- Tid til fornyelse?

Transkript

1 Jannik Moesborg ( ) Subaskaran Thiraviyam ( ) Lene Gyde Jensen ( ) Majbritt Baade Mortensen ( ) Vejleder: Jeppe Juncker - Tid til fornyelse? Markedsføringsøkonom Projekt 3 Erhvervsakademi Dania, Randers Markedsføringsøkonom Reklame Efterår 2012

2 Forord Dette projekt udarbejdes i forbindelse med uddannelsen som markedsføringsøkonom AK på Erhvervsakademi Dania, Randers. Projektet har til formål at vise hvilke færdigheder, vi har erhvervet os på uddannelsen i fagene International Markedsføring, Markedskommunikation samt Medieproduktion. Modtagerne af dette projekt er undervisere Jeppe Juncker og Bo Sybrandt Hansen. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke underviserne for et godt og lærerigt uddannelsesforløb, samt Turid Fennefoss Nielsen, som vi har haft et spændende interview med. Sidst men ikke mindst, vil vi gerne takke vores deltagere i fokusgruppen og dybdeinterviews for gode og brugbare holdninger og meninger om emnet. i

3 Indhold Executive summary... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 3 Afgrænsning... 4 Kildekritik... 4 Virksomhedsbeskrivelse... 5 Segmentering... 6 Nuværende identitet... 8 Navn - Image og brand... 8 Logo... 8 Farve... 9 Layout typografi... 9 Web - App... 9 Analysedesign Kontakt metode Validitet Reliabilitet Målgruppens meninger og holdninger Ny identitet Image/brand Navn Farver og typografi Logo Layout Web App Økonomiske konsekvenser Konklusion Perspektivering Litteraturliste ii

4 Bilag 1: Amtavisens forskellige logoer Bilag 2: Forside Bilag 3: Forside Bilag 4: Spørgeramme Bilag 5: Fokusgruppe, onsdag Bilag 6: Interview, onsdag Bilag 7: Interview, torsdag Bilag 8: Interview, onsdag Bilag 9: Nyt logo Bilag 10: Ny netavis Bilag 11: Logbog iii

5 Executive summary Randers Amtsavis is a local newspaper from Randers, which is over 200 years old. The newspaper has a lot of older readers, but their problem is that the young people of Randers do not read the paper. There can be many reasons for that, but the focus in this project will be on their image end visual identity, and how they can improve that in order to get more young readers. To find out what the young people think of Amtsavisen, a target group of people in the age 22-32, who lives in Randers and does not read the paper, has been selected. This group is modern and individual oriented, according to the GallupKompas. They are very social, spend a lot of time with friends, vote for liberal parties, and travel a lot. If they read newspapers, they prefer Børsen and Jyllands-Posten. They are heavy users of the internet and apps. In order to gather people to the interviews, young people from different local schools were contacted and asked, if they wanted to participate in a focus group, but only people from EA Dania wanted to take part in the interviews, so it was difficult to gather a representative group. The final group, however, was made up of 7 young men and women from Randers, who willingly gave their opinion about the newspaper. The group thought that Amtsavisen was very old-fashioned, the journalists have worked there for the last 25 years, and nothing has changed. They do not think the articles are interested and relevant for them, and therefore, they do not want to buy and read the paper. When it comes to the visual identity, the group thinks that both the name and the logo are very old-fashioned. There is no Randers Amt anymore, and nobody recognized the old sign in the logo, which are the old town arms of Randers. They therefore suggested that as least the logo should be changed, but it was okay to keep the name. The blue color, which Amtsavisen uses, was accepted by the group, but the layout of both the physical paper and the website should be changed. 1

6 It is therefore very important that the paper changes their image and their visual identity in order to attract the attention of the young people in Randers. It can be a big and challenging job to change the image, but one of the things that need to be done is to make Amtsavisen more visible in Randers the young people need to get to know the employees and realize that they are not all old people close to retirement. For instance, Amtsavisen could invite young people to visit their office, or they could participate in arrangements at the schools and invite the students to write articles for the paper. Another idea is the make use of viral marketing, that is to make an image commercial and put it on YouTube to show that the newspaper is cool and hip. They could also put ads on Facebook and thereby attract the young people to their own Facebook-page. The goal is to show the young target group that Amtsavisen is not as old-fashioned as expected. As mentioned before, they also need to make changes to their visual identity. For instance they have to come up with a new and improved logo. The suggestion is to make a very simple logo, without the old sign, with more focus on RANDERS than AMTSAVIS, and with a thin blue line, which can represent Randers Fjord, Gudenåen or the blue bridge over the river. The font is the same as before, Interstate Black. It could also be a good idea to change the layout of the paper. Right now, they use two types of layouts on their front page, one with only one story, and one with two stories, separated by a thin black line, which confuses the young target group, because they cannot see, if it is one or two stories. Therefore, it would be a good idea to only have one story on the front page. Finally they could change the layout of the webpage, which is very compressed and filled with many small stories. It would be a good idea to make a simpler and lighter structure. If these changes are made, the group says, they would like to give the newspaper a chance, at least their digital platforms, but not the physical paper which they find is too old-fashioned. It could therefore be a good idea for Amtsavisen to make a change, so that there are also readers in the future. 2

7 Indledning Der er krise i avisbranchen i disse år. Færre og færre læser de trykte aviser, og især ungdommen svigter denne medieform. Dette problem står Randers Amtsavis også overfor. Det virker som om, de unge ikke rigtigt støtter op om byens avis. Måske føler de, at Amtsavisen er lidt gammeldags og støvet, og kun skriver nyheder, der interesserer de ældre? Amtsavisen erkender dette problem, og vil gerne finde ud af, hvordan de tiltrækker de unges interesse, så der også er en læserskare i fremtiden. At få flere unge læsere er et stort og kompleks spørgsmål, som kan angribes fra mange forskellige vinkler. Det kan være, det er nødvendigt med nye platforme til de unge, som måske føler, tiden er løbet fra papiravisen. Det kan også være nødvendigt med en større promotionkampagne, som kan give ekstra opmærksomhed på Amtsavisen. I denne opgave vil fokus dog være på avisens generelle image blandt de unge i byen, og i særlig grad dens visuelle identitet. Kan en forbedring af denne identitet give flere læsere? Problemformulering Har Amtsavisens visuelle identitet en betydning for, at de unge i Randers ikke læser avisen? Hvilke visuelle ændringer er nødvendige for at avisen bedre kan tiltrække denne målgruppe? Metode Opgaven tager udgangspunkt i fagene International Markedsføring, Markedskommunikation og Medieproduktion, og relevante teorier derfra vil blive anvendt. Der vil først blive foretaget en segmentering og nærmere beskrivelse af målgruppen ud fra GallupKompas. Derefter foretages en vurdering af Amtsavisens nuværende visuelle identitet. Der vil blive foretaget 2 dybdeinterviews samt et interview i en fokusgruppe med deltagelse af respondenter fra målgruppen. Målet med disse interviews er at finde frem til, hvilket image Randers Amtsavis har blandt unge i Randers, om de unges 3

8 holdning til avisen har betydning for deres manglende læselyst, samt hvordan de unge vurderer avisens visuelle identitet. Der vil være fokus på avisens forskellige grafiske elementer, så som logo, farver og layout. Der vil i forbindelse med interviews blive set på markedsudvælgelsesprocessen, analysedesignet, samt undersøgelsens validitet og reliabilitet. Dernæst gives der forslag til forbedringer af identiteten, ud fra målgruppens svar, ligesom der udarbejdes et nyt logo og udkast til ny hjemmeside. Endelig laves en økonomisk analyse, hvor der ses på, hvilken betydning en ændring af visuel identitet har for Amtsavisens økonomi. Afgrænsning I et forsøg på at indskærpe fokusområdet, er der truffet nogle fravalg, som er med til at overskueliggøre opgaven. Der vil i opgaven blive fokuseret på unge mellem 22-32, som er bosat i Randers og nærmeste omegn, og som ikke læser avisen til daglig. Der bliver dermed set bort fra den ældre del af befolkningen, samt dem, som læser Amtsavisen. Under beskrivelse af målgruppen vil der bl.a. blive anvendt GallupKompas, og der ses dermed bort fra andre segmenteringsmodeller, som f.eks. Minerva-modellen. Da fokus er på visuel identitet, som hører ind under promotion parametret, vil der ses bort fra de andre 6 P er, ligesom der heller ikke vil kigges på selve det redaktionelle indhold i avisen. Kildekritik Udover diverse teoribøger fra faget International Markedsføring og Markedskommunikation, er opgaven baseret på interviews, dels med målgruppen, og dels med chefredaktør for Randers Amtsavis, Turid Fennefoss Nielsen. Disse interviews vurderes at være troværdige. Turid valgte ikke kun at rose sin egen virksomhed, men kom også med ærlige meninger om problemer og udfordringer, som avisen stod overfor, og ting, 4

9 som burde forbedres. Og målgruppen kom også med deres ærlige meninger og kritik af avisen. Derudover er der indsamlet information fra diverse hjemmesider, som Amtsavisens egen side, samt Gallups hjemmeside. Disse sider vurderes også at være troværdige kilder. Virksomhedsbeskrivelse 1 Randers Amtsavis blev grundlagt 3. juli Avisen er et dagblad, som dækker Kronjylland, Randers, Mariagerfjord, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Randers Amtsavis var i begyndelsen en konservativ avis, men er efterhånden blevet en mere og mere borgerlig avis. I dag definerer Randers Amtsavis sig som en uafhængig, borgerlig avis. Amtsavisen var i starten en familieejet avis, men overgik i til det Berlingske Hus. Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland, som er en aflægger til Amtsavisen, fusionerede i 1998 med Århus Stiftstidende, og disse aviser kaldes til sammen Midtjyske Medier. Denne fusion betød, at der skete ændringer i avisernes layout til det, der bruges i dag. I 2001 lukkede Dagbladet Djursland, og lokalstoffet gik fra dagbladet til at være i Randers Amtsavis. I forbindelse med fusionen, lancerede Randers Amtsavis en søndagsudgave, men denne ophørte allerede i I forbindelse med dette stoppede avisen ligeledes med at dække det nordligste af avisens område, hvilket medførte, at lokalredaktionerne i Hadsund og Hobro lukkede. Disse områder dækkes nu af Nordjyske Stiftstidende. I 2002 lukkede ugeavisen Randers Posten, og Randers Amtsavis onsdagsudgave blev fremover omdelt til de fleste af husstandene i avisens område. 1 Lavet på grundlag af 5

10 Amtsavisen har både forsøgt sig som morgen- og eftermiddagsavis, men læserne foretrækker at få avisen om morgenen, og derfor er det idag en morgenavis. Randers Amtsavis er i dag en del af Berlingske Media, som er en stor mediekoncern, med aviser i store dele af landet. Berlingske Media ejes selv af den internationale medievirksomhed Mecom med hovedsæde i Storbrittanien. Avisen udkommer dagligt i eksemplarer 2. Derudover har de en netavis, amtsavisen.dk og har for nylig lanceret deres egen nyhedsapp. Segmentering For at finde en målgruppe, skal man starte med en opdeling af markedet i segmenter. Her skal der først kigges på behov, og så segmenteringsvariablerne geografi, demografi, adfærd og livsstil. Målgruppens behov er at få nyheder på en nem og overskuelig måde. De foretrækker at få nyheder gennem internettet og apps, da de synes, at papiraviser er alt for omstændigt og dyrt, og da de foretrækker teknologi frem for papir. Det smarte ved nyheder på nettet og apps er, at de hele tiden er opdaterede, og der er plads til en større mængde historier. Nettet og mobilen er hele tiden ved hånden, og man skal ikke først ned i kiosken for at købe avisen. Målgruppen ønsker nyheder fra hele verden, og ikke kun for lokalområdet, og så ønsker de spændende og fængende historier, f.eks. om vold og kriminalitet. Med hensyn til geografi, er der her tale om folk fra Randers og omegn, det vil sige Amtsavisens udgivelsesområde. De behøver ikke komme fra området oprindeligt, men kan godt være tilflyttere. De bor både i byen og på landet. Under demografiske forhold hører bl.a. alder, familieforhold og beskæftigelse. Aldersmæssigt er målgruppen år. Denne aldersgruppe er valgt, da Amtsavisen 2 6

11 selv mener, at denne gruppe ikke læser avisen, og derfor kunne være interessant at undersøge. Denne gruppe er flyttet hjemmefra, bor alene eller med kæreste/ægtefælle, og er måske ved at stifte familie. Nogle har måske allerede fået børn. De er enten igang med en videregående uddannelse, eller er allerede ude på arbejdsmarkedet. Indkomstmæssigt ligger de i den lave ende, er måske på SU eller elevlønninger. Med hensyn til adfærd, er der tale om ikke-brugere. De køber ikke Amtsavisen, og benytter heller ikke netavisen eller appen. De synes, Amtsavisen er en gammeldags avis, som de ikke har lyst til at læse i. Livsstilsmæssigt vil der blive kigget på GallupKompas 3. Denne model er en meget udbredt og anvendt model, og deler forbrugerne op i ni forskellige grupper, ud fra de to akser Moderne Traditionel og Fællesorienteret Individorienteret. Den kan både bruges til at forklare Amtsavisens nuværende målgruppe samt den valgte målgruppe i denne opgave. Målgruppen i denne opgave hører til segmentet Moderne-Individorienteret. Der er tale om et segment af unge, karriereorienterede mennesker, der er med på trenden. De er sociale, bruger meget tid med vennerne, og går gerne på café og i byen. De spiser gerne hurtigt mad, købt ude eller færdigretter. De rejser ofte på storby-, sportog skiferier. Politisk støtter de, de borgerlige og liberale partier, og interesserer sig for erhvervsforhold og økonomi. De læser Børsen og Jyllands-Posten, samt bil- og økonomimagasiner. De går meget op i den nyeste teknologi, og bruger gerne meget tid på internettet, bl.a. nyhedssider. Når de ser tv, ser de gerne de unge kanaler som TV3 og TV2 Zulu, samt sportskanaler. Amtsavisens nuværende målgruppe hører til i en helt anden gruppe. De tilhører den ældre del af befolkningen, som går op i tradition, og ikke er så glade for teknologi og 3 7

12 fornyelse. De er meget glade for deres lokalområde samt for fædrelandet. De interesser sig for haven, gør-det-selv arbejde og hjemmet, og læser oftest de lokale aviser, samt ugeblade. Der er dermed milevidt fra Amtsavisens nuværende målgruppe, og det nye segment, som avisen ønsker at få kontakt med i fremtiden, og der er dermed behov for en stor ændring af avisens image og indhold, hvis den nye målgruppe skal rammes. Nuværende identitet Navn - Image og brand Navnet Randers Amtsavis virker meget gammeldags og kedeligt. Navnet er heller ikke tidssvarende, da der ikke længere er noget, der hedder Randers Amt. Navnet Randers Amtsavis virker ligeledes traditionelt og troværdigt, sammenholdt med avisens brand, da avisen gerne vil opfattes som værende lokal og fra nærområdet. Avisens brand er stærkt, da de fleste ved, hvad Randers Amtsavis er, eller har en ide om det. Og derfor kan referere til den. Logo Som en del af Randers Amtsavis logo indgår Randers byvåben. At byvåbnet er med i logoet, er for at signalere, at avisen er en lokal avis, med lokale nyheder. Gennem tiden har avisen haft mange forskellige logoer, fælles for dem alle, er at byvåbnet har indgået i logoet. At avisen har haft så mange forskellige logoer, kan virke forvirrende, da det ikke er det samme logo, der optræder på den trykte avis, avisens Facebook side og deres hjemmeside. Det kan derfor være svært at finde den røde tråd i avisens grafiske identitet ud fra de forskellige platforme. 4 4 Se bilag 1 8

13 Farve Randers Amtsavis farve er blå. Denne farve er måske valgt, da avisen definere sig selv som en borgerlig avis. Den blå farve symboliserer desuden troværdighed, hvilket passer til avisens brand, som gerne at ville opfattes som værende troværdige og lokale. Farven er desuden havet og himlens farve, samt tankernes farve. Hvilket passer godt til avisen, da den gerne vil formidle nyheder, der rammer bredt. Layout typografi Avisen har to forskellige forside layouts. Det ene layout kan i farten godt virke forvirrende. Da der på forsiden er en hovedhistorie, med en stor overskrift, mens der nedenunder er et stort billede, der passer til en anden historie 5. Det andet layout er mere overskueligt, da der er en hovedhistorie, hvor billede og overskrift passer sammen 6. Amtsavisen benytter fontene Interstate og Nimrod i avisen. Disse fonte bruges i alle Berlingske Medias dagblade, som dermed sikrer en gennemgående linie. En anden ting, der går igen ved de forskellige aviser, er logoet; Amtsavisens logo ligner Århus Stifttidendes logo, hvilket igen viser, at aviserne er i familie. Web - App Randers Amtsavis hjemmeside er moderne, sammenlignet med div. lokalaviser. Der er på forsiden 3 hovedhistorier, som skifter, så man får set dem alle, dette fungere godt, da bevægelse fanger øjet. Siden er dog meget lang, der er mange reklamer og mange historier på siden. Der skulle måske have været flere faneblade, hvor man så selv kan klikke sig ind på, i stedet for at det meste findes på forsiden. Avisen har ligeledes en mobil app til iphone, der findes ingen til Android endnu, hvilket findes underligt. Appen er overskuelig, man får de nyheder man har brug for. Dog 5 Se bilag 2 6 Se bilag 3 9

14 virker appen en smule kedelig, da den kun er grå, der er ingen farver, eller historier der springer en i øjnene. Analysedesign Der er i denne opgave valgt at lave en kvalitativ og explorativ analyse. Dette skyldes, at der ikke kendes nok til emnet på forhånd, så det vil ikke give mening at lave et spørgeskema. Der er brug for dybdegående viden om sammenhænge og årsager til målgruppens holdninger, og disse fås ikke med et spørgeskema, hvor folk er meget begrænset i deres svarmuligheder. Der er blevet foretaget et fokusgruppe interview samt to dybdegående interviews med udvalgte respondenter fra målgruppen. Fordelen ved disse interviews er, at man kommer i dybden med deres holdninger, da der er tale om tovejskommunikation, hvor spørgsmålene kan tilpasses deres svar. Ulemperne er, at svarene ikke kan behandles statistisk, f.eks. i SPSS, da der er tale om åbne spørgsmål, hvor folk giver mange forskelligartede svar. Ligeledes stilles der store krav til intervieweren, som skal kunne holde samtalen på rette spor, hvis respondenterne er på vej væk fra emnet, samt holde overblikket og fokus i samtalen. Desuden skal intervieweren være god til at kommunikere med respondenterne, og prøve at opretholde den gode stemning, så respondenterne føler sig trygge ved situationen, eller så der ikke opstår konflikter i gruppen. Kontakt metode For at finde folk til interviews, blev der taget kontakt til studerende fra VIA College, Social- og Sundhedsskolen, samt EA Dania, for at høre, om nogle kunne være interesseret i at deltage. Dette viste sig dog at være en besværlig opgave, da kun få ønskede at deltage. Dette er klart en ulempe ved denne form for analyse, da man så heller ikke opnår så mange respondenter som først ønsket. At disse skoler blev valgt skyldtes, at en stor del af målgruppen går på disse uddannelsesinstitutioner, og det dermed var lettere at komme i kontakt med dem, end ude på gaden. Dog var en enkelt 10

15 respondent ikke studerende på disse skoler, og dermed fik man en mere blandet gruppe. Validitet Der er i denne analyse blevet undersøgt unge menneskers holdninger til Amtsavisens image og visuelle identitet. For at sikre høj statistisk validitet, er der udtaget en stikprøve blandt studerende på videregående uddannelser i Randers. Dog var det kun studerende fra EA Dania, der ønskede at deltage, og stikprøven er dermed måske ikke helt så repræsentativ. Fokusgruppen endte på fem personer, og derudover blev der foretaget to dybdeinterviews. Gruppen af respondenter var sammensat, så der var en god fordeling i alder, uddannelsesretninger og mænd/kvinder. Med hensyn til begrebsvaliditet er der stillet så præcise spørgsmål som muligt. Da der er tale om personlige interviews, kunne spørgsmålene forklares, hvis respondenterne ikke forstod dem, og de kunne uddybes og tilpasses de svar, der blev givet. Ved intern validitet skal eksterne faktorer elimineres. I fokusgruppen er det nemt for deltagerne at blive påvirket af hinandens svar, og mens nogle havde deres helt egne meninger, og nærmest blev talsmænd for gruppen, valgte andre mere eller mindre at svare det samme som de første. Der var dermed tale om et par såkaldte medløbere, som måske ikke turde/ønskede at sige deres egen mening, som måske gik imod gruppen. Måske havde de heller ikke så mange meninger om emnet, og valgte derfor bare at tale de andre efter munden. Til gengæld var der ikke så meget, der påvirkede de to dybdeinterviews, hvor folk blev interviewet alene. Dette gav mere ærlige og markante svar, hvor folks helt personlige meninger kom frem. Samtidig prøvede interviewerne at forholde sig så neutrale som muligt, og ikke påvirke respondenternes holdninger, da fokus her var at lytte og observere. 11

16 Reliabilitet Måleinstrumentet i denne opgave er spørgerammen. Der er tillid til, at folk har forstået spørgsmålene, da de kunne forklares undervejs, hvis der opstod misforståelser. Med hensyn til spørgeteknik, har det været den samme person, der har interviewet respondenter hver gang. Spørgsmålene er dog blevet tilpasset de enkelte interviews og svar, der er givet, ligesom nogle enkelte spørgsmål er blevet sprunget over, hvilket er umuligt at undgå, når der er tale om en åben samtale. Dog er spørgerammen den samme for alle tre interviews, og giver dermed nogenlunde samme resultat. Interviewene er blevet noteret og nedskrevet løbende, ligesom fokusinterview er optaget på video. Ved at optage en film opnås, at man får alle svar med, og kan dermed lave en mere præcis databehandling efterfølgende. Alt i alt er der blevet sammensat en god og repræsentativ gruppe, som er kommet med markante og brugbare meninger og holdninger om emnet. Folk har haft mulighed for at tale frit og sige deres ærlige meninger, uden påvirkninger udefra, og i en god atmosfære. Målgruppens meninger og holdninger 7 Læser I Amtsavisen? hvorfor ikke? De adspurgte respondenter læser ikke Randers Amtsavis. Hvis de gør, er det meget sjældent. Dette skyldes, at avisen ikke tiltaler de unge, der er ingen spændende forside, og derfor mener respondenterne, at indholdet måske heller ikke er så relevant. De læser desuden heller ikke papiravisen, da det er for omstændigt at sidde med en fysisk avis, frem for at læse nyhederne på digitale medier. 7 Se interviews med fokusgruppe og dybdeinterviews i bilag

17 En enkelt har desuden svært ved at se objektiviteten i det, der skrives. Da han mener at lederens personlige holdning skinner for meget igennem. Avisen har taget stilling til tingene, og dermed har farvet artiklerne. Ligeledes føler han, at de små lokale medier, er blevet folks talerør når de har det dårligt. Medierne tager med andre ord enkelte sager op, og ikke store historier. Respondenterne læser til gengæld andre aviser, som BT, Ekstrabladet, samt div. gratisaviser, da disse er let tilgængelige, og ligger til fri afbenyttelse rundt omkring i byer, offentlig transport mm. Hvad forbinder I med Randers Amtsavis? Respondenterne opfatter avisen som værende gammeldags. Der blev sagt under fokusgruppe interviewet: Det er de samme 25 gamle støvede journalister, der har siddet de sidste 30 år og lavet avisen. 8 Respondenterne mener ligeledes, at der ikke bliver skrevet noget af relevans for dem i avisen. Indholdet er simpelthen ikke relevant for de unge, men måske hvis man er ældre og engageret i Randers og lokalområdet. Navn Respondenterne mener, at navnet Randers Amtsavis er meget gammeldags og konservativt. Som om avisen har den holdning, at nu har vi heddet det altid, så det bliver vi ved med. Navnet er løbet fra avisen, og har ikke fulgt med tiden. Respondenterne tror, at dette måske er for at blive ved med at fastholde de ældre læsere. Randers Amtsavis er et brand, som fortæller læserne, at den er fra lokalsamfundet, og at avisen ønsker at være kendt som en lokal avis. Nogle af respondenterne tror at en ændring af navnet Randers Amtsavis, vil skabe problemer og forvirre læserne, og dermed skade avisens brand. Da de ældre kender 8 Fokusgruppeinterview, bilag 5 13

18 avisen og refererer til den, samt det at alle ved og har en idé om, hvad Randers Amtsavis er. Alligevel synes respondenterne, at navnet kunne ændres til noget mere spændende, moderne og fængende, for at fange dem. Dog kan dette kun lade sig gøre, hvis avisens design også ændres. Respondenterne synes alle, at avisen skal hedde noget hvor RANDERS er det fremtrædende ord, og ikke som nu hvor AMTSAVIS er det ord der er fremhævet i avisens navn. Layout og farver Respondenterne finder avisens layout som værende gammeldags. Avisens forside historier er ikke fængende, sammenlignet med store fine forsider på Ekstrabladet. Det virker forvirrende, at layoutet på forsiden skifter fra avis til avis. Og aldrig er det samme. Det er lidt som at skulle finde Holger, og skal gætte på hvilken overskrift hører til hvilket billede. Respondenterne mener, at avisen har de forkerte og kedelige historier på forsiden. Ekstrabladet har hele tiden spændende historier på forsiden, selvom der ikke er nogen specielle nyheder. F.eks. havde avisen den dag en kedelig forside, men inde på side syv, fandt man en artikel med overskriften: Mand overfaldet af syv mænd med køller. Denne artikel burde måske have været på forsiden den dag. Respondenterne kan godt lide den blå farve, der er brugt på avisens forside. Farven skaber en god harmoni på forsiden. Farven er ligeledes neutral uden ikke at være noget. Den blå farve får respondenterne til at tænke på partiet Venstre. Og finder følgende symboler i farven. Håb, tænker politisk, giver en rolig følelse. Farven får desuden en enkelt af respondenterne til at tænke på Randers FC, da deres farve også er blå. Logo Respondenterne finder logoet som værende gammeldags, hvilket som de selv ud udtrykker sig, passer godt på deres opfattelse af avisen. Da de ser den som værende gammeldags. 14

19 Respondenterne mener ligeledes at emblemet med fordel kunne udfases fra logoet, for så ville dette allerede være mere moderne. Alle andre aviser er gået væk fra deres gamle logo, så det burde Randers Amtsavis også. Tillæg Respondenterne finder tillægget FRI, som værende okay. Det er moderne, smart og fanger respondenternes opmærksomhed. De finder dog ikke umiddelbart en sammenhæng mellem tillægget og avisen. Respondenterne troede, at tillægget var et magasin for sig selv, som man kunne købe eller få gratis. Layoutet på tillæggene finder respondenterne værende meget mere frisk end avisens, samtidig med det stadig virker seriøst. Ligeledes appellerer disse mere til de unge, hvilket ifølge dem er i strid med avisens image. Andre af respondenterne var slet ikke tiltrukket af tillægget, da de troede, at det var en reklame, da det ligner en af Randers Storcenters reklamer. Nogle af respondenterne mener, at papiravisen har en fremtid foran sig. Da tablet og webavis i sig selv er en god ting, der imødekommer fremtiden, men at de ældre dog stadig hellere vil have en fysisk avis, som de kan klippe artikler ud af. Tablet er fremtiden, men ikke de næste mange år, da der mangler meget, inden en rigtig papiravis vil dø, man kan også give den videre til andre. Sammenligning med Ekstrabladet og MetroXpress MetroXpress virker mere ungdommelig, spændende og relevant, i forhold til Amtsavisen, den har flere spændende og fængende nyheder. Respondenterne vil hellere læse gratis aviser, dog vil de ikke gennemlæse disse, kun skimme dem på farten. De mener ligeledes at Amtsavisen virker meget censureret, i forhold til Ekstrabladet, hvis man sammenligner indhold, billeder mm. F.eks. er Bubber på Ekstrabladets side 2, i Amtsavisen er han bagerst nede i hjørnet og fylder ikke så meget. 15

20 Respondenterne vil helst læse Ekstrabladet over nettet, men vil nok vælge Metro eller Ekstrabladet frem for Amtsavisen. De er mere fængende og spændende. Appen Respondenterne kan ikke se, hvorfor Amtsavisen har en app. De mener, at det virker som om, at appen kun er der, fordi andre har en app. Respondenterne vil ligeledes ikke betale for en app, med adgang til alle nyheder, så vil de hellere bruge DR.dk s hjemmeside, da de allerede betaler licens. Appen virker okay og overskuelig, med en liste over de forskellige nyheder. Respondenterne, og generelt de unge, ved ikke at Amtsavisen findes på Facebook, og at de har en app. Det er nemlig ikke noget som avisen reklamere med. Andet end inde i deres avis, som de unge ikke læser. Hjemmesiden Ligner alle lokale avisers hjemmesider. Hjemmesiden er mere moderne end andre lokale avisers hjemmeside. På hjemmesiden gør avisen opmærksom på, at de findes på Facebook og Twitter. Logoet på hjemmesiden er mere moderne, idet Randers byvåben er fjernet. Hjemmesiden virker mere som om den er fulgt med tiden, end den trykte avis gør. Respondenterne bed mærke i, at der på hjemmesiden var mange billeder, som skabte blikfang. Dog er der efter respondenternes mening for meget information på hjemmesiden, hvilket gør siden mere uoverskuelig. At siden virker så uoverskuelig, vil få respondenterne til at gå ind på Ekstrabladet eller BT s hjemmeside, i stedet for Amtsavisens. Amtsavisen kunne lære noget af Ekstrabladet, da sensationsnyhederne på Amtsavisens hjemmeside står meget småt. Hjemmesiden mangler fremtrædenhed, så man får interesse, og får lyst at blive på siden. Respondenterne mener, at hjemmesiden virker mere indbydende og ungdommelig, end avisen gør. 16