OPSAMLING PÅ INPUT FRA BORGERNE TIL NYINDRETNING AF JERNBANEGADE OG ANDRE OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTER I HASLEV BYMIDTE

Transkript

1 OPSAMLING PÅ INPUT FRA BORGERNE TIL NYINDRETNING AF JERNBANEGADE OG ANDRE OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTER I HASLEV BYMIDTE Det midlertidige kontor Områdefornyelsens Vinterstue i Jernbanegade 15 (tidligere tom butik) har været åbent fra 1. februar til 30. marts 2016 og har haft 227 borgere på besøg. Formålet var en bred borgerinddragelse på et tidligt tidspunkt i projektet Nyindretning af Jernbanegade. Inputs fra borgerne kan indgå i oplægget til politisk beslutning om Jernbanegade, samt efterfølgende i et prissat projektforslag til nyindretning af Jernbanegade. Derudover kunne borgerne kommentere idéskitser fra programmet for projektet Haslev Passager og en løbende udstilling om andre områdefornyelsesprojekter i bymidten. FREMGANGSMÅDE I Vinterstuen har det været muligt at stille spørgsmål til områdefornyelsen, se på udstillede kort og plancher, samt give sin mening til kende i et spørgeskema og som tekst direkte på de udstillede kort og plancher. Billede fra Haslev Postens artikel om åbning af Vinterstuen 1. februar 2016 (Foto: Charlotte Thaysen) Spørgeskemaerne var et supplement til dialogen med borgerne, og gennemgang af spørgeskemaerne er udført med henblik på en kvalitativ samling af input fra borgerne, og ikke en kvantitativ undersøgelse af borgernes mening om trafik/tilgængelighed, byinventar og byliv. Inden åbning af Vinterstuen har de to konsulentfirmaer Manto og Oxford Research påbegyndt en undersøgelse af Jernbanegade og bymidten i forbindelse med evalueringen af forsøgsprojektet Haslevs Passager. Evalueringen gennemføres for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og er baseret på en kombination af interviews med lokale aktører, byvandring og observation i Haslev den 10. december 2015 samt spørgeskema med borgere via Facebook. Resultaterne af undersøgelsen, kan også bruges som input til projektering af anlægsprojekterne i Haslev bymidte. Undersøgelsen er offentliggjort på ministeriets hjemmeside som en del af publikationen Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om butiksgader og bymidter under pres. Borgere har set udstillingen og fortalt om deres idéer, tanker og drømme om Jernbanegade og bymidten. Nogle har skrevet idéen på en lap og klistret den på luftfoto af Haslev bymidte (se nedenstående billede med udsnit af luftfoto med forskellige idéer) og 60 borgere har udfyldt et spørgeskema (se bilag A spørgsmål i spørgeskemaet) eller har fået hjælp af projektlederen til at udfylde skemaet. Enkelte borgere har givet deres mening til kende i breve (se bilag B).

2 Udsnit af luftfoto af Haslev bymidte med borgernes idéer og meninger (Foto: Plan & Miljø) Derudover har borgerne kommenteret idéerne vist som løbende udstilling om andre områdefornyelsesprojekter i bymidten (Haslev Passager, Multiplads og Små hurtige successer) og renovering af Torvet. Disse kommentarer bliver behandlet som input til kommende områdefornyelsesprojekter i bymidten og evaluering af byinventar på Torvet. Udsnit fra løbende udstilling om Haslev Passager GENERELT OM BORGERNE SOM HAR GIVET INPUT De besøgende i Vinterstuen bor hovedsaligt i Haslev by, enkelte i andre byer i Faxe Kommune. Vi har også haft besøg af borgere fra Næstved og Ringsted (fra landsbyer tæt på grænsen til Faxe Kommune) og nogen, der bor andre steder, men som kommer jævnligt på besøg hos venner / familie i Haslev. Mange besøgende er over 55 år, og en hel del er år gamle. Vi har ikke spurgt, hvor længe de besøgende har boet i Haslev, men vi har i samtalerne fået at vide, at der er både ældre og yngre tilflyttere. Folk kan godt lide at alt i Haslev er ved hånden og dækker de fleste behov, dog kunne de godt tænke sig en bymidte med flere tilbud, mere sammenhæng mellem Jernbanegade, stationen, P-pladserne og sidegaderne samt bedre vedligeholdte bygninger, sidegader og baggårde. Vi har hørt udtryk som der mangler sjæl, der skal være mere hyggeligt og flere seværdigheder.

3 Vi har inviteret unge under 25 år, der gik forbi, ind i Vinterstuen de har set udstillingen, flere har skrevet forslag på tegninger og luftfoto af bymidten, enkelte har udfyldt spørgeskemaer og har diskuteret deres behov for nye byrum med ældre borgere, der var på besøg. Overordnet savner de adspurgte under 25 år flere offentlige arealer, der er attraktive for unge. Folk er kommet i Vinterstuen efter de har læst om udstillingen i lokalaviser, på kommunens hjemmeside eller Facebook. I flere omgange har vi delt foldere med Vinterstuens åbningstider ud til butikker i Jernbanegade og forbipasserende. En betydelig del besøgende kom i bil, dog var der flere, der kom til fods (mange der bor i selve Jernbanegade eller i bymidten) eller på cykel. Af de besøgende i bil havde ca. lige mange parkeret langs selve Jernbanegade og på kommunens P- pladser ved Torvet/Nygade samt sidegaderne. Enkelte besøgende havde parkeret på P-pladsen i Nørregade. Vi har haft besøg af en blind person, en i kørestol, flere med rollator samt en repræsentant for handicaprådet. INPUTS FRA BORGERNE Samtaler med borgerne og deres svar på spørgsmålene i spørgeskemaerne, deres idéer og kommentarer på lap på kort, luftfoto, billeder og plancher har givet os et klart billede af borgernes oplevelse af Jernbanegade. De mange inputs og idéer til fremtidens hovedgade kan bruges som en fælles platform og en slags idékatalog i projektering af nyindretningen. Følgende er et sammendrag af de inputs, der er kommet i løbet af perioden. De giver et indtryk af, hvad der er vigtigt for de borgere, som har været i Vinterstuen, samt hvor de ser et behov for tiltag, der støtter en positiv udvikling i både Jernbanegade og bymidten generelt. De mange inputs fra borgerne er tematiseret i temaerne byrum, byliv og tilgængelighed/trafik. BYRUMMET I DAG En betydelig del af borgerne har udtalt sig kritisk om de eksisterende byrum, beplantninger og byinventar i Jernbanegade. Generelt kan man sige, at de eksisterende byrum mangler: siddepladser hvor man har behov for at sidde og hvor man har lyst til at sidde gode bænke og nyt byinventar godt renhold og affaldsafhentning (bedre affaldsspande og rengøring generelt) hyggelige steder med særlig identitet supplerende belysning lys om natten (lyssænkning skal tilpasses bedre) variation (en lang ens gade) mere grønt og blomster med smag og duft (kan gøres bedre som fx i Stege og Vordingborg) trygge byrum med god tilgængelighed (hensyn til handicappede, bl.a. belægning ved kryds der egner sig kørestole, så kørestole ikke står fast i brosten, taktiler i belægning der hjælper blinde og svagseende med at finde sikker vej, ramper og gode overgange). Byinventaret i Jernbanegade er slidt og enkelte pullerter og lamper er defekte pga. påkørsel (fx lastbiler, togbusser). Ifølge borgerne passer byinventaret ikke til den gamle by, og rigtig mange foreslog, at det udskiftes og placeres på en anden måde.

4 Skraldespandene i Jernbanegade er for små og ofte overfyldte, især i den nordlige del af Jernbanegade. Flere butiksejere klager over let emballage og papir, der flyver fra skraldespændende, og borgerne klager over fortovenes renhold. Der er kun en type skraldespande runde med træbeklædning. Bænkene er ifølge borgerne for dybe og placeret uhensigtsmæssigt (i en række ved kørebanen med ryglæn mod butikker og arealer der kunne bruges til ophold). Borgerne bruger bænkene sjælendt, hovedsageligt på grund af placeringen tæt på trafik og en udformning som ikke passer til ældre og børn. Gadelamperne er nedslidte, en enkel defekt og mange med skallet maling og rust som følge af mange slag (fra store lastbiler, når bilerne kører for stærkt eller parkerer tæt på gadelampen) især i området tæt på Vestergade. Næsten alle ønsker den stærke blå farve ændret til en anden mindre iøjnefaldende, og en enkel borger har foreslået at masterne males af lokale kunstnere som kunstobjekter. Flere foreslog at gadelamperne flyttes mod fortov og suppleres med effektbelysning. Plantestativerne er høje som gadelamper (i samme blå farve) og synlige i gadebillede, dog er flere uden planter eller med planter i dårlig stand. Der er ingen blomsterkummer, dog er der flere stativer til sommerblomster, udformet som en pullert med demonterbar skål. Funktionen af disse stativer med blomsterskål monteret i vintersæsonen som en kappe på pullerten er uklar, og forbipasserende bruger dem ofte som skraldespænde. Cykelstativerne er ganske få. Cykelstativer fastgjort i facaden bruges ikke. Flytbare cykelstativer bruges sjældent. Bænke og andet byinventar bruges som cykelstativer, og om natten parkeres motorcykler ved gadelamperne. En af borgerne har på kort markeret mulige steder i Jernbanegade og bymidten til cykelparkering. Butikkerne ønsker ikke cykelparkering tæt på indgangsdøre og butiksvinduer. Cykelstativer tæt på træerne og kørebanen foretrækkes. Skilte til butikkerne er i forskellige former og placeret forskellige steder i forhold til fri passage mellem butiksvinduer og udstillingsstativer. De fleste sandwichskilte er lette og falder ned ved blæsevejr. Der er enkelte stilfulde skilte som fx skilt med hjul med blomsterskål i bunden. Butiksejere foretrækker egne skilte og ikke et standardiseret butiksskilt eller butikskilt med cykelstativ. En betydelig del af borgere ønsker skilteregulativ. I forhold til inventar i gaden er de blå lamper og gadeudstyret generelt blevet kommenteret som nedslidt og forældet, og der er en stor forventning til, at det bliver skiftet. Det nævnes, at bænke bør placeres flere sammen, og ikke kun enkeltvis. Opholdspladser behøver ikke være traditionelle bænke, men kan sagtens have en anden udformning. For mange borgere er afstanden mellem bænke også vigtig, så man ikke skal gå for langt, før der er en opholdsmulighed. INPUT TIL NYE BYRUM (samt belægninger, inventar og beplantning): Der er ønsker om flere opholdsmuligheder og mindre byrum/nicher/hjørner, som kan være med til at skabe oplevelse i en ellers meget lang og ensartet gade. De mange baggårde nævnes som oplagte muligheder for nye oplevelser, enten i form af caféer, butikker, kunstneratelier eller blot som gennemgangsmulighed til bagvedliggende gader. Gaden mangler sjæl, den skal være mere hyggelig, flere seværdigheder, noget interessant at komme efter også som turist. Bedre vedligeholdte bygninger, og et ønske om en skilte- og facadeplan der sikrer de arkitektoniske værdier, som mange bygninger langs gaden allerede har, og samtidig arbejde

5 med at genskabe arkitektoniske værdier i de bygninger, som har mistet den i form af uheldige facader. Kan der gøres noget ved brandtomten i Jernbanegade 6? Kan der gøres noget ved Sofiendalsvej (ved og bagved biografen)? Kan der gøres noget ved Passagen (vejen med navn Passagen), det er ikke en pæn adgang til Jernbanegade. Passager mellem Jernbanegade og de bagvedliggende gader er gode tiltag kan der skaffes flere passagemuligheder andre steder? Visuelle forbindelser - at fjerne lukkede hegn, plankeværk mm. Kan sammenhængen til Vestergade og de butikker, der ligger her, gøres mere tydelig? Nye belægninger ved sidegaderne, bl.a. ved udkørslen fra Vestergade. Trygge byrum med god tilgængelighed (hensyn til handicappede, bl.a. belægning ved kryds der egner sig til kørestole og ramper til butikker). Manglende visuel sammenhæng mellem stationen og Jernbanegade gør det svært for ikke lokale at finde centrum i byen / Jernbanegade. Indbydende opholdsmiljøer hvor man kan sidde flere sammen. Ønske om siddepladser der hvor man har behov for at sidde og vente, fx udenfor borgerservice, apotek, frisør, fodterapeut osv. Større affaldsspande og en strategisk placering af dem efter behov. Inventar som passer til byen og byens historie/alder (husk at vi er en gammel stationsby). Bedre bænke og flere cykelstativer. Pænere belysning /nye gadelamper som IKKE er blå. Gadebelysning ved Jernbanegade 4 mangler. Eventuelt supplement af gadebelysningen med effektbelysning på facader. Mere lys om natten. Flotte blomster i gaden og gerne med smag og duft se for eksempel de flotte sommerblomster man har i Stege og Vordingborg. Gerne træer i gaden og mere grønt ved opholdspladser. Gerne træer i Vestergade og evt. Nørregade. BYLIVET I DAG Der er store variationer i bylivet i løbet af dagen (morgen / eftermiddag / aften) og ugen. Der er mest byliv om eftermiddagen samt fredag og lørdag. Enkelte butikker holder lukket om tirsdagen. De fleste butikker er lukket om søndagen. Der er seks spisesteder i selve Jernbanegade, heraf fire i nordenden. Kun to restauranter bruger fortovet til udeservering. De fleste tomme butikker er placeret i sydenden, og der er mere byliv i nordenden end sydenden. Langt de fleste borgere har fokus på byrum, og at Jernbanegade skal se indbydende ud og give mulighed for både ophold og oplevelser. Der er mange bud på hvor og hvordan, man kan skabe ophold. Det kan gøres ved at aktivere hjørner, nicher, baggårde, passager og lignende, i samarbejde med ejerne, beboere og lokale aktører. Der er desuden mange bud på, hvordan midtbyen kan gøres mere interessant i form af aktiviteter, butikker, arrangementer og lign. Områdefornyelsen kan ikke i sig selv skabe disse aktiviteter, men kan være med til at skabe de rammer, hvor det kan lade sig gøre.

6 INPUT TIL BEDRE BYLIV: Flere tidsvarende boliger i bymidten, så gaden ikke er død udenfor butikkernes åbningstider Et ønske om flere kulturelle tilbud og arrangementer og større synliggørelse af de arrangementer som allerede findes. Kan der laves en infotavle i gaden eller et andet sted, hvor den er synlig? Flere forskellige butikker, flere butikker for unge, flere steder hvor udeservering er mulig Aktivering af tomme butikker, så de ikke giver gaden et forladt og trist udtryk. Overdækning af en del af gaden (overdækket gågade i etaper). Større sammenhæng til biblioteket som er et aktiv i bymidten, hvor mange kommer det virker som om, at vi er ved at skære bymidten midt over og vende ryggen til den sydlige ende af Jernbanegade En multifunktionel bymidte som kan tilpasse sig hverdag og fest, og som fungerer både sommer og vinter. Vi har mange kunstnere i byen og i omegnen kan de være med til at gøre byen mere interessant? Mere torvehandel og gerne hver weekend. Mere musik og underholdning på fx torvet /musikpavillon/scene. Mere liv om aftenen og natten, man savner et spillested, bar eller lign., hvor man både selv kan spille musik, eller hvor der kommer musikere ude fra. Toiletmulighed i bymidten både i hverdage, men især ved arrangementer. Noget for børn og unge i bymidten, for eksempel er der blevet nævnt legeplads, skaterbane, svømmebad, streetart osv. Midlertidige aktiviteter hvordan kan man lave arrangementer/events, hvem skal man spørge om lov og hvordan gør man det? Gøglerstik så man har adgang til strøm ved arrangementer/events. Andre inputs til byliv vedrører bl.a. bygningsfornyelse og butikker i bymidten: Bygninger i fokus i gaderummet (Pæne facader - giv dem løft!) Spændende gårdrum oplevelser / særværdigheder (Åbn gårdrum som fx i Køge!) Lettere adgang til butikker (tilgængelighed / flytbare ramper til alle butikker) Inddrag Vestergade! (stort potentiale til byliv, fx flere forskellige restauranter) TILGÆNGELIGHEDEN / TRAFIKKEN I DAG Overordnet er der stor enighed om trafikafviklingen: Gaden (kørebanen) er for smal til dobbeltkørsel når lamperne står så tæt på vejen tager fokus fra cyklister Trafikkaos ved Vestergade / Jernbanegade svær passage for både biler og fodgængere Tårnet som problematisk rundkørsel udfordrende for biler og utryg for cykler Bilræs om natten Ulovlig parkering Cykler på fortovet Derudover er det svært for ældre med rollator og handikappede at bevæge sig trygt i bymidten. Flere ønsker fjernelse af ulovlig parkering (parkeringsvagter), opdatering af Stationspladsen og bedre skiltning af P-pladser i bymidten.

7 Vedr. bedre trafiksikkerhed og tilgængelighed har borgerne foreslået forskellige løsninger og har givet meninger om det tidligere ensretningsforsøg (her nævnes kun enkelte udsagn): vedr. ensretning: Gaden skal ensrettes så den bliver tryg for cyklister og børn; ensrettet gade fordi kørebanen er for smal og fordi det ikke vil koste så meget, vi skal ikke lave det hele om igen; ensretning kun i den nordlige del ende af Jernbanegade; bilisterne kunne ikke finde ud af hvor de skulle køre hen ved ensretningsforsøget; ensretningen skal være omvendt end ved ensretningsforsøget og kun fra Sofiendalsvej til Vestergade vedr. dobbelt bilkørsel: der skal ikke ændres på noget; gerne med P-pladser på begge sider; vi kunne få vores brede gade tilbage (med smallere fortove); dobbelt kørsel er godt for handlen. vedr. gågade eller gågade periodevis: nordenden af Jernbanegade som et trygt samlingssted; gerne overdækning i nordenden, helt eller enkelte steder eller i flere etaper. I de fleste samtaler med borgerne var spørgsmålet om, hvilken trafikmodel der er at foretrække, åbent for dialog om behovet for en mere tilgængelig gade. Det er tilgængeligheden og bylivet, der står i første række, og ikke en bestemt trafikløsning. Fælles for de fleste er dog, at man ønsker, at det er mere tydeligt, hvor cyklerne skal placere sig i gaden, så der ikke opstår tvivl om, hvor de egentlig skal køre. Mange giver også udtryk for, at det er en ærgerlig tendens, at mange vælger at parkere ulovligt i gaden, da det er med til at skabe forvirring og utryghed for både fodgængere, cyklister og øvrige bilister. Der er samtidig en frustration over adfærden i forhold til trafik, hvor biler parkeres ulovligt og hvor cyklister kører på fortovet. Begge dele er et spørgsmål om adfærd, der på forskellige måder kan justeres. INPUT TIL TILGÆNGELIGHED / TRAFIK: Der mangler ledelinjer og opmærksomhedsfelter for synshandicappede, hvilket især gør det svært at krydse Jernbanegade. P-pladserne i nabogaderne til Jernbanegade kan skiltes endnu bedre, så de er lette at finde. Der er forskellige meninger om ensretning af gaden og i hvilken retning en evt. ensretning skal vende. Der er ikke en tydelig præference for hverken det ene eller det andet. Jernbanegade opleves smal for bilister i forhold til dobbeltrettet kørsel, når lamperne står så tæt på vejen. Det er svært for cyklisterne at overskue, hvor de egentlig skal cykle henne, og hvor der er sikrest for dem at være. Det betyder, at de nogle gange bruger fortovet, til stor gene for fodgængerne. At cyklisterne færdes på både vej og fortov gør det også svært for bilisterne at overskue, hvorfra cyklisterne kan forventes at dukke op. Der er mange cykler som krydser Torvet (forbindelse til Sofiendalskolen, svømmehallen, hallen, fodboldklubben m.m.) Der opstår nogle gange stop i trafikken, hvor Vestergade møder Jernbanegade. Der er mange fodgængere der krydser gaden samt biler, der enten ikke kan komme ud på Jernbanegade fra Vestergade, eller biler der ikke kan dreje ned ad Vestergade fra Jernbanegade pga. mange parkerede biler i Vestergade. Bytårnet opleves til tider som en underlig rundkørsel (nogle gange bruger folk den til at køre hele vejen rundt og ender så med at bakke for at få nok vendeplads). Det kan til tider også opleves som et svært sted for fodgængere at krydse Jernbanegade ved Torvet. Bilerne kører stærkt om aftenen og om natten, hvor der ikke er andre biler i Jernbanegade til at sænke hastigheden det opleves nogen gange som decideret ræs i gaden og gør folk i gaden utrygge.

8 Der er mange private biler, som parkerer ulovligt i den side af vejen, hvor der ikke er parkeringspladser. I forhold til parkering svarer mange borgere, at de parkerer i Jernbanegade, når de har et specifikt ærinde i en butik, men lige så ofte parkeres der på de mange parkeringspladser i gaderne omkring Jernbanegade. Der savnes ikke flere parkeringspladser i Jernbanegade, men man synes, at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis parkeringspladserne lå i den modsatte side af gaden og dermed i skyggen hvilket ville frigive plads til ophold i solsiden af gaden. Enkelte savner Jernbanegade som den var engang, med kantsten mellem vej og fortov og parkering i begge sider. ANDRE INPUT UD OVER JERNBANEGADE Ud over input til nyindretning af Jernbanegade og bymidten generelt, har vi fået kommentarer til idéer fra programmet til Haslev Passager (fx om velkomstport til Haslev Passager: vækker dårlige minder fra anden verdens krig, for moderne, passer ikke til Haslev) samt nye idéer (effektbelysning, skulpturer, mulig drikkepost, sommercafé, bænke i naturtræ, offentligt urinal ). Ønskerne kan overvejes i områdefornyelsen og vil blive prioriteret ud fra en vurdering af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der giver mest værdi for de penge, der er til rådighed. Andre ønsker ligger udenfor områdefornyelses rammer, men kan indgå i en ny vision for byens fortsatte udvikling. På baggrund af borgernes kommentarer er det vigtigste fokus for områdefornyelsen at skabe nye byrum i bymidten. Det vil være naturligt at lave disse nye byrum omkring Jernbanegade, men der er også andre steder i bymidten, som har potentiale til at give byen nyt liv. Det skal være indbydende og rart at komme i Jernbanegade, både som kunde i butikkerne, som beboer og som turist.

9 Bilag A spørgsmål i spørgeskemaet Kom med dine idéer til hvordan Jernbanegade skal se ud i fremtiden og fortæl os hvordan du bruger Jernbanegade / Haslev bymidte Fakta om dig 1. Hvor bor du? - Haslev by / Faxe Kommune / andet sted 2. Hvor gammel er du? - under 25 år / år / over 55 år Jernbanegade i dag 3. Hvordan kommer du til Jernbanegade? i bil / tog eller bus / cykel / til fods 4. Hvor parkerer du helst når du skal handle i Jernbanegade? sæt gerne krydser på kortet. 5. Hvordan oplever du trafikken i Jernbanegade? 6. Hvad synes du om træer og beplantning i Jernbanegade? 7. Hvad synes du om opholdsmuligheder, bænke og gadelamper i Jernbanegade? Jernbanegade i fremtiden 8. Hvad er det helt særlige ved Haslev bymidte, du gerne vil have mere af? 9. Hvor kunne du tænke dig, at der skulle ske noget i Jernbanegade / bymidten? skriv gerne på kortet. 10. Hvad synes du er vigtigst at prioritere i forhold til at skabe et bedre byliv og handelsmiljø i Jernbanegade? - bedre forhold for cykler og gående - flere og bedre parkeringsmuligheder i selve Jernbanegade - flere opholdsmuligheder eller nye byrum og evt. aktivering af baggårde - harmonisk og æstetisk løft af facader og renovering af bygninger - andet 11. Hvad kunne få dig til at bruge Jernbanegade / bymidten mere? beskriv gerne hvis du har en god ide. Evt. tegn eller skriv på kortet.

10 Bilag B side 1 af 2

11 Bilag B side 2 af 2