Autisme og seksualitet Af Demetrious Haracopos, centerleder og psykolog & Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme og seksualitet Af Demetrious Haracopos, centerleder og psykolog & Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykologi"

Transkript

1 Autisme og seksualitet Af Demetrious Haracopos, centerleder og psykolog & Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykologi Introduktion Når der ikke tidligere er blevet rettet opmærksomhed mod seksuelle problemer i forbindelse med undersøgelser af det autistiske syndrom, beror det formentlig på en tendens til at ignorere, eller ligefrem undertrykke, seksualitet som en naturlig og integreret del af personlighedsudviklingen. Dette gælder såvel for den ikke-handicappede del af befolkningen som, måske i særdeleshed, for den handicappede. I vort århundrede har mange psykisk og fysisk handicappede mennesker været henvist til institutionsanbringelse med overvågning og kontrol som et altoverskyggende element i dagligdagen. Der har ikke været mulighed for at leve et privatliv, hvori seksualiteten kunne udfolde sig trygt og hensigtsmæssigt. Dette har resulteret i en undertrykkelse af kønslivet - et liv i cølibat eller et seksualliv i det skjulte, måske tvunget ind i uønskede eller ligefrem nedværdigende rammer. Myten om det handicappede menneskes manglende, eller i hvert fald reducerede seksuelle behov, har været udtalt helt op til nyere tid (1), ligesom myten om en ukontrolleret og endog farlig seksualitet blandt handicappede stadig lever i bedste velgående. Dette viser sig fx hver gang normalbefolkningen bliver mødt med ønsket om, at psykisk udviklingshæmmede flytter ind i parcelhuskvarterer. I Danmark har man igennem de sidste tyve år forsøgt at ændre de psykisk og fysisk handicappedes uhensigtsmæssige livsbetingelser i almindelighed - også når det drejer sig om seksualitet. I 1986 vedtog Folketinget, at der skulle udarbejdes en vejledning om seksualundervisning og seksualoplæring for voksne handicappede (2). Vejledningen er et resultat af debat i fagkredse - en debat, der har fremhævet nødvendigheden af at tage de særlige problemer, der er forbundet med at være psykisk udviklingshæmmet, alvorligt. Den sigter mod at gøre forældre og fagfolk i stand til at handle, når de møder seksuelle problemer hos handicappede medmennesker. Vejledningen angiver væsentlige etiske overvejelser og redegør for de juridiske forhold på en sådan måde, at handling er mulig. Imidlertid mangler vi viden om de specifikke problemer, der knytter sig til den seksuelle udvikling hos mennesker med autisme. Ligeledes findes der begrænset viden og erfaringer om, hvordan man bedst imødekommer og støtter det handicappede menneske i løsning af disse problemer. Autisme Selv om prævalensen af autisme er lille (ca. 1 / ) er den faglige interesse overvældende stor. Bidrag til forståelse af det autistiske syndroms årsagsforhold kommer fra så forskellige områder som neuroanatomi og -fysiologi, kognitions og indlæringspsykologi m. v. Ifølge de internationale diagnosesystemer ICD 10 (3) og DSM IV (4) klassificeres autisme i dag som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. En forudsætning for diagnosen er, at der forekommer tegn på kvalitative afvigelser inden for tre symptomområder: 1) socialt samspil, 2) kommunikation og 3) motorik og adfærd (indskrænkede eller repetitive mønstre i interesser og beskæftigelse samt motoriske stereotypier). Autisme regnes i dag for en udviklingsforstyrrelse af biologisk karakter og kan være medfødt eller opstå inden for barnets tre første leveår. Skønt der er bred

2 enighed om, at autisme forårsages af biologiske defekter, kan tilstanden i øjeblikket ikke henføres til påviselige biokemiske abnormiteter, kromosomafvigelser eller hjernemæssige læsioner. Foruden de specifikke kardinalsymptomer er autisme ofte ledsaget af sekundære adfærdsforstyrrelser i form af aggressivitet, hyperaktivitet, koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser samt perceptions- og sanse motoriske forstyrrelser. Man mener, at 75 % af personer med autisme også er retarderet i intellektuel henseende. Epilepsi optræder i % af tilfældene frem til voksenalderen (5). Inden for de sidste ti år er fokus specielt blevet rettet mød autistiske personer uden mental retardering. Introduktionen Aspergers syndrom (6) som en undergruppe af de gennemgribende udviklingsforstyrrelser har medført en øget bevågenhed for denne gruppe, herunder deres psykosociale og psykoseksuelle forhold og behandlingsbehov I mange tilfælde (fx i vore undersøgelser) vil gruppen af "højt fungerende" mennesker med autisme være synonym med gruppen af personer med Aspergers syndrom. Autisme og seksualitet Det centrale problem for autistiske personer er deres manglende evne til at indgå i, fastholde og forstå socialt samvær med andre mennesker. Uanset personens udviklingsog sprogniveau, og på trods af en eventuel interesse i at have kontakt med andre, foreligger der en grundlæggende forstyrrelse i evnen til socialt samspil. Det er indlysende, at sådanne gennemgribende forstyrrelser i personligheden, samt de sekundære adfærdsmæssige og sansemotoriske problemer, vil give betydelige problemer i seksuel udvikling og adfærd. Forstyrrelserne vil ofte føre til en afvisning fra omgivelsernes side, således at personen enten trækker sig yderligere ind i sig selv eller udviser uacceptabel social og seksuel adfærd. Haracopos (7) har påpeget nødvendigheden af at beskytte unge og voksne med autisme og andre psykiske handicap mod seksuel udnyttelse. Samtidig må man dog passe på ikke at begrænse deres muligheder for at etablere relationer til andre. Haracopos anfører, at behandlingsindsatsen bør satse på "at lære unge med autisme social adfærd, der fremmer evnen til at etablere menneskelige relationer i det hele taget, og ikke blot seksuelle forhold". Gillberg (8) omtaler tre hovedproblemer vedrørende seksualitet hos personer med autisme: 1) de har tendens til at onanere offentligt, 2) de udviser upassende seksuel adfærd over for andre personer og 3) en del anvender selvskadende teknikker ved onani. Også forældre til unge med andre udviklingsforstyrrelser nævner problemer, når deres søn eller datter retter seksuel interesse mod andre personer (9). De Myer (10) omtaler på baggrund af et undersøgelsesmateriale, hvor forældre er blevet interviewet om deres autistiske barns seksuelle adfærd i puberteten, at en del søger kropskontakt med andre mennesker ved at gnide genitalierne mod disse. Herudover omtaler faglitteraturen først og fremmest de problemer, højt fungerende autistiske unge og voksne får, når de udtrykker seksuel interesse over for andre. Dewey (11) mener, at mennesker med autisme godt kan føle sig til trukket af andre mennesker, men at de fremtræder naive, umodne og uerfarne i deres seksualitet. Også ægteskab synes at være uden for rækkevidde. I en undersøgelse af 63 autistiske børn fulgt til voksenalderen, fandt man således ingen, der var blevet gift (12). I en større undersøgelse af Kanner (13) fandt man blandt 96 individer med autisme ingen, der seriøst overvejede ægteskab. I en undersøgelse interviewede man 21 højt fungerende voksne personer med autisme og 20 mildt til moderat retarderede voksne

3 personer uden autisme om deres viden, erfaringer og ønsker med hensyn til deres seksualitet (14). Undersøgelsen antyder, at der er højere grad af seksuel frustration hos autistiske mænd, formentlig på grund af en diskrepans mellem ønsket om seksuel kontakt og den reelle mangel på erfaring. Dette var dog ikke tilfældet hos de kvindelige deltagere, idet deres seksuelle erfaringer var større. Seksualerfaringen hos den retarderede gruppe af voksne var generelt større, end i gruppen af autistiske personer. Der gives i litteraturen enkelte forslag til, hvordan man kan støtte, undervise og opdrage mennesker med autisme i forhold til deres seksuelle behov (9, 15). Indsatsen har først og fremmest fokuseret på den unges onaniadfærd, sjældent på, hvordan man kan støtte den unge, der ønsker seksuel kontakt med andre. Der er således et klart behov for at rette opmærksomheden mod seksualitet i sammenhæng med autisme. Vi håber, at resultaterne af denne undersøgelse kan være medvirkende til at øge forståelsen for seksuelle problemer og behov hos mennesker med autisme. Undersøgelsen Formålet er, at beskrive seksualadfærden hos personer med autisme med særlig fokus på, hvordan de forsøger, at tilfredsstille deres seksuelle behov ved onani eller ved seksuel kontakt med andre. Derudover, er formålet at beskrive i hvilken udstrækning den seksuelle adfærd virker afvigende og upassende. Hypoteser Forud for undersøgelsen blev der formuleret fem hypoteser: 1. Seksuel adfærd er almindeligt forekommende hos personer med autisme. 2. Den seksuelle adfærd vil ofte ytre sig på en uhensigtsmæssig måde. 3. Den seksuelle adfærd vil ofte fremtræde afvigende eller bizar. 4. Adfærdsproblemer vil ofte være knyttet til uløste seksuelle problemer.asfd 5. Autistiske personer kan ikke, eller kun med vanskelighed, etablere et seksuelt forhold til andre. Materiale & Metode Undersøgelsen omfatter 81 personer, 57 mænd og 24 kvinder, i alderen år (gennemsnitsalder: 25,8 år). Alle deltagere har på et tidligere tidspunkt fået diagnosen autisme og opfyldte kriterierne herfor ud fra DSM III-R (16). I dag diagnosticeres autisme ud fra kriterierne i bl.a. DSM IV, men denne diagnosenøgle var ikke tilgængelig ved undersøgelsens start. Der indgik ikke personer med omfattende somatiske handicaps, og alle deltagere boede i en eller anden form for beskyttet bomiljø specielt oprettet til autistiske unge og voksne. Alle bomiljøerne havde pædagogisk uddannet personale, mange med flere års erfaring i arbejdet med autistiske personer. Efter drøftelse med forældre og personale tilsluttede 20 ud af 21 udvalgte boinstitutioner sig undersøgelsen. De tilsendte spørgeskemaer blev udfyldt af de enkelte beboeres kontaktpædagoger, ofte sammen med resten af personalegruppen. Alle primære kontaktpædagoger blev interviewet af én af de to undersøgelsesledere. Da vi forventede, at der ville vise sig

4 sammenhænge mellem beboernes seksuelle adfærd og deres udviklingsniveau, inddrog vi også oplysninger om det generelle funktionsniveau, grad af autisme, udviklingsalder og talesprog ved brug af en funktions- og autisme-ratings-skala (17 a & b, 18). I undersøgelsesmaterialet fandt vi 16 beboere (20 %) med epilepsi, hvilket svarer til den gennemsnitlige forekomst blandt personer med autisme i andre større undersøgelsesmaterialer (5). 32 af beboerne (39 %) var på undersøgelsestidspunktet i antipsykotisk, medicinsk behandling. Endelig vurderedes beboernes adfærdsproblemer i forhold til tre kategorier: selvdestruktiv adfærd, aggressiv adfærd samt ødelæggelsestendenser. Hvert adfærdsproblem blev vurderet i forhold til hyppighed og i forhold til, hvor voldsomt adfærden optrådte. Vi fandt, at 80 % af alle beboerne havde mindst ét af disse adfærdsproblemer. Baggrundsoplysningerne for de 81 beboere fremgår af tabel 1. Tabel1: Mænd Kvinder I alt Antal: Grad af Autisme Mild: Moderat: Svær: Funktionsniveau: Højt: Moderat: Lavt: Talesprogets udvikling Godt: Nogenlunde: Lidt/intet: Epilepsi: Anti-psykotisk medicinering: Adfærdsproblemer: Selvdestruktiv Aggressiv Ødelæggelsestendenser: Mindst et af ovenstående problemer:

5 Ud over baggrundsoplysningerne indhentede vi vha. et spørgeskema oplysninger om beboernes seksuelle adfærd. Spørgsmålene blev inddelt i tre hovedkategorier: Onani og orgasme Personrettet seksualadfærd Brug af genstande og andre stimuli som del af den seksuelle ophidselsesfase eller handling Resultater Onani & orgasme Et vigtigt formål med undersøgelsen var at finde ud af, hvor mange af beboerne, der onanerede, og hvor mange af dem, der var i stand til at opnå orgasme. I nogle tilfælde har det været nemt at afgøre spørgsmålet, da beboeren har onaneret åbenlyst og på helt ordinær vis, så ingen kunne være i tvivl. I andre tilfælde viste beboere tegn på seksuel ophidselse uden at onanere eller "berørte deres kønsdele" uden at vise tegn på ophidselse. Sådanne tilfælde registreredes ikke som onani. Nogle beboere taler selv om deres seksualitet, andre udøver deres seksualitet på steder og tidspunkter, hvor personalet ikke kan undgå at være til stede. Andre igen holder deres seksualitet helt privat, således at personalet intet kender til den. Hvad angår spørgsmålet om orgasme, blev der for de mandlige beboere registreret et ja, når personalet havde observeret, at beboeren havde haft sæd på sengelinned eller på sit tøj, og for den kvindelige beboer, når personalet havde oplevet, at beboeren havde haft en ophidselsesfase med et klimaks og efterfølgende tydelig fysisk og psykisk afslapning. Sammenlagt fandt vi, at 68 % af beboerne onanerede (74 % af de mandlige og 54 % af de kvindelige), og at 60 % heraf kunne opnå orgasme. Af de mandlige beboere, som onanerede, fik 64 % orgasme, mod 46 % hos kvinderne, 76 % af beboerne med et lavt funktionsniveau onanerede mod kun 50 % af beboerne med et højt funktionsniveau. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem evnen til at opnå orgasme og funktionsniveau. Der viste sig også forskelle i hyppigheden af onani blandt beboerne, således at 25 % gjorde det dagligt, 49 % én gang ugentligt og 16 % sjældnere. Der var en markant sammenhæng mellem onanihyppigheden og personens talesproglige udviklingsniveau. Således onanerede 45 % af beboerne fra gruppen uden talesprog dagligt, mens dette kun var tilfældet for 10 % af beboere med et godt talesprog. Der viste sig også en sammenhæng mellem alder og onanihyppighed, specielt for de bedst fungerende beboere: Jo ældre, jo mindre hyppig onani. Endelig fandt vi en markant sammenhæng mellem evnen til at få orgasme og onanihyppigheden. Således var der markant flere, der havde succes med at opnå orgasme, blandt de der onanerede "ugentligt eller dagligt" (80-90 %) end i gruppen, der kun onanerede "sjældent" (40 %). Med hensyn til onani på offentlige steder viser resultaterne, at 29 personer (53 % af de, der onanerer) udviste en sådan "upassende" seksuel adfærd. Nogle beboere begynder at

6 onanere, når de er afklædt, f.eks. i forbindelse med besøg i offentlige svømmehaller. En mandlig beboer bliver opstemt ved synet af en lyshåret pige og begynder at onanere, uanset hvor han befinder sig, mens en anden beboer trækker bukserne ned for at stimulere sine kønsorganer midt på gaden. Der er en tendens til, at de kvindelige beboere oftere onanerer offentligt end de mandlige. Når beboerne inddeles ud fra deres talesprogsudvikling, ses en markant sammenhæng mellem talesprogets niveau og forekomsten af onani på offentlige steder. Af de beboere som onanerer, havde 90 % uden talesprog gjort det offentligt, mens dette var tilfældet for 47 % af personer med et nogenlunde eller godt talesprog. Vi foretog en kvalitativ vurdering af den enkelte persons onaniadfærd for at finde mulige "dysfunktioner", eller mere specifikt, forekommende problemer i den enkeltes seksualitet. Resultaterne viste, at: 1 havde fået konstateret fysiologiske skavanker ved kønsorganerne, hvilket afholdt ham fra at onanere 5 led af erektionsvanskeligheder 22 havde orgasmevanskeligheder, idet de ikke kunne opnå sædafgang eller klimaks I 7 tilfælde angav personalet, at beboerne brugte en uhensigtsmæssig onaniteknik. I fire af disse tilfælde var der risiko for selvskade (f.eks. brug af skarpe genstande) og i andre førte teknikken ikke til noget positivt resultat (f.eks. dunken af underlivet i madrassen i længere tid uden nogen form for forløsning) 14 beboere onanerede flere gange dagligt uden at opnå orgasme. Dette var meget forstyrrende for vedkommendes mulighed for, at deltage i det almindelige samvær med andre 4 beboere krævede så specielle stimuli (f.eks. røglugt fra en dieselmotor, for at opnå seksuel lyst, at dette i sig selv gav anledning til problemer) Personrettet seksualadfærd Personrettet seksuel adfærd blev delt op i tre kategorier: sikre, usikre samt ingen tegn på seksuel adfærd over for andre. Et sikkert tegn kan være, at beboeren sætter sig på skødet af en anden person og begynder, at onanere, eller berører en pædagogs bryster og viser tegn på ophidselse. Et andet eksempel er, at en beboer berører mindre børns "numser", idet han gnider sin penis. Et usikkert tegn kan være, at beboeren, giver en anden person et venskabeligt knus uden tegn på seksuel ophidselse. Nogle personalemedlemmer opfatter dette som et "begyndende tegn på seksuel orientering", mens andre opfatter det som et tegn på "social umodenhed". For de beboere, som ikke udviste tegn på personrettet seksuel adfærd, kan der være tale om personer uden seksualadfærd overhovedet eller om personer, som udelukkende onanerer. Af de 81 personer, som deltog i undersøgelsen var der 34 (42 %), som udviste sikre tegn, 23 (28 %), som udviste usikre tegn og 21 (26 %), som ikke viste tegn på personrettet

7 seksuel adfærd, mens tre tilfælde var tvivlsomme. Der var ingen større forskelle i kønsfordelingen, hvad angår de tre kategorier. Der viste sig en tendens i retning af, at jo højere beboerens funktionsniveau var, jo større var hyppigheden af personrettet seksuel adfærd. Blandt beboerne med et lavt funktionsniveau, udviste 27 % sikre tegn på personrettet seksualitet, mens det tilsvarende tal for beboere med højt funktionsniveau var 55 %. Af de 34 beboere, som rettede deres seksuelle adfærd mod andre (sikre tegn), valgte 14 udelukkende det modsatte køn, mens 12 valgte begge køn og tre udelukkende personer af eget køn. For fem af beboerne kunne en præference ikke registreres. 12 beboere rettede deres seksuelle adfærd alene mod én bestemt person, hvilket ofte hænger sammen med, at en beboer har en foretrukken person i personalet, som han eller hun søger intim, fysisk kontakt med. Den foretrukne kan dog også være en anden handicappet person eller en normalt fungerende jævnaldrende. Generelt fandt vi, at beboerne almindeligvis retter deres seksuelle eller fysiske opmærksomhed mod folk, som overhovedet ikke er interesseret i at indgå i en seksuel relation med dem. Det drejer sig typisk om personale, forældre til de andre beboere, ukendte besøgende eller personer, som beboeren tilfældigt møder. I et par tilfælde har der været tale om seksuel optagethed af mindreårige børn, hvor beboeren eksempelvis har ønsket at føle barnet på "numsen" eller stryge det over håret, mens han eller hun blev seksuelt opstemt. Ud af de 34 beboere, som søgte personrettet seksuel kropskontakt, var der i 30 tilfælde tale om "uopnåelige personer", som under ingen omstændigheder ville kunne indgå i en seksuel relation med dem, typisk personalet på deres boinstitution. Beboernes funktionsniveau og udviklingsalder synes at være bestemmende for, hvem de retter deres seksuelle adfærd mod. Jo højere funktionsniveau, jo større sandsynlighed for seksuel adfærd rettet mod det modsatte køn. Samtidigt sås en tendens til, at personer med højere funktionsniveau foretrak at rette den seksuelle adfærd mod én enkelt person. Jo lavere funktionsniveau, desto mere "tilfældig" blev den seksuelle orientering, både i form af antal og valg af køn. Der var i gruppen af seksuelt udadrettede beboere kun tre, som alene orienterede sig seksuelt mod eget køn. Også sammenhængen mellem personrettet seksualadfærd og forekomsten af adfærdsproblemer blev undersøgt, og der viste sig to markante resultater: Blandt beboerne med nogenlunde eller godt talesprog viste det sig, at personer med sikre tegn på seksuel adfærd rettet mod andre, havde en langt hyppigere forekomst af selvdestruktiv adfærd end beboerne med nogenlunde eller godt talesprog, som ikke viste tegn på personrettet seksualadfærd. I gruppen af beboere, som hyppigt udviste aggressiv adfærd over for andre, fandtes 60 %, der også forsøgte at kysse og kramme andre. I sammenligning ønskede kun 23 % af beboere uden aggressive tendenser at kysse og kramme. Disse sammenhænge kan underbygge antagelsen om, at hvis en person til stadighed afvises i forbindelse med seksuel lyst og kontaktforsøg, kan det medføre frustration og øge tendensen til aggressivitet eller selvdestruktiv adfærd. Hyppigheden af alvorlige adfærdsproblemer er dog generelt så høj, at en bredere tilgang til problemet er nødvendig, hvis kausale forhold skal udledes.

8 Brug af genstande og andre stimuli Vi undersøgte, hvordan genstande og andre stimuli indgår i den seksuelle ophidselsesfase og bruges som del af selve den seksuelle aktivitet. Der kan være tale om sansemæssige stimuli som duften af parfume, kropslugte (fra armhuler eller skridt) eller, i denne sammenhæng mere besynderlige lugtstimuli, som cigaretrøg eller lugten fra dieselmotorer. Det kan også være synet af "børnenumser" eller billeder af nøgne kvinder. Materialer og genstande som snavsede underbukser, kvindetøj, gummihandsker, lamper, gryder er andre eksempler. Undertiden kan stimulation hentes fra en person eller dele af en persons krop (hår, bare arme, bryster). For nogle beboere synes genstande og andre stimuli at være uløseligt forbundet med deres seksuelle adfærd, og det vil være umuligt at opnå orgasme ved onani uden brug af disse stimuli. Undersøgelsen viser, at 15 (62 %) af de kvindelige beboere, og 43 (75 %) af de mandlige gør brug af bestemte genstande eller andre stimuli som en del af deres seksualitet. 17 (31 %) af de beboere, som onanerede, anvendte genstande til at stimulere genitalierne. Det kunne være en hovedpude, som blev klemt ind mellem benene, ligesom en del beboere anvendte gryder, fejeblade og andre hårde genstande. En mandlig beboer brugte en livrem til at gnide sin penis med. Enkelte brugte bruseren, når de var i bad, og en kvindelig beboer havde lært at bruge en vibrator. Der syntes ikke at være nogen forskel mellem kønnene i brugen af genstande i forbindelse med onani. I et antal tilfælde skulle rituelle mønstre etableres for at vække beboerens seksuelle lyst. Således ville en beboer have personalet til at ryge et bestemt cigarmærke foran sig, hvorefter vedkommende gik ind på sit værelse for at onanere. En anden beboer kunne kun onanere på et bestemt tidspunkt på dagen, mens en ung mand meddelte, at han kun onanerede mandag, onsdag, fredag samt én gang i løbet af weekenden. I en del tilfælde er der i brugen af genstande og stimuli tale om genkendelige elementer fra "normalseksualiteten", mens der i andre er tale om mere uforståelige eller bizarre ritualer. En nærmere analyse af brugen af genstande og andre stimuli viser, at dette er mest udbredt i den gruppe, som onanerer hyppigst. Ligeledes opnår de, som gør brug af genstande og andre stimuli, oftere orgasme. Diskussion Resultaterne af denne undersøgelse giver ny og værdifuld information om autisme og seksualitet. Forud for undersøgelsen var der, som tidligere beskrevet, opstillet fem hypoteser, som kan kvalificeres med de foreliggende undersøgelsesresultater. Hypotese 1 Den første hypotese (at seksuel adfærd er almindeligt forekommende hos unge og voksne mennesker med autisme), blev bekræftet, da det viste sig, at 74 % af de autistiske beboere udviste en klar seksuel adfærd enten i form af onani eller personrettet seksuel adfærd. Hyppigheden af onani varierer i forhold til alder, køn og funktionsniveau. Den proportionale forskel mellem mænd og kvinder, der opnår orgasme ved at onanere, svarer til, hvad man har fundet ved undersøgelser af normalbefolkningen (19). Her har nyere undersøgelser vist, at 58 % af drengene og 39 % af pigerne onanerer i teenageårene,

9 mens 93 % af mændene og 75 % af kvinderne onanerer i voksenlivet (19, 20). Med hensyn til, hvor hyppigt "normale mennesker" onanerer, viser undersøgelserne, at de unge, som onanerer, gør det mellem én og mange gange om dagen, mens de voksne begrænser sig til ca. en gang ugentligt (20). I vor undersøgelse ses et lignende mønster, idet autistiske unge onanerer oftere end de ældre beboere. Når kun halvdelen af de højt fungerende beboere onanerede i forhold til det meget større antal blandt de lavt fungerende (henholdsvis 50 % og 76 %), kan det til dels bero på, at der i gruppen af højt fungerende er en del, som ønsker og evner at holde deres seksualliv privat. Resultaterne peger på, at flertallet af autistiske personer er i stand til at lære at onanere uden hjælp fra andre, hvis de er tilstrækkeligt vedholdende. Nogle beboere opgiver imidlertid, fordi det ikke umiddelbart lykkes, eller fordi personalet afbryder dem. Dette kan ske, fordi de onanerer i uhensigtsmæssige situationer eller på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. med risiko for skade på egen krop. 39 % af de mandlige og 47 % af de kvindelige beboere viser sikre tegn på personrettet seksuel adfærd. Når usikre tegn som kys, kram og holden i hånd medtages, udviser 68 % mænd og 73 % kvinder fysisk kontaktsøgende adfærd. Bortset fra én eller to beboere, er seksuelle forhold begrænset til en ensidig affære. Det forholder sig oftest sådan, at autistiske menneskers forsøg på seksuel kontakt umiddelbart afvises. Seksuel kontakt er udbredt blandt normale unge. En undersøgelse i USA viser, at mellem 40 % og 80 % af normale teenagere anvender "petting" (19). I Danmark har omkring 60 % af unge haft deres første samleje, før de fylder 18 år, og næsten alle før 25-årsalderen (20). Blandt mennesker med autisme havde kun én person, en kvinde, haft samleje. Fordi denne pige var villig, blev hun tydeligvis udnyttet af den anden part, en normal teenager. Skønt denne undersøgelse viser, at autistiske mennesker udelukkende tilfredsstiller deres seksuelle behov ved onani, så ser vi samtidig, at mange har stærk interesse for og lyst til intim kontakt med andre. En gentagelse af nærværende undersøgelse (21) finder stort set samme hyppighed med hensyn til onani i en amerikansk gruppe på 89 autistiske unge og voksne (65 %), dog med en større diskrepans mellem kønnene (75 % i den mandlige gruppe og 24 % i den kvindelige). Hypotese 2 Hypotesen om, at seksuel adfærd ofte finder udtryk på en måde, der er uhensigtsmæssig for omgivelserne og det autistiske menneske selv, blev klart bekræftet. Definitionen på uhensigtsmæssighed er, at en person udviser en adfærd, der opfattes som uanstændig, til tider blufærdighedskrænkende, og som støder an mod almindeligt accepterede sociale regler og normer. Et stort problem, specielt blandt lavt og nogenlunde fungerende mennesker med autisme, er deres til tider hæmningsløse, impulsive adfærd uden forståelse for, hvad der er socialt acceptabelt. Denne undersøgelse viser, at 53 % af de beboere, der onanerer, gør det offentligt. Dette problem er markant størst blandt beboerne uden talesprog, idet 90 % af denne gruppe (hvis de onanerer) onanerer på offentlige steder. Resultatet kan tolkes på to måder: 1) at lavt fungerende personer med autisme kan have svært ved at forstå og rette sig efter sociale regler og normer, når det gælder seksuel adfærd, og 2) at de sociale regler på de specielle institutioner for mennesker med autisme

10 er mere accepterende og knap så restriktive som i andre omgivelser. Det, at kvinderne i denne undersøgelse hyppigere onanerer offentligt (77 %) end mændene (45 %) kan skyldes, at hovedparten af personalet på institutioner er kvinder og dermed mere accepterende over for de kvindelige beboeres seksuelle adfærd end de mandlige. Der kan også være tale om, at den seksuelle adfærd hos mænd er hurtigere at spotte ud (en erigeret penis "midt i stuen" er ikke til at tage fejl af i modsætning til som kvinde, at sidde med en hånd i skridtet, mens man rokker frem og tilbage i sofaen). Hypotese 3 Hypotesen om, at seksuel adfærd ofte fremtræder i en afvigende og bizar form i forhold til accepterede normer blev til dels bekræftet. Vi fandt, at autistiske menneskers seksuelle adfærd ofte kunne forbindes med deres funktionsniveau eller talesproglige udvikling. En persons tendens til at "onanere offentligt" er snarere udtryk for en mangel på social fornemmelse og indsigt end et udtryk for en seksuel afvigelse som ekshibitionisme, hvor selve dét at blotte sig for andre er en del af den seksuelle nydelse. En del personer var tiltrukket af stimuli, som var en forudsætning for at vække deres lystfølelse. I konkrete tilfælde betød det f.eks., at personen "tændte" på mindre piger eller drenge, uden at der decideret var tale om en pædofil tendens i klinisk sexologisk forstand. Igen var der snarere tale om manglende social fornemmelse som resultat af en umoden personlighedsudvikling. Derimod fandt vi forholdsvis mange autistiske personer, der havde brug for genstande eller stimuli for at opnå seksuel lystfølelse. Af de personer, som udviste klare tegn på seksuel adfærd, var der 90 %, som havde brug for stimuli eller en bestemt genstand. CASE 1 En ung autistisk mand er nødt til at have en regnfrakke på, når han onanerer. I begyndelsen fjerner personalet regnfrakken med det resultat, at den unge mands erektion øjeblikkelig ophører. Han reagerer ved, at slå sig selv på siden af hovedet. Kun når han får lov til at beholde regnfrakken på, mens han onanerer, er han i stand til, at tilfredsstille sit seksuelle behov. I et lignende tilfælde havde nogle forældre fjernet et par gummigalocher fra deres 17-årige søn. Herpå gik han praktisk taget nøgen ud af huset midt om natten for, at gå ned til supermarkedet og finde et andet par. For denne unge mand var et par gummigalocher og et par gummihandsker en del af et onaniritual. I normal-befolkningen optræder et, fetichisme-mønster" nok mere eller mindre hos alle mennesker i variationer fra ubetydeligt til altafgørende for den seksuelle nydelse (22). De fleste personer i denne undersøgelse, som havde brug for genstande/stimuli, synes at placere sig i den sidste ende af "fetichisme-skalaen". Om der er tale om en kvalitativ ensartet psyko-seksuel baggrund for autistiske og normale personers "fetichisme", kan vi ikke svare endeligt på. Vi antager dog, at autistiske personers meget stærke og udbredte tendens til fetichisme hænger tæt sammen med en generelt manglende eller forstyrret evne til, at danne sig mentale forestillinger/fantasi. Dermed er behovet for noget "konkret" af større betydning for det autistiske menneske end for ikke-handicappede, der langt hen ad vejen kan "forestille" sig

11 en seksuelt ophidsende situation uden brug af hjælpemidler. Visse højtfungerende personer med autisme, som besidder en vis forestillingsevne, bruger denne på en "forstyrret" eller ritualiseret måde. CASE 2 En autistisk mand fortæller personalet, at han gerne vil have orgasme, men han tør ikke, for hver gang han begynder, skaber ophidselsen fantasier, som skræmmer ham. En anden mand tør ikke have sædafgang, fordi det får ham til at tænke på de tusinder af børn, som aldrig vil blive født. En 25-årig fortæller, at han vælger nogle bestemte plastikfigurer som han taler til, mens han onanerer. Hver dag har sin bestemte plastikfigur. Med hensyn til hypotesen om, at adfærdsproblemer ofte hænger sammen med uløste seksuelle problemer, viste undersøgelsen, at aggressiv og selvdestruktiv adfærd kun meget sjældent forekom i direkte forbindelse med seksuel adfærd. Eksempelvis bed en seksuelt opstemt beboer en pædagog i brystet. En anden slog hårdt på sin penis, når han fik erektion. Til gengæld påviser undersøgelsen en mere indirekte forbindelse mellem adfærdsproblemer og uløste seksuelle problemer. I gruppen af beboere med et nogenlunde eller godt talesprog, ses en højere hyppighed af selvdestruktiv adfærd hos de personer, der også udviste sikre tegn på personrettet seksuel adfærd. Desuden sås en større tendens til aggressiv adfærd hos beboere, der gerne vil kysse og kramme andre. Sådanne adfærdsproblemer kan tolkes som en reaktion på afvisning. Der kan hurtigt udvikle sig en ond cirkel, hvor intim kontakt mødes med afvisning, hvorefter afvisning mødes med aggression eller selvskadende adfærd. Dette kan igen give anledning til medicinering, idet antipsykotisk medicin først og fremmest benyttes til beboere, som udviser aggressiv og selvdestruktiv adfærd. CASE 3 En ung autistisk mand på 21 år har svære adfærdsproblemer - bl.a. bider han sig selv hårdt og slår og sparker andre. På grund af hans farlige adfærd har han fået en høj dosis antipsykotisk medicin siden 15-årsalderen. I teenageårene begyndte han at udvise stærke tegn på seksuel lyst, både med hensyn til onani og interesse for andre. Skønt han bruger stor energi på at onanere, er han ikke i stand til at få orgasme. Da han er 20 år beslutter man at reducere mængden af medicin, imidlertid fortsætter hans aggressive adfærd. I denne periode, lykkes det ham, med personalets hjælp, at opnå orgasme. I løbet af de næste par uger kan man notere, at han har langt færre adfærdsproblemer end tidligere. Resultatet af vor undersøgelse underbygger antagelsen om, at svære adfærdsproblemer, uløste seksuelle problemer og brugen af antipsykotisk medicin er tæt forbundne og bør underkastets yderligere forskning. Hypotese 4 Som ventet blev hypotesen om, at autistiske personer er ude af stand til eller har svært

12 ved, at etablere seksuelle forhold, bekræftet. Af de 81 beboere i undersøgelsen, udviste 34 (42 %) sikre tegn på personrettet seksuel adfærd, 23 (28 %) udviste usikre og 21 (26 %) ingen tegn, mens tre ikke kunne registreres. 2 (35 %) af de autistiske beboere, som udviste sikre tegn på personrettet seksuel adfærd, udtrykte seksuel interesse i begge køn, mens kun 9 % udviste interesse i personer af samme køn. I normalbefolkningen er biseksualitet i barndoms- og ungdomsårene almindeligt forekommende, men falder til ca. 5 % i den voksne befolkning. Homoseksualitet forekommer hos ca. 2-4 % af den voksne normalbefolkning (19). I den omtalte amerikanske undersøgelse (21) er der god overensstemmelse med vore resultater, når det gælder personrettet seksualadfærd. I det amerikanske materiale fandt man, at 34 % havde en personrettet adfærd (mod 42 % i vort). I den amerikanske gruppe fandt man, at 67 % af ovennævnte ikke rettede deres seksuelle adfærd mod nogen speciel person (mod 65 % i vores). Som tidligere nævnt, har to større follow-up-undersøgelser, omfattende i alt 159 voksne mennesker med autisme (12, 13), ikke fundet tilfælde af ægteskab eller intime forhold, og kun meget få tilfælde af venskab. I denne retning afviger mennesker med autisme markant fra andre psykisk udviklingshæmmede. I en japansk undersøgelse, der omfattede 92 moderat til mildt retarderede mennesker, ville 59 % gerne giftes, og 29 % havde intime forhold (23) (se desuden kapitel 10). De sociale og kommunikative begrænsninger, som afholder autistiske mennesker fra tidligt i livet at etablere og udvikle socialt samspil og relationer, kan senere i livet føre til mangel på seksuelle og intime forhold til andre. Når højt fungerende personer med autisme ønsker en kæreste, giver de ofte op på et eller andet tidspunkt, fordi de oplever sig ude af stand til at opnå intime erfaringer med andre mennesker. En 30-årig mand, der var besat af tanken om at finde en veninde, rejste hele Danmark rundt og fotograferede gadeskilte med kvindenavne, som han samlede i et album. Besættelsen kan ses som resultat af den unge mands fiasko i forsøget på at finde en kæreste. Seksualitet og udviklingsniveau Autistiske personers seksualitet kan anskues i et udviklingspsykologisk perspektiv ved at sammenholde seksualitet og funktionsniveau, talesprogsudvikling og udviklingsalder. Der aftegner sig derved nogle mønstre i seksualadfærden, som kan kategoriseres i en lavt, en moderat og en højt fungerende gruppe. Lavt fungerende gruppe I den lavt fungerende gruppe, hvor funktionsniveauet er ringe, talesproget sparsomt eller helt fraværende og udviklingsalderen mellem 1,5 år og 4,0 år, viser der sig følgende tendenser i den seksuelle adfærd: Onani er den mest fremtrædende seksuelle adfærdsform. Beboeren onanerer på offentlige steder uden tanke for omgivelsernes reaktioner. Beboeren bruger ofte genstande eller andre stimuli.

13 Mange beboere onanerer hyppigt og har stor chance for at få orgasme, hvis han/hun bruger den rigtige teknik og får anvist et sted, hvor der er den fornødne fred. Nogle af beboerne bruger genstande til at stimulere deres kønsorganer - undertiden med skade på disse. Nogle personer i denne gruppe bruger andre som seksuelt objekt og vil rette deres seksualadfærd mod disse. Ofte er der tale om et "delobjekt" (hår, skulder, bryster, bare arme m. v. ), hvorfor beboeren ikke skelner mellem køn, alder eller hvilken relation, vedkommende har til ham eller hende. På mange måder minder den lavt fungerende gruppes seksualitet om den, man kan iagttage hos det mindreårige, normale barn. Normale børn kan stimulere deres kønsorganer uden tanke for omgivelsernes reaktion. De skelner ikke mellem køn i seksuelle lege, forstår ikke afvisning af den seksuelle kontakt og kan have et umiddelbart ønske om, at finde seksuel tilfredsstillelse hos nærtstående personer. Fetichisme, der er udbredt i den lavt fungerende gruppe af mennesker med autisme, er også kendt fra normale småbørn (24). Moderat fungerende gruppe I den moderat fungerende gruppe er funktionsniveauet nogenlunde, talesproget ligeså og udviklingsalderen mellem 4,1 og 5,4 år. Følgende tendenser karakteriserer denne gruppe: Personer, der onanerer, gør ikke dette helt så hyppigt som i den lavt fungerende gruppe. Flertallet opnår orgasme ved onani. Nogle onanerer offentligt, andre gør det ikke. Brug af genstande og andre stimuli er udbredt, men kun få af beboerne bruger genstandene til at stimulere kønsorganerne med, når de onanerer. En del udviser personrettet seksualitet, primært mod det modsatte køn og gerne i form af bestemte "udvalgte" personer. Den moderat fungerende gruppes seksualitet kan minde om børnehavebarnets: onani er stadig fremherskende, men interessen for seksuelle lege er øget, f.eks. i form af "far, mor og børn" eller "lægeleg", hvor køns- og rollefunktioner uddeles og har betydning. Børn i denne gruppe kan stadig være ublufærdige og f.eks. opfordre voksne til at deltage i den seksuelle nydelse. Barnet kan stolt vise sin erigerede penis frem eller opfordre en forælder til at kilde sig i "tissekonen". Højt fungerende gruppe

14 Denne gruppe har et højt funktionsniveau, et nogenlunde til godt talesprog og en udviklings-alder der ligger over 5,4 år. Følgende tendenser ses: Mange kan forstå, at seksualiteten er noget "privat". Kan skjule deres seksuelle lyst og adfærd for omgivelserne, onanerer sjældent i offentlighed. Beboerne kontakter ikke hvem som helst seksuelt, men udvælger personer, som oftest af det modsatte køn. Et stort ønske om at finde en kæreste er almindeligt i denne gruppe. Ind imellem er ønskerne helt urealistiske i forhold til den "udvalgte" person. Nogle af beboerne, specielt de ældste, synes med alderen at få mindre behov for onani. På nogle punkter kan den højt fungerende gruppes seksualitet minde om yngre, normale teenageres, og deres ønske om at etablere intime forhold til en person af det modsatte køn. På den anden side er deres sociale umodenhed så betydelig, at de ikke vil være i stand til at indgå i et sådant gensidigt forhold. Yngre teenagere kan ligeledes have helt urealistiske drømme om at blive gift med f.eks. en bestemt popstjerne. Kønsforskelle Undersøgelsen giver følgende oplysninger, når det drejer sig om kønsforskelle: Autistiske mænd onanerer mere end dobbelt så ofte som autistiske kvinder, en tendens der svarer til forholdene i baggrundsbefolkningen (20). Kvinderne onanerer oftere offentligt end mændene, måske som resultat af personalets typiske kønssammensætning. Flere kvinder end mænd bruger genstande og andre stimuli i forbindelse med onani - formodentlig fordi det er vanskeligere for de kvindelige beboere at lære at onanere. Der er signifikant forskel på kvinders og mænds seksuelle adfærd med hensyn til onani og personrettet seksualitet, således at kvindelige beboere mere åbent udtrykker seksuel lyst og er mere tilbøjelige til at rette deres seksualitet mod andre, end gruppen af mandlige beboere. Forskellen bekræftes i Ouesleys interviewundersøgelse (14). Konsekvenser Resultaterne af denne undersøgelse giver ny og værdifuld viden om og forståelse af autistiske menneskers kønsliv. Vigtigst har det kunnet konstateres, at seksuel adfærd er almindeligt forekommende hos denne gruppe af handicappede. På grund af begrænsede evner til at tilegne sig gængse sociale normer udviser autistiske mennesker ofte upassende og uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Vi antager, at den udbredte tendens til anvendelse af konkrete genstande og stimuli har at gøre med en begrænset eller forstyrret

15 evne til at mentalisere. Endelig viser undersøgelsen, at autistiske mennesker har meget svært ved at etablere et gensidigt seksuelt forhold, hvilket formentlig bunder i deres omfattende sociale og kommunikative forstyrrelser. I forbindelse med kontakten til involverede institutioner og personale, kunne vi konstatere en iøjnefaldende mangel på retningslinjer for, hvorledes der kan tages vare på den autistiske persons seksualitet. En vigtig forudsætning for seksuel instruktion og oplæring er et afklaret syn på autisme, samt holdninger og metoder i forbindelse med seksualiteten. Her er det vigtigt at skelne mellem vore forventninger, normer og ambitioner, og hvad den enkelte autistiske person realistisk kan klare. Blandt professionelle, som arbejder med denne handicapgruppe, kan man møde mange forskellige holdninger til seksualitet. Nogle nægter at tage stilling og vender ryggen til. Andre sender, uden at forstå problemet, den autistiske person til hans/hendes værelse, når vedkommende er seksuelt opstemt. I andre tilfælde kan professionelle være for tolerante, således at man af angst for at undertrykke og begrænse en beboers seksualitet tillader ham/hende at onanere på fællesarealer, eller lader vedkommende give knus og kys til personalet. På denne måde lærer den autistiske person ikke de rammer for social acceptabel adfærd, som er gældende for vedkommendes seksualitet. Undersøgelsens resultater og forfatternes kliniske erfaring peger på, at overvejelser om strategi og metoder i forhold til seksualiteten bør baseres på klart formulerede retningslinjer: Mennesker med autisme bør have ret til, og mulighed for, et seksualliv i overensstemmelse med ønsker, behov og evner. Mennesker med autisme har ret til, at modtage vejledning og støtte i forbindelse med uløste seksuelle problemer. Indlæringen af passende social adfærd i forbindelse med seksualitet bør foregå i overensstemmelse med de sociale regler og normer, der er gældende, hvor det autistiske menneske bor. Formen for vejledning bør først og fremmest være afhængig af, hvor besværligt det seksuelle problem er for de autistiske beboere og for omgivelserne. Dernæst er det vigtigt at vurdere, om de seksuelle tegn er sikre, usikre eller ikke tilstedeværende. Er der sikre tegn på seksualitet, har omgivelserne pligt til at rette opmærksomheden mod problemet. Er der usikre tegn på seksuel adfærd, må der samles flere oplysninger for at afgøre, om disse hænger sammen med et uløst seksuelt problem eller ej. Udviser en autistisk person ingen tegn på seksualadfærd, bør omgivelserne ikke aktivt opmuntre til en sådan. Seksualitet bør ses i sammenhæng, så den seksuelle vejledning ikke kun består i at lære mennesker med autisme at onanere og få orgasme. Det er lige så vigtigt at fremme beboerens kropsbevidsthed og støtte ham/hende i at forstå de fysiske og følelsesmæssige forandringer i forbindelse med deres seksualdrift. At opdage og stimulere kroppen kan ske gennem aktiviteter som sport og kropspleje eller ved, at studere sig selv i spejlet uden tøj på. Sådanne erfaringer kan fremme det autistiske menneskes chancer for at nyde onanien og få orgasme. Når beboeren har fået orgasme, kan man vejlede ham/hende i at slappe

16 af. Når et menneske med autisme retter seksuel interesse mod et andet menneske, skal man beslutte, hvor langt man kan gå for at støtte en sådan kontakt. Eftersom seksuel erfaring med et andet menneske stiller krav om ømhed, omsorg og indføling, må man erkende, at de fleste mennesker med autisme vil have utrolig svært ved et sådant forhold. Selvom det altså kan være nødvendigt at sætte grænser for mennesker med autismes seksuelle interesse, skal man passe på ikke at lade sig påvirke af kategoriske udtalelser om autistiske menneskers manglende evne til at knytte intime forbindelser. Dette er i særlig grad centralt i den højt fungerende gruppe, som hyppigt oplever fiaskoer i deres erfaringer med det modsatte køn. Behandlingsmetoder er stadig under udvikling, og det er ikke umuligt, at en koncentreret indsats i fremtiden vil føre til, at nogle mennesker med autisme bliver i stand til at udvikle forhold af mere intim art. Litteratur 1. Buttenschøn J. Åndssvages seksuelle problemer I: Hertoft P. Klinisk sexologi. København: Munksgaard, Socialstyrelsen. Vejledning nr.4 af 10. februar Vejledning vedrørende seksualundervisning og seksualoplæring af mennesker med ophold på institutioner, for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og i særlige plejehjem. København: Socialstyrelsen, WHO. The ICD -10 Classification of mental and behavioural disorders: Diagnostic criteria for research. Geneve: WHO, American Psychiatry Association. Diagostic and statistical manual of mental disorders: Fourth edition (DSM-IV). Washington D.C.:American Psychiatric Association, Schopler E, Mesibov GB (eds). Autism in adolescents and adults. New York/London: Plenum Press, Jørgensen OS. Mellem autisme og normalitet - Aspergers syndrom. København: Hans Reitzels Forlag, Haracopos D. Seksualitet hos unge med autisme. Specialpædagogik 1988;8. 8. Gillberg C. Adolescence in autism. Awakening of sexual awarness. Paper presented at The 1983 Europe Autism Conference, Ford A. Sex education for people with Autism. Structuring information and opportunities I: Cohen DJ, Donnellan AM (eds). handbook of Autism and pervasive developmental mental disorders. New York: Wile, DeMyer MK. Parents & children in autism. London: John Wile & Sons, 1979.

17 11. Dewey MA, Everad MP. The Near-normal autistic adolescent. J Autism Child Schizophren 1974; side Rutter M. Autistic Children: Infancy to adulthood. Sem Psychiat 1970, 2: Kanner L, Rodriguez A, Ashenden B. How far can autistic children go in matters of social adaptation? J Autism Child Schizophren 1972, 2: Ousley OY, Mesibov GB. Sexual attitudes and knowledge of high-functioning adolescents and adults with autism. J Autism Deves Dis 1991, 21: Melone MB, Lettich AL. Sex education at Benhaven. I: Scholper E, Mesibov GB (eds.). Autism in adolescence and adults. New York Press, American Psychiatric Association. DSM III- R in development. Washington D.C.: American Psychiatric Association, Haracopos D, Pedersen L. Oplysningsskema til brug for unge og voksne med autisme. Eget tryk, 1992 (må ikke kopieres). 18. Haracopos D, Pedersen L. Spørgeskema for sexual adfærd hos mennesker med autisme. Eget tryk, 1992 (må ikke kopieres). 19. Haracopos D, Kelstrup A Psykotisk adfærd: En analyse af psykotisk adfærd hos børn under åndssvageforsorg. København: S.A. Materialer, Masters WH, Johnson VE, Kolodny RC. Sexualitet. København: Gyldendal, Hertoft P. Klinisk sexologi. København:Munksgaard, Van Bourgondien M E, Reichle NC, Palmer A. Sexual behaviour in adults, with autism. Chapel Hill: Division TEACCH. University of North Carolina, Johansen B. Den skjulte lyst. København: Ekstra Bladets Forlag Yamashita K. Report on the sexuality for persons with mental retardation in Japan. Personligt overleveret tekst, Langfeldt T. Børns sexualitet. København: Mallings, 1986 Forslag til supplerende læsning 1. Buttenschøn J. Sexologi. En bog om udviklingshæmmede menneskers seksualitet skrevet for professionelle og forældre. Århus: E. I. B. A. Press, Haracopos D. Hvad med mig? Om autistiske børn og unge. Allerød: Andonia Forlag, Lier L et al (eds.) Børnepsykiatri. København: Hans Reitzels Forlag, 1993.

18 4. Schopler E, Mesibov GB (eds). Autism in adolescents and adults. New York/London: Plenum Press, Socialstyrelsen. Vejledning nr. 4 af 10. februar Vejledning vedrørende seksualundervisning og seksualoplæring af mennesker med ophold på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og i særlige plejehjem. København: Socialstyrelsen, 1989

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Seksualitet hos unge med højtfungerende autisme

Seksualitet hos unge med højtfungerende autisme Masteruddannelse i Sexologi, Aalborg Universitet Seksualitet hos unge med højtfungerende autisme Et Litteraturstudie Studiet undersøger den eksisterende videnskabelige litteratur om seksualitet og unge

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen

Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen Danske kvinders sex-hemmelighed: Mere end halvdelen simulerer orgasme Af Susanne Johansson, december 2012 03 Hun stønner sig fri for mere sex 05 Gallup-undersøgelse:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere