SEKSUALITET Af Nina Broe & Lars Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEKSUALITET Af Nina Broe & Lars Larsen"

Transkript

1 SEKSUALITET Af Nina Broe & Lars Larsen modelfotos: scanpix SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

2 Den evige flamme Ældres seksualitet fremstilles ofte som en forfaldshistorie. Forskning synes at støtte denne udlægning, men det er tvivlsomt, om empirien giver et retvisende billede. For hvad er seksualitet? S eksualitet er en væsentlig del af den menneskelige tilværelse gennem hele livet. Allerede i 1920 erne demonstrerede den amerikanske biolog Raymond Pearl ved hjælp af selvrapporteret ægteskabelig samlejefrekvens, at ældre mænd mellem 70 og 79 år modsat den almindelige antagelse på den tid fortsat kunne være seksuelt aktive, og at 4 % af dem havde samleje hver tredje dag, mens yderligere 9 % havde samleje ugentligt (Møhl, 2002). I forlængelse af den moderne sexologis gennembrud med de såkaldte Kinsey-rapporter konkluderede Masters og Johnson (1966), at der ikke synes at være en øvre aldersgrænse for seksuel aktivitet. Siden hen har den gerontologiske sexologi forsynet os med et mangfoldigt billede af ældres seksualitet. Dette til trods er samlejefrekvens fortsat et dominerende mål. Da samlejefrekvensen generelt falder med alderen, vil en sådan operationalisering af begrebet kunne bidrage til at frembringe et billede af ældre mennesker som mindre seksuelt aktive, end det rent faktisk er tilfældet. Seksualitet er imidlertid et langt mere komplekst begreb, end megen empirisk litteratur umiddelbart giver indtryk af. Derudover forandres seksualiteten med alderen, men det er ikke ensbetydende med, at vi bliver tiltagende aseksuelle. Hvis vi vil skabe et retvisende evidensbaseret billede af ældres seksualitet, må vi først og fremmest definere seksualitetsbegrebet. En klar definition af undersøgelsesgenstanden er den første forudsætning for at kunne operationalisere vores problemstilling og finde relevante måleredskaber (Larsen & Hartmann, 2011). Såfremt den empiriske litteratur ikke eksplicit definerer seksualitetsbegrebet, klart påpeger hvilke hvis ikke alle dele af begrebet undersøgelsens operationalisering vedrører, og efterfølgende begrænser konklusionerne til de pågældende sider af seksualitetsbegrebet, ender vi med et uoverskueligt forskningsområde, hvor undersøgelser af ældres seksualitet bliver svært sammenlignelige og kommer til at fremstå unødvendigt modstridende. Begrebet seksualitet Slår man begrebet seksualitet op i Gads Psykologileksikon eller Denstoredanske.dk står der, at en arbejdsgruppe fra World Health Organization i 1975 definerede seksualitet som værende en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter (Møhl, 2010, s. 609). I den originale rapport fra WHO (1975) defineres begrebet seksualitet ikke. Derimod defineres seksuel sundhed på følgende vis: Sexual health is the integration of the somatic, emotional, intellectual, and social aspects of sexual being, in ways that are positively enriching and that enhance personality, communication, and love (WHO, 1975, s. 6). Begrebet seksualitet bliver for første gang defineret af WHO i forbindelse med en ny definition af seksuel sundhed i Denne såkaldte arbejdsdefinition lyder som følger: Sexuality is a central aspect of being human throughout life and encompasses sex, gender identities and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

3 experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviors, practices, roles and relationships. While sexuality can include all of these dimensions, not all of them are always experienced or expressed. Sexuality is influenced by the interaction of biological, psychological, social, economic, political, cultural, ethical, legal, historical, religious and spiritual factors (WHO, 2006, s. 5). Begrebet seksualitet kan i denne definition både vedrøre, opleves, udtrykkes og være influeret af ovenstående aspekter og faktorer. Det vil sige, at seksualitet i denne definition er et komplekst og dynamisk fænomen. Aldringens betydning for seksualitet Årsagerne til aldersrelaterede forandringer i seksualitet kan lidt forsimplet inddeles i fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer, der i det følgende vil blive gennemgået med udgangspunkt i Eplov (2009). I realiteten indgår de mange enkeltfaktorer i et komplekst dynamisk samspil, hvor de gensidigt kan fremme og hæmme hinandens effekter afhængig af konstellation og indbyrdes styrke. Fysiologiske faktorers betydning (jf. Eplov, 2009, 210): De fleste undersøgelser viser, at mandens seksuelle lyst mindskes med alderen. Dette skyldes formentlig faldende testosteronniveau samt ændringer i cellernes følsomhed over for mandlige kønshormoner. Mandens testosteronniveau falder jævnt fra omkring årsalderen, og i 80-årsalderen kan det være faldet til en sjettedel af, hvad det var, da han var ung. Det faldende testosteronniveau hos manden kan betyde nedsat styrke af erektionen og ejakulationen samt mindskelse i ejakulatets volumen. Efter mandens sædafgang aftager erektionen hurtigere end tidligere i livet, og den efterfølgende latensperiode varer længere. Den ældre mands latensperiode kan vare i flere dage, hvorimod blot få minutter hos den unge mand (Eplov, 2009). Hos kvinden sker der også fysiologiske forandringer, som kan Seksualitet er et langt mere komplekst begreb, end megen empirisk litteratur umiddelbart giver indtryk af. have betydning for hendes seksualitet. Efter kvindens menopause bliver vagina mindre, huden i skeden tyndere, og fugtigheden i skeden ved seksuel ophidselse kan være forsinket eller nedsat. Netop disse forandringer kan betyde smerte ved samleje, så nogle kvinder oplever en mindre seksuel lyst. Typisk sker der også et fald i kvindens testosteronniveau, hvad der også kan føre til nedsat sexlyst. Derudover vil den ældre kvinde ligesom den ældre mand ofte have sværere ved at opnå orgasme. Psykologiske faktorers betydning: Jørgen Brun Pedersen (1989) anfører i sin bog Sex og alder, at kærtegn af huden især er væsentlig for ældres seksuelle tilfredsstillelse. Dette betegner Eplov (2009) som tilfredsstillelse af hudsulten. Hos netop ældre mennesker kan tilfredsstillelse af hudsulten være forbundet med større glæde end samleje i form af penispenetration i vagina. The Widower s Syndrome er et fænomen, som beskriver seksuelle problemer hos den ældre, som tager udgangspunkt i psykologiske mekanismer (Masters & Johnson, 1981). The Widower s Syndrome kan komme til udtryk i form af fx impotens hos manden og manglende lubrikation hos kvinden. Disse seksuelle problemer opstår typisk, hvis vedkommende har været seksuel inaktiv i en periode ofte på grund af tab af ægtefælle. Når vedkommende får en ny partner, kan The Widower s Syndrome opstå (Masters & Johnson, 1981). Ofte er dette syndrom blot forbigående. Årsagen til The Widower s Syndrome er ifølge denne teori forskellig for manden og kvinden. For mandens vedkommende kan uforløste følelser af eksempelvis vrede, sorg og skyld bevirke, at han bliver impotent for en periode. Hvorimod årsagen til kvindens syndrom forklares ud fra fysiologiske problemer, der kan forekomme efter menopausen (ibid.). Meston (1997) skriver i sin artikel Aging and Sexuality, at vi som ældre kan opleve øget psykosocial stress, da vi oftere vil opleve tab af eksempelvis ægtefælle, familiemedlemmer, venner og social status. Sådanne tabsoplevelser kan fremkalde stress, angst og depression hos den ældre lidelser, der kan have en negativ indvirkning på seksualiteten. Sociale faktorers betydning: Pedersen (1989) samt Mast, Hornung, Gutzwiller & Buddenberg (2000) påpeger, at medierne kan have stor betydning for det samfundsmæssige syn på ældre. De henviser til en dominerende myte om ældre som kedelige og aseksuelle. Samfundets syn på ældres seksualitet har ifølge Eplov (2009) også betydning for, hvordan den ældre opfatter sin egen seksualitet. Mange ældre er vokset op i en tid, hvor seksuelle lyster skulle undertrykkes, og hvor det ikke var velset at finde en ny partner i tilfælde af tab. I løbet af de seneste år er der kommet en generation af ældre, der har et mere frisindet syn på seksualiteten. Denne nye generation af ældre er vokset op i en tid med seksuel revolution, hvad der muligvis kan forklare dette mere frisindede syn (Eplov, 2009). Baumeister (2000) påpeger desuden, at sociale og kulturelle faktorers påvirkning af det enkelte individ afhænger af graden af erotisk plasticitet. Ifølge Baumeister er kvindens seksualitet ofte mere påvirkelig over for de kulturelle og sociale faktorer end mandens. Således kan der altså være forskellige årsager til de aldersrelaterede forandringer i seksualitet. Disse aldersrelaterede forandringer varierer fra individ til individ og kan forskningsmæssigt være et udfordrende element. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

4 Analyse af ældres seksualitet I forbindelse med et bachelor-projekt på Aarhus Universitet er den nyere empiri af ældres seksualitet blevet systematisk gennemgået (Broe, 2014). Formålet var primært at undersøge, hvilke eksplicitte definitioner af begrebet seksualitet der optræder i den relevante empiriske litteratur, og sekundært at afklare, hvordan empirien afspejler den begrebsmæssige kompleksitet. Den oprindelige intention var at gennemgå undersøgelser, der udelukkende anvendte deltagere over 65 år. Afgrænsningen viste sig dog at blive problematisk, idet flere empiriske undersøgelser af ældres seksualitet anvender deltagere, som er +40 år. Aldersgrænsen for den anvendte empiri er derfor +40 år. Denne lave alderssætning afspejler således empiriens aldersmæssige afgrænsning af betegnelsen ældre, hvilket i sig selv er problematisk. Derudover omhandler de anvendte undersøgelser især heteroseksuelle deltagere, mens få undersøgelser belyser homoseksualitet. Om nutidens ældre primært er heteroseksuelle, eller om homo-/trans-/biseksualitet er forbundet med tabu, vides ikke med sikkerhed (DeLamater, 2012). Den anvendte empiri er publiceret i perioden år 2008 til Der er foreløbig ikke publiceret artikler om ældres seksualitet i år 2013 frem til marts På baggrund af gennemgangen af empirien stod det klart, at begrebet seksualitet oftest ikke er defineret i de pågældende undersøgelser. I de gennemgåede 12 undersøgelser defineres seksualitetsbegrebet i to (!) tilfælde. Waite et al. (2009) definerer seksualitet som et dynamisk udfald, som opstår ud fra interaktionen mellem individets sociale liv, psykologiske processer og biologiske mekanismer. Palacios-Ceña et al. (2011) definerer seksualitet som den samlede kvalitet eller tilstand af individets seksuelle lyst, ophidselse, funktion, aktivitet, fysiske tilfredsstillelse og følelsesmæssige intimitet. Disse to definitioner er vidt forskellige og dermed ikke umiddelbart sammenlignelige. Den resterende empiri definerer ikke seksualitet. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

5 Samlet betyder dette dominerende fravær af en begrebslig definition, at undersøgelsernes genstand ikke er ekspliciteret. Det bliver altså op til læseren at udlede seksualitetsbegrebet fra den anvendte operationalisering. Det gør det vanskeligere at skabe et overblik over den eksisterende viden på området og ligeledes vanskeligere at sammenligne undersøgelsernes resultater. En analyse blev derfor foretaget for at afklare, hvordan begrebets kompleksitet, som specificeret i WHO s arbejdsdefinition fra 2006, rent faktisk afspejlede sig i de pågældende undersøgelser. Det viste sig, at det primært var deltagernes masturbations- og samlejefrekvens, der blev målt. Ikke overraskende viste undersøgelserne, at deltagernes masturbation og samlejefrekvens falder med alderen. Fremtidens ældre-sexologi I betragtning af seksualitetsbegrebets kompleksitet, og at seksualitet er et dynamisk produkt af biologiske, psykologiske og sociale faktorers interaktion, er det utilstrækkeligt, at den nyere empiri primært fokuserer på deltagernes masturbations- og samlejefrekvens. Ældres seksualitet gøres med et sådant fokus primært til et anliggende om defekter og begrænsninger. Jørgen Brun Pedersen (1989) fandt, at defektperspektivet må undgås i forbindelse med ældres seksualitet. Altså at vi bør se på den enkelte ældres ressourcer og muligheder i stedet for at fokusere på det, den enkelte ikke kan så godt som tidligere i livet. Et sådant perspektivskifte vil medføre, at spørgsmål om ældre menneskers seksualitet med fordel kan behandles i et udviklingspsykologisk paradigme frem for i et forfaldsparadigme. Selv om der fx sker fysiologisk afvikling, kan den enkelte stadig have et seksuelt udviklingspotentiale. Dette perspektiv kunne det være interessant at inddrage i forbindelse med kommende undersøgelser af ældres seksualitet. Altså at undersøge, hvordan deltagernes seksualitet udvikler sig, frem for hvordan den afvikler sig. Da seksualitet er et dynamisk fænomen, som rummer mange aspekter, og som påvirkes af mange faktorer, er anvendelse af en klar og eksplicit definition vigtig i fremtidige undersøgelser. Derved vil det tydeliggøres, hvilke aspekter ved begrebet der undersøges. Ligeledes er det vigtigt, at undersøgelsernes konklusioner forholder sig specifikt til de operationaliserede aspekter ved seksualitet, så at der er overensstemmelse mellem det undersøgte og undersøgelsernes konklusioner. Derved reduceres også risikoen for overgeneraliseringer på baggrund af relativt simple operationaliseringer som fx samlejefrekvens. Fremtidens psykologer og sexologer må være opmærksomme på de former for seksualitet, der især er dominerende hos ældre, og påtage sig ansvaret for at informere ældre mennesker om kompensationsmuligheder i forhold til fysiologiske udfordringer. Nina Broe, stud.psych. & Lars Larsen, lektor, cand.psych. Aarhus Universitet Referencer Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år. Nyt fra Danmarks Statistik. nytudg/ Beckman N., Waern M., Gustafson D. & Skoog I. (2008). Secular trends in self-reported sexual activity and satisfaction in Swedish 70 year olds: cross sectional survey of four populations, BMJ, 337 (a279), 1-7. Broe, N. (2014). Begrebet seksualitet i undersøgelser af ældres seksualitet. Bachelorprojekt, Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Corona G., Lee D., Forti G., O Connor D., Maggi M., O Neil T., Wu F. (2010). Age-related changes in general and sexual health in middle-aged and older men: results from the European male ageing study (EMAS). International Society for Sexual Medicine, (7), Dargis L., Trudel G., Cadieux J., Villeneuve L., Préville M. & Boyer R. (2012). Validation of the Female Sexual Function Index (FSFI) and presentation of norms in older women. Sexologies, (21), DeLamater, J. (2012). Sexual Expression in Later Life: A Review and Synthesis. Journal of sex research, 49 (2-3), Eplov, L.F. (2002). Seksualitet belyst teoretisk og ved en prospektiv befolkningsundersøgelse i Københavns Amt med speciel fokus på aldringens og personlighedstræks betydning. København: Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ph.d.-afhandling. Eplov, F.L. (2009). Ældre og seksualitet. I: Glasdam, S., Gerontologi: Livet som ældre i det moderne samfund. (1. udgave, s ). København: Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. Gades N., Jacobson D.J., McGree M.E., Sauver J.L., Lieber M., Nehra A., Girman S. & Jacobsen S. (2009). Longitudinal Evaluation of Sexual Function in a Male Cohort: The Olmsted County Study of Urinary Symptoms and Health Status among Men. International Society for Sexual Medicine, (6), Hyde Z., Flicker L., Hankey G.J., Almeida O.P., McCaul K.A., Chubb S.A.P., & Yeap B.B. (2010). Prevalence of sexual activity and associated factors in men aged years. Annals of Internal Medicine, (153), Larsen, L. & Hartmann, P.W. (2011). Research methodological issues in Geropsychology. I Larsen, L. (Ed.): Geropsychology: The psychology of the ageing person. Aarhus: Aarhus University Press. Laumann E.O., Glasser D.B., Neves R.C.S. & Moreira E.D. (2009). A populationbased survey of sexual activity, sexual problems and associated help-seeking behaviour patterns in mature adults in the United States of America. International Journal of Impotence Research, (21), Masters, W.H. & Johnson, V.E. (1966). Human Sexual Response. Toronto; New York: Bantam Books. Masters, W.H & Johnson V.E. (1981): Sex and the aging process. J Am Geriatr Soc, 29, s Meston C.M.: Aging and sexuality. West J Med 1997, vol. 167, s Møhl, B. (2002). Ældre og seksualitet. I: Swane, C.E., Blaakilde, A.L. & Amstrup, K. (Eds.), Gerontologi Livet som gammel. København: Munksgaard Danmark. Møhl, B. (2010). Seksualitet. Gads Psykologi leksikon. (3. udgave), s. 619: Gads Forlag. Palacios-Cena D., Carrasco-Garrido P., Hernández-Barrera V., Alonso-Blanco C., Jiménez-García R. & Fernández-de-las-Penas, C. (2011). Sexual behaviors among older adults in Spain. Results from a population-based national sexual health survey. International Society for Sexual Medicine, (9), Schick V., Herbenick D., Reece M., Sanders S., Dodge B., Middlestadt S. & Fortenberry, J.D. (2010). Sexual behaviors, condom use and sexual health of americans over 50: Implications for sexual health promotion for older adults. International Society for Sexual Medicine, 7 (suppl. 5), Seksualitet. Den store danske: Trompeter S., Bettencourt R. & Barret-Connor E. (2012). Sexual activity and satisfaction in healthy community-dwelling older women. The American Journal of Medicine, (125), Thompson W.K., Charo L., Vahia I.P., Depp C., Allison M., & Jeste V. (2011). Association Between Higher Levels of Sexual Function, Activity, and Satisfaction and Self-Rated Successful Aging in Older Postmenopausal Women. The American Geriatrics Society, (59), Trudel G., Villeneuvea L., Previllec M., Boyerb R., & Frechettea V. (2010). Dyadic adjustment, sexuality and psychological distress in older couples. Sexual and Relationship Therapy 25(3), Waite L., Laumann E.O., Das A. & Schumm L. (2009). Sexuality: measures of partnerships, practices, attitudes and problems in national social life, health and aging study. Journal of Gerontology: Social Science, 64(Suppl 1), World Health Organization (1975). Education and treatment in human sexuality: the training of health professionals. World Health Organization technical report series, (572), SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed?

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed? Kan man måle ensomhed? Mathias Lasgaard Lektor, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk Kan man måle ensomhed? Ja Ensomhed man

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - POSITIV ALDRING NYHEDSBREV Juli, august, 2013 Dansk udgave af nyhedsbrevet "Positive Aging" fra Kenneth og Mary Gergen, TAOS Institute. ====================================== Positiv Aging Newsletter af

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

DSPM nyhedsbrev/ februar 2008

DSPM nyhedsbrev/ februar 2008 DSPM nyhedsbrev/ februar 2008 Kære medlemmer, Hermed en påmindelse om vores to næste medlemsmøder i DSPM. På næste mandag den 25. februar 2008 kl. 13-16 afholder vi som tidligere udmeldt et møde i samarbejde

Læs mere

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme.

Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. 2. Kondomsnak Forfatter: Erik Centerwall Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. Så har vi opfordret især de unge mænd. Men unge kvinder forventes

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

Usikker sex blandt unge danskere

Usikker sex blandt unge danskere Sexologi Usikker sex blandt unge danskere Af Marianne J. Jørgensen, Berit Andersen, Helle Terkildsen Maindal og Frede Olesen Det er i konsultationen når vi snakker antikonception, og unge henvender sig

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013.

Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013. Efterårets psykiatridage i Aalborg Den 25.-27. september 2013. Torsdag den 26. september 2013 kl. 9.30-16 Vane- og impulsforstyrrelser og ADHD 9.30-10.00 Om nogle af de mange former for impulsforstyrrelser

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010)

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Coaching forskning på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Status for tyve års evidens baseret empirisk forskning På verdensplan findes i alt blot tretten publicerede

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Klitoris og alt det dér. Det var jo først i 70 at det startede

Klitoris og alt det dér. Det var jo først i 70 at det startede KØBENHAVNS UNIVERSITET Klitoris og alt det dér. Det var jo først i 70 at det startede En eksplorativ undersøgelse af hvilke betydninger ældre kvinder knytter til seksualitet Kandidatspeciale af Tine Ellitsgaard

Læs mere

11. Sex og risikoadfærd

11. Sex og risikoadfærd 11. Sex og risikoadfærd Forfatter: Ronny Tikkanen 1 Seksuel risikoadfærd hvad viser forskningen? Inden for hiv-præventionen har diskursen teoriuddannelse og diskussion bevæget sig fra risikogrupper til

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere