Autisme og seksualitet Af Demetrious Haracopos, centerleder og psykolog & Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme og seksualitet Af Demetrious Haracopos, centerleder og psykolog & Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykologi"

Transkript

1 Autisme og seksualitet Af Demetrious Haracopos, centerleder og psykolog & Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykologi Introduktion Når der ikke tidligere er blevet rettet opmærksomhed mod seksuelle problemer i forbindelse med undersøgelser af det autistiske syndrom, beror det formentlig på en tendens til at ignorere, eller ligefrem undertrykke, seksualitet som en naturlig og integreret del af personlighedsudviklingen. Dette gælder såvel for den ikke-handicappede del af befolkningen som, måske i særdeleshed, for den handicappede. I vort århundrede har mange psykisk og fysisk handicappede mennesker været henvist til institutionsanbringelse med overvågning og kontrol som et altoverskyggende element i dagligdagen. Der har ikke været mulighed for at leve et privatliv, hvori seksualiteten kunne udfolde sig trygt og hensigtsmæssigt. Dette har resulteret i en undertrykkelse af kønslivet - et liv i cølibat eller et seksualliv i det skjulte, måske tvunget ind i uønskede eller ligefrem nedværdigende rammer. Myten om det handicappede menneskes manglende, eller i hvert fald reducerede seksuelle behov, har været udtalt helt op til nyere tid (1), ligesom myten om en ukontrolleret og endog farlig seksualitet blandt handicappede stadig lever i bedste velgående. Dette viser sig fx hver gang normalbefolkningen bliver mødt med ønsket om, at psykisk udviklingshæmmede flytter ind i parcelhuskvarterer. I Danmark har man igennem de sidste tyve år forsøgt at ændre de psykisk og fysisk handicappedes uhensigtsmæssige livsbetingelser i almindelighed - også når det drejer sig om seksualitet. I 1986 vedtog Folketinget, at der skulle udarbejdes en vejledning om seksualundervisning og seksualoplæring for voksne handicappede (2). Vejledningen er et resultat af debat i fagkredse - en debat, der har fremhævet nødvendigheden af at tage de særlige problemer, der er forbundet med at være psykisk udviklingshæmmet, alvorligt. Den sigter mod at gøre forældre og fagfolk i stand til at handle, når de møder seksuelle problemer hos handicappede medmennesker. Vejledningen angiver væsentlige etiske overvejelser og redegør for de juridiske forhold på en sådan måde, at handling er mulig. Imidlertid mangler vi viden om de specifikke problemer, der knytter sig til den seksuelle udvikling hos mennesker med autisme. Ligeledes findes der begrænset viden og erfaringer om, hvordan man bedst imødekommer og støtter det handicappede menneske i løsning af disse problemer. Autisme Selv om prævalensen af autisme er lille (ca. 1 / ) er den faglige interesse overvældende stor. Bidrag til forståelse af det autistiske syndroms årsagsforhold kommer fra så forskellige områder som neuroanatomi og -fysiologi, kognitions og indlæringspsykologi m. v. Ifølge de internationale diagnosesystemer ICD 10 (3) og DSM IV (4) klassificeres autisme i dag som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. En forudsætning for diagnosen er, at der forekommer tegn på kvalitative afvigelser inden for tre symptomområder: 1) socialt samspil, 2) kommunikation og 3) motorik og adfærd (indskrænkede eller repetitive mønstre i interesser og beskæftigelse samt motoriske stereotypier). Autisme regnes i dag for en udviklingsforstyrrelse af biologisk karakter og kan være medfødt eller opstå inden for barnets tre første leveår. Skønt der er bred

2 enighed om, at autisme forårsages af biologiske defekter, kan tilstanden i øjeblikket ikke henføres til påviselige biokemiske abnormiteter, kromosomafvigelser eller hjernemæssige læsioner. Foruden de specifikke kardinalsymptomer er autisme ofte ledsaget af sekundære adfærdsforstyrrelser i form af aggressivitet, hyperaktivitet, koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser samt perceptions- og sanse motoriske forstyrrelser. Man mener, at 75 % af personer med autisme også er retarderet i intellektuel henseende. Epilepsi optræder i % af tilfældene frem til voksenalderen (5). Inden for de sidste ti år er fokus specielt blevet rettet mød autistiske personer uden mental retardering. Introduktionen Aspergers syndrom (6) som en undergruppe af de gennemgribende udviklingsforstyrrelser har medført en øget bevågenhed for denne gruppe, herunder deres psykosociale og psykoseksuelle forhold og behandlingsbehov I mange tilfælde (fx i vore undersøgelser) vil gruppen af "højt fungerende" mennesker med autisme være synonym med gruppen af personer med Aspergers syndrom. Autisme og seksualitet Det centrale problem for autistiske personer er deres manglende evne til at indgå i, fastholde og forstå socialt samvær med andre mennesker. Uanset personens udviklingsog sprogniveau, og på trods af en eventuel interesse i at have kontakt med andre, foreligger der en grundlæggende forstyrrelse i evnen til socialt samspil. Det er indlysende, at sådanne gennemgribende forstyrrelser i personligheden, samt de sekundære adfærdsmæssige og sansemotoriske problemer, vil give betydelige problemer i seksuel udvikling og adfærd. Forstyrrelserne vil ofte føre til en afvisning fra omgivelsernes side, således at personen enten trækker sig yderligere ind i sig selv eller udviser uacceptabel social og seksuel adfærd. Haracopos (7) har påpeget nødvendigheden af at beskytte unge og voksne med autisme og andre psykiske handicap mod seksuel udnyttelse. Samtidig må man dog passe på ikke at begrænse deres muligheder for at etablere relationer til andre. Haracopos anfører, at behandlingsindsatsen bør satse på "at lære unge med autisme social adfærd, der fremmer evnen til at etablere menneskelige relationer i det hele taget, og ikke blot seksuelle forhold". Gillberg (8) omtaler tre hovedproblemer vedrørende seksualitet hos personer med autisme: 1) de har tendens til at onanere offentligt, 2) de udviser upassende seksuel adfærd over for andre personer og 3) en del anvender selvskadende teknikker ved onani. Også forældre til unge med andre udviklingsforstyrrelser nævner problemer, når deres søn eller datter retter seksuel interesse mod andre personer (9). De Myer (10) omtaler på baggrund af et undersøgelsesmateriale, hvor forældre er blevet interviewet om deres autistiske barns seksuelle adfærd i puberteten, at en del søger kropskontakt med andre mennesker ved at gnide genitalierne mod disse. Herudover omtaler faglitteraturen først og fremmest de problemer, højt fungerende autistiske unge og voksne får, når de udtrykker seksuel interesse over for andre. Dewey (11) mener, at mennesker med autisme godt kan føle sig til trukket af andre mennesker, men at de fremtræder naive, umodne og uerfarne i deres seksualitet. Også ægteskab synes at være uden for rækkevidde. I en undersøgelse af 63 autistiske børn fulgt til voksenalderen, fandt man således ingen, der var blevet gift (12). I en større undersøgelse af Kanner (13) fandt man blandt 96 individer med autisme ingen, der seriøst overvejede ægteskab. I en undersøgelse interviewede man 21 højt fungerende voksne personer med autisme og 20 mildt til moderat retarderede voksne

3 personer uden autisme om deres viden, erfaringer og ønsker med hensyn til deres seksualitet (14). Undersøgelsen antyder, at der er højere grad af seksuel frustration hos autistiske mænd, formentlig på grund af en diskrepans mellem ønsket om seksuel kontakt og den reelle mangel på erfaring. Dette var dog ikke tilfældet hos de kvindelige deltagere, idet deres seksuelle erfaringer var større. Seksualerfaringen hos den retarderede gruppe af voksne var generelt større, end i gruppen af autistiske personer. Der gives i litteraturen enkelte forslag til, hvordan man kan støtte, undervise og opdrage mennesker med autisme i forhold til deres seksuelle behov (9, 15). Indsatsen har først og fremmest fokuseret på den unges onaniadfærd, sjældent på, hvordan man kan støtte den unge, der ønsker seksuel kontakt med andre. Der er således et klart behov for at rette opmærksomheden mod seksualitet i sammenhæng med autisme. Vi håber, at resultaterne af denne undersøgelse kan være medvirkende til at øge forståelsen for seksuelle problemer og behov hos mennesker med autisme. Undersøgelsen Formålet er, at beskrive seksualadfærden hos personer med autisme med særlig fokus på, hvordan de forsøger, at tilfredsstille deres seksuelle behov ved onani eller ved seksuel kontakt med andre. Derudover, er formålet at beskrive i hvilken udstrækning den seksuelle adfærd virker afvigende og upassende. Hypoteser Forud for undersøgelsen blev der formuleret fem hypoteser: 1. Seksuel adfærd er almindeligt forekommende hos personer med autisme. 2. Den seksuelle adfærd vil ofte ytre sig på en uhensigtsmæssig måde. 3. Den seksuelle adfærd vil ofte fremtræde afvigende eller bizar. 4. Adfærdsproblemer vil ofte være knyttet til uløste seksuelle problemer.asfd 5. Autistiske personer kan ikke, eller kun med vanskelighed, etablere et seksuelt forhold til andre. Materiale & Metode Undersøgelsen omfatter 81 personer, 57 mænd og 24 kvinder, i alderen år (gennemsnitsalder: 25,8 år). Alle deltagere har på et tidligere tidspunkt fået diagnosen autisme og opfyldte kriterierne herfor ud fra DSM III-R (16). I dag diagnosticeres autisme ud fra kriterierne i bl.a. DSM IV, men denne diagnosenøgle var ikke tilgængelig ved undersøgelsens start. Der indgik ikke personer med omfattende somatiske handicaps, og alle deltagere boede i en eller anden form for beskyttet bomiljø specielt oprettet til autistiske unge og voksne. Alle bomiljøerne havde pædagogisk uddannet personale, mange med flere års erfaring i arbejdet med autistiske personer. Efter drøftelse med forældre og personale tilsluttede 20 ud af 21 udvalgte boinstitutioner sig undersøgelsen. De tilsendte spørgeskemaer blev udfyldt af de enkelte beboeres kontaktpædagoger, ofte sammen med resten af personalegruppen. Alle primære kontaktpædagoger blev interviewet af én af de to undersøgelsesledere. Da vi forventede, at der ville vise sig

4 sammenhænge mellem beboernes seksuelle adfærd og deres udviklingsniveau, inddrog vi også oplysninger om det generelle funktionsniveau, grad af autisme, udviklingsalder og talesprog ved brug af en funktions- og autisme-ratings-skala (17 a & b, 18). I undersøgelsesmaterialet fandt vi 16 beboere (20 %) med epilepsi, hvilket svarer til den gennemsnitlige forekomst blandt personer med autisme i andre større undersøgelsesmaterialer (5). 32 af beboerne (39 %) var på undersøgelsestidspunktet i antipsykotisk, medicinsk behandling. Endelig vurderedes beboernes adfærdsproblemer i forhold til tre kategorier: selvdestruktiv adfærd, aggressiv adfærd samt ødelæggelsestendenser. Hvert adfærdsproblem blev vurderet i forhold til hyppighed og i forhold til, hvor voldsomt adfærden optrådte. Vi fandt, at 80 % af alle beboerne havde mindst ét af disse adfærdsproblemer. Baggrundsoplysningerne for de 81 beboere fremgår af tabel 1. Tabel1: Mænd Kvinder I alt Antal: Grad af Autisme Mild: Moderat: Svær: Funktionsniveau: Højt: Moderat: Lavt: Talesprogets udvikling Godt: Nogenlunde: Lidt/intet: Epilepsi: Anti-psykotisk medicinering: Adfærdsproblemer: Selvdestruktiv Aggressiv Ødelæggelsestendenser: Mindst et af ovenstående problemer:

5 Ud over baggrundsoplysningerne indhentede vi vha. et spørgeskema oplysninger om beboernes seksuelle adfærd. Spørgsmålene blev inddelt i tre hovedkategorier: Onani og orgasme Personrettet seksualadfærd Brug af genstande og andre stimuli som del af den seksuelle ophidselsesfase eller handling Resultater Onani & orgasme Et vigtigt formål med undersøgelsen var at finde ud af, hvor mange af beboerne, der onanerede, og hvor mange af dem, der var i stand til at opnå orgasme. I nogle tilfælde har det været nemt at afgøre spørgsmålet, da beboeren har onaneret åbenlyst og på helt ordinær vis, så ingen kunne være i tvivl. I andre tilfælde viste beboere tegn på seksuel ophidselse uden at onanere eller "berørte deres kønsdele" uden at vise tegn på ophidselse. Sådanne tilfælde registreredes ikke som onani. Nogle beboere taler selv om deres seksualitet, andre udøver deres seksualitet på steder og tidspunkter, hvor personalet ikke kan undgå at være til stede. Andre igen holder deres seksualitet helt privat, således at personalet intet kender til den. Hvad angår spørgsmålet om orgasme, blev der for de mandlige beboere registreret et ja, når personalet havde observeret, at beboeren havde haft sæd på sengelinned eller på sit tøj, og for den kvindelige beboer, når personalet havde oplevet, at beboeren havde haft en ophidselsesfase med et klimaks og efterfølgende tydelig fysisk og psykisk afslapning. Sammenlagt fandt vi, at 68 % af beboerne onanerede (74 % af de mandlige og 54 % af de kvindelige), og at 60 % heraf kunne opnå orgasme. Af de mandlige beboere, som onanerede, fik 64 % orgasme, mod 46 % hos kvinderne, 76 % af beboerne med et lavt funktionsniveau onanerede mod kun 50 % af beboerne med et højt funktionsniveau. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem evnen til at opnå orgasme og funktionsniveau. Der viste sig også forskelle i hyppigheden af onani blandt beboerne, således at 25 % gjorde det dagligt, 49 % én gang ugentligt og 16 % sjældnere. Der var en markant sammenhæng mellem onanihyppigheden og personens talesproglige udviklingsniveau. Således onanerede 45 % af beboerne fra gruppen uden talesprog dagligt, mens dette kun var tilfældet for 10 % af beboere med et godt talesprog. Der viste sig også en sammenhæng mellem alder og onanihyppighed, specielt for de bedst fungerende beboere: Jo ældre, jo mindre hyppig onani. Endelig fandt vi en markant sammenhæng mellem evnen til at få orgasme og onanihyppigheden. Således var der markant flere, der havde succes med at opnå orgasme, blandt de der onanerede "ugentligt eller dagligt" (80-90 %) end i gruppen, der kun onanerede "sjældent" (40 %). Med hensyn til onani på offentlige steder viser resultaterne, at 29 personer (53 % af de, der onanerer) udviste en sådan "upassende" seksuel adfærd. Nogle beboere begynder at

6 onanere, når de er afklædt, f.eks. i forbindelse med besøg i offentlige svømmehaller. En mandlig beboer bliver opstemt ved synet af en lyshåret pige og begynder at onanere, uanset hvor han befinder sig, mens en anden beboer trækker bukserne ned for at stimulere sine kønsorganer midt på gaden. Der er en tendens til, at de kvindelige beboere oftere onanerer offentligt end de mandlige. Når beboerne inddeles ud fra deres talesprogsudvikling, ses en markant sammenhæng mellem talesprogets niveau og forekomsten af onani på offentlige steder. Af de beboere som onanerer, havde 90 % uden talesprog gjort det offentligt, mens dette var tilfældet for 47 % af personer med et nogenlunde eller godt talesprog. Vi foretog en kvalitativ vurdering af den enkelte persons onaniadfærd for at finde mulige "dysfunktioner", eller mere specifikt, forekommende problemer i den enkeltes seksualitet. Resultaterne viste, at: 1 havde fået konstateret fysiologiske skavanker ved kønsorganerne, hvilket afholdt ham fra at onanere 5 led af erektionsvanskeligheder 22 havde orgasmevanskeligheder, idet de ikke kunne opnå sædafgang eller klimaks I 7 tilfælde angav personalet, at beboerne brugte en uhensigtsmæssig onaniteknik. I fire af disse tilfælde var der risiko for selvskade (f.eks. brug af skarpe genstande) og i andre førte teknikken ikke til noget positivt resultat (f.eks. dunken af underlivet i madrassen i længere tid uden nogen form for forløsning) 14 beboere onanerede flere gange dagligt uden at opnå orgasme. Dette var meget forstyrrende for vedkommendes mulighed for, at deltage i det almindelige samvær med andre 4 beboere krævede så specielle stimuli (f.eks. røglugt fra en dieselmotor, for at opnå seksuel lyst, at dette i sig selv gav anledning til problemer) Personrettet seksualadfærd Personrettet seksuel adfærd blev delt op i tre kategorier: sikre, usikre samt ingen tegn på seksuel adfærd over for andre. Et sikkert tegn kan være, at beboeren sætter sig på skødet af en anden person og begynder, at onanere, eller berører en pædagogs bryster og viser tegn på ophidselse. Et andet eksempel er, at en beboer berører mindre børns "numser", idet han gnider sin penis. Et usikkert tegn kan være, at beboeren, giver en anden person et venskabeligt knus uden tegn på seksuel ophidselse. Nogle personalemedlemmer opfatter dette som et "begyndende tegn på seksuel orientering", mens andre opfatter det som et tegn på "social umodenhed". For de beboere, som ikke udviste tegn på personrettet seksuel adfærd, kan der være tale om personer uden seksualadfærd overhovedet eller om personer, som udelukkende onanerer. Af de 81 personer, som deltog i undersøgelsen var der 34 (42 %), som udviste sikre tegn, 23 (28 %), som udviste usikre tegn og 21 (26 %), som ikke viste tegn på personrettet

7 seksuel adfærd, mens tre tilfælde var tvivlsomme. Der var ingen større forskelle i kønsfordelingen, hvad angår de tre kategorier. Der viste sig en tendens i retning af, at jo højere beboerens funktionsniveau var, jo større var hyppigheden af personrettet seksuel adfærd. Blandt beboerne med et lavt funktionsniveau, udviste 27 % sikre tegn på personrettet seksualitet, mens det tilsvarende tal for beboere med højt funktionsniveau var 55 %. Af de 34 beboere, som rettede deres seksuelle adfærd mod andre (sikre tegn), valgte 14 udelukkende det modsatte køn, mens 12 valgte begge køn og tre udelukkende personer af eget køn. For fem af beboerne kunne en præference ikke registreres. 12 beboere rettede deres seksuelle adfærd alene mod én bestemt person, hvilket ofte hænger sammen med, at en beboer har en foretrukken person i personalet, som han eller hun søger intim, fysisk kontakt med. Den foretrukne kan dog også være en anden handicappet person eller en normalt fungerende jævnaldrende. Generelt fandt vi, at beboerne almindeligvis retter deres seksuelle eller fysiske opmærksomhed mod folk, som overhovedet ikke er interesseret i at indgå i en seksuel relation med dem. Det drejer sig typisk om personale, forældre til de andre beboere, ukendte besøgende eller personer, som beboeren tilfældigt møder. I et par tilfælde har der været tale om seksuel optagethed af mindreårige børn, hvor beboeren eksempelvis har ønsket at føle barnet på "numsen" eller stryge det over håret, mens han eller hun blev seksuelt opstemt. Ud af de 34 beboere, som søgte personrettet seksuel kropskontakt, var der i 30 tilfælde tale om "uopnåelige personer", som under ingen omstændigheder ville kunne indgå i en seksuel relation med dem, typisk personalet på deres boinstitution. Beboernes funktionsniveau og udviklingsalder synes at være bestemmende for, hvem de retter deres seksuelle adfærd mod. Jo højere funktionsniveau, jo større sandsynlighed for seksuel adfærd rettet mod det modsatte køn. Samtidigt sås en tendens til, at personer med højere funktionsniveau foretrak at rette den seksuelle adfærd mod én enkelt person. Jo lavere funktionsniveau, desto mere "tilfældig" blev den seksuelle orientering, både i form af antal og valg af køn. Der var i gruppen af seksuelt udadrettede beboere kun tre, som alene orienterede sig seksuelt mod eget køn. Også sammenhængen mellem personrettet seksualadfærd og forekomsten af adfærdsproblemer blev undersøgt, og der viste sig to markante resultater: Blandt beboerne med nogenlunde eller godt talesprog viste det sig, at personer med sikre tegn på seksuel adfærd rettet mod andre, havde en langt hyppigere forekomst af selvdestruktiv adfærd end beboerne med nogenlunde eller godt talesprog, som ikke viste tegn på personrettet seksualadfærd. I gruppen af beboere, som hyppigt udviste aggressiv adfærd over for andre, fandtes 60 %, der også forsøgte at kysse og kramme andre. I sammenligning ønskede kun 23 % af beboere uden aggressive tendenser at kysse og kramme. Disse sammenhænge kan underbygge antagelsen om, at hvis en person til stadighed afvises i forbindelse med seksuel lyst og kontaktforsøg, kan det medføre frustration og øge tendensen til aggressivitet eller selvdestruktiv adfærd. Hyppigheden af alvorlige adfærdsproblemer er dog generelt så høj, at en bredere tilgang til problemet er nødvendig, hvis kausale forhold skal udledes.

8 Brug af genstande og andre stimuli Vi undersøgte, hvordan genstande og andre stimuli indgår i den seksuelle ophidselsesfase og bruges som del af selve den seksuelle aktivitet. Der kan være tale om sansemæssige stimuli som duften af parfume, kropslugte (fra armhuler eller skridt) eller, i denne sammenhæng mere besynderlige lugtstimuli, som cigaretrøg eller lugten fra dieselmotorer. Det kan også være synet af "børnenumser" eller billeder af nøgne kvinder. Materialer og genstande som snavsede underbukser, kvindetøj, gummihandsker, lamper, gryder er andre eksempler. Undertiden kan stimulation hentes fra en person eller dele af en persons krop (hår, bare arme, bryster). For nogle beboere synes genstande og andre stimuli at være uløseligt forbundet med deres seksuelle adfærd, og det vil være umuligt at opnå orgasme ved onani uden brug af disse stimuli. Undersøgelsen viser, at 15 (62 %) af de kvindelige beboere, og 43 (75 %) af de mandlige gør brug af bestemte genstande eller andre stimuli som en del af deres seksualitet. 17 (31 %) af de beboere, som onanerede, anvendte genstande til at stimulere genitalierne. Det kunne være en hovedpude, som blev klemt ind mellem benene, ligesom en del beboere anvendte gryder, fejeblade og andre hårde genstande. En mandlig beboer brugte en livrem til at gnide sin penis med. Enkelte brugte bruseren, når de var i bad, og en kvindelig beboer havde lært at bruge en vibrator. Der syntes ikke at være nogen forskel mellem kønnene i brugen af genstande i forbindelse med onani. I et antal tilfælde skulle rituelle mønstre etableres for at vække beboerens seksuelle lyst. Således ville en beboer have personalet til at ryge et bestemt cigarmærke foran sig, hvorefter vedkommende gik ind på sit værelse for at onanere. En anden beboer kunne kun onanere på et bestemt tidspunkt på dagen, mens en ung mand meddelte, at han kun onanerede mandag, onsdag, fredag samt én gang i løbet af weekenden. I en del tilfælde er der i brugen af genstande og stimuli tale om genkendelige elementer fra "normalseksualiteten", mens der i andre er tale om mere uforståelige eller bizarre ritualer. En nærmere analyse af brugen af genstande og andre stimuli viser, at dette er mest udbredt i den gruppe, som onanerer hyppigst. Ligeledes opnår de, som gør brug af genstande og andre stimuli, oftere orgasme. Diskussion Resultaterne af denne undersøgelse giver ny og værdifuld information om autisme og seksualitet. Forud for undersøgelsen var der, som tidligere beskrevet, opstillet fem hypoteser, som kan kvalificeres med de foreliggende undersøgelsesresultater. Hypotese 1 Den første hypotese (at seksuel adfærd er almindeligt forekommende hos unge og voksne mennesker med autisme), blev bekræftet, da det viste sig, at 74 % af de autistiske beboere udviste en klar seksuel adfærd enten i form af onani eller personrettet seksuel adfærd. Hyppigheden af onani varierer i forhold til alder, køn og funktionsniveau. Den proportionale forskel mellem mænd og kvinder, der opnår orgasme ved at onanere, svarer til, hvad man har fundet ved undersøgelser af normalbefolkningen (19). Her har nyere undersøgelser vist, at 58 % af drengene og 39 % af pigerne onanerer i teenageårene,

9 mens 93 % af mændene og 75 % af kvinderne onanerer i voksenlivet (19, 20). Med hensyn til, hvor hyppigt "normale mennesker" onanerer, viser undersøgelserne, at de unge, som onanerer, gør det mellem én og mange gange om dagen, mens de voksne begrænser sig til ca. en gang ugentligt (20). I vor undersøgelse ses et lignende mønster, idet autistiske unge onanerer oftere end de ældre beboere. Når kun halvdelen af de højt fungerende beboere onanerede i forhold til det meget større antal blandt de lavt fungerende (henholdsvis 50 % og 76 %), kan det til dels bero på, at der i gruppen af højt fungerende er en del, som ønsker og evner at holde deres seksualliv privat. Resultaterne peger på, at flertallet af autistiske personer er i stand til at lære at onanere uden hjælp fra andre, hvis de er tilstrækkeligt vedholdende. Nogle beboere opgiver imidlertid, fordi det ikke umiddelbart lykkes, eller fordi personalet afbryder dem. Dette kan ske, fordi de onanerer i uhensigtsmæssige situationer eller på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. med risiko for skade på egen krop. 39 % af de mandlige og 47 % af de kvindelige beboere viser sikre tegn på personrettet seksuel adfærd. Når usikre tegn som kys, kram og holden i hånd medtages, udviser 68 % mænd og 73 % kvinder fysisk kontaktsøgende adfærd. Bortset fra én eller to beboere, er seksuelle forhold begrænset til en ensidig affære. Det forholder sig oftest sådan, at autistiske menneskers forsøg på seksuel kontakt umiddelbart afvises. Seksuel kontakt er udbredt blandt normale unge. En undersøgelse i USA viser, at mellem 40 % og 80 % af normale teenagere anvender "petting" (19). I Danmark har omkring 60 % af unge haft deres første samleje, før de fylder 18 år, og næsten alle før 25-årsalderen (20). Blandt mennesker med autisme havde kun én person, en kvinde, haft samleje. Fordi denne pige var villig, blev hun tydeligvis udnyttet af den anden part, en normal teenager. Skønt denne undersøgelse viser, at autistiske mennesker udelukkende tilfredsstiller deres seksuelle behov ved onani, så ser vi samtidig, at mange har stærk interesse for og lyst til intim kontakt med andre. En gentagelse af nærværende undersøgelse (21) finder stort set samme hyppighed med hensyn til onani i en amerikansk gruppe på 89 autistiske unge og voksne (65 %), dog med en større diskrepans mellem kønnene (75 % i den mandlige gruppe og 24 % i den kvindelige). Hypotese 2 Hypotesen om, at seksuel adfærd ofte finder udtryk på en måde, der er uhensigtsmæssig for omgivelserne og det autistiske menneske selv, blev klart bekræftet. Definitionen på uhensigtsmæssighed er, at en person udviser en adfærd, der opfattes som uanstændig, til tider blufærdighedskrænkende, og som støder an mod almindeligt accepterede sociale regler og normer. Et stort problem, specielt blandt lavt og nogenlunde fungerende mennesker med autisme, er deres til tider hæmningsløse, impulsive adfærd uden forståelse for, hvad der er socialt acceptabelt. Denne undersøgelse viser, at 53 % af de beboere, der onanerer, gør det offentligt. Dette problem er markant størst blandt beboerne uden talesprog, idet 90 % af denne gruppe (hvis de onanerer) onanerer på offentlige steder. Resultatet kan tolkes på to måder: 1) at lavt fungerende personer med autisme kan have svært ved at forstå og rette sig efter sociale regler og normer, når det gælder seksuel adfærd, og 2) at de sociale regler på de specielle institutioner for mennesker med autisme

10 er mere accepterende og knap så restriktive som i andre omgivelser. Det, at kvinderne i denne undersøgelse hyppigere onanerer offentligt (77 %) end mændene (45 %) kan skyldes, at hovedparten af personalet på institutioner er kvinder og dermed mere accepterende over for de kvindelige beboeres seksuelle adfærd end de mandlige. Der kan også være tale om, at den seksuelle adfærd hos mænd er hurtigere at spotte ud (en erigeret penis "midt i stuen" er ikke til at tage fejl af i modsætning til som kvinde, at sidde med en hånd i skridtet, mens man rokker frem og tilbage i sofaen). Hypotese 3 Hypotesen om, at seksuel adfærd ofte fremtræder i en afvigende og bizar form i forhold til accepterede normer blev til dels bekræftet. Vi fandt, at autistiske menneskers seksuelle adfærd ofte kunne forbindes med deres funktionsniveau eller talesproglige udvikling. En persons tendens til at "onanere offentligt" er snarere udtryk for en mangel på social fornemmelse og indsigt end et udtryk for en seksuel afvigelse som ekshibitionisme, hvor selve dét at blotte sig for andre er en del af den seksuelle nydelse. En del personer var tiltrukket af stimuli, som var en forudsætning for at vække deres lystfølelse. I konkrete tilfælde betød det f.eks., at personen "tændte" på mindre piger eller drenge, uden at der decideret var tale om en pædofil tendens i klinisk sexologisk forstand. Igen var der snarere tale om manglende social fornemmelse som resultat af en umoden personlighedsudvikling. Derimod fandt vi forholdsvis mange autistiske personer, der havde brug for genstande eller stimuli for at opnå seksuel lystfølelse. Af de personer, som udviste klare tegn på seksuel adfærd, var der 90 %, som havde brug for stimuli eller en bestemt genstand. CASE 1 En ung autistisk mand er nødt til at have en regnfrakke på, når han onanerer. I begyndelsen fjerner personalet regnfrakken med det resultat, at den unge mands erektion øjeblikkelig ophører. Han reagerer ved, at slå sig selv på siden af hovedet. Kun når han får lov til at beholde regnfrakken på, mens han onanerer, er han i stand til, at tilfredsstille sit seksuelle behov. I et lignende tilfælde havde nogle forældre fjernet et par gummigalocher fra deres 17-årige søn. Herpå gik han praktisk taget nøgen ud af huset midt om natten for, at gå ned til supermarkedet og finde et andet par. For denne unge mand var et par gummigalocher og et par gummihandsker en del af et onaniritual. I normal-befolkningen optræder et, fetichisme-mønster" nok mere eller mindre hos alle mennesker i variationer fra ubetydeligt til altafgørende for den seksuelle nydelse (22). De fleste personer i denne undersøgelse, som havde brug for genstande/stimuli, synes at placere sig i den sidste ende af "fetichisme-skalaen". Om der er tale om en kvalitativ ensartet psyko-seksuel baggrund for autistiske og normale personers "fetichisme", kan vi ikke svare endeligt på. Vi antager dog, at autistiske personers meget stærke og udbredte tendens til fetichisme hænger tæt sammen med en generelt manglende eller forstyrret evne til, at danne sig mentale forestillinger/fantasi. Dermed er behovet for noget "konkret" af større betydning for det autistiske menneske end for ikke-handicappede, der langt hen ad vejen kan "forestille" sig

11 en seksuelt ophidsende situation uden brug af hjælpemidler. Visse højtfungerende personer med autisme, som besidder en vis forestillingsevne, bruger denne på en "forstyrret" eller ritualiseret måde. CASE 2 En autistisk mand fortæller personalet, at han gerne vil have orgasme, men han tør ikke, for hver gang han begynder, skaber ophidselsen fantasier, som skræmmer ham. En anden mand tør ikke have sædafgang, fordi det får ham til at tænke på de tusinder af børn, som aldrig vil blive født. En 25-årig fortæller, at han vælger nogle bestemte plastikfigurer som han taler til, mens han onanerer. Hver dag har sin bestemte plastikfigur. Med hensyn til hypotesen om, at adfærdsproblemer ofte hænger sammen med uløste seksuelle problemer, viste undersøgelsen, at aggressiv og selvdestruktiv adfærd kun meget sjældent forekom i direkte forbindelse med seksuel adfærd. Eksempelvis bed en seksuelt opstemt beboer en pædagog i brystet. En anden slog hårdt på sin penis, når han fik erektion. Til gengæld påviser undersøgelsen en mere indirekte forbindelse mellem adfærdsproblemer og uløste seksuelle problemer. I gruppen af beboere med et nogenlunde eller godt talesprog, ses en højere hyppighed af selvdestruktiv adfærd hos de personer, der også udviste sikre tegn på personrettet seksuel adfærd. Desuden sås en større tendens til aggressiv adfærd hos beboere, der gerne vil kysse og kramme andre. Sådanne adfærdsproblemer kan tolkes som en reaktion på afvisning. Der kan hurtigt udvikle sig en ond cirkel, hvor intim kontakt mødes med afvisning, hvorefter afvisning mødes med aggression eller selvskadende adfærd. Dette kan igen give anledning til medicinering, idet antipsykotisk medicin først og fremmest benyttes til beboere, som udviser aggressiv og selvdestruktiv adfærd. CASE 3 En ung autistisk mand på 21 år har svære adfærdsproblemer - bl.a. bider han sig selv hårdt og slår og sparker andre. På grund af hans farlige adfærd har han fået en høj dosis antipsykotisk medicin siden 15-årsalderen. I teenageårene begyndte han at udvise stærke tegn på seksuel lyst, både med hensyn til onani og interesse for andre. Skønt han bruger stor energi på at onanere, er han ikke i stand til at få orgasme. Da han er 20 år beslutter man at reducere mængden af medicin, imidlertid fortsætter hans aggressive adfærd. I denne periode, lykkes det ham, med personalets hjælp, at opnå orgasme. I løbet af de næste par uger kan man notere, at han har langt færre adfærdsproblemer end tidligere. Resultatet af vor undersøgelse underbygger antagelsen om, at svære adfærdsproblemer, uløste seksuelle problemer og brugen af antipsykotisk medicin er tæt forbundne og bør underkastets yderligere forskning. Hypotese 4 Som ventet blev hypotesen om, at autistiske personer er ude af stand til eller har svært

12 ved, at etablere seksuelle forhold, bekræftet. Af de 81 beboere i undersøgelsen, udviste 34 (42 %) sikre tegn på personrettet seksuel adfærd, 23 (28 %) udviste usikre og 21 (26 %) ingen tegn, mens tre ikke kunne registreres. 2 (35 %) af de autistiske beboere, som udviste sikre tegn på personrettet seksuel adfærd, udtrykte seksuel interesse i begge køn, mens kun 9 % udviste interesse i personer af samme køn. I normalbefolkningen er biseksualitet i barndoms- og ungdomsårene almindeligt forekommende, men falder til ca. 5 % i den voksne befolkning. Homoseksualitet forekommer hos ca. 2-4 % af den voksne normalbefolkning (19). I den omtalte amerikanske undersøgelse (21) er der god overensstemmelse med vore resultater, når det gælder personrettet seksualadfærd. I det amerikanske materiale fandt man, at 34 % havde en personrettet adfærd (mod 42 % i vort). I den amerikanske gruppe fandt man, at 67 % af ovennævnte ikke rettede deres seksuelle adfærd mod nogen speciel person (mod 65 % i vores). Som tidligere nævnt, har to større follow-up-undersøgelser, omfattende i alt 159 voksne mennesker med autisme (12, 13), ikke fundet tilfælde af ægteskab eller intime forhold, og kun meget få tilfælde af venskab. I denne retning afviger mennesker med autisme markant fra andre psykisk udviklingshæmmede. I en japansk undersøgelse, der omfattede 92 moderat til mildt retarderede mennesker, ville 59 % gerne giftes, og 29 % havde intime forhold (23) (se desuden kapitel 10). De sociale og kommunikative begrænsninger, som afholder autistiske mennesker fra tidligt i livet at etablere og udvikle socialt samspil og relationer, kan senere i livet føre til mangel på seksuelle og intime forhold til andre. Når højt fungerende personer med autisme ønsker en kæreste, giver de ofte op på et eller andet tidspunkt, fordi de oplever sig ude af stand til at opnå intime erfaringer med andre mennesker. En 30-årig mand, der var besat af tanken om at finde en veninde, rejste hele Danmark rundt og fotograferede gadeskilte med kvindenavne, som han samlede i et album. Besættelsen kan ses som resultat af den unge mands fiasko i forsøget på at finde en kæreste. Seksualitet og udviklingsniveau Autistiske personers seksualitet kan anskues i et udviklingspsykologisk perspektiv ved at sammenholde seksualitet og funktionsniveau, talesprogsudvikling og udviklingsalder. Der aftegner sig derved nogle mønstre i seksualadfærden, som kan kategoriseres i en lavt, en moderat og en højt fungerende gruppe. Lavt fungerende gruppe I den lavt fungerende gruppe, hvor funktionsniveauet er ringe, talesproget sparsomt eller helt fraværende og udviklingsalderen mellem 1,5 år og 4,0 år, viser der sig følgende tendenser i den seksuelle adfærd: Onani er den mest fremtrædende seksuelle adfærdsform. Beboeren onanerer på offentlige steder uden tanke for omgivelsernes reaktioner. Beboeren bruger ofte genstande eller andre stimuli.

13 Mange beboere onanerer hyppigt og har stor chance for at få orgasme, hvis han/hun bruger den rigtige teknik og får anvist et sted, hvor der er den fornødne fred. Nogle af beboerne bruger genstande til at stimulere deres kønsorganer - undertiden med skade på disse. Nogle personer i denne gruppe bruger andre som seksuelt objekt og vil rette deres seksualadfærd mod disse. Ofte er der tale om et "delobjekt" (hår, skulder, bryster, bare arme m. v. ), hvorfor beboeren ikke skelner mellem køn, alder eller hvilken relation, vedkommende har til ham eller hende. På mange måder minder den lavt fungerende gruppes seksualitet om den, man kan iagttage hos det mindreårige, normale barn. Normale børn kan stimulere deres kønsorganer uden tanke for omgivelsernes reaktion. De skelner ikke mellem køn i seksuelle lege, forstår ikke afvisning af den seksuelle kontakt og kan have et umiddelbart ønske om, at finde seksuel tilfredsstillelse hos nærtstående personer. Fetichisme, der er udbredt i den lavt fungerende gruppe af mennesker med autisme, er også kendt fra normale småbørn (24). Moderat fungerende gruppe I den moderat fungerende gruppe er funktionsniveauet nogenlunde, talesproget ligeså og udviklingsalderen mellem 4,1 og 5,4 år. Følgende tendenser karakteriserer denne gruppe: Personer, der onanerer, gør ikke dette helt så hyppigt som i den lavt fungerende gruppe. Flertallet opnår orgasme ved onani. Nogle onanerer offentligt, andre gør det ikke. Brug af genstande og andre stimuli er udbredt, men kun få af beboerne bruger genstandene til at stimulere kønsorganerne med, når de onanerer. En del udviser personrettet seksualitet, primært mod det modsatte køn og gerne i form af bestemte "udvalgte" personer. Den moderat fungerende gruppes seksualitet kan minde om børnehavebarnets: onani er stadig fremherskende, men interessen for seksuelle lege er øget, f.eks. i form af "far, mor og børn" eller "lægeleg", hvor køns- og rollefunktioner uddeles og har betydning. Børn i denne gruppe kan stadig være ublufærdige og f.eks. opfordre voksne til at deltage i den seksuelle nydelse. Barnet kan stolt vise sin erigerede penis frem eller opfordre en forælder til at kilde sig i "tissekonen". Højt fungerende gruppe

14 Denne gruppe har et højt funktionsniveau, et nogenlunde til godt talesprog og en udviklings-alder der ligger over 5,4 år. Følgende tendenser ses: Mange kan forstå, at seksualiteten er noget "privat". Kan skjule deres seksuelle lyst og adfærd for omgivelserne, onanerer sjældent i offentlighed. Beboerne kontakter ikke hvem som helst seksuelt, men udvælger personer, som oftest af det modsatte køn. Et stort ønske om at finde en kæreste er almindeligt i denne gruppe. Ind imellem er ønskerne helt urealistiske i forhold til den "udvalgte" person. Nogle af beboerne, specielt de ældste, synes med alderen at få mindre behov for onani. På nogle punkter kan den højt fungerende gruppes seksualitet minde om yngre, normale teenageres, og deres ønske om at etablere intime forhold til en person af det modsatte køn. På den anden side er deres sociale umodenhed så betydelig, at de ikke vil være i stand til at indgå i et sådant gensidigt forhold. Yngre teenagere kan ligeledes have helt urealistiske drømme om at blive gift med f.eks. en bestemt popstjerne. Kønsforskelle Undersøgelsen giver følgende oplysninger, når det drejer sig om kønsforskelle: Autistiske mænd onanerer mere end dobbelt så ofte som autistiske kvinder, en tendens der svarer til forholdene i baggrundsbefolkningen (20). Kvinderne onanerer oftere offentligt end mændene, måske som resultat af personalets typiske kønssammensætning. Flere kvinder end mænd bruger genstande og andre stimuli i forbindelse med onani - formodentlig fordi det er vanskeligere for de kvindelige beboere at lære at onanere. Der er signifikant forskel på kvinders og mænds seksuelle adfærd med hensyn til onani og personrettet seksualitet, således at kvindelige beboere mere åbent udtrykker seksuel lyst og er mere tilbøjelige til at rette deres seksualitet mod andre, end gruppen af mandlige beboere. Forskellen bekræftes i Ouesleys interviewundersøgelse (14). Konsekvenser Resultaterne af denne undersøgelse giver ny og værdifuld viden om og forståelse af autistiske menneskers kønsliv. Vigtigst har det kunnet konstateres, at seksuel adfærd er almindeligt forekommende hos denne gruppe af handicappede. På grund af begrænsede evner til at tilegne sig gængse sociale normer udviser autistiske mennesker ofte upassende og uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Vi antager, at den udbredte tendens til anvendelse af konkrete genstande og stimuli har at gøre med en begrænset eller forstyrret

15 evne til at mentalisere. Endelig viser undersøgelsen, at autistiske mennesker har meget svært ved at etablere et gensidigt seksuelt forhold, hvilket formentlig bunder i deres omfattende sociale og kommunikative forstyrrelser. I forbindelse med kontakten til involverede institutioner og personale, kunne vi konstatere en iøjnefaldende mangel på retningslinjer for, hvorledes der kan tages vare på den autistiske persons seksualitet. En vigtig forudsætning for seksuel instruktion og oplæring er et afklaret syn på autisme, samt holdninger og metoder i forbindelse med seksualiteten. Her er det vigtigt at skelne mellem vore forventninger, normer og ambitioner, og hvad den enkelte autistiske person realistisk kan klare. Blandt professionelle, som arbejder med denne handicapgruppe, kan man møde mange forskellige holdninger til seksualitet. Nogle nægter at tage stilling og vender ryggen til. Andre sender, uden at forstå problemet, den autistiske person til hans/hendes værelse, når vedkommende er seksuelt opstemt. I andre tilfælde kan professionelle være for tolerante, således at man af angst for at undertrykke og begrænse en beboers seksualitet tillader ham/hende at onanere på fællesarealer, eller lader vedkommende give knus og kys til personalet. På denne måde lærer den autistiske person ikke de rammer for social acceptabel adfærd, som er gældende for vedkommendes seksualitet. Undersøgelsens resultater og forfatternes kliniske erfaring peger på, at overvejelser om strategi og metoder i forhold til seksualiteten bør baseres på klart formulerede retningslinjer: Mennesker med autisme bør have ret til, og mulighed for, et seksualliv i overensstemmelse med ønsker, behov og evner. Mennesker med autisme har ret til, at modtage vejledning og støtte i forbindelse med uløste seksuelle problemer. Indlæringen af passende social adfærd i forbindelse med seksualitet bør foregå i overensstemmelse med de sociale regler og normer, der er gældende, hvor det autistiske menneske bor. Formen for vejledning bør først og fremmest være afhængig af, hvor besværligt det seksuelle problem er for de autistiske beboere og for omgivelserne. Dernæst er det vigtigt at vurdere, om de seksuelle tegn er sikre, usikre eller ikke tilstedeværende. Er der sikre tegn på seksualitet, har omgivelserne pligt til at rette opmærksomheden mod problemet. Er der usikre tegn på seksuel adfærd, må der samles flere oplysninger for at afgøre, om disse hænger sammen med et uløst seksuelt problem eller ej. Udviser en autistisk person ingen tegn på seksualadfærd, bør omgivelserne ikke aktivt opmuntre til en sådan. Seksualitet bør ses i sammenhæng, så den seksuelle vejledning ikke kun består i at lære mennesker med autisme at onanere og få orgasme. Det er lige så vigtigt at fremme beboerens kropsbevidsthed og støtte ham/hende i at forstå de fysiske og følelsesmæssige forandringer i forbindelse med deres seksualdrift. At opdage og stimulere kroppen kan ske gennem aktiviteter som sport og kropspleje eller ved, at studere sig selv i spejlet uden tøj på. Sådanne erfaringer kan fremme det autistiske menneskes chancer for at nyde onanien og få orgasme. Når beboeren har fået orgasme, kan man vejlede ham/hende i at slappe

16 af. Når et menneske med autisme retter seksuel interesse mod et andet menneske, skal man beslutte, hvor langt man kan gå for at støtte en sådan kontakt. Eftersom seksuel erfaring med et andet menneske stiller krav om ømhed, omsorg og indføling, må man erkende, at de fleste mennesker med autisme vil have utrolig svært ved et sådant forhold. Selvom det altså kan være nødvendigt at sætte grænser for mennesker med autismes seksuelle interesse, skal man passe på ikke at lade sig påvirke af kategoriske udtalelser om autistiske menneskers manglende evne til at knytte intime forbindelser. Dette er i særlig grad centralt i den højt fungerende gruppe, som hyppigt oplever fiaskoer i deres erfaringer med det modsatte køn. Behandlingsmetoder er stadig under udvikling, og det er ikke umuligt, at en koncentreret indsats i fremtiden vil føre til, at nogle mennesker med autisme bliver i stand til at udvikle forhold af mere intim art. Litteratur 1. Buttenschøn J. Åndssvages seksuelle problemer I: Hertoft P. Klinisk sexologi. København: Munksgaard, Socialstyrelsen. Vejledning nr.4 af 10. februar Vejledning vedrørende seksualundervisning og seksualoplæring af mennesker med ophold på institutioner, for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og i særlige plejehjem. København: Socialstyrelsen, WHO. The ICD -10 Classification of mental and behavioural disorders: Diagnostic criteria for research. Geneve: WHO, American Psychiatry Association. Diagostic and statistical manual of mental disorders: Fourth edition (DSM-IV). Washington D.C.:American Psychiatric Association, Schopler E, Mesibov GB (eds). Autism in adolescents and adults. New York/London: Plenum Press, Jørgensen OS. Mellem autisme og normalitet - Aspergers syndrom. København: Hans Reitzels Forlag, Haracopos D. Seksualitet hos unge med autisme. Specialpædagogik 1988;8. 8. Gillberg C. Adolescence in autism. Awakening of sexual awarness. Paper presented at The 1983 Europe Autism Conference, Ford A. Sex education for people with Autism. Structuring information and opportunities I: Cohen DJ, Donnellan AM (eds). handbook of Autism and pervasive developmental mental disorders. New York: Wile, DeMyer MK. Parents & children in autism. London: John Wile & Sons, 1979.

17 11. Dewey MA, Everad MP. The Near-normal autistic adolescent. J Autism Child Schizophren 1974; side Rutter M. Autistic Children: Infancy to adulthood. Sem Psychiat 1970, 2: Kanner L, Rodriguez A, Ashenden B. How far can autistic children go in matters of social adaptation? J Autism Child Schizophren 1972, 2: Ousley OY, Mesibov GB. Sexual attitudes and knowledge of high-functioning adolescents and adults with autism. J Autism Deves Dis 1991, 21: Melone MB, Lettich AL. Sex education at Benhaven. I: Scholper E, Mesibov GB (eds.). Autism in adolescence and adults. New York Press, American Psychiatric Association. DSM III- R in development. Washington D.C.: American Psychiatric Association, Haracopos D, Pedersen L. Oplysningsskema til brug for unge og voksne med autisme. Eget tryk, 1992 (må ikke kopieres). 18. Haracopos D, Pedersen L. Spørgeskema for sexual adfærd hos mennesker med autisme. Eget tryk, 1992 (må ikke kopieres). 19. Haracopos D, Kelstrup A Psykotisk adfærd: En analyse af psykotisk adfærd hos børn under åndssvageforsorg. København: S.A. Materialer, Masters WH, Johnson VE, Kolodny RC. Sexualitet. København: Gyldendal, Hertoft P. Klinisk sexologi. København:Munksgaard, Van Bourgondien M E, Reichle NC, Palmer A. Sexual behaviour in adults, with autism. Chapel Hill: Division TEACCH. University of North Carolina, Johansen B. Den skjulte lyst. København: Ekstra Bladets Forlag Yamashita K. Report on the sexuality for persons with mental retardation in Japan. Personligt overleveret tekst, Langfeldt T. Børns sexualitet. København: Mallings, 1986 Forslag til supplerende læsning 1. Buttenschøn J. Sexologi. En bog om udviklingshæmmede menneskers seksualitet skrevet for professionelle og forældre. Århus: E. I. B. A. Press, Haracopos D. Hvad med mig? Om autistiske børn og unge. Allerød: Andonia Forlag, Lier L et al (eds.) Børnepsykiatri. København: Hans Reitzels Forlag, 1993.

18 4. Schopler E, Mesibov GB (eds). Autism in adolescents and adults. New York/London: Plenum Press, Socialstyrelsen. Vejledning nr. 4 af 10. februar Vejledning vedrørende seksualundervisning og seksualoplæring af mennesker med ophold på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og i særlige plejehjem. København: Socialstyrelsen, 1989

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap. Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård

En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap. Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård Fra bogen: STATUS PÅ GÅRDEN - Et hjem for unge med autisme Ny Allerødgård 1982-1994 (Gugu

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap Vejledning Seksualitet - uanset handicap Socialministeriet 28. Februar 2001 Titel: Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Udarbejdet af: Formidlingscenter Øst Ulla Rødgaard Henningsen Udgiver: Socialministeriets

Læs mere

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Træning i at takle teenageårene: Et pilotstudie med unge med ASF

Træning i at takle teenageårene: Et pilotstudie med unge med ASF Træning i at takle teenageårene: Et pilotstudie med unge med ASF Titel: Træning i at takle teenageårene (TTT): Et pilotstudie af effekten af et standardiseret træningsprogram om psykoseksuel udvikling

Læs mere

Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen

Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen Danske kvinders sex-hemmelighed: Mere end halvdelen simulerer orgasme Af Susanne Johansson, december 2012 03 Hun stønner sig fri for mere sex 05 Gallup-undersøgelse:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv.

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv. Egebakken Marts 2012 Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken Nationale Tests I udgangspunktet er alle elever tilmeldt nationale tests, men der kan ansøges om fritagelse. Psykologiske

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Børn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181

Børn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181 Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Den barnlige seksualitet (0-6 år)...3 Seksuelle lege...4 Normal adfærd...5

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere