Sundhed og trivsel blandt danske LGBTpersoner

Transkript

1 Sundhed og trivsel blandt danske LGBTpersoner Af Christian Graugaard, Annamaria Giraldi & Morten Frisch Biografi Christian Graugaard er læge, ph.d. og professor i almen sexologi ved Aalborg Universitet. Annamaria Giraldi er overlæge, ph.d. ved Sexologisk Klinik i København og professor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet. Morten Frisch er overlæge, dr.med., ph.d. ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet. Forfatters adresse Klinisk Institut Aalborg Universitet Sdr. Skovvej 11, Aalborg cgr@dcm.aau.dk Almen praksis er stedet, hvor patienter med alle slags bekymringer søger rådgivning og hjælp, og vi skal være parate til at møde vore patienter dér, hvor de er, uanset alder, køn og seksuel orientering. Jo større viden vi har om livsomstændigheder, risici og støttemuligheder for mennesker med en atypisk seksuel orientering eller kønsidentitet, desto bedre kan vi hjælpe. Artiklen klæder os på til den opgave og anviser, hvordan man skaber en LGBT-venlig praksis. Seksualitet er et centralt aspekt af tilværelsen, og muligheden for at indgå i intime relationer er en trivselsfremmende faktor for både syge og raske (1). På samme måde er kønnet en menneskelig grundfigur, som af de fleste opleves som en velintegreret del af personlighed og selvbillede. Selv i en vestlig frisindskultur kan en atypisk seksuel orientering eller kønsidentitet imidlertid give anledning til vanskeligheder, og både herhjemme og i udlandet er der stigende interesse for de mulige livsstils- og sundhedsbelastninger hos homo-/biseksuelle og transkønnede (tilsammen kaldet LGBT-personer). I denne artikel beskrives den foreliggende viden om danske LGBTpersoners sundhedstilstand. Det diskuteres desuden, hvordan primærsektoren bedst kan imødekomme LGBT-gruppens særlige vilkår, ønsker og behov. Homoseksualitet, biseksualitet og transkøn i Danmark En rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) anslog i 2009, at der lever mellem og LGBT-personer i Danmark, men at ganske mange af dem skjuler deres seksuelle præference/ 735

2 Figur 1 / Danmark er et frisindet og rummeligt land, men selvom flertallet af danske LGBT-personer trives, findes der stadig tankevækkende uligheder i sundhed for denne befolkningsgruppe. Foto: Colourbox 736 kønsidentitet for omverdenen (2). Hertil kommer, at det i senmoderniteten er vanskeligt at operere med skarpt afgrænsede og gensidigt udelukkende seksuelle og kønslige kategorier. På seksualitetens område er der ikke længere automatisk eller livslang overensstemmelse mellem følelsesliv, adfærd og identitet, og også kønnet forekommer i dag langt mere plastisk end for blot få generationer siden. Især yngre danskere iscenesætter sig kønsligt og seksuelt på nye og overraskende måder, og i de vesterlandske informationssamfund må kønnet og seksualiteten betragtes som eksistentielle råstoffer, der livet igennem kan udforskes og raffineres. I et befolkningsstudie fra 1990 erne definerede hhv. 1,1 % og 1,4 % af årige mænd og kvinder sig selv som homoseksuelle, mens hhv. 1,3 % og 1,6 % angav at være biseksuelle (3). Lidt lavere tal fandtes for hele gruppen af årige (4), mens 1,6 % af de adspurgte i befolkningsundersøgelsen SUSY-2000 anså sig selv for homo- eller biseksuelle (5). Spørger man til ikke-heteroseksuelle erfaringer, er tallene højere. I begyndelsen af 1990 erne angav 2,7 % af voksne mænd at have haft samleje med en anden mand (6), mens Sundhedsstyrelsens Ung rapport viste, at 4 % af mænd og 8 % af kvinder i aldersgruppen år mindst én gang havde haft sex med en kønsfælle (7). Uanset om

3 det gælder ikke-heteroseksuel fantasi, adfærd eller identitet, må man dog forvente en ikke ubetydelig grad af social acceptability bias. Hvad transpersoner angår, er empirien væsentligt mere sparsom, og der findes ingen sikre data om hyppigheden af transkøn i Danmark. Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden som i årtier har haft landsfunktion for behandling af transkønnede med kønsskifteønske har på årsbasis kontakt med ca. 140 nyhenviste personer med kønsidentitetsproblemer, et antal, som har været støt stigende. I 2013 udførtes der otte egentlige kønsskifteoperationer, heraf syv fra kvinde til mand. Transkønnede udgør dog en heterogen gruppe, og langt fra alle transpersoner ønsker kirurgisk modifikation eller kontakt med behandlingssystemet i øvrigt. Hertil kommer, at et ukendt antal køber sig til behandlingsydelser i udlandet. Danske LGBT-personers psykosociale trivsel Danmark har siden 1960 erne været kendt som et frisindet land præget af åbenhed og tolerance på kærlighedens, kønnets og seksualitetens felt. I 1981 blev homoseksualitet fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske lidelser, og seks år senere forbød Folketinget forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering. I forlængelse heraf blev det i 2004 indført som en skærpende omstændighed i straffeloven, hvis forbrydelser begås med udgangspunkt i offerets seksuelle orientering, såkaldte hadforbrydelser. I 1989 blev det muligt for danske homoseksuelle at indgå registrerede partnerskaber, og siden 2012 har mennesker af samme køn kunnet gifte sig i Folkekirken. For transkønnede er udviklingen ikke gået nær så stærkt, og først inden for de senere år er transpersoners retsstilling for alvor kommet på den politiske dagsorden. Per 1. september 2014 blev det således muligt at skifte juridisk køn ved en rent administrativ procedure. Holdningen til seksuelle minoritetskulturer er årti for årti blevet mere afslappet, men der er fortsat tegn på homo- og transnegativitet i den danske befolkning. I Glostrupundersøgelsen svarede godt 6% af mænd født i 1936, at homoseksualitet burde være forbudt, men ikke strafbart, mens hhv. 1,5 % og 3 % mente noget tilsvarende om transseksualitet og transvestisme (8). Knap 12 % af kvinderne i samme fødselskohorte kategoriserede sex mellem personer af samme køn som perverst, mens 11 % og 8 % opfattede hhv. transvestisme og transseksualitet som så (9). I Ung 2006 erklærede hhv. 53 % af unge mænd og 21 % af unge kvinder sig uenige eller helt uenige i, at sex mellem mennesker af samme køn var okay (7), og i et nyere studie blandt afgangsklasserne i Aalborg kommune så man, at 40 % af eleverne var negativt stemt over for sex mellem to mænd. Interessant nok kendte tre fjerdedele af de unge nordjyder slet ingen homoseksuelle personer, og den homonegative attitude var klart mest udbredt blandt unge, som ikke kunne udpege en eneste homoseksuel i deres omgangskreds (10). Antallet af politian- 737

4 Boks 1 / Tjekliste til en LGBT-venlig praksis. 1. Vær åben og nysgerrig og tag ikke for givet, at din patient har den seksuelle præference eller kønsidentitet, du forventer. Spørg direkte og respektfuldt til seksualvaner og kønsidentitet, når det er relevant, og situationen indbyder til det. Hav evt. LGBT-relevant materiale (fx fra LGBT Danmark) liggende i venteværelset. 2. Giv patienten mulighed for at fortælle om sin samlivs- og familiesituation, hvis det er relevant. 3. Vær opdateret på regler vedrørende kønsmodificerende behandling, assisteret reproduktion, adoption samt blod- og organdonation (se boks 2 & 3). 4. Tilbyd seksualoplysning og præventionsvejledning, hvis det er relevant. Oplys fx om HPV- og hepatitisvaccination, screening for livmoderhalskræft, testning for sexsygdomme (inkl. svælg- og analpodning) og sikker sex for både kvinder og mænd. 5. Kend til LGBT-relevante rådgivningsmuligheder (se boks 4). 6. Giv særlig plads til unge patienter med seksuelle eller kønslige identitetsovervejelser. 7. Giv særlig plads til etniske patienter med seksuelle eller kønslige identitetsovervejelser. 8. Vær opmærksom på hiv-smittedes sundhedsudfordringer og stigmatiseringsproblematikker. 9. Vær opdateret på transpersoners muligheder, udfordringer og juridiske vilkår. 10. Støt LGBT-patienter, som ønsker at anmelde en hadforbrydelse til politiet. Månedsskrift for almen praksis september meldte hadforbrydelser var i 2012 under 40, men det anslås, at ca danskere årligt udsættes for vold som direkte følge af deres seksuelle orientering (se Kulturel homo- og transfobi er sandsynligvis en medvirkende årsag til de trivselsforstyrrelser blandt danske LGBT-personer, som er demonstreret i adskillige studier. En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning viste således, at selvidentificerede homo- og biseksuelle unge havde signifikant lavere selvværd end jævnaldrende heteroseksuelle (11), og i CASA-rapporten så man blandt årige LGBT-personer en øget forekomst af angst, uro og nervøsitet. Ikke mindst biseksuelle respondenter syntes at være psykosocialt klemt, hvilket stemmer godt overens med internationale fund. Som gruppe betragtet var LGBT-personers sociale situation mere udsat end baggrundsbefolkningens (med dårligere mulighed for social, praktisk og følelsesmæssig støtte), og i alt 15 % havde følt sig diskrimineret i løbet af det seneste år. Inden for samme tidsrum angav hver tiende at have været udsat for vold eller trusler om vold, mens noget lignende var tilfældet for blot 3 % af befolkningen som helhed (2). I SUSY 2000 blev selvidentificerede homo-/biseksuelle respondenter sammenlignet med heteroseksuelle mht. en række psykosociale og seksuelle variabler. Undersøgelsens ikke-heteroseksuelle mænd vurderede deres sexliv som markant ringere end deres heteroseksuelle kønsfæller, og ikke-heteroseksuelle af begge køn oplevede i mindre grad end heteroseksuelle at få dækket deres seksuelle behov. Også hvad angik

5 seksuelle overgreb, sås der for begge køns vedkommende en signifikant forskel mellem de to grupper. Hvor ca. 2 % af heteroseksuelle mænd angav at have været tvunget eller forsøgt tvunget til en seksuel handling, var noget lignende tilfældet for ca. 8 % af homo-/biseksuelle mænd. For kvindernes vedkommende var de tilsvarende tal 13 % og 36 % (5). SUSY-undersøgelsens mest iøjnespringende fund var dog den signifikant øgede forekomst af suicidale tilskyndelser og forsøg blandt ikke-heteroseksuelle respondenter. Mere end dobbelt så mange homo-/ biseksuelle som heteroseksuelle mænd (16 % versus 7 %) havde således overvejet selvmord inden for det seneste år, mens forekomsten af reelle selvmordsforsøg var næsten tre gange højere (8 % versus 3 %). For kvinders vedkommende var forskellene endnu mere udtalte, nemlig 20 % versus 8 % og 12% versus 4 % (5). Sammenlignelige tal sås i CASA-undersøgelsen, og for ca. hver tiende af de LGBT-personer, som havde forsøgt at begå selvmord, fandt første forsøg sted i barnealderen eller den tidlige ungdom (2). I en epidemiologisk undersøgelse af registrerede partnere sås et tilsvarende billede. Den relative risiko (angivet som hazard ratios) for fuldbyrdet selvmord var her 6,4 og 4,1 for hhv. kvinder og mænd i sammenligning med personer gift med en person af modsat køn (12). Somatisk sundhed blandt danske LGBT-personer Sammenlignet med den psykosociale trivsel er det yderst begrænset, hvad vi ved om de somatiske sundhedsforhold blandt homo-/biseksuelle og transkønnede danskere. I CASA-rapporten fra 2009 vurderede LGBT-gruppen under ét deres overordnede helbred omtrent lige så godt som heteroseksuelle, og bortset fra hyppigere binge drinking sås ingen robuste forskelle i graden af sundhedsskadelig livsstil. En undtagelse udgjordes dog af årige lesbiske og transkønnede kvinder, hvis Boks 2 / Behandling af danskere med ønske om kønsmodificerende behandling foregår på Sexologisk Klinik i København. Tabellen viser faserne i en typisk godkendelsesproces. Den visiterende samtale: Der optages anamnese, og den transkønnede får lejlighed til at uddybe sit ønske om kønsskifte. Udredningsfasen: Ugentlige samtaler med psykolog/psykiater, screening for somatisk og psykisk sygdom, forskellige laboratorieundersøgelser, pårørendesamtale og indhentning af udtalelser fra tidligere og nuværende behandlere. Udredningen strækker sig typisk over 7-8 uger. Observationsfasen: Her udføres psykologiske tests, ligesom der er fortsatte månedlige samtaler. Cirka et år efter den indledende samtale afholdes første beslutningskonference. Taler intet imod hormonbehandling (og mastektomi for biologisk fødte kvinder), vil patienten blive henvist til videre behandling. Efter yderligere et års tid med månedlige samtaler afholdes anden beslutningskonference. Hvis intet taler imod fuldt kirurgisk kønsskifte, ansøger patienten Sundhedsstyrelsen om tilladelse. I løbet af observationsfasen er det muligt at søge om navneændring og et X under kønsangivelsen i passet. 739

6 selvvurderede helbred var markant dårligere end jævnaldrende heteroseksuelle, ikke-transkønnede kvinders (2). I de senere år har registerbaserede sammenligninger af personer i samkønnede ægteskaber og personer med andre typer civilstand givet ny og spændende indsigt i dødelighed og sygdomsmønstre blandt det segment af danske homoseksuelle, som har valgt at indgå ægteskab. Blandt alle civilstandsgrupper er dødeligheden lavest for heteroseksuelt gifte mænd, men mortaliteten for mænd i registrerede partnerskaber er faldet markant siden midten af 1990 erne og er i dag på niveau med (eller under) den, der ses for ugifte, fraskilte og enkemænd. Omvendt er der beskrevet en stigende mortalitet blandt kvinder i samkønnede ægteskaber, og dødeligheden i denne gruppe er nu næsten dobbelt så høj (hazard ratio: 1,89) som for heteroseksuelt gifte kvinder. Foruden den førnævnte overrisiko for selvmord ses der i sammenligning med heteroseksuelt gifte kvinder en øget dødelighed som følge af kræft (hazard ratio: 1,62) (12). Et studie fra 2003 viste til gengæld ret upåfaldende kræftforekomst blandt danske bøsser og lesbiske i registreret partnerskab (13). For mæn- Boks 3 / Sociale, juridiske og sundhedsmæssige forhold af særlig betydning for LGBT-personer. Månedsskrift for almen praksis september 2014 Lesbiske kan tilbydes assisteret reproduktion efter samme regler som andre kvinder. Er et barn blevet til med anonym donorsæd, vil morens ægtefælle/registrerede partner automatisk blive juridisk forælder. Er parret ikke gift/registreret, skal de forinden udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring. Er et barn blevet til med ikkeanonym donorsæd, kan moren, hendes partner og den mandlige sæddonor indgå en bindende aftale om, hvem der skal være juridisk forælder sammen med moren. Det er muligt for ægtepar/registrerede partnere af samme køn at fremmedadoptere, ligesom homoseksuelle kan godkendes som eneadoptanter. I praksis accepterer de færreste lande dog adoption til par af samme køn eller til åbent homoseksuelle eneadoptanter. Ægtefæller/registrerede partnere har mulighed for at adoptere hinandens børn ved stedbarnsadoption. Efter hjemmeinsemination kan adoption først finde sted 2½ år efter fødslen. Indtil da er sæddonoren juridisk far. Mænd, der har sex med mænd, kan efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen ikke medvirke i generel donation af blod, sæd, væv og organer. Mænd, der har sex med mænd, kan dog godt være private, ikke-anonyme sæddonorer eller donere fx knoglemarv eller en nyre til et familiemedlem. Testning for seksuelt overførbare infektioner (inkl. hiv, syfilis og hepatitis) kan ske gratis og anonymt på landets sexsygdomsklinikker samt på AIDS-Fondets såkaldte Checkpoints i København, Aarhus og Odense. Straffelovens kriminalisering af erkendt hiv-smittede, som ved usikker sex udsætter andre for smitte ( 252), har siden 2012 været sat i bero. Bestemmelsens fremtid er p.t. uvis. I tilfælde af vold kan det være en skærpende omstændighed, hvis gerningen er begrundet i offerets seksuelle orientering. Tilsvarende regler gælder ikke ved vold mod transkønnede. Sundhedsstyrelsen forbød i 2012 nystartet hormonbehandling af transpersoner uden for Sexologisk Klinik i København. Styrelsen udarbejder p.t. nye retningslinjer på området. Fra sommeren 2014 kan juridisk kønsskifte finde sted uden forudgående kastration eller anden kontakt til sundhedsvæsenet. Desuden er det muligt at ansøge om kirurgisk kønsskifte fra det fyldte 18. år (se boks 2). 740

7 Boks 4 / Rådgivningssteder for LGBT-personer. LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ( Tilbyder en bred vifte af oplysning og rådgivning vedrørende LGBT-personers muligheder og udfordringer, herunder en anonym ungdomstelefon. Sabaah ( Tilbyder rådgivning for LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Har bl.a. en telefonrådgivning ( ) hver torsdag kl AIDS-Fondet ( Tilbyder et større spektrum af kampagner og rådgivningstiltag vedrørende sexsygdomme og sikker sex, herunder Aidslinien ( ), som er åben alle hverdage kl Desuden tilbydes anonym testning og personlig rådgivning af hiv-smittede. Hiv-Danmark ( Tilbyder rådgivning til hiv-smittede kvinder og mænd og deres pårørende. Sex & Samfund ( Tilbyder anonym rådgivning om seksuelle spørgsmål til især yngre på hjemmesiden samt på telefonrådgivningen Sexlinien for Unge ( ), som er åben alle hverdage kl Transvestitforeningen i Danmark (TID) ( Tilbyder oplysning og rådgivning om og til transpersoner. Foreningen af Transkønnede i Danmark (FATID) ( Tilbyder oplysning og rådgivning om og til transpersoner. Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København Tilbyder rådgivning og behandling efter lægehenvisning samt anonym sexologisk rådgivning torsdage kl ( ). Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital Tilbyder rådgivning og behandling efter lægehenvisning. denes vedkommende sås kun en overhyppighed af de kræftformer, der er forbundet med hiv-infektion (non-hodgkin lymfom og Kaposis sarkom) samt den sjældne, HPV-associerede analcancer. For kvindernes vedkommende sås ingen overrisiko for kræft, men i lyset af den senere observerede øgede kræftdødelighed blandt denne gruppe kvinder (12), bør forholdene undersøges på ny. Endvidere sås en bemærkelsesværdig lav forekomst af diagnosticerede forstadier til livmoderhalskræft blandt kvinder i registreret partnerskab, mens hyppigheden af invasiv livmoderhalskræft var den samme som for andre kvinder. Dette afspejler sandsynligvis, at nogle lesbiske kvinder undervurderer deres risiko for denne kræftform og dermed undlader at lade sig screene, selvom HPV også kan smitte mellem kvinder, der har sex med kvinder. Et nyt studie har kortlagt risikoen for skjoldbruskkirtellidelser, sukkersyge, leddegigt og 44 andre autoimmunsygdomme blandt danske registrerede partnere. Overordnet set var forekomsten af sygdommene den samme som blandt danskere i andre civilstandskategorier. Dog observerede man en bemærkelsesværdigt øget forekomst af autoimmun hypotyroidisme (Hashimotos sygdom) blandt kvinderne i registreret partnerskab, mens der var en øget forekomst af autoimmun hypertyroidisme (Basedows sygdom) blandt mændene (14). 741

8 En særlig sundhedsudfordring for mænd, der har sex med mænd, er smitte med sexsygdomme, hepatitis og hiv. Blandt de årligt ca. 200 nyopdagede hiv-tilfælde i Danmark er knap halvdelen mænd smittet af en anden mand, men langt fra alle er selvidentificerede homoseksuelle, hvilket udgør en forebyggelsesmæssig udfordring. Det skønnes, at der findes ca hiv-smittede danskere, hvoraf ca er uvidende om deres smittestatus (15). På vores breddegrader er hiv ikke længere en dødelig sygdom, men hiv-smittede udsættes stadig for social marginalisering, og der eksisterer fortsat ganske udbredt uvidenhed og hiv-fobi i befolkningen (se Hertil kommer, at bivirkninger til den medikamentelle hiv-behandling ikke sjældent undervurderes af læger. Der findes aktuelt ingen specifikke oplysninger om danske transkønnedes somatiske helbredsforhold. Den LGBT-venlige praksis På trods af mangelfuld evidens antyder ovenstående, at der selv i en dansk frisindskultur findes markante udfordringer for LGBT-personers sundhed, livskvalitet og trivsel. Som gruppe betragtet ser homo-/biseksuelle og transkønnede ud til at opleve flere seksuelle og psykosociale problemer end baggrundsbefolkningen, og almenmedicineren spiller en indlysende rolle i forebyggelsen af nedsat selvværd, social isolation og sundhedsskadelig livsstil blandt LGBT-personer. En LGBT-venlig praksis kan således støtte homo/-biseksuelle og transkønnede på flere niveauer: Ved at møde patienten åbent, nysgerrigt og uden begrænsende normativitet Ved at være ajour med LGBT-relevante forhold, udfordringer, henvisningsmuligheder og sundhedstilbud Ved at tilbyde et fristed for samtale og rådgivning om seksuelle og kønslige emner Månedsskrift for almen praksis september 2014 Almen praksis er porten til sundhedssektoren og et gennemgangssted for alle befolkningsgrupper. En proaktivt LGBT-venlig konsultation vil sikre, at også homo-/biseksuelle og transkønnede føler sig velkomne, anerkendte og respekterede, hvilket dels vil bidrage til LGBT-personers generelle inklusion i samfundet, dels sikre at særlige trivsels- og sundhedsudfordringer så vidt muligt identificeres og imødegås. Det må formodes, at langt størstedelen af danske LGBT-personer trives og har det godt. Men som praktiserende læge er det vigtigt at kunne favne menneskelivets kønslige og seksuelle mangfoldighed og være opmærksom på de patienter, som har brug for særlig støtte og hjælp. Der henvises til boks

9 Konklusion I tråd med en voksende international forskning peger nyere danske undersøgelser på en markant overrepræsentation af især seksuel og psykosocial mistrivsel herunder selvmordsadfærd blandt danske LGBT-personer. En lignende ulighed i sundhed genfindes ikke på det somatiske område, skønt epidemiologiske studier viser en øget forekomst af visse typer kræft- og stofskiftesygdomme blandt personer i registrerede partnerskaber. Forskningsfeltet er dog endnu uopdyrket, og yderligere empiri er påkrævet. Den praktiserende læge spiller en nøglerolle i varetagelsen af befolkningens sundhed, også når det gælder LGBT-personer. En inkluderende og diversitetsvenlig primærsektor er således det bedst tænkelige afsæt for at håndtere sundhedsrelaterede udfordringer og behov blandt patienter med en anden seksuel orientering og kønsidentitet end flertallets. Økonomiske interessekonflikter: Ingen angivet. Litteratur 1. Graugaard C, Pedersen BK, Frisch M. Seksualitet og sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, Ventegodt S. Seksualitet og livskvalitet. Ugeskrift for Læger 1996; 158: Ventegodt S. Sex and Quality of Life in Denmark. Archives of Sexual Behavior 1998; 27: Graugaard C, Giraldi A, Frisch M et al. Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes. Danish Medical Journal: submitted. 6. Melbye M, Biggar RJ. Interactions between persons at risk for AIDS and the general population in Denmark. American Journal of Epidemiology 1992; 135: Knudsen LE. Ung2006. København: Sundhedsstyrelsen, Eplov LF, Weigner T, Solstad K. Danske 60-årige mænds seksualliv. Ugeskrift for Læger 2002; 164: Eplov LF, Garde K, Køster A. Nøgen ude på græsplænen. 60-årige danske kvinders seksuelle liv. Ugeskrift for Læger 2002; 164: Nielsen MH, Nielsen SD. Ukært barn har mange navne. En spørgeskemaundersøgelse om unges holdninger til homoseksualitet. Aalborg: Aalborg Universitet, Nielsen JC, Sørensen NU, Osmec MN. Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal. København: Center for Ungdomsforskning, Frisch M, Simonsen J. Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades ( ). International Journal of Epidemiology 2013: 42: Frisch M, Smith E, Grulich A et al. Cancer in a population-based cohort of men and women in registered homosexual partnerships. American Journal of Epidemiology 2003; 157: Frisch M, Nielsen NM, Pedersen BV. Same-sex marriage, autoimmune thyroid gland dysfunction and other autoimmune diseases in Denmark European Journal of Epidemiology 2014; 29: Forebyggelsespakke. Seksuel sundhed. København: Sundhedsstyrelsen,