Forord. 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel 3 6.

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL I - INDLEDNING... 5 Baggrund for undersøgelsen... 5 Undervisningsforløb... 5 Valg af undersøgelsesdesign... 6 Et rids over kunstmuseerne på nettet... 9 Undersøgelsens grundantagelse...13 DEL II - UNDERSØGELSEN...15 BAGGRUNDEN FOR HJEMMESIDEN...15 Kunstmuseernes første hjemmeside...15 Budget...16 MOTIVATIONEN FOR HJEMMESIDEN...18 Hjemmesidens funktion & hensigt...18 Målgruppe og brugertests Hjemmesidens brugere ANSVAR & SAMARBEJDE OMKRING HJEMMESIDEN Kontaktpersonen Samarbejdspartnere Inspiration & samarbejde KUNSTMUSEERNES PRIORITERING AF Hjemmesiden og andre formidlingstilbud...40 Hjemmesiden Et supplement eller individuelt tilbud? Opdatering af hjemmesiden Kunstmuseet og de digitale medier Den digitale udvikling...48 SYNET PÅ & BRUGEN AF Kunstmuseernes holdninger til og anvendelse af web...48 Kontaktpersonens egen holdning VIDEREUDVIKLINGEN AF DIGITAL KUNSTFORMIDLING Økonomi og forhindringer DEL III - PERSPEKTIVERING Diskussion Litteratur Bilag I

3 Forord Nærværende rapport er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse om de danske statsanerkendte kunstmuseers brug af www, som blev gennemført i uge 49 i 2004 ( ). Undersøgelsen indgik som et led i undervisningsforløbet Når kunstmuseet går på nettet, som jeg underviste på overbygningsuddannelsen på Medievidenskab ved Aarhus Universitet i efteråret I Danmark er der ikke tidligere foretaget nogen undersøgelse af kunstmuseernes webformidling i modsætning til i lande som USA, England og Japan. Undersøgelsen er således den første af sin slags i dansk regi og skal bidrage til en første kortlægning af området. Undersøgelsen bidrager med et indblik i, dels hvordan de danske kunstmuseer anvender dette medie i deres formidlings- og udstillingspraksis, dels hvilke ressourcer og vilkår de har til rådighed til at udvikle deres digitale kunstformidling. Det er kun de danske statsanerkendte kunstmuseer, der er omfattet af denne undersøgelse. De er valgt som samplinggrundlag, fordi de alle er underlagt museumsloven og modtager statsstøtte. Dette er en vigtig præmis for undersøgelsen, da det er nødvendigt med et forholdsvist homogent undersøgelsesgrundlag, når vilkårene for den digitale kunstformidling i Danmark ønskes kortlagt. Endvidere betyder denne status, at det forhåbentligt bliver muligt at starte en offentlig debat om den digitale kunstformidling i Danmark. Behovet for en mere synlig debat er påtrængende. Ikke alene står vi over for et medie, hvorigennem kulturinstitutionerne kan synliggøre sig selv og deres aktiviteter det er ligeledes et kunstnerisk medium. Ifølge museumsloven er de statsanerkendte kunstmuseer forpligtet til at belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk 1 samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner 2 gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Et øget fokus på den digitale kunstformidling kan forhåbentligt 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel

4 bidrage til en diskussion af, hvorledes kunstmuseerne på længere sigt skal løse denne opgave. Der er 35 statsanerkendte kunstmuseer i Danmark, 3 hvoraf de 32 deltog i undersøgelsen. 4 Forud for spørgeskemaundersøgelse har jeg haft kontakt til de involverede kunstmuseer med det formål at få udpeget den (kunst)fagligt ansvarlige for det enkelte museums hjemmeside. Kontaktpersonen skulle således have det daglige ansvar for hjemmesidens indhold og udformning, idet undersøgelsen havde til hensigt at belyse hjemmesiden og det enkelte museums situation fra en kunstfaglig vinkel. Rapporten vil ikke gennemgå samtlige spørgsmål (Bilag I), da enkelte af dem har vist sig at rumme et validitetsproblem. I interviewsituationen stod det klart, at vi i enkelte tilfælde ikke har været præcise nok med vores formuleringer af spørgsmål og svarmuligheder som følge af manglende indsigt i kunstmuseernes forhold. Dette har bidraget med en usikkerhed omkring besvarelsernes validitet. Rapportens første del giver en introduktion til baggrunden og vilkårene for undersøgelsen samt et rids over kunstmuseer på nettet. I rapportens anden del fremlægges undersøgelsens hovedresultater, mens rapportens tredje og sidste del er en perspektivering, hvor de forskellige perspektiver diskuteres og anbefalinger gives videre. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige et stort tak til de kunstmuseer, som har deltaget i undersøgelsen og gjort denne indsigt mulig. Der skal også lyde en stor tak til mine studerende for godt samarbejde og en dedikeret indsats samt til de kolleger, der på forskellig og kyndig vis har vejledt mig i dette arbejde. God læselyst! Anne Sophie Warberg Løssing Aarhus Universitet, marts Dette tal inkluderer statsmuseer og er blevet oplyst af Kulturarvsstyrelsen. 4. To kunstmuseer blev valgt fra, da de ikke har en hjemmeside, men vil blive interviewet i løbet af foråret Et enkelt kunstmuseum ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. 4

5 DEL I - INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er en del af mit ph.d.-projekt Kunstens mediering i netværkssamfundet en kortlægning af digital udstillings- og formidlings-praksis, der er finansieret af det tværfaglige forskningsprojekt Medier og Demokrati i Netværkssamfundet (MODINET). 5 Projektet, der fokuserer på kunstmuseer og nettet, ønsker på den ene side at belyse, hvilke muligheder mediet kan tilføre kunstmuseernes formidlings- og udstillingspraksis ud fra forskellige teoretiske optikker såsom medieteori, kunstteori, museologi, kulturpolitik og branding. På den anden side diskuteres de problemer, som teknologien kan medføre i relation til konkrete problemstillinger som arkivering og ophavsret men også i forhold til mere kunstfaglige diskussioner om beskueren og det autentiske kunstværk. Undersøgelsen danner afsæt for ph.d.-projektets empiriske del, hvor de danske statsanerkendte kunstmuseers brug af nettet analyseres på baggrund af 1) spørgeskemaundersøgelsen, 2) en række kvalitative interviews med udvalgte museer og 3) en egentlig analyse af de udvalgte museers websites. Undervisningsforløb Undersøgelsen indgik som nævnt i undervisningsforløbet Når kunstmuseet går på nettet, som jeg underviste på overbygningsuddannelsen på Medievidenskab ved Aarhus Universitet i efteråret Dette forhold har naturligvis haft indflydelse på undersøgelsen, fordi jeg også har skullet tilgodese undervisningen og tage hensyn til de studerende. Set fra mit eget perspektiv var hensigten med at koble mit projekt og min undervisning så tæt som muligt, dels at opnå en god synergieffekt ved at inddrage de studerende og deres forskellige fagligheder til fordel for 5. En projektbeskrivelse findes på 5

6 udviklingen af undersøgelsen og mit projekt på længere sigt, dels at kunne arbejde målrettet med mit projekt parallelt med undervisningen. 6 Set i forhold til de studerende var hensigten med at forene undervisning og praksisforløb at give de studerende en anderledes undervisningsoplevelse, hvor de fik muligheden for at deltage i et forløb, der kombinerede teori, metode og et praksisforløb, som de skulle bidrage til gennemførslen af. Valg af undersøgelsesdesign I Danmark er der ikke tidligere foretaget nogen undersøgelse af de danske statsanerkendte kunstmuseers inddragelse af www i deres formidlings- og udstillingsarbejde. Med henblik på at kunne analysere forholdene og forstå vilkårene for den digitale kunstformidling var der således behov for at skabe et første overblik over feltet i Danmark. I den sammenhæng faldt valget på spørgeskemaet som arbejdsredskab. Spørgeskemaet har naturligvis sine fordele og bagdele, hvorfor det altid er nødvendigt at overveje, hvad undersøgelsen skal bidrage med, og hvorledes man ønsker at arbejde videre. Det vil således altid være en afvejning af, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne. I dette tilfælde var spørgeskemaet det rigtige undersøgelsesdesign, fordi dets store styrke er at skabe overblik. Spørgeskemaet er et oplagt redskab til at få udpeget nogle relevante temaer og problemstillinger, som man kan følge op på, hvilket i dette tilfælde vil ske med uddybende interviews. På samme tid var det nødvendigt med et undersøgelsesdesign, som kunne passe ind i undervisningen dvs. en situation med flere interviewere og få ressourcer, hvad angår såvel tid og økonomi. Spørgeskemaet blev således vurderet i forhold til både det åbne interview og det personlige interview. I modsætning til spørgeskemaet egner det åbne interview sig mindre godt til 6. De studerende havde som forventet forskellige faglige baggrunde: medievidenskab, kunsthistorie og medievidenskab, kunsthistorie og multimedie samt kunsthistorie og Æstetik & Kultur. Faget henvendte sig, med sit emne, til en smal modtagergruppe, men i tråd med intentionen kom de studerende fra forskellige fag med forskellige spidskompetencer, hvilket gav nogle gode diskussioner. 6

7 flere interviewere og telefonen, mens det åbne personlige interview ville være for omkostningsfuldt i forhold til såvel tid som økonomiske ressourcer, fordi det ville kræve rejseaktivitet i hele landet. Ud fra hensyn til undervisningen blev besvarelserne endvidere indhentet med telefoninterview. For det første havde vi brug for at få indhentet dataene inden for undervisningsforløbets rammer. For det andet er svarprocenten generelt højere ved telefoninterviews end ved spørgeskemaer besvaret pr. post. Af disse grunde valgte jeg spørgeskemaet til trods for, at det har en tendens til at reducere og forenkle problemstillinger. Det er indlysende, at det kræver en stor indsigt at lave et spørgeskema, hvor spørgsmål og svar forekommer udtømmende for hele respondentgruppen. Det gælder særligt, når man arbejder med en heterogen respondentgruppe, som tilfældet er med de statsanerkendte kunstmuseer. På trods af at de alle er underlagt museumsloven, så adskiller deres speciale, størrelse/mandskab, finansielle og økonomiske situation sig fra hinanden, og i den henseende kan det være vanskeligt at udforme et skema, som imødekommer alle. Ofte vil der således være spørgsmål eller svar, der ikke lige passer på det enkelte museums situation, hvorved situationen nemt kan forekomme kunstig eller konstrueret. Mange af deltagerne i undersøgelsen havde da også nogle forbehold særligt over for de spørgsmål, hvor de blev bedt om at vælge dét udsagn, som passede bedst på deres kunstmuseum. På trods af at verden sjældent er så sort og hvid, som sådanne spørgsmål umiddelbart kan lægge op til, så bidrager disse spørgsmål ikke desto mindre til at belyse tendenser og holdninger. I et forsøg på at imødekomme spørgeskemaets svagheder har jeg to overordnede intentioner. For det første ønsker jeg at supplere spørgeskemaundersøgelsen med uddybende interviews med det formål at skabe et mere nuanceret billede af kunstmuseernes anvendelse af web. For det andet er det min hensigt, at rapportens konklusioner tager hensyn til forbeholdene ved at anerkende spørgeskemaets svagheder samt undlade at lave endelige konklusioner på tingenes tilstand i kunstmuseerne. 7

8 Hensigten med undersøgelsen var med andre ord at få indsigt i nogle forhold på museerne, som skulle ligge til grund for en videre undersøgelse og analyse. Jeg håber således, at rapporten afspejler dette forhold og har den tilsigtede karakter af tilstandsrapport. 8

9 Et rids over kunstmuseerne på nettet I de senere år er nettet i stigende grad blevet anvendt som medie for kunst og kunstformidling. Både veletablerede offline institutioner som museer, gallerier og kunstnere samt nye online institutioner og netkunstnere har fundet vej til nettet. Kunsten tager nettet til sig samtidig med, at nettet griber ind i kunstens sfære og tilbyder et nyt offentligt rum for skabelsen og formidlingen af kunst, der tegner til at kunne få vidtrækkende betydning for formidlingen af kunst. Nettet er som medie særlig interessant, fordi det, i modsætning til mange tidligere medier, ikke blot fungerer som udtryksmedie for kunsten men samtidigt som et globalt udstillingsrum løsrevet fra det fysiske museums tid og rum. Et udstillingsrum der kan bringe kunsten direkte til publikum. Dette giver ikke blot kunsten en ny kommunikativ rækkevidde, men udfordrer endvidere den museologiske praksis på en række områder, der også får betydning for kunstpublikummet. Mediet giver kunstmuseet nogle helt nye udstillings- og formidlingsmuligheder, fx bliver det potentielt set muligt at vise værker, der normalt er for kostbare eller skrøbelige til at blive udstillet, fordi værkerne ikke behøver at forlade deres modermuseum. Det bliver mao. muligt for det enkelte kunstmuseum at realisere en udstilling, som normalt ligger uden for museets rækkevidde af forskellige årsager fx økonomiske eller forsikringsmæssige. På samme måde giver mediet kunstmuseerne mulighed for at tilgængeliggøre og dokumentere tidligere udstillinger på andre måder end blot ved tekst- og billeddokumentation. På nettet kan en tidligere udstilling tilgængeliggøres som en multimedial og interaktiv produktion, der fx både kan give den besøgende baggrundsindsigt i opsætningen af den pågældende udstilling og udstillingens kunstner(e) og temaer. På denne vis forbliver oplevelsen det centrale, idet den besøgende får mulighed for at (gen)opleve udstillingen i en ny setting ved hjælp af nye remedier og fortælleformer. Mediet rummer således mange muligheder, også i en udstillings- og formidlingskontekst, som kun venter på at blive udnyttet. 9

10 På samme tid stiller mediet imidlertid også kunstmuseet over for en række problemstillinger af varierende karakter, fx er der det økonomiske aspekt af foretagendet og mere kompliceret de lovmæssige aspekter omkring ophavsret og copydan-afgifter. Disse problemstillinger er imidlertid ikke umulige at finde fornuftige løsninger på, mens det er mere problematisk at håndtere det, man kunne kalde de ideologiske problemstillinger. Faktum er, at mediet rokker ved kunstmuseets grundfundament, nemlig det autentisk værk i det omfang, at det fungerer og anvendes som udstillingsrum. Det springende diskussionspunkt synes at være, at mediet i virkeligheden ikke egner sig til at udstille værker skabt til et fysisk udstillingsrum, fordi det autentiske møde med kunstgenstanden, som er bærende for den sande kunstoplevelse, forsvinder i mediering. I den sammenhæng er det imidlertid interessant at opdage, at mange, særligt de udenlandske, kunstmuseer eksperimenterer med mediets muligheder og har forsøgt sig med avancerede webudstillinger og nye formidlingsstrategier. Vejen til at anerkende det digitale udstillings- og oplevelsesrum synes at være at løsrive forestillingerne om den sande kunstoplevelse fra det fysiske udstillingsrum og i stedet overveje, hvorledes man kan skabe rammerne for en kunstoplevelse med udgangspunkt i de muligheder mediet tilbyder. På den årlige Museums and the Web konference i 1998 pegede den tidligere leder af New Media Initiatives på Walker Art Center, Steve Dietz på fem forskellige formidlingsstrategier som er karakteristiske for kunstmuseernes selvrepræsentation på nettet /conferences/mv.html Dietz konference-paper har titlen Curating (on) the Web, Jeg har arbejdet videre med disse tendenser, som Dietz præsenterede, i mit arbejdspapir Internettet som udstillingsramme udgivet af Center for Digital Æstetikforskning, Her har jeg udfoldet de enkelte tendenser gennem eksempelmateriale samt sat dem ind i en overordnet udviklingsakse, der strækker sig fra formidlingskanal til oplevelsesrum, som belyses i et medieteoretisk perspektiv. Arbejdspapiret kan hentes på 10

11 Den første tendens kan man kalde brochure- eller katalogfasen. Disse hjemmesider er karakteriseret ved dels deres formål, som er at oplyse og informere om det pågældende museums udstillinger, åbningstider etc., dels ved måden denne opgave udføres på. Formidlingsformen imiterer kunstbrochuren som genre, hvilket grundlæggende betyder, at hjemmesidens design, opsætning, form og indhold imiterer den trykte brochure. Den tekstuelle formidling er det primære, mens billedmaterialet alene fungerer som illustrationer på teksten. Den næste kategori af hjemmesider har fået betegnelsen virtuelle rundvisninger og augmenterede udstillinger. Disse hjemmesider er karakteriseret ved, at der eksperimenteres med at overføre udstillinger fra det fysiske udstillingsrum til nettet. Denne proces involverer ofte en gentænkning eller en udvidelse af den oprindelige udstilling for at tilpasse den til et medie, der i virkeligheden ikke egner sig til at udstille kunst skabt til et fysisk udstillingsrum. Det er derfor ikke ualmindeligt, at komponenter, der ikke indgik i den oprindelige udstilling, bliver en del af udstillingen på nettet fx videoklip af kunstneren i sit atelier. Den tredje tendens er den immersive brugergrænseflade. Denne tilgang kan bedst beskrives som et forsøg på at bibringe den besøgende på hjemmesiden en følelse af at befinde sig på det fysiske museum. Immersiv brugergrænseflade refererer således til et brugergrænseflade-design, hvis ideal er at muliggøre, at den besøgende kan lade sig nedsynke eller fordybe i sitet i en sådan grad, at brugergrænsefladen forekommer transparent. Til det formål benyttes oftest QTVR, 3D-simulationer eller webcams. Den fjerde kategori kan karakteriseres som den udvidede udstilling og er kendetegnet ved at udstillinger ikke bare overføres til nettet i form af fx tekst, billeder og video. Tværtimod tilpasses og optimeres udstillingen til nettet for at give publikum den bedst mulige oplevelse foran skærmen. Der tænkes altså mere konkret over mediets muligheder og forcer i forhold til såvel kunstformidling som -oplevelse. Af samme grund er vi her vidne til nogle mere radikale måder at genopfinde og transformere eksisterende former på. 11

12 Den sidste tendens man kan pege på er online udstillingen, som er kendetegnet ved udstillinger designet udelukkende til nettet. Dette forhold alene muliggør en friere form, hvad angår indhold, design og interaktion, idet der ikke er tale om genformidling af en eksisterende udstilling men derimod skabelsen af en udstilling, der skal hænge sammen inden for de rammer, mediet opstiller. Det er her vigtigt at understrege, at de fleste kunstmuseale websites alle bevæger sig inden for den første kategori, nemlig brochure- eller katalogfasen, i det omfang, at det enkelte kunstmuseum har en række informationer, som skal formidles på hjemmesiden såsom adresse og åbningstider. De øvrige tendenser eller strategier er i højere grad features, som integreres i hjemmesiden. Den afgørende forskel er, hvorvidt det enkelte museum har lyst til og mulighed for at eksperimentere og integrere disse features for dermed at tænke mediet som andet og mere end blot en brochure, hvor man kan formidle museet og dets aktiviteter med henblik på at trække publikum til museet. Ser vi på de danske kunstmuseer på nettet, så benytter de sig hovedsageligt af den første strategi, idet hjemmesiderne kan karakteriseres som hørende hjemme i brochure- og katalogfasen. Kun nogle ganske få har bevæget sig videre og er begyndt at eksperimentere med mediets muligheder bl.a. Ordrupgaard med deres Zoom-projekt. 9 Det er interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor er de danske kunstmuseer så tilbageholdende med at undersøge og udfolde de muligheder, som mediet rummer? På trods af at dette synes at være et banalt spørgsmål, så findes der ingen simple svar, da der er mange aspekter, som skal belyses for at kunne give et helstøbt billede af de danske kunstmuseers situation. Hvordan forholder det sig for eksempel med økonomi, lovgivning, rettigheder, kunst- og mediesyn i det enkelte museum? 9. Zoom er en digital billedmaskine, der giver den besøgende mulighed for at undersøge malerier på kryds og tværs. Billedmaskinen findes på Ordrupgaards hjemmeside 12

13 Undersøgelsens grundantagelse Motivationen for denne undersøgelse var et ønske om at få indblik i de danske kunstmuseers situation med henblik på at opnå en baggrundsviden om og en mere nuanceret forståelse af forholdene. Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, havde således til hensigt at afdække, hvorledes de danske statsanerkendte kunstmuseer anvender www i deres formidlings- og udstillingspraksis samt belyse, hvorfor museerne gør, som de gør. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på en grundantagelse om, at de danske kunstmuseer ikke til fulde formår at udnytte webmediets muligheder, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. Det kan være, at det enkelte kunstmuseums økonomiske vilkår ikke tillader museet at eksperimentere med og udforske mediets muligheder. Måske er det de strenge copyright-regler, der afholder mange kunstmuseer fra bl.a. at tilgængeliggøre deres samlinger på nettet. Måske ønsker mange kunstmuseer ganske enkelt ikke at udvikle området yderligere, fordi det ikke er der, man ønsker at kanalisere museets ressourcer hen, da de, hvad enten vi taler om penge eller mandskab, går fra andre af museets opgaver. Alle disse mulige forhindringer kan i sidste ende være en følge af, at den digitale webformidling måske ikke prioriteres tilstrækkeligt fra kulturpolitisk side. Men begrundelserne kan også søges andre steder. Flere af de bidragsydere, der fra kulturpolitisk side blev indbudt i midthalvfemserne til at diskutere kunstmuseets fremtid i det nye årtusinde, fremfører nogle betragtninger omkring mediernes flygtighed og overfladiskhed over for kunstens blivende og sande væsen. 10 De lægger op til et modsætningsforhold mellem medier og kunst, hvor kunstmuseerne befinder sig i et konkurrenceforhold med massemediernes overfladiske underholdningskultur, som de for alt i verden skal styre uden om, idet de skal undgå at indgå på underholdnings- 10. Se bl.a. Torben Grøngaard Jeppesen - Tanker om en ny museumslov, 1995, Kultur Profilen; Christian Gether - Kunstmuseet en institution i forandring, 1994, Kultur Profilen, samt bidrag i Museerne ved årtusindskiftet, Statens Museumsnævn,

14 kulturens præmisser og lade sig forfladige. Disse betragtninger peger med andre ord på, at der i kunstverdenen findes et kunst- og mediesyn, der kan være medvirkende til, at man ikke i højere grad har kastet sig over at eksperimentere med mediets muligheder. Spørgeskemaundersøgelsens opgave har været kaste lys over grundantagelsen og det er således de her skitserede temaer, vi har søgt at få belyst gennem spørgeskemaet ved at spørge ind til kunstmuseernes prioriteringer og opfattelser af web. Med spørgsmålene omkring det enkelte museums motivation for og formål med at få en hjemmeside, dets metaforiske oplevelse af hjemmesiden og dets prioriteringer af siden i forhold til andre formidlingstilbud var det vores ønske at opnå indsigt i de forhold, der ligger til grund for det enkelte kunstmuseums hjemmeside. 14

15 DEL II - UNDERSØGELSEN BAGGRUNDEN FOR HJEMMESIDEN Kunstmuseernes første hjemmeside Når man ser på årstallene for, hvornår de statsanerkendte danske kunstmuseer oprettede deres første hjemmeside, må man konstatere, at flere af dem har været relativt tidligt ude med at etablere sig i cyberspace. Dette set i lyset af at www blev lanceret i begyndelsen af 90 erne, men først fik sit folkelige gennembrud fra midten af 90 erne og frem. Inden årtusindets udgang var ca. 2/3 af de adspurgte museer repræsenterede på www med deres egen hjemmeside. I dag i 2005 er der blot et museum som endnu ikke har en hjemmeside, mens et enkelt museum lancerede deres første hjemmeside i december 2004 efter spørgeskemaundersøgelsen. 11 Årstallene fordeler sig som følger, hvoraf det fremgår, at 1999 var det mest produktive år, hvor hele 8 museer lancerede en hjemmeside: Figur 1: Den første hjemmeside Årstal Frekvens Procent , , , , , , , , ,1 Total % 11. Disse to museer er ikke i blandt de adspurgte. 15

16 Hele 29 af disse museer har siden lanceringen af deres hjemmeside lavet ændringer, der ligger ud over den løbende opdatering. Der er 29 museer, som har udbygget deres side fx med flere sider, 24 museer som har tilføjet nye funktioner fx en gæstebog, hele 19 museer som har fået nyt design siden den første lancering, mens 22 museer har forbedret brugervenligheden og 8 har eksperimenteret med særlige onlineudstillinger (hvilket er 1/4 af de adspurgte museer). Figur 2: Ændringer af hjemmeside siden den første lancering Ændring Udbygning Funktioner Design Brugervenlighed Onlineudstilling Frekvens Disse tal viser, at www-projektet forpligter og kommer til at fylde mere med tiden. De fleste af kunstmuseerne har således ikke blot oprettet en hjemmeside, de er fortsat med at forbedre, udvide og udvikle den i takt med den generelle udvikling af mediet. Dette bekræftes endvidere af, at 24 af museerne barsler med ændringer af deres eksisterende hjemmeside inden for det næste år. Blandt disse 24 museer er der 7 museer, der lancerer nyt design, 17 museer der tilføjer nye funktioner til deres hjemmeside fx online-shop eller udstilling, 5 museer får ny forside, mens 17 museer udvider deres hjemmeside og 7 museer har andre tilføjelser fx har et enkelt museum planer om at gøre deres hjemmeside mindre. Budget Det kan være meget vanskeligt at tegne et præcist billede af, hvor mange penge de danske kunstmuseer i gennemsnit bruger på deres hjemmeside årligt. Der vil altid være nogle museer, som har planlagt og finansieret ændringer, mens andre netop har gennemført ændringer i det forgangene år og derfor kører på et lavere blus. Vi valgte derfor at spørge ind til 16

17 budgettet 12 for et specifikt år, nemlig år For at få en fornemmelse af budgetternes størrelse i henhold til den normale drift ønskede vi at sammenholde budgetterne med antallet af museer, der har planlagt ændringer af hjemmesiden inden for Her tegner der sig et ganske interessant billede af den økonomiske prioritering eller de rådighedsbeløb, museerne har til hjemmesiderne. 13 af museerne har et budget på mellem kr. til hjemmesiden i år 2005, hvoraf 3 museer planlægger at bruge mellem , 6 mellem og 4 over kr. For de sidste 19 kunstmuseer er situationen en anden, idet 14 kunstmuseer har et budget på under 5000 kr., mens 5 kontaktpersoner har angivet, at de ikke kender budgettet for Figur 3: Budget for hjemmeside i 2005 Budget Frekvens % Over kr. 4 12, kr. 6 18, kr. 3 9,4 Under 5000 kr ,8 Ved ikke 5 15,6 Total % Til sammenligning hermed er der 24 af museerne, der i det kommende år har planer om at ændre deres eksisterende hjemmeside på forskellig vis. Det er interessant at sammenholde svarene af de to spørgsmål, fordi de ikke umiddelbart harmonerer. Objektivt betragtet er der her tale om meget små beløb, når man taler om hjemmesidedesign, idet man ikke kan købe sig til mange ydelser eller nyerhvervelser for beløb i den størrelsesorden. Hertil kan man naturligvis bemærke, at alle de adspurgte museer allerede har erhvervet sig deres hjemmeside og dermed grundstrukturen og grundydelsen, som naturligvis, alt efter hvordan man har valgt at løse denne del af opgaven, er de mest omkostningsfulde poster i et hjemmesidebudget. Ikke desto mindre 12. Budgettet vi ønskede oplyst skulle være eksklusiv løn til egne medarbejdere dvs. lønnen til det personale i museet, som i det daglige arbejder med hjemmesiden. 17

18 fortæller budgetterne os, at der ikke er meget rum til at eksperimentere med mediet og dets muligheder i en formidlings- og udstillingskontekst. Naturligvis bør man her medtænke, at de statsanerkendte kunstmuseer er af vidt forskellige størrelse og deres hjemmesider derfor også, hvilket må reflekteres i budgetterne. I et mindre museum er 5000 kr. måske mange penge ud af et samlet budget, som godt kan finansiere en del ændringer af hjemmesiden, særligt hvis den daglige drift af hjemmesiden ikke koster noget, fordi den hører ind under museets lønomkostninger. Isoleret betragtet kan man konkludere, at kunstmuseerne opererer med relativt små hjemmeside-budgetter. Ønsker man imidlertid at danne sig et egentligt billede af de danske kunstmuseers prioritering af webmediet, burde man naturligvis sammenholde disse budgetter med museernes øvrige budgetter. Det er først i denne sammenstilling, at vi reelt kan sige noget om størrelsesforholdene af de beløb, der reserveres til det enkelte museums hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen dækkede imidlertid ikke dette område, men det ville være oplagt at undersøge det nærmere. MOTIVATIONEN FOR HJEMMESIDEN Hjemmesidens funktion & hensigt En vellykket kommunikationssituation afhænger grundlæggende af, hvorvidt man som afsender har gjort sig sit budskab, sin målgruppe og sin strategi klart. Hvad ønsker man med andre ord at kommunikere og hvordan? I den sammenhæng forsøgte spørgeskemaet at afdække, hvilke mål og overvejelser der ligger bag ved det enkelte statsanerkendte kunstmuseums hjemmeside. Indledningsvist søgte spørgeskemaet at få belyst den bagvedliggende hensigt med den enkelte hjemmeside. Spørgeskemaet dækkede fire mulige områder, som på forskellig vis rækker ind over hinanden: markedsføring, formidling af aktiviteter, publikumstiltrækning og kunstoplevelser. For samtlige af de adspurgte kunstmuseer er hensigten med hjemmesiden, at den i større eller mindre grad skal markedsføre museet. I 17 af museerne anskues hjemmesiden således i høj grad som en markedsføringsstrategi, 18

19 mens 15 museer anfører markedsføring som en motivation, der prioriteres i nogen grad. Hele 29 af museerne anfører, at hjemmesiden i høj grad skal formidle museets aktiviteter, mens 3 museer mener, at dette kun i nogen grad er hjemmesidens opgave. Til spørgsmålet om hvorvidt hjemmesiden har til opgave at tiltrække publikum, svarer halvdelen i høj grad, mens 14 af museerne svarer i nogen grad og 2 museer svarer slet ikke. Til det sidste spørgsmål falder svarene nærmest omvendt ud på de to modsatrettede poler. Hele 12 af de adspurgte kunstmuseer angav, at de slet ikke havde som hensigt, at hjemmesiden skulle give kunstoplevelser, mens kun 6 kunstmuseer anførte i høj grad og 14 museer mente, at dette i nogen grad var hjemmesidens funktion. Figur 4: Hensigt med hjemmeside Motivation/ Grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Total Markedsføring Formidling Publikumstiltrækning Kunstoplevelser Her antyder tallene en tendens til, at kunstmuseerne ikke finder, at man kan eller ikke prioriterer at formidle kunstoplevelser gennem www - et billede som bliver tydeligere med de efterfølgende besvarelser. Fokuserer vi konkret på hjemmesidens udtryk ønskede spørgeskemaet at afklare, hvordan det enkelte kunstmuseum har prioriteret de forskellige aspekter som design, indhold, brugervenlighed, formidling og oplevelse på museets hjemmeside. For langt de fleste af de adspurgte kunstmuseer har design haft en stor prioritering. Således har 16 af kunstmuseerne prioriteret design af hjemmesiden i høj grad og 15 i nogen grad, mens et enkelt museum slet ikke har haft design som prioritet. Omkring indhold var svaret mere entydigt, idet hele 28 af museerne i høj grad har prioriteret indholdet på hjemmesiden, mens 4 museer har svaret i nogen grad. 19

20 Figur 5: Prioritering af design og indhold Count 0 1 slet ikke i nogen grad i høj grad Count 0 4 i nogen grad i høj grad Museet har prioriteret design museet har prioriteret indhold Brugervenlighed har forholdsvis høj prioritet, når hjemmesiden skal designes. 21 af museerne angiver, at brugervenlighed prioriteres i høj grad og 10 museer svarer i nogen grad, mens et enkelt museum slet ikke har brugervenlighed som prioritet. Til spørgsmålet om hvorvidt det enkelte museum har prioriteret formidling på hjemmesiden, svarer 3 museer slet ikke, 11 museer i nogen grad og 18 museer i høj grad. Her kan man imidlertid undrer sig over, at alle museerne ikke har svaret i høj grad, idet formidling jo må siges at være et grundfundament i museet og hjemmesiden et udmærket medie at formidle gennem. Besvarelsen harmonerer heller ikke helt med det forrige spørgsmål, hvor hele 29 museer angav, at hensigten med hjemmesiden i høj grad er at formidle museets aktiviteter. Dette antyder, at man i museerne opererer med flere forståelser af formidling. Det forrige spørgsmål blev således forstået som almen formidling af aktiviteter såsom oplysning om udstillinger, foredrag etc., mens dette spørgsmål er blevet forstået som decideret kunstformidling, hvor værkerne formidles til et publikum. 20