SEKSUALITET. Tabu eller tema?

Transkript

1 SEKSUALITET Tabu eller tema? Bachelorprojekt University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Stinne Bruhn Eksterne Vejledere: Renate Kæmpe Weilov Kirsten Siggaard Mathisen Aflevering: den 3. januar 2014 Lisbeth Gade Poulsen, Louise Back, Mathilde Melgaard Hansen og Trine Nielsen Hold E10S Modul 14 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Vi vil i dette forord rette en stor tak til vores samarbejdspartner i socialpsykiatrien og ligeledes til de personer, der har stillet deres tid til rådighed for vores projekt, heriblandt de eksterne vejledere Renate Kæmpe Weilow og Kirsten Siggaard Mathiesen. Derudover vil vi gerne takke vores informanter for deres medvirken. En stor tak skal lyde til vores faglige vejleder Stinne Bruhn for hendes råd og støtte under hele vores projekt.

3 Titel Seksualitet tabu eller tema? Resumé Problembaggrund Danmark anses for at være et af de mest frigjorte lande i verden ift. seksualitet. Trods dette vidner nationale og internationale studier og litteratur om, at emnet ikke indgår som en naturlig del i sundhedsuddannelses- og praksissammenhænge. Særligt det psykiatriske område er sparsomt repræsenteret. Indenfor det ergoterapeutiske område ses en manglende kongruens, da studier viser, at ergoterapeuter ser seksualitet som arbejdsområde, men har svært ved at inddrage det i deres daglige arbejde. Dette til trods for at den canadiske begrebsmodel CMOP-E kan favne seksualitet under den spirituelle dimension. Problemformulering Hvordan oplever socialpsykiatriske brugere, at de professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer? Metode og materiale Den videnskabsteoretiske tilgang til dette bachelorprojekt er hermeneutisk-fænomenologisk, og projektet er udarbejdet via kvalitativ metode. Indsamling af empiri er sket gennem fire semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med socialpsykiatriske brugere. Til gennemførelse af interviewene var der udarbejdet en interviewguide. Analyse og fortolkning af den indsamlede empiri skete med udgangspunkt i Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse. Analyse & konklusion Resultatet er, at ingen af de fire brugere har oplevet, at deres bostøtte har givet tilladelse til at italesætte/adressere seksuelle bekymringer og problemer. Dette har gjort, at flere informanter går med uforløste problemer. Dog er der nogen, der selv har taget initiativ til at få problemet adresseret og håndteret, men den overordnede oplevelse er, at dette er på et overfladisk niveau.

4 Derfor må det konkluderes, at brugernes oplevelse af de professionelles adressering og håndtering af deres seksuelle problemer er mangelfuld og overfladisk. Ifølge resultaterne kunne dette imødekommes ved, at de professionelle arbejder ud fra en fælles forståelsesramme, og samtidig har fokus på de individuelle behov hos brugerne. Perspektivering Dette projekt kan give inspiration til øget fokus på at undersøge, hvordan socialpsykiatrien formår at imødekomme brugeres behov ift. seksuelle problemer. Det kan samtidig give anledning til overvejelser om, hvorvidt der skal udarbejdes en lokal seksualpolitik. Handleanvisninger til ansatte vil være til gavn for både ansatte og brugere, og det vil være med til at forbedre brugernes livskvalitet, at der kommer øget fokus på emnet. For ergoterapeuter kan arbejdet med seksuelle problemer være med til at opfylde ønsket om at have en holistisk tilgang til mennesket. I fremtiden vil det være interessant at undersøge nærmere, hvordan manglende adressering og håndtering påvirker selvopfattelse og livskvalitet. Søgeord Ergoterapi, psykiatri, seksualitet, mental sundhed, seksuelle ytringer.

5 Title Sexuality taboo or vocational theme? Abstract Preface Denmark has a reputation as one of the most progressive countries in the world with regard to sexuality. In spite of this, a review of international literature and research shows that the topic seldom finds a place within educational curricula or the vocational practices of health care workers. This holds especially true for the psychiatric component of the topic. Studies show that while Occupational Therapist practitioners do view sexuality as a valid subfield, they find it difficult to include in their daily work, despite the Canadian CMOP-E model can include sexuality under its spiritual heading. Problem statement How are the sexual problems of social-psychiatric clients met and addressed by health professionals, as seen from the perspective of the clients? Method and data The epistemological approach to this Bachelor project is hermeneutic phenomenological and based on qualitative methods. Empirical data has been collected through semi-structured research interviews with social-psychiatric clients. A written guide was prepared in advance of the interviews. Analysis and interpretation of data is rooted in Malterud s interpretation on the phenomenological analysis of Giorgi. Results & conclusion All four clients has not experienced their sexuality and concerns in this relation, verbalized or addressed by their health care professional. However some concerns are addressed on the clients own initiatives. The concerns remain largely unattended by the professionals with the outcome being an experience of superficial handling. In conclusion, the ability of the attendant health care workers to deal with client s challenges of a sexual nature is found to be lacking and superficial. The results indicate a solution may

6 be found by developing a common frame of reference whilst focusing on client s needs without prejudice. Perspective This project help increasing awareness about attending the full spectrum of problems experienced by clients in the social-psychiatric system, specifically with regards to sexuality. Furthermore it may be beneficial to develop a local policy on client sexuality. Action guides for employees will be beneficial for all parties, and the quality of life of clients will benefit from an increased awareness on the subject matter. For the occupational therapists, helping clients address sexual challenges meshes well with the desire to deal with human beings holistically. Future work could well focus on the negative impacts of systemic inaction on the quality of life and sense of self of clients. Keywords Occupational therapy, psychiatry, sexuality, mental health, sexual expressions.

7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Samfundsholdning til seksualitet Seksualitet og psykiske sårbare Sundhedsfagligt perspektiv på psykiatri Ergoterapeutiske relevans Formål Problemformulering Begrebsafklaring Teori PLISSIT modellen - Jack Annon Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Aaron Antonovsky Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ metode Det kvalitative forskningsinterview Dataindsamling Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Interviewguide Pilotinterview Interview Databearbejdning Transskribering Analysestrategi... 14

8 4.8 Etiske overvejelser Analyse Beskrivelse af respondenterne Adressering Tilladelse til italesættelse Relationer Kærlighed Kærtegn/berøring Fysisk seksualitet Håndtering Kærlighed Kærtegn/berøring Fysisk seksualitet Viden Fortolkning PLISSIT modellen P Permission (tilladelse) LI Limited Information (begrænset information) SS Specific Suggestions (specifikke forslag) IT Intensive Therapy (intensiv terapi) Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Diskussion Kontakt til informanter Interview Reliabilitet (pålidelighed) Intern validitet... 27

9 7.5 Resultater Ekstern validitet PLISSIT modellen Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Konklusion Perspektivering Projektets anvendelsesområder Betydning for samfundet og individet Ergoterapeutisk relevans Fremtidige undersøgelsesområder Formidling af bachelorprojekt References Bilagsliste Antal tegn inkl. mellemrum:

10 1. Problembaggrund I det følgende afsnit redegøres for baggrunden og relevansen af følgende projekt. 1.1 Samfundsholdning til seksualitet Samfundets holdning har en stor indflydelse i forhold til anskuelsen af seksualitet. Tidligere blev seksualitet anset som en synd, hvis det ikke udelukkende var med reproduktivt formål. I dag betragtes seksualiteten derimod som mere og andet end sex og forplantning (1). World Health Organisation (WHO) definerer seksualitet, som et komplekst fænomen. Foruden det åbenlyse kropslige aspekt, anskues seksualitet som et psykologisk, følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt aspekt. Alle disse aspekter påvirker det enkeltes menneskes mentale og fysiske sundhed. Såfremt den menneskelige seksualitet skal gøres begribelig, må den ses i sin helhed med alle de komponenter, som påvirker seksuel aktivitet (2,3). WHO definerer seksualitet som en menneskeret (2), hvilket ikke altid har været givet i Danmark. I 1989 kom der fokus på handicappedes seksualitet i forbindelse med Socialministeriets vejledning Vedrørende seksualundervisning og seksualoplæring af mennesker med ophold i institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicaps og i særlige plejehjem. I denne blev det anerkendt, at handicappede også havde en seksualitet. Der skulle dog gå 22 år, før Vejledning om seksualitet uanset handicap udkom (4). I denne vejledning blev psykiske sårbare for første gang nævnt i forbindelse med seksualitet, og derved også anerkendt som seksuelle individer med samme behov og rettigheder som andre (5). Først i 2012 udgav Socialstyrelsen Seksualitet på dagsordenen - en håndbog til professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelser (3). Håndbogen bygger på WHO s brede definition af seksualitet, hvor der er fokus på de fysiske og psykiske sårbares rettigheder til hjælp og selvbestemmelse i forbindelse med egen seksualitet. Overordnet set er der således sket en ændring af, hvordan mennesket forhold og ret til seksualitet opfattes. Spørgsmålet er, om dette fokus kommer til udtryk i praksis. Danmark anses for at være et af de mest frigjorte lande i verden ift. seksualitet. Paradoksalt nok gør dette sig kun gældende indenfor udvalgte områder; Eksempelvis ved legaliseringen af litterær - og billedpornografi i hhv.1968 og 1969 (6). Seneste eksempel er fra 2012, hvor ægteskabsloven begyndte at anerkende homoseksuelles rettigheder til at indgå ægteskab (7). Pa- 1

11 radokset består i, at dette frisind på nogle områder, ikke altid gør sig gældende ift. det enkelte menneske i sundhedssektoren. Årsagen kan muligvis være den manglende naturlige inddragelse af emnet i interaktionen med brugerne. Endvidere det faktum at seksualitet for de fleste, såvel professionelle som borgere, er det mest intime i livet, hvorfor dette gør emnet dobbelt tabuiseret. Emnet kan inddrages i Sundhedssektorens arbejde, hvilket brug af seksualvejledninger kan være medvirkende til (5). Vejledningerne om seksualitet er, som ordet indikerer, blot vejledninger, men det er ikke et lovkrav. Derfor er det op til den enkelte organisation om, og i hvilket omfang, vejledningen følges (8). 1.2 Seksualitet og psykiske sårbare Det estimeres, at der er ca personer med psykiske lidelser i Danmark, og tilgangen af personer er stigende (9). Dette er en stor samfundsøkonomisk byrde, bl.a. i form af sygehusudgifter, udgifter til førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Derfor bør der i stigende grad sættes fokus på behandling, for herved at forbedre helbredet for den enkelte. Den rette behandling kan gøre psykisk sårbare i stand til at bidrage til samfundet ved i højere grad at indgå i en form for beskæftigelse eller uddannelse. Desuden kan øget behandling medføre færre indlæggelser (10). Psykisk sårbare anses ofte som aseksuelle væsener eller mennesker med en uforståelig seksualitet (11). De kan opleve problemer ift. seksualitet og kærlighed, både af fysisk og psykisk karakter, hvilket kan påvirke selvopfattelsen, selvværdet, kontakten til omverdenen og derved selve seksualiteten (12). Psykiske problemer har indflydelse på evnen og overskuddet til nærhed og intimitet. Denne påvirkning afhænger af individet, de personlige erfaringer og den psykiske lidelse (13). For mange psykisk sårbare er et fast forhold et stort ønske. Samtidig kan dette netop volde store problemer. Dette kan skyldes en overvældelse af den intimitet og de heraf følgende forpligtelser, hvor det er svært at rumme den nærhed, det kræver at være seksuel med et andet menneske. Herforuden kan der opstå en frygt for at miste kontrollen i forbindelse med orgasme eller forelskelse (12). Nogle psykisk sårbare har lettere adgang til seksuelle fantasier, som kan føles så voldsomme, at de lukker af for seksualiteten. Samtidig har mange psykisk sårbare oplevet seksuelle overgreb med det resultat, at de er bange for at dyrke sex, ikke formår at sige fra, har lavt selvværd, føler utilpashed ved egen krop, eller skyld og skam (13). 2

12 Udover at opleve problemer med seksualiteten pga. den psykiske lidelse, oplever mange psykisk sårbare medicinske bivirkninger i form af seksuelle problemer pga. den medicin, de tager. Antidepressive - og antipsykotiske lægemidler tegner sig for størstedelen af seksuelle bivirkninger (14). En statistisk opgørelse viser, at % oplever seksuelle bivirkninger ved antidepressive lægemidler som fx SSRI præparater, mens op til 60 % oplever seksuelle bivirkninger ved antipsykotiske præparater (15,16). De hyppigste bivirkninger er rejsningsproblemer, forsinket/for tidlig sædafgang, udløsning og orgasmeproblemer, nedsat lubrikation, øget/mindsket seksuallyst, og træthed som indirekte kan påvirke seksualiteten. Oplevelsen af disse bivirkninger kan resultere i at mange ophører med at tage den ordinerede medicin, hvilket kan have alvorlige konsekvenser ift. den psykiske lidelse (14). Det skal dog påpeges, at graden af bivirkninger er dosisafhængig og de fleste bivirkninger er reversible. 1.3 Sundhedsfagligt perspektiv på psykiatri Som nævnt er seksualitet et tabubelagt emne, og denne tabuisering giver det sundhedsfaglige personale på det psykiatriske arbejdsområde store udfordringer. Dog er der i forbindelse med vejledningen Seksualitet uanset handicap og en ændring i Serviceloven givet hjemmel til at arbejde med og give støtte til psykisk sårbares seksualitet, og de problemer denne kan medføre. Inden for socialpsykiatrien arbejdes der med at støtte psykisk sårbare til en mere tilfredsstillende og meningsfyldt tilværelse, hvilket gøres gennem støtte og konkret hjælp til mestring (17). Da seksualitet er en væsentlig del af mennesket og har stor betydning for livskvalitet og selvværd, bør det være et emne, som er i fokus hos det sundhedsfaglige personale i arbejdet med de psykisk sårbare. Ansatte i socialpsykiatrien har generelt ingen faglige kompetencer til at håndtere brugernes seksuelle problemer med fra deres uddannelse, idet der ikke findes en sundhedsfaglig eller pædagogisk professionsbachelor med obligatorisk undervisning i seksualitet (18). Dette har betydning for den måde, emnet bliver adresseret og håndteret på i praksis. Brugernes seksuelle udfordringer kommer ofte ikke til udtryk direkte, men skal identificeres af personalet, hvilket kræver, at man bryder egne barrierer og tager hånd om brugernes seksualitet for at forbedre deres hverdagsliv (11). Når de professionelle kommer i situationer, som omhandler brugernes seksualitet, opleves ofte manglende faglighed til håndtering af emnet. Dette til trods for, at det er vigtigt for brugeren og desuden en pligt jf. Servicelovens 81, 3

13 som angiver, at der skal ydes specifik hjælp og rådgivning til personer med fysiske, psykiske eller sociale problemer (19). Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Seksuel sundhed (20) og en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om seksualitet og sundhed (21), er udarbejdet af to danske statslige organisationer, der har sat fokus på seksualitetens samspil med sundhed og trivsel i Her anskues seksualitet som et vigtigt aspekt for den enkeltes helbred og velvære og betragtes derfor som et folkesundhedsanliggende ift. sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende tiltag. Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse om seksualitet og sundhed opfordrer til, at seksualiteten inddrages i behandling især i det sundhedsprofessionelle arbejde. I rapporten finder 90% af den danske befolkning seksuallivet vigtigt eller meget vigtigt for deres livskvalitet og trivsel. I rapporten konkluderes desuden, at seksuelle problemer kan lede til seksuel mistrivsel, der i sidste instans kan føre til nedsat sundhed. Litteraturen efterspørger en oprustning af professionelles adressering og håndtering af borgeres seksuelle problemer, for at forbedre sundheden for den enkelte (21). 1.4 Ergoterapeutiske relevans Den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og Engagement (CMOP-E) er en begrebsmodel, som via en grafisk fremstilling illustrerer et aktivitetsorienteret perspektiv på betydningsfulde aktiviteter, hvor aktivitetsudøvelse og engagement er i fokus (22). Hvis man anser seksualitet som et basalt behov og en del af alle mennesker, kan seksualitet anskues som en del af et menneskes inderste væsen, altså spiritualiteten. Spiritualiteten dækker følelser, tanker og handlinger. Dette stemmer overens med WHO s definition af seksualitet, som også understreger at: seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser og handlinger og derved på vor mentale og fysiske helse (3,22). 4

14 Adskillige undersøgelser indenfor det ergoterapeutiske område påpeger underprioritering af emnet seksualitet såvel i praksis som i forskningsmæssige sammenhænge. Et kvalitativt australsk studie undersøgte den generelle holdning til og i hvilket omfang tredje års studerende og uddannede ergoterapeuter forholder sig til seksuelle problemer indenfor det ergoterapeutiske praksisfelt. Denne undersøgelse konkluderer manglende parathed og komfort ift. berøring med værdier, overbevisning og følelser ved seksuelle problemstillinger hos deres patienter. Dette til trods for, at de adspurgte i undersøgelsen er af den opfattelse, at problemer med seksualiteten ses som et arbejdsområde indenfor ergoterapi (23). I et andet studie omhandlende adressering og håndtering af emnet seksualitet, bekræftes tidligere studiers antydninger af uoverensstemmelser mellem opfattelsen af seksualitet som ergoterapeutisk arbejdsområde og den faktiske inddragelse af emnet i daglig praksis. Ud af 58 terapeuters svar, ses en tydelig mangelfuld viden og sikkerhed omkring adressering af seksualitet, som illustreres i tabel 1 (24). I artiklen Sexual Expression and Occupational Therapy efterspørges en kongruens med professionens værdier og engagement i livskvalitet, hvor seksualitet bør medtages i den faglige praksis (25). Forfatter og ergoterapeut Lorna Couldrick sætter spørgsmålstegn ved eksklusionen af seksualitet, som værende modstridende til den ergoterapeutiske profession, der har en holistisk og klient-centreret tilgang til mennesket. Hun fremhæver også muligheden for, at borgere kan angive seksuelle aktiviteter som prioriterede frem for andre ADL aktiviteter (25). Derfor er det netop vigtigt ifølge Couldrick, at ergoterapeuter kan identificere og handle indenfor professionens rammer. Samtidige er det dog vigtigt at kende begrænsningerne for sine kompetencer ift. andre professioner, fremhæver Couldrick (25). 5

15 Den sparsomme og ofte forældede litteratur og forskning omkring seksualitet tager udgangspunkt i ergoterapeuters opfattelse og holdning om emnet. Brugerperspektivet er derimod sjældent repræsenteret. Samtidig er litteraturen og forskningen om seksualitet indenfor psykiatri begrænset, hvilket øger relevansen for at undersøge emnet (21). 1.5 Formål Projektets formål er at undersøge et brugerperspektiv af, hvordan professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer. Projektet henvender sig til personale og brugere i socialpsykiatrien, såvel som ergoterapeutstuderende og undervisere på ergoterapeutuddannelsen, som søger ny viden og inspiration indenfor det psykiatriske felt ifm. med emnet seksualitet. 2. Problemformulering Hvordan oplever socialpsykiatriske brugere, at de professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer? 2.1 Begrebsafklaring Begreb Socialpsykiatri Brugere Professionelle Definition Socialpsykiatrien er den del af psykiatriområdet, der er organiseret i kommunalt regi. Det er et støttetilbud til mennesker med sindslidelser, som pga. deres sygdom har behov for støtte til at få opfyldt deres grundlæggende sociale rettigheder, idet disse ikke kan opfyldes i almindelig sociale tilbud. Under socialpsykiatrien hører bo- og aktivitetstilbud, hjemmevejledning, støttekontaktpersonordning, bofællesskaber, aktivitetscentre og jobformidlingstilbud mm. (26). Borgere i socialpsykiatrien, som har psykosociale funktionsnedsættelser og modtager social støtte, herunder bostøtte, for at mestre hverdagslivet. Bor i egen bolig eller botilbud og dermed pt. ikke indlagt på et psykiatrisk hospital (27). Personale som er ansat i socialpsykiatrien til at yde støtte og hjælp til brugere med henblik på at genskabe kontrol over eget liv, at få kontakt med familie og venner, komme i arbejde, hjælp til uddannelse eller hjælp til at deltage i andre meningsfulde fællesskaber (28). 6

16 Adressere Håndtere Seksualitet Problemer I dette projekt er der særlig fokus på de professionelle som agerer bostøtte for brugerne. Tage fat på eller håndtere en sag eller situation, især i et forsøg på at løse et problem el.lign. (29). I dette projekt vil adressering omhandle, hvorvidt et seksuelt problem er italesat, af hvem det er italesat, og hvordan det er italesat. Forsøge at løse et problem eller forbedre en vanskelig situation eller tilstand. (30). I dette projekt vil håndtering omhandle, hvorvidt et seksuelt problem er blevet varetaget og imødekommet i form af råd, hjælp og vejledning. I dette projekt er WHO s definition anvendt i sin fulde længde: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret (2,3). Vanskeligheder, som kan skyldes specifikke forhold i en persons omstændigheder. Det kræver en velovervejet og målrettet indsats at overvinde dem (31). I dette projekt vil det omhandle problemer, som er forbundet med seksualitet. 7

17 3. Teori I dette afsnit redegøres for den teoretiske baggrund for projektet. 3.1 PLISSIT modellen - Jack Annon I dette projekt anvendes PLISSIT modellen til at beskrive, hvordan professionelle kan adressere og håndtere brugernes seksuelle problemer på forskellige niveauer. PLISSIT modellen er en sexologisk interventionsmodel til kommunikation og rådgivning om seksuelle problemer og står for: P: Permission (tilladelse) LI: Limited Information (begrænset information) SS: Specific Suggestions (specifikke forslag) IT: Intensive Therapy (intensiv terapi). Modellen er opdelt i forskellige niveauer, hvori rådgivning omkring seksuelle problemer kan foregå. Ligeledes beskriver den hvilke kompetencer, der er nødvendige for den professionelle, på hvert niveau. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på inddragelse af specialister, hvis de nødvendige kompetencer ikke er til stede, således brugeren får den rette behandling (5). Beskrivelse af niveauerne: Niveau 1: Tilladelse handler om, at den professionelle giver tilladelse til, at der kan tales om problemer eller bekymringer ift. seksualitet. Dette kræver, mennesket opfat- 8

18 Niveau 2: Niveau 3: Niveau 4: tes som et seksuelt individ uanset køn, alder og livssituation. Det er vigtigt, at der lyttes til, hvilke bekymringer brugeren udtrykker, samt at der gives udtryk for, at brugerens behov og problemer også opleves af andre. Det er vigtigt at respektere hvis brugeren ikke har lyst til at tale om evt. problemer. Dog skal tilladelsen virke som en mulighed for senere henvendelse. Det er ligeledes vigtigt ikke at fremstå som ekspert, men acceptere egne begrænsninger ift. at brugeren er ekspert i egen situation (5). Begrænset information er, hvor der af den professionelle gives tilstrækkelig mængde viden og generel information, på en forholdsvis enkel måde og med et bredt sigte. Således at der på dette niveau kan, gives svar på de bekymringer og udfordringer, som brugeren måtte have (5). Specifikke forslag handler om, at der gives konkret information ifm. brugerens seksuelle problem. Informationen bliver mere detaljeret ift. niveau 2, og kommunikationen rettes direkte mod det konkrete problem. Interventionen på dette niveau kan eksempelvis bestå af rådgivning eller anvisninger. Det er vigtigt, at huske, at der ikke findes universelle løsninger, men at problemet skal håndteres ift. den individuelle person (5). Intensiv terapi er det niveau, hvor der gives intensiv og specifik behandling. Dette niveau er for specialister og kræver en specialviden i forhold personer med alvorlige problemer i forbindelse med seksualitet. Kan fx varetages af sexologer, psykoterapeuter og seksualvejledere (5). 3.2 Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Aaron Antonovsky I dette projekt anvendes OAS, til at belyse sammenhængen mellem, hvordan et menneske, som påvirkes af stressorer, opnår evnen til at håndtere og mestre disse med hjælp fra professionelle. Teorien er i sit udgangspunkt salutogenetisk, det vil sige der fokuseres på, hvordan sundhed opnås og udvikles. I projektet er anvendelsen foruden at være salutogenetisk, idet personalet italesætter og dermed fremmer sundheden inden problemet opstår, ligeledes sygdomsforebyggende, da ønsket derudover er, at personalet håndterer kendte faktorer og udviklingen af disse (32). En følelse af sammenhæng er vigtig for at opnå handlekompetence og mestringsstrategier, for at kunne håndtere stressorer og helbredsmæssige trusler. Sammenhængsfølelsen opnås ved kombinationen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Følelsen af begribelighed opstår især ved at opnå forståelighed og forudsigelighed igennem viden. Håndterbarhed er 9

19 en følelse af at have de ressourcer, der skal til for at håndtere situationen. Meningsfuldhed opstår derimod af, at noget betragtes som værende værd at beskæftige sig med, samt at brugeren selv er inddraget i processen. Denne komponent er styret af følelser, holdning til eget selv, sin tilværelse og omverdenen, hvilket er med til at påvirke den måde, brugeren handler på. Begribelighed og håndterbarhed er herimod styret af kognitive processer (32). Psykisk sårbare oplever en del stressorer ifm. at have en psykisk lidelse. Herunder også stressorer forbundet med eventuelle problemer omkring seksualitet. Disse kan eksempelvis være stressorer ift. de medicinske bivirkninger, fx i form af seksuelle problemer, eller uoverensstemmelsen mellem at ønske at indgå i et forhold og samtidig have problemer med nærhed og intimitet. Uhåndterede stressorer kan true sundhed og livskvalitet hos den enkelte, når der ikke opnås OAS ift. håndtering af seksuelle problemer (13). 4. Metode I det følgende redegøres for metodevalget i projektet. 4.1 Litteratursøgning Relevant videnskabelig litteratur er afdækket via systematisk litteratursøgning, foretaget i Pubmed, Google, Google Scholar og Cinahl. Herforuden er der søgt direkte i relevante databaser og på hjemmesider, både statslige og kommunale, desuden eksempelvis psykinfo.dk, en-af-os.dk og psykisksaarbar.dk. Søgningens fokus var seksualitet, psykiatri og ergoterapi, men udvidede sig løbende til at omfatte bredere fokus end det psykiatriske af hensyn til bedre afdækning af emnet. Den udvidede søgning resulterede i 10 relevante videnskabelige artikler og studier, hvoraf tre blev udvalgt på baggrund af vurdering af validitet baseret på forfatters baggrund, anvendt metode samt indhold. Den øvrige litteratur er anvendt som baggrundsviden. Yderligere kædesøgninger blev foretaget, ud fra de litteraturhenvisninger, som fremgik af relevante artikler og studier. Al anvendt litteratur er vurderet specifikt ift. udgivelsesår. Det er altid tilstræbt at benytte den senest opdaterede litteratur på området (33). 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt bygger på den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. De to paradigmer hører under det humanvidenskabelige område, hvor mennesket, som gør sig erfaringer i verdenen, er genstanden for interesse. Der søges subjektive vurderinger om fænomener i verden, til at identificere og beskrive basale træk, som er erfaret ved et fænomen 10

20 (34). Dette projekt fokuserer på, hvordan socialpsykiatriske brugere (mennesket) oplever, at professionelle adresserer og håndterer deres seksuelle problemer (fænomenet). Den hermeneutiske videnskab handler om at kunne be- eller afkræfte forforståelse, således at der kan formes en forståelse. Forforståelsen dækker over den forudgående forståelse med tilhørende fordomme og forudfattede holdninger, som mennesker altid vil have, før forståelsen opnås. Mennesket vil til hver tid fortolke den verden, som det er en del af og anvende bl.a. fordomme til dette (35, p ). En hermeneutisk tilgang er relevant for dette projekt, da det netop er ønskeligt at opnå forståelse gennem fortolkning. Dette kom især til udtryk under udarbejdelsen af interviewguiden, samt i forståelsen og fortolkningen af interviewene. Den fænomenologiske tilgang er relevant, da den i interviewsituationer har et fokus på bevidsthed og informanternes livsverden. Fænomenologien er åben overfor informanternes eksakte beskrivelser af egne oplevelser, og den forsøger at sætte den allerede eksisterende viden i parentes (34, p. 70). Det var primært i interviewsituationen, transskriberingsprocessen og i den indledende analysefase, at tilgangen var fænomenologisk. Her blev det forsøgt at have videst muligt åben tilgang ved bl.a. at være tro overfor de undersøgte fænomener, og samtidig være bevidste om forudfattede meninger og fordomme. 4.3 Kvalitativ metode Projektets problemformulering belyses via kvalitativ metode, da formålet med undersøgelsen er at få et dybdegående indblik i informanternes egne oplevelser af, hvorvidt de professionelle adresserer og håndterer informanternes seksuelle problemer. Den kvalitative tilgang i dette projekt indebærer indsamlingen af empiri via mundtlige interviews og efterfølgende tolkning af disse. Målet har således været at få indblik i de enkelte informanters oplevelser (34). 4.4 Det kvalitative forskningsinterview Til belysning af problemformuleringen er der udført en række kvalitative forskningsinterviews. I dette projekt foregik emperiindsamlingen via semistrukturerede interviews og viden skulle dermed skabes i et samspil mellem intervieweren og informanterne. Det semistrukturerede interview er kendetegnet ved at være en ikke-styrende samtale, hvor informanterne har mulighed for at give deres meninger, holdninger, oplevelser og følelser til kende. Ved denne metode er det også muligt for intervieweren at få uddybet svar og komme med opfølgende spørgsmål (34). I det kvalitative forskningsinterview forsøges der at indhente beskrivelser af informanternes livsverden for efterfølgende at fortolke betydningen af de skildrede fænome- 11