Forord. 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel 3 6.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel 3 6."

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL I - INDLEDNING... 5 Baggrund for undersøgelsen... 5 Undervisningsforløb... 5 Valg af undersøgelsesdesign... 6 Et rids over kunstmuseerne på nettet... 9 Undersøgelsens grundantagelse...13 DEL II - UNDERSØGELSEN...15 BAGGRUNDEN FOR HJEMMESIDEN...15 Kunstmuseernes første hjemmeside...15 Budget...16 MOTIVATIONEN FOR HJEMMESIDEN...18 Hjemmesidens funktion & hensigt...18 Målgruppe og brugertests Hjemmesidens brugere ANSVAR & SAMARBEJDE OMKRING HJEMMESIDEN Kontaktpersonen Samarbejdspartnere Inspiration & samarbejde KUNSTMUSEERNES PRIORITERING AF Hjemmesiden og andre formidlingstilbud...40 Hjemmesiden Et supplement eller individuelt tilbud? Opdatering af hjemmesiden Kunstmuseet og de digitale medier Den digitale udvikling...48 SYNET PÅ & BRUGEN AF Kunstmuseernes holdninger til og anvendelse af web...48 Kontaktpersonens egen holdning VIDEREUDVIKLINGEN AF DIGITAL KUNSTFORMIDLING Økonomi og forhindringer DEL III - PERSPEKTIVERING Diskussion Litteratur Bilag I

3 Forord Nærværende rapport er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse om de danske statsanerkendte kunstmuseers brug af www, som blev gennemført i uge 49 i 2004 ( ). Undersøgelsen indgik som et led i undervisningsforløbet Når kunstmuseet går på nettet, som jeg underviste på overbygningsuddannelsen på Medievidenskab ved Aarhus Universitet i efteråret I Danmark er der ikke tidligere foretaget nogen undersøgelse af kunstmuseernes webformidling i modsætning til i lande som USA, England og Japan. Undersøgelsen er således den første af sin slags i dansk regi og skal bidrage til en første kortlægning af området. Undersøgelsen bidrager med et indblik i, dels hvordan de danske kunstmuseer anvender dette medie i deres formidlings- og udstillingspraksis, dels hvilke ressourcer og vilkår de har til rådighed til at udvikle deres digitale kunstformidling. Det er kun de danske statsanerkendte kunstmuseer, der er omfattet af denne undersøgelse. De er valgt som samplinggrundlag, fordi de alle er underlagt museumsloven og modtager statsstøtte. Dette er en vigtig præmis for undersøgelsen, da det er nødvendigt med et forholdsvist homogent undersøgelsesgrundlag, når vilkårene for den digitale kunstformidling i Danmark ønskes kortlagt. Endvidere betyder denne status, at det forhåbentligt bliver muligt at starte en offentlig debat om den digitale kunstformidling i Danmark. Behovet for en mere synlig debat er påtrængende. Ikke alene står vi over for et medie, hvorigennem kulturinstitutionerne kan synliggøre sig selv og deres aktiviteter det er ligeledes et kunstnerisk medium. Ifølge museumsloven er de statsanerkendte kunstmuseer forpligtet til at belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk 1 samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner 2 gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Et øget fokus på den digitale kunstformidling kan forhåbentligt 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel

4 bidrage til en diskussion af, hvorledes kunstmuseerne på længere sigt skal løse denne opgave. Der er 35 statsanerkendte kunstmuseer i Danmark, 3 hvoraf de 32 deltog i undersøgelsen. 4 Forud for spørgeskemaundersøgelse har jeg haft kontakt til de involverede kunstmuseer med det formål at få udpeget den (kunst)fagligt ansvarlige for det enkelte museums hjemmeside. Kontaktpersonen skulle således have det daglige ansvar for hjemmesidens indhold og udformning, idet undersøgelsen havde til hensigt at belyse hjemmesiden og det enkelte museums situation fra en kunstfaglig vinkel. Rapporten vil ikke gennemgå samtlige spørgsmål (Bilag I), da enkelte af dem har vist sig at rumme et validitetsproblem. I interviewsituationen stod det klart, at vi i enkelte tilfælde ikke har været præcise nok med vores formuleringer af spørgsmål og svarmuligheder som følge af manglende indsigt i kunstmuseernes forhold. Dette har bidraget med en usikkerhed omkring besvarelsernes validitet. Rapportens første del giver en introduktion til baggrunden og vilkårene for undersøgelsen samt et rids over kunstmuseer på nettet. I rapportens anden del fremlægges undersøgelsens hovedresultater, mens rapportens tredje og sidste del er en perspektivering, hvor de forskellige perspektiver diskuteres og anbefalinger gives videre. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige et stort tak til de kunstmuseer, som har deltaget i undersøgelsen og gjort denne indsigt mulig. Der skal også lyde en stor tak til mine studerende for godt samarbejde og en dedikeret indsats samt til de kolleger, der på forskellig og kyndig vis har vejledt mig i dette arbejde. God læselyst! Anne Sophie Warberg Løssing Aarhus Universitet, marts Dette tal inkluderer statsmuseer og er blevet oplyst af Kulturarvsstyrelsen. 4. To kunstmuseer blev valgt fra, da de ikke har en hjemmeside, men vil blive interviewet i løbet af foråret Et enkelt kunstmuseum ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. 4

5 DEL I - INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er en del af mit ph.d.-projekt Kunstens mediering i netværkssamfundet en kortlægning af digital udstillings- og formidlings-praksis, der er finansieret af det tværfaglige forskningsprojekt Medier og Demokrati i Netværkssamfundet (MODINET). 5 Projektet, der fokuserer på kunstmuseer og nettet, ønsker på den ene side at belyse, hvilke muligheder mediet kan tilføre kunstmuseernes formidlings- og udstillingspraksis ud fra forskellige teoretiske optikker såsom medieteori, kunstteori, museologi, kulturpolitik og branding. På den anden side diskuteres de problemer, som teknologien kan medføre i relation til konkrete problemstillinger som arkivering og ophavsret men også i forhold til mere kunstfaglige diskussioner om beskueren og det autentiske kunstværk. Undersøgelsen danner afsæt for ph.d.-projektets empiriske del, hvor de danske statsanerkendte kunstmuseers brug af nettet analyseres på baggrund af 1) spørgeskemaundersøgelsen, 2) en række kvalitative interviews med udvalgte museer og 3) en egentlig analyse af de udvalgte museers websites. Undervisningsforløb Undersøgelsen indgik som nævnt i undervisningsforløbet Når kunstmuseet går på nettet, som jeg underviste på overbygningsuddannelsen på Medievidenskab ved Aarhus Universitet i efteråret Dette forhold har naturligvis haft indflydelse på undersøgelsen, fordi jeg også har skullet tilgodese undervisningen og tage hensyn til de studerende. Set fra mit eget perspektiv var hensigten med at koble mit projekt og min undervisning så tæt som muligt, dels at opnå en god synergieffekt ved at inddrage de studerende og deres forskellige fagligheder til fordel for 5. En projektbeskrivelse findes på 5

6 udviklingen af undersøgelsen og mit projekt på længere sigt, dels at kunne arbejde målrettet med mit projekt parallelt med undervisningen. 6 Set i forhold til de studerende var hensigten med at forene undervisning og praksisforløb at give de studerende en anderledes undervisningsoplevelse, hvor de fik muligheden for at deltage i et forløb, der kombinerede teori, metode og et praksisforløb, som de skulle bidrage til gennemførslen af. Valg af undersøgelsesdesign I Danmark er der ikke tidligere foretaget nogen undersøgelse af de danske statsanerkendte kunstmuseers inddragelse af www i deres formidlings- og udstillingsarbejde. Med henblik på at kunne analysere forholdene og forstå vilkårene for den digitale kunstformidling var der således behov for at skabe et første overblik over feltet i Danmark. I den sammenhæng faldt valget på spørgeskemaet som arbejdsredskab. Spørgeskemaet har naturligvis sine fordele og bagdele, hvorfor det altid er nødvendigt at overveje, hvad undersøgelsen skal bidrage med, og hvorledes man ønsker at arbejde videre. Det vil således altid være en afvejning af, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne. I dette tilfælde var spørgeskemaet det rigtige undersøgelsesdesign, fordi dets store styrke er at skabe overblik. Spørgeskemaet er et oplagt redskab til at få udpeget nogle relevante temaer og problemstillinger, som man kan følge op på, hvilket i dette tilfælde vil ske med uddybende interviews. På samme tid var det nødvendigt med et undersøgelsesdesign, som kunne passe ind i undervisningen dvs. en situation med flere interviewere og få ressourcer, hvad angår såvel tid og økonomi. Spørgeskemaet blev således vurderet i forhold til både det åbne interview og det personlige interview. I modsætning til spørgeskemaet egner det åbne interview sig mindre godt til 6. De studerende havde som forventet forskellige faglige baggrunde: medievidenskab, kunsthistorie og medievidenskab, kunsthistorie og multimedie samt kunsthistorie og Æstetik & Kultur. Faget henvendte sig, med sit emne, til en smal modtagergruppe, men i tråd med intentionen kom de studerende fra forskellige fag med forskellige spidskompetencer, hvilket gav nogle gode diskussioner. 6

7 flere interviewere og telefonen, mens det åbne personlige interview ville være for omkostningsfuldt i forhold til såvel tid som økonomiske ressourcer, fordi det ville kræve rejseaktivitet i hele landet. Ud fra hensyn til undervisningen blev besvarelserne endvidere indhentet med telefoninterview. For det første havde vi brug for at få indhentet dataene inden for undervisningsforløbets rammer. For det andet er svarprocenten generelt højere ved telefoninterviews end ved spørgeskemaer besvaret pr. post. Af disse grunde valgte jeg spørgeskemaet til trods for, at det har en tendens til at reducere og forenkle problemstillinger. Det er indlysende, at det kræver en stor indsigt at lave et spørgeskema, hvor spørgsmål og svar forekommer udtømmende for hele respondentgruppen. Det gælder særligt, når man arbejder med en heterogen respondentgruppe, som tilfældet er med de statsanerkendte kunstmuseer. På trods af at de alle er underlagt museumsloven, så adskiller deres speciale, størrelse/mandskab, finansielle og økonomiske situation sig fra hinanden, og i den henseende kan det være vanskeligt at udforme et skema, som imødekommer alle. Ofte vil der således være spørgsmål eller svar, der ikke lige passer på det enkelte museums situation, hvorved situationen nemt kan forekomme kunstig eller konstrueret. Mange af deltagerne i undersøgelsen havde da også nogle forbehold særligt over for de spørgsmål, hvor de blev bedt om at vælge dét udsagn, som passede bedst på deres kunstmuseum. På trods af at verden sjældent er så sort og hvid, som sådanne spørgsmål umiddelbart kan lægge op til, så bidrager disse spørgsmål ikke desto mindre til at belyse tendenser og holdninger. I et forsøg på at imødekomme spørgeskemaets svagheder har jeg to overordnede intentioner. For det første ønsker jeg at supplere spørgeskemaundersøgelsen med uddybende interviews med det formål at skabe et mere nuanceret billede af kunstmuseernes anvendelse af web. For det andet er det min hensigt, at rapportens konklusioner tager hensyn til forbeholdene ved at anerkende spørgeskemaets svagheder samt undlade at lave endelige konklusioner på tingenes tilstand i kunstmuseerne. 7

8 Hensigten med undersøgelsen var med andre ord at få indsigt i nogle forhold på museerne, som skulle ligge til grund for en videre undersøgelse og analyse. Jeg håber således, at rapporten afspejler dette forhold og har den tilsigtede karakter af tilstandsrapport. 8

9 Et rids over kunstmuseerne på nettet I de senere år er nettet i stigende grad blevet anvendt som medie for kunst og kunstformidling. Både veletablerede offline institutioner som museer, gallerier og kunstnere samt nye online institutioner og netkunstnere har fundet vej til nettet. Kunsten tager nettet til sig samtidig med, at nettet griber ind i kunstens sfære og tilbyder et nyt offentligt rum for skabelsen og formidlingen af kunst, der tegner til at kunne få vidtrækkende betydning for formidlingen af kunst. Nettet er som medie særlig interessant, fordi det, i modsætning til mange tidligere medier, ikke blot fungerer som udtryksmedie for kunsten men samtidigt som et globalt udstillingsrum løsrevet fra det fysiske museums tid og rum. Et udstillingsrum der kan bringe kunsten direkte til publikum. Dette giver ikke blot kunsten en ny kommunikativ rækkevidde, men udfordrer endvidere den museologiske praksis på en række områder, der også får betydning for kunstpublikummet. Mediet giver kunstmuseet nogle helt nye udstillings- og formidlingsmuligheder, fx bliver det potentielt set muligt at vise værker, der normalt er for kostbare eller skrøbelige til at blive udstillet, fordi værkerne ikke behøver at forlade deres modermuseum. Det bliver mao. muligt for det enkelte kunstmuseum at realisere en udstilling, som normalt ligger uden for museets rækkevidde af forskellige årsager fx økonomiske eller forsikringsmæssige. På samme måde giver mediet kunstmuseerne mulighed for at tilgængeliggøre og dokumentere tidligere udstillinger på andre måder end blot ved tekst- og billeddokumentation. På nettet kan en tidligere udstilling tilgængeliggøres som en multimedial og interaktiv produktion, der fx både kan give den besøgende baggrundsindsigt i opsætningen af den pågældende udstilling og udstillingens kunstner(e) og temaer. På denne vis forbliver oplevelsen det centrale, idet den besøgende får mulighed for at (gen)opleve udstillingen i en ny setting ved hjælp af nye remedier og fortælleformer. Mediet rummer således mange muligheder, også i en udstillings- og formidlingskontekst, som kun venter på at blive udnyttet. 9

10 På samme tid stiller mediet imidlertid også kunstmuseet over for en række problemstillinger af varierende karakter, fx er der det økonomiske aspekt af foretagendet og mere kompliceret de lovmæssige aspekter omkring ophavsret og copydan-afgifter. Disse problemstillinger er imidlertid ikke umulige at finde fornuftige løsninger på, mens det er mere problematisk at håndtere det, man kunne kalde de ideologiske problemstillinger. Faktum er, at mediet rokker ved kunstmuseets grundfundament, nemlig det autentisk værk i det omfang, at det fungerer og anvendes som udstillingsrum. Det springende diskussionspunkt synes at være, at mediet i virkeligheden ikke egner sig til at udstille værker skabt til et fysisk udstillingsrum, fordi det autentiske møde med kunstgenstanden, som er bærende for den sande kunstoplevelse, forsvinder i mediering. I den sammenhæng er det imidlertid interessant at opdage, at mange, særligt de udenlandske, kunstmuseer eksperimenterer med mediets muligheder og har forsøgt sig med avancerede webudstillinger og nye formidlingsstrategier. Vejen til at anerkende det digitale udstillings- og oplevelsesrum synes at være at løsrive forestillingerne om den sande kunstoplevelse fra det fysiske udstillingsrum og i stedet overveje, hvorledes man kan skabe rammerne for en kunstoplevelse med udgangspunkt i de muligheder mediet tilbyder. På den årlige Museums and the Web konference i 1998 pegede den tidligere leder af New Media Initiatives på Walker Art Center, Steve Dietz på fem forskellige formidlingsstrategier som er karakteristiske for kunstmuseernes selvrepræsentation på nettet /conferences/mv.html Dietz konference-paper har titlen Curating (on) the Web, Jeg har arbejdet videre med disse tendenser, som Dietz præsenterede, i mit arbejdspapir Internettet som udstillingsramme udgivet af Center for Digital Æstetikforskning, Her har jeg udfoldet de enkelte tendenser gennem eksempelmateriale samt sat dem ind i en overordnet udviklingsakse, der strækker sig fra formidlingskanal til oplevelsesrum, som belyses i et medieteoretisk perspektiv. Arbejdspapiret kan hentes på 10

11 Den første tendens kan man kalde brochure- eller katalogfasen. Disse hjemmesider er karakteriseret ved dels deres formål, som er at oplyse og informere om det pågældende museums udstillinger, åbningstider etc., dels ved måden denne opgave udføres på. Formidlingsformen imiterer kunstbrochuren som genre, hvilket grundlæggende betyder, at hjemmesidens design, opsætning, form og indhold imiterer den trykte brochure. Den tekstuelle formidling er det primære, mens billedmaterialet alene fungerer som illustrationer på teksten. Den næste kategori af hjemmesider har fået betegnelsen virtuelle rundvisninger og augmenterede udstillinger. Disse hjemmesider er karakteriseret ved, at der eksperimenteres med at overføre udstillinger fra det fysiske udstillingsrum til nettet. Denne proces involverer ofte en gentænkning eller en udvidelse af den oprindelige udstilling for at tilpasse den til et medie, der i virkeligheden ikke egner sig til at udstille kunst skabt til et fysisk udstillingsrum. Det er derfor ikke ualmindeligt, at komponenter, der ikke indgik i den oprindelige udstilling, bliver en del af udstillingen på nettet fx videoklip af kunstneren i sit atelier. Den tredje tendens er den immersive brugergrænseflade. Denne tilgang kan bedst beskrives som et forsøg på at bibringe den besøgende på hjemmesiden en følelse af at befinde sig på det fysiske museum. Immersiv brugergrænseflade refererer således til et brugergrænseflade-design, hvis ideal er at muliggøre, at den besøgende kan lade sig nedsynke eller fordybe i sitet i en sådan grad, at brugergrænsefladen forekommer transparent. Til det formål benyttes oftest QTVR, 3D-simulationer eller webcams. Den fjerde kategori kan karakteriseres som den udvidede udstilling og er kendetegnet ved at udstillinger ikke bare overføres til nettet i form af fx tekst, billeder og video. Tværtimod tilpasses og optimeres udstillingen til nettet for at give publikum den bedst mulige oplevelse foran skærmen. Der tænkes altså mere konkret over mediets muligheder og forcer i forhold til såvel kunstformidling som -oplevelse. Af samme grund er vi her vidne til nogle mere radikale måder at genopfinde og transformere eksisterende former på. 11

12 Den sidste tendens man kan pege på er online udstillingen, som er kendetegnet ved udstillinger designet udelukkende til nettet. Dette forhold alene muliggør en friere form, hvad angår indhold, design og interaktion, idet der ikke er tale om genformidling af en eksisterende udstilling men derimod skabelsen af en udstilling, der skal hænge sammen inden for de rammer, mediet opstiller. Det er her vigtigt at understrege, at de fleste kunstmuseale websites alle bevæger sig inden for den første kategori, nemlig brochure- eller katalogfasen, i det omfang, at det enkelte kunstmuseum har en række informationer, som skal formidles på hjemmesiden såsom adresse og åbningstider. De øvrige tendenser eller strategier er i højere grad features, som integreres i hjemmesiden. Den afgørende forskel er, hvorvidt det enkelte museum har lyst til og mulighed for at eksperimentere og integrere disse features for dermed at tænke mediet som andet og mere end blot en brochure, hvor man kan formidle museet og dets aktiviteter med henblik på at trække publikum til museet. Ser vi på de danske kunstmuseer på nettet, så benytter de sig hovedsageligt af den første strategi, idet hjemmesiderne kan karakteriseres som hørende hjemme i brochure- og katalogfasen. Kun nogle ganske få har bevæget sig videre og er begyndt at eksperimentere med mediets muligheder bl.a. Ordrupgaard med deres Zoom-projekt. 9 Det er interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor er de danske kunstmuseer så tilbageholdende med at undersøge og udfolde de muligheder, som mediet rummer? På trods af at dette synes at være et banalt spørgsmål, så findes der ingen simple svar, da der er mange aspekter, som skal belyses for at kunne give et helstøbt billede af de danske kunstmuseers situation. Hvordan forholder det sig for eksempel med økonomi, lovgivning, rettigheder, kunst- og mediesyn i det enkelte museum? 9. Zoom er en digital billedmaskine, der giver den besøgende mulighed for at undersøge malerier på kryds og tværs. Billedmaskinen findes på Ordrupgaards hjemmeside 12

13 Undersøgelsens grundantagelse Motivationen for denne undersøgelse var et ønske om at få indblik i de danske kunstmuseers situation med henblik på at opnå en baggrundsviden om og en mere nuanceret forståelse af forholdene. Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, havde således til hensigt at afdække, hvorledes de danske statsanerkendte kunstmuseer anvender www i deres formidlings- og udstillingspraksis samt belyse, hvorfor museerne gør, som de gør. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på en grundantagelse om, at de danske kunstmuseer ikke til fulde formår at udnytte webmediets muligheder, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. Det kan være, at det enkelte kunstmuseums økonomiske vilkår ikke tillader museet at eksperimentere med og udforske mediets muligheder. Måske er det de strenge copyright-regler, der afholder mange kunstmuseer fra bl.a. at tilgængeliggøre deres samlinger på nettet. Måske ønsker mange kunstmuseer ganske enkelt ikke at udvikle området yderligere, fordi det ikke er der, man ønsker at kanalisere museets ressourcer hen, da de, hvad enten vi taler om penge eller mandskab, går fra andre af museets opgaver. Alle disse mulige forhindringer kan i sidste ende være en følge af, at den digitale webformidling måske ikke prioriteres tilstrækkeligt fra kulturpolitisk side. Men begrundelserne kan også søges andre steder. Flere af de bidragsydere, der fra kulturpolitisk side blev indbudt i midthalvfemserne til at diskutere kunstmuseets fremtid i det nye årtusinde, fremfører nogle betragtninger omkring mediernes flygtighed og overfladiskhed over for kunstens blivende og sande væsen. 10 De lægger op til et modsætningsforhold mellem medier og kunst, hvor kunstmuseerne befinder sig i et konkurrenceforhold med massemediernes overfladiske underholdningskultur, som de for alt i verden skal styre uden om, idet de skal undgå at indgå på underholdnings- 10. Se bl.a. Torben Grøngaard Jeppesen - Tanker om en ny museumslov, 1995, Kultur Profilen; Christian Gether - Kunstmuseet en institution i forandring, 1994, Kultur Profilen, samt bidrag i Museerne ved årtusindskiftet, Statens Museumsnævn,

14 kulturens præmisser og lade sig forfladige. Disse betragtninger peger med andre ord på, at der i kunstverdenen findes et kunst- og mediesyn, der kan være medvirkende til, at man ikke i højere grad har kastet sig over at eksperimentere med mediets muligheder. Spørgeskemaundersøgelsens opgave har været kaste lys over grundantagelsen og det er således de her skitserede temaer, vi har søgt at få belyst gennem spørgeskemaet ved at spørge ind til kunstmuseernes prioriteringer og opfattelser af web. Med spørgsmålene omkring det enkelte museums motivation for og formål med at få en hjemmeside, dets metaforiske oplevelse af hjemmesiden og dets prioriteringer af siden i forhold til andre formidlingstilbud var det vores ønske at opnå indsigt i de forhold, der ligger til grund for det enkelte kunstmuseums hjemmeside. 14

15 DEL II - UNDERSØGELSEN BAGGRUNDEN FOR HJEMMESIDEN Kunstmuseernes første hjemmeside Når man ser på årstallene for, hvornår de statsanerkendte danske kunstmuseer oprettede deres første hjemmeside, må man konstatere, at flere af dem har været relativt tidligt ude med at etablere sig i cyberspace. Dette set i lyset af at www blev lanceret i begyndelsen af 90 erne, men først fik sit folkelige gennembrud fra midten af 90 erne og frem. Inden årtusindets udgang var ca. 2/3 af de adspurgte museer repræsenterede på www med deres egen hjemmeside. I dag i 2005 er der blot et museum som endnu ikke har en hjemmeside, mens et enkelt museum lancerede deres første hjemmeside i december 2004 efter spørgeskemaundersøgelsen. 11 Årstallene fordeler sig som følger, hvoraf det fremgår, at 1999 var det mest produktive år, hvor hele 8 museer lancerede en hjemmeside: Figur 1: Den første hjemmeside Årstal Frekvens Procent , , , , , , , , ,1 Total % 11. Disse to museer er ikke i blandt de adspurgte. 15

16 Hele 29 af disse museer har siden lanceringen af deres hjemmeside lavet ændringer, der ligger ud over den løbende opdatering. Der er 29 museer, som har udbygget deres side fx med flere sider, 24 museer som har tilføjet nye funktioner fx en gæstebog, hele 19 museer som har fået nyt design siden den første lancering, mens 22 museer har forbedret brugervenligheden og 8 har eksperimenteret med særlige onlineudstillinger (hvilket er 1/4 af de adspurgte museer). Figur 2: Ændringer af hjemmeside siden den første lancering Ændring Udbygning Funktioner Design Brugervenlighed Onlineudstilling Frekvens Disse tal viser, at www-projektet forpligter og kommer til at fylde mere med tiden. De fleste af kunstmuseerne har således ikke blot oprettet en hjemmeside, de er fortsat med at forbedre, udvide og udvikle den i takt med den generelle udvikling af mediet. Dette bekræftes endvidere af, at 24 af museerne barsler med ændringer af deres eksisterende hjemmeside inden for det næste år. Blandt disse 24 museer er der 7 museer, der lancerer nyt design, 17 museer der tilføjer nye funktioner til deres hjemmeside fx online-shop eller udstilling, 5 museer får ny forside, mens 17 museer udvider deres hjemmeside og 7 museer har andre tilføjelser fx har et enkelt museum planer om at gøre deres hjemmeside mindre. Budget Det kan være meget vanskeligt at tegne et præcist billede af, hvor mange penge de danske kunstmuseer i gennemsnit bruger på deres hjemmeside årligt. Der vil altid være nogle museer, som har planlagt og finansieret ændringer, mens andre netop har gennemført ændringer i det forgangene år og derfor kører på et lavere blus. Vi valgte derfor at spørge ind til 16

17 budgettet 12 for et specifikt år, nemlig år For at få en fornemmelse af budgetternes størrelse i henhold til den normale drift ønskede vi at sammenholde budgetterne med antallet af museer, der har planlagt ændringer af hjemmesiden inden for Her tegner der sig et ganske interessant billede af den økonomiske prioritering eller de rådighedsbeløb, museerne har til hjemmesiderne. 13 af museerne har et budget på mellem kr. til hjemmesiden i år 2005, hvoraf 3 museer planlægger at bruge mellem , 6 mellem og 4 over kr. For de sidste 19 kunstmuseer er situationen en anden, idet 14 kunstmuseer har et budget på under 5000 kr., mens 5 kontaktpersoner har angivet, at de ikke kender budgettet for Figur 3: Budget for hjemmeside i 2005 Budget Frekvens % Over kr. 4 12, kr. 6 18, kr. 3 9,4 Under 5000 kr ,8 Ved ikke 5 15,6 Total % Til sammenligning hermed er der 24 af museerne, der i det kommende år har planer om at ændre deres eksisterende hjemmeside på forskellig vis. Det er interessant at sammenholde svarene af de to spørgsmål, fordi de ikke umiddelbart harmonerer. Objektivt betragtet er der her tale om meget små beløb, når man taler om hjemmesidedesign, idet man ikke kan købe sig til mange ydelser eller nyerhvervelser for beløb i den størrelsesorden. Hertil kan man naturligvis bemærke, at alle de adspurgte museer allerede har erhvervet sig deres hjemmeside og dermed grundstrukturen og grundydelsen, som naturligvis, alt efter hvordan man har valgt at løse denne del af opgaven, er de mest omkostningsfulde poster i et hjemmesidebudget. Ikke desto mindre 12. Budgettet vi ønskede oplyst skulle være eksklusiv løn til egne medarbejdere dvs. lønnen til det personale i museet, som i det daglige arbejder med hjemmesiden. 17

18 fortæller budgetterne os, at der ikke er meget rum til at eksperimentere med mediet og dets muligheder i en formidlings- og udstillingskontekst. Naturligvis bør man her medtænke, at de statsanerkendte kunstmuseer er af vidt forskellige størrelse og deres hjemmesider derfor også, hvilket må reflekteres i budgetterne. I et mindre museum er 5000 kr. måske mange penge ud af et samlet budget, som godt kan finansiere en del ændringer af hjemmesiden, særligt hvis den daglige drift af hjemmesiden ikke koster noget, fordi den hører ind under museets lønomkostninger. Isoleret betragtet kan man konkludere, at kunstmuseerne opererer med relativt små hjemmeside-budgetter. Ønsker man imidlertid at danne sig et egentligt billede af de danske kunstmuseers prioritering af webmediet, burde man naturligvis sammenholde disse budgetter med museernes øvrige budgetter. Det er først i denne sammenstilling, at vi reelt kan sige noget om størrelsesforholdene af de beløb, der reserveres til det enkelte museums hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen dækkede imidlertid ikke dette område, men det ville være oplagt at undersøge det nærmere. MOTIVATIONEN FOR HJEMMESIDEN Hjemmesidens funktion & hensigt En vellykket kommunikationssituation afhænger grundlæggende af, hvorvidt man som afsender har gjort sig sit budskab, sin målgruppe og sin strategi klart. Hvad ønsker man med andre ord at kommunikere og hvordan? I den sammenhæng forsøgte spørgeskemaet at afdække, hvilke mål og overvejelser der ligger bag ved det enkelte statsanerkendte kunstmuseums hjemmeside. Indledningsvist søgte spørgeskemaet at få belyst den bagvedliggende hensigt med den enkelte hjemmeside. Spørgeskemaet dækkede fire mulige områder, som på forskellig vis rækker ind over hinanden: markedsføring, formidling af aktiviteter, publikumstiltrækning og kunstoplevelser. For samtlige af de adspurgte kunstmuseer er hensigten med hjemmesiden, at den i større eller mindre grad skal markedsføre museet. I 17 af museerne anskues hjemmesiden således i høj grad som en markedsføringsstrategi, 18

19 mens 15 museer anfører markedsføring som en motivation, der prioriteres i nogen grad. Hele 29 af museerne anfører, at hjemmesiden i høj grad skal formidle museets aktiviteter, mens 3 museer mener, at dette kun i nogen grad er hjemmesidens opgave. Til spørgsmålet om hvorvidt hjemmesiden har til opgave at tiltrække publikum, svarer halvdelen i høj grad, mens 14 af museerne svarer i nogen grad og 2 museer svarer slet ikke. Til det sidste spørgsmål falder svarene nærmest omvendt ud på de to modsatrettede poler. Hele 12 af de adspurgte kunstmuseer angav, at de slet ikke havde som hensigt, at hjemmesiden skulle give kunstoplevelser, mens kun 6 kunstmuseer anførte i høj grad og 14 museer mente, at dette i nogen grad var hjemmesidens funktion. Figur 4: Hensigt med hjemmeside Motivation/ Grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Total Markedsføring Formidling Publikumstiltrækning Kunstoplevelser Her antyder tallene en tendens til, at kunstmuseerne ikke finder, at man kan eller ikke prioriterer at formidle kunstoplevelser gennem www - et billede som bliver tydeligere med de efterfølgende besvarelser. Fokuserer vi konkret på hjemmesidens udtryk ønskede spørgeskemaet at afklare, hvordan det enkelte kunstmuseum har prioriteret de forskellige aspekter som design, indhold, brugervenlighed, formidling og oplevelse på museets hjemmeside. For langt de fleste af de adspurgte kunstmuseer har design haft en stor prioritering. Således har 16 af kunstmuseerne prioriteret design af hjemmesiden i høj grad og 15 i nogen grad, mens et enkelt museum slet ikke har haft design som prioritet. Omkring indhold var svaret mere entydigt, idet hele 28 af museerne i høj grad har prioriteret indholdet på hjemmesiden, mens 4 museer har svaret i nogen grad. 19

20 Figur 5: Prioritering af design og indhold Count 0 1 slet ikke i nogen grad i høj grad Count 0 4 i nogen grad i høj grad Museet har prioriteret design museet har prioriteret indhold Brugervenlighed har forholdsvis høj prioritet, når hjemmesiden skal designes. 21 af museerne angiver, at brugervenlighed prioriteres i høj grad og 10 museer svarer i nogen grad, mens et enkelt museum slet ikke har brugervenlighed som prioritet. Til spørgsmålet om hvorvidt det enkelte museum har prioriteret formidling på hjemmesiden, svarer 3 museer slet ikke, 11 museer i nogen grad og 18 museer i høj grad. Her kan man imidlertid undrer sig over, at alle museerne ikke har svaret i høj grad, idet formidling jo må siges at være et grundfundament i museet og hjemmesiden et udmærket medie at formidle gennem. Besvarelsen harmonerer heller ikke helt med det forrige spørgsmål, hvor hele 29 museer angav, at hensigten med hjemmesiden i høj grad er at formidle museets aktiviteter. Dette antyder, at man i museerne opererer med flere forståelser af formidling. Det forrige spørgsmål blev således forstået som almen formidling af aktiviteter såsom oplysning om udstillinger, foredrag etc., mens dette spørgsmål er blevet forstået som decideret kunstformidling, hvor værkerne formidles til et publikum. 20

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt 1 Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt Indholdsfortegnelse Indledende research... 2 Projektforslagets mål... 3 Målgruppe... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Kendskabsgrad hos målgruppen...

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Ansøgningsskema for CKU s Kunstpulje

Ansøgningsskema for CKU s Kunstpulje Ansøgningsskema for CKU s Kunstpulje Side 1 Generelt Projekttitel [kort og præcis beskrivelse af projektet]: Kontaktperson/projektansvarlig [den juridisk ansvarlige for projektets gennemførelse. Den projektansvarlige

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten.

markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten. 1.0 Baggrund for opgaven markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten. Spar på farten er et projekt,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand?

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Rapport for projektet: Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Brugerundersøgelse i planfasen for opgradering af museumstilbud i Blåvand og omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42.06-0011

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere