Angst og sex Eksamensangst Personlige historier: angst Psykiatriuge: angst og smerter Generalforsamling og regnskab 1/2 mio. Danskere lider af angst

Transkript

1 Maj AngstAvisen Angstforeningens nyhedsbrev Angst og sex Eksamensangst Personlige historier: angst Psykiatriuge: angst og smerter Generalforsamling og regnskab 1/2 mio. Danskere lider af angst ISSN

2 Indholdsfortegnelse Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Kirsten Grube Marie Särs Andersen Produktion: Toptryk Grafisk ApS Oplag: Layout: Dupont1 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk Angstforeningen Peter Bangsvej 1, G, Frederiksberg C Tlf.: Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. INDHOLD Forside: Amor og Psyche Redaktion, indhold 2 Kære medlem 3 Seksuelle bivirkninger 4 Pas på sexdræberne 5 For tyndhudet eller... 6 Den paradoksale angst 9 Angsten for nederlaget 10 Forelskelse og præstationsangst 12 Hver 4. europæer har hjernesygdom 13 Besøg fra Oslo 15 Psykiatri-uge 16 Etiske regler for sex 17 Angsttelefonen 18 Boghylden 20 Regnskab/generalforsamling 23 Opslagstavlen 24 Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Løssalg pr. stk.: kr Kontingent 2005: 150 kr. Biblioteksabonnement: 250 kr. Institutionsabonnement (4 blade): kr. Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A. Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem, medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra Tips- og Lottomidlerne.

3 Kære medlem af Angstforeningen Angstforeningen Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1 G 2000 Frederiksberg Tlf (hverdage13-15) Tlf (ons-tors,lør-søn) kk@angstforeningen.dk SE: Giro Så er det nye år godt i gang, og tiden er derfor inde til at takke for din støtte til foreningen hidtil. Angstforeningen tæller nu over medlemmer på de 4 år vi snart har eksisteret, hvilket viser, at der er behov for foreningen. Desværre var det ikke alle der fik et girokort lagt ind AngstAvisen 10, hvorfor vi denne gang sender girokort med. De der allerede har betalt, bedes se bort fra girokortet. Medlemskontingentet er uændret på 150 kr. årligt, men gavebeløb på mindst 25 kr. er med til, at vi kan bevare vores godkendelse til Tips- og Lottomidlerne. Vi har brug for jeres støtte. Jo flere vi er, jo mere bliver vi hørt. Vi har netop udvalgt et fagpanel, hvor samtlige adspurgte har takket ja til at vise, at de bakker op om vores arbejde. En helt ny rapport viser, at der er omkring danskere der lider af angst. Det højeste tal vi nogensinde har set, hvilket står i en skærende kontrast til de få behandlingstilbud Danmark kan tilbyde. Angstbehandling bør være gratis, effektiv og med mindst mulig ventetid. Sådan ser det ikke ud i dag slet ikke. Vi fortsætter med oplysning og skal i gang med at udarbejde to nye brochurer: en om børn og unge og angst og en om stresstilstande. AngstAvisen vil fremover indeholde temaer om: livskvalitet, arbejde, uddannelse, sundhedssystemet, fedme og medicin, alternativ behandling, PTSD og stress, pårørende m.m. Vi har for nylig afholdt foredrag i Nordjylland: Aalborg, Hjørring og Frederikshavn, hvor det lykkedes at gøre medier og politikere opmærksom på den manglende angstbehandling på de kanter. Der tales nu om mulighed for et Angstcenter/angstklinik i Nordjylland. Bestyrelse Kamma Kaspersen Formand, cand.mag. Mads Thyregod Næstformand, advokat. Marianne Bukh Ipsen Sekretær, stud. Martin Glarding Kasserer, bogholder Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i psykiatri, PhD.. Lisbeth Gregersen Cand. Psych. Kirsten Grube Stud.scient.soc. Fagpanel Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, Aarhus Raben Rosenberg Prof. dr.med.sc. Aarhus Esben Hougaard Prof. cand.psych, Aarhus Per Fink, Dr. med., PhD, forskningsleder, Århus Per Hove Thomsen, prof. i børne- og ungdomspsykiatri, overlæge, Århus. Lennart Holm Klinikchef, cand. psych. Tom G. Bolwig Prof., speciallæge i psykiatrii. Irene Oestrich. Centerleder Cand.Psych., Ph.D Om kort tid får vi en helt ny hjemmeside, som vil være en stor forbedring. Forum fungerer fint, så det forbliver uændret. Med venlig hilsen Kamma Kaspersen På bestyrelsens vegne AngstAvisen 11_2005 3

4 Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka Af Ellids Kristensen overlæge, sexologisk klinik, Rigshospitalet. Reproduktion har eksisteret hos levende organismer, siden evolutionen tog sin begyndelse, og den afspejler derfor talrige udviklingstrin. For seksualfunktionen betyder det, at den er under indflydelse af et stort antal hormoner, der kan have flere hundrede receptorer, som kan stimulere eller hæmme dele af seksualfunktionen og dermed forklare, at så mange lægemidler har seksuelle bivirkninger. De stærkeste virkninger er på dopamin-, noradrenalinog serotoninsystemerne, der alle spiller en stor rolle for seksualfunktion og -adfærd. I en række tilfælde ved vi også, hvilken betydning en enkelt receptor har for seksualiteten, men oftest må man blot konstatere, at noget medicin giver anledning til bestemte seksuelle bivirkninger. Serotonin virker ofte hæmmende og dopamin fremmende på seksualiteten. SSRI-præparater kan fx bruges til at behandle ældre demente patienter med uhæmmet seksualadfærd. Seksuel dysfunktion er kendt for både at være et af symptomerne ved depression og en bivirkning ved mange antidepressiva, idet 30-60% af de behandlede patienter udvikler en eller anden grad af seksuel dysfunktion. Der er dog også beskrevet enkelte tilfælde af uønsket høj seksuel ophidselse og hyperseksualitet i forbindelse med SSRI-behandling. Ved kronisk brug af benzodiazepiner kan seksuel lyst, formåen og interesse hæmmes. I lave doser kan disse stoffer i visse tilfælde forbedre den seksuelle formåen, sandsynligvis fordi der er nedsat seksualfrygt, ulyst, fobi og panik. Undersøgelser af patienter i behandling med SSRI har vist, at kun ca. 10% viste tilpasning til de seksuelle bivirkninger ved fx at søge kraftigere seksuel stimulation for at kompensere for den nedsatte lyst. Det kan være en hjælp, at behandleren taler med både parret om sådanne muligheder. Hvis tilstanden tillader det, vil dosisreduktion kunne bedre problemerne. Eventuelt i form af drug holidays hvor der ikke tages medicin en eller få dage. Dette er ikke altid tilrådeligt, da depression kan vende tilbage. Man kan også reducere de seksuelle bivirkninger ved blot at udskyde indtagelsen af medicinen til efter det seksuelle samvær har fundet sted. Ikke al medicin har lige udtalte seksuelle bivirkninger. Man kan skifte til et andet præparat af samme type og reducere bivirkningerne. Bedst er det at blive behandlet med et præparat, der ikke har seksuelle bivirkninger. Hvis man behandler med en anden type medicin, der specifikt er rettet mod de receptorer, der giver seksuelle bivirkninger, er det muligt at formindske bivirkningerne. Patienter i behandling med SSRI, fandt bedring i seksualfunktionen hos 60 % af dem, der i tillæg fik Buspiron. Risperidon i små doser samt Mianserin og Mirtazepin kan også reducere seksuelle bivirkninger fra SSRI. Der mangler dog undersøgelser vedrørende sådanne kombinationsbehandlinger. Medicin, som generelt anvendes til behandling af sek- Lykkepiller giver seksuelle problemer Mere end hver anden, der tager lykkepiller, får problemer med sex, for eksempel impotens, udebleven orgasme og manglende lyst. En svensk undersøgelse viser, at de seksuelle problemer generelt er højere for patienter på SSRI-præparater. Helt op til hver tredje patient på Cipramil og Seroxat har seksuelle problemer, mens mindre end hver tiende patient på Nefadar oplever det. En rundspørge blandt 102 svenske praktiserende læger viste desuden, at halvdelen ikke vidste, at pillerne havde denne bivirkning, og at nogle piller har kraftigere bivirkninger end andre. Kilde: Ugeskrift for læger, Netdoktor 11. marts 2005 (Cipramil og Seroxat påvirker niveauet af serotonin, mens Nefadar påvirker niveauet af både serotonin og noradrenalin. Red.). 4 AngstAvisen 11_2005

5 suelle problemer, vil også i mange tilfælde kunne behandle seksuelle bivirkninger fremkaldt af medicin. Fx øger Sildenafil, der tages en time før seksuel aktivitet, erektionsevnen hos mænd. Præparatet har også en positiv virkning på orgasme, ophidselse og seksuel tilfredshed hos patienter, der bliver behandlet med SSRI. Sildenafil kan formentlig også virke mod seksuelle bivirkninger hos kvinder. Apomorfin er for nylig blevet udviklet til behandling af nedsat libido (kønsdrift) og dysfunktion hos mænd. Der foreligger ingen undersøgelser af Apomorfin og SSRI. Lider man af psykose skal man ikke benytte Apomorfin, da psykosen måske kan forværres. En række stoffer kan muligvis være i stand til at modvirke seksuelle bivirkninger af psykofarmaka: Oxytocin, Amantadin, Granisetron, centralstimulerende stoffer og Gingko Biloba. Mht. seksuelle bivirkninger af medicin skal man være opmærksom på, at for nye lægemidler angives der ofte ingen eller meget få seksuelle bivirkninger på basis af klager. Først senere findes den rigtige hyppighed af bivirkningerne. Desuden er den eksisterende viden mest vedrørende mandlig seksualitet, kun få artikler fokuserer på kvindelig seksualitet. Det er derfor vigtigt at indberette seksuelle bivirkninger til Bivirkningsnævnet, så vores viden kan øges. Ugeskr. Læger ; 164: Red. uddrag af Kamma Kaspersen Pas på sexdræberne! Hvis du gerne vil have gang i sexlivet, skal du sikre dig, at du ikke gør det modsatte. Mange dagligdags ting kan nemlig komme på tværs af fornøjelsen. ALKOHOL. I Macbeth skrev Shakespeare om alkohol, at det fremmer begæret, men ødelægger præstationsevnen. Dette er så sandt, som det er sagt, og der skal kun et par genstande til, før mænd får erektionsproblemer, og kvinder bliver mindre følsomme. TOBAK. Rygning gør blodkarrene snævrere og hæmmer dermed blodtilførslen til penis hos mænd og til skeden hos kvinder, hvilket for kvinders vedkommende betyder, at skeden bliver mere tør. ANTIDEPRESSIVER. Antidepressiver virker, men har omkostninger i forbindelse med seksuallivet. Manglende lyst, problemer med at opnå orgasme hos begge køn, forringet rejsning hos mænd og tørhed i skeden hos kvinder. (Man kan evt. skifte til Remeron, der ikke forårsager seksuelle bivirkninger, men medfører vægtforøgelse. Red.) MEDICIN I ØVRIGT. Også andre typer medicin, fx allergimedicin kan medføre enten nedsat lyst eller præstation. Vær bl.a. opmærksom på, om der på indlægssedlen står, at præparatet kan medføre døsighed. ILLEGALE STOFFER. Næsten alle former for illegale stoffer: beroligende eller opkvikkende, påvirker seksuallivet negativt. Fx fremmer amfetamin og kokain lysten til sex, men selve akten bliver temmelig frustrerende. Vedvarende brug fjerner til sidst også lysten. Kilde: html AngstAvisen 11_2005 5

6 For tyndhudet eller hårdhudet? Valget mellem sex og angst Af Ruben Neuman Jeg har hørt, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, spise sin kage og beholde den, men alligevel... de færreste mennesker ville nok acceptere at skulle vælge mellem at have et seksualliv og angst eller en angstfri tilværelse uden sex. Men for en stor del af befolkningen er dette valg en nødvendighed, så længe angstmedicinens bivirkninger hos ca. 50% af dem, der tager SSRI, forhindrer seksuel udløsning. Der er opstået en myte om at neurotiske mennesker har et større seksuelt behov og større lyst end de mere kontrollerede veltilpassede og harmoniske samfundsborgere. Meget kunst kredser om dette, og hankønnet i Woody Allens tidlige film er selvfølgelig altid svært interesseret i disse kvinder, selv om de også fremtræder som knudrede og besværlige. Mænd tiltrækkes måske af denne aura af uforløst seksualitet, som de meget gerne vil hjælpe med at rette op på. Som socialfobiker er der mange ting, der er nødvendige, hvis man skal have et seksuelt forhold. Det er nødvendigt at indtage alkohol eller beroligende medicin (nu er vi tilbage i tiden før lykkepillens ankomst), for ellers er man simpelthen for genert til overhovedet at tale med det andet køn eller se dem i øjnene for slet ikke at tale om berøringer, der kan få en til at skælve, da følsomheden er hudløst blottet. Der mangler lidt hård hud, for at følelsen bliver som hos gennemsnittets. At ligge eller sidde tæt på en anden, føles som om, at de 5-10 cm luft, der adskiller os, hele tiden trækker i mig. Jeg VIL tæt på hende/jeg TØR ikke. gentager sig i et væk i en udmattende og frustrerende træk-og-slip-situation. Det gør mig anspændt og tændt i en forvirring, der gør, at jeg føler, at jeg ikke har kontrol over min krop og mine følelser. Hvordan kan et stykke luft hive og slide så meget i mig, at det tapper mig for energi, tiltrækker og frastøder på samme tid? Det filter, der mangler, lad os kalde det den hårde hud i overført betydning, kan anskaffes i form af kemi. Mest kendt som alkohol eller medicin. Som hudløs angstramt opstår der ekstremt pinlige situationer i mødet med det andet køn. Kommer der en tiltrækkende kvinde gående på det modsatte fortov, får jeg det fysisk besynderligt. Jeg føler en form for svimmelhed, som dog ikke får mig til at dratte om, men som efterfølges af en pinlighed over ikke at være i stand til at have mere hold i mig selv. Første tanke er: Kan hun se, hvordan jeg har det? Jeg rødmer måske eller skælver lidt. Helt påfaldende især hvis det er en, jeg kender sporadisk og burde hilse på - ser jeg bort. Endnu værre er, når en meget tiltrækkende kvinde kommer gående med sin mand, som jeg kun kender overfladisk. De standser for at veksle et par ord, og jeg mærker, hvordan rødmen stiger op og varmer mit ansigt, og hvordan jeg får en ud-af-kroppen-fornemmelse, fordi en del af mig ønsker at komme væk. Jeg er der, men en del af mig finder situationen så anstrengt, at den for at holde det ud, er slået over på stand by. Hvordan jeg får afviklet det korte møde, er ubegribeligt. Og hvordan parret har oplevet min reaktion, aner jeg ikke, men jeg er klar over, at det ikke har været et ligeværdigt møde, da jeg er hæmmet af min tiltrækning af kvinden i så høj en grad, at det har slået benene væk under mig. Jeg er ikke nogen pubertetsknægt. Jeg er 37 år og har mange forhold bag mig og er desuden gift og har børn. Hvorfor sker dette? Notorisk undgår jeg tiltrækkende kvinder, fordi jeg er bange for præcis denne situation. Fylder min seksualitet for meget i forhold til andre, der ikke lider af angst? Det skal tilføjes, at jeg altid har været et meget seksuelt menneske, trods mine hæmninger VIL jeg også det seksuelle og har derfor også fået det, men alt for ofte er jeg gået på kompromis med min partner. Drømmepigen har jeg aldrig turdet nærme mig pga. min tilstand. For nogle år siden blev det hele for anstrengt for mig, og jeg fik for første gang i mit liv lykkepiller. Bort- 6 AngstAvisen 11_2005

7 set fra de første indkøringsproblemer med medicinen, følte jeg, at jeg fik et langt bedre liv. Jeg kan nu tale med skønhedsdronninger [komma væk] uden at en del i mig ønsker at flygte og sætter mig hen i en uvirkelighedsfornemmelse for at beskytte mig mod mit pinlige begær. Jeg kan mærke, hvordan medicinen får mig til at tænke klart. De vågne nætter med grublen over, hvad der er sket, og hvad der kan ske i mødet med andre, er forbi. Jeg er nu nærværende i samtaler med andre og reagerer ikke overfølsomt på mennesker, jeg synes om og tiltrækkes af. Der er ingen tvivl om, at det er en stor lettelse for mig, at jeg nu er blevet normaliseret og min overfølsomhed er borte. Men jeg har fået et helt nyt problem. Evnen til at få rejsning og seksuel udløsning er også borte. Alligevel foretrækker jeg min nye situation som et normalt menneske, men medicinsk kastreret. Jeg foretrækker dette, fordi jeg ved, at jeg kan få min grænseløse seksualitet tilbage igen, når/hvis jeg trapper ud af medicinen, og fordi jeg selv har foretaget valget. Havde jeg selv kunnet vælge, på hvilket tidspunkt i livet jeg skulle fødes, havde jeg dog valgt en periode ude i fremtiden, hvor medicinalindustrien har opfundet angstmedicin uden seksuelle bivirkninger. Men desværre er ikke alle valg tilgængelige - endnu. Sexlyst kan måles Ved hjælp af en ny teknik er det nu muligt at fastlægge forskellige medicintypers indvirken på seksualdriften. Teknikken går ud på at måle specifikke hjernebølger i forbindelse med seksuel stimulus. Det største problem under udviklingen af metoden var at finde en standardiseret seksuel stimulus, idet folk tænder på forskellige ting. Man endte med at bruge videoklip, som blev testet på et panel af 25 mænd og kvinder. Kun de mest opmærksomhedsskabende klip blev brugt til den egentlige måling af libido udført på frivillige. Kilde: torsdag

8 Lille håb om genvindelse af seksuel lyst Undersøgelser viser, at en tredjedel af de personer, der tager SSRI ( lykkepiller ), oplever seksuelle bivirkninger. Mænd har svært ved at opretholde en rejsning og kvinder har svært ved at opnå orgasme. Nu er der imidlertid et lille håb forude i og med at et britisk medicinalfirma er ved at udvikle et præparat, VML 670, som gør, at den seksuelle lyst genvindes, når præparatet tages sammen med SSRI. VML 670 ser ikke ud til at påvirke den seksuelle lyst hos mennesker, der ikke tager SSRI. Af lovgivningsmæssige årsager kan der dog gå nogle år endnu, før præparatet er tilgængeligt i handelen. Kilde: html 8 AngstAvisen 11_2005

9 Den paradoksale angst for det modsatte køn Af Marie Särs Andersen I Mit liv som neurotiker beskriver Boye Larsen hudløst ærligt, hvordan angsten i en familie med en skizofren far og en indremissionsk mor sætter dybe spor i en lille drengs sårbare sjæl. Manglen på anerkendelse og kærtegn kombineret med konstante trusler om synd, død og helvede samt angsten for faderens næste raserianfald danner næringsrig grobund for mindreværdsfølelse og socialfobi. I det følgende har jeg valgt at bringe nogle uddrag fra bogen om den unge Boyes paradoksale blanding af angst og begær i forhold til det modsatte køn. Den første dag jeg trådte ind i klasseværelset, så jeg ind i en piges ansigt, og jeg vidste med det samme, at jeg var forelsket. Så hurtigt som lynet kommer fra himlen, skete det. Hendes ansigt udstrålede mildhed og kærlighed, og hun var smuk. Hendes ansigt, hendes sjæl og legeme skulle følge mig i mange, mange år herefter. Dette, at hun var i klassen, gjorde det ikke lettere for mig, thi på grund af hende måtte jeg prøve at fremstå som den sikre, men netop det, at hun var til stede, gjorde det umuligt for mig at være mere sikker. Tværtimod, virkningen var, at jeg blev endnu mere usikker. Jeg skulle koncentrere mig om opgaven, iagttage mig selv, tænke på at hun iagttog mig, samt at hele klassen og læreren også iagttog mig, et sandt mareridt. Tale med hende, blot prøve at sige et par ord til hende, turde jeg ikke, jeg kom hende aldrig nær, betragtede hende blot. Mindreværdsfølelse, ja, jeg vil sige intetværdsfølelse, hvis dette ord findes, gjorde mig stille, tavs og indelukket. * For mig var det sådan: Intet at drikke, slet intet mod til at danse. Der var dog en pige, som gerne ville danse med mig, jeg kendte hende ikke, hun måtte være en af Bentes veninder. Hun var meget smuk, og jeg kunne dog ikke sige nej tak. Længe før en sådan fest skulle holdes, frygtede jeg at skulle ud på dansegulvet, og i det hele taget festens forløb. En sådan angst kunne man måske kalde en festangst, men mere rigtigt er udtrykket forventningsangst. Denne forventningsangst gik jeg altid med i sjælen. Til tider kunne den blusse voldsomt op, når jeg skulle noget specielt, som nu, til fest hos Bente. Og nu, nu var timen kommet. Angsten og rødmen steg voldsomt op i mig, jeg følte, at alle betragtede mig. Vi dansede tæt, og sveden begyndte at løbe ned over min pande og mine tindinger. Jeg var ubeskriveligt flov. Her, hvor jeg skulle være sprunget ud af glæde, her var mit ansigt forskræmt, stivnet i angst og flovhed, jeg iagttog mig selv og flovheden og usikkerheden forværredes. En dejlig varm og smuk pige havde jeg i mine arme, og jeg blot svedte og var angst, hele min krop var våd af sved, jeg måtte være meget syg, men jeg kunne ikke sætte ord på det, ikke stille en diagnose. Jeg takkede for dansen, satte mig stille og meget flov, ydmyget, lemlæstet, endnu et stort nederlag. * Min længsel efter en kvinde, efter en pige, efter sex, havde i disse år været lige så voldsom som altid. Næsten hver en pige jeg mødte på min vej begærede jeg, klædte hende af med øjnene. Min drift var stærk, min længsel efter en kvinde næsten uudholdelig. Nogle få timer lykkedes det mig at tæmme den lidt, ved sublimering, men det varede ikke længe, før den dukkede op igen. Ikke længe kunne jeg beruses af en roman eller af filosofisk læsning, i den grad, at jeg næsten glemte alt omkring mig. Længslen efter kvinden var så stærk, så dominerende i mig, fyldte så meget, at den var noget, der måtte findes en tilfredsstillelsesløsning på.. Jeg havde besluttet mig, i min desperation havde jeg besluttet mig. Jeg kørte hurtigt hjem til København, og på mit lille værelse satte jeg mig og drak nogle stærke øl. Jeg måtte ha en pige, om jeg så skulle købe hende. Jeg gik ind til byen, ned i Istedgade, og i en sidegade mødte jeg en ung lyshåret pige. Hun spurgte, om jeg ville med hjem. Of course jeg ville. Vi gik hjem til hende og gik i seng sammen. Det var dejligt, men ikke helt det, jeg havde ventet. Mit liv som neurotiker En selvbiografisk skildring Boye Larsen Forlaget Facet, sider, Pris: kr Bogen kan bestilles gennem Angstforeningen. AngstAvisen 11_2005 9

10 Angsten for nederlaget Af Mette Jensen Min eksamensangst ødelagde min glæde ved livet i lange perioder. Dengang vidste jeg desværre ikke, at der er hjælp at hente, og at man forholdsvist nemt kan gøre noget ved sin angst. Når de allerførste træer sprang ud, og solsorten så småt begyndte at synge i starten af april, begyndte jeg allerede at kunne mærke det. Den første knude i maven. Den første glimtvise kvalme og svimmelhed. Den første følelse af en kommende uoverstigelig hurdle, som jeg ikke vidste, hvordan jeg på nogen måde skulle overvinde. Jeg var for at sige det mildt - hunderæd for at gå til eksamen. Angsten blev stærkere og stærkere i takt med annonceringen af eksamensfagene og kulminerede i en ulidelig angst i øjeblikket før trækningen af eksamensspørgsmålet. Frygtede det værste Jeg frygtede altid det værste. Jeg ville med garanti trække et umuligt og uforståeligt spørgsmål. Klappen gik stensikkert ned. Censor ville ryste på hovedet af mig og smile overbærende. Jeg ville få et 5 eller 6-tal, som jeg aldrig ville kunne leve med. Fra 8. klasse til den afsluttende studentereksamen, seks år senere, kørte de samme negative tanker rundt i hovedet på mig op til eksamen. År efter år. Selvom det aldrig gik dårligt, og i værste fald kun gennemsnitligt, ændrede de faktiske kendsgerninger ikke det mindste på mine tanker og de kropslige reaktioner. Jeg var altid afsindigt nervøs. Nogle gange svimlede det for mig flere dage i forvejen. Jeg mistede appetitten, og før min studentereksamen havde jeg tabt adskillige kilo. Selve eksamenssituationen sled også på min fysik. Efter hver eksamen var jeg dybt udmattet. Jeg havde givet alt, hvad jeg havde i mig og skulle bruge flere dage på at komme mig. Et nødvendigt onde Efterhånden var eksamensangsten ikke en identificerbar fjende, men en grotesk følgesvend. Min eksamensangst havde fulgt mig i så mange år, at jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne gennemføre eksamen med mindre jeg havde stærk kvalme og rasende ondt i maven. Hvis ikke jeg var mere end almindeligt nervøs, var jeg ikke tilstrækkelig klar og forberedt, og jeg ville ende med et dårligt eksamensresultat. Eksamensangsten blev en ufravigelig skæbnetro, en slags tvangstanke, som, jeg følte, hang uløseligt sammen med mine eksamenspræstationer. Kammeraterne smågrinede lidt af mig. De forstod ikke, hvordan jeg kunne gå så meget op i eksamen. Mange var nervøse, men de fleste havde et nogenlunde realistisk syn på sig selv og deres eksamenspræstationer. De færreste forstod derfor min eksamensangst, og det gav ofte en stor ensomhed i de lange forårsmåneder. Jeg var mit skolearbejde Hvordan kunne jeg få en så voldsom eksamensangst? I folkeskolen og gymnasiet lagde jeg det meste af min identitet i skolearbejdet. Det er ikke engang en dækkende beskrivelse. Jeg var mit skolearbejde. Jeg havde som regel klaret mig godt i det meste af min skoletid og kunne slet ikke klare tanken om dårlige karakterer. Det var jo ikke bare mine opgaver, der blev bedømt, men mig, der fik en karakterbedømmelse. Til hver en tid kunne jeg derfor hvis jeg var i tvivl om mit eget værd, og det var jeg tit direkte aflæse min personlighedskarakter på eksamenspapiret. Når karaktererne var to-cifrede hvad de helst skulle være kunne jeg være mig selv bekendt, men så snart de blev gennemsnitlige, var jeg utrøstelig. Når jeg tænker tilbage, er det tydeligt, at mine tanker var umenneskelige og særdeles urealistiske. På det tidspunkt kunne jeg dog ikke se, at livet bød på andet end skolearbejde. Jeg kunne ikke se ud over min egen situation, men drejede om min egen akse og fandt mit livsindhold i de tilbagevendende års- og eksamenskarakterer. Sabbatåret Den uheldige udvikling vendte først, da jeg valgte at tage et sabbatår efter gymnasiet. Efterhånden gik det op for mig, at jeg kunne leve et liv uden for skolen. Jeg opdagede faktisk til min store overraskelse, at det gik endog særdeles glimrende. Langsomt løsrev jeg mig fra illusionen om, at karakterer hang sammen med min menneskelige værdi. Eksamensangsten blev derfor gradvist mindre. Det var dog en langsom udvikling, og de første eksaminer på universitetet var præget af den samme voldsomme nervøsitet. Nervøsiteten aftog imidlertid, og i dag skal der meget til, før jeg lader mig påvirke af andres bedømmelse af mine præstationer. 10 AngstAvisen 11_2005

11 Rådgivning og støtte Selvom jeg med tiden, mere eller mindre tilfældigt, fik bugt med eksamensangsten, er der dog ingen grund til at andre skal vente så længe med at blive deres eksamensangst kvit. Det er en unødvendig frygt, der går ud over livskvaliteten. På de fleste videregående uddannelser tilbyder studenterrådgivningerne støtte, råd og vejledning til studerende med eksamensangst. Gennem individuelle samtaler og gruppeforløb er der mulighed for intensivt at arbejde med eksamensvanskelighederne. Langt de fleste gymnasiale uddannelser tilbyder også kortere eller længere gruppeforløb. Der er ingen garanti for, at eksamensangsten helt forsvinder, men via læseplaner, læseteknikker og ikke mindst en kognitiv omstrukturering af de negative tanker og med råd og ideer til at opbygge selvtilliden er der gode chancer for, at angsten bliver en naturlig og konstruktiv nervøsitet. Og at eksamen bliver gjort til det, den er. Bare en eksamen og ikke andet. Nyttigt link: Eksamensnerver påvirker hukommelsen En amerikansk undersøgelse foretaget på 19 medicinstuderende tyder på, at eksamensnerver gør hukommelsen bedre, mens man ikke skal satse på, at de hjælper en med at løse de mere komplicerede opgaver. De studerende skulle løse opgaver før og efter eksamen. I perioden før eksamen var hukommelsen i top, mens evnen til at løse komplicerede opgaver ikke var på det højeste. Ugen efter eksamen forholdt det sig omvendt. Altså en klar sammenhæng mellem kognitiv funktion og stressniveau. Forskerne mener, at det er stoffet norepinephrin (en del af en reaktion på stress), der dels hjælper til at huske fakta dels hindrer fleksibel tænkning. Kilde: ( Læger skal holde åbent længere Lægernes åbningstider fra passer ikke med borgernes arbejdstider. Fremtrædende politikere i amter og kommuner ønsker, at det fremover skal være muligt at få lægehjælp helt frem til kl. 22 og i weekenderne. En undersøgelse af skadestuerne i hovedstaden har vist, at hver fjerde patient var taget på skadestuen, fordi det ikke var lykkedes at få kontakt med lægen eller lægevagten. Lægerne selv stritter imod forslaget om længere åbningstid. Berlingske Tidende, onsdag den 20. april 2005

12 Forelskelse og præstationsangst Mænd, som ellers ikke har problemer med rejsning, kan opleve, at de pludselig mister denne evne, hvis de forelsker sig for alvor. Typisk vil manden blive fortvivlet og fiksere meget på den manglende rejsning. Han ønsker at kunne gennemføre et samleje som bevis på, at han holder af kvinden. Jo mere desperat han bliver, og jo mere opmærksom han er på problemet, jo værre bliver det imidlertid. Men er det den rigtige type kvinde, han har fundet, kan det være, hun bliver smigret over, at hun har gjort et så stort indtryk på ham og gerne vil hjælpe ham med at løse problemet, trøster sexologen Gro Isachsen, som også fortæller, at der findes forskellige teknikker, som man kan bruge til at skabe en rar stemning og lære at slappe af. Fx kan man gennem en længere periode nøjes med at kæle med hinanden uden at berøre hinandens kønsdele. Hvis manden undervejs får rejsning, kan han trænge ind i kvinden, men det er ikke målet i sig selv. Mange sexologer anbefaler sensitivitetstræning, hvis manden har præstationsangst. Den går ud på, at man gennem en længere periode hygger sig med hinanden uden at berøre hinandens køn, og at man, hvis den ene part bliver seksuelt ophidset, afbryder stimuleringen og koncentrerer sig om andre kropsdele. Efter måske flere måneder på denne måde kan man begynde at blive mere intime for herefter at have samleje. Endelig er der forskellige potenspiller som fx Viagra, og Gro Isachsen anbefaler, at manden afprøver dem, så han ved, hvordan de virker på ham, før han er sammen med kvinden. Det er muligt, at den enkelte mand skal afprøve forskellige mærker, før han finder det, der virker bedst howqa;qaentryid= Forsøg med behandling af depression på nettet Psykiatrien i Vejle Amt går nye veje med behandlin skonceptet Depcenter - depressionsbehandling via nettet. Internettet bruges til at skabe tæt kontakt mellem patienten, den praktiserende læge samt psykiateren, der giver den praktiserende læge sparring om patientens behandling. Konceptet skal hjælpe patienter med lettere og moderat depression til at komme sig hurtigere og vil forhåbentlig blive bredt ud til andre dele af landet, hvis det over det næste halvandet år viser sig at være effektivt. Det anslås at ca danskere lider af lettere og moderat depression. Kilde: tirsdag den 12. april 200 Lægers fejl skal på nettet 30 patientforeninger i De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, ønsker, at regeringen skal stramme op, så både enkelte afdelinger og sygehuse kan holdes ansvarlige for fejl. Borgerne har krav på at kende standarden på landets sygehuse. Det vil gøre det nemmere for borgerne at træffe et kvalificeret valg. Lars løkke Rasmussen vil derfor lægge alle klagesager, Patientklagenævnet har udtalt kritik om, ud på en hjemmeside i to år. Lovforslaget er en styrkelse af patienternes rettigheder. Lægerne må derimod tåle en hårdere straf ved at få navnet ud på Internettet, men hensynet til patienternes rettigheder vejer tungest, da de er de svagest stillede. Alle afgørelser fra Patientklagenævnet bør lægges ud på den kommende hjemmeside, også de psykiatriske ankesager, som regeringen har skåret væk. Det er vigtigt at man er konsekvent og lægger hele historien ud og ikke kun en del af den. I øjeblikket bliver kun en lille del af klagerne offentliggjort, så det er nødvendigt med en revision af hele patientklagesystemet, så man fremover vil kunne tale om kritik af både sundhedspersoner, afdelinger eller systemer. Hvis et amt eller sygehus har rod i sagerne, er det mindst lige så vigtigt, at der kan udtales kritik og placeres et ansvar hos lægen. Dagens Medicin

13 Hver fjerde europæer lider af hjerne-sygdomme Hjerneforskere råber vagt i gevær: 127 millioner europæere hver fjerde - lider af hjernerelaterede sygdomme. Alene i Danmark er antallet 1,4 mio., viser undersøgelse danskere lider af angstsygdomme som panisk angst og en række alvorlige, sociale fobier. Det viser en af de hidtil mest omfattende rapporter om hjernerelaterede sygdomme, som er fremlagt på en konference i Bruxelles for hjerneforskere. Rapporten, Hjernesygdommes pris i Europa, fokuserer på omkostningerne ved sygdomme som epilepsi, hjernekræft, angst og migræne, men det er omfanget, der får øjenbrynene til at løfte sig:»forskellen mellem omfanget af sygdommene og de afsatte midler er alarmerende«, siger den danske professor Jes Olesen, der er formand for Det Europæiske Hjerneråd, som står bag rapporten. Politiken.dk Lykkepiller socialfobi og depression En patient bør behandles i mindst ni måneder efter første depression/angstanfald for at undgå tilbagefald. Ved kronisk angst/depression i to år eller mere skal behandlingen fortsætte to år efter en bedring, og ved tilbagevendende symptomer skal behandlingen måske fortsætte hele livet. Det er derfor problematisk, hvis patienterne stopper behandlingen efter alt for kort tid pga. bivirkninger, eller hvis behandlingen ikke er aggressiv nok. Det kan være nødvendigt med to forskellige præparater eller med en højere dosis. Alle lykkepiller er lige effektive. Valget afhænger af, om der optræder en anden lidelse som fx socialfobi sammen med depressionen. I givet fald vælger man en lykkepille, der både virker mod depression og socialfobi. Valg af lykkepille afhænger desuden af, hvilke bivirkninger den enkelte patient lettest kan leve med. Især seksuelle problemer (opleves af op mod 70 procent) og vægtøgning er ubehagelig. Lægerne bør fortælle om både langsigtede og kortsigtede bivirkninger og om, hvordan man tackler dem. Patienten skal vide, at medicinen ofte først begynder at virke efter tre til fire uger og har fuld effekt efter otte til tolv uger. Omkring 30 procent af patienterne opnår ikke bedring af det første præparat og må i stedet prøve et præparat, der virker anderledes. Formodentlig oplever mange flere patienter i dag ikke kun en bedring, men bliver helt raske. Kilde: html AngstAvisen 11_

14 Socialangst medicin eller terapi? Socialangst er ikke kun angst i samvær med andre, men også forventningsangst op til samværet. Denne forventningsangst kan være så stærk, at man undlader at deltage i den sociale situation, hvilket kan give afbrudte uddannelser, svækket karriere, ensomhed og måske depression. Det er først i de senere år, man er blevet bekendt med, hvor mange der lider af denne pinefulde og forstyrrende angst. Undersøgelser fra USA viser, at 5-8% får deres livskvalitet og livsudfoldelse alvorligt forringet af denne angst, som mange ikke har villet fortælle andre om, fordi de føler, at det var flovt at være angst for samvær med andre. Det udgør et stort problem, at der er så mange, der får afbrudt uddannelse og karriere, fordi lidelsen har været overset alt for længe i behandlingssystemet. Der findes to forskellige behandlingsformer mod socialangst: medicin (SSRI/SNRI) eller kognitiv adfærdsterapi, der giver mere hensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. I en amerikansk undersøgelse over 14 uger inddelte man 295 personer i tre grupper: 1. medicin, 2. kognitiv terapi, 3. medicin og kognitiv terapi. Efter 14 uger sammenlignede man styrken af socialangsten før og efter behandling. Fra medicingruppen fik 51% det bedre. Fra terapigruppen fik 52% det bedre, og fra medicin- og terapigruppen fik 54% det bedre. Forskellen er så lille mellem terapigruppen og medicingruppen, at man må sige, at begge metoder ser ud til at virke. Både i medicingruppen og gruppen med kombineret medicin og terapi havde der været et frafald på 33% pga. medicinens bivirkninger i starten af behandlingen: søvnløshed, hovedpine og kvalme. Undersøgelsen afsluttes først endeligt om et år. Kilde: Forskningsnyt fra psykologi, april 2005, s. 4 Indbildningskraft, snydepiller, placebo, interaktion mellem mennesker har det effekt på sygdommen? I en interessant artikel gennemgås den indbildningskraft, der altid kalkuleres med, når der laves videnskabelige forsøg for at se, om en behandling virker. Placeboeffekten stammer fra 1955, hvor en læge fandt ud af, at tre ud ti af hans patienter blev raske, selv om de kun fik uvirksomme kalktabletter. Men i virkeligheden går effekten tilbage til 1700-tallet, hvor den blev kaldt indbildningskraften. For nogle år siden satte en seniorforsker på Det Nordiske Cochrane Center sig til at undersøge fænomenet placebo, som dækker både psykologisk effekt, forholdet mellem patient og læge og forventninger til behandlingen. Lægen, seniorforsker Asbjørn Hróbjartssons titel på rapporten: Er placebo uvirksom? blev modtaget følelsesladet og negativt af læger overalt og gav anledning til mange reaktioner. Hróbjartsson forklarede reaktionen med, at det handler om krop-sjæl- diskussionen. At det ryster vores verdensbillede, når man forankrer psyken i hjernen, der består af kemiske og elektriske impulser. Placeboeffekten er den sjæl, som står overfor det videnskabelige, og den er der mange, der ikke vil undvære. Det 17. århundrede var indbildningskraftens store århundrede. Kolera og andre epidemier, mente man, kunne forsvinde, ved at man hørte musik og deltog i opmuntrende samtaler. En parallel til New age-bevægelsen, hvor man skulle tænke positivt eller meditere. I dag ser man en tilbagevenden til indbildningskraften. Vi dør ikke længere af lungebetændelse og sukkersyge, selv AIDS kan bekæmpes. Interessen for det alternative er stor, og det individualistiske, selvbestemmende menneske føler sig ofte personligt ansvarlig for sin sygdom og vil også selv være med til at bestemme behandlingen. Man ved, at et højt stressniveau og en høj hormonkoncentration kan nedsætte antallet af de beskyttende celler. Hjernen taler faktisk med immunsystemet. Ligesom kroppen taler indbyrdes med sine funktioner, så er samtalen mellem læge og patient ikke uden betydning, siger immunolog og professor Mogens Claësson. Men inden for kræftsygdomme beskæftiger man sig med visualisering, og der måler man, at de gode celler vokser i antal under visualiseringen så der findes en forbindelse fra tanke til stof. Man kan bare ikke finde forbindelsen og ved heller ikke, om den øger overlevelsen. Kilde: Som man behager. Weekendavisen

15 Besøg fra Oslo Af Marie Särs Andersen Tirsdag den 29. april havde Angstforeningen besøg af Toril Nakstad og Kristina Dyson fra Mental Helse i Norge. Sammen driver de to kvinder fire selvhjælpsgrupper i Oslo for mennesker med socialfobi. Initiativtageren Toril har selv haft socialfobi. Hun startede den første gruppe i februar 2002, fordi hun ønskede et alternativ til Angstringens selvhjælpsgrupper, som hun mener primært henvender sig til panikangste. Kristina er uddannet præst og har ikke selv haft en angstlidelse. Hendes deltidsansættelse bliver betalt af midler fra Tips og Lotto. Toril og Kristina er så privilegerede, at de har mulighed for at møde alle gruppedeltagere til en personlig samtale, før de starter i en gruppe - noget vi desværre ikke har ressourcer til i Danmark på nuværende tidspunkt. Der bliver også gjort meget ud af at opdele deltagerne, så grupperne bliver harmoniske. Fx har de en gruppe med meget stille deltagere og en gruppe med deltagere, som alle er gode til at komme på banen. De har overvejet at opdele efter andre kriterier også (fx var det ikke så godt, at der i en gruppe kun var én, der var arbejdsløs, mens de andre var i arbejde). Toril og Kristina, som selv fungerer som gruppeledere i næsten alle grupper, var taget med danskebåten, som nordmændene kalder Oslo-færgen, til København for at høre, hvordan Angstforeningens selvhjælpsgrupper fungerer og evt. få tips til, hvordan de kunne gøre det endnu bedre i deres egne grupper. Det er derfor glædeligt, at jeg for nylig modtog en mail fra Toril, som skrev, at de er begyndt at bruge Angstforeningens mødestruktur i to af deres grupper. Det fungerer fint, og deltagerne er meget tilfredse med den nye struktur. Fri adgang til videnskabelige artikler Biblioteksstyrelsen oplyser, at der nu bliver gratis adgang til at downloade og publicere videnskabelige forskningsresultater fra artikler fra medicin og biologi. Aftalen om fri adgang, med forlaget Bio- Med Central, gælder foreløbig et år. Læger skal holde åbent længere Lægernes åbningstider fra passer ikke med borgernes arbejdstider. Fremtrædende politikere i amter og kommuner ønsker, at det fremover skal være muligt at få lægehjælp helt frem til kl. 22 og i weekenderne. En undersøgelse af skadestuerne i hovedstaden har vist, at hver fjerde patient var taget på skadestuen, fordi det ikke var lykkedes at få kontakt med lægen eller lægevagten. Lægerne selv stritter imod forslaget om længere åbningstid. Berlingske Tidende, onsdag den 20. april 2005 AngstAvisen 11_

16 Psykiatri-uge Af Kamma Kaspersen og Marie S. Andersen Igen i år holdt Psykiatrifonden psykiatriuge med mange spændende foredrag. Tirsdag den 12. april var emnet Depression, angst og smerter. Kamma og Marie var på pletten i Rigshospitalets Auditorium og bringer her et sammendrag af de mest relevante indlæg. De mange depressionsbeslægtede tilstande: Angst, OCD, PTSD mv. Professor Tom Bolwig, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet Indledningsvist udtrykte Tom Bolwig sin enighed med Kamma (som lige havde fortalt sin personlige historie) i, at der var brug for angstbehandlingsklinikker rundt omkring i landet. Angstklinikker er billige i forhold til det faktum, at angst i øvrigt koster samfundet fire milliarder kroner om året. Bolwig forklarede foredragets titel De mange depressionsbeslægtede tilstande med, at 30-40% af de mennesker, der har en angstlidelse enten har haft en forudgående depression eller udvikler én, hvis angsten ikke behandles. Herefter fik vi en gennemgang af de forskellige angstlidelser, som jeg ikke skal gå i detaljer med her. I stedet vil jeg gå direkte til en række andre interessante oplysninger: Livstidsrisikoen for at udvikle angst: Generaliseret angst 5-20% Panikangst 1-5% Fobisk angst (Panikangst, agorafobi, socialfobi): 5-25% Til sammenligning er livstidsrisikoen for udvikling af skizofreni kun 1%. Køn: 2-3 kvinder udvikler angst, hvor én mand udvikler angst Debutalder: år (kommer det første panikangstanfald når patienten er 45 år bør depression overvejes). Fraskilte, enkestand: Her ses en fordobling af tilfældene. (I forbindelse med fraskilte kan det skyldes, at det er for belastende at være i et forhold). Uddannelse: For folk med mindre end tolv års uddannelse er tallet tidobbelt. (Dette skyldes muligvis, at de der dropper ud af en uddannelse har en lavere tærskel for at få angst). Økonomi: Har ingen relation. Angst rammer både rig og fattig. Behandling SSRI ( lykkepiller ) er den mest effektive form for medicinsk behandling. Benzodiazepin kan bruges kortvarigt (fire uger) ved svær angst. Bedst effekt af SSRI opnås i kombination med kognitiv adfærdsterapi, som går ud på at arbejde med omstrukturering af tankemønstre samt eksponering/ adfærdstræning. OCD Også i forbindelse med OCD er SSRI, ifølge Bolwig, det bedste medicinske bud i kombination med kognitiv adfærdsterapi - og med stor vægt på adfærdsdelen. OCD er ikke en psykotisk tilstand. Den OCD-ramte er udmærket bevidst om det tåbelige i tvangstankerne og -handlingerne og følelsen af ikke at være herre over sig selv. Tvangstanker (obsessioner) kan være: Aggressive (bange for at skade sig selv eller andre). Smittefrygt (især angst for at smitte andre). Seksuelle (p.t. overvejende mandlige patienter, der er bange for at være pædofile, hvilket afspejler den megen omtale i medierne). Samlemani. Religiøse. Symmetri/nøjagtighed. Somatisk optagethed, blandede. Tvangshandlingerne (kompulsioner) kan være: Kontrolritualer. Vaske-/rengøringsritualer. Gentagelsesritualer. Tællemani. Lægge i orden/arrangere. Samlemani. Blandede, herunder mentale ritualer. En tredjedel af tilfældene er kroniske og i sygdommen vender ofte tilbage i perioder. OCD begynder hos børn og unge. Tør man behandle dem med SSRI? Professor Per Hove Thomsen, Børne-psykiatrisk Hospital i Århus, Risskov Per Hove Thomsen indledte med at fortælle, at der findes mange ritualer hos normale børn - fx sengeritualer og ikke-træde-på-stregerne-på-fortovet. Hos voksne tænker mange fx på uheld, hvis de ser en sort kat krydse vejen - eller på held, hvis de finder et firkløver. Hvem ville smide en firkløver fra sig og trampe på den? Sådanne ritualer og overtro griber imidlertid ikke ind i hverdagen, som det er tilfældet for den OCD-ramte. Tvangstanker- og handlinger er de samme hos børn og voksne, jf. Bolwigs indlæg. Hove Thomsen forklarede, at forældre ofte inddrages i børnenes ritualer. Fx kan et barn finde på, at forældrene skal besvare et spørgsmål på samme måde 20 gange i løbet af en aften - og det skal fx ikke være ja, ja men ja, ja, ja, [komma] eller moderen bliver involveret i at skulle slukke for vandhanen efter barnets håndvask, for at det ikke skal få bakterier på fingrene, når det rører ved vandhanen. Det er svært for forældrene at undgå at blive draget med ind i barnets ritualer, da forældrene gerne vil hjælpe barnet med at reducere ubehaget og angsten. I forbindelse med behandling af det OCD-ramte barn hjælpes forældrene imidlertid til at trække sig ud af ritualerne, da de ellers kun bærer ved til bålet. Arv og miljø: Man har tidligere ment, at OCD kunne skyldes konventionelle familier, der pacer deres børn frem og er dårlige til at tackle konflikter. Dette har man imidlertid ikke fundet tegn på skulle være tilfældet. Man ser ofte flere tilfælde af OCD i samme familie, hvor der findes 10,3% med OCD. Hos kontrolfamilier findes kun 1,9% med OCD. Børn arver imidlertid ikke de samme symptomer som forældrene, men tilsyneladende kan de arve en sårbarhed til at reagere med tvangssymptomer. Behandling. Principperne for behandling af voksne og børn er overordnet de samme, men metoderne 16 AngstAvisen 11_2005

17 tilpasses barnets modenhed og alder. Desuden involveres forældrene i behandlingen i og med, at de skal følge op på de øvelser, barnet skal lave mellem konsultationerne. Bivirkningerne ved SSRI er stort set de samme hos børn som hos voksne. SSRI tåles almindeligvis godt af børnene. De fleste bivirkninger svinder efter få ugers behandling, og der er rapporteret meget få alvorlige bivirkninger. Der ses en øget forekomst af rastløshed og agitation. Den meget omtalte øgede suicidaladfærd i forbindelse med depressionsbehandling gælder ikke ved behandling af OCD. Undersøgelser af henholdsvis medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og en kombinationsbehandling med medicin og terapi har vist, at kombinationsbehandlingen er bedst, og at alle nævnte metoder er bedre end placebo. Depression kan vise sig som smerter og anden kropslig sygdom 1. reservelæge og klinisk assistent Anders Frøkjær Thomsen, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet Jeg skal ikke gå i detaljer omkring foredraget, men kun fremhæve, at depression kan medføre fysisk smerte, hvilket selvsagt har stor negativ betydning for livskvaliteten. Ligeledes kan fysisk smerte og alvorlig eller kronisk sygdom medføre en depression, som i øvrigt let kan overses. Det er interessant, at SSRI mod depression også reducerer de fysiske smerter. Hvad er bedst, kognitiv eller uspecifik psykiatrisk behandling af sygdomsangst (hypokondri?) Resultat fra ny undersøgelse. Afdelingslæge Per Sørensen, Liaisonpsykiatrisk afd. Bispebjerg Hospital. Et samarbejde mellem psyk. afd. Bispebjerg og Kognitiv Klinik har fået midler fra Socialministeriet til et forsøg om forskellige terapimetoder mod hypokondri. Hypokondere bekymrer sig igen og igen. Ordet betyder under ribbenskonjunkturen, hvor man for flere tusinde år siden mente, at sygdommen sad. Andre udtryk for lidelsen har været: hysteriker, melankoliker, indbildte smerter. Selv om disse er indbildte, lider den ramte voldsomt. Sygdommen synes ikke umiddelbart at have noget med depression at gøre. Der findes det, der kaldes: primær hypokondri, hvilket betyder, at hypokondrien er den altdominerende sygdom. En hypokonder lider af en vedvarende bekymring, men paradoksalt behøver han ikke at være særlig bekymret, hvis der opstår reel sygdom. Hypokonderne mistolker kropslige funktioner, og det er denne mistolkning, der er det centrale problem. 92% med hypokondri lider også af angst, 59% lider også af somatisering, 31% lider også af depression. Forsøget med hvilken terapi, der virkede bedst, gav det resultat, at begge typer terapi viste sig lige effektive over tid, hvilket tyder på, at man måske kunne gentage forsøget under andre forhold. Funktionelle syndromer. Overlæge Morten Birket-Smith, Liaisonpsyk. Afd. Bispebjerg Hospital Kun gennem smerter viser verden sin sande natur (Schopenhauer). Smerte er det hyppigste symptom på alle lidelser både fysisk og psykisk. Funktionelle lidelser overlapper ofte hinanden, således at man kan have flere forskellige fysiske og psykiske symptomer, der peger mod en række forskellige diagnoser. De fysiske lidelser har hvert sit speciale, og diagnosen afhænger derfor primært af det specialeafsnit, man indlægges på. Personalet vil derfor lede efter de symptomer og diagnoser, de kender og forventer at finde på deres speciale. Således får mange med de nye diagnoser fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, som er klassiske, nye sygdomme, forskellige diagnoser alt efter hvilken hospitalsafdeling, de havner på. Fibromyalgi er således en klassisk, ny sygdom. Ifølge Wessly 1999 skal man have ondt 16 steder, ikke have en muskelsygdom eller forstyrrelser i centralnervesystemet, og man må ikke have depression. 19% danskere har ondt, uden at det kan forklares. Heriblandt mennesker med panikangst og generaliseret angst. Det er muligt at blokere for smerter medicinsk, man kan skrue op eller ned for smerter. Både SSRI og SNRI ( lykkepiller ) virker mod smerter, sidstnævnte dog bedst. Zymbalta og Efexor er mest effektive og lægger et filter på smerter, som derved dæmpes. Smertetilstande er beslægtet med angst og depression og behandles på samme måde. AngstAvisen 11_

18 Etiske regler for sex mellem læge og patient efterlyses Lægeforeningen arbejder p.t. på at skabe klare etiske regler for seksuel kontakt med patienterne, da manglende etiske regler stiller lægerne i forskellige dilemmaer. Må de have seksuelle forhold til patienter eller ej? Til tidligere patienter? Skal læger, som bliver vidne til læge-patient- forhold, tie og samtykke eller gå videre med sagen? Udenlandske undersøgelser - om end lidt bedagede - viser, at 3-11% af alle læger (med en overrepræsentation blandt psykiatere) har haft en seksuel forbindelse med en patient. Dansk Forening for Klinisk Sexologi har nedfældet etiske regler. De forbyder en behandler at have seksuel kontakt med både nuværende og tidligere patienter. Sker det, bliver behandlerne, smidt ud af foreningen. Normalt er en læges seksuelle krænkelse af en patient en politisag, og Sundhedsstyrelsen har kun mulighed for at gribe ind, hvis lægen i sin sundhedsfaglige virksomhed er til fare for patienterne. Sundhedsstyrelsen kan i givet fald fratage en læge autorisationen midlertidigt (hvilket aldrig er sket) eller beslutte at indskrænke visse lægers virksomhed. I Lægeforeningens etiske regler står der, at en læge»skal respektere sine patienters værdighed og personlige integritet«, og at»nært personligt tilknytningsforhold til en patient vil kunne påvirke lægens dømmekraft og faglige autonomi«, hvorfor læger bør afstå fra at behandle nære pårørende. Selv om det er et stort problem, at en læge går i seng med sin patient, og der ikke er etiske regler på området, bør der være en åbning til den fine, uforfalskede forelskelse mellem to ligeværdige partnere, uanset om det er en læge og vedkommendes nuværende eller tidligere patient. Mange læger er faktisk i tidens løb blevet gift med en patient, siger overlæge Ellids Kristensen, leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet Hans Buhl, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, tager afstand fra seksuel kontakt mellem læge og patient, og han og de øvrige medlemmer i Etisk Udvalg arbejder på en tilføjelse til Lægeforeningens etiske regler, som præciserer, at seksuelle forhold til patienter er uacceptabelt. Kilde: Ugeskrift for Læger 23. februar 2004 Vi bliver syge af arbejde Selv om ferien aldrig har været længere og arbejdstiden aldrig kortere, bliver flere medarbejdere end tidligere syge af at arbejde. Udbetalingerne af erstatning for tabt erhvervsevne er rekordhøje. Det er sygdomme som kræft, kredsløbsforstyrrelser, hjertekarsygdomme og stress, der lægger danskerne ned. Vi sover for lidt og er aktive alle de vågne timer. Når vi bliver syge, går der længere tid end tidligere, inden vi bliver raskmeldte, og chancen for at vende tilbage til arbejdet halveres, hvis sygemeldingen varer mere end tre måneder. Kilde: 18 AngstAvisen 11_2005

19 Angsttelefonen Af Marie S. Andersen Angstforeningens samtalelinie Angsttelefonen har ca. 10 frivillige medarbejdere. Alle medarbejdere har selv prøvet, hvad det vil sige at have en angstlidelse. De ved, hvor ensomt det kan føles, hvis man ikke kan tale med nogen om sin angst - nogen som virkelig forstår én. Og de ønsker at gøre en forskel ved at stå til rådighed, lægge øre til og måske give den, der ringer, modet tilbage. Når du ringer til Angsttelefonen, kan du vælge at være anonym. Men du kan også opgive navn og adresse, såfremt du fx ønsker at få tilsendt materiale eller at blive medlem af foreningen. Nedenfor følger et eksempel på, hvordan en telefonpassers vagt kan forløbe. Alle navne og forhold er opdigtede, men afspejler virkeligheden. Første samtale: Mette. Ung kvinde i starten af 20 erne. Vil gerne være anonym. Har læst på Angstforeningens hjemmeside og synes, symptomerne på socialangst passer godt på hende. Hun føler sig underligt tilpas sammen med andre. Er bange for at sige noget dumt, rødmer let og spænder i nakkemusklerne. Mette er studerende og bliver ofte udsat for at skulle fremlægge noget for de andre. Hun frygter det mere og mere og føler, det bliver værre og værre. Det er første gang, hun fortæller nogen, hvordan hun har det, og hun begynder at græde i den anden ende af røret. Telefonpasseren trøster. Det er forståeligt, at det er meget overvældende pludselig at få sat ord på noget, man har gået alene med i meget lang tid. De taler lidt videre om forskellige behandlingsmuligheder i den landsdel, hvor Mette bor og også om muligheden for, at Mette får talt med nogle i sin nærmeste omgangskreds om angsten, fx forældrene. Mette mener dog ikke, forældrene vil have forståelse for problemet. Hendes far vil nok bare sige, hun skal tage sig sammen. Men måske forstår hendes mor hende alligevel lidt. Når Mette tænker efter, har hendes mor aldrig været meget for selskabelighed, så det hele er måske ikke så fjernt for hende. Telefonpasseren foreslår Mette at læse Anna Kåvers Socialfobi frygt for andres kritiske iagttagelse og siger, at hun også er velkommen til at ringe til rådgivningen om dagen for at få yderligere hjælp. Anden samtale: Lars har panikangst. Han har efter mange overvejelser været til lægen og fået ordineret lykkepiller. Han har taget dem i en lille uge, men synes, at han har haft meget mere angst, siden han begyndte på pillerne. Han overvejer simpelthen at holde op med at tage dem, hvis de alligevel ikke hjælper. Telefonpasseren fortæller, at det er meget normalt, at man får det værre i den første tid, mens kroppen vænner sig til medicinen, selv om der også er nogle mennesker, der ikke oplever en forværring i starten. Han må prøve at holde ud lidt endnu, men hvis det er meget slemt, kan det være, at han er startet på for høj en dosis. Telefonpasseren foreslår, at han kontakter sin læge næste dag for evt. at justere dosis. Lars opgiver navn og adresse, fordi han gerne vil have tilsendt materiale og meldes ind i foreningen, så han kan modtage AngstAvisen. Tredje samtale: En ældre kvinde ringer og fortæller, at hun ikke har det så godt. Telefonpasseren spørger lidt ind til hende og finder ud af, at det drejer sig mere om ensomhed end om angst, og at hun bare har brug for at tale med nogen. Telefonpasseren taler kort med hende og foreslår så, at hun ringer til Sct. Nicolaj Tjenesten på eller Folkekirkens samtalelinie på Fjerde samtale: Sanne ringer. Hun har for nylig læst en artikel i avisen om en kvinde, der havde angst. Kvinden havde på et tidspunkt gået i en selvhjælpsgruppe i Angstforeningen og havde følt, at det havde hjulpet hende meget. Derfor vil Sanne gerne meldes ind og deltage i en gruppe. Hun opgiver navn og adresse, så hun kan få tilsendt indmeldelsespapirer og aftaler med telefonpasseren, at hun selv sender en mail til grupper@angstforeningen.dk og hører, om der er plads i en selvhjælpsgruppe i hendes område. Sanne vil også gerne høre, om det er en god idé at tage betablokkere, før hun skal holde et oplæg på sin arbejdsplads, som hun er meget bange for. Telefonpasseren råder hende til at kontakte sin læge for at diskutere spørgsmålet med ham. Desuden skal hun måske overveje at tage et aftenkursus på en fobiskole eller konsultere en kognitiv psykolog, så hun kommer ordentligt til bunds i problemet. AngstAvisen 11_

20 BOGHYLDEN Kognitiv terapi modeller og metoder Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg Hans Reitzels forlag, sider. 375 kr. Af Kamma Kaspersen Denne bog er afløser/efterfølger af Kognitive behandlingsformer fra Og den skal hilses velkommen, for hvor er den tiltrængt. Selv om bogen er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, kan den sagtens læses af alle interesserede. Fx er bogens første halvdel relevant for mennesker med angstlidelser, og lider man af misbrug og personlighedsforstyrrelser ved siden af, så er det meste af bogen af interesse. Der er to engelsksprogede skoler, der forsker i den kognitive terapiform, og som vi kan takke for, at terapien er i bevægelse og hele tiden åbner op for nye opdagelser. Fx figurerer panikangst, OCD og generaliseret angst i samme kapitel, som også afslører, at der er en betydelig sammenhæng mellem OCD og panikangst. Ved sidstnævnte er der gange større sandsynlighed for, at man også har OCD. Der gøres også opmærksom på, at angst- og tvangstilstande indgår i samme diagnosegruppe i WHO ICD- 10 diagnose-klassifikation under F40 erne (nervøse og stress-relaterede lidelser eller tilstande, Red.), hvorfor disse er tæt beslægtede. Både panikangst- og OCD-ramte skal arbejde med at bringe sikkerhedsadfærden til ophør, da det er den, der vedligeholder angsten. Det er terapeuten, der introducerer den kognitive terapi for patienten. Det er af stor betydning, at patienten forstår terapien og dens mål, så der skal tages individuelle hensyn. Hvis der er flere forskellige angstlidelser involveret samtidigt, behandles den centrale lidelse først. Er der panikangst, behandles denne dog altid først. Forskningsresultater viser, at mellem 74-85% med panikangst er blevet angstfri. Man har også konstateret en forbedring af agorafobien, og fuldstændigt ophør af symptomer hos 50-70%. Halvdelen af dem, der modtager kognitiv terapi for generaliseret angst, opnår forbedring i tilstanden. OCDramtes bedring ligger på 60-79%. Adfærdsteknikkerne med eksponering af det, man er angst for, er af overordentlig stor betydning. Socialfobi har fået et helt kapitel for sig selv, og det er glædeligt at se de nye tiltag, der er sket i behandlingen, hvor man kan skræddersy behandling til den enkelte og opstille mål, som er ønsket af socialfobikeren selv. Det er klart, at det må være motiverende. I England har den britiske psykologforening udgivet informationsmateriale til sine medlemmer med anbefalinger vedrørende psykoterapi til børn og unge. Anbefalingerne er baseret på de nyeste forskningsresultater, der anbefaler, at man som første valg til behandling af fobier, angst og OCD, vælger kognitiv adfærdsterapi. Noget tilsvarende ville hilses velkomment i Danmark. Som rosinen i pølseenden har denne bog 66 arbejdsskemaer til anvendelse i kognitiv terapi. Disse kan kvit og frit downloades i fuld størrelse på: - herefter søger man på bogens titel, og på bogens side finder man en pdf-fil med titlen: Arbejdsskemaer. Bogen er redigeret af to af landets førende kapaciteter inden for området: Merete M. Mørch, specialist i psykoterapi, grundlægger og medejer af Kognitiv Terapi Center Århus, og Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog og leder af Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser i Århus Amt. 20 AngstAvisen 11_2005