146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike"

Transkript

1 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

2 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om, at seksualundervisning bør være en obligatorisk del af den skole og uddannelse, som vi tilbyder vores børn. Med udgangspunkt i det, der kaldes de seksuelle rettigheder 1, er Sex & Samfund fortaler for, at børn og unge har ret til en helhedsorienteret seksualundervisning, der tilbydes som et kontinuerligt og alderssvarende forløb, fra børnene begynder i 0. klasse i grundskolen og fortsætter frem til og med, at de går på en ungdomsuddannelse. I dag er det sådan i Danmark, at seksualundervisning i grundskolen er obligatorisk i hele skoleforløbet, men undersøgelser viser, at der er meget stor forskel på mængden og kvaliteten af den undervisning, som eleverne får. Kun ganske få lærere kender desuden til og anvender de mål og rammer, kaldet Fælles Mål eller Faghæfte 21 (Undervisningsministeriet 2009), som er lovpligtige for skolerne i forhold til seksualundervisningen (Sex & Samfund 2005 og 2012). Det er alt sammen indikationer på, at den praksis, der er for seksualundervisningen i skolen, ikke er tilfredsstillende. I Sex & Samfund er vi heller ikke tilfredse med, at seksualundervisning ikke er obligatorisk på de forskellige ungdomsuddannelsesretninger. At seksualundervisningen ophører, når unge fylder år, kan virke paradoksalt, når man tænker på, at det er i denne periode, at de fleste begynder at få de første praktiske seksuelle erfaringer med andre og dermed skal omsætte deres viden til praksis 2. En undersøgelse, som Sex & Samfund har foretaget, viser desuden, at unge selv efterspørger målrettede seksualundervisningstilbud på gymnasier, erhvervsuddannelser og produktionsskoler (Sex & Samfund 2011). handlekompetence og mangfoldighed Det er Sex & Samfunds udgangspunkt, at seksualundervisningen i grundskolen såvel som på ungdomsuddannelserne har et todelt formål. Seksualundervisning skal for det første bidrage til, at børn og unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettighed og sundhed, og for det andet skal undervisningen medvirke til at skabe øget mangfoldighed og bekæmpe diskrimination i forhold til for eksempel køn, seksualitet, etnicitet, familiebaggrund eller funktionsevner. Ud fra dette formål skal seksualundervisningen ses i et kritisk, demokratisk perspektiv, hvor målet er, at børn og unge udvikler sig til aktive og engagerede medborgere, der har evnerne til at handle og skabe forandringer i deres eget liv og i de forskellige fællesskaber, som de indgår i (Carlson

3 148 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN

4 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 149 m.fl. 2009, Simovska 2011, Simovska & Jensen 2012). Seksualundervisning skal støtte børn og unges udvikling af individuelle og sociale kompetencer som selvværd, tro på sig selv, empati, anerkendelse og respekt for andre, samt deres evne til at indgå i sunde relationer. Disse kompetencer hverken giver eller kommer af sig selv for alle, og derfor er den obligatoriske seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne en vigtig ramme, der kan støtte denne udvikling. Det er Sex & Samfunds opfattelse, at seksualundervisning kan spille en vigtig rolle i at styrke børn og unges individuelle og sociale trivsel i skolens eller uddannelsens fællesskab ved at sætte fokus på mangfoldighed og anerkendelse af forskellighed. I undervisningen kan børn og unge lære om den positive betydning af at blive anerkendt som den, man er. Retten til at være sig selv uanset ens køn, krop, etnicitet, nationalitet, seksualitet, familiebaggrund osv. er et væsentligt budskab i denne sammenhæng. Vi anbefaler derfor en didaktisk tilgang, der sætter fokus på normkritik og mangfoldighed (Brade m.fl. 2008, Bromseth m.fl. 2010, Kirk m.fl. 2010). Herigennem skabes et rum i seksualundervisningen, hvor ALLE børn og unge er inkluderet på ligeværdig vis, fordi børn og unges forskelligheder er undervisningens udgangspunkt. I praksis betyder dette, at når man for eksempel taler om prævention, så inddrager man både relevante præventionsformer for piger, der har sex med piger, for drenge, der har sex med drenge og for drenge, der har sex med piger. Eller hvis man arbejder med kroppen, så benytter man illustrationer, der viser, at kroppe både kan være tynde, tykke, høje, lave, hvide, sorte, brune og med fysiske handicap mv. En normkritisk undervisning om familier inddrager eksempler på mange forskellige familieformer, både dem med og uden børn, dem med forældre af samme og forskellige køn og dem, hvor forældre ikke lever sammen 3. Tidssvarende seksualundervisning Børn og unge vokser i dag op i et samfund præget af kompleksitet, foranderlighed og mangetydighed, der giver helt andre muligheder og betingelser end tidligere for udfoldelsen af seksualitet, køn, krop, intimitet, identitet og familieformer (Giddens 1994, Bauman 2006, Graugaard 2010). Seksualundervisningens opgave er at adressere disse vilkår og betingelser, og en undervisning bliver netop tidssvarende ved, at man tager temaer og udfordringer op, der vedrører børn og unges hverdagsvirkelighed og erfaringer og tilbyder en løbende og åben dialog om værdier, normer og handlemuligheder i forhold til disse. Vi vil her fremhæve tre nutidige

