Kirkens Korshærs herberg. Kirkens Korshærs Herbergs Center. Med borgeren i centrum.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkens Korshærs herberg. Kirkens Korshærs Herbergs Center. Med borgeren i centrum."

Transkript

1 Kirkens Korshærs Herbergs Center. Med borgeren i centrum.

2 Kirkens Korshærs herberg Billedmateriale: Maj-Britt Boa. Benediktsgade Odense C Tlf: herberg@odense.dk Udarbejdet af bestyrelsen april

3 Indholdsfortegnelse: Indhold Side: Indledning 3 Hvem er vi?... 5 Hvem kan henvende sig?... 6 Den gode indskrivning 6 Opholdet.. 8 Den gode udskrivning.. 13 Særboliger og efterforsorg Afslutning

4 Indledning Vi vil med dette hæfte pointere, at herberget ikke kun er en seng at sove i for en hjemløs. Herberget er meget mere end det. Med udgangspunkt i medarbejdernes faglighed, medmenneskelighed, erfaringer og nysgerrighed ser vi udfordringer og ikke problemer. Vores fokus er borgerens behov som socialt udsat og hjemløs. Vi arbejder ud fra, at borgeren er specialist i eget liv. Vi støtter og motiverer, men respekterer egne ønsker og drømme. Vi kan se fornuften i, at vi er tæt på borgeren, så snart han eller hun er indskrevet i vores hus. Dette hæfte er en opfølgning af vores visionshæfte Fra gaden til drømmehjemmet med borgeren i centrum fra Interesserede kan hente og læse Fra gaden til drømmehjemmet med borgeren i centrum, på vores hjemmeside: Opgaven dengang bestod i, at få implementeret samarbejdet med en ny driftspartner efter kommunalreformen. Dette samarbejde er nu godt i gang og selv om Kirkens Korshærs herberg er en selvejende institution, er vi også en del af Odense kommunes tilbud til hjemløse og socialt udsatte borgere. Tilbage i 2006 var vi, på Kirkens Korshærs herberg, ved, mentalt at indstille os på, at vi skulle have ny driftspartner. Vi skulle til at indgå driftsoverenskomst med Odense Kommune i stedet for Fyns Amt. Vi gjorde os mange overvejelser omkring, hvad der ville ske og hvordan vi ville blive behandlet som samarbejdspartner. Vi var nervøse for, om alt det, der var blevet bygget op over 22 år, ville blive forkastet, og at vi skulle til at arbejde anderledes. Så galt gik det heldigvis ikke. Små knaster har skullet slibes til og det har været nødvendigt at ændre praksis på enkelte områder. Men i det store billede føler vi os, som den selvejende institution vi er, integreret i Odense Kommunes tilbud til hjemløse og socialt udsatte borgere. Socialministeren har sat sig det mål, at nedbringe hjemløsheden i Danmark. I den forbindelse har ministeren udarbejdet en hjemløsestrategi og indgået samarbejde med otte kommuner. En af dem er Odense, og den spændende udfordring er vi således en del af. Det, der ligeledes gør fremtiden spændende er, at der i Odense

5 Kommune er vedtaget en Udsattepolitik. Der er søgt midler til iværksættelse af hjemløseplanen i Kommunen, og de er blevet bevilliget. Kirkens Korshærs herberg er en aktør, som Odense kommune har valgt at samarbejde med, da vi har stor erfaring med arbejdet med de socialt udsatte borgere. Det er vores pligt at støtte de hjemløse og socialt udsatte borgere, og i det efterfølgende vil vi beskrive, hvilke tanker, vi har gjort os om løsningen af de foranstående opgaver

6 Hvem er vi? Kirkens Korshærs herberg er beliggende på adressen Benediktsgade 23, 5000 Odense C. Herberget er en selvejende institution under Kirkens Korshær, som er en privat, social, folkekirkelig hjælpeorganisation. Kirkens Korshær ser det enkelte menneske som noget værdifuldt, unikt og villet af Gud. Den grundlæggende forståelse, at mennesket er noget enestående, påvirker den måde medarbejderne på herberget, møder borgeren på. Kirkens Korshærs herbergs medarbejdere arbejder ud fra værdigrundlaget: Respekt. Det er vores grundindstilling, som udtrykkes i de handlinger, vi udfører. Med det mener vi, at vi respekterer det andet menneske, vi møder. Om det måtte være borgere, der har brug for vores tilbud, samarbejdspartnere eller internt i personalegruppen møder vi hinanden med respekt. Vi har forståelse for det enkelte menneskes særpræg, situation og behov. Vi møder det andet menneske værdsættende med åbenhed, med nysgerrighed og med ærlighed. Vi har forståelse for andres måde at gøre tingene på, og det respekterer vi. Det samme ønske har vi for vores arbejde. Kirkens Korshærs herberg er en boform som har indgået driftsoverenskomst med Odense Kommune i henhold til 110: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse

7 Hvem kan henvende sig? Kirkens Korshærs herberg er et tilbud til socialt udsatte og hjemløse mænd og kvinder over 18 år med misbrug og andre svære sociale problemstillinger. Det er herbergets opgave, at modtage borgere fra hele landet. Med sin placering i midten af Odense er det herbergets særlige opgave, at optage borgere direkte fra gaden det såkaldte selvmøderprincip. Andre offentlige myndigheder eller boformer kan ligeledes henvise efter forudgående kontakt til os. Er det en anmodning om optagelse af en borger fra en offentlig myndighed i forbindelse med ansøgning om midlertidig husly efter 80 i Serviceloven, skal alle andre hjælpemuligheder være udtømte, og optagelse hos os er en absolut nødløsning og kun for en kort periode. Det er under alle omstændigheder forstanderen, der beslutter, hvem der kan optages. Dog har Odense Kommune fastsat et mål i sin Udsattepolitik, at unge årige ikke opholder sig på forsorgshjem, (side 16 i Odense Kommunes Udsattepolitik ). Det vil vi i den kommende tid være opmærksomme på, da vi ikke ønsker, at der skal komme en ny generation af socialt udsatte og hjemløse, hvis det med foranstaltninger kan undgås. De unge under 25 år skal have en sammenhængende og massiv støtte, så de igen får fodfæste i samfundet. Den gode indskrivning. I flere år har vi været optaget af, hvordan vi kunne sikre den bedst mulige indskrivning på herberget. Det har vi været, fordi der er en snæver sammenhæng mellem kvaliteten af indskrivningen og af udskrivningen. En god indskrivning, et godt ophold og en god udskrivning kan ideelt set medvirke til, at borgeren ikke skal genindskrives. Som 110-boform for akut hjemløse og socialt udsatte borgere er det vores mål at arbejde for, at borgerne igen kan klare sig selv i egen bolig og ideelt set aldrig får brug for, at tage ophold på en boform igen. Alle vores pædagogiske tiltag skal vurderes i forhold til, om det bringer borgeren tættere på, at kunne mestre eget liv og fastholde sin bolig

8 Et sådan mål, at gøre borgeren klar til at mestre eget liv, kan tage en rum tid, men som det er beskrevet i Odense Kommunes Udsattepolitik: Ophold på forsorgshjem og herberg tidsbegrænses, (side 16 i Odense Kommunes Udsattepolitik ) og uddybet i hjemløseplanen at begrænse opholdstiden på forsorgshjem til 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte, er vi underlagt et vist tidspres. Den formulering giver os dog ret til at samarbejde med borgeren i det tempo, der passer til den enkelte. Målet for samarbejdet er, at borgeren skal blive klar til at flytte i egen bolig. Vi har dog ingen planer om at ændre vores praksis, da de borgere, der frekventerer herberget, yderst sjældent tager ophold mere end 4 mdr. Den gennemsnitlige opholdstid er pt. på 26 dage. Vi vil på ingen måde gøre borgerne afhængige af Kirkens Korshærs herberg tværtimod. Vi overholder den lovgivning, der foreligger, og de betingelser, der er nedfældet i vores driftsoverenskomst med Odense Kommune om, at vi forpligtiger os til at optage borgere primært fra Odense midtby, og vi arbejder på at finde en mere permanent løsning, da vi bliver betragtet som en akutinstitution. Vi arbejder respektfuldt sammen med borgeren, så borgeren hele tiden føler sig, som en værdifuld medspiller i processen og det vil vi fortsætte med at gøre. Vi vurderer ved hver eneste henvendelse, i samarbejde med den implicerede borger, hvordan tidshorisonten for opholdet skal være. Hvad skal iværksættes og hvorfor? Det gør vi, for at borgeren hurtigst muligt kan komme videre. Vi oplever ofte, at borgerne har gået længe med deres problemstillinger alene, inden de henvender sig på herberget. De har ikke lige vidst hvor og hvordan, de skulle henvende sig, for at få støtte. Det kræver et vist mod at bede om hjælp. Selvom borgerne er socialt udsatte, har de stadig et gran af integritet og stolthed i sig. De har i en periode boet på gaden, sovet ved venner og bekendte eller taget ophold på Natvarmestuen. I perioden, der er gået, fra de er blevet hjemløse og til de henvender sig hos os, er der ofte sket en forværring af deres situation. Deres gæld, både den officielle og uofficielle, er steget. Deres misbrug er eskaleret og deres psykiske og fysiske helbred er blevet dårligere. Dvs. at de reelt har - 7 -

9 haft brug for vores hjælp og støtte lang tid før de henvender sig. Under indskrivningen tages de første skridt til at etablere en relation. Under indskrivningen sker der noget på indholdsplanet: En række oplysninger skal udveksles og aftaler skal indgås. Kommunikationen, der foregår i forbindelse med indskrivning, er både verbal og nonverbal. Derfor er dette et af vores store fokuspunkter, da en god indskrivning er grundlaget for et godt ophold og en god udskrivning. Opholdet Perioden mellem en indskrivning og en udskrivning er reguleret af de indgåede aftaler mellem borgeren og kontaktpædagogen. Det arbejde, der skal være med til at kvalificere opholdet og udmunde i en god udskrivning, bygger på teorierne om kognitive samtaler og motivationssamtaler. I vores stræben efter at nå længst muligt med borgeren kan det nemt ske, at vi fanges af vores egne ambitioner på borgerens vegne. Skal vi virkelig støtte borgeren i at skabe forandringer i eget liv, er det nødvendigt, at ønsket om forandringen komme fra borgeren selv. Det er borgeren, der bærer ansvaret for eget liv. Vi kan og skal ikke påtage os det ansvar. Det handler banalt sagt om at tage udgangspunkt i, hvor borgeren er. Vi skal vise forskellige veje til forandring og støtte borgeren i at finde den rette vej for ham eller hende. Det er borgeren selv, der skal formulere argumenterne for en forandring. Borgeren og medarbejderens relation er en dans og ingen kamp. Når ovenstående går op i en højere enhed, oplever borgeren et godt ophold, og det baner vejen for en god udskrivning. Den gode udskrivning skal helst medføre, at borgeren ikke genindskrives. Der igennem er vi med til at støtte borgeren i igen at få styr på sit liv, få fodfæste i samfundet og ikke mere have brug for et 110-tilbud. Når en borger optages på herberget, får vedkommende på det førstkommende ugentlige medarbejdermøde - 8 -

10 tildelt en kontaktpædagog. Det er kontaktpædagogens pligt at informere borgeren om det regelsæt, der er på herberget, og gennemgå vilkårene og få underskrevet en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen er nødvendig og lovpligtig, så vi har mulighed for at udveksle oplysninger med andre relevante samarbejdspartnere. Ligeledes skal der inden 14 dage være afholdt en støttesamtale. Støttesamtalen indeholder den information, kontaktpædagogen skal bruge i sit fremtidige virke. Der indgår forskellige elementer i støttesamtalen, bl.a. hvor lang tid opholdet skal vare, hvilke foranstaltninger skal iværksættes, hvad skal borgeren, med støtte fra kontaktpædagogen, arbejde på under opholdet? Efterfølgende tilrettelægger kontaktpædagogen forløbet og sætter et realistisk tidsperspektiv op. Det er altid kontaktpædagogen, der i samarbejde med borgeren sætter tempoet. Hvornår skal specifikke udfordringer eller opgaver være løst og hvad skal der så tages fat i? Kontaktpædagogen har en ugentlig opsamlende samtale med borgeren og socialrådgiveren, for at kende status på opgaveløsningen. Derudover skal kontaktpædagogen drage socialpædagogisk omsorg, støtte i egentlig botræning og stå til rådighed i afstemt mængde for borgerens spørgsmål. Kontaktpædagogen skal vejlede og støtte den enkelte borger i sin søgen efter fodfæste i livet igen. Kontaktpædagogen har metodefrihed til at nå de mål, der er opstillet i samspil med borgeren. Det skal gøres på en respektfuld måde, og kontaktpædagogen skal være lyttende og værdsættende i kontakten og motivere borgeren til forandringer i eget liv og gennemføre det. Odense Kommune lægger op til udrulning af den indgåede aftale om sammenhængende borgerforløb på tværs af Ydelsescentret, Jobcentret, Borgerservicecentret og Socialcentret. Vi vil i det følgende liste op, hvad Odense Kommune forventer af os og kommentere på det. 1. Ansøgning om enkeltydelser. Aftalen lægger op til, at vi som boform modtager en orientering i form af en guide fra Ydelsescentret og Borgerservicecentret om de gældende regler omkring enkeltydelser. Socialrådgiveren på herberget søger allerede i dag de enkeltydelser, som borgeren har mulighed for at søge, for at imødekomme den af os udarbejdede opholdsplan

