Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme."

Transkript

1 2. Kondomsnak Forfatter: Erik Centerwall Brug kondom! Det er den bedste måde at beskytte sig mod uønsket graviditet og mod kønssygdomme. Så har vi opfordret især de unge mænd. Men unge kvinder forventes også at tage et ansvar for at bruge kondom. Men hvad så bagefter? Det virker som om, at ikke alle har fattet det. Vi siger det igen. Men det er stadig ikke alle, der forstår det. Fakta er ikke tilstrækkeligt. Opfordringer er ikke nok. Et eller andet sted på formaningens vej, indser de fleste, at der er behov for mere end denne viden. Det er ikke tilstrækkeligt med fakta. Ens egne værdier er ikke nok til at få en til at handle i overensstemmelse med sit eget bedste. En etik har brug for virkelighedens realisme for at blive til handling. Den etik, der vokser ud af erfaringens verden, bliver en større hjælp efterhånden, som livet går. Etikken skabes i samtale med andre og med forståelse for forhindringer og besværligheder. Etik skabes ikke gennem ønsketænkning men gennem virkelighedsforankring. Kondomet skal rulles på mandens rejsning. Af ham selv eller partneren. Det betyder, at denne handling udgør seksualitetens måske mest åbenlyse praksis og er en meget intim handling. For at undgå eller trække en grænse for den seksuelle intimitet forsøger man indimellem at afseksualisere kondomer ved at tale om dem som et spørgsmål om hygiejne eller som en praktisk foranstaltning, som noget man skal eller som en nødvendighed. Risikoen er så, at man går glip af en del af kondomdiskussionens muligheder og forståelse. En diskussion om kondomer skal ikke se bort fra seksualiteten. Tværtimod skal seksualiteten blive så åbenlys og nuanceret, at kondomet opleves som muligt at bruge. De følgende refleksioner og forslag til metoder har til formål at italesætte kondomer så vel som seksualitet. At tale om kondomer er altså at tale om seksualitet, om seksuelle relationer og handlinger. For at kunne beskytte os skal vi forstå og værdsætte seksuelle forestillinger og situationer. Men seksualitet er et begreb, der skifter betydning, alt efter hvilken sammenhæng, det bruges i. Et menneskes seksualitet har heller ikke en fast betydning. Hvad der er seksuelt, skifter i forhold til omstændighederne. Her diskuterer vi forestillinger og misforståelser af seksualitet og kondomer i forskellige sammenhænge som: Forholdet til rejsningen Kondomer og seksualitet i drenges verden Kondomer i pigers verden Sex og kondomer i forholdet mellem dreng og pige Sex og kondomer i forholdet mellem dreng og dreng Alt dette kan italesættes. Formålet er at italesætte rejsning, seksualitet og kondomer for at skabe større personlig sikkerhed og tryghed. Samtalen korrigerer misforståelser og misopfattelser, forandrer gruppens normdannelse og skaber i bedste fald den selvopfattelse, der er brug for til at beskytte sig mod det uønskede.

2 Forholdet til rejsningen At den mandlige rejsning til en vis grad lever sit eget liv, er ikke nogen hemmelighed. En ung mand kan få rejsning i en uventet situation, hvor han slet ikke ønsker det. Hans rejsning, der både er tegn på mandighed og lyst, kan på den anden side måske slet ikke reagere i en lystfyldt situation. Manden får rejsning af fire årsager: seksuelle fantasier berøring i søvne ved at se på noget ophidsende Den mandlige erektion er ikke en muskel og kan ikke styres med en viljesytring. En mand kan søge sin ophidselse. Han kan lære, hvilke situationer, der virker ophidsende. Hvilke fantasier, der virker ophidsende og giver rejsning. Hvilke berøringer, der fører til ophidselse og rejsning. En mand lærer, hvornår det er muligt at få rejsning. Det betyder også, at manden har en vis kontrol over erektionen i seksuelle situationer. Han forstår også rejsningens forbindelse til andre følelser. Måske opdager en mand allerede i teenageårene, at han har sværere ved at få rejsning i en situation, hvor han er dybt forelsket. Eller når han er nervøs. Eller i situationer, hvor partneren opfører sig på en bestemt måde. Men han kan også opdage, at visse billeder eller en videofilm giver en sikker ophidselse og en rejsning, der holder længere. Det er til en vis grad derfor, at pornografien har så stor gennemslagskraft. Rejsningens reaktioner viser ham, hvem han er seksuelt. De fortæller ham, hvad han bliver ophidset af også selv om han ikke altid mener, at det er etisk korrekt eller handler om den rigtige person. Mænd forstår også, at rejsningen i sig selv ikke er en opfordring til at have sex eller samleje. Hvis en ung mand bliver ophidset af at danse tæt, så betyder det ikke nødvendigvis, at han vil have sex. At sætte ord på det mandlige køn For at italesætte kønnet er der brug for ord og begreber. Hvad er synonymerne for mandens køn? Gennemgå dem med gruppen. Pik, diller, tissemand osv. Hvad er synonymerne for erektionen? Rejsning, stådreng, stivert Hvad kaldes kønnets forskellige dele? Glans, skaft, pung, frenulum Hvilke andre ord handler om mandens seksualitet, når man f.eks. skal have sex? Liderlig, orgasme, præstere En penis kan have forhud eller være omskåret. I begge tilfælde kan man bruge kondom uden tekniske problemer. Penisen kan se forskellig ud fra mand til mand, men kondomet tilpasser sig og passer. Se mere om dette i artiklen Erektion og kondom.

3 Onani Ved at onanere lærer manden sin egen ophidselse at kende, hvilke fantasier eller hvilke erotiske tekster og billeder, der virker stimulerende. Udover selve nydelsen er onanien en måde at lære om vejen til ophidselse. I den situation behøver man heller ikke bedømme sig selv og sin præstation i et socialt perspektiv. Man lærer at opnå en vis kontrol over vejen til udløsning. Dette kan også være godt, når man har sex med en partner, men det er ikke altid sikkert, at det virker. At sætte kondom på rejsningen kan opleves som noget positivt og som en bekræftelse af mandens formåen og af ansvar. Men det kan også opleves som noget nervøst. Vil jeg kunne beholde rejsningen? Den kontrol over rejsningen, som en ung mand har lært sig i forbindelse med onani, kan måske ikke opretholdes med en partner. Men det er stadig en god idé at foreslå drenge og unge mænd, at de prøver at sætte kondom på i forbindelse med onani. Så kan han være mere afslappet, være sikker på, at han er virkeligt ophidset, tage kondomet langsomt på og måske også prøve, hvordan det føles at onanere med kondomet på helt frem til udløsningen. Onani skal altid betragtes som noget godt i sig selv og aldrig beskrives som noget, man gør i stedet for at have sex med en partner. Desuden er onani i alle aldre en bekræftelse på, at det virker, dvs. en måde at have kontrol over sit seksuelle liv. Kondomer og seksualitet i drenges verden En ung mand kan opleve og beskrive sin seksualitet på én måde over for sig selv og på en anden overfor mandlige kammerater eller i en gruppe. Den seksualitet han viser frem her, kan være mere omnipotent f.eks. i forhold til visse andre unge mænd, mere handle om at vise sin formåen, at afgrænse sig fra det, der anses som kvindeligt. Forestillinger om seksualitetens kuriosa, sælsomme hændelser, kan blandes med opfattelser om seksualiteten som et eventyr på fremmed mark, overdrivelser og mærkelig oplevelser. Alt kan handle om at samle sig inden en rejse, hvor man selv er fuldstændig ansvarlig for et vellykket eller mislykket resultat. Men det kan også handle om gruppens sammenhold ved at tage afstand fra kærlighed. En del mænds værdier styrkes ved at holde distance til det, der anses som kvindeligt eller homoseksuelt. Seksualiteten bliver til magt og kontrol, og står i modsætning til det, de anser som ikke-mandigt, som f.eks. gensidighed og intimitet. Der er risici forbundet med at identificere de enkelte drenge og unge mænd med gruppens omnipotente overtoner. Interviews tyder på, at de fleste er medvidende om, at det er et spørgsmål om gruppens dynamik mere end om, hvordan den seksuelle relation med en partner udvikles. Indstillingen til kondomer og sex kan farves af gruppens holdning. Sex bliver til en risikoadfærd, der indebærer, at man tager afstand fra kondomer. Synet på at bruge kondomer kan i drenges fælles verden nok ofte beskrives som ambivalent. Der er måske ikke den der bekræftelse om, at det anses som mandigt blandt kammeraterne. Men den enkelte unge mand kan samtidig være overbevist om, at kondomer er noget nødvendigt. Men så handler det måske om kondomet som en del af intimitet og fortrolighed. At være mand forbindes ofte med at tage risici. Dette er en af mange forestillinger som også bekræftes af kammerater, medier og voksenverdenen generelt. Men at være mand er ikke en risiko i sig selv, blot forestillingen om mandighed. Statistikken viser, at unge mænd er forsigtige i selve deres seksuelle søgning.

4 Forestillingerne om hvad mandighed indebærer findes også, når en mand har sex med en anden mand. Risikoadfærden kan forstærkes når mænd mødes. At stille spørgsmål ved det mandlige mønster er en måde at arbejde med problemer i forhold til risikoadfærd. Stil spørgsmål: Hvad er mandigt? Hvordan skal man opføre sig som mand? Lav en liste over egenskaber. Uddyb: Hvilke egenskaber indebærer en seksuel risiko? Vi har alle forestillinger og misforståelser, der er blevet skabt i bestemte sammenhænge, i en relation eller i en gruppe eller bare som almene forestillinger. Den mest kendte sætning i årtier er vel: at bruge kondom er som at spise karamel med papir på. Andre eksempler på forestillinger/misforståelser: Træls at skulle beskæftige sig med, tage frem og pakke ud og sådan noget. Piger kan ikke lide kondomer. Kondomer er ikke sikre, der er små huller i dem. Ingen fyre kan lide kondomer. Det er ikke fedt med kondom. Hvis man har kondomer, betyder det, at man er utro. Kondomer er noget man kun bruger med prostituerede. Piger kan ikke lide kondomer. Det er for teknisk og beregnende. Diskuter hvilke andre forestillinger, der findes om kondomer. Lav en liste, og gennemgå den. Hvilke misforståelser findes der? Diskuter med eleverne eller i arbejdsgruppen. Mange af forestillingerne kan handle om en mere fundamental modvilje mod kondomer. Forestillinger, der kan opleves, som om de sætter spørgsmål ved identiteten. Dette kan handle om, at erektionen, rejsningen, i sig selv er en af de stærkeste bekræftelser på både seksualitet og mandlig identitet. En årsag til forestillingerne kan være at kondomer ikke opfattes som identitetsbekræftende i forhold til andre mænd. Nærmere modsat. Man sætter en gummihinde på mandens lyst og identitet. Man bliver i denne virkelighed ikke mere mandig eller mere seksuel, fordi man bruger kondom. Kondomet kan være en udfordring af den mandlige omnipotens. Kondom beskrives ind imellem som noget, der bruges for kvindernes skyld. Hensyntagen til partnere kan snarere ses som en udhuling af mandighed. Og det er ikke denne seksualitet, som man vil vise overfor kammeraterne. Men dette er ikke en generel sandhed i forskellige grupper af unge mænd skabes der forskellige spilleregler. Og der er også en anden tradition, som beskriver kondomet som muligheden for at have sex. Det er en opfattelse, som synes at være blevet mere normal blandt unge fyre, i hvert fald efter deres eget udsagn. At have kondomet klar i pungen eller et bestemt sted, bekræfter selvfølelsen. Den mandlige gruppeidentitet skal kunne bekræftes. En rigtig fyr bruger kondom. Han er selvstændig, tør foreslå kondom og har mere sex. Han ved, hvordan man sætter et kondom på. Måske er han også mere erfaren i seksualitetens teknikker. Ved at give status til viden og formåen bringer man en mere ansvarsfuld seksualitet ind i den mandlige gruppe. De oftest stillede spørgsmål blandt drenge i en gruppe handler om, hvordan man gør. At give selvtillid gennem viden giver også selvtillid i gruppen. Den gode omnipotens handler jo om at ville være en god elsker. Og at gøre det rigtige. At sige at der ikke findes et svar, udover det der er individuelt, er intet svar. Præcis som man giver teknisk rådgivning angående, hvordan man sætter et

5 kondom på, kan man give råd om god og gensidig sex, også selv om disse råd aldrig kan være enkle og entydige. Pornografien er et tema i seksualoplysningen generelt, men det er også vigtigt at tage op, når man diskuterer kondomer. Diskussioner om porno kan let blive forvirrede og hidsige på samme tid. At moralisere om pornografi det første man gør som leder af diskussioner kan medføre, at unge, både drenge og piger, skjuler, hvad de egentlig ved og føler. En måde at diskutere pornografi er at udskille forskellige temaer og definere forskellige typer porno. Ved at udskille nuancerer man diskussionen. Man kan tale om, hvor porno forekommer, hvad den indeholder, hvad der er sandt og usandt i pornoen, hvordan den fremstilles og om pornoen kan opleves som fornedrende. Seksuelle scener fra porno beskriver sjældent kondomer som en naturlig del af handlingen (det er dog mere normalt i den homoseksuelle porno). Det er nødvendigt med en diskussion af misforståelser og fejlagtige forestillinger i pornografien. Men at kritisere pornografien uden at anerkende et behov for at vide, hvordan man gør, betyder, at man ikke tager de unge mænd alvorligt. kondomsnak Hvordan-man-gør-spørgsmål kan lyde: Hvilken stilling er bedst? Hvordan får man sin partner til at nyde det? Hvor på kroppen er man mest følsom? God sex kan være diskuter: at planlægge, hvad der skal ske i forvejen at have god tid og plads til at have sex at give tryghed og en følelse af gensidighed at have talt om at bruge præventionsmiddel at kunne spørge om, hvad der føles godt, og at kunne svare at vide, at lubrikation eller glidemiddel er nødvendigt for penetration ikke at prale eller svigte fortroligheden at turde vise svaghed og afhængighed overfor hinanden og at kunne stå ved det overfor andre. At vove at gå i dybden med diskussionen om seksuelle relationer med en gruppe unge mænd indebærer, at man forandrer gruppens dynamik og giver plads til mere realistiske og konstruktive kræfter i gruppen. På den måde kan man også i diskussionen udskille seksuelle situationer, hvor kondom er det bedste præventionsmiddel. Dette handler om et etisk og holdningsforandrende arbejde gennem diskussioner i gruppen. Kondomer i pigers verden For en ung kvinde kan det at forholde sig til kondomer være det samme som at forholde sig til mandens køn og seksualitet. Det kan være lystfyldt og spændende. Kondomet skal jo bruges ved samleje og fører seksuelle forestillinger med sig. Unge piger skaber på samme måde som unge mænd forestillinger i fællesskab. Og en gruppe piger kan fremføre og skabe forestillinger, der er lige så ambivalente som drenges. Når læreren i skolen sender et kondom rundt for at vise og lade alle føle på det, kan det godt være, at det ikke bliver i pigernes hænder. Det ville jo være det samme som at afsløre interesse. I stedet demonstrerer man måske afstandtagen. Det kan ses som en

6 afstandtagen fra eller angst overfor mandens seksualitet. I stedet skal undervisningen vise, at kondomer lige så meget er et præventionsmiddel, som kvinder skal håndtere. Det er sandt, at mandens identitet og ansvar kan forstærkes af information om kondomer. Men hvis dette udelukker de unge kvinders ansvar, så har man kompliceret budskabet om gensidighed. Desuden kan man have bekræftet forestillinger om mandens seksualitet som noget tvivlsomt eller fremmