Køn og seksualitet i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn og seksualitet i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Samfundsfag, Samtidshistorie, Dansk, Historie, Mediefag, Psykologi

2 oversigt indledning s.4 s. 5 S. 6 S. 7 Hvordan bruges materialet Et trygt rum i undervisningen Relevante fag INFOARK: Køn, krop, seksualitet og familie øvelser S. 8 S. 9 Øvelse 1: Hvad er køn og seksualitet? Refleksionsøvelse Øvelse 2: Køns- og kropsidealer. Billedøvelse Film og filmklip s. 11 s. 15 s. 17 Arbejdsopgave 3: Køn, seksualitet og maskulinitet. Film Arbejdsopgave 4: Køn og kønsroller. DR-klip Arbejdsopgave 5: Unges tanker om familie. Film s. 19 s. 23 s. 26 artikler Arbejdsopgave 6: At skabe sig selv. Artikler Arbejdsopgave 7: Køn betyder noget! På godt og ondt. Artikel og billedøvelse Arbejdsopgave 8: At være født i et andet køns krop. Artikel og blogposts Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Mette Gundersen og Morten Emmerik Wøldike Artikler: Mette Gundersen, Morten Emmerik Wøldike og Michael Madsen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Fotosearch, Stephen Monaghan, Claudia Kent og Sex & Samfund Filmstills s : Team Productions Aps, Nordisk Film og Plus Pictures Aps Layout: Marianne & Robin og Claus Mattebjerg Andersen Materialet er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 2

3 Indledning Temaet Køn og seksualitet i det senmoderne samfund er i udgangspunktet interessant og vedkommende for unge, fordi de lige nu er i gang med en identitetsdannelsesproces, der ikke mindst handler om at udvikle og opfinde sig selv i forhold til seksualitet og køn. Mange unge eksperimenterer med deres seksualitet og kønsidentitet. Det sker blandt andet på nettet, hvor der er mange spændende muligheder for at eksperimentere anonymt og uforpligtende. Men køn og seksualitet kan også begrænse og fastholde unge i roller, som de ikke føler sig tilpas i, men har svært ved at bryde ud af. Sex & Samfund har valgt en samfundsmæssig såvel som en personlig indgangsvinkel til temaet. Ved at lade de unge reflektere over køn og seksualitet klædes de bedre på til at vurdere de mange kønnede og seksuelle udtryk, som de dagligt møder i deres eget liv og i ungdomsmedier, reklamer, musikvideoer, nettet og meget mere. Ved at diskutere køn og seksualitet, kan I ligeledes være med til at skabe et mere inkluderende rum, hvor der er større plads til at være på forskellige måder. Undersøgelser peger på, at respekt for og holdninger omkring køn og kønsroller kan være en vigtig faktor i at styrke sociale fællesskaber og den enkeltes selvværd. Med den samfundsmæssige indgangsvinkel sættes der fokus på den samfundsmæssige ramme for ungdom, kærlighed, køn og seksualitet, og der åbnes for mange spændende faglige perspektiver, diskussioner og undervisningsforløb. Hvad er køn og seksualitet? Hvad betyder køn og seksualitet for unge i dag? Og hvordan hænger udviklingen inden for køn og seksualitet sammen med nogle dyberegående samfundsmæssige forandringer i livsbetingelserne i det senmoderne, globale samfund, der også influerer på andre kategorier som familie. Temaet tager således fat på aktuelle emner, som indgår i læreplanerne for samfundsfag, samtidshistorie, historie, mediefag og dansk. Materialet kan for eksempel bruges som indgangsvinkel til et tema om køn og kønsroller i et historisk perspektiv, det senmoderne samfund, sociologi, sundhed og trivsel, ungdomskultur, normer og rettigheder, kærlighed, seksualitet og normalitet. Alle arbejdsopgaver tager udgangspunkt i de faglige mål, som de er beskrevet i bekendtgørelserne, og der er løbende inddraget teori og empiri i belysningen af køn, seksualitet og det senmoderne samfund. Seksualundervisning Hvis I ønsker at arbejde med seksualundervisningens mere klassiske temaer som prævention, sexsygdomme og graviditet, anbefaler Sex & Samfund det seksualundervisningsmateriale, der er målrettet fagene idræt og biologi på stx, hf og htx. Materialerne kan integreres i tværfaglige temaer, SO-forløb og AT-forløb. Tema om grænser Sex & Samfunds hovedtema for Uge Sex i 2014 er Grænser individ, rettigheder og samfund, fordi mange unge giver udtryk for, at de har svært ved at aflæse grænser og signaler, ikke mindst på nettet. Ligesom der er ca. 10 % af de unge, som har været udsat for et seksuelt overgreb. Der er derfor udviklet et særligt materiale til gymnasierne om dette tema. I temaet indgår der film om grænser, TV-klip fra DR om seksuelle grænser i sex, kærlighed og på nettet og et nyt onlinespil om grænser Sex på spil. I Sex på spil arbejder de unge med relevante dilemmaer, film og opgaver i relation til parforhold, venskaber og seksualitet og tilegner sig viden om temaer som rettigheder og pligter, diskrimination og lovgivning. Spillet er gratis og findes på Materialet om Grænser individ, rettigheder og samfund er målrettet samfundsfag, dansk, mediefag, psykologi, biologi og personlig sundhed. Sex & Samfunds hjemmesider Uge Sex-materialerne kan med fordel anvendes sammen med undervisningshjemmesiden Her kan du finde artikler, film og informationer om seksualitet, køn og krop. På Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere kan du finde øvelser til seksualundervisningen, baggrundstekster om unge og sex og didaktiske forslag til seksualundervisning. Du kan for eksempel finde undervisningsmaterialer om rettigheder, hadforbrydelser, mangfoldige familieformer, at være sig selv samt pornografi. Om sex & samfund Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge: samt hjemmesiden: der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på: Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 3

4 Hvordan bruges materialet Materialet er sammensat af forskellige undervisningsmetoder og formidlingsformer, så det er muligt at målrette undervisningen til deltagernes forskellige behov og måder at lære på. Det kan desuden være en god mulighed at bruge materialets mangfoldighed til at arbejde aktivt med forskellige genrer. Materialet består af tre øvelser, tre arbejdsopgaver, der knytter sig til hjemmesider, film og TV-klip, samt tre arbejdsopgaver, der knytter sig til artikler. Øvelser Til hver øvelse er der en kort beskrivelse og vejledning til underviseren med angivelse af tidsforbrug, forberedelse og anbefalinger. Sex & Samfund anbefaler at indlede undervisningsforløbet i Køn og seksualitet i det senmoderne med én eller flere af øvelserne. Øvelserne kan spore deltagerne ind på emnet og sætte en ramme for resten af forløbet. Arbejdsopgaver Arbejdsopgaverne knytter sig til enten artikler, hjemmesider eller film. Til hver arbejdsopgave er der en kort beskrivelse og vejledning til underviseren med angivelse af tidsforbrug, relevante fag, forberedelse og anbefalinger. I arbejdsopgaverne har Sex & Samfund foreslået en række arbejdsspørgsmål samt andre forslag til videre undervisning. Det er op til dig som underviser, om du vælger at bruge Sex & Samfunds forslag, eller om du sammensætter dit eget forløb. Alle artikler er at finde i materialet, og du kan vælge at kopiere dem, eller I kan arbejde med artikler og arbejdsopgaver direkte i pdf-dokumentet. Alle artikler samt billeder, spil og lignende findes desuden på: De anbefalede ungdomsfilm i arbejdsopgave 3 kan findes på: De anbefalede filmklip i arbejdsopgave 4 kan findes på Links fremgår af arbejdsopgaverne. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 4

5 Et trygt rum i undervisningen I dette undervisningsmateriale er der fokus på samfundets normer for køn og seksualitet. Normer er noget, som man ofte tager for givet og sjældent udfordrer. I Sex & Samfunds undervisningsmaterialer har vi imidlertid valgt en normkritisk tilgang. Det vil sige, at materialerne lægger op til kritisk stillingstagen til samfundets normer, og det inkluderer løbende forskellige måder at være ung på. Materialerne afspejler og italesætter en mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, kroppen og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau. Et inkluderende sprog Det kan vække stærke følelser og modstand hos nogle elever, når de får udfordret deres billede af verden. Derfor er det vigtigt, at undervisningen foregår i en respektfuld tone, hvor ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Hvis en deltager for eksempel giver udtryk for, at hun ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de unge i gruppen, der definerer sig som homoseksuelle og/eller de unge, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan virke stigmatiserende, og begrunde, hvorfor sådanne udsagn ikke er ok. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at sproget også kan være med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor også i det, man siger. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber, du vil anvende og ikke anvende. Vi anbefaler, at man indleder undervisningen ved at udvikle et sæt fælles aftaler sammen med eleverne. Se aftaler i undervisningen. Fokus på normer ikke på normbrydere! Det er vigtigt, at fokus bliver på normerne, og ikke på dem, der bryder dem. Eksempelvis at man diskuterer forskellige seksualiteter og ikke homoseksualitet eller biseksualitet. At man diskuterer forskellige familieformer og ikke skilsmissefamilier. Hvis I fokuserer overvejende på afvigerne, kan det forstærke de unges opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle i klassen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i en regnbuefamilie eller har venner og familie tæt på, som er det. Aftaler i undervisningen Hvis du vurderer, at der kan være en hård eller diskriminerende tone i den pågældende klasse, anbefaler vi at bruge tid på at etablere en tryg ramme for undervisningen. Øvelsen Aftaler i undervisningen kan være en metode til det. Der er beskrivelse af øvelsen i seksualundervisningspakken til Uge Sex, samt på: under værktøjet Planlæg din undervisning. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 5

6 Relevante fag Materialet er målrettet undervisningen på stx, hf, hhx og htx i samfundsfag, samtidshistorie, historie, dansk, psykologi og mediefag. Det er dog også en mulighed at inddrage fag som filosofi og religion. Materialet kan bruges på alle årgange, men det er op til underviseren at vurdere klassens faglige niveau samt udvælge relevant indhold. I det følgende står der en liste over de mest relevante fagmål, som det fremgår af læreplanerne til de pågældende fag. Hvis fagmålet er formuleret anderledes end i den læreplan, du kender, er det fordi, fagmålet kan være slået sammen med et tilsvarende mål fra en anden uddannelse. Samfundsfag Materialet kan understøtte følgende faglige mål i samfundsfagsundervisningen på alle gymnasiale uddannelser. Sammenligne og forklare sociale mønstre. Analysere sammenhænge mellem sociale mønstre og baggrundsvariable. Skelne mellem forskellige typer af argumentation og udsagn. Identitetsdannelse og socialisation. Levevilkår. Massemedier og meningsdannelse. Bruge fagets terminologi og faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Formulere fagligt funderede problemstillinger og opsøge, indsamle, kritisk vurdere og bearbejde forskelligartede materialetyper, dansk og fremmedsproget til at undersøge og diskutere problemstillinger. Dansk Materialet kan understøtte følgende faglige mål i danskundervisningen på alle gymnasiale uddannelser. Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. Informationssøgning og at anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen. Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Historie Materialet kan understøtte følgende faglige mål i historieundervisningen på stx og hf. Formulere historiske problemstillinger og relatere dem til egen tid. Forklare samfundsmæssige forandringer. Indsamle og systematisere viden fra og om fortiden. Bearbejde historisk materiale og forholde sig metodekritisk. Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dette. Samtidshistorie Materialet kan understøtte følgende faglige mål i undervisningen i samtidshistorie på hhx. Dokumentere indsigt i menneskerettigheder. Demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt. Mediefag Materialet kan understøtte følgende faglige mål i undervisningen i mediefag på stx og hf. Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner. Redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold. Anvende forskellige analysemetoder. Redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former. Redegøre for centrale genrer og programtyper. Redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv. Foretage en perspektivering til gennemgået stof. Anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer. Redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 6

7 Kan kopieres til eleverne INFOARK: Køn, krop, seksualitet og familie Køn og seksualitet Danmark har underskrevet FN s Yogyakarta principper om seksuel orientering og kønsidentitet, men en del af principperne, blandt andet om anerkendelse af transkønnethed, er endnu ikke implementeret i den danske lovgivning (6 og 7). Nogle unge har negative holdninger over for anden seksualitet end heteroseksualitet. Derfor anbefaler flere undersøgelser, at det er en god idé at lade emnet indgå med større vægt i seksualundervisningen (2). Seksualitet er et af de emner, som unge på ungdomsuddannelserne efterlyser mere undervisning i (4). Unge, der er sammen med mennesker af deres eget køn, oplever ofte fordomme, diskrimination og i værste fald vold (såkaldte hadforbrydelser) (8). Køn og krop Kønsorganer ser ligeså forskellige ud fra menneske til menneske som resten af kroppen og ansigtet. Nogle mennesker oplever, at deres køn ikke stemmer overens med deres biologiske krop. Man kan skifte køn i Danmark, men det er svært at blive godkendt til operation. Der bliver givet 4-5 godkendelser om året. Derfor tager mange transkønnede til andre lande, for eksempel Tyskland, Sverige eller Thailand, og betaler selv for operationen (6). Mange transkønnede ønsker ikke en operation, men definerer sig som det køn, de ønsker. Uden en operation kan man imidlertid ikke blive officielt anerkendt som et andet køn i Danmark. Transkønnethed opfattes stadig som en psykiatrisk lidelse i Danmark. Undersøgelser på peger på, at mange unge generelt er tilfredse med deres krop, men at der også er en stor gruppe, der ikke er særligt tilfredse eller ligefrem hader den (5). Unge siger blandt andet, at de er kede af deres vægt, af deres mave, deres kropsform og deres behåring, men også af udseendet af deres kønsorganer (5). Det er almindeligt, at drenge i puberteten får hævede bryster, og at mange piger får synlig behåring på ryg, baller, mave, arme mv. Relativt flere unge fyre end piger har prøvet at tage betaling for sex (3). Familie Omkring halvdelen af danske børn og unge bor i dag ikke i en kernefamilie, men i andre familieformer (8). Over halvdelen af de unge på ungdomsuddannelserne ønsker, at familieformer vægtes i seksualundervisningen (9). I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne inkluderer blandt andet retten til selv at vælge sin partner, retten til at vælge hvem man vil giftes med, retten til at bestemme om og hvornår, man vil have børn og så videre. Læs mere om rettighederne på (10). Kilder: 1. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 2. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 4. Sexlinien for Unge, 5. Europarådets rekommandation om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (2010): 6. The Yogyakarta principles (2007): 7. CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen (2009): Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8: Danmarks Statistik, 9: Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 10: International Planned Parenthood Federation, Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 7

8 Øvelse 1: Hvad er køn og seksualitet? Refleksionsøvelse Tidsforbrug minutter Beskrivelse Denne øvelse er en simpel brainstormøvelse, som er god til at indlede en diskussion og refleksion om, hvad køn og seksualitet egentlig er. Øvelsen har tre trin, hvor forståelsen af køn og seksualitet kompliceres og nuanceres gradvist. Øvelsen kan bruges til at udfordre deltagernes opfattelser af køn og seksualitet og åbne for at betragte køn og seksualitet som dynamiske og mangfoldige størrelser. Se Sex & Samfund anbefaler. Det anbefales at bruge denne øvelse som introduktion til arbejdet med resten af materialets film, TV-klip og artikler. Trin 1: Brainstorm om køn og seksualitet Du spørger i klassen: Hvad er køn?, og Hvad er seksualitet? og skriver op på tavlen, hvad deltagerne siger. Du stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som deltagerne bidrager med. Når der ikke kan fyldes flere ord på de to kategorier, er næste skridt at kvalificere de unges forståelse af køn og seksualitet yderligere. Lad gerne tavlen stå. Trin 2: Udvidet forståelse af køn Under eller ved siden af kategorien køn skriver du: biologisk køn, kønsidentitet og kønsudtryk. Ordene fra brainstormen skal nu placeres under de tre forståelser af køn. Måske viser det sig, at der er flere ord ét af stederne, og der brainstormes yderligere på de to andre kategorier. Ordene kunne for eksempel placere sig således: Biologisk køn: kønsorganer, hormoner, kropsbygning, hår, mand, kvinde, navngivning. Kønsidentitet: transkøn, følelse, kvinde, mand, queer, opdragelse, symboler, hemmelig, seksualitet, erfaring. Kønsudtryk: tøj, farver, hår, skæg, stereotyper, opdragelse, drengepige, tøsedreng. Trin 3: Udvidet forståelse af seksualitet På samme måde som i udfoldelsen af køn, skriver du under seksualitet : seksuel identitet, seksuel praksis og seksuelle lyster, og I placerer i fællesskab ordene fra brainstormen på de tre forståelser af seksualitet. Ordene kunne for eksempel placere sig således: Seksuel identitet: at være til kvinder/ mænd, homoseksuel, biseksuel, heteroseksuel, aseksuel, afviger, pervers, præference, orientering, begærsretning. Seksuel praksis: kæle, knalde, onani, kysse, gang-bang, oralsex, analsex, penetration. Seksuelle lyster: fantasier, onani, fetich, pornografi, køn, begær. Sex & Samfund anbefaler Ofte vil det vise sig, at deltagerne, i den indledende brainstorm, har fokuseret overvejende på én af de tre kønsdefinitioner. For eksempel, at de har defineret køn overvejende som biologi og ikke sat så mange ord på de to andre. Det er en pointe i sig selv, som det er værd at dvæle ved, at man meget ofte bruger biologien som udgangspunkt til at tale om køn. De fleste mennesker blander de tre forståelser. Man kan for eksempel godt være biologisk kvinde, føle sig som en kvinde og have et maskulint kønsudtryk. Ligesom konkrete personer ofte vil være placeret et sted mellem maskulint og feminint. Det er ofte nemmere at blive anerkendt som kvinde med et maskulint kønsudtryk end som mand med et feminint kønsudtryk, og det er værd at bruge tid på at tale om, hvilke muligheder og begrænsninger der ofte ligger i henholdsvis kvindeog manderollen. I denne øvelse er kønsforståelserne knyttet til individet (man har som individ et biologisk køn, en kønsidentitet og et kønsudtryk). En væsentlig pointe er, at disse i høj grad er skabt af strukturer og kulturer. I resten af materialet sættes der fokus på begge dele, for eksempel kønsroller og kønsnormer. Andre forslag LGBT-Danmark har udgivet en gratis pixi-udgave af køn og seksualitet for begyndere, Den lille grønne om LGBT, som de unge med fordel kan orientere sig i: (www.lgbt.dk/fileadmin/site/om_foreningen/denlillegroenneomlgbt.pdf). LGBT-Danmark har udgivet en LGBT-ordbog, som deltagerne med fordel kan orientere sig i: (www.lgbt.dk/2887/). Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 8

9 Øvelse 2: Køns- og kropsidealer Billedøvelse Tidsforbrug 30 minutter forberedelse Eventuelt udskriv billedmateriale på: Beskrivelse Denne øvelse tager udgangspunkt i et billedmateriale, som Sex & Samfund har udviklet til at arbejde kritisk med samfundets normer for køn og krop. Materialet består af billeder af nøgne mennesker, som har ladet sig fotografere til materialet. Modellerne er mellem år gamle og repræsenterer en mangfoldighed i form, farve, hårvækst og udtryk. Billederne bruges sammen med eksempler på, hvordan nøgne kroppe præsenteres i ungdomsmagasiner, sociale medier, musikvideoer, pornografi, mode eller tilsvarende. Øvelsen kan bruges til at synliggøre, hvordan nøgne kroppe ofte er repræsenteret i medierne, samt hvilke nøgne kroppe der ikke er repræsenteret. Derved sættes kritisk fokus på samfundets normer for køn og krop. Øvelsen indledes med, at deltagerne i grupper finder eksempler på, hvordan nøgenhed typisk er repræsenteret i ungdomsmedier. Ud fra de billeder og beskrivelser de finder, udarbejder de en kort karakteristisk af, hvordan den typiske kvindekrop og den typiske mandekrop ser ud i medierne. De argumenterer med de fundne eksempler. Karakteristikken udarbejdes for eksempel ud fra følgende spørgsmål: Hvilken farve hud har den typiske kvinde/mandekrop? Hvordan står/ligger/sidder de? Har de noget tøj/sko/smykker med mere på? Hvordan ser det ud? Hvordan er deres kropsform? Beskriv. Har de tatoveringer, piercinger eller lignende? Hvilken seksualitet har de? Hvordan er deres udtryk (sexet, udfordrende, uskyldigt og lignende). Karakteristikken af den typiske kvinde/ mandekrop sammenlignes nu med billederne fra Sex & Samfunds billedmateriale. Arbejdsspørgsmål: Hvordan passer Sex & Samfunds billeder til jeres karakteristik af den typiske kvindekrop og den typiske mandekrop. Hvilke forskelle og ligheder er der? Hvilke billeder fra Sex & Samfunds billedmateriale ligner den typiske kvinde/mandekrop? Hvilke ligner ikke? Hvilke typer unge er generelt ikke repræsenteret i de medier, som I har fundet jeres eksempler i? Hvem bestemmer krops- og kønsidealer? Hvilket ansvar mener I, at modeindustrien, medieindustrien, pornoindustrien, musikindustrien eller måske staten har for at vise mangfoldighed i køn og krop? Hvordan tror I, at fremstillingen af kroppen påvirker unges tanker om deres egen krop? Både hvis de lever op til idealet, og hvis de ikke lever op til idealet? Er der nogen, der lever op til idealet? Hvordan ville det være, hvis modellerne i ungdomsmedier, musikvideoer, pornografi, mode repræsenterede en lige så stor mangfoldighed, som i Sex & Samfunds billeder? Hvad ville I tænke om det? Hvilke reaktioner ville det afføde? Fortsættes på næste side... Andre forslag Det er ikke kun kroppen som helhed, men også kønsorganer, der fremstilles på en bestemt måde i for eksempel pornografi. Hvis I ønsker at arbejde med kønsorganers mangfoldighed, kan I for eksempel bruge billederne fra Kvinde kend din krops projekt om Kussomaten på: Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 9

10 ... Fortsat fra forrige side Sex & Samfund anbefaler En væsentlig pointe er, at medier og pornografi ofte har en meget ensidig fremstilling af krop, køn og seksualitet. Modeller er ofte særligt udvalgt, og nogle får foretaget ændringer og modifikationer for at leve op til idealet. Dette ved de unge typisk godt, men mange er alligevel underlagt samfundets køns- og kropsidealer. Derfor er det relevant at diskutere med dem, hvad den ensidige fremstilling af køn og krop kan have af betydning for unges selvopfattelse. Det vil fremgå af sammenligningen med Sex & Samfunds billeder, at der ikke er nogen af modellerne fra Sex & Samfund, der matcher den karakteristik, de har lavet med udgangspunkt i medierne. Det vil sige, at det er de færreste der matcher idealet. Det er vigtigt at synliggøre for de unge, hvilke mennesker der typisk ikke er repræsenteret i ungdomsmedier. For eksempel LGBT-personer, unge med handicap, mennesker, der er ældre, mennesker der ikke lever op til modens idealer for kropsvægt, mennesker, der ikke har fjernet deres kropshår og så videre. Sex & Samfund får løbende henvendelser fra unge, der ønsker at ændre på deres kønsorganer. Det er derfor relevant at tale om, hvordan kønsorganer ligeledes ofte fremstilles på en bestemt måde i for eksempel pornografi. At man fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge: og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogen som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At man løbende forholder sig kritisk til egne sandheder, værdier og seksualmoral. At man fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og forskellig seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At man både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 10

11 arbejdsopgave 3: Køn, seksualitet og maskulinitet film Tidsforbrug 1-3 lektioner. Afhænger af, hvor mange film I vælger at arbejde med. forberedelse Det er en god idé, hvis du som underviser har set filmene igennem inden undervisningen. Der skal bruges UNI-Login for at se film på Beskrivelse Sex & Samfund har udvalgt tre film, en kortfilm og to dokumentarfilm, på der hver især rejser interessante spørgsmål og diskussioner omkring de krav og forventninger, unge har til køn, seksualitet og det gode liv i det senmoderne samfund. Alle film er relevante i mediefag, dansk og samfundsfag. Det anbefales at bruge øvelse 1 inden arbejdet med filmene. Der findes undervisningsmateriale til alle tre film, men kun film 1 og 2 har et målrettet gymnasiefagligt materiale. Der er links til materialerne på Fokus på normer for maskulinitet: De tre film viser tre meget forskellige måder at være eller gøre mand på, og det er oplagt at bruge de tre film til at rette blikket mod samfundets normer for manderollen og maskulinitet. Succesjægerne sætter fokus de samfundsmæssige normer og idealer, der er for at være den perfekte mand. Den perfekte mand er heteroseksuel, scorer en masse damer, er selvsikker og har mange penge. Filmen sætter kritisk fokus på de værdier, idealet bygger på, og viser samtidig, at det er en umulig opgave for unge mænd at leve op til idealet. Hvis de forsøger, må de nødvendigvis fejle. Den gribende kortfilm En forelskelse og dokumentarfilmen En feminin dreng sætter, via den personlige historie, fokus på ungdomsliv og samfundets normer for køn og seksualitet. Filmene viser på forskellige måder to unge drenge, der afviger markant fra maskulinitetsnormerne ved at begære mænd og klæde sig feminint. De unge mænd risikerer at blive stemplet fiasko som mand, både i egne og i andres øjne, og det er derfor både risikofyldt og kræver mod at afvige fra maskulinitetsnormerne. Tilsammen viser de tre film en mangfoldighed i at være mand, og de muligheder der faktisk er i det senmoderne samfund for at være mand på forskellige måder. Selvom det er risikofyldt, så gør de det. Film 1: Succesjægerne Anders Gustafsson, Danmark Længde: 40 minutter. Man følger drengene Simon og Rune på et Speed of life -kursus og den forandringsproces de gennemgår undervejs, ligesom man hører deres egne og omgivelsernes tanker og reaktioner undervejs. Fra introduktionen: Simon og Rune er to 20-årige drenge fra provinsen, der lever et ganske almindeligt liv. Men de ønsker sig Fortsættes på næste side... Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 11

12 ... Fortsat fra forrige side mere: De vil have succes, passion, lækre babes, rigdom og det fede liv. Derfor har de meldt sig på et Speed of life -kursus i København. Fra vejledningen: Ligeledes kan den bruges i temaer omkring udviklingspsykologi, hvor bl.a. kønsroller og kønsstereotyper kan indgå, ligesom man kan se på, hvor drengene henter deres rollemodeller til at definere maskulinitet. Filmen antyder et noget traditionelt syn på, hvad kvinder kan bruges til, og det kan også danne udgangspunkt for nogle diskussioner om seksualitet, og hvor disse forestillinger kommer fra. Det vil være oplagt at arbejde lidt bredere med køn og identitet, således at kvinders identitetsdannelse indgår som sammenligningsgrundlag. Arbejdsspørgsmål: Hvilke mål for kurset og for livet har drengene? Er det mål, som mange unge har, tror I? Hvilke mål kunne man ellers have? Hvordan har kurset ændret, eller ikke ændret, Rune og Simons liv efterfølgende? Hvad har de lært af kurset? Hvilke forestillinger om maskulinitet/ femininitet/en rigtig mand/en rigtig kvinde, bygger kurset på? Hvad tænker I om instruktøren Neils udsagn: Aggressiv er bedre end passiv? Og: Kvinder er tiltrukket af farlige mænd hvis de siger andet, er det løgn. Hvordan tror I, det ville være at være homoseksuel eller transkønnet på kurset? Hvilke virkemidler bruger Neil for at skabe en stemning af positiv energi? Hvordan reagerer de to drenges omgivelser på kurset og den forandring, som de gennemgår? Hvad tror I, at Simons forældre tænker, da Simon fortæller, at kurset går over hans grænser? Synes I, at Runes veninde har ret i, at det er ok at have en dårlig dag? Hvad mener Simons veninde med, at kurset giver mænd falsk lykke? Hvilke tanker gør Rune sig om forskellen mellem den almindelige verden og den boble, som kurset er? Hvordan går det, da han skal holde foredrag om kurset for sin gamle efterskole? Fortsættes på næste side... Andre forslag Det er ikke kun kroppen som helhed, men også kønsorganer, der fremstilles på en bestemt måde i for eksempel pornografi. Hvis I ønsker at arbejde med kønsorganers mangfoldighed, kan I for eksempel bruge billederne fra Kvinde kend din krops projekt om Kussomaten på: Sex & Samfund anbefaler Det er interessant at bruge Succesjægerne sammen med film 3: En feminin dreng i sammenligningen af, hvilke maskulinitetsidealer der udtrykkes i de to dokumentarfilm. Der er undervisningsmateriale til filmen, og der er blandt andet henvisninger til den amerikanske bog The game, som kurset og mange teenagere er inspireret af. Filmen rejser en række kritiske spørgsmål omkring de metoder og værdier, der ligger til grund for bog såvel som kursus. Det kan være interessant at sætte særligt fokus på, hvilke psykologiske virkemidler Neil anvender på kurset, og sammenligne med andre typer selvudviklings- og succeskurser. Han taler for eksempel engelsk, bruger kampråb, viser udsendelser om vindere i sport og erhvervsliv, tatoverer sig selv, presser deltagerne til grænseoverskridelser, giver deltagerne ekstravagante oplevelser som en tur til Spanien og faldskærmsudspring, kritiserer dem, hvis de melder fra, med mere. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 12

13 ... Fortsat fra forrige side Film 2: En forelskelse. Christian Tafdrup, Danmark Gymnasiedrengen Carsten bliver kæreste med den jævnaldrende Melissa. Men efterhånden går det op for Carsten, at han er ved at forelske sig i Melissas far. Filmen har vundet Buster-prisen i kategorien bedste kortfilm i Længde: 39 minutter. Fra vejledningen: Det er oplagt at anvende En forelskelse sammen med andre tekster/medieudtryk, der har samme tema. Filmen kan eksempelvis indgå i et forløb om kærlighed og forelskelse (eventuelt set i et historisk perspektiv), i et forløb om kærlighed og køn, i en undersøgelse af hvordan forskellige genrer griber emnet forelskelse an og/eller sammenligninger med andre tekster, som har samme eller lignende tematik. Arbejdsspørgsmål: Hvordan udvikler relationen mellem Stig og Carsten sig, scene for scene? Hvilken scene er point of no return? Hvad sker der derefter? Beskriv den udvikling, der sker med Carsten i løbet af filmen? Hvilken følelsesmæssig proces forestiller I jer, at de tre karakterer Stig, Carsten og Melissa gennemgår efter filmens slutning? Tror I, at Carsten er forelsket i Stig? Tror I, at han er forelsket i Melissa? Argumentér. Tror I, at Stig er forelsket i Carsten? Tror I, at han er forelsket i sin kone? Argumentér. Hvad tror I, at Stig mener med, at han ved præcis, hvordan Carsten har det? Hvorfor tror I, at Stig er sammen med sin kone, hvis han har lyst til mænd? Hvordan vil I karakterisere Stigs og Carstens seksuelle lyster, seksuelle praksis og seksuelle identitet? Diskutér, om man behøver at være enten homo-, bi- eller heteroseksuel, eller om man kan undlade at placere sig selv i en kategori? Interessen og forholdet mellem Stig og Carsten kan karakteriseres som tabubelagt. Hvorfor det? Hvilke andre seksuelle tabuer findes der i vores samfund? Hvad mener I, at Stig og Carsten skal gøre/skulle have gjort? Fortsættes på næste side... Sex & Samfund anbefaler I arbejdsspørgsmålene er der fokuseret primært på de problemstillinger og spørgsmål, der har med seksualitet og køn at gøre. Hvis filmen indgår i et danskfagligt eller mediefagligt forløb, anbefaler vi at anvende vejledningen til filmen, der har mange gode ideer og forslag til, hvordan man kan arbejde med filmen dansk- og mediefagligt. Et væsentligt budskab er, at seksualitet er en dynamisk og foranderlig størrelse. Man føler sig ikke nødvendigvis som det samme hele livet igennem, og lyster såvel som handlinger og identitet kan ændre sig i forskellige relationer og perioder. Det er en god idé at bruge øvelse 1 inden arbejdet med filmen. I øvelse 1 tilegner de unge sig redskaber til at skelne mellem forskellige forståelser af seksualitet. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge, der er forvirrede, fordi de ikke ved om de er homo- eller heteroseksuelle? Det kan være svært ikke at passe ind i den norm, der hedder, at man er enten det ene eller det andet, og omverdenen kan reagere negativt, hvis man afviger fra sin kategori. Derfor har mange unge en idé om, at de skal vælge, selvom de måske slet ikke føler sig som homo-, bieller heteroseksuel, men som noget helt fjerde. Et væsentligt budskab er, at man selv bestemmer. Man behøver ikke at vælge eller passe ind i nogen kategorier. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 13

14 ... Fortsat fra forrige side Film 3: En feminin dreng. Nanna Frank Møller, brasiliansk/dansk, danske undertekster, Findes også i en 75 minutters udgave, der hedder Let s be together. Dokumentarfilmen er en del af en serie på 7, der hedder Næsten voksen om unge mellem 14 og 19 år. Hele serien findes på Der er undervisningsmateriale til hele serien, som er målrettet 6. klasse og opefter. Der er opgaver og spørgsmål, der også er relevante i gymnasiet. Filmen har vundet DOX Award 2008, Robert 2009, Nordisk Panorama 2009, Buster 2009 og Odense Filmfestival Længde: 39 minutter. Fra introduktionen: 14-årige Hairon elsker pigetøj, makeup, høje sko og stramtsiddende kjoler. Ikke specielt almindeligt for en 14-års dreng i Fredericia. Ikke desto mindre iklæder den brasilianskfødte Hairon, der bor med sin mor og stedfar i den lille danske provinsby, sig dagligt det store glitrende antræk. Der skal mod, vilje og integritet til at trodse provinsens almindelighed og det har Hairon. Men da moderen tager Hairon med til Brasilien, for at han kan møde sin biologiske far, tager historien en noget uventet drejning. Arbejdsspørgsmål: Hvordan vil I karakterisere Hairon ud fra kategorierne maskulin og feminin i forhold til hans kønsudtryk, kønsidentitet og biologiske køn? Hvordan karakteriserer han sig selv? Hvordan afviger Hairon fra de gængse maskulinitetsnormer? Tror I, at faren har ret i, at Hairon har det kønsudtryk, som han har, for at provokere? Eller er det noget, som Hairon ikke selv vælger? Tror I, at det er ud fra bekymring for Hairon, at faren vil have ham til at have et mindre feminint udtryk? Eller tror I, der er andre årsager? Hvordan bruger faren sin egen historie til at forsøge at omvende Hairon? Hvordan er forholdet mellem faren og Hairon? Hvordan er forholdet mellem moren og Hairon? Hvordan er forholdet mellem stedfaren og Hairon? Hvem bestemmer, hvordan en ung på år, skal se ud? Sex & Samfund anbefaler Det er interessant at bruge En feminin dreng sammen med film 1: Succesjægerne i sammenligningen af, hvilke maskulinitetsidealer, der udtrykkes i de to dokumentarfilm. Det anbefales at arbejde med øvelse 1 inden filmen, så de unge har tilegnet sig køns- og seksualitetskategorier, som de kan bruge i analysen af filmen. Filmen kan med fordel bruges sammen med arbejdsopgave 7 og 8, der tilbyder teoretiske perspektiver og redskaber til forståelse af køn, kønsroller og seksualitet. At man inddrager filmen i et tema om retten til at være sig selv. Der er forslag til yderligere undervisning i temaet på Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 14

15 arbejdsopgave 4: køn og kønsroller dr-klip Tidsforbrug 1 lektion. Afhænger af, hvor mange klip I vælger at arbejde med. forberedelse TV-Klippene ligger på: Det er en god idé, hvis du som underviser har set klippene igennem inden undervisningen. Der skal bruges UNI-Login til DR-gymnasium. Beskrivelse I samarbejde med DR-gymnasium har Sex & Samfund samlet fem tv-klip om køn og kønsroller. Tre af klippen er aktuelle, og to af klippene er historiske. Hvis I vælger at arbejde med både historiske og aktuelle klip, kan det skærpe de unges bevidsthed om, at køn og kønsroller er foranderlige og historiske størrelser. Klippene kan bruges til at synliggøre, hvordan samfundet er tokønnet, samt de problemer, det kan give for mennesker, der ikke passer ind i de to køn. I temaet på DR-gymnasium er der ligeledes otte klip om Grænser, og klippene kan fint supplere hinanden. Der er forslag til undervisningsopgaver og arbejdsspørgsmål til klippene om grænser i undervisningsmaterialet Grænser individ, rettigheder og samfund. TV-klippene kan med fordel bruges sammen med øvelse 1: Hvad er køn og seksualitet?, artikel 7: Køn betyder noget! På godt og ondt og 8: At være født i et andet køns krop. Hvis I ønsker at bruge de historiske klip og arbejde historisk med køn og kønsroller, kan I med fordel bruge forslag til undervisning i arbejdsopgave 8. Rollespil: I kan bruge tv-klippene til at lave et lille rollespil, hvor halvdelen af klassen repræsenterer den biologiske position og skal argumentere for, at køn er biologisk, mens den anden repræsenterer den konstruktionistiske position og skal argumentere for, at køn er tillært. Tv-klip: Biologi eller social konstruktion (05.03 minutter) programcard:50bed625860d9a242ca87960 En biolog og en kønsforsker diskuterer, hvad der er biologi, og hvad der er samfundsbestemt, når piger leger med dukker og drenge med biler. Arbejdsspørgsmål: Hvordan argumenterer biologen Kåre Fog for, at kønnet er naturgivent? Hvordan argumenterer kønsforsker Grethe Kragh Møller for, at kønnet er tillært? Kan I give eksempler på, at piger og drenge bliver mødt med forskellige forventninger, og at vi opfører os forskelligt over for piger og drenge? For eksempel fra forældre og i skolen? Klippet kan med fordel bruges sammen med de historiske klip. I Sverige kan Kalle gå i kjole (04.09 minutter) programcard:50bed317860d9a242ca87942 Fortsættes på næste side... Andre forslag Hvis I ønsker at arbejde med køn og seksualitet i et globalt perspektiv, har Sex & Samfund udarbejdet et undervisningsmateriale til gymnasierne om netop dette: Forbudt kærlighed. Materialet er fyldt med personlige historier, film og eksempler, ligesom det har mange relevante teoretiske og faglige perspektiver, som LGBT-levevilkår i et globalt perspektiv, menneskerettigheder, kirkens rolle samt teoretiske perspektiver på køn og seksualitet. Materialet er målrettet undervisningen i engelsk, religion, historie, samfundsfag og samtidshistorie. Du kan hente elevmateriale og lærervejledning gratis her: www. sexogsamfund.dk/sexisyd Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 15

16 ... Fortsat fra forrige side Oppositionen foreslår, at børnehaver behandler piger og drenge mere ens. I en svensk børnehave har de siden 1998 forsøgt at fjerne kønsrollerne. Her går Kalle i kjole, og der er hverken prinsessekostumer og riddersværd. Arbejdsspørgsmål: Hvis ansvar er det at lære børn køn? Forældre, institutioner eller samfundet? Hvad mener de interviewede fagpersoner med, at de fokuserer på mennesker og hele tilværelsen frem for køn? Hvilke muligheder for at gøre køn får børn i Egalia frem for i andre børnehaver? Hvordan tror I, det er at være barn, der ikke passer ind i en drenge- eller pigerollen, i Egalia og i andre børnehaver? Hvorfor er der forskel på opfattelsen af køn og kønsroller i henholdsvis Danmark og Sverige? Gay parade er fest og politisk kamp (01.57 minutter) programcard:50bed5f2860d9a242ca8795d Ligestilling, også når det gælder ægteskab, var et af temaerne ved året Gay Parade i København (2012). Tusinder af homoseksuelle, bi- og transseksuelle deltog i optoget. Klippet kan bruges til at diskutere, hvilken politisk og kulturel betydning, gayprides har forskellige steder i verden, og hvilke kampe der er at kæmpe i forhold til LGBT-personers rettigheder og trivsel. Emnet er højaktuelt i både et nationalt og et globalt perspektiv. I 2013 blev det muligt for homoseksuelle i Danmark at gifte sig på lige fod med heteroseksuelle. Læs de forskellige holdninger i debatten via Kristeligt Dagblad: homoseksuelle-vielser. Historiske klip fra 1964 Er kønsroller bestemt af samfundet (04.22 minutter) programcard:50a2ca2e860d9a3ce09cc30a Indslaget diskuterer, om piger og drenge bliver indpodet forskellige kønsroller gennem opdragelse og i folkeskolen. Fra udsendelsen Hvad er det, vi gør dem til? Klippet kan med fordel bruges sammen med klippet Biologi eller social konstruktion til at diskutere, hvordan opfattelsen og italesættelsen af kønsroller, og ikke mindst debatten om, hvad køn ér, har ændret sig eller ikke ændret sig fra 1964 til i dag. Karen Blixen fortæller om kønsroller (02.45 min.) programcard:50a2cbea860d9a3ce09cc32e Forfatterinden Karen Blixen taler om fundamentale forskelle mellem drenge og piger. Drenge leger for at nå et mål, for piger er legen i sig selv målet. Derefter taler tilfældige mennesker om kvindearbejde og mandearbejde. Karen Blixen taler om, hvordan drenges leg er målorienteret, hvorimod pigers leg er målet i sig selv. Er det en opfattelse, man kan genfinde i dag? Giv eksempler. Sex & Samfund anbefaler Tv-klippene kan bruges til at åbne for større diskussioner omkring samfundets kønsnormer og den betydning, de har for alle. Vores samfund er i meget høj grad tokønnet (kønsopdelt undervisning, pigefarver, drengefarver, pigefødselsdage, drengefødselsdage, pigetoiletter, drengetoiletter og så videre), og det kan derfor være svært ikke at passe ind i denne opdeling. Det gælder ikke kun transkønnede og queers, men også piger og drenge, der er køn på en anden måde, end hvad normerne tilskriver. QUEER-TEORIEN Queer er en særlig form for tænkning, forskning og social bevægelse, som voksede frem i USA omkring Den har siden bredt sig til andre lande, både på aktivismeniveau og som forskningsfelt på universiteter. Queer-teoriens formål er at problematisere heteroseksualiteten som en selvfølgelighed (hvad enten den opfattes som givet af gud eller naturen) og som en norm ved kritisk at afdække, hvordan en lang række institutioner (for eksempel lovgivning og velfærdspolitikker), praksisser (for eksempel unges festritualer og ægteskab) samt kulturformer (for eksempel massemedier og pornografi) bidrager til dens opretholdelse ved såvel at forudsætte heteroseksualitet som at påtvinge mennesker den heteroseksuelle norm. Queer-teoriens formål er desuden at vise, hvordan konstruktionen af heteroseksualitet som norm står i et hierarkiskdikotomisk forhold til konstruktionen af det, der ikke er heteroseksuelt, som en afvigelse og en underordnet andethed. Den heteroseksuelle norm (også kaldet heteronormativiteteten) betegner en opfattelse af, at det monogame forhold mellem mand og kvinde er det eneste rigtige og normale princip for organisering af menneskelige lyster, følelser og samliv. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 16

17 arbejdsopgave 5: Unges tanker om familie film Tidsforbrug Afhænger af, om I arbejder med filmen i grupper eller fælles i klassen. Filmen tager 7 minutter. forberedelse Sex & Samfund anbefaler, at du som underviser har set filmen, inden du bruger den i undervisningen. Beskrivelse Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i den korte film Unges tanker om familie. I filmen fortæller nogle unge gymnasieelever om deres tanker og værdier i forhold til familie. Filmen kan bruges som introduktion til temaet om Det senmoderne samfund, og filmen kan med fordel bruges sammen med artikel 6 i dette materiale: At skabe sig selv, der handler om samfundets vilkår for køn og seksualitet i det senmoderne. På er der andre artikler om familie, der med fordel kan integreres i temaet, for eksempel familier i Danmark, statistisk set, og familien i historien. Filmen kan bruges til at sætte fokus på, hvordan individualiseringen og de mange muligheder for at skabe sig selv i det senmoderne samfund påvirker unges opfattelse af og værdier omkring familie. Familie kan ikke i dag forstås som far, mor, børn, men må i højere grad forstås som en kategori, som kan fyldes ud på mange forskelige måder, og mulighederne for at skabe familie er mangfoldige. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 17

18 ... Fortsat fra forrige side Andre forslag Familie har altid været et populært emne på film. Her er en liste over både nye og gamle spillefilm og dokumentarer, som alle sætter familiebegrebet til diskussion. Listen kan både fungere som inspiration til at se film sammen i klassen og uden for skoletiden. Spillefilm: The Kids Are All Right (2010): Amerikansk komediedrama, hvor de to teenagebørn af et lesbisk par forsøger at få et forhold til deres sæddonor-far, hvilket skaber en del problemer for hele familien. Festen (1998): Dansk dogme-drama om en familiefest, hvor hemmeligheder om blandt andet incest og selvmord pludselig vælter frem i lyset. Winter s Bone (2010): Amerikansk drama om en ung, fattig piges ensomme kamp for at beholde familiens hus og jord og ikke mindst sine yngre søskende, da forældrene svigter og naboerne pludselig er fjender. En familie (2010): Dansk drama om en succesfuld familie, hvor de voksne børn har svært ved at håndtere deres fars dødelige kræftsygdom. Transamerica (2005): En transkvinde opdager pludselig, at hun er far til en vild teenagesøn, og det umage par ender på en road trip, hvor de er tvunget til at lære hinanden at kende. Patrik 1,5 (2008): Svensk komedie om Patrick på 15 år, der adopteres af et bøssepar, der tror, at de får en søn på 1,5 år. The Squid and the Whale (2005): Amerikansk drama om et forældrepar, der skal skilles, og selvom de forsøger at gøre alting rigtigt, er det ikke nemt for de to teenagesønner. Away We Go (2009): Amerikansk drama om en højgravid kvinde og hendes kæreste, der rejser rundt i USA for at finde det perfekte sted at starte deres nye familie, når de ikke selv har anden familie end hinanden. Fried Green Tomatoes (1991): Amerikansk drama om to meget forskellige kvinder, der åbner en restaurant sammen og deler sorger og glæder i 1920 ernes Sydstater. Liv (2006): Dansk novellefilm om teenageren Liv, der har et kaotisk og konkurrencepræget forhold til sin mor. The Black Balloon (2008): Australsk drama om teenageren Thomas, der har svært ved at få plads til sig selv med en højgravid mor og en dybt autistisk storebror. Little Miss Sunshine (2006): Amerikansk komediedrama om en broget familie, der tager på road trip sammen, for at den yngste datter kan deltage i en skønhedskonkurrence. Dokumentarfilm: Donor Unknown (2010): Amerikansk dokumentar, der følger en piges søgen efter sin donor-far. Undervejs finder hun ud af, at hun har mange andre søskende. Orchids: My Intersex Adventure (2010): En australsk kvinde tager på en road trip for at møde andre interkønnede personer. Undervejs konfronteres hun med sine egne forældres hemmelighedskræmmeri og med sit eget ønske om at stifte familie med sin mand. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 18

19 arbejdsopgave 6: At skabe sig selv Artikel Tidsforbrug 1 lektion. forberedelse Artiklen kan kopieres, eller I kan vælge at arbejde med den direkte i pdf-dokumentet. Det anbefales, at du som underviser har læst artiklen inden undervisningen. Beskrivelse Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen At skabe sig selv. Artiklen er et interview med læge og sexologiprofessor Christian Graugaard. Han præsenterer forskellige sociologiske perspektiver på køn og seksualitet i det senmoderne samfund, hvor alting ikke giver sig selv, men skal vælges og skabes af individet. De unge har mange valgmuligheder, som de også bruger, men der er også stadig tabuer og grænser for udfoldelsesmulighederne. Artiklen kan bruges i et sociologisk tema om Det senmoderne samfund til at sætte fokus på, hvordan individualiseringen og de mange muligheder for at skabe sig selv i det senmoderne samfund påvirker unges identitetsdannelse, herunder køn og seksualitet. Artiklen kan med fordel bruges sammen med arbejdsopgave 5 Unges opfattelse af familie, film i arbejdsopgave 3 om maskulinitet og artikel 7: Køn betyder noget! På godt og ondt. Hvis I ønsker at arbejde historisk med køn og seksualitet, kan I med fordel bruge TVklip fra DR i arbejdsopgave 4. I kan ligeledes inddrage dansklektor Dag Heedes artikel At være køn, mellemkøn og transkøn, der sætter fokus på normer for køn i et historisk perspektiv. Artiklen findes her: Arbejdsspørgsmål: Hvad handler artiklen At skabe sig selv om? Kan I genkende det billede, Christian Graugaard tegner af at være ung i dag? Hvorfor/hvorfor ikke? Forklar med udgangspunkt i artiklen, hvad unge i dag selv kan vælge, og hvad man ikke kan vælge selv? Hvordan har det ændret sig fra tidligere? Er I enige med Christian Graugaard i, at det er ved at ændre sig, så unge i højere grad kan gøre, hvad de har lyst til, uden at blive udstødt eller falde udenfor? Argumentér. Diskutér, med udgangspunkt i artiklen, hvordan det kan være, at det stadig kan være svært at springe ud som homoseksuel, at piger stadig risikerer at blive stemplet som billige og at ord som homo eller tøsedreng stadig bruges som skældsord? Forklar, hvad Christian Graugaard mener med, at reglerne er mere usynlige end tidligere? Kan I give eksempler på det? Hvordan kan man kende og overholde regler, der er usynlige? Diskutér hvad der er af fordele og ulemper ved at gå imod regler og normer for at gøre og være, som man har lyst til? Hvad kan konsekvenserne af det være? Sex & Samfund anbefaler Hvis de unge mener, at de selv kan vælge alting i deres liv, er det vigtigt at synliggøre aktør-/strukturperspektivet for dem. At de kan træffe valg omkring eget liv, men at de også er underlagt nogle samfundsmæssige strukturer, som udgør en ramme for dem. De kan for eksempel ikke vælge biologisk køn, men de kan selv vælge, hvordan de vil gøre køn. De kan ikke selv vælge den familie, de er født ind i, men de kan (til dels) selv vælge, hvem de vil være tæt på. Køn og seksualitet kan ændre sig igennem livet, og der er mange muligheder for at gøre køn og seksualitet i det senmoderne samfund. Men det er en vigtig pointe, at man ikke selv beslutter, hvem man tiltrækkes af, eller hvilket køn man føler sig som. Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 19

20 Artikel 6 Artiklen findes også elektronisk på (http://www.sexlinien.dk/default.aspx?id=28733) At skabe sig selv Vi har i dette interview med Christian Graugaard, som er professor i sexologi, samlet nogle forskellige perspektiver på, hvad det egentlig vil sige at være sig selv her i begyndelsen af det 21. århundrede. I interviewet kommer Christian Graugaard ind på, hvordan de samfundsmæssige rammer og normer for køn og seksualitet har ændret sig, samt på de begrænsninger og muligheder, der er for unge i dag. Hvad det overhovedet vil sige at være sig selv, når man er ung i Danmark i dag? - Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Men lad mig lige tale lidt udenom først. Tidligere mente mange, at menneskers identitet i det store og hele var et spørgsmål om biologi. Man var, som man var, fordi man var født sådan. Det handlede om, hvad der lå i ens gener, og hvordan ens hjerne var bygget. I dag er det vist klart for de fleste, at det hele forholder sig langt mere kompliceret for mennesker er jo ikke bare biologiske væsener, vi er også sociale. Vi er altid en del af et bestemt samfund med bestemte normer og idealer. Og vi indgår altid i sociale netværk med andre - vores familie, vores venner, vores klassekammerater. Alt sammen er med til at forme os og give os ideer til, hvordan vi gerne selv vil være. Ligesom kamæleoner tager vi farve af vores omgivelser. Vi definerer os selv ud fra verden omkring os både det, der er cool, og det, der er langt ude. Så man bliver sig selv ved hele tiden at have antennerne ude og forholde sig åbent og nysgerrigt til det, man møder. Det sker ikke én gang for alle. Det er en livslang proces. igennem, så er det meget få ting, som står fuldstændig stille. At være sig selv, når man er 14 år, er ikke det samme som at være sig selv, når man er 40 eller 90. Hvis man skal være lidt poppet, kan man sige, at identitet ikke er noget, man skal opdage, men derimod noget, man skal opfinde. Men er faktorer som køn og etnicitet noget, man bare kan opfinde? Eller hvordan skal det forstås? - Både ja og nej. Vi er født med nogle bestemte biologiske forudsætninger, som vi ikke selv har indflydelse på. Nogen har to X-kromosomer, andre et X og et Y. Nogen har meget pigment i huden, andre lidt. Nogen er lange og ranglede, andre små og tætte. Nogen har flyveører og overbid, andre ligner noget, der er trådt direkte ud af et glittet modemagasin. Men alt det er jo hardware - og som alle computernørder ved, så er det mindst lige så vigtigt, hvilken software du putter ind i dit maskineri, og hvordan du bruger det. - Eller sagt på en anden måde: To 15-årige piger med stritører og tyrkisk baggrund er jo ikke ens. De er to forskellige individer, som bare tilfældigvis har nogle ydre træk til fælles. Men det siger jo intet om, hvad der foregår indeni dem hvordan de tænker, og hvordan de opfatter sig selv og verden. Så selvom man ikke vælger sin krop selv, så er det stadig helt individuelt, hvordan man forholder sig til den, og hvad man bruger den til... Så i den forstand er køn og etnicitet jo faktisk noget, man opfinder. Man kan måske sige, at vores krop slet ikke findes, før vi begynder at give den en betydning og fortæller historier om den. Det må jo så betyde, at der ikke er ét selv, som man kan finde frem til, men snarere mange måder man kan vælge at være sig selv på. - Ja, lige præcis. En persons identitet er ikke fastlagt ved fødslen. Den forskyder sig livet igennem. For et kendetegn ved os mennesker er jo, at vi er opfindsomme og nysgerrige at vi heller tiden går nye veje og finder på nye, overraskende ting. Og det gælder selvfølgelig også for vores selv. Vi udvikler os, fra vi fødes, til vi dør. Og der er ingen facitliste. Livet former os konstant, og selvom de fleste mennesker har karaktertræk, som er ret stabile livet Fortsættes på næste side... Uge Sex - Køn og seksualitet i det senmoderne samfund 20

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

At være sig selv, køn og seksualitet, familie

At være sig selv, køn og seksualitet, familie At være sig selv, køn og seksualitet, familie Seksualundervisningspakke til stx og hf Målrettet til: Samfundsfag, dansk, engelsk, historie, psykologi, mediefag, geografi, religion, filosofi Indholdsfortegnelse

Læs mere

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om seksualitet, køn, krop og rettigheder 1. Kend dine rettigheder.

Læs mere

NORMER FOR KØN OG SEKSUALITET

NORMER FOR KØN OG SEKSUALITET NORMER FOR KØN OG SEKSUALITET SEKSUALUNDERVISNING TIL ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Temahæfte: Normer for køn og seksualitet 1 INDHOLD s. 3 s. 3 SEKSUALUNDERVISNING PÅ SPECIALOMRÅDET Om Sex & Samfunds temahæfter

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og sundhed

Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og sundhed Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og sundhed Seksualundervisningspakke til stx og hf Målrettet biologi og idræt Indholdsfortegnelse s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning

Læs mere

DIALOG MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE

DIALOG MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE DIALOG 2016 MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Information om seksualundervisning

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

Grænser. individ, rettigheder og samfund. Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx

Grænser. individ, rettigheder og samfund. Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Grænser individ, rettigheder og samfund Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Samfundsfag, Biologi, Dansk, Personlig sundhed, Mediefag, Psykologi oversigt indledning s. 5 S. 6 S. 7 S. 8 Hvordan

Læs mere

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED UNDERVISNINGSPAKKE TIL HHX MÅLRETTET TIL SEKSUALUNDERVISNING OG PERSONLIG SUNDHED OVERSIGT s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

2016 FORLØB 0.-3. KLASSE

2016 FORLØB 0.-3. KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne!

Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne! Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne! Idékatalog til happenings, events og aktiviteter til Uge Sex 2013 på ungdomsuddannelserne Indhold Indledning s. 3 1. Lynquiz Test

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

lærervejledning for HHX

lærervejledning for HHX lærervejledning for HHX Indledning Unge på hhx mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på hhx efterspørger seksualundervisning om alternative præventionsformer, hetero-,

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX

UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX OVERSIGT Indledning Gymnasieelever har brug for seksualundervisning Et godt udgangspunkt for undervisningen

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

INFOARK. Kan kopieres til eleverne. Fortsættes på næste side...

INFOARK. Kan kopieres til eleverne. Fortsættes på næste side... Kan kopieres til eleverne INFOARK Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler, når det

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU

SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU OVERSIGT S.3 S.4 S. 5 Indledning. Unge har behov for seksualundervisning. Indhold. DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Læs mere

KROP OG SEX FORLØB 10. KLASSE

KROP OG SEX FORLØB 10. KLASSE KROP OG SEX FORLØB 10. KLASSE 2016 indhold Introduktion 3 øvelser kropsidealer i kunsten 4 den fejlfri krop 8 hvad er sex?. 13 på rejse i grænselandet 16 Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr. 978-87-93406-06-3

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

rettigheder og 2016 MEDborGErSKAb Forløb 10. KlASSE

rettigheder og 2016 MEDborGErSKAb Forløb 10. KlASSE RETTIGHEDER OG 2016 MEDBORGERSKAB Forløb 10. KLASSE indhold introduktion 3 Fakta om lovgivning 5 Øvelser de seksuelle rettigheder 6 sandt eller falsk. 13 forsvar retten til fri abort. 18 Landet på genius

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Køn, Identitet og seksualitet

Køn, Identitet og seksualitet Køn, Identitet og seksualitet 2016 FORLØB 10. KLASSE indhold INTRODUKTION 3 ØVELSER Identitet, køn og seksualitet 4 normer til debat 6 at være født i et andet køns krop 9 absolute exotic. 14 Uge Sex 2016

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE

UGE SEX GRUNDMATERIALE UGE SEX GRUNDMATERIALE FØLELSER OG SEX 7.-9. KLASSE INDHOLD FORORD 3 FØLELSER OG SEX 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 6 1. DET ER PINLIGT, HVIS ANDRE VED DET 8 2. HVORFOR GØR HAN IKKE NOGET? 10 3. DET ER LET

Læs mere

Kroppen. Seksualundervisning til elever med særlige behov

Kroppen. Seksualundervisning til elever med særlige behov Kroppen Seksualundervisning til elever med særlige behov indhold s. 3 s. 3 Seksualundervisning på specialområdet Om Sex & Samfunds temahæfter s. 4 s. 6 Et trygt rum i undervisningen Øvelse: Aftaler s.

Læs mere

UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER

UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om sociale kompetencer, relationer og fællesskaber

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Kroppens mangfoldighed

Kroppens mangfoldighed Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel Kroppens mangfoldighed 2010 Kroppens mangfoldighed Undervisningsmateriale til lærere Kroppens mangfoldighed Introduktion om kroppens mangfoldighed t om kroppens

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige

Læs mere

3.4 Mangfoldige familieformer

3.4 Mangfoldige familieformer 3.4 Mangfoldige familieformer Billedøvelse Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 Marie

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse

2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse 2. Opgaver introduktion D e sociale medier fylder meget næsten alt i vores hverdag. Man kan med mobiler hele tiden følge med i de nye opslag, som venner, familie og offentlige personer lægger ud på Facebook,

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere