtagelse af en hjertepatient på operationsgangen...33 Uddannelsesplan udarbejdet af: Klinisk vejleder Tenna Kjær, T 1 Klinisk vejleder Tove Brammer, T 3 Klinisk vejleder Kirsten Lund, T 5 Klinisk vejleder Lene Yde-Madsen TO Uddannelsesansvarlig Inger Lise Elnegaard, Uddannelsesafdelingen Juni

4 1 Præsentation af afdelingen 1.1 Organisatoriske forhold Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T har både en lokalfunktion og regional funktion for Region Syd. Dette omfatter undersøgelse, behandling, pleje og omsorg af patienter med kirurgiske sygdomme i hjerte, lunger, spiserør og blodkar. Foruden indkaldte patienter modtager afdeling T også akutte patienter døgnet igennem. Patienterne indlægges i afdeling T s sengeafsnit eller på Patienthotellet præoperativt til undersøgelse, behandling, pleje og omsorg. I operationsdøgnet evt. længere er en del af patienterne indlagt på intensivafdeling VITA, hvorefter de tilbageflyttes til sengeafsnittene til det videre postoperative forløb. Afdeling T består af et operationsafsnit normeret til 7 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue og to sengeafsnit, normeret til hver 22 patienter i alt 44 sengepladser samt et 5 døgnsafsnit. Dertil kommer funktioner som perfusions teknisk område og sekretariats funktionen samt ambulatorium. Afdeling T s afsnit fordeler sig således; Afsnit T 1 s funktionsområde er lungekirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 3 s funktionsområde er karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 5 s funktionsområde er en kombination af lettere thoraxkirurgiske patienter. Det er et 5 døgnafsnit. Afdeling T s operationsafsnit (TO) udfører operationer, der involverer hjerte, lunger og kar. Afdeling VITA indgang 46 i den nye vest fløj, varetager opvågnings- og intensive- patientforløb for hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter og har en meget tæt samarbejdsrelation med afdeling T. Ud over at afdelingen varetager opvågnings- og intensive- patientforløb, modtager VITA medicinske hjertepatienter fra afdeling B, til avanceret kredsløbsunderstøttende behandling. Perfusionsteknisk sektion varetager betjening af hjerte-lunge-maskinerne og andet apparatur, der anvendes til at understøtte hjertets pumpefunktion under operation samt i intensivafdeling. Afdeling T`s sekretariatsfunktion, indgang 33, 2. sal er opdelt i de 3 specialer, hjertekirurgisk-, lungekirurgisk- og karkirurgisk område. Sekretariatet varetager de administrative opgaver omkring patienternes undersøgelser, indlæggelse, udskrivelse, ambulante kontroller, journalskrivning m.fl. Lægesekretærerne vil også være tilstede i de enkelte afsnit med henblik på at udføre sekretariatsopgaver, herunder journalskrivning ved de indlagte patienter. 4

5 Afdeling T s ambulatorium, indgang 42 i den nye vest fløj, modtager patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser. Omkring patienter konsulteres i ambulatoriet hver uge. Lungekirurgisk ambulatorium har åbent på mandage Karkirurgiske ambulatorium har åbent på tirsdage, onsdage og torsdage Hjertekirurgisk ambulatorium har åbent på fredage kl På de ovennævnte dage varetages ambulatoriets sygeplejefaglige opgaver af de respektive afsnits sygeplejersker (se yderligere beskrivelse under afdeling T på intranettet). Ambulatoriet er læge- og sekretærbemandet. Afdeling T`s motilitet laboratorium dækker Region Syddanmark. Her udføres manometriske målinger, dvs. målinger af bevægelserne i patienternes spiserør. Rehabilitering overgik pr til Kardiologisk regi for hele Region Syddanmark 4 uger efter operationen. 1.2 Ledelsesmæssige forhold Afdelingsledelsen er de øverst ansvarlige for undersøgelse, behandling, pleje og omsorg i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, som har fælles ledelse af afdelingens drift. I hvert afsnit er der ansat en afdelingssygeplejerske, som er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen i eget afsnit og for ledelse af sygeplejepersonalet i afsnittet. I hvert afsnit er der ansat en stedfortræder for afdelingssygeplejersken, som i afdelingssygeplejerskens fravær er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen og ledelse af sygeplejepersonalet. Oversygeplejersken er ansvarlig for den kliniske uddannelse i afdeling T. En del af dette ansvar er delegeret til afdelingssygeplejersken i det enkelte afsnit, hvor der er ansat kliniske vejledere til at varetage den kliniske undervisning. 1.3 Målsætninger Afdeling T arbejder ud fra OUH s samlede udviklingsplan; På sund kurs, som indeholder et fælles sæt af værdier, holdninger og pejlemærker. Se OUH s hjemmeside: Målsætningen i afdeling T er overordnet: at give patienterne på afdeling T de bedst mulige betingelser for at opnå en bedre livskvalitet. Afdelingen vil tilbyde den enkelte patient pleje og behandling, når det fører til en forbedring af patientens livskvalitet. Dette sker ud fra en samlet vurdering af patientens situation og i samråd med patienten selv. at medarbejdere og ledelse i samarbejde skaber arbejdsforhold, der åbner mulighed for både personlig og faglig udvikling". 5

6 Afdeling T s syn på samarbejde bygger på de fire bærende værdier på Odense Universitetshospital. Tillid Alle skal møde hinanden i en tro på, at det, andre siger, er vigtigt og betydningsfuldt for dem. Åbenhed og troværdig adfærd øger tilliden. Respekt Alle er som mennesker ligeværdige. Alle skal mødes med interesse. Alle skal opleve sig hørt og inddraget i beslutningsprocesserne. Alle argumenter og holdninger er ligeværdige i beslutningsprocesserne. Loyalitet Alle skal være loyale over for fælles beslutninger og aftaler. Alle skal have kendskab til hinandens funktioner og en aftalt arbejdsmæssig rollefordeling skal respekteres. Professionalisme Alle skal arbejde for at den eksisterende viden anvendes og udvikles. Derfor skal alle gøre brug af hinandens viden og ressourcer. Om miljøet Samarbejdet fremmes af konstruktiv kritik i en venlig atmosfære, hvor det er lovligt at sige fra. Alle skal opleve betydningen af at give anerkendelse og ros. 1.4 Sygeplejefaglige forhold Indlæggelsestiden er afhængig af patientens sygdom og plejebehov og er gennemsnitlig fra 1 til 12 dage. En del af indlæggelsesforløbene er korte og nogle af patienterne bliver overflyttet til lokalt sygehus, - til primær sundhedstjeneste eller til videre ambulant behandling. Korte indlæggelser medfører, at indsatsen over for patienterne intensiveres under indlæggelsesforløbet, hvilket også er med til at give et stort patientflow og dermed et højt aktivitetsniveau. Behandlings- og plejeforløbene er præget af stor kompleksitet. Patienterne får foretaget operationer på vitale organer og mange forhold hos patienten har ligeledes indflydelse på kompleksiteten. Forhold som den hastighed hvormed patientens situation ændres, - patientens symptomer og konkurrerende lidelser samt antallet af problemer og forholdet mellem dem. Patientforløbenes kompleksitet medfører, at der er behov for en varieret sygeplejeindsats. Jo flere forhold, der har indflydelse på patientens situation, jo flere områder skal overvejes og des større er kravene til den sygeplejefaglige kompetence. Syn på sygepleje er formuleret af afdelings T s sygeplejefaglige personale: Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patient og udøves ud fra et helhedssyn, hvor omsorg er en forudsætning for at yde god sygepleje Pleje og omsorg skal bygge på respekt for den enkelte patient og medmenneskelighed Omsorg er et kerneelement i sygeplejen 6

7 Hvilket indebærer at sygeplejen udføres på en måde så: - den enkelte patient bliver set og bliver talt med - den enkelte patient får lov til at udtrykke sig - den enkelte patients mening respekteres Pårørende medinddrages i sygeplejen under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret Sygeplejen udøves af et professionelt personale, der drager omsorg for patienten og tager ansvar for patienten, hvor han/hun ikke selv er i stand til det Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet løbende tilpasser sygeplejen i forhold til patientens ressourcer og behov - at sygeplejepersonalet fagligt vurderer, hvordan patienten bedst inddrages aktivt Der bør ydes en målrettet sygepleje ud fra et helhedssyn, så patienten oplever sammenhæng og kontinuitet i indlæggelsesforløbet Hvilket indebærer, at sygeplejen tilrettelægges på en måde så: - den enkelte patient har færrest mulige antal personalekontakter - den enkelte patient oplever at personalet kender patienten og hans specielle situation Såvel den teknisk/instrumentelle som den etisk/praktiske del af sygeplejen skal udføres på et fagligt højt niveau, der løbende tilpasses fagets og samfundets udvikling Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet er omstillingsparate og modtagelige overfor nye ideer og udvikling af faget - at sygeplejepersonalet udveksler erfaringer og er åbne for hinandens forskellige faglige færdigheder Dokumentationen af sygeplejen foregår via Elektronisk Patient Journal (EPJ). I det første praktikforløb, vil der være undervisning i EPJ. 1.5 Uddannelsesmæssige forhold Afdeling T varetager uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever, medicinske studenter, lægesekretærelever og perfusionistelever samt videreuddannelse i speciallægeuddannelsen i kirurgi, hjerte-, lunge og karkirurgi. Yderligere beskrivelse gælder kun for de sundhedsfaglige grunduddannelser. Kliniske vejledere. I hvert af de 4 afsnit er der ansat en klinisk vejleder med ansvar for uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever og radiografstuderende. Den kliniske vejleders nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken, som har delegeret ansvaret for de uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Se funktionsbeskrivelser på De kliniske vejledere er ressourcepersoner for uddannelsessøgende såvel som for ad-hoc vejledere og praktikvejledere. 7

8 En ad-hoc vejleder i afdeling T er en sygeplejerske der udfører uddelegerede uddannelsesopgaver i samarbejde med den kliniske vejleder. Uddannelsesopgaverne kan stække sig fra at være en enkelt af de daglige opgaver til at være opgaver, der strækker sig over flere dage og / eller en ad-hoc vejleder kan være gennemgående i et helt uddannelsesforløb for den uddannelsessøgende. Praktikvejledere varetager uddannelsesopgaverne i relation til Social- og Sundhedsassistent uddannelsen. Den kliniske vejleder indgår i tæt samarbejde med ad-hoc vejledere, SSA praktikvejledere og afsnittets plejepersonale, afdeling T s øvrige kliniske vejledere samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Odense Universitetshospital har i regi af udviklingsstaben en Klinisk Uddannelsesenhed, hvor der er ansat 8 uddannelsesansvarlige sygeplejersker der arbejder med overordnede uddannelsesmæssige opgaver primært i forhold til sygeplejerske-, social- og sundhedsassistent- og radiografuddannelsen. Se også Afdeling T har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som samarbejder med afdelingens ledelse og de kliniske vejledere om den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ressourceperson for afdelingen og de kliniske vejledere og vejleder i forhold til opgaver med udvikling og vedligeholdelse af den kliniske del af de sundhedsfaglige uddannelser. Afdeling T varetager uddannelse af et antal fast aftalte studerende og elever årligt. I de enkelte sengeafsnit er der social- og sundhedsassistentelever kontinuerligt gennem året. Studerende kommer i klinisk undervisning på forskellige niveauer og studieordninger. Efter bekendtgørelsen 2008 modtager afdelingen sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11 og 12. Operationsafsnit TO modtager sygeplejestuderende i modul 4 og har studiebesøg af uddannelsessøgende fra sengeafsnittene og VITA. Ad hoc modtager sengeafsnittene også medicinstuderende og erhvervspraktikanter fra folkeskolen samt elever i brobygningsforløb for gymnasiale uddannelser. Afdeling T har nedsat drift i arbejdsfunktionerne i forbindelse med afvikling af sommerferie, jul og nytår samt påske. Dette har også konsekvenser i afsnittene og dermed vil elevernes og de studerendes studie- og læringsmulighederne i de pågældende perioder også blive berørt. Sengeafsnittene lægges sammen ad-hoc i de nævnte tre perioder. Personalet samarbejder og hjælper hinanden på tværs af specialerne i de åbne sengeafsnit. 8

9 1.6 Udvikling og forskning Afdeling T arbejder målrettet på at udvikle og fastholde kvaliteten af den kliniske sygepleje. Afdelingen har ansat en udviklingssygeplejerske, der har som ansvarsområde at udvikle den kliniske sygepleje. Der arbejdes kontinuerligt med forskellige sygeplejefaglige indsatsområder mhp. at styrke den kliniske sygepleje. Udviklingssygeplejersken har medansvar for, at der er en høj sygeplejefaglig kvalitet i patientforløb, herunder at tilstræbe at den kliniske sygepleje er vidensbaseret. Der arbejdes derfor med løbende undervisning og udvikling af plejepersonalet. Det vægtes højt, at der i afdeling T udøves en situationsbestemt sygepleje, der tager udgangspunkt i begreber som omsorg, dialog, nærvær, refleksion og fagligt skøn. Der arbejdes synligt med de værdier, der ligger til grund for den udførte sygepleje med henblik på at styrke den kliniske sygepleje. I overensstemmelse med Odense Universitetshospitals udviklingsplan På Sund Kurs, arbejder afdeling T med kompetenceudvikling for medarbejderne og medarbejderudviklingssamtaler. OUH s kompetenceudviklings- og karriereplanlægningsprojekt er under implementering i afdelingen. Der er løbende tilbud om undervisning til medarbejderne og der er årlige temadage samt sygeplejesymposium. I forbindelse med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på OUH har afdeling T sammen med afdeling VITA ansat en kvalitetskoordinator. Kvalitetskoordinatoren er afdelingsledelsernes link til OUH s kvalitetssekretariat. Kvalitetskoordinatoren varetager koordinering og rapportering af tiltagene, der skal udføres i forbindelse med kvalitetsudvikling og akkreditering i afdeling T og VITA. Yderligere information kan hentes på OUH s intranet. Alle SSA praktikvejledere og ad-hoc vejledere deltager i et 5 dages internt praktikvejlederkursus som udbydes af Klinisk Uddannelsesenhed. De kliniske vejledere har 1/6 diplom uddannelse for kliniske vejledere evt. yderligere. Den pædagogiske kvalificering forgår løbende, således at afdeling T kontinuerligt kan tilbyde kvalificerede vejledere til uddannelsessøgende. Afdeling deltager i Odense Universitetshospitals evalueringspraksis af den kliniske uddannelse i sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringspraksis tager afsæt i den fælles evalueringsstrategi og i de fælles evalueringsredskaber og danner grundlag for kvalitetsudvikling af klinisk undervisning i afdelingen. Afdeling T har ansat en projektsygeplejerske, som varetager alle praktiske opgaver i relation til afdelingens forskningsenhed. Forskningsenheden har en ansvarlig professor med to Ph.d.-studerende tilknyttet. På sigt tilstræbes det, at der foregår forskning i sygepleje. Afdelingen er ved at opbygge et forskningsmiljø, hvor forskning i sygepleje er medtænkt. Der foregår udviklingsarbejde i afdelingen. Udviklingsarbejde forstås som systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nyt eller forbedret materiale, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Der arbejdes kontinuerligt med sygeplejefaglige udviklingsarbejder. Der henvises i øvrigt til afdeling T s internet: 9

10 1.7 Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Afdelingsledelse: Konst. Oversygeplejerske Gitte Becker Ledende overlæge Gert Lerbjerg Afsnit T 1: Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Stedfortræder Birgitte Rasmussen Klinisk vejleder Tenna Kjær Afsnit T 3: Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Stedfortræder Tina Egsvang Klinisk vejleder Tove Brammer Afsnit T 5: Afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild Stedfortræder Dorte Lindskjold Klinisk vejleder Kirsten Lund Afsnit T O: Afdelingssygeplejerske Dorrit Bølle Stedfortræder Kirsten Holck Klinisk vejleder Lene Yde-Madsen Kvalitetskoordinator Projektsygeplejerske Udviklingssygeplejerske Tilknyttet fra Uddannelsesafdelingen: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisette B. Bjerregaard Susanne Pedersen (Gitte Bekker) Inger Lise Elnegaard 10

11 2 Præsentation af afsnittene 2.1 Afsnit T 1 Afsnit T 1 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal indgang 20. Der modtages indkaldte og akutte patienter til behandling, pleje og operation af sygdomme i lunger og hjerte. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3 7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget i afsnit T 1 er thoraxkirurgiske patienter til behandling og pleje af sygdomme i lungerne og i hjertet. Lungepatienterne indlægges hovedsagelig til operation for lungekræft, for store lunger, svulster/tumorer og pusansamlinger (empyem) i thorax. Dertil kommer behandling og pleje af større skader, hvor brystkassens organer er beskadigede (pneumothorax og traumer, eks. fraktur, ruptur, blødning). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Afsnit T 3 Afsnit T 3 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal indgang 20. Afsnittet modtager karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter behandling, pleje og operation af sygdomme og lidelser i patientens blodkar og på hjertets kranspulsåre. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3-7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget Karkirurgiske patienter indlægges med karsygdomme som forkalkning (arteriosclerose), thromboser, embolier, stenoser i pulsårer i ekstremiteterne, abdomen, halsen (carotis) og aorta. Desuden patienter med udposninger på pulsårerne (aneurismer) og patienter som har været udsat for læsioner af pulsårerne ved f.eks. trafikuheld samt komplicerede lidelser i venesystemet. 11

12 En del patienter modtages direkte fra operationsafsnittet med henblik på overvågning. Desuden modtages patienter til observation for abdominal aorta aneurisme (udposning på pulsåre i maven) samt patienter med nylig opstået blodprop til thrombolyse behandling (medicinsk behandling, som fjerner kalk i årene). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. Vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Afsnit T 5 Afsnit T 5 er beliggende i bygning 1(højhuset) på 10. sal indgang? Afsnit T 5 er et kombinationsafsnit bestående af lette thorax- og karkirurgiske patienter. Afsnittet har 13 patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter. T 5 er et 5 døgns afsnit med døgnåbent alle hverdage indtil fredag kl , hvor patienter med behov for fortsat indlæggelse flyttes til T 1 eller T 3. Der er et stort patientflow i afsnittet, da der er mange endagspatienter. Indlæggelsesforløbene er oftest 1-5 dage. Patientgrundlaget Lungekirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og mindre operation for lungekræft. Oesophagus patienter indlægges til undersøgelse og operation for godartede spiserørslidelse. De karkirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og operation for åreforkalkninger i pulsårerne. Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Operationsafsnit TO TO er beliggende i vestfløjen i stuen indgang 34 og 37 og dels på 1.sal, indgang 20 og 31 bag U operationsgang. Afsnittet har 7 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue. Der modtages akutte og indkaldte patienter fra alle de afsnit, der er tilknyttet hjerte- lunge og kar kirurgisk afdeling. Patienterne er udover fra Region Sydanmark også fra Region Sjælland. Desuden modtages der patienter fra afdeling Y(nyrepatienter), fra medicinske afdelinger i Region 12

13 Syddanmark(lungepatienter). Afsnittet servicerer også andre afdelinger. Afsnittet er fuldt bemandet alle hverdage fra kl På hverdage fra er der 2 sygeplejersker i afsnittet på hverdage. Patientgrundlaget på operationsafsnittet er følgende: Planlagte(elektive) operationer Akutte operationer. Anlæggelse af pleuradræn Anlæggelse af oesophagusstent ved godartede sygdomme Anlæggelse af dialyseveje(av-fistel, bridgegraft) Anlæggelse og fjernelse injektions porte og permanente katetre(dialyse). Anlæggelse af arteriestent i røntgen afdelingen. Organudtagninger Nyretransplantationer Sårrevisioner / skiftninger/ anlæggelse af VAC Lungecancer udrednings undersøgelser(ebus) Se endvidere beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. 2.5 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder I Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T kan studerende lære at udføre sygepleje til såvel den planlagte som akut indlagte patient, hvor kontakten mellem sygeplejersken og patienten kan være af kortere eller længere varighed. Sygeplejersken skal handle sikkert samtidig med at hun skal skabe kontakt til patienten og støtte patienten i at kunne mestre sin sygdom. Studerende har gode muligheder for at få indsigt i patientens perspektiv i forhold til en indlæggelse samt i fænomener, der kan forbindes med patientens reaktioner på sygdom og lidelse. Typiske patientfænomener kan være: Patientens oplevelse og mestring af; at være syg og blive indlagt samt skulle opereres at være nyopereret og træt psykiske forhold som angst og håb, - tab og sorg, psykiske forhold som tryghed og ro, - respekt og tillid, - mening og åbenhed at have smerter i forbindelse med sygdom og operation vanskeligheder i forbindelse med respiration og kredsløb kvalme og appetitløshed i forbindelse med sygdom, indlæggelse og operation vanskeligheder i forbindelse med udskillelse af urin og afføring at have feber og opleve mundtørhed søvn og hvile i forbindelse med indlæggelsen at være træt og skulle mobilisere 13

14 at skulle udskrives at skulle leve med sin hjerte-, lunge- eller karsygdom Patientens oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til sygdom Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T kendetegnes ved at have mange forskellige og udfordrende sygeplejeopgaver. Den grundlæggende sygepleje er svarende til Virgina Hendersons 14 plejebehovs områder eksempelvis personlig hygiejne, ernæring, mobilisering, udskillelse, smerter m.m. Sygeplejen til kirurgiske patienter er kendetegnet ved præ, - per og postoperative sygepleje. Samtidig er patientklientellet kendetegnet ved at have erhvervet sig livsstilssygdomme ofte relateret til patientens vaner i forhold til kost, rygning og motion. Hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter har tillige, udover deres kirurgiske lidelse, andre lidelser som eksempelvis diabetes. Det stiller store krav til sygeplejerskens kompetencer, da hun på en gang skal tage hensyn til at patientens oplevelser og ressourcer inddrages i plejen samt at sygeplejen bliver udøvet med høj faglighed og under hensyntagen til de gældende vilkår i afsnittet. Yderligere beskrivelse af mulige sygeplejeopgaver kan ses i afsnittenes beskrivelser af patient situationer og patientforløb samt i afsnittenes inspirationsmateriale til studerende. 2.6 Organisering af sygeplejen Plejeformen i sengeafsnittene er karakteriseret ved teamorganisering i 3 grupper/plejeteams med tillempet tildelt patientpleje og med vægt på kontinuitet, således at patienten har få personalekontakter. Personalet yder en målrettet sygeplejefaglig indsats og arbejder med stor ansvarlighed samt tilstræber høj kvalitet i patientplejen. På operationsgangen arbejdes der i teams bestående af 2 (3)operationssygeplejersker, 1 kirurg og 1 assisterende læge, 1 narkoselæge og 1 narkosesygeplejerske og på hjertestuerne er der desuden 1 perfusionist. I afsnittet er der meget teknik og apparatur og mange forskellige instrumenter og behandlingsmetoder, hvorfor alle ikke kan have overblik over og viden om det hele i enkeltheder. Derfor har alle et ansvarsområde i afdelingen - man er ofte flere om samme område. Dette medfører nogle forpligtigelser både overfor "sit" område, men også kollegialt. 2.7 Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Sengeafsnittenes faste personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeuter, lægesekretærer, serviceassistenter. Der er fast tilknyttede læger. Sygeplejepersonalet i sengeafsnittene er fordelt med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter / sygehjælpere. 14

15 Sengeafsnittenes faglige- og tværfaglige samarbejdspartnere omfatter; - personalet i afdeling VITA, - anæstesiologiskafdeling V s narkose læger og sygeplejersker, - perfusionister, - medicoteknikere, - røntgenafdelingens personale, - diætister, - socialrådgivere, - ergoterapeuter, - præst, - psykolog, - farmakonomer, - bioanalytiker, - serviceassistenter, - teledata afdelingen, - læger fra andre afdelinger, eksempelvis afd. B. Derudover samarbejdes der med primær sundhedstjeneste, praktiserende læger i Region Syddanmark, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse I operationsafsnittet er der ca. 32 sygeplejersker, 4 sterilassistenter, 7 perfusionister. I dagtimerne er der desuden 3 faste serviceassistenter. Ingen sekretær bistand pt. Operationsgangen har et kontinuerligt tæt samarbejde med: Afdeling T s anæstesi, alle afdeling T s tilknyttede afsnit på OUH, intensiv afdeling VITA, klinisk anæstesi i vagterne til kar kirurgiske patienter, røntgen afdelingen, afdeling Y(dialyse patienter), afdeling L (laparoskopisk nyreudtagning), afdeling R og J(cancer patienter til udredning eller anlæggelse af injektionsporte) og koordinatorerne med Neurokirurgisk intensiv afdeling NIA. 2.8 Et typisk patientforløb i afsnittet Uddannelsesgruppen i afdeling T har udarbejdet 4 typiske patientforløb som omhandler - patienter som er centralt karopererede, - patienter som er perifer karopererede, - patienter som er opereret for lungekræft og - hjertepatienter som er by-pass opererede. Betegnelsen patientforløb fokuserer på at beskrive processen i behandling og pleje. Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser, som en patient har i forbindelse med en eller anden kontakt til sundhedsvæsenet. Patientforløb er således en plan, som detaljeret beskriver de vigtigste trin i pleje og behandling, som en konkret gruppe af patienter oplever i relation til behandling og pleje for deres helbredsproblem. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt. I de 4 typiske patientforløb er det beskrevet hvilke aktiviteter, kontakter og hændelser, som en patient har i forbindelse med indlæggelse, behandling og pleje i afdeling T. Formålet med at anvende beskrivelserne er, at give studerende en oversigt over patienternes forløb, dvs. fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til nuværende indlæggelse. Med beskrivelse af patientforløbene er det vores intention at studerende: - kan få et overblik over - og se sammenhænge i patientens indlæggelses forløb, - kan se patientforløbene, som en guide til læringsmuligheder i klinisk uddannelse, - kan få inspiration til refleksion, - kan se patientforløbene som et idé katalog til videre fordybelse i klinisk uddannelse. Studerende modtager de patientforløb, der er relevante for deres kliniske uddannelses afsnit. Internet links 15

16 2.9 En typisk patientsituation fra hvert afsnit En beskrivelse af en patientsituation tager udgangspunkt i en konkret plejesituation. Patientbeskrivelsen er som et billede af en række hændelser, som kan ske samtidig og hvor flere personer og faggrupper kan være involveret. Beskrivelsen skal således ikke læses som en kronologisk gennemgang af aktiviteterne i situationen. Patienterne indlægges til operation eller undersøgelse og en række opgaver er standardiserede og følger fastlagte principper. Hastigheden og rækkefølgen af de enkelte forhold afhænger af patientens aktuelle situation og diagnose. Se beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. En situation, omkring plejen af en ny opereret hjertepatient, som har fået foretaget en aorta klap operation, A - klap. En situation, hvor en hjertepatient genindlægges til VAC behandling pga. en infektion ved såret på brystbenet efter en by-pass operation. En situation med en indkaldt patient 2 dage efter en central kar operation af et stort aneurisme, hvor der blev indopereret en protese i hovedpulsåren. En situation, hvor en patient indlægges akut fra karkirurgisk ambulatorium med ondt i højre læg og smerter efter få meters gang. Situationen handler om en patient med en perifer karlidelse som får foretaget en kontrastundersøgelse af blodkarrene. En situation, omkring modtagelse og indlæggelsessamtale hos en patient med synkeproblemer, som skal have foretaget en kikkert undersøgelse og udvidelse af spiserøret. En patientsituation fra afsnit TO som beskriver modtagelse af en hjertepatient på operationsgangen, som skal have foretaget en by-pass operation. 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Vedrørende organisering se under uddannelsesmæssige forhold (punkt 1.5). I afdeling T1 og T3s sengeafsnit er alle elever og studerende samlede i studieenheder. En studieenhed er et praksisfællesskab i et sygehus afsnit, hvor studerende og elever lærer klinisk sygepleje i et tæt samarbejde med andre studerende/elever og klinisk vejleder samt ad hoc vejleder Studieenheden følger afsnittet almindelige døgnrytme. På TO besluttes det ved morgenrapport, hvilken patient du skal pleje. Du følges med den sygeplejerske, du på arbejdsplanen er planlagt til at følge den pågældende dag. Vi vægter kontinuitet således, at du følger den/de samme sygeplejersker, mens du er i praktik. Du vil sammen med vejlederne pleje 1 patient ad gangen, og der vil være afsat tid i samværet, således, at du som studerende har mulighed for at reflektere i relation til sygeplejen. 16

17 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø I afdeling T ønsker vi at møde de uddannelsessøgende med anerkendelse og respekt. Vi ser dig som en individuel person, og vil søge at inddrage dine stærke og svage sider i din kliniske praksis. Vi finder det vigtigt at du bliver en del af praksisfællesskabet i afdelingen, og en del af afdelingens sociale miljø. Vi lægger vægt på et godt lærings miljø. Da du som studerende, er i en læringssituation, finder vi det naturligt, at du i den kliniske praksis har tid til fordybelse. Afdelingens fysiske rammer er desværre begrænsede, så det kan være vanskeligt at finde den fornødne ro. Men i det omfang det er muligt, er det fuldt acceptabelt. 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet På TO er patienten i centrum. På hver operationsstue er der 2-3 operationspersonaler(sygeplejersker eller sygehjælpere). Vi tilstræber, at det er sygeplejersker. Den ene er sterilt vasket. De andre har gulvfunktionen, som indebærer at varetage patientens interesser, der hvor de ikke selv kan, f.eks. hvor de er bedøvede. at kommuninkere med den vågne patient. at yde assistence til det sterile personale. at være behjælpelig med diverse forfaldende arbejde, som ikke har med det sterile område at gøre. Undervisningen foregår på operationsstuerne og er primært mesterlære med før - under- efter - vejledning. Sidst på dagen vil der tilstræbes tid til refleksion over dagen med den sygeplejerske, du har gået sammen med. Der tilbydes refleksion med den kliniske vejleder og/eller andre uddannelses ansvarlige sygeplejersker. Den individuelle studieplan udfyldes af dig som studerende i samarbejde med klinisk vejleder. Arbejdsplanen kan også laves i samarbejde, men udfyldes af klinisk vejleder, og under hensyntagen til afdelingens rammer. Fastlagt studieaktivitet foregår på en af afdeling T`s sengeafsnit. 5.1 Studietilbud Vejlederjournal/Arbejdsportfolio. På TO er Vejlederjournalen/ Arbejdsportfolien en mappe, hvor du kan samle dine papirer fra tidligere, og dem du får i afdelingen.(relevant litteratur, reflektionsark, ugeplaner, arbejdsplan) 17

18 Ugeplaner/Fokusområder På TO har vi opstillet nogle fokusområder i relation til læringsudbyttet for modul 4. Disse gøres overskuelige ved, at du gennem dit praktiske forløb markerer, hvilke du har nået og på hvilket niveau. Så kan du se, hvilke du skal arbejde videre med. På hele afdeling T har vi ugeplaner/fokusområder som læringsredskab. En ugeplan er et arbejdsredskab, hvor du fordyber dig i et udvalgt emne indenfor grundlæggende sygepleje, i relation til den patient du plejer. En ugeplan kan være med til at give struktur på din kliniske uddannelse. Ugeplanen kan indeholde forskellige aspekter af målene for den kliniske uddannelsesperiode. Vi anbefaler at du arbejder med udvalgte fokusområder og arbejder i dybden med de forskellige aspekter i forhold til målene for klinisk uddannelse. Ugeplanen kan indeholde dine egne læringsmål, læringsstrategier, dokumentation og evaluering. Ugeplanen kan være med til at synliggøre, hvad det er, der fokuseres på i den aktuelle uge; både for den studerende selv og vejledere samt afsnittets øvrige personale. Som inspiration til at arbejde med ugeplaner anbefaler vi, at du bruger 2.1 "Guiden til læringsudbytte" i Vejlederjournalen. Patientforløb Vi tilbyder alle studerende et patientforløb. Formålet med dette forløb er, at få overblik over og se sammenhænge i patientens indlæggelsesforløb, samt at få indsigt i, hvad patienten gennemgår under sit ophold i afdeling T. (Se punkt 2.6 og 2.7) Et patientforløb betyder at du følger en patient med samtaler og undersøgelser inden operationen i et sengeafsnit at du overværer en operation at du følger patienten på intensivafdelingen Vita. I dette forløb yder du helhedsplejen til den pågældende patient efter aftale med kontaktsygeplejersken. Du har ansvaret for at varetage patientens grundlæggende behov og dokumentere din sygepleje. Dette planlægges i samarbejde med de kliniske vejledere på sengeafsnittene og VITA. Studiebesøg. Det vil være muligt, at følge anæstesisygeplejersken 1 dag for at have fokus på f.eks. respiration og kredsløb og 1 dag i for- ambulatoriet, hvor du sammen med en sygeplejerske og læge taler med en kommende operationspatient. 1 dag i Vita opvågningsafdeling 18

19 5.2 Studieforløb/-ophold og læringsudbytte/mål For at gøre det mere overskueligt at opnå læringsudbytte/mål for modul 4, der udarbejdet en ugeplan og en guide til læringsudbytte. Disse fremgår af afdelingens Vejlederjournal. Det kan være individuelt, hvad den enkelte studerende opnår af kompetence og selvstændighed. Derfor det også individuelt om den enkelte studerende følger planen kronologisk. Studiespørgsmålene kan med fordel anvendes som arbejdsredskab. Ligeledes anbefaler vi at du arbejder ud fra Sygeplejeprocessen. Ved afslutningen af modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af udviklings- og forskningsbaseret viden fra sygepleje, natur- og sundhedsvidenskabelige fag At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger At anvende grundlægende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier 19

20 Mål for sygeplejen i modul 4 For at gør modul 4 målene lidt mere forståelige har vi til hvert område: Viden færdigheder og kompetence, konkretiseret hvordan du kan arbejde med opfyldelse af målene. Viden Redegøre for valget af kliniske sygeplejehandlinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Inspiration til viden Læse relevant litteratur til afd. speciale Læse relevant litteratur vedr. hjerte, kredsløb og respiration Søge viden på inter og intranettet (eks. afd. standarder, sygeplejersken, klinisk sygepleje, pub. med., Cinahl) Søge viden hos relevante ressource personer i afsnittet(steril, hygiejne, forflytning, specialansvarlig for områderne) Viden om patientsforløbsprogram Søge viden hos Hjerteforening og Kræftens Bekæmpelse Være nysgerrig og opsøgende i forhold til udviklingsprojekter i afd. Viden om eget, det øvrige personale og afdelingens samarbejdspartneres funktions og kompetenceområde. Gøre brug af allerede tilegnet viden/livserfaring. Andet Færdigheder Reflektere over sygeplejehandlinger i relation til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske i udvalgte patientsituationer Reflektere over en patientsituation og sygeplejehandlinger, hvor fokus er levevilkår, evner, muligheder i relation til sygdom Argumentere for kliniske metoder til vurdering af udvalgte patienters fysiologiske tilstand, herunder patienters ernæringstilstand Anvende kliniske metoder under hensyntagen til den konkrete patients situation Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patientens grundlæggende fysiologiske behov (i relation til det individuelle patientforløb) Beskrive betydningen af at bruge sine sanser i kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb Dokumentere individuelle patientforløb i det kliniske uddannelsessteds dokumentationssystem 20

21 Inspiration til færdigheder Være opsøgende og deltage aktiv i forhold til refleksion Helhedspleje til en patient med fokus på patientens fysiologiske behov Gøre brug af sygeplejeprocessen i planlægning og udførelse af sygepleje Opøve færdigheder i at anvende og argumentere for afdelingernes kliniske metoder, eks. ernæringsscreening, kostregistrering, BMI, (fastlagt studieaktivitet), anlæggelse af KAD, anvendelse af diatermi, kirurgisk vask, anvendelse af sterile handsker, med anæstesien(måle blodtryk og temperatur, satte iv. væske til, måle blodsukker) Opøve et sikkert håndelag Præ per og post operativ sygepleje Overholde de hygiejniske og sterile principper Deltage i modtagelse af pt. Følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse fra VITA Anvende og have forståelse for sygeplejeprocessen Dokumentere egen sygepleje i EPJ Gøre brug af evt. mindmap, model for læring af praktisk sygepleje Gøre brug af ugeplan i forhold til fokusområder mhp. fordybelse Anvende studiemateriale vedrørende sygeplejeområderne inspireret af Virgina Henderson Anvende Vejlederjournal. Kompetencer Observere og identificere fysiologiske reaktioner på sygdom og lidelse hos udvalgte patienter og beskrive dette i et fagsprog Observere og identificere fysiologiske forandringers betydning for patientens liv, arbejdsliv, sociale liv, fremtid og familie Udvise nærvær, forståelse og indsigt i patientens oplevelse af at være patient Tage udgangspunkt i patientens oplevelse og livssituation og sikre at dette kommer til udtryk og inddrages i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplej Vise vilje og tage initiativ til samarbejde med patienten i planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Samarbejde med kolleger og andre fagpersoner under hensyntagen til eget og andre fagpersoners kompetenceområde og kompetenceniveau Beherske gældende hygiejniske principper i relation til grundlægende klinisk virksomhed Beherske principper for håndhygiejne og udvise korrekt adfærd i forhold til uniformsetikette Samarbejde med patienten om hygiejniske principper i relation til grundlæggende klinisk virksomhed Opfylde det kliniske uddannelsessteds krav og regler om normer, hygiejne og sikkerhed og anvende gældende forholdsregler til beskyttelse af patienten mod smitte fra omgivelserne 21

22 Inspiration til kompetencer Observere og identificere de specifikke fysiologiske reaktioner på hos afdelingens patienter, såsom påvirkninger af BT, puls, respiration, SAT, temperatur, smerter, kapilærrespons Have forståelse for og tale med patienten omkring dennes ændrede livssituation, være lyttende og udvise empati Observation og dataindsamling i forhold til kost, rygning og motion i relation til patientens sygdom Tage udgangspunkt i patientens ønsker og behov for sygepleje Samarbejde med afd. s øvrige personale og uddannelsessøgende Udvise ansvar overfor den patient du passer Anvendelse af afdelingens standarder indenfor hygiejne, sterile principper, mm(intranet). 5.3 Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Refleksion foregår på mange måder i afdeling T. Formålet med refleksion er, at du reflekterer over egen praksis. At du lærer at koble teoretisk viden til konkrete praksissituationer. Herigennem får du erfaringer, der giver nye handlemuligheder. Du vil opleve refleksion med din vejleder før, under og efter sygeplejehandlinger. I dagligdagen vil det tilstræbes, at du ganske kort kan reflektere med den sygeplejerske du har gået sammen med. Refleksion vil foregå ved gennemgang af ugeplaner/fokusområder. Der reflekteres over den udførte sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemer. Refleksion kan foregå sammen med andre studerende på afdeling T og VITA. Du kan i afdelingen møde flere redskaber til refleksion, eksempelvis: Model for praktiske færdigheder i sygepleje (Sygeplejersken nr. 17. aug. 2007) Modellen har fokus på læring af praktiske sygepleje. Ideen er, at du som studerende bliver bevidst om modellens 8 elementer: procedure, guidning, hygiejnen, sikkerhed, ergonomi, lethed, integration og omsorgsbegrebet. Undervisningstilbud. Der vil være forskellige undervisningstilbud i afdelingerne. Tilbuddene vil variere fra afsnit til afsnit. Emnerne kan være anvendelse af EPJ, forflytning, diabetes, ernæring, smerter, åndelige omsorg, mm. 22

23 5.4 Eksamen Intern prøve. Forløb for kliniske uddannelsessteder hvor den studerende ikke har mulighed for at møde patienten dagen før det praktiske forløb - Ts operation. Dagen før prøven: Den kliniske vejleder vælger en patient, der skal indgå i det praktiske forløb. Det praktiske forløb afvikles inden kl Den studerende udarbejder en kort skriftlig præsentation af patient fysisk, psykisk og socialt. Den studerende afleverer patientbeskrivelsen digitalt til underviser og til klinisk vejleder, senest kl Prøvedagen: Den mundtlige del af prøven afvikles ud fra det skriftlige oplæg. Se prøvekriterierne på UCLs hjemmeside. 6 Vagter Du vil fortrinsvis arbejde i dagvagt på hverdage. Vi anbefaler dog at du går med i en aftenvagt i dit kliniske forløb. 7 Litteratur i forhold til det enkelte modul Henvisning til modulplan 23

24 8 Litteratur i afsnittet/afdelingen Afsnittets vejledninger på intranettet. Afdeling Ms intranet. Klinisk Uddannelsesenheds hjemmeside. Dansk Sygeplejeråd. ICN s kodeks for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd, København Det sygeplejeetiske råd. Sygeplejeetiske retningslinier. Dansk Sygeplejeråd, København Hygiejnekomiteen Fyns Amt. Se under hygiejnekomiteens retningslinier. Kristoffersen, Nina Jahren, Red. Almen sygepleje 1, (gul), Fag og funktion, udvikling, værdier og viden. Afsnit: Love med relevans for sygeplejen. København: Gads Forlag 1998: s Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. Lov nr. 759 af 14. november Sundhedsministeriet, København Pjecer fra Hjerteforeningen, Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse, omkring spiserør og lunger. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patientens pårørende. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelkataloget har skiftet navn til Bagger, Christine. Væske- og elektrolytbalancen, kap. 28. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Glinsvad Jens. Postoperativ patienters ernæringstilstand. Sygeplejersken, nr. 29 / Gundersen, Dorthe og Kirkhøj, Kirsten. Vi sulter patienterne. Sygeplejersken nr. 9, Hansen, Eva Brændegaard. Sufficient kost kræver handling. Sygeplejersken nr. 39, Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 3 (brun). Kap. 5: Væske og ernæring. Gads Forlag Poulsen, Ingrid. Ernæring og sygepleje, kap. 29. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s

25 Andersen, Hanne-Charlotte. Forebyggelse bevarer ben. Sygeplejersken, nr. 26 / 2001 Espersen Birgitte T. Postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken, nr. 29 / Koblen, Anne og Tonnesen Elin. Mundpleje - et forsømt område. Mundtørhed. Sygeplejersken, nr. 7 / 2001, s Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 2 (blå). Kap. 1: Sygeplejeprocessen, kap. 2: Kommunikation, kap. 3: Behovet for hjælp under sygdom, kap. 7: Sygepleje ved livets afslutning. Gads Forlag Bøger Almås, Hallbjørg, (red.). Klinisk sykepleie. 3. utgave, bind 1, Universitetsforlaget Kap 8; Gererell preoperativ sykepleie, s Kap 9; Peroperativ sykepleie, s Kap 10; Generell postoperativ og posttraumatisk sykepleie, s Kap. 16. Sykepleie til pasienter som er skadet eller operert i toraks, s Kap. 18. Sykepleie til pasienter med hjertelidelser, s Kap. 19. Sykepleie til pasienter med svikt i blodsirkulasjonen, s Bruselius Eva. Præ- og postoperativ sygepleje. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s Christoffersen, Jens Krog (red.) (2005) : Kirurgi- sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag. Halborg Jytte. Kredsløbet, kap. 27. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Hatfield, Anthea og Tronson, Michael. Opvågnings sygepleje i teori og praksis. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København Jensen, Bent Skov. Karkirurgi. Fadl s Forlag 2001 Jørgensen, Svend Juul (red.). Operation. Komplikationer kan forebygges. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Kildeberg-Paulsen (red.). Thoraxkirurgi. Foreningen af danske lægestuderende, Kounstrup, Pia. Sår, kap. 32. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Lynggaard, Kjeld, m.fl. Hjertekarsygdomme. Munksgaard,

26 Lyngaa, Janne (red.). Sygeplejefag - refleksion og handling, bind 1. Kap. 10: Sygeplejefagets pædagogiske dimension - af Hanne Helleshøj. Munksgaard 1998, s Pedersen, Jim Thuesen. Lungesygdomme. Munksgaard, Rørvik,A. og Sebens,S.; Operationssygepleje; DSR - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch; 1.udgave Skiveren, Jette. Præ- og postoperativ smertebehandling. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s Sorknæs, Anne Dichmann. Respirationen, kap. 26. Sygeplejens fundament udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s Wyller, Vegard Bruun. Det Sunde og Det Syge Menneske Bind I-IV, Gads Forlag, 1.udgave 1.oplag Artikler Espersen Birgitte T. Postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken, nr. 20 / 2000, s Johnsen Gerd. Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken, nr. 5 / 2000, s

27 9 Bilag: Typiske patientsituationer på afsnit T 1, T 3,T 5 og TO 9.1 Postoperativ pleje af patient opereret for lungekræft Poul Hansen er 1. dag efter han har fået foretaget thoracotomi pga. kræft i højre lunge. Ved operationen er den øverste lungelap fjernet. Operationen er gået godt og Poul er makroskopisk radikal opereret. Jeg har som sygeplejerske ansvaret for at pleje Poul Hansen i dag. Efter morgenrapporten går jeg ind og hilser på Poul, og spørger hvordan han har det. Han fortæller, at han er træt, men at han efter omstændighederne, har det godt. Han er lettet over at operationen nu er overstået, da han havde været meget nervøs inden. Jeg observerer Pouls vejrtrækning og konstaterer, at han ikke virker dyspnô. Han ligger med Lomholts fugter 50 %. Jeg måler hans P, BT, Tp, og saturation. Han har 38,0 i temperatur, hvilket jeg forklarer ham er helt normalt efter en operation. De øvrige værdier er inden for normalområdet. Jeg spørger om han har smerter, og beder ham angive smerteintensiteten på en VAS score lineal. Han score 2, hvilket stemmer fint overens med, at han fortæller, at han fortæller at han har lidt ondt i højre skulder, og at jeg ikke synes, han ser forpint ud. Vi taler om at skuldersmerterne kan skyldes den måde, han har været lejret på under operationen. Jeg tilbyder ham tbl. Ibumetin 400mg, som jeg har erfaring for hjælper godt mod skuldersmerter. Poul ønsker dog ikke at få ekstra smertestillende medicin. Jeg kigger på epidural pumpen og ser at den pumper med 7 ml. pr. time. Poul har 2 pleuradræn. Jeg aflæser på drænboksen, hvor meget der er kommet i de 2 dræn, og at det drejer sig om serøs sivning. Herefter beder jeg Poul rømme sig, mens jeg ved at afklemme først det ene så det andet dræn for at observere om der er luftspil i drænene. Der er kommet henholdsvis 100 og 75 ml i drænene, og der er ikke noget luftspil. Jeg forklarer Poul at han formentlig kan komme af med det ene dræn i dag og det andet i morgen. Samtidig observerer jeg Pouls forbindinger. Der er ikke tegn på gennem sivning, så med undtagelse af forbindingen ved epidural kateteret som skal skiftes pga. lidt blødning, skal forbindingerne lades urørt. Jeg fortæller at der er morgenmad om lidt. Herefter aftaler vi at Poul hviler sig lidt, hvorefter jeg tilbyder at hjælpe med et brusebad. Jeg fortæller at fysioterapeuten vil komme i løbet af formiddagen og lave vejrtræknings øvelser med ham. Desuden vil der komme stuegang, hvor Poul vil få mulighed for at stille spørgsmål til lægen. Udarbejdet af klinisk vejleder Tenna Kjær,

28 9.2 Postoperativ pleje af aorta klap opereret hjertepatient Mandag morgen kl morgenrapporten er lige overstået. Jeg er sygeplejerske på en 4 sengs stue. På stuen er der 4 herrer. 3 af dem er langt i deres forløb, og venter en snarlig udskrivelse. Den sidste mand er Ib Larsen på 66 som er 2. dag efter en A- klap operation. Han er kommet tilbage fra intensiv afdeling aften før. Ib har kun været ude af sengen til sengekant 1 gang siden operationen, da han har haft et lavt boldtryk og været forkvalmet. Til morgenrapporten fortælles det, at han er en mand der er meget aktiv i sin hverdag. Aldrig tidligere syg, før han falder om hjemme for 2 måneder siden og herefter udredt, hvor man finder en utæt hjerteklap. Da jeg kommer en på stuen den morgen, er der en god stemning blandt de 3 herre der kender hinanden. Der grines og laves sjov. Ib ligger stille i sengen ved vinduet, da jeg går hen for at presenter mig. Han hånd er varm og tør hvilket fortæller mig at hans kredsløb er i orden, desuden kan jeg se på hjerte EKG overvågningen at han har en regelmæssig og fin hjerterytme. Han virker anspændt og træt. Han fortæller, at han næsten ikke har sovet i nat, han har ikke kunne finde ro. Imens jeg lytter til ham, observerer jeg hans respiration, som er let overfladisk og med en hyppig frekvens. Han har 3 liter nasal O2 i næsen og hans hud og negle er lyserøde, hvilke giver mig indtryk af, at han ilter sit blod tilstrækkeligt. Jeg spørger indtil, om han har smerter. Ja måske siger han. Jeg beder ham om at trække vejret dybt. Da han tækker vejret ind, skærer han ansigt, hvorefter han siger, ja jeg har vist rigtig meget ondt. Jeg VAS. score han til 7, hvorefter jeg giver han en bolus på han epidural smerte kateter. I løbet af kort tid mærker han en bedring og kan trække vejret dybt uden problemer. Jeg måler hans puls, blodtryk, saturation, og temperatur, hvilket alt er normalt. Jeg hjælper han ud af sengen, over og sidde i stolen og viser han hvordan han skal passe sit sternum. Da jeg kommer ind på stuen igen, med en bakke morgenmad til Ib, er han faldet i snak med de 3 andre herrer på stuen. Udarbejdet af klinisk vejleder Tenna Lapertis,

29 9.3 Pleje af genindlagt patient med infektion til VAC- behandling Hans Hansen er 67 år og er pensioneret arkitekt. Hans bor sammen med sin nye unge kone, som er velfungerende. Han har røget hel sit voksne liv, er let overvægtig, og har type 2 diabetes. Hans blev for få år siden strålebehandlet for mundhule cancer, og har derfor tidligere erfaring med indlæggelser på sygehuset. Hans været vant til at have stor frihed i sit arbejde og han kan lide at have styr på alle kendsgerningerne. Det er derfor vigtigt for ham, at få alt at vide omkring sin situation, så han selv føler lidt kontrol. Når Hans har overskud til det, bruger han gerne humor, i kontakt med plejepersonalet. Hans fik for to måneder siden lavet en planlagt Cabg. operation. Genoptræningen efter operationen tog længere tid end normalt, da han har KOL og i efter forløbet fik en pneumoni. Hans bliver dog udskrevet nogle uger senere, han bliver gjort opmærksom på, at se efter infektion i sternum cicatricen. Hans blev indlagt igen 2 uger senere med infektion i mediastinum. Han fik lagt en VAC (svamp som placeres under fuld narkose, med et kontinuerlig sug som fjerner betændelse). Den dag jeg møder Hans igen ligger han på enestue med VAC, nasal ilt og hans hjerterytme overvåges. Han er nedtrykt over hans tilbagefald og er irriteret over at skulle faste i forbindelse med VAC skifte hver anden dag. Hans er færdig med at spise sin morgenmad. Jeg vurderer, at det er et godt tidspunkt at tilbyde et bad, så jeg går ned for at tale med ham. Da jeg kommer ned på stuen sidder han stille og kigger ud ad vinduet. Stuen er lidt mørk og på hans natbord står der gamle sjatter kaffe og hans personlige ting flyder. Han er meget stille og virker nedtrykt. Jeg går hen til ham og sætter mig ned på sengen ved siden af ham. Jeg kan se at hans underben er ødematøse og at hans hud er grålig. Jeg spørger hvordan han har sovet og han svarer kort, at han har været meget vågen. Han har spist et stykke franskbrød med ost og han siger at appetitten ikke er stor. Hans fortæller at han er træt af det hele, og er ved at opgive tanken om at komme hjem igen. Hans og jeg sidder lidt sammen i stilhed, jeg holder hans hånd. Derefter spørger jeg Hans om jeg kan friste ham med et bad, jeg fortæller vil hjælpe ham med det, så det ikke tapper alle hans kræfter. Jeg fortæller, at det vil være godt for hans ødemer i benene. Han afviser med et klart nej og siger, at han har en aftale med sin kone om et bad i aften, når hun besøger ham. Han fortæller mig, at de gjorde det samme dagen før og at det havde været en god oplevelse. Han forklarer, at han synes det er vigtigt, at nyde de få oplevelser som de stadig har sammen. Så skifter han toneleje og siger at han faktisk helst vil være alene og at han nok skal kalde, hvis han får brug for min hjælp. Jeg accepterer hans beslutning, men fortæller at jeg kommer tilbage og skifter hans sengetøj og rydder op på stuen. Da jeg kommer tilbage med rent sengetøj og går i gang med oprydning, begynder han selv at tage initiativ. Han barberer sig, og da han går ud på toilettet, giver jeg ham par rene underbukser med. Han liver op og taget sit eget tøj på, og da jeg forlader stuen, har han taget jakke på, og er på vej ud på altanen for at trække lidt frisk luft. Udarbejdet af klinisk vejleder Tenna Lapertis,

30 9.4 Postoperativ pleje af patient med en central karlidelse Kaj Pedersen 69 år har for 1 måned siden fået konstateret et aortoaneurisme (udposning på hovedpulsåren). Han havde i længere tid gået med lændesmerter, var gået til egen læge, der havde sendt ham til en CT- scanning på OUH for at undersøge om lændesmerterne skyldtes nyre problemer. Scanningen havde vist et 7 cm stort aneurisme og han var derfor henvist til afd. T3 til en operation, hvor lægerne indopererer en protese i hovedpulsåren. I mellem tiden havde Kaj gået og været nervøs for at aneurismet skulle briste, så han ville være i livsfare. Min pleje situation foregår 2 dage efter operationen. Kaj har et epi katheter i ryggen der er tilsat en pumpe hvor der bliver indgivet smertestillende medicin kontinuerligt, og han har et blærekatheter(kad) og et centralvenekatheter(cvk) der ikke bliver brugt. Kaj har fået morgenmad og har hvilet sig jeg sikrer mig at han er smertefri. Vi har tidligere på morgenen lavet en aftale om at Kaj kommer i bad. Jeg går ind til Kaj og spørger om han er klar til badet og Kaj vil gerne derud nu, fordi han også synes han skal på toilettet. Jeg sikrer mig at der er fri ude på det store baderum og går tilbage og hjælper Kaj op af sengen. Når jeg hjælper Kaj op i siddende stilling sørger jeg for at holde øje med slangen til epi og til blærekatheteret, så der ikke kommer træk på dem. Kaj bliver lige siddende på sengekanten lidt inden han kommer helt op og stå. Epi pumpen hænger på et kørende dropstativ og kaj støtter sig til dropstativet ud til badet. Jeg går ved siden af for at støtte psykisk. Jeg vurderer at Kaj ikke behøver at støtte sig til mig, da han har en fin balance. Kaj vil gerne prøve at komme på toilettet, da der endnu ikke har været gang i maven efter operationen, så vi aftaler at Kaj ringer på mig når han er færdig. Jeg giver ham klokkesnoren og aftaler at jeg går ind og reder hans seng, mens han er på toilettet. Jeg lytter efter om der er en klokke der ringer mens jeg reder sengen. Da Kaj ringer, går jeg ud på badeværelset og spørger om han kom af med noget og Kaj svarer at der kun kom lidt. Vi snakker om det måske ville være en god ide med noget afføringsmiddel og det vil Kaj gerne have. Jeg hjælper Kaj over til badestolen og hjælper Kaj med at få tøjet af.. Jeg tænder for bruseren og mærker om vandet er tilpas varmt og spørger om Kaj synes det er godt nok. Kaj bruser sig over og jeg giver ham en svamp, så han kan vaske sig. Han vil gerne have at jeg hjælper med ryggen og med benene. Mens jeg hjælper Kaj observerer jeg indstikstedet omk. epi stedet og CVKét og hvordan Kajs hud ser ud. Jeg lægger også mærke til om der er gennemsivning af forbindingen fra operationen på maven. Da Kaj er færdig med at bade hjælper jeg med at tørre Kaj de steder jeg har vasket, resten klarer Kaj selv. Jeg hjælper med at give Kaj tøj på, især med at få slangerne(epi og KAD) rigtig placeret. Vi går sammen tilbage på stuen og Kaj sætter sig i stolen og jeg tilbyder ham noget at drikke. Jeg sørger for at Kaj kan nå klokkesnoren. Vi snakker om de ting jeg vil tage op med lægen til stuegang, bla. at CVKét skal seponeres og afføringsmiddel. Jeg aftaler at Kaj skal ringe hvis han skal have hjælp til noget. Jeg går ud på badeværelset og rydder op, så der er klar til den næste patient. Udarbejdet af klinisk vejleder Tove Brammer,

31 9.5 Modtagelse af patient til undersøgelse for en perifer karlidelse Børge Jensen er 61 år. Han har i længere tid haft ondt i højre læg, når han gik og her på det sidste, kommer der smerter efter få m s gang. Benet er også blevet mere koldt og der er kommet et lille sår på storetåen. Han har været hos egen læge og har via ham fået en tid i karkirurgisk ambulatorium. Den dag han møder op i ambulatoriet har han stærke smerter og et kritisk lavt blodtryk i benet. Han bliver derfor indlagt akut i afd T3 med planen om at der skal laves en agrafi,(kontrastundersøgelse af arterierne) og måske akut operation. Samtidig ordinerer lægen smertestillende medicin. Lægen fra ambulatoriet ringer til afd. T3 og indlægger Børge og vi finder ud af hvor der er plads i afdelingen og jeg bliver den sygeplejerske, der skal tage imod ham. Da Børge ankommer til afdelingen hilser jeg på ham og viser ham ind på den stue, han skal ligge på. Jeg kan se at Børge har meget ondt og jeg tilbyder ham straks noget smertestillende. Jeg snakker med Børge om undersøgelsen og at han skal have fjernet hår i lyskerne og at han efter undersøgelsen skal ligge stille på ryggen i 2 timer for at forhindre blødning fra indstiksstedet. Jeg fortæller også at han skal faste, da han muligvis skal til operation bagefter. Jeg tilbyder dog lidt saft at drikke, da man kun skal tørste i 2 timer før en operation og han skal jo først til agrafi. Da Børge skal gøres klar med det samme, giver jeg ham noget hospitalstøj, som man skal have på til operation. I mens Børge tager tøj på bestiller jeg blodprøver der er relevant for at blive opereret. For at være klar til undersøgelsen anlægger jeg en venflon og giver id armbånd på og fjerner hår i lysken med en hårfjerningsmaskine. Jeg spørger om det smertestillende har virket og Børge synes ikke det gør så ondt mere og han ønsker ikke mere smertestillende lige nu. Jeg spørger om han vil ringe til sine pårørende, men Børge vil gerne have, at jeg skal ringe til hustruen, da han gerne vil have jeg fortæller hustruen, hvad der skal ske. Jeg ringer og får fat på hustruen og informerer hende om planen. Hustruen vil kontakte sin mand via mobiltelefonen og hun ringer straks efter og Børge er glad for at få talt med hende, men bliver dog også ked af det. Da samtalen er slut snakker jeg med Børge om hvad det er der gør ham ked af det og Børge siger han er lidt bange for det hele, da han ikke har været indlagt før, men han er mest bange for at miste sit ben. Vi bliver afbrudt af sekretæren, der kommer ind og siger at Børge skal ned i røntgen afdelingen nu og jeg hjælper med at låse Børges værdigenstande ind i skuffen inden han kører af sted. Udarbejdet af klinisk vejleder Tove Brammer,

32 9.6 Modtagelse af og indlæggelsessamtale med patient med en spiserørslidelse Birte Hansen 55 år, møder til indlæggelse på grund af synkeproblemer. Jeg skal som sygeplejerske modtage Birte. I lægeoplægget til indlæggelsen fremgår det, at Birte aldrig tidligere har været indlagt på afdeling T. Planen er, at Birte den efterfølgende dag skal have foretage oesophagoscopi med dillation. Det vil sig en kikkert undersøgelse og udvidelse af spiserøret i fuld bedøvelse. Da Birte møder på afdelingen hilser jeg på hende og præsenterer mig. Jeg lægger mærke til at Birte virker nervøs, ansigtet er let blussende og hånden fugtig. Jeg viser Birte rundt i afdelingen og viser hende stuen, hun skal ligge på. Desuden fortæller jeg hvad der skal ske i dag. Dvs. at Birte skal have optaget journal, taget blodprøver, vejes, måles, målt puls, blodtryk og temperatur, og at jeg vil holde en indlæggelsessamtale med hende. Indlæggelsessamtalen forgår i enerum. Formålet med samtalen er at finde frem til hvilke forventninger Birte har til indlæggelsen og hvilke behov Birte har for sygepleje. Desuden skal Birte have information om den forstående behandling. En væsentlig del af samtalen handler om, hvad der fører til indlæggelsen. Birte fortæller at hun gennem det sidste år har fået tiltagende problemer med at synke fast føde, hun har fornemmelse af at maden sidder fast i halsen på hende og det gør ondt når hun skal synke. Indimellem kaster hun op, hun har tabt ca. 10kg og hun føler sig træt og mat. Birte føler det socialt invaliderende, da hun efterhånden ikke bryder sig om at spise sammen med andre. Jeg taler med Birte om at nogle af hendes gener måske kan afhjælpes ved at tykke madet grundigt og drikke rigeligt med væske. Desuden kan Birte tænke på at spise små hyppige måltider og drikke proteinholdige væsker, eksempelvis mælk. Jeg fortæller også om hvilke ernæringstilbud vi har i afdelingen. Efter samtalen virker Birte mere rolig og siger hun føler sig godt informeret. Udarbejdet af klinisk vejleder Tenna Kjær,

33 9.7 Typisk patientsituation på afsnit TO- med modtagelse af hjerte patient på operationsgangen Det er morgen på afd. T s operationsgang lige udenfor operationsstuen. Patient John Sørensen modtages af en operationssygeplejerske og en narkosesygeplejerske (opdigtet navn af hensyn til tavshedspligten). John Sørensen er 59 år. Han har gennem den måneds sidste tid haft brystsmerter, trykken i brystet og jagende smerter, trækkende op i venstre arm, især ved anstrengelse. Han er blevet mere forpustet ved anstrengelse. Han har taget nitroglycerin herfor med nogen effekt. Han har fået lavet en røntgenundersøgelse af coronar karrene, der viste, at der var forsnævringer i nogle af disse. Han er blevet undersøgt af hjertelægerne, som har tilbudt ham en bypass operation af coronar karrene på hjertet. JS har kølige og let klamme hænder, da jeg hilser på ham. Han taler en del og siger, at han ikke er stolt ved situationen. Hans blik flakker og det er svært, at få øjenkontakt. Min erfaring siger mig, at han virker bange for operationen. Jeg siger, at det er meget forståeligt og at det er en hel normal reaktion, når man skal opereres i sit hjerte, og narkosesygeplejersken siger, at vi nok skal passe godt på ham. JS giver udtryk for at ville holde mig i hånden. Det gør jeg, medens jeg fortæller ham, at vi har nogle praktiske ting, vi skal tale om. Først skal jeg sikre mig hans identitet. Han skal fortælle mig sit navn og cpr. nr. Samtidig skal narkosesygeplejersken kigge i journalen og jeg kigger på JS`s armbånd for at sikre os, at der overensstemmelse i data. Dernæst hører jeg til, om der er noget han er allergisk overfor, som vi skal tage hensyn til. Narkosesygeplejersken hører om JS er fastende - udover et glas saft for 2 timer siden. Hun spørger til hans tandstatus, og om han har været bedøvet før. Jeg spørger JS, hvad han skal opereres for og hvor og om operationsstedet er markeret på ham med en tusch. Han spørger om vi da ikke ved det. Jeg fortæller, at det ved vi godt, men at det er for hans egen sikkerheds skyld og at der er krav om, at tjekke det og dokumentere det. Jeg spørger om JS har strømper på, da han skal gå ind på operationsstuen. Han sparker dynen til side for at vise det og samtidig slipper han min hånd. Jeg benytter lejligheden til at give ham en operationshue på og tage nogle varme tæpper, som han kan få over sig, da dynen ikke må komme med på operationsstuen. Jeg siger til JS, at nu må vi gå ind på operationsstuen. Der står nogle operationssygeplejersker og pakker instrumenter ud og perfusionister, der gør apparatur klart. Jeg beder JS om, at forsøge at abstrahere fra det, der sker rundt om på stuen. Jeg vil være hos ham og holde hånd/snakke med ham indtil han falder i søvn. Han siger, at det synes han vil være dejligt. Udarbejdet af klinisk vejleder Lene Yde-Madsen,