5 150 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN udfordringer, som viser vigtigheden af en helhedsorienteret seksualundervisning fra grundskole til ungdomsuddannelse i Køn og seksualitet i forandring Et af de vilkår, der kendetegner børn og unges opvækst i dag, er, at de i et helt andet omfang end tidligere reflekterer over sex, seksualitet og køn. De vokser op i en virkelighed, hvor traditionelle normer om køn, kærlighed, seksualitet, familie og forplantning ikke længere giver sig selv. Nu forelsker mennesker sig i personer af samme køn såvel som på tværs af køn, og der er væsentlig flere muligheder for at afprøve og skabe sin seksualitet og udtrykke sit køn. Seksualitet er i dag i langt højere grad flydende og dynamisk den ændrer sig og udvikler sig livet igennem. Dette indebærer en række positive muligheder for individet, hvor sex og leg med seksuelle identiteter kan være forbundet med noget lystfyldt, sjovt og spændende. Men i denne frihed ligger også, at man ikke kan frigøre sig fra at skulle forholde sig til alle disse muligheder og valg, og det kan medføre både tvivl, usikkerhed og utryghed (Giddens 1994, Bauman 2006, Graugaard 2010 og 2011). 2. Anerkendelse af forskellige seksualiteter og kønsidentiteter En af udfordringerne i seksualundervisningen er at skabe et undervisningsrum, hvor alle deltagere er inkluderet og dermed også LGBT-børn og -unge 4. Disse børn og unge føler sig ofte ekskluderet fra undervisningen, fordi den ikke inddrager deres interesser og erfaringer, men derimod tager udgangspunkt i, at alle børn og unge er heteroseksuelle, og at deres kønsidentitet lader sig aflæse af deres biologiske køn 5. En undersøgelse fra 2009 viser, at LGBT-personer er mere udsatte for trusler og vold og har ringere sundhedstilstand og psykosocial trivsel end den tilsvarende heteroseksuelle befolkning i Danmark (Gransell & Hansen 2009). Seksualundervisning kan uden tvivl spille en afgørende rolle for at skabe anerkendelse og respekt om forskellige seksualiteter og kønsidentiteter og herigennem modvirke diskrimination, hvis der er et vedvarende fokus på dette i hele skole- og uddannelsesforløbet. Sex & Samfunds bud er en normkritisk og mangfoldig undervisning, der sikrer, at alle børn og unges følelser, interesser og erfaringer er inkluderet ligeværdigt i undervisningen. 3. Forholdet til kroppen En af de udfordringer, der møder børn og unge i dag, er den måde, kroppen bliver fremstillet på i reklamer, film, musikvideoer, på nettet og lig-

6 1 / SKOLEN UDEN MURe 151

7 152 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN nende. Det er kropsidealer, som de færreste mennesker kan leve op til, og som på forskellig vis kan antages at spille en rolle i børn og unges liv. Undersøgelser viser for eksempel, at nutidens unge i stigende grad kæmper med lidelser som spiseforstyrrelser, der kan relateres til fokus på kroppen og det ydre, samt at ca. 1/3 af de årige ofte eller altid tænker på, hvad de vejer (Nielsen m.fl. 2010). Det er helt oplagt at arbejde med holdninger, normer og dilemmaer omkring kroppen i seksualundervisningen helt fra de yngste klasser til de ældste klasser og videre på ungdomsuddannelserne, hvor de unges krop får en ny betydning, når de begynder at blive seksuelt aktive. Sex & Samfunds seksualundervisningstilbud Hvert år underviser Sex & Samfund ca elever i klasser, på specialskoler og ungdomsuddannelser. Undervisningen varetages af en gruppe af særligt uddannede ung-til-yngre-undervisere, der har baser i København og Århus, og som enten møder klasserne i Sex & Samfunds egne lokaler i København eller på skolerne rundt omkring i landet. Sex & Samfunds undervisningstilbud udgør et supplement til skolerne og uddannelsesstedernes øvrige indsatser i forhold til seksualundervisningen. Undervisningen varer typisk to timer, hvor klassens egen lærer ikke er til stede. Sidstnævnte er en vigtig forudsætning for det særlige læringsrum, der kan opstå for eleverne i forbindelse med undervisningen. Når underviseren selv er ung (mellem år), ikke kender eleverne i forvejen og heller ikke skal mødes med dem igen, opstår der muligheden for at tale og stille spørgsmål om krop, seksualitet og sex i et åbent og fordomsfrit miljø. Evalueringer viser, at eleverne særligt positivt fremhæver det, at deres egen lærer ikke er med, det at blive mødt med samme sprog, som de selv bruger, for eksempel ved at sige fisse og pik, og det at undervisningen handler om emner, som de synes er vigtige, for eksempel hvordan man mere konkret kan have sex eller få en kæreste. Der er forskel på, om eleverne møder Sex & Samfunds undervisere på hjemmebane på skolen eller hos Sex & Samfund. Fordelen ved at komme på besøg i København er, at når klassen trækkes ud af de vante rammer, er det i højere grad underviseren, der kan sætte rummet og med sin måde at møde eleverne på kan vise alternative måder at tale om seksualundervisningens emner. For eleverne kan det lettere blive legitimt at tale om sex og seksualitet, når man er i andre omgivelser end til hverdag. Dette bety-

8 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 153 der ikke, at samme oplevelse ikke kan opstå i elevernes eget klasselokale blot skal underviseren arbejde med andre virkemidler til at opnå dette, hvoraf det vigtigste er underviserens evne til at møde eleverne, hvor de er, mærke stemningen i klasserummet og tilpasse sine metoder og spørgsmål efter denne. Uanset om undervisningen foregår hos Sex & Samfund eller på skolen/uddannelsesstedet, indledes der altid med, at underviseren sammen med eleverne taler om, hvad der skal til, for at de får en god oplevelse i løbet af de par timer, de er sammen. Dette kan italesættes som aftaler eller god stil for undervisningen, og herigennem skitseres nogle simple retningslinjer for, hvordan man skal tale sammen og behandle hinanden (se senere i artiklen hvordan disse aftaler mere konkret kan lyde). Sex & Samfunds undervisning til alle aldersgrupper er karakteriseret ved at være dialogbaseret, og underviserrollen kan karakteriseres som en facilitator, der skal tilrettelægge gode og udfordrede læreprocesser for eleverne. Eleverne bliver dermed sat i en position, hvor de selv skal være aktive og undersøgende, og sammen med underviseren skal stille spørgsmål og finde svar på de dilemmaer, som undervisningen handler om. Dette kan være svært for elever, der ikke er vant til denne arbejdsform i seksualundervisningen, og underviseren vigtigste værktøj er derfor den kasse af forskellige undervisningsmetoder, konkrete øvelser, spørgetyper og meget andet, som kan varieres i mødet med eleverne alt efter deres konkrete forudsætninger. Indholdet i Sex & Samfunds undervisning varierer med aldersgruppen, som den er målrettet, ligesom deltagerne også altid har mulighed for at påvirke dette selv med ønsker til emner eller ved at medbringe spørgsmål hjemmefra, som de gerne vil have besvaret. Det er vigtigt, at læreren gør en indsats for at koble besøget hos/af Sex & Samfunds undervisere med de øvrige indsatser, der foregår om seksualundervisning i klassen. Dette kan være lettest at gøre på grundskoleniveau, hvor undervisningen er obligatorisk, og hvor det ofte er klasselæreren, der koordinerer seksualundervisningen. Derfor har vi tilrettelagt konkrete forslag til, hvordan læreren hjemme på skolen kan forberede og efterbehandle undervisningen. På ungdomsuddannelserne har vi i højere grad udviklet et fast program med forslag til indhold og metoder til undervisningen på de forskellige uddannelser, som både kan stå alene eller supplere eksempelvis biologiundervisningen på gymnasier og sundhedstemaer og -forløb på erhvervsuddannelserne. Sex & Samfunds undervisning giver mulighed for, at eleverne kan tale om de emner, som både de selv og deres lærere måske finder akavet at tale om sammen, fordi de kender hinanden så godt og måske skal mødes igen

9 154 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN

10 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 155 timen efter om matematik eller samme aften til en forældresamtale. Omvendt kan de faste lærere tilrettelægge længerevarende eller mere fagligt fordybende forløb, hvor andre aspekter af seksualundervisningen kan sættes på dagsordenen. Samspillet mellem læreren, skolen eller uddannelsesstedets egen indsats og Sex & Samfunds tilbud er derfor en vigtig forudsætning for god seksualundervisning. Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne Uge Sex er Sex & Samfunds seksualundervisningskampagne, der sætter fokus på at understøtte og inspirere til god og målrettet seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og herunder til elever med særlige behov. Uge Sex-kampagnen består af tilbud til de deltagende skoler om gratis seksualundervisningsmaterialer, der er tilpasset de forskellige aldersgrupper og uddannelsesretninger. For grundskolen gælder det desuden, at materialerne er udviklet til at passe til de lovpligtige måi og rammer for faget, der er beskrevet i Fælles mål. I materialerne finder underviserne desuden konkrete beskrivelser af, hvordan de kan arbejde med for eksempel litteratur, film, quizzer, spil, skriftlige opgaver og meget andet inden for emner, som er relevante for de pågældende aldersgrupper. Materialerne til underviserne suppleres af netbaserede materialer til eleverne 6. Uge Sex-materialer til elever klasse: for Klasse klasse: klasse: Ungdomsuddannelser: I det følgende vil vi fremdrage nogle konkrete eksempler på, hvordan Uge Sex-kampagnen kan støtte og inspirere til god seksualundervisning i grundskoler, ungdomsuddannelser og til elever med særlige behov, som kan bidrage til børn og unges læring og kompetenceudvikling. Vi præsenterer eksempler fra tre emner, krop, køn og seksualitet, der desuden overlapper med emner som identitet, følelser, seksuelle rettigheder, grænser og ansvar. Vi har lagt vægt på at give en præsentation, der viser helheden og sammenhængen i seksualundervisningsindsatsen fra grundskolen og frem til ungdomsuddannelsen.

11 156 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN Uge Sex-materialer om kroppen Når man i grundskolen arbejder med et emne som kroppen, er det blandt andet med det mål, at eleverne skal lære at lytte til egen krop og dens reaktioner, og at de skal lære at mærke efter egne og aflæse andres grænser. I materialerne til indskolingen findes der forslag til, hvordan man kan undervise om dette i et samarbejde mellem dansk- og idrætslærerne. Her introduceres figuren Kroppeloppen, der guider eleverne igennem et Kroppelop-løb, hvor de gruppevis afprøver forskellige poster, der udfordrer og udvikler deres kropsbevidsthed. På de ældre klassetrin kan eleverne arbejde med kroppen ud fra et mangfoldighedsperspektiv, hvor de lærer om, hvordan kroppe udvikler sig forskelligt og ser forskellige ud. På mellemtrinnet kan underviseren for eksempel bruge elementet Kroppen på hvor eleverne undersøger kroppens udvikling i puberteten, og hvor de netop kan lære, at selv om der er fællestræk for alle i forbindelse med puberteten, for eksempel vækst, udvikling af hår og kønsorganer, er det også meget forskelligt fra person til person, hvordan og hvornår dette mere konkret sker. Dette kan være meget vigtig viden for eleverne i aldersgruppen, der selv gennemgår denne kropslige udvikling i en periode, hvor det for mange er meget vigtigt, at man ikke adskiller sig markant fra sine kammerater. På ungdomsuddannelserne kan man eksempelvis tage fat på kropsemnet gennem et rollespil om krop, grænser og om at sige til og fra, der sætter fokus på unges ret til at bestemme over deres egen krop. Rollespillet tager udgangspunkt i forskellige konkrete situationer, der krænker retten til at bestemme over sin egen krop, eksempelvis hvis andre kommer med sjofle tilråb om ens krop, berører ens krop uden ens samtykke, eller hvis ens kæreste presser en til at have sex, selv om man ikke har lyst. Formålet med rollespilsøvelsen er at skabe diskussion og refleksion, der kan bidrage til, at de unge udvikler handlekompetence i forhold til at træffe valg om, hvordan de vil tage vare på sig selv og andre. Uge Sex-materialer om køn I grundskolens mellemtrin og udskoling kan eleverne gennem brug af Uge Sex-materialerne lære om, hvordan normer for køn har forandret sig gennem tiderne. De kan for eksempel sammenligne drenge og pigers måder at stå og sidde på, deres tøj og frisurer på klassebilleder fra 1950 erne og 1980 erne. Dette giver anledning til dialog om, hvordan forventninger til drenge/mænd og piger/kvinder formes af den tid, man le-

12 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 157 ver i, og eleverne kan perspektivere dette til de forventninger til køn, som de mener, gør sig gældende i dag. Det er også vigtigt at arbejde med køn på ungdomsuddannelserne, fordi det spiller en rolle både i klassen og uddannelsens fællesskab, men også i ungdomsmedier, reklamer, nettet og i samfundet som helhed betyder køn noget. Mange unge reflekterer ikke over køns betydning, og samtidig ved vi, at køn har en stor betydning for unges sundhed, selvværd og trivsel. Undervisning om køn kan tage udgangspunkt i et gruppearbejde, hvor elever forholder sig til forskellige billeder af køn på der viser en mangfoldighed i måder at gøre og udtrykke sit køn på. Arbejdsopgaven giver mulighed for, at de unge kritisk reflekterer over, hvad køn betyder i dag, og hvilke begrænsninger og muligheder unge oplever omkring deres køn. Arbejdet med forskellige måder at gøre og udtrykke sit køn på udfordrer eksisterende normer omkring køn og kan skabe et mere inkluderende rum, hvor der er større plads til at være køn på forskellige måder, både i klassen og i samfundet som helhed. Uge Sex-materialer om seksualitet I Uge Sex-materialerne til grundskolen er der lagt vægt på at præsentere en mangfoldig tilgang til seksualitet igennem de forskellige øvelser, eksempler, film og billeder. Selv om undervisningen på de yngste klasser ikke som sådan handler om seksualitet, gør den det alligevel indirekte ved for eksempel at vise eleverne, at familier ikke bare består af mor, far og børn (heteroseksualitet), men også kan bestå af mor, mor og børn eller far, far og børn (homoseksualitet). Dette gøres helt konkret i filmen Familier i Danmark: William, der findes på og som læreren kan bruge til at tale om, hvad man opfatter som rart, og hvad man laver i en familie. Seksualitet er et emne, der optager unge ganske meget, og emnet indgår således på mange forskellige måder i Uge Sex-materialerne på ungdomsuddannelserne. Som en indledning til at arbejde med en mangfoldig tilgang til seksualitet kan man inddrage en refleksionsøvelse om seksualitet, der sætter fokus på normer for seksualitet og åbner for at betragte seksualitet som noget dynamisk og forskelligt fra person til person. Øvelsen kan bruges til at indlede en diskussion og fælles refleksion om, hvad seksualitet er. Underviseren spørger ud i klassen Hvad er seksualitet? og skriver alle elevernes forslag op på tavlen, samtidig med at han eller hun spørger ind til elevernes udsagn og definitioner undervejs på en måde, der udfordrer eleverne til at reflektere over og nuancere de-

13 158 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN res udsagn. Hvis en elev for eksempel argumenterer med, at heteroseksualitet er den normale seksualitet, betyder det så, at biseksualitet eller homoseksualitet er unormale seksualiteter? Man kan arbejde med en tilsvarende øvelse om køn og sex. Refleksionsøvelsen kan bidrage til, at unge gennem aktiv og fælles refleksion og stillingtagen bliver opmærksomme på deres egne normer og forforståelser omkring seksualitet og udvikler en bredere opfattelse af, hvad seksualitet er, og som kan medvirke til at styrke unges anerkendelse af og respekt for forskellige seksualiteter. Gode og trygge rammer for seksualundervisningen Det er Sex & Samfunds anbefaling, at en god og mangfoldig seksualundervisning bør tage udgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang, en normkritisk mangfoldighedsdidaktik og et positivt syn på børn og unge og seksualitet. Men det er også afgørende, at seksualundervisningen foregår i et trygt rum for elever såvel som for underviser, fordi man let kan komme til at udstille sig selv. Vi vil her afslutningsvis opstille nogle konkrete pædagogiske greb, som underviseren kan tage fat i for at mindske denne utryghed og sætte fokus på et inkluderende undervisningsmiljø for alle. Forskning peger på, at hvis seksualundervisning skal skabe sundhedsfremmende ændringer for eleverne, så er det vigtigt, at undervisningen foregår i et trygt socialt miljø, hvor der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer. Der peges også på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces (Forsberg 2007, UNESCO 2009). Erfaringer viser desuden, at elever, der oplever seksualundervisningen som et utrygt rum, eksempelvis undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive grinet af eller udstille sig selv. Utrygheden kan gælde i relationen til klassekammeraterne, men også forholdet til underviseren har betydning. Et trygt læringsrum i seksualundervisningen er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden, og at der er plads til at stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad de forskellige emner og dilemmaer i relation til seksualundervisningen handler om. Vi anbefaler derfor, at man indleder seksualundervisningen med aktivt at skabe en god og tryg ramme for undervisningen. Det kan man

14 1 / SKOLEN UDEN MURe 159

15 160 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN gøre ved at udarbejde nogle fælles aftaler sammen med eleverne, som får dem til at sætte ord på, hvilke rammer de mener skaber et trygt læringsrum og supplerer med de pointer, som eleverne ikke selv kommer ind på. De fælles aftaler betyder også, at man som underviser har en handlemulighed, hvis elever bryder aftalerne. Det er vigtigt, at man for eksempel tager afstand fra ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Det betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke accepteres. Hvis man som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn, giver man en stiltiende accept og blåstempling af mobning og diskrimination blandt eleverne. Ligeledes skal elever, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i dette. Sex & Samfunds huskeliste til god seksualundervisning Når man vil skabe et trygt rum i seksualundervisning, kan man for eksempel lave følgende aftaler med eleverne: Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Man taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Diskriminerende og negative ord og udsagn accepteres ikke (for e sempel med udgangspunkt i køn: piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen føler sig udstillet eller nedgjort (man griner ikke ad andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer eleverne for emnerne, før man begynder forløbet). Man deltager og er aktiv i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, man finder anstødeligt eller ubehageligt).

16 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 161 Husk også At læreren skal være facilitator for elevernes læringsprocesser ved at sætte rammer, der støtter, hjælper og udfordrer eleverne i deres skabelse af viden. Læreren skal ikke være den alvidende ekspert med de færdige svar om seksualundervisningens emner, men derimod sammen med eleverne undersøge disse med henblik på fælles skabelse af mening. At undervisningen skal lægge vægt på et aktivt læringsbegreb ved at bruge metoder, der for eksempel lægger op til undersøgelse, dialog og formulering af skriftlige eller mundtlige produkter. At der er gode muligheder for at inddrage seksualundervisningen i både grundskolen og ungdomsuddannelsernes andre fag. Forslag til dette kan særligt findes i Uge Sex-materialerne. At man skal vende tilbage til seksualundervisningens emner gang på gang, fordi eleverne får andre behov og perspektiver på for eksempel krop, forelskelse, lyst og prævention alt efter, hvor gamle de er og hvilke erfaringer, de gør sig. Sex & Samfund og seksualundervisning Læs mere om Sex & Samfunds tilgang til seksualundervisning, om normkritik, mangfoldighed, det trygge læringsrum og elever med særlige behov på og Noter 1 Den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, har formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder i forlængelse af FN s menneskerettigheder. Læs mere om rettighederne på www. ippf.org. 2 I de seneste 20 år har den seksuelle mediane debutalder (den alder, hvor halvdelen af en ungdomsårgang har haft seksuel debut) ligget omkring 16 år. Det betyder, at nogle unge har deres seksuelle debut som 12-årige, andre som 16-årige eller senere. Omkring en tredjedel af de 15-årige har haft deres seksuelle debut, mens cirka hver tiende 22-årige ikke har haft sin seksuelle debut endnu. Der er kun marginale forskelle mellem kønnene (Graugaard 2010).

17 162 SKOLEN I VIRKELIGHEDEN 3 Se eksempler på en tilgang med fokus på normkritik og mangfoldighed i Sex & Samfunds temamaterialer til grundskolen om køn og familier til hhv. Uge Sex 2012 og 2013 på (under tidligere års materialer), og til ungdomsuddannelserne. 4 LGBT er den internationale samlebetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede/transpersoner. I nogle sammenhænge suppleres LGBT af et Q for queer og I for interkønnede/interseksuelle. 5 Når man taler om køn, skelner man ofte mellem fire dimensioner ved kønnet. Der er det biologiske køn, som handler om, hvordan ens krop ser ud i forhold til kønsorganer, kønskromosomer og hormoner. Der er kønsrollen, som er det sæt normer eller forventninger til, hvordan man skal opføre sig i et samfund, hvis man er født med en bestemt norm. Der er kønsudtrykket, som handler om, hvordan man udtrykker sit køn gennem for eksempel tøj, stil frisure. Og så er der kønsidentiteten, som er en persons egen oplevelse af, hvilket køn vedkommende har. Man fødes ikke med en kønsidentitet, og det er en selv, der bestemmer sin kønsidentitet. Ens kønsidentitet stemmer ikke nødvendigvis overens med ens biologiske køn. Eksempelvis føler transkønnede personer, at deres kønsidentitet ikke passer til deres biologiske krop. En transkønnet persons kønsidentitet har ikke noget at gøre med personens seksuelle præference/identitet. 6 Læs mere om Uge Sex-kampagnen på Litteratur Bauman, Z. (2006): Flydende kærlighed. København: Hans Reitzels Forlag. Brade, L., Engström, C., Sörensdotter, R. & Wiktorsson, P. (2008): I normens öga. Stockholm: Friends. Bromseth, J. & Darj, F. (red.) (2010): Normkritisk pedagogik. Uppsala: Centrum för genusvetenskap, Uppsala Universitet. Carlsson, M., Simovska, V. and Jensen, B.B. (red.) (2009): Sundhedsundervisning og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus: Aarhus University Press. Giddens, A. (1994): Intimitetens forandring. Seksualitet, kærlighed og erotik i det moderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Gransell, L. & Hansen, H (2009): Lige og Ulige?, Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. København: CASA.

18 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 163 Graugaard, C. (2010): Vokseværker. Et signalement af unge danskeres seksuelle liv. Psyke & Logos, 2010, 31. Graugaard, C. (2011): At skabe sig selv. København: Sex & Samfund. Forsberg, M. (2007): Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. Kirk, A.H., Scott, K., Siemen, K. & Wind, A. (2010): Åbne og lukkede døre. En antologi om køn i pædagogik. København: Frydenlund. Nielsen, J.C., Sørensen, N.U., & Osmec, M.N. (2010): Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal. København: Center of Ungdomsforskning. Sex & Samfund (2005): Kortlægning af seksualundervisningen i skolen. København: Sex & Samfund. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Hovedrapport. København: Sex & Samfund. Sex & Samfund (2012): Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen København: Sex & Samfund. Simovska, V., & Jensen, J. M. (red.) (2012): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gad. UNESCO (2009): International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Line Anne Roien er lærer, cand.pæd. og projektleder i Sex & Samfund. Morten Emmerik Wøldike er sociolog og projektleder i Sex & Samfund.

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP

Læs mere

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED UNDERVISNINGSPAKKE TIL HHX MÅLRETTET TIL SEKSUALUNDERVISNING OG PERSONLIG SUNDHED OVERSIGT s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning

Læs mere

INFOARK. Kan kopieres til eleverne. Fortsættes på næste side...

INFOARK. Kan kopieres til eleverne. Fortsættes på næste side... Kan kopieres til eleverne INFOARK Sociale kompetencer, relationer og fællesskaber Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler, når det

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU

SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU OVERSIGT S.3 S.4 S. 5 Indledning. Unge har behov for seksualundervisning. Indhold. DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 3. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Familier klasse

Familier klasse Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...

Læs mere

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX

UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX OVERSIGT Indledning Gymnasieelever har brug for seksualundervisning Et godt udgangspunkt for undervisningen

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Faktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse:

Faktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse: Faktaark om Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere