NyS. NyS og artiklens forfatter
|
|
- Kirsten Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NyS Forfatter: Inge Lise Pedersen Anmeldt værk: Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk Retskrivning , bind 1-2. Dansk Sprognævns Skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010 (1202 s.) Forsvaret for den filosofiske doktorgrad ved Syddansk Universitet den 7. maj Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 40, 2011, s Udgivet af: URL: NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Anmeldelse af Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning , bind 1-2. Dansk Sprognævns skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2010 (1202 s.). Forsvaret for den filosofiske doktor grad ved Syddansk Universitet den 7. maj 2010 inge lise pedersen Skønt der er tale om en disputats, er det genren håndbog der først falder en ind når man får de to tykke bind i hånden. En håndbog der med sin grundige skildring af hvad der er sket med officiel og halvofficiel dansk retskrivning i hen ved 300 år, kan bruges som opslagsværk hvis man vil vide noget om retskrivningens historie i Danmark. Som man forventer af et (godt) opslagsværk, er den udstyret ikke blot med stikords- og personregister men desuden med en hel række hjælpemidler der kan lette læserens vej til oplysninger om retskrivningsnormer på bestemte tidspunkter, om konkrete retskrivningsforhold i repræsentative ord samt om de til enhver tid agerende i retskrivningsdebatten. Afhandlingen består af i alt seks kapitler, fordelt på to bind. Bind 1 rummer tre kapitler: en relativt kort indledning om bogens anlæg og med gennemgang af tidligere forskning (s ), fulgt af bogens to længste kapitler der besvarer spørgsmålene: Hvilken form har direktiverne, og hvem har været aktører (s )? Samt: Hvordan har de til enhver tid gældende normer set ud (s )? Bind 2 indledes med en ordliste på ca opslagsord, udvalgt så de repræsenterer de vigtigste ordtyper, og ændringerne af disse ords stavemåder følges så gennem hele perioden. Dernæst følger et kapitel der indeholder godt 1100 artikler med resuméer eller korte karakteristikker af ortografiske direktiver og andre dokumenter af særlig betydning for fastlæggelse af normen (s ). Sidste store kapitel er en alfabetisk bibliografi med en kronologisk nøgle og en oversigt over hvilke arkiver og biblioteker der er benyttet (s ). 145
3 Som læser får man altså to bibliografiske indgange, foruden en komplet arkivalsk dokumentation. Som forfatteren selv gør opmærksom på, udgør disse tre kapitler grundlaget for fremstillingen i kapitel to og tre i bind 1, der må betragtes som afhandlingens centrale beskrivende kapitler. Bind 2 rundes af med en efterskrift, et resumé, et engelsk summary samt et omfattende register. hvad vil forfatteren fortælle med denne ret Skrivningshistorie? Ifølge indledningen er formålet at give en omfattende og bredt dækkende samlet beskrivelse af officiel dansk retskrivning og dens historie og derigennem at yde et dokumenteret og nuanceret bidrag til en forståelse af de samfundsmæssige, politiske og sproglige faktorer der har ført til den officielle danske retskrivning i den skikkelse som vi kender i dag. (s. 25). Man skal her hæfte sig ved ordet derigennem: Afhand lingen giver ikke noget eksplicit bud på hvilke samfundsmæssige og sprog lige faktorer der har bragt den officielle danske retskrivning hen hvor den er i dag. Det er selve den grundige beskrivelse der skal bidrage til forståelsen af de sprogeksterne og -interne faktorer der har ført til den moderne ortografiske tilstand. Dermed er også sagt at bogen ikke er et sprogpolitisk indlæg for eller imod retskrivningsændringer i en bestemt retning, om end Galberg Jacobsen i efterskriften vover at fremsætte nogle forventninger og for håbninger til den fremtidige retskrivning. Det sker i form af en op reg ning af problemer der venter på en løsning og helst i næste ud gave af Retskrivningsordbogen! Der appelleres her til politikerne om ikke fortsat at hindre at de meget udbredte udtaleformer som akvarie, gymnasie også må tillades som skrevne former (det er ikke kun unge der bruger dem; anmelderen har noteret flere forekomster hos en tidligere departementschef i Undervisningsministeriet). Også de meget almindelige sammenskrivninger af ord som indenfor, udover bør anerkendes, uanset om ordene fungerer som præpositioner eller adverbier. Derimod har Galberg Jacobsen ikke noget forslag til at løse stavevanskelighederne i ord på re og rer som lydligt er faldet sammen. Hvad enten man ville tillade dobbeltformer eller dekretere at alle her- 146 NYS 40
4 hen hørende ord skulle skrives med re, ville mange sprogbrugere fortsat betragte en morfologisk betinget skelnen mellem re og rer som mere korrekt. Den gamle sociale forskel ville dermed blot være flyttet inden for normens grænser og måske endda forstærket (s. 1110). Anmelderen er ikke ganske uimodtagelig for denne argumentation, for et er velmenende sprogforskere med en faglig viden om normers tilblivelse og forandring, noget ganske andet er det store flertals ureflekterede forhold til normer. Argumentationen bestyrkes af et andet forslag der fremsættes af Galberg Jacobsen: At der gives dispensation til kemikere og andre fagfolk der bruger kemiske betegnelser, så de får lov til i strengt faglige sammenhænge at skrive chlor, phosphor o.l. i stedet for klor og fosfor. Disse faggrupper har i årtier kæmpet for de ety molo giserende stavemåder som de eneste fagligt korrekte og forsvarlige, og de anvendes (ulovligt!) i både undervisningsmateriale og bekendtgørelser. Sprogligt er det svært at finde argumenter for at føje disse naturvidenskabelige fagfolk. En dispensation ville derfor vise at der (som vi alle ved) også blandt sprogbrugere er forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager. Det er som sagt de officielle ortografiske normer der er i fokus, og det er altovervejende de eksplicitte normer der har forfatterens interesse. Beskrivelsen er struktureret så den følger den siden Haugen (1966) gængse skelnen mellem statusplanlægning og korpusplanlægning, og normforskrifterne opdeles tilsvarende i statusdirektiver og indholdsdirektiver. rammerne for ortografien I bogen præsenteres først en analyse af statusdirektiverne, med en beskrivelse af hvilke aktører der har været på banen fra 1739 til i dag, og hvilke former for direktiver der er udstedt til forskellige tider, begyndende med Christian 6.s latinskoleforordning 1739 og sluttende med Retskrivningsordbogen Disse direktiver er primært juridiske eller administrative forskrifter der giver normen dens autoritet eller status og dermed konstituerer den som officiel norm. Derfor er sådanne direktiver altid udstedt af en offentlig myndighed eller af et organ der har beføjelser fra en offentlig myndighed. Det er selve forudsætningen for at kunne tale om en officiel norm, men statusdirektivet må selv- 147
5 følgelig følges af en eller anden form for indholdsbestemmelse af normen, helst eksplicit i form af både en tekstbeskrivelse og en ordbog over de korrekte ortografiske former. Det lever de ældste direktiver ikke ganske op til. Forordningen fra 1739 følges ikke af et indholdsdirektiv, og latinskoleforordningen fra 1775 følges ikke af en eksplicit beskrivelse, men af en kanoniseret modeltekst, Ove Mallings Store og gode Handlinger (1777). Først med retskrivningsbekendtgørelserne fra og 1892 og Viggo Saabys Dansk Retskrivningsordbog fra 1891 følges statusdirektivet af et indholdsdirektiv i form af en eksplicit beskrivelse af den gældende norm i ordbogsform. Det har til gengæld været reglen siden da. Bedømt ud fra forholdet mellem status- og indholdsdirektiver kan skriftsprogsstandardiseringen i den skildrede periode deles i tre faser: statusdirektiv uden eksplicit indholdsdirektiv, men evt. med modeltekst. 2 Fra 1833 statusdirektiv fulgt af en ordbog anbefalet af myndighederne: 1833/1859 Christian Molbechs Dansk Ordbog, 1870 Svend Grundtvigs Dansk retskrivningsordbog og 1872 sammes Dansk Haandordbog. 3 Fra statusdirektiv fulgt af autoriseret retskrivningsordbog: Viggo Saabys Dansk Retskrivningsordbog, senere udgivet af P. K. Thorsen, Dansk Retskrivningsordbog udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg, Retskrivningsordbog (fra 1986 Retskrivningsordbogen) udgivet af Dansk Sprognævn. Galberg Jacobsen giver en kronologisk gennemgang af hvilke aktører der fra tid til anden har udstukket rammerne for den officielle retskrivning, men han medtager (heldigvis) også nogle andre retskrivningsaktører der (uden at have kongen eller staten i ryggen) får indflydelse på dansk retskrivning. Det fremgår klart af skildringen at det i høj grad er disse uofficielle aktører der er forandringsagenter. Den betydeligste af disse er Rasmus Rask, hvis Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære (1826) i N. M. Petersens bearbejdning bliver til den rask-petersenske retskrivning, som trods manglende autorisation blev brugt i en eller anden udstrækning i dele af undervisningssystemet. Det var først og fremmest højskoler og friskoler der tog den op og lærte eleverne at 148 NYS 40
6 skrive appellativer med lille begyndelsesbogstav, at bruge å og ikke aa og skelne mellem ø og ö, men der var også folkeskolelærere i anden halvdel af 1800-tallet der indførte dele af den i deres undervisning (fx å i stedet for aa). Også aktørtyperne ændrer sig over tid. De første direktiver er udstedt direkte i kongens navn. I 1800-tallet er der en række selvbestaltede aktører hvoraf Molbech og Grundtvig opnår at deres ordbøger anbefales af myndighederne, mens man går et skridt videre fra 1892 ved at beskikke fagfolkene Viggo Såby og senere P. K. Thorsen til opgaven med at udgive en retskrivningsordbog. Så kommer udvalgenes tid. Det første retskrivningsudvalg arbejder i perioden , det følgende I 1955 dannes Dansk Sprognævn som siden har haft opgaven med at redigere retskrivningsordbogen. Fra 1997 med hjemmel i lov om dansk retskrivning af 14. maj Det er jo ikke nogen morskabsbog, men hvis man kender lidt til nogle af aktørerne og deres øvrige gøren og laden, er der nu underholdende godbidder i skildringen af Retskrivningsudvalgets arbejde i 1940 erne. Man kan fx følge Johs. Brøndum-Nielsens omvendelse fra progressiv retskrivning til et ærkekonservativt standpunkt og hans indædte kamp i Retskrivningsudvalget sammen med Paul Rubow mod små begyndelsesbogstaver og (især) bolle-å, både før og efter Hartvig Frischs reform i Alle midler blev tilsyneladende brugt også de mindre fine, og udholdenheden var stor: Helt til 1955 kæmpede Brøndum for sin (reaktionære) sag. Flere detaljer i det slagsmål kan findes i en artikel af Galberg Jacobsen (Jacobsen 2011). Også kampen om oprettelsen af Dansk Sprognævn har sin personkolorit, selv om skildringen er underspillet. Og selvfølgelig dukker også Lis Jacobsen op. Med vanlig sans for timing og for forretning har hun et bedre tilbud til almenheden end retskrivningsordbogen: Nudansk ordbog skal blot lige autoriseres, så får køberne og læserne en bedre ordbog med flere oplysninger end i retskrivningsordbogen for (må man formode) næsten de samme penge. Det lykkedes ikke Lis Jacobsen at komme igennem med det forslag, men ideen var da ikke så dårlig. 149
7 de skiftende ortografiske normer Kapitel 3 giver en kronologisk ordnet oversigt over de til enhver tid gældende sproglige normer i perioden på baggrund af deres stillingtagen til 28 udvalgte træk, kaldet retskrivningsproblemer. Hertil slutter sig en ordliste i kapitel 4 med beskrivelse af de ortografiske ændringer i ca ord, udvalgt så de dels er repræsententative mht. de vigtigste ordtyper, dels indeholder de mest omdiskuterede enkeltord i perioden. Hele 30 retskrivningsnormer beskrives indgående i form af en ske ma tisk profil af hver enkelt norm på de valgte 28 punkter og en markering af hvor den afviger fra den foregående officielle norm, efterfulgt af en uddybning der ved hjælp af citater og eksempler fortolker direktiverne og nuancerer den skematiske beskrivelse. Punkterne spænder fra valget mellem gotisk og latinsk skrift, regler for brug af store bogstaver, enkelt- eller dobbeltskrivning af vokaler og konsonanter, å/aa og et eller to ø-tegn, til morfologiske og syntaktiske forhold (fx pluralisbøjning af verber), orddeling og kommatering. Den skematiske form gør det let at sammenligne de forskellige retskrivninger, men det er en rent intern målestok der anlægges. De 28 punkter afspejler direktiverne: Det er de træk der behandles (og dermed problematiseres) i direktiverne der gøres til retskrivningsproblemer. Vi får ikke noget samlet billede af hvordan den pågældende norm vægter gængse ortografiske principper, fx gengivelse af lydbilledet over for den traditionelle skrivemåde eller morfologiske og etymologiske forhold. 18 af de beskrevne normer er officielle (fx og 1948-ret skrivningen), resten har typisk været doceret i en eller flere skoler eller været brugt af en række (typisk progressive) sproginteresserede folk (fx Nykøbingretskrivningen , Roskilderetskrivningen 1868 og Det pædagogiske Selskabs retskrivning 1867). De skematiske normprofiler viser tydeligt at det især er de uofficiel le normer der introducerer ændringer. De tre normer med flest ændringer i forhold til forgængeren er Badens retskrivning ( ) med 16 ændringer, den rask-petersenske retskrivning ( ) med 22 ændringer og stockholmerretskrivningen (1869) med 21 ændringer i forhold til forgængeren. Sammenlignet med disse 150 NYS 40
8 tre er antallet af ændringer i de officielle normer temmelig lille, retskrivningen indfører således kun 4 ændringer men to af disse (små begyndelsesbogstaver i appellativer og å for aa) er til gengæld både frekvente og meget synlige i en tekst. I ordlisten kan man se hvordan de forskellige normer finder deres konkrete udtryk i de udvalgte repræsentative ord, og man kan følge deres ændringer gennem perioden, fx vekslen mellem ie og je i ord som kastanje, medalje, smedje og vilje og hvornår je-formen vinder indpas i det enkelte ord. Takket være det udførlige register behøver man ikke at vide hvilke retskrivningsproblemer det enkelte ord rummer, for at finde frem til det. SAMMENFATTENDE VURDERING Allerede gennemgangen af bogens disposition viste at det ikke er nogen typisk doktorafhandling. Med sin ophobning af korte resumeartikler, ordliste, diverse nøgler til bibliografi osv. er den genremæssigt langt snarere en håndbog. Oven i købet en særdeles udførlig og grundig af slagsen. Samme signal sender bogens layout lige fra farvevalg og skrifttype i titlen der begge giver associationer til de seneste udgaver af Retskrivningsordbogen, til den kodeoversigt og liste over de almindeligste forkortelser som er trykt på omslagets inderside og på et indskudt blad før titelbladet og sidst i begge bind. Alt sammen praktisk at have i en opslagsbog, men sjældent set i en disputats, hvor det normalt er diskussionen af tesen der fokuseres på. Vurderet som håndbog er det da også ord som grundig, udførlig, omhyggelig og praktisk der melder sig når man skal vurdere afhandlingen. Ja, mere end det. Inden for de grænser den selv har trukket, er den referenceværket når man vil beskæftige sig med dansk retskrivnings historie. Det er en meget stor arbejdsindsats der ligger bag, alle sten er vendt, og man skal nok ikke gøre sig store forhåbninger om at finde glemte eller oversete kilder til ortografihistorien i den omhandlede periode. Akribien er også stor. Anmelderen har kun fundet én ting som formentlig er en fejllæsning: Adressen fra En Flerhed af Lærere i Lunds Herred (s. 720) er lidt kryptisk da der mig bekendt ikke findes noget herred med dette navn. Skulle det mon være læsefejl for Sunds Herred? Og dermed måske ikke uden sammenhæng med den adresse fra 29 lærere på Svendborgegnen der omtales lige ovenover? 151
9 Løser forfatteren den opgave han stiller sig selv? Svaret må blive bekræftende, både hvad angår den lovede bredt dækkende beskrivelse, og med hensyn til derigennem [anmelderens kursivering] at yde et dokumenteret og nuanceret bidrag til en forståelse af de samfundsmæssige, politiske og sproglige faktorer der har ført til den officielle danske retskrivning i den skikkelse som vi kender i dag. Det hindrer imidlertid ikke at anmelderen kunne have ønsket at forfatteren i det mindste havde antydet eller taget hul på denne diskussion. Det gør han ikke bortset fra tilløbet i efterskriften. Han holder sig til at servere et stort materiale på et fad til brug som ammunition for mere diskussionslystne. Det er helt i orden for en håndbog, men er det også i orden når der er tale om en disputats? Venter man ikke en retskrivningstese, evt. en tese om sammenhæng mellem talesprogets udvikling og ortografiens, eller mellem bestemte samfundsudviklinger og standardiseringsbestræbelserne? Eller en diskussion af forholdet mellem statusplanlægning og korpusplanlægning, eller mellem standardisering og ret skriv ningsændringer? Jeg gør i hvert fald. Trods afhandlingens størrelse kan den virke næsten klaustrofobisk med sin fuldstændig gennemførte koncentration om beskrivelsen af den faktiske status- og korpusplanlægning af dansk skriftsprog. I den meget omfattende bibliografi er der kun en håndfuld udenlandske titler, og de handler næsten uden undtagelse om dansk ortografi. Den ganske omfattende nyere litteratur om sprogstandardisering er totalt fraværende. Einar Haugens skelnen mellem statusplanlægning og korpus planlægning anvendes, men uden henvisning til Haugen (grundlæggende Haugen 1966, om implementering Haugen 1983). Der gøres altså ikke forsøg på at perspektivere den danske ortografihistorie, fx ved at sammenholde med den tilsvarende svenske eller tyske. Det er da fx tankevækkende at der også indvarsles en ny periode i den ortografiske standardisering i Sverige omkring 1740 (Teleman 2002: 69). Begge steder var en ræsonnerende dannelses borgerlig offentlighed på vej med dens oplysningsselskaber og moralske ugeskrifter, og dannelsen af sprogselskaber og videnskabelige selskaber der arbejder på forbedring af modersmålet, må ses i forbindelse hermed. Det er næppe heller tilfældigt hvornår man finder det vigtigt at 152 NYS 40
10 gøre normen lettere tilgængelig. Det er i hvert fald nærliggende at se en sammenhæng mellem undervisningsvæsenets udvikling og fremkomsten af en eksplicit retskrivningsnorm. Men det overlades ganske til læseren at sætte direktiver og normbeskrivelser ind i en sam fundsmæssig kontekst, og det finder i hvert fald denne anmelder er ærgerligt. Jeg savner et om så blot skitsemæssigt rids af den samfundsmæssige kontekst som hele denne omhyggeligt udpenslede ret skrivningshistorie indgår i. Inge Lise Pedersen Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning ilp@hum.ku.dk 153
11 litteratur Haugen, Einar (1966) Language Conflict and Language Planning: The case of modern Norwegian. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Haugen, Einar (1983) The implementation of corpus planning: Theory and practise. Juan Cobarrubias & Joshua A. Fishman (red.) Progress in Language Planning: International perspectives. Berlin: de Gruyter Jacobsen, Henrik Galberg (2011) Sprogpolitikeren Peter Skautrup. Torben Arboe & Inger Schoonderbeck Hansen (red.) Jysk, Ømål, Rigsdansk mv. Studier i dansk sprog med sideblik til nordisk og tysk. Århus: Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Nordisk Institut, Aarhus Universitet Teleman, Ulf (2002) Âra, Rikedom och Reda. Svensk språkvård och språkpolitik under äldre nyare tid. Stockholm: Norstedts Ordbok. 154 NYS 40
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereNyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september
Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om
Læs mereKjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:
143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereLæse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.
Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mere24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske
24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereForord Forord Hvem er bogen for?
Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne
Læs mereNogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag
Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereJazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner
Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereHA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder
Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereVejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)
Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereNordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016
Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereØje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien
Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereVelkommen som DIS-Danmark medlem
Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse:
Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Uddannelse
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereRetningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereReferencehå ndtering i Word
1 Referencehå ndtering i Word Når du skriver opgave i de nyeste udgaver af Word kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs i processen. Når du har lukket dit dokument op, klikker du på Referencer
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereJette Hyldegård Det gode navigationsapparat
DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mere279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)
279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereSnakkemoster uden verbal tale
Marianne Westhausen, mor til Katja, Kokkedal Snakkemoster uden verbal tale - med hjælp af Tegn-Til-Tale og Boardmaker i perfekt harmoni I artiklen beskriver Katjas moder, hvordan de sammen har konstrueret
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mere