11 2. Kontakt med Ydelsescentret omkring en borgers sag. Nyt bliver det, at borgeren fysisk ikke behøver at møde op på Ydelsescentret, men at herbergets socialrådgiver på vegne af borgeren kan forestå kontakten. Dette forslag er igen med til at formindske opholdstiden hos os, da sagsgangen bliver mere smidig og hurtigere. Det gør den, fordi vi kan sørge for at indsamle den information Ydelsescentret skal bruge. Mangler Ydelsescentret oplysninger kan de blot kontakte herberget. 3. Manglende oplysninger fra borgeren til Ydelsescentret og Borger Service Centret. Se punkt Fremadrettet opmærksomhed på forsørgelsesperspektivet. Socialrådgiveren på herberget laver allerede nu en økonomisk beregning for borgeren ved ansøgning om bolig. Det gør hun for at støtte borgeren i ikke at acceptere et boligtilbud, der er for dyrt, med risiko for, at han eller hun ikke kan betale husleje mv. I den forbindelse forsøger kontaktpædagogen og socialrådgiveren at motivere borgeren til at indgå en aftale med den respektive økonomiske sagsbehandler i Odense kommune om en frivillig administration af alle boligudgifter. 5. Samarbejde omkring boligformidlingen. Nyt bliver det, at Kirkens Korshærs herberg fremadrettet kan udfylde ansøgning til Odense Kommunes Boligformidling, og indstille, at borgeren bliver opnoteret. Det er et tiltag, der kan mindske opholdstiden på herberget pga. en mere smidig sagsgang. Vi vil få borgerens underskrift på en garantierklæring som i dag, efter at borgeren har accepteret boligtilbuddet. 6. Administration af borgerens boligbevarende/-relaterede udgifter. Se punkt Borgerens opholdsplan/ handleplan, som kardinalpunkt for at yde endnu et depositum til lejlighed. Det er også nyt, at opholdsplanen er kardinalpunktet for, om Ydelsescentret vil yde et depositum til en lejlighed. Opholdsplanen skal fremadrettet altid vedlægges en ansøgning om depositum til en lejlighed. Her er et dilemma, da opholdsplanen er et tilbud til borgeren, iht. skrivelsen til 141 i Lov om social service

12 I skrivelsen 07/ Skr. om orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m. står der: Personer, der er ramt af længerevarende hjemløshed, har krav på at få tilbud om udarbejdelse af en handleplan. Dvs. at borgeren kan takke nej til en handleplan og ligeså sige nej tak til en opholdsplan. Hvis borgeren siger nej tak til opholdsplan, er det så ensbetydende med afslag på ansøgning om depositum til en lejlighed? 8. Boligberegning i Ydelsescentret inden boligskift. Se punkt Ledsagelse af borgere fra boform eller krisecenter når denne skal se på et boligtilbud. Som andre boligsøgende vil den hjemløse gerne se sin kommende bolig. Her er der i aftalen lagt op til, at de borgere, der frekventerer herberget, ledsages, når de skal se boligtilbudet. Det er i øvrigt ikke den eneste gang at aftalen lægger op til, at borgeren skal ledsages. Når borgeren er indkaldt til samtale i Jobcentret, skal han eller hun ledsages. Her forsøger vi at indkalde sagsbehandleren fra kommunen for at holde mødet i vores hus. 10.Boliger med mulighed for husdyr. Under punkt 5 er vi opmærksom på om borgeren har husdyr og tænker det ind i en kommende boligplacering. 11.Opmærksomhed omkring særlige samtaler i Jobcentrets visitation. Se punkt Koordinering af borgerens sag. Indtil Odense Kommunes tiltag om fremskudt sagsbehandling over for kontanthjælpsmodtagere over 25 år på boformerne træder i kraft, bliver det nye i aftalen, at det er den enkelte 110-boform, og hermed kontaktpædagogen, som har ansvaret for at koordinere borgerens sag. Det stemmer godt overens med én af vores visioner fra Her beskrev vi case-manager ideen. Vi ved, at de borgere, der er indskrevet på herberget, kan modtage den bedste støtte og koordinering af deres sag af os, da vi ser dem 24 timer i døgnet, og vi opbygger en tillidsfyldt relation. Dette smidiggør sagsgangen og er endnu et gode for den enkelte borger. Det giver os ligeledes en mulighed for, at støtte borgeren i det videre forløb

13 13.Opmærksomhed omkring hjælp til borgerens videre vej i systemet. Se punkt Støtte fra medarbejderne på boformerne og Krisecenter Odense til hhv. forberedelse af udflytning til egen bolig, udflytning i egen bolig og fastholdelse af egen bolig. I aftalen om sammenhængende borgerforløb er et punkt, vi på Kirkens Korshærs herberg ser meget frem til, da det har været et tilbagevendende emne fra vores side. Lad 110- boformerne forestå udflytningen, etableringen og det efterfølgende efterforsorgsarbejde af vores respektive borgere. Vi kender dem. Som vi beskriver i det følgende afsnit Den gode udskrivning er en udflytning en sårbar periode, hvor borgeren har brug for en fast støtte, en kendt person, en medarbejder på Kirkens Korshærs herberg. Der bliver også lagt op til, at når medarbejderen fra herberget har ageret efterforsorg for den udflyttede borger, skal borgeren overflyttes til den eksisterende ordning med 85-støtte eller til et forholdsvis nyt begreb i paletten af støtteforanstaltninger en social vicevært. Her kunne Odense kommune, med gevinst, indgå en aftale med Kirkens Korshærs herberg, om netop denne form for støtteforanstaltning. Vi tilbyder i forvejen afrejste borgere, at komme på herberget til en kop kaffe, en snak eller råd og vejledning. Det tilbud kunne kombineres med, at det er medarbejdere fra herberget, der agerer social vicevært for denne gruppe. Disse mange opgaver sørger kontaktpædagogen for bliver iværksat med uddelegering til herbergets socialrådgiver. Det overordnede ansvar påhviler kontaktpædagogen. 15.Fremskudt sagsbehandling over for kontanthjælpsmodtagere på Odense Kommunes boformer og Krisecenter Odense. Se punkt Se-adgang til S&A og KMD Aktiv for socialrådgivere på boformerne og Krisecenter Odense. 17.Opdatering af ODIN. 18.Opmærksomhed omkring Aktivlovens 25, stk. 2. nr. 2. Punkter 16 og 17 er adgange vores socialrådgiver har og hun er ligeledes opmærksom på punkt 18, som hun i øvrigt er på al ændring eller opdatering af lovgivningen inde for vores område

14 19.Eftergivelse af gæld til det offentlige. Det sidste punkt i aftalen om sammenhængende borgerforløb lægger op til, at boformerne for de borgere, der opfylder de opstillede kriterier, får ansøgt SKAT om eftergivelse af gæld til det offentlig. Det gør vi også i dag. Den gode udskrivning Den gode udskrivning er ikke en entydig størrelse men afhænger af borgeren og dennes situation. Udskrivningen fra herberget betyder for borgeren begyndelsen på noget nyt og uvant. Ved udflytning til egen bolig, flytter borgeren fra et relativt beskyttet miljø til en hverdag, hvor alt initiativ skal komme fra borgeren selv. Borgeren vil samtidig glæde sig til at få egen bolig og være angst for at få en hverdag til at fungere. Det kan opleves, som et tab af relation til de andre borgere og medarbejderne på herberget og en frygt for ensomheden. Derfor er det yderst vigtigt, at borgeren støttes i denne sårbare første tid i egen bolig og i eget liv. Det er beskrevet i sammenhængende borgerforløb, at det er 110 medarbejderen, der skal forestå støtte i forbindelse med udflytning. Dog er der endnu ikke beskrevet, hvorfra ressourcerne, skal komme! De borgere, der udskrives fra herberget, er blevet informeret om, at hvis det er ved at gå skævt i deres nye liv, kan de altid komme på herberget til en snak og få råd og vejledning. Vi ser en stigning i antallet af borgere, som vi ikke kender på forhånd, der kommer til os for at få råd og vejledning. Her trænger spørgsmålet sig på: Hvorfor kommer de til os og ikke til deres respektive sagsbehandlere i kommunen?

15 Særboliger og efterforsorg Kirkens Korshærs herberg og Odense Kommune samarbejder i dag allerede om to opgangsfællesskaber med i alt 13 særboliger, og det er her bevist, at det virker. Det, der virker er, at borgeren er herre i eget hjem. Vi kommer som gæster, der kan være behjælpelige med at få ordnet småting, så som at få læst sin post, kontakt til offentlige myndigheder eller hjælpe med at tage opvasken for de sidste 14 dage mv. Vi kommer ikke i borgerens hjem med formaninger eller restriktioner om, hvordan de skal leve deres liv. Det er deres hjem og deres liv. Vi er fagpersoner, og hvis vi oplever, at f. eks. misbruget tager overhånd, forsøger vi at motivere borgeren til at ændre adfærd eller mønster. Vores grundholdning er, at de har ret til at leve det liv, som de vælger. Men vi vil ikke stiltiende se til, at de går til grunde uden at have gjort, hvad vi kunne. Men i sidste ende er det deres liv! Det er vores opfattelse, at der er brug for flere af den type boliger, hvor borgeren kan leve og bo på egne præmisser. Det er vigtigt at differentiere boligerne, så både pensionister, kontanthjælpsmodtagere, unge og ældre har økonomiske muligheder for at kunne komme til at bo i opgangsfællesskab/særboliger med den fornødne støtte. Disse boliger skal være et permanent tilbud til borgere, der vil have svært ved at blive accepteret i en almindelig lejebolig. Medarbejdere fra herberget yder efterforsorg til disse borgere, og de kan ligeledes

16 gøre brug af, at komme på herberget i dagtimerne for at få råd og vejledning. Det er et af de tiltag, der skal implementeres ud fra Odense Kommunes Udsattepolitik. I aftalen om sammenhængende borgerforløb på tværs af Ydelsescentret, Jobcentret, Borgerservicecentret og Socialcentret er der beskrevet, at: På sigt kunne det anbefales, at forsorgshjemmene varetager udflytningen samt fortsætter kontakten til beboeren op til 2 mdr. efter udflytningen. (side 7). Det ser vi, som en anerkendelse af det arbejde vi har gjort, og stadig gør, i forbindelse med vores opgangsfællesskaber. Anerkendelse af, at den måde vi arbejder og samarbejder med de borgere på, der flytter ind i opgangsfællesskaberne, er god. Den tilgang vi har til borgeren, har med al tydelighed vist, at det virker, og når Odense Kommune lytter til os og efterfølgende vil implementere de arbejdsgange, vi har plæderet for de sidste par år, tager vi det som anerkendelse af vores arbejde med udflytning og efterforsorg. Hvordan tænker vi så efterforsorg? Det beskrev vi i visionshæftet fra 2006 på side 17: Vi tilbyder i forlængelse af opholdet på herberget, at vi i de efterfølgende 3 måneder yder efterforsorg så borgeren kan komme på plads i sin lejlighed. Det er vigtigt at det er personale fra Kirkens Korshærs herberg, der står for efterforsorg. Det er det, fordi der er opbygget en relation mellem kontaktpædagogen og borgeren på herberget, der er opbygget tillid og fordi der skal være en overlapning fra boform til egen lejlighed. Det er i netop denne fase at borgeren er mest sårbar for tilbagefald. Ved at yde efterforsorg, efter udflytning fra boformen, kan vi støtte borgerens udvikling og genetablere borgerens tilegnede færdigheder, så det igen bliver rutine og borgeren kan leve og bo i den nye bolig. Efter endt efterforsorg overgår borgeren til den kommunale 85 støtte eller andre foranstaltninger, hvis det er nødvendigt. Borgere, der er flyttet i egen lejlighed, vil have mulighed for at gøre brug af vores hus i dagtimerne, hvis det er nødvendigt, eller hvis de mister fodfæstet i deres nye liv. Herbergets socialrådgiver vil ligeså være en del af efterforsorgen. De opgaver der vil være, er at yde råd og vejledning efter udflytning, støt

17 te de borgere, som har behov for et sted at kunne tale om problemstillinger, der er opstået i forbindelse med det at bo selv, støtte med tolkning og læsning af brev, typisk fra offentlige myndigheder og fortsætte med at være bisidder. Det vi skrev i 2006, er nu blevet højaktuelt pga. Odense Kommunes Udsattepolitik, og det glæder os på vegne af borgeren. Vi er stadig af den overbevisning, at det er den rigtige måde at gøre det på. Især set i lyset af, at det pædagogiske begreb der er oppe i tiden nu, er housing first. Housing first er tankegangen om, at når den hjemløse får sig en bolig, så er den udgangspunkt for den målrettede indsats. Det vil sige, når boligen først er etableret, så forholder de professionelle sig til, hvad der skal sættes i værk omkring og for borgeren. Housing first er en god tanke, men her skal huskes, at det er borgeren, der er i centrum. Borgeren skal hele tiden være med i processen. Vores erfaring er, at det for nogle borgere kan gå for stærkt med den risiko, at de bliver smidt ud af deres nye bolig eller aldrig flytter ind i den. Så ender de igen på en 110-boform og skal starte forfra. Kunne housing first ikke være et ophold på en boform? Behøver det nødvendigvis at være egen bolig? Vi har over 12 års erfaring med udflytning, etablering og efterforsorg i vores særboliger. Uden at tage munden for fuld mener vi, at det har været en succes. Vi har modtaget flere borgere i vores særboliger, i daglig tale kaldet opgangsfællesskaberne, der ikke kunne boligplaceres andre steder! Afslutningen af vores efterforsorg skal indeholde en plan for selvstændiggørelse. Vi skal i efterforsorgsperioden introducere nye netværk for borgeren. Vi skal støtte borgeren i, at leve sit liv med egne ressourcer og begrænsninger. Vi starter med flere timer, som over tid er aftagende, som en glidende overgang til en selvstændig tilværelse. Overleveringen til andre fagpersoner, hvis det er nødvendigt, skal være ordentlig, respektfuld og værdig. Vi kan se værdien i, at vi fortsætter med at besøge borgerne i deres eget hjem, men i egenskab af støtte- og kontaktperson eller 85 støtteperson. Vi vil for de borgere, der har været indskrevet på herberget, og som har

18 opbygget et tillidsforhold til medarbejderne, og er blevet udsluset til egen bolig, men har vanskeligt ved at få en ny hverdag til at hænge sammen, fortsætte med at være støttende og motiverende i det omfang, det er nødvendigt. Vi skal ikke gøre nogen afhængige af Kirkens Korshærs herberg, men vi arbejder for en selvstændiggørelse af den enkelte borger med øgede kompetencer og et eget uafhængigt liv. Vi skal agere sikkerhedsnet og være forebyggende, så de borgere, der er kommet igennem deres periode som socialt udsat og hjemløs, ikke kommer igen. Vi skal afværge, at vi får alt for mange nye borgere i vores varetægt. Forebyggelse er bedre en helbredelse. Afslutning. Vi har i det foranstående beskrevet status for de første, næsten 3 år med Odense Kommune, som driftspartner. Vi har beskrevet, hvad Kirkens Korshærs herberg er for en størrelse, hvad vi står for, og hvordan vi løser vores opgave. Vi har inddraget de nye tiltag i Odense Kommune, om sammenhængende borgerforløb, i forbindelse med vores opgaveløsning. Men hvordan tænker vi om fremtiden ikke kun et eller to år frem? Hvordan kunne vi tænke os at Kirkens Korshærs herberg kommer til at se ud? Hvad er vi for en medspiller for Odense Kommune? Når vi ser på vores erfaringer gennem 25 år med socialt udsatte borgere på herberget og mere end 12 år

19 med borgere i opgangsfællesskaberne, mener vi, at der er brug for et herbergs center! Et center, hvor fagpersoner kan mødes og udveksle erfaringer for at imødekomme kravene fra borgerne bedst muligt. Et center, hvor den socialt udsatte borger altid kan henvende sig, uanset hvilke problemstillinger vedkommende står med lige nu. Et center, hvor borgeren kan komme direkte fra gaden, blive afklaret, få fodfæste igen og videre til en permanent bolig. Vores erfaringer siger os, at det ikke er alle socialt udsatte og hjemløse borgere, der kan profitere af housing first. Der skal noget andet og mere til. Så derfor vil vi: efteruddanne personalet, så de bliver bedre rustet til nye måder at løse opgaverne på. videreudvikle tilbudet. fortsætte med at indarbejde kravene fra vores driftspartner. arbejde videre på et herbergs center i Odense. Et center hvor fagligheden er forankret. Et center, hvor fagpersoner, efterforsorgsmedarbejdere, sociale viceværter, gadesygeplejerske, 85 og 79 medarbejdere, udflytningsmedarbejdere m.v. kan mødes og sparre hinanden, med henblik på, at give de udsatte borgere den bedste service. etablere nye og anderledes akutpladser, hvile- og aflastningspladser. etablere nye og forbedrede køkkenfaciliteter til bedre kost. have en aften- og natcafe. optimere arbejdet med, og for, de socialt udsatte borgere med henblik på færre genindskrivninger. De lokaler, der kan danne rammen om vores visioner, er pt. ikke ledige, men det bliver de inden for en overskuelig fremtid. Dvs. at et herbergs center, hvor der er aften- og natcafe, aflastningspladser, akutpladser, 110 pladser, socialpædagoger, socialrådgiver, andre fagpersoner og meget mere, ikke er rent utopi. Bygningerne er tilstede er viljen?

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe - Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune, herunder selvejende institutioner. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

Familier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien.

Familier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien. Kvalitetsstandarder DUH, Strandmarken og Centervej Akutforløb (fortrinsvis Strandmarken) At yde hjælp til familier og unge, som har brug for hjælp akut eller med kort varsel. Familier og unge, som er i

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors Bilag 1 - Side -1 af 4 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kollegiet

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Socialpsykiatriske fagspeciale. Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Lovgrundlag:... 3 Generel beskrivelse af tilbudstypen Socialpsykiatriske fagspeciale....

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem - 20. september 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem - 20. september 2012 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Døgncentret Chr. IX s Børnehjem - 20. september 2012 10. oktober 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013 Acadre doc.: 150839-13

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 24 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 4. juni 2013. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Forsorgstilbuddet Nordbyen, Center for Akut- og Opsøgende

Læs mere

Social - og Omsorgspolitik

Social - og Omsorgspolitik Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej Beboermappe - til dig som bor på Næstvedvej Indhold Næstvedvej... 3 Vores kerneydelser... 4 Info mappe... 4 Forventninger til dig, der bor på Næstvedvej... 4 Morgenmad og frokost... 6 Husregler... 7 Type

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Social- og Handicapcentret 19-09-2013

Social- og Handicapcentret 19-09-2013 REFERAT Social- og Handicapcentret 19-09-2013 Deltagere: Ole Hjuler, Anne Madsen, Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Steen Rosenquist, Hugo Hammel, Tina Præst Nielsen, Susanne Strandkjær, Erik Pedersen (Blå

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner

Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret v. Lisbeth Spenner Konteksten for Socialcentret Hvordan har Socialcentret grebet processen an med forandringsteori Gode råd i processen De private organisationers

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker. En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune

Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune ENSOMHED Hvad er ensomhed og hvad skaber det? Hvis man ikke kan deltage af familiære eller økonomiske grunde Udenfor de

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget 26-03-2014 Bilag 1. Pulje ansøgningen. NOTAT Dato: 25.02.2014 Af: Gitte Arndt Eierstedt Kommune: Gladsaxe Navn på tilskudsansvarlig: Simon Gahms Henriksen

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Det nye kontanthjælpsloft trådte i kraft den 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere, hvilket vil sige den 1. oktober 2016.

Det nye kontanthjælpsloft trådte i kraft den 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere, hvilket vil sige den 1. oktober 2016. Notat Side 1 af 5 Til Til Aarhus Byråd Orientering Orientering om Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses indsatser i forbindelse med implementering af kontanthjælpsloft, 225-timers

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere