SEKSUALITET Af Nina Broe & Lars Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEKSUALITET Af Nina Broe & Lars Larsen"

Transkript

1 SEKSUALITET Af Nina Broe & Lars Larsen modelfotos: scanpix SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

2 Den evige flamme Ældres seksualitet fremstilles ofte som en forfaldshistorie. Forskning synes at støtte denne udlægning, men det er tvivlsomt, om empirien giver et retvisende billede. For hvad er seksualitet? S eksualitet er en væsentlig del af den menneskelige tilværelse gennem hele livet. Allerede i 1920 erne demonstrerede den amerikanske biolog Raymond Pearl ved hjælp af selvrapporteret ægteskabelig samlejefrekvens, at ældre mænd mellem 70 og 79 år modsat den almindelige antagelse på den tid fortsat kunne være seksuelt aktive, og at 4 % af dem havde samleje hver tredje dag, mens yderligere 9 % havde samleje ugentligt (Møhl, 2002). I forlængelse af den moderne sexologis gennembrud med de såkaldte Kinsey-rapporter konkluderede Masters og Johnson (1966), at der ikke synes at være en øvre aldersgrænse for seksuel aktivitet. Siden hen har den gerontologiske sexologi forsynet os med et mangfoldigt billede af ældres seksualitet. Dette til trods er samlejefrekvens fortsat et dominerende mål. Da samlejefrekvensen generelt falder med alderen, vil en sådan operationalisering af begrebet kunne bidrage til at frembringe et billede af ældre mennesker som mindre seksuelt aktive, end det rent faktisk er tilfældet. Seksualitet er imidlertid et langt mere komplekst begreb, end megen empirisk litteratur umiddelbart giver indtryk af. Derudover forandres seksualiteten med alderen, men det er ikke ensbetydende med, at vi bliver tiltagende aseksuelle. Hvis vi vil skabe et retvisende evidensbaseret billede af ældres seksualitet, må vi først og fremmest definere seksualitetsbegrebet. En klar definition af undersøgelsesgenstanden er den første forudsætning for at kunne operationalisere vores problemstilling og finde relevante måleredskaber (Larsen & Hartmann, 2011). Såfremt den empiriske litteratur ikke eksplicit definerer seksualitetsbegrebet, klart påpeger hvilke hvis ikke alle dele af begrebet undersøgelsens operationalisering vedrører, og efterfølgende begrænser konklusionerne til de pågældende sider af seksualitetsbegrebet, ender vi med et uoverskueligt forskningsområde, hvor undersøgelser af ældres seksualitet bliver svært sammenlignelige og kommer til at fremstå unødvendigt modstridende. Begrebet seksualitet Slår man begrebet seksualitet op i Gads Psykologileksikon eller Denstoredanske.dk står der, at en arbejdsgruppe fra World Health Organization i 1975 definerede seksualitet som værende en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter (Møhl, 2010, s. 609). I den originale rapport fra WHO (1975) defineres begrebet seksualitet ikke. Derimod defineres seksuel sundhed på følgende vis: Sexual health is the integration of the somatic, emotional, intellectual, and social aspects of sexual being, in ways that are positively enriching and that enhance personality, communication, and love (WHO, 1975, s. 6). Begrebet seksualitet bliver for første gang defineret af WHO i forbindelse med en ny definition af seksuel sundhed i Denne såkaldte arbejdsdefinition lyder som følger: Sexuality is a central aspect of being human throughout life and encompasses sex, gender identities and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

3 experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviors, practices, roles and relationships. While sexuality can include all of these dimensions, not all of them are always experienced or expressed. Sexuality is influenced by the interaction of biological, psychological, social, economic, political, cultural, ethical, legal, historical, religious and spiritual factors (WHO, 2006, s. 5). Begrebet seksualitet kan i denne definition både vedrøre, opleves, udtrykkes og være influeret af ovenstående aspekter og faktorer. Det vil sige, at seksualitet i denne definition er et komplekst og dynamisk fænomen. Aldringens betydning for seksualitet Årsagerne til aldersrelaterede forandringer i seksualitet kan lidt forsimplet inddeles i fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer, der i det følgende vil blive gennemgået med udgangspunkt i Eplov (2009). I realiteten indgår de mange enkeltfaktorer i et komplekst dynamisk samspil, hvor de gensidigt kan fremme og hæmme hinandens effekter afhængig af konstellation og indbyrdes styrke. Fysiologiske faktorers betydning (jf. Eplov, 2009, 210): De fleste undersøgelser viser, at mandens seksuelle lyst mindskes med alderen. Dette skyldes formentlig faldende testosteronniveau samt ændringer i cellernes følsomhed over for mandlige kønshormoner. Mandens testosteronniveau falder jævnt fra omkring årsalderen, og i 80-årsalderen kan det være faldet til en sjettedel af, hvad det var, da han var ung. Det faldende testosteronniveau hos manden kan betyde nedsat styrke af erektionen og ejakulationen samt mindskelse i ejakulatets volumen. Efter mandens sædafgang aftager erektionen hurtigere end tidligere i livet, og den efterfølgende latensperiode varer længere. Den ældre mands latensperiode kan vare i flere dage, hvorimod blot få minutter hos den unge mand (Eplov, 2009). Hos kvinden sker der også fysiologiske forandringer, som kan Seksualitet er et langt mere komplekst begreb, end megen empirisk litteratur umiddelbart giver indtryk af. have betydning for hendes seksualitet. Efter kvindens menopause bliver vagina mindre, huden i skeden tyndere, og fugtigheden i skeden ved seksuel ophidselse kan være forsinket eller nedsat. Netop disse forandringer kan betyde smerte ved samleje, så nogle kvinder oplever en mindre seksuel lyst. Typisk sker der også et fald i kvindens testosteronniveau, hvad der også kan føre til nedsat sexlyst. Derudover vil den ældre kvinde ligesom den ældre mand ofte have sværere ved at opnå orgasme. Psykologiske faktorers betydning: Jørgen Brun Pedersen (1989) anfører i sin bog Sex og alder, at kærtegn af huden især er væsentlig for ældres seksuelle tilfredsstillelse. Dette betegner Eplov (2009) som tilfredsstillelse af hudsulten. Hos netop ældre mennesker kan tilfredsstillelse af hudsulten være forbundet med større glæde end samleje i form af penispenetration i vagina. The Widower s Syndrome er et fænomen, som beskriver seksuelle problemer hos den ældre, som tager udgangspunkt i psykologiske mekanismer (Masters & Johnson, 1981). The Widower s Syndrome kan komme til udtryk i form af fx impotens hos manden og manglende lubrikation hos kvinden. Disse seksuelle problemer opstår typisk, hvis vedkommende har været seksuel inaktiv i en periode ofte på grund af tab af ægtefælle. Når vedkommende får en ny partner, kan The Widower s Syndrome opstå (Masters & Johnson, 1981). Ofte er dette syndrom blot forbigående. Årsagen til The Widower s Syndrome er ifølge denne teori forskellig for manden og kvinden. For mandens vedkommende kan uforløste følelser af eksempelvis vrede, sorg og skyld bevirke, at han bliver impotent for en periode. Hvorimod årsagen til kvindens syndrom forklares ud fra fysiologiske problemer, der kan forekomme efter menopausen (ibid.). Meston (1997) skriver i sin artikel Aging and Sexuality, at vi som ældre kan opleve øget psykosocial stress, da vi oftere vil opleve tab af eksempelvis ægtefælle, familiemedlemmer, venner og social status. Sådanne tabsoplevelser kan fremkalde stress, angst og depression hos den ældre lidelser, der kan have en negativ indvirkning på seksualiteten. Sociale faktorers betydning: Pedersen (1989) samt Mast, Hornung, Gutzwiller & Buddenberg (2000) påpeger, at medierne kan have stor betydning for det samfundsmæssige syn på ældre. De henviser til en dominerende myte om ældre som kedelige og aseksuelle. Samfundets syn på ældres seksualitet har ifølge Eplov (2009) også betydning for, hvordan den ældre opfatter sin egen seksualitet. Mange ældre er vokset op i en tid, hvor seksuelle lyster skulle undertrykkes, og hvor det ikke var velset at finde en ny partner i tilfælde af tab. I løbet af de seneste år er der kommet en generation af ældre, der har et mere frisindet syn på seksualiteten. Denne nye generation af ældre er vokset op i en tid med seksuel revolution, hvad der muligvis kan forklare dette mere frisindede syn (Eplov, 2009). Baumeister (2000) påpeger desuden, at sociale og kulturelle faktorers påvirkning af det enkelte individ afhænger af graden af erotisk plasticitet. Ifølge Baumeister er kvindens seksualitet ofte mere påvirkelig over for de kulturelle og sociale faktorer end mandens. Således kan der altså være forskellige årsager til de aldersrelaterede forandringer i seksualitet. Disse aldersrelaterede forandringer varierer fra individ til individ og kan forskningsmæssigt være et udfordrende element. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

4 Analyse af ældres seksualitet I forbindelse med et bachelor-projekt på Aarhus Universitet er den nyere empiri af ældres seksualitet blevet systematisk gennemgået (Broe, 2014). Formålet var primært at undersøge, hvilke eksplicitte definitioner af begrebet seksualitet der optræder i den relevante empiriske litteratur, og sekundært at afklare, hvordan empirien afspejler den begrebsmæssige kompleksitet. Den oprindelige intention var at gennemgå undersøgelser, der udelukkende anvendte deltagere over 65 år. Afgrænsningen viste sig dog at blive problematisk, idet flere empiriske undersøgelser af ældres seksualitet anvender deltagere, som er +40 år. Aldersgrænsen for den anvendte empiri er derfor +40 år. Denne lave alderssætning afspejler således empiriens aldersmæssige afgrænsning af betegnelsen ældre, hvilket i sig selv er problematisk. Derudover omhandler de anvendte undersøgelser især heteroseksuelle deltagere, mens få undersøgelser belyser homoseksualitet. Om nutidens ældre primært er heteroseksuelle, eller om homo-/trans-/biseksualitet er forbundet med tabu, vides ikke med sikkerhed (DeLamater, 2012). Den anvendte empiri er publiceret i perioden år 2008 til Der er foreløbig ikke publiceret artikler om ældres seksualitet i år 2013 frem til marts På baggrund af gennemgangen af empirien stod det klart, at begrebet seksualitet oftest ikke er defineret i de pågældende undersøgelser. I de gennemgåede 12 undersøgelser defineres seksualitetsbegrebet i to (!) tilfælde. Waite et al. (2009) definerer seksualitet som et dynamisk udfald, som opstår ud fra interaktionen mellem individets sociale liv, psykologiske processer og biologiske mekanismer. Palacios-Ceña et al. (2011) definerer seksualitet som den samlede kvalitet eller tilstand af individets seksuelle lyst, ophidselse, funktion, aktivitet, fysiske tilfredsstillelse og følelsesmæssige intimitet. Disse to definitioner er vidt forskellige og dermed ikke umiddelbart sammenlignelige. Den resterende empiri definerer ikke seksualitet. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

5 Samlet betyder dette dominerende fravær af en begrebslig definition, at undersøgelsernes genstand ikke er ekspliciteret. Det bliver altså op til læseren at udlede seksualitetsbegrebet fra den anvendte operationalisering. Det gør det vanskeligere at skabe et overblik over den eksisterende viden på området og ligeledes vanskeligere at sammenligne undersøgelsernes resultater. En analyse blev derfor foretaget for at afklare, hvordan begrebets kompleksitet, som specificeret i WHO s arbejdsdefinition fra 2006, rent faktisk afspejlede sig i de pågældende undersøgelser. Det viste sig, at det primært var deltagernes masturbations- og samlejefrekvens, der blev målt. Ikke overraskende viste undersøgelserne, at deltagernes masturbation og samlejefrekvens falder med alderen. Fremtidens ældre-sexologi I betragtning af seksualitetsbegrebets kompleksitet, og at seksualitet er et dynamisk produkt af biologiske, psykologiske og sociale faktorers interaktion, er det utilstrækkeligt, at den nyere empiri primært fokuserer på deltagernes masturbations- og samlejefrekvens. Ældres seksualitet gøres med et sådant fokus primært til et anliggende om defekter og begrænsninger. Jørgen Brun Pedersen (1989) fandt, at defektperspektivet må undgås i forbindelse med ældres seksualitet. Altså at vi bør se på den enkelte ældres ressourcer og muligheder i stedet for at fokusere på det, den enkelte ikke kan så godt som tidligere i livet. Et sådant perspektivskifte vil medføre, at spørgsmål om ældre menneskers seksualitet med fordel kan behandles i et udviklingspsykologisk paradigme frem for i et forfaldsparadigme. Selv om der fx sker fysiologisk afvikling, kan den enkelte stadig have et seksuelt udviklingspotentiale. Dette perspektiv kunne det være interessant at inddrage i forbindelse med kommende undersøgelser af ældres seksualitet. Altså at undersøge, hvordan deltagernes seksualitet udvikler sig, frem for hvordan den afvikler sig. Da seksualitet er et dynamisk fænomen, som rummer mange aspekter, og som påvirkes af mange faktorer, er anvendelse af en klar og eksplicit definition vigtig i fremtidige undersøgelser. Derved vil det tydeliggøres, hvilke aspekter ved begrebet der undersøges. Ligeledes er det vigtigt, at undersøgelsernes konklusioner forholder sig specifikt til de operationaliserede aspekter ved seksualitet, så at der er overensstemmelse mellem det undersøgte og undersøgelsernes konklusioner. Derved reduceres også risikoen for overgeneraliseringer på baggrund af relativt simple operationaliseringer som fx samlejefrekvens. Fremtidens psykologer og sexologer må være opmærksomme på de former for seksualitet, der især er dominerende hos ældre, og påtage sig ansvaret for at informere ældre mennesker om kompensationsmuligheder i forhold til fysiologiske udfordringer. Nina Broe, stud.psych. & Lars Larsen, lektor, cand.psych. Aarhus Universitet Referencer Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år. Nyt fra Danmarks Statistik. nytudg/ Beckman N., Waern M., Gustafson D. & Skoog I. (2008). Secular trends in self-reported sexual activity and satisfaction in Swedish 70 year olds: cross sectional survey of four populations, BMJ, 337 (a279), 1-7. Broe, N. (2014). Begrebet seksualitet i undersøgelser af ældres seksualitet. Bachelorprojekt, Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Corona G., Lee D., Forti G., O Connor D., Maggi M., O Neil T., Wu F. (2010). Age-related changes in general and sexual health in middle-aged and older men: results from the European male ageing study (EMAS). International Society for Sexual Medicine, (7), Dargis L., Trudel G., Cadieux J., Villeneuve L., Préville M. & Boyer R. (2012). Validation of the Female Sexual Function Index (FSFI) and presentation of norms in older women. Sexologies, (21), DeLamater, J. (2012). Sexual Expression in Later Life: A Review and Synthesis. Journal of sex research, 49 (2-3), Eplov, L.F. (2002). Seksualitet belyst teoretisk og ved en prospektiv befolkningsundersøgelse i Københavns Amt med speciel fokus på aldringens og personlighedstræks betydning. København: Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Ph.d.-afhandling. Eplov, F.L. (2009). Ældre og seksualitet. I: Glasdam, S., Gerontologi: Livet som ældre i det moderne samfund. (1. udgave, s ). København: Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag. Gades N., Jacobson D.J., McGree M.E., Sauver J.L., Lieber M., Nehra A., Girman S. & Jacobsen S. (2009). Longitudinal Evaluation of Sexual Function in a Male Cohort: The Olmsted County Study of Urinary Symptoms and Health Status among Men. International Society for Sexual Medicine, (6), Hyde Z., Flicker L., Hankey G.J., Almeida O.P., McCaul K.A., Chubb S.A.P., & Yeap B.B. (2010). Prevalence of sexual activity and associated factors in men aged years. Annals of Internal Medicine, (153), Larsen, L. & Hartmann, P.W. (2011). Research methodological issues in Geropsychology. I Larsen, L. (Ed.): Geropsychology: The psychology of the ageing person. Aarhus: Aarhus University Press. Laumann E.O., Glasser D.B., Neves R.C.S. & Moreira E.D. (2009). A populationbased survey of sexual activity, sexual problems and associated help-seeking behaviour patterns in mature adults in the United States of America. International Journal of Impotence Research, (21), Masters, W.H. & Johnson, V.E. (1966). Human Sexual Response. Toronto; New York: Bantam Books. Masters, W.H & Johnson V.E. (1981): Sex and the aging process. J Am Geriatr Soc, 29, s Meston C.M.: Aging and sexuality. West J Med 1997, vol. 167, s Møhl, B. (2002). Ældre og seksualitet. I: Swane, C.E., Blaakilde, A.L. & Amstrup, K. (Eds.), Gerontologi Livet som gammel. København: Munksgaard Danmark. Møhl, B. (2010). Seksualitet. Gads Psykologi leksikon. (3. udgave), s. 619: Gads Forlag. Palacios-Cena D., Carrasco-Garrido P., Hernández-Barrera V., Alonso-Blanco C., Jiménez-García R. & Fernández-de-las-Penas, C. (2011). Sexual behaviors among older adults in Spain. Results from a population-based national sexual health survey. International Society for Sexual Medicine, (9), Schick V., Herbenick D., Reece M., Sanders S., Dodge B., Middlestadt S. & Fortenberry, J.D. (2010). Sexual behaviors, condom use and sexual health of americans over 50: Implications for sexual health promotion for older adults. International Society for Sexual Medicine, 7 (suppl. 5), Seksualitet. Den store danske: Trompeter S., Bettencourt R. & Barret-Connor E. (2012). Sexual activity and satisfaction in healthy community-dwelling older women. The American Journal of Medicine, (125), Thompson W.K., Charo L., Vahia I.P., Depp C., Allison M., & Jeste V. (2011). Association Between Higher Levels of Sexual Function, Activity, and Satisfaction and Self-Rated Successful Aging in Older Postmenopausal Women. The American Geriatrics Society, (59), Trudel G., Villeneuvea L., Previllec M., Boyerb R., & Frechettea V. (2010). Dyadic adjustment, sexuality and psychological distress in older couples. Sexual and Relationship Therapy 25(3), Waite L., Laumann E.O., Das A. & Schumm L. (2009). Sexuality: measures of partnerships, practices, attitudes and problems in national social life, health and aging study. Journal of Gerontology: Social Science, 64(Suppl 1), World Health Organization (1975). Education and treatment in human sexuality: the training of health professionals. World Health Organization technical report series, (572), SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

Ældre & sex. En udskældt race. Kun et fattigt ord. Det gode fællesskab

Ældre & sex. En udskældt race. Kun et fattigt ord. Det gode fællesskab 3. oktober 2014 68. årgang Dansk Psykolog Forening 16 Ældre & sex Sex sent i livet beskrives ofte som en forfaldshistorie. Forskning synes at støtte denne udlægning, men empirien er tvivlsom. Side 4 En

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 6-7, forår 2013

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 6-7, forår 2013 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 6-7, 201 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug af

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning

Læs mere

De asexuelles sexualitet ældre & sexualitet

De asexuelles sexualitet ældre & sexualitet De asexuelles sexualitet ældre & sexualitet Bo Møhl Syn i på aldring vestlig verden Færdig med fyrre! Hun ser godt ud trods sin alder. Han virker frisk af sine 65 år. Eller: I m m not a dirty old man.

Læs mere

Vulvasymposium d.24 september 2012. Kolding

Vulvasymposium d.24 september 2012. Kolding Vulvasymposium d.24 september 2012. Kolding Præsentation af foredragsholderen Historisk perspektiv - nedslag Vulvas betydning for seksualiteten orgasme Præsentation af sexologisk klinik, Aalborg Master

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014 Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 1, uge 8-9, forår 014 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 7-8, 014 Læringsudbytte: Redegøre for særlig

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

At være Aseksuel. Definition

At være Aseksuel. Definition At være Aseksuel At være aseksuel? De fleste adspurgte ligner et stort spørgsmålstegn, når man spørger hvad dette betyder. Det er nemlig et ret ukendt begreb. Begrebet aseksualitet/aseksuel som navn og

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2 DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost 1 Demens og seksualitet Hvorfor skal vi have fokus på ældre og seksualitet? 10-09-2015 2 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost 1 Lidt at tænke over Er udlevelse af

Læs mere

Ældre og seksualitet

Ældre og seksualitet Ældre og seksualitet Vejledning for personalet i plejeboligerne i Gentofte kommune er venligst sat til vores disposition I denne pjece er der både hele sætninger og hele afsnit af det originale materiale,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Jeg har også en seksualitet. I as well have a sexuality

Jeg har også en seksualitet. I as well have a sexuality Jeg har også en seksualitet Seksualitet, ældre og sygepleje I as well have a sexuality Sexuality, Elderly and Nursing Bachelorprojekt, Modul 14, ekstern prøve Udarbejdet af Mette Bjerrum Petersen, 680675

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser ADHD OG SEKSUALITET Forord 5 Seksuel appetit 6 En historie om sex og grænser 10 En historie om sex og koncentration 14 Hvad kan man gøre? 18 Sex og ADHD kan være sjovt! 22 4 FORORD Erfaringer fra samtaler

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Samfundsvidenskabelige perspektiver og eksempler Inspiration til AT-opgave Klaus Levinsen Institut for Statskundskab 1 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU Hvad påvirker

Læs mere

KARDIOLOGI OG SEKSUALITET

KARDIOLOGI OG SEKSUALITET KARDIOLOGI OG SEKSUALITET Gitte Vittrup Sygeplejerske, specialist i sexologisk rådgivning, NACS. Den 13..11.13. Oplæg på Fagligt selskab for kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejerskers landskursus

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed?

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed? Kan man måle ensomhed? Mathias Lasgaard Lektor, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk Kan man måle ensomhed? Ja Ensomhed man

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Seksuelle problemer og diabetes

Seksuelle problemer og diabetes Seksuelle problemer og diabetes Læge, ph.d.-studerende Sexologisk Klinik, Disposition Seksuelle problemer hos mænd Seksuelle problemer hos kvinder Kommunikation om seksualitet Åbningsreplikker PLISSIT-model

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Et fænomenologisk studie af brystkræftoverlevendes oplevelser af håndtering og italesættelse af deres seksualitet

Et fænomenologisk studie af brystkræftoverlevendes oplevelser af håndtering og italesættelse af deres seksualitet Et fænomenologisk studie af brystkræftoverlevendes oplevelser af håndtering og italesættelse af deres seksualitet Kandidatspeciale 4. Semester Sandi Sjørup Gruppe 950 Folkesundhedsvidenskab 18. december

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17.

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17. Aalborg Universitet Forskellighed i supervision Petersen, Birgitte; Beck, Emma Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal

Læs mere

Ældres seksualitet & kærlighedsliv. tabuer, myter & viden

Ældres seksualitet & kærlighedsliv. tabuer, myter & viden Ældres seksualitet & kærlighedsliv tabuer, myter & viden 2 ÆldreForum er et uafhængigt råd under Socialministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Rådet

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Encountergrupper. Dansk Carl Rogers Forum Niels Bagge 2016

Encountergrupper. Dansk Carl Rogers Forum Niels Bagge 2016 Encountergrupper Dansk Carl Rogers Forum Niels Bagge 2016 Encountergruppe - Definition The basic encounter group is relatively unstructured, which provides a climate of maximum freedom for personal expression,

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere