146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike"

Transkript

1 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

2 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om, at seksualundervisning bør være en obligatorisk del af den skole og uddannelse, som vi tilbyder vores børn. Med udgangspunkt i det, der kaldes de seksuelle rettigheder 1, er Sex & Samfund fortaler for, at børn og unge har ret til en helhedsorienteret seksualundervisning, der tilbydes som et kontinuerligt og alderssvarende forløb, fra børnene begynder i 0. klasse i grundskolen og fortsætter frem til og med, at de går på en ungdomsuddannelse. I dag er det sådan i Danmark, at seksualundervisning i grundskolen er obligatorisk i hele skoleforløbet, men undersøgelser viser, at der er meget stor forskel på mængden og kvaliteten af den undervisning, som eleverne får. Kun ganske få lærere kender desuden til og anvender de mål og rammer, kaldet Fælles Mål eller Faghæfte 21 (Undervisningsministeriet 2009), som er lovpligtige for skolerne i forhold til seksualundervisningen (Sex & Samfund 2005 og 2012). Det er alt sammen indikationer på, at den praksis, der er for seksualundervisningen i skolen, ikke er tilfredsstillende. I Sex & Samfund er vi heller ikke tilfredse med, at seksualundervisning ikke er obligatorisk på de forskellige ungdomsuddannelsesretninger. At seksualundervisningen ophører, når unge fylder år, kan virke paradoksalt, når man tænker på, at det er i denne periode, at de fleste begynder at få de første praktiske seksuelle erfaringer med andre og dermed skal omsætte deres viden til praksis 2. En undersøgelse, som Sex & Samfund har foretaget, viser desuden, at unge selv efterspørger målrettede seksualundervisningstilbud på gymnasier, erhvervsuddannelser og produktionsskoler (Sex & Samfund 2011). handlekompetence og mangfoldighed Det er Sex & Samfunds udgangspunkt, at seksualundervisningen i grundskolen såvel som på ungdomsuddannelserne har et todelt formål. Seksualundervisning skal for det første bidrage til, at børn og unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettighed og sundhed, og for det andet skal undervisningen medvirke til at skabe øget mangfoldighed og bekæmpe diskrimination i forhold til for eksempel køn, seksualitet, etnicitet, familiebaggrund eller funktionsevner. Ud fra dette formål skal seksualundervisningen ses i et kritisk, demokratisk perspektiv, hvor målet er, at børn og unge udvikler sig til aktive og engagerede medborgere, der har evnerne til at handle og skabe forandringer i deres eget liv og i de forskellige fællesskaber, som de indgår i (Carlson

3 148 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN

4 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 149 m.fl. 2009, Simovska 2011, Simovska & Jensen 2012). Seksualundervisning skal støtte børn og unges udvikling af individuelle og sociale kompetencer som selvværd, tro på sig selv, empati, anerkendelse og respekt for andre, samt deres evne til at indgå i sunde relationer. Disse kompetencer hverken giver eller kommer af sig selv for alle, og derfor er den obligatoriske seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne en vigtig ramme, der kan støtte denne udvikling. Det er Sex & Samfunds opfattelse, at seksualundervisning kan spille en vigtig rolle i at styrke børn og unges individuelle og sociale trivsel i skolens eller uddannelsens fællesskab ved at sætte fokus på mangfoldighed og anerkendelse af forskellighed. I undervisningen kan børn og unge lære om den positive betydning af at blive anerkendt som den, man er. Retten til at være sig selv uanset ens køn, krop, etnicitet, nationalitet, seksualitet, familiebaggrund osv. er et væsentligt budskab i denne sammenhæng. Vi anbefaler derfor en didaktisk tilgang, der sætter fokus på normkritik og mangfoldighed (Brade m.fl. 2008, Bromseth m.fl. 2010, Kirk m.fl. 2010). Herigennem skabes et rum i seksualundervisningen, hvor ALLE børn og unge er inkluderet på ligeværdig vis, fordi børn og unges forskelligheder er undervisningens udgangspunkt. I praksis betyder dette, at når man for eksempel taler om prævention, så inddrager man både relevante præventionsformer for piger, der har sex med piger, for drenge, der har sex med drenge og for drenge, der har sex med piger. Eller hvis man arbejder med kroppen, så benytter man illustrationer, der viser, at kroppe både kan være tynde, tykke, høje, lave, hvide, sorte, brune og med fysiske handicap mv. En normkritisk undervisning om familier inddrager eksempler på mange forskellige familieformer, både dem med og uden børn, dem med forældre af samme og forskellige køn og dem, hvor forældre ikke lever sammen 3. Tidssvarende seksualundervisning Børn og unge vokser i dag op i et samfund præget af kompleksitet, foranderlighed og mangetydighed, der giver helt andre muligheder og betingelser end tidligere for udfoldelsen af seksualitet, køn, krop, intimitet, identitet og familieformer (Giddens 1994, Bauman 2006, Graugaard 2010). Seksualundervisningens opgave er at adressere disse vilkår og betingelser, og en undervisning bliver netop tidssvarende ved, at man tager temaer og udfordringer op, der vedrører børn og unges hverdagsvirkelighed og erfaringer og tilbyder en løbende og åben dialog om værdier, normer og handlemuligheder i forhold til disse. Vi vil her fremhæve tre nutidige

5 150 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN udfordringer, som viser vigtigheden af en helhedsorienteret seksualundervisning fra grundskole til ungdomsuddannelse i Køn og seksualitet i forandring Et af de vilkår, der kendetegner børn og unges opvækst i dag, er, at de i et helt andet omfang end tidligere reflekterer over sex, seksualitet og køn. De vokser op i en virkelighed, hvor traditionelle normer om køn, kærlighed, seksualitet, familie og forplantning ikke længere giver sig selv. Nu forelsker mennesker sig i personer af samme køn såvel som på tværs af køn, og der er væsentlig flere muligheder for at afprøve og skabe sin seksualitet og udtrykke sit køn. Seksualitet er i dag i langt højere grad flydende og dynamisk den ændrer sig og udvikler sig livet igennem. Dette indebærer en række positive muligheder for individet, hvor sex og leg med seksuelle identiteter kan være forbundet med noget lystfyldt, sjovt og spændende. Men i denne frihed ligger også, at man ikke kan frigøre sig fra at skulle forholde sig til alle disse muligheder og valg, og det kan medføre både tvivl, usikkerhed og utryghed (Giddens 1994, Bauman 2006, Graugaard 2010 og 2011). 2. Anerkendelse af forskellige seksualiteter og kønsidentiteter En af udfordringerne i seksualundervisningen er at skabe et undervisningsrum, hvor alle deltagere er inkluderet og dermed også LGBT-børn og -unge 4. Disse børn og unge føler sig ofte ekskluderet fra undervisningen, fordi den ikke inddrager deres interesser og erfaringer, men derimod tager udgangspunkt i, at alle børn og unge er heteroseksuelle, og at deres kønsidentitet lader sig aflæse af deres biologiske køn 5. En undersøgelse fra 2009 viser, at LGBT-personer er mere udsatte for trusler og vold og har ringere sundhedstilstand og psykosocial trivsel end den tilsvarende heteroseksuelle befolkning i Danmark (Gransell & Hansen 2009). Seksualundervisning kan uden tvivl spille en afgørende rolle for at skabe anerkendelse og respekt om forskellige seksualiteter og kønsidentiteter og herigennem modvirke diskrimination, hvis der er et vedvarende fokus på dette i hele skole- og uddannelsesforløbet. Sex & Samfunds bud er en normkritisk og mangfoldig undervisning, der sikrer, at alle børn og unges følelser, interesser og erfaringer er inkluderet ligeværdigt i undervisningen. 3. Forholdet til kroppen En af de udfordringer, der møder børn og unge i dag, er den måde, kroppen bliver fremstillet på i reklamer, film, musikvideoer, på nettet og lig-

6 1 / SKOLEN UDEN MURe 151

7 152 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN nende. Det er kropsidealer, som de færreste mennesker kan leve op til, og som på forskellig vis kan antages at spille en rolle i børn og unges liv. Undersøgelser viser for eksempel, at nutidens unge i stigende grad kæmper med lidelser som spiseforstyrrelser, der kan relateres til fokus på kroppen og det ydre, samt at ca. 1/3 af de årige ofte eller altid tænker på, hvad de vejer (Nielsen m.fl. 2010). Det er helt oplagt at arbejde med holdninger, normer og dilemmaer omkring kroppen i seksualundervisningen helt fra de yngste klasser til de ældste klasser og videre på ungdomsuddannelserne, hvor de unges krop får en ny betydning, når de begynder at blive seksuelt aktive. Sex & Samfunds seksualundervisningstilbud Hvert år underviser Sex & Samfund ca elever i klasser, på specialskoler og ungdomsuddannelser. Undervisningen varetages af en gruppe af særligt uddannede ung-til-yngre-undervisere, der har baser i København og Århus, og som enten møder klasserne i Sex & Samfunds egne lokaler i København eller på skolerne rundt omkring i landet. Sex & Samfunds undervisningstilbud udgør et supplement til skolerne og uddannelsesstedernes øvrige indsatser i forhold til seksualundervisningen. Undervisningen varer typisk to timer, hvor klassens egen lærer ikke er til stede. Sidstnævnte er en vigtig forudsætning for det særlige læringsrum, der kan opstå for eleverne i forbindelse med undervisningen. Når underviseren selv er ung (mellem år), ikke kender eleverne i forvejen og heller ikke skal mødes med dem igen, opstår der muligheden for at tale og stille spørgsmål om krop, seksualitet og sex i et åbent og fordomsfrit miljø. Evalueringer viser, at eleverne særligt positivt fremhæver det, at deres egen lærer ikke er med, det at blive mødt med samme sprog, som de selv bruger, for eksempel ved at sige fisse og pik, og det at undervisningen handler om emner, som de synes er vigtige, for eksempel hvordan man mere konkret kan have sex eller få en kæreste. Der er forskel på, om eleverne møder Sex & Samfunds undervisere på hjemmebane på skolen eller hos Sex & Samfund. Fordelen ved at komme på besøg i København er, at når klassen trækkes ud af de vante rammer, er det i højere grad underviseren, der kan sætte rummet og med sin måde at møde eleverne på kan vise alternative måder at tale om seksualundervisningens emner. For eleverne kan det lettere blive legitimt at tale om sex og seksualitet, når man er i andre omgivelser end til hverdag. Dette bety-

8 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 153 der ikke, at samme oplevelse ikke kan opstå i elevernes eget klasselokale blot skal underviseren arbejde med andre virkemidler til at opnå dette, hvoraf det vigtigste er underviserens evne til at møde eleverne, hvor de er, mærke stemningen i klasserummet og tilpasse sine metoder og spørgsmål efter denne. Uanset om undervisningen foregår hos Sex & Samfund eller på skolen/uddannelsesstedet, indledes der altid med, at underviseren sammen med eleverne taler om, hvad der skal til, for at de får en god oplevelse i løbet af de par timer, de er sammen. Dette kan italesættes som aftaler eller god stil for undervisningen, og herigennem skitseres nogle simple retningslinjer for, hvordan man skal tale sammen og behandle hinanden (se senere i artiklen hvordan disse aftaler mere konkret kan lyde). Sex & Samfunds undervisning til alle aldersgrupper er karakteriseret ved at være dialogbaseret, og underviserrollen kan karakteriseres som en facilitator, der skal tilrettelægge gode og udfordrede læreprocesser for eleverne. Eleverne bliver dermed sat i en position, hvor de selv skal være aktive og undersøgende, og sammen med underviseren skal stille spørgsmål og finde svar på de dilemmaer, som undervisningen handler om. Dette kan være svært for elever, der ikke er vant til denne arbejdsform i seksualundervisningen, og underviseren vigtigste værktøj er derfor den kasse af forskellige undervisningsmetoder, konkrete øvelser, spørgetyper og meget andet, som kan varieres i mødet med eleverne alt efter deres konkrete forudsætninger. Indholdet i Sex & Samfunds undervisning varierer med aldersgruppen, som den er målrettet, ligesom deltagerne også altid har mulighed for at påvirke dette selv med ønsker til emner eller ved at medbringe spørgsmål hjemmefra, som de gerne vil have besvaret. Det er vigtigt, at læreren gør en indsats for at koble besøget hos/af Sex & Samfunds undervisere med de øvrige indsatser, der foregår om seksualundervisning i klassen. Dette kan være lettest at gøre på grundskoleniveau, hvor undervisningen er obligatorisk, og hvor det ofte er klasselæreren, der koordinerer seksualundervisningen. Derfor har vi tilrettelagt konkrete forslag til, hvordan læreren hjemme på skolen kan forberede og efterbehandle undervisningen. På ungdomsuddannelserne har vi i højere grad udviklet et fast program med forslag til indhold og metoder til undervisningen på de forskellige uddannelser, som både kan stå alene eller supplere eksempelvis biologiundervisningen på gymnasier og sundhedstemaer og -forløb på erhvervsuddannelserne. Sex & Samfunds undervisning giver mulighed for, at eleverne kan tale om de emner, som både de selv og deres lærere måske finder akavet at tale om sammen, fordi de kender hinanden så godt og måske skal mødes igen

9 154 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN

10 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 155 timen efter om matematik eller samme aften til en forældresamtale. Omvendt kan de faste lærere tilrettelægge længerevarende eller mere fagligt fordybende forløb, hvor andre aspekter af seksualundervisningen kan sættes på dagsordenen. Samspillet mellem læreren, skolen eller uddannelsesstedets egen indsats og Sex & Samfunds tilbud er derfor en vigtig forudsætning for god seksualundervisning. Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne Uge Sex er Sex & Samfunds seksualundervisningskampagne, der sætter fokus på at understøtte og inspirere til god og målrettet seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og herunder til elever med særlige behov. Uge Sex-kampagnen består af tilbud til de deltagende skoler om gratis seksualundervisningsmaterialer, der er tilpasset de forskellige aldersgrupper og uddannelsesretninger. For grundskolen gælder det desuden, at materialerne er udviklet til at passe til de lovpligtige måi og rammer for faget, der er beskrevet i Fælles mål. I materialerne finder underviserne desuden konkrete beskrivelser af, hvordan de kan arbejde med for eksempel litteratur, film, quizzer, spil, skriftlige opgaver og meget andet inden for emner, som er relevante for de pågældende aldersgrupper. Materialerne til underviserne suppleres af netbaserede materialer til eleverne 6. Uge Sex-materialer til elever klasse: for Klasse klasse: klasse: Ungdomsuddannelser: I det følgende vil vi fremdrage nogle konkrete eksempler på, hvordan Uge Sex-kampagnen kan støtte og inspirere til god seksualundervisning i grundskoler, ungdomsuddannelser og til elever med særlige behov, som kan bidrage til børn og unges læring og kompetenceudvikling. Vi præsenterer eksempler fra tre emner, krop, køn og seksualitet, der desuden overlapper med emner som identitet, følelser, seksuelle rettigheder, grænser og ansvar. Vi har lagt vægt på at give en præsentation, der viser helheden og sammenhængen i seksualundervisningsindsatsen fra grundskolen og frem til ungdomsuddannelsen.

11 156 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN Uge Sex-materialer om kroppen Når man i grundskolen arbejder med et emne som kroppen, er det blandt andet med det mål, at eleverne skal lære at lytte til egen krop og dens reaktioner, og at de skal lære at mærke efter egne og aflæse andres grænser. I materialerne til indskolingen findes der forslag til, hvordan man kan undervise om dette i et samarbejde mellem dansk- og idrætslærerne. Her introduceres figuren Kroppeloppen, der guider eleverne igennem et Kroppelop-løb, hvor de gruppevis afprøver forskellige poster, der udfordrer og udvikler deres kropsbevidsthed. På de ældre klassetrin kan eleverne arbejde med kroppen ud fra et mangfoldighedsperspektiv, hvor de lærer om, hvordan kroppe udvikler sig forskelligt og ser forskellige ud. På mellemtrinnet kan underviseren for eksempel bruge elementet Kroppen på hvor eleverne undersøger kroppens udvikling i puberteten, og hvor de netop kan lære, at selv om der er fællestræk for alle i forbindelse med puberteten, for eksempel vækst, udvikling af hår og kønsorganer, er det også meget forskelligt fra person til person, hvordan og hvornår dette mere konkret sker. Dette kan være meget vigtig viden for eleverne i aldersgruppen, der selv gennemgår denne kropslige udvikling i en periode, hvor det for mange er meget vigtigt, at man ikke adskiller sig markant fra sine kammerater. På ungdomsuddannelserne kan man eksempelvis tage fat på kropsemnet gennem et rollespil om krop, grænser og om at sige til og fra, der sætter fokus på unges ret til at bestemme over deres egen krop. Rollespillet tager udgangspunkt i forskellige konkrete situationer, der krænker retten til at bestemme over sin egen krop, eksempelvis hvis andre kommer med sjofle tilråb om ens krop, berører ens krop uden ens samtykke, eller hvis ens kæreste presser en til at have sex, selv om man ikke har lyst. Formålet med rollespilsøvelsen er at skabe diskussion og refleksion, der kan bidrage til, at de unge udvikler handlekompetence i forhold til at træffe valg om, hvordan de vil tage vare på sig selv og andre. Uge Sex-materialer om køn I grundskolens mellemtrin og udskoling kan eleverne gennem brug af Uge Sex-materialerne lære om, hvordan normer for køn har forandret sig gennem tiderne. De kan for eksempel sammenligne drenge og pigers måder at stå og sidde på, deres tøj og frisurer på klassebilleder fra 1950 erne og 1980 erne. Dette giver anledning til dialog om, hvordan forventninger til drenge/mænd og piger/kvinder formes af den tid, man le-

12 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 157 ver i, og eleverne kan perspektivere dette til de forventninger til køn, som de mener, gør sig gældende i dag. Det er også vigtigt at arbejde med køn på ungdomsuddannelserne, fordi det spiller en rolle både i klassen og uddannelsens fællesskab, men også i ungdomsmedier, reklamer, nettet og i samfundet som helhed betyder køn noget. Mange unge reflekterer ikke over køns betydning, og samtidig ved vi, at køn har en stor betydning for unges sundhed, selvværd og trivsel. Undervisning om køn kan tage udgangspunkt i et gruppearbejde, hvor elever forholder sig til forskellige billeder af køn på der viser en mangfoldighed i måder at gøre og udtrykke sit køn på. Arbejdsopgaven giver mulighed for, at de unge kritisk reflekterer over, hvad køn betyder i dag, og hvilke begrænsninger og muligheder unge oplever omkring deres køn. Arbejdet med forskellige måder at gøre og udtrykke sit køn på udfordrer eksisterende normer omkring køn og kan skabe et mere inkluderende rum, hvor der er større plads til at være køn på forskellige måder, både i klassen og i samfundet som helhed. Uge Sex-materialer om seksualitet I Uge Sex-materialerne til grundskolen er der lagt vægt på at præsentere en mangfoldig tilgang til seksualitet igennem de forskellige øvelser, eksempler, film og billeder. Selv om undervisningen på de yngste klasser ikke som sådan handler om seksualitet, gør den det alligevel indirekte ved for eksempel at vise eleverne, at familier ikke bare består af mor, far og børn (heteroseksualitet), men også kan bestå af mor, mor og børn eller far, far og børn (homoseksualitet). Dette gøres helt konkret i filmen Familier i Danmark: William, der findes på og som læreren kan bruge til at tale om, hvad man opfatter som rart, og hvad man laver i en familie. Seksualitet er et emne, der optager unge ganske meget, og emnet indgår således på mange forskellige måder i Uge Sex-materialerne på ungdomsuddannelserne. Som en indledning til at arbejde med en mangfoldig tilgang til seksualitet kan man inddrage en refleksionsøvelse om seksualitet, der sætter fokus på normer for seksualitet og åbner for at betragte seksualitet som noget dynamisk og forskelligt fra person til person. Øvelsen kan bruges til at indlede en diskussion og fælles refleksion om, hvad seksualitet er. Underviseren spørger ud i klassen Hvad er seksualitet? og skriver alle elevernes forslag op på tavlen, samtidig med at han eller hun spørger ind til elevernes udsagn og definitioner undervejs på en måde, der udfordrer eleverne til at reflektere over og nuancere de-

13 158 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN res udsagn. Hvis en elev for eksempel argumenterer med, at heteroseksualitet er den normale seksualitet, betyder det så, at biseksualitet eller homoseksualitet er unormale seksualiteter? Man kan arbejde med en tilsvarende øvelse om køn og sex. Refleksionsøvelsen kan bidrage til, at unge gennem aktiv og fælles refleksion og stillingtagen bliver opmærksomme på deres egne normer og forforståelser omkring seksualitet og udvikler en bredere opfattelse af, hvad seksualitet er, og som kan medvirke til at styrke unges anerkendelse af og respekt for forskellige seksualiteter. Gode og trygge rammer for seksualundervisningen Det er Sex & Samfunds anbefaling, at en god og mangfoldig seksualundervisning bør tage udgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang, en normkritisk mangfoldighedsdidaktik og et positivt syn på børn og unge og seksualitet. Men det er også afgørende, at seksualundervisningen foregår i et trygt rum for elever såvel som for underviser, fordi man let kan komme til at udstille sig selv. Vi vil her afslutningsvis opstille nogle konkrete pædagogiske greb, som underviseren kan tage fat i for at mindske denne utryghed og sætte fokus på et inkluderende undervisningsmiljø for alle. Forskning peger på, at hvis seksualundervisning skal skabe sundhedsfremmende ændringer for eleverne, så er det vigtigt, at undervisningen foregår i et trygt socialt miljø, hvor der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer. Der peges også på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces (Forsberg 2007, UNESCO 2009). Erfaringer viser desuden, at elever, der oplever seksualundervisningen som et utrygt rum, eksempelvis undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive grinet af eller udstille sig selv. Utrygheden kan gælde i relationen til klassekammeraterne, men også forholdet til underviseren har betydning. Et trygt læringsrum i seksualundervisningen er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden, og at der er plads til at stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad de forskellige emner og dilemmaer i relation til seksualundervisningen handler om. Vi anbefaler derfor, at man indleder seksualundervisningen med aktivt at skabe en god og tryg ramme for undervisningen. Det kan man

14 1 / SKOLEN UDEN MURe 159

15 160 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN gøre ved at udarbejde nogle fælles aftaler sammen med eleverne, som får dem til at sætte ord på, hvilke rammer de mener skaber et trygt læringsrum og supplerer med de pointer, som eleverne ikke selv kommer ind på. De fælles aftaler betyder også, at man som underviser har en handlemulighed, hvis elever bryder aftalerne. Det er vigtigt, at man for eksempel tager afstand fra ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Det betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke accepteres. Hvis man som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn, giver man en stiltiende accept og blåstempling af mobning og diskrimination blandt eleverne. Ligeledes skal elever, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i dette. Sex & Samfunds huskeliste til god seksualundervisning Når man vil skabe et trygt rum i seksualundervisning, kan man for eksempel lave følgende aftaler med eleverne: Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Man taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Diskriminerende og negative ord og udsagn accepteres ikke (for e sempel med udgangspunkt i køn: piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen føler sig udstillet eller nedgjort (man griner ikke ad andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer eleverne for emnerne, før man begynder forløbet). Man deltager og er aktiv i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, man finder anstødeligt eller ubehageligt).

16 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 161 Husk også At læreren skal være facilitator for elevernes læringsprocesser ved at sætte rammer, der støtter, hjælper og udfordrer eleverne i deres skabelse af viden. Læreren skal ikke være den alvidende ekspert med de færdige svar om seksualundervisningens emner, men derimod sammen med eleverne undersøge disse med henblik på fælles skabelse af mening. At undervisningen skal lægge vægt på et aktivt læringsbegreb ved at bruge metoder, der for eksempel lægger op til undersøgelse, dialog og formulering af skriftlige eller mundtlige produkter. At der er gode muligheder for at inddrage seksualundervisningen i både grundskolen og ungdomsuddannelsernes andre fag. Forslag til dette kan særligt findes i Uge Sex-materialerne. At man skal vende tilbage til seksualundervisningens emner gang på gang, fordi eleverne får andre behov og perspektiver på for eksempel krop, forelskelse, lyst og prævention alt efter, hvor gamle de er og hvilke erfaringer, de gør sig. Sex & Samfund og seksualundervisning Læs mere om Sex & Samfunds tilgang til seksualundervisning, om normkritik, mangfoldighed, det trygge læringsrum og elever med særlige behov på og Noter 1 Den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, har formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder i forlængelse af FN s menneskerettigheder. Læs mere om rettighederne på www. ippf.org. 2 I de seneste 20 år har den seksuelle mediane debutalder (den alder, hvor halvdelen af en ungdomsårgang har haft seksuel debut) ligget omkring 16 år. Det betyder, at nogle unge har deres seksuelle debut som 12-årige, andre som 16-årige eller senere. Omkring en tredjedel af de 15-årige har haft deres seksuelle debut, mens cirka hver tiende 22-årige ikke har haft sin seksuelle debut endnu. Der er kun marginale forskelle mellem kønnene (Graugaard 2010).

17 162 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN 3 Se eksempler på en tilgang med fokus på normkritik og mangfoldighed i Sex & Samfunds temamaterialer til grundskolen om køn og familier til hhv. Uge Sex 2012 og 2013 på (under tidligere års materialer), og til ungdomsuddannelserne. 4 LGBT er den internationale samlebetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede/transpersoner. I nogle sammenhænge suppleres LGBT af et Q for queer og I for interkønnede/interseksuelle. 5 Når man taler om køn, skelner man ofte mellem fire dimensioner ved kønnet. Der er det biologiske køn, som handler om, hvordan ens krop ser ud i forhold til kønsorganer, kønskromosomer og hormoner. Der er kønsrollen, som er det sæt normer eller forventninger til, hvordan man skal opføre sig i et samfund, hvis man er født med en bestemt norm. Der er kønsudtrykket, som handler om, hvordan man udtrykker sit køn gennem for eksempel tøj, stil frisure. Og så er der kønsidentiteten, som er en persons egen oplevelse af, hvilket køn vedkommende har. Man fødes ikke med en kønsidentitet, og det er en selv, der bestemmer sin kønsidentitet. Ens kønsidentitet stemmer ikke nødvendigvis overens med ens biologiske køn. Eksempelvis føler transkønnede personer, at deres kønsidentitet ikke passer til deres biologiske krop. En transkønnet persons kønsidentitet har ikke noget at gøre med personens seksuelle præference/identitet. 6 Læs mere om Uge Sex-kampagnen på Litteratur Bauman, Z. (2006): Flydende kærlighed. København: Hans Reitzels Forlag. Brade, L., Engström, C., Sörensdotter, R. & Wiktorsson, P. (2008): I normens öga. Stockholm: Friends. Bromseth, J. & Darj, F. (red.) (2010): Normkritisk pedagogik. Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Universitet. Carlsson, M., Simovska, V. and Jensen, B.B. (red.) (2009): Sundhedsundervisning og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus: Aarhus University Press. Giddens, A. (1994): Intimitetens forandring. Seksualitet, kærlighed og erotik i det moderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Gransell, L. & Hansen, H (2009): Lige og Ulige?, Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. København: CASA.

18 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 163 Graugaard, C. (2010): Vokseværker. Et signalement af unge danskeres seksuelle liv. Psyke & Logos, 2010, 31. Graugaard, C. (2011): At skabe sig selv. København: Sex & Samfund. Forsberg, M. (2007): Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. Kirk, A.H., Scott, K., Siemen, K. & Wind, A. (2010): Åbne og lukkede døre. En antologi om køn i pædagogik. København: Frydenlund. Nielsen, J.C., Sørensen, N.U., & Osmec, M.N. (2010): Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal. København: Center of Ungdomsforskning. Sex & Samfund (2005): Kortlægning af seksualundervisningen i skolen. København: Sex & Samfund. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Hovedrapport. København: Sex & Samfund. Sex & Samfund (2012): Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen København: Sex & Samfund. Simovska, V., & Jensen, J. M. (red.) (2012): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gad. UNESCO (2009): International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Line Anne Roien er lærer, cand.pæd. og projektleder i Sex & Samfund. Morten Emmerik Wøldike er sociolog og projektleder i Sex & Samfund.

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om seksualitet, køn, krop og rettigheder 1. Kend dine rettigheder.

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer Seksualundervisningsmateriale til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu oversigt Indledning

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER

UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER UGE SEX SOCIALE KOMPETENCER, RELATIONER OG FÆLLESSKABER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om sociale kompetencer, relationer og fællesskaber

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

lærervejledning for HHX

lærervejledning for HHX lærervejledning for HHX Indledning Unge på hhx mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på hhx efterspørger seksualundervisning om alternative præventionsformer, hetero-,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

SÆT SPot på homofobi med din klasse

SÆT SPot på homofobi med din klasse AMNESTY INTERACTIVE SÆT SPot på homofobi med din klasse Redigeret og udarbejdet af: Amnesty International Karen Ewers Udgivet: 2012 Amnesty International Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K Tlf. 33 45

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale TYVE S E TI N C AMNTERA I LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER et undervisningsmateriale til filmen Misfits Især for 7.-10. klasser Udarbejdet og redigeret af: Amnesty International og Karen Ewers Haahr Udgivet:

Læs mere

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 7. - 9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex &

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Køn og seksualitet i det senmoderne samfund

Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Undervisningsmateriale til stx, hf, hhx og htx Samfundsfag, Samtidshistorie, Dansk, Historie, Mediefag, Psykologi oversigt indledning s.4 s. 5 S. 6 S. 7 Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

4.-6. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

4.-6. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 4.-6. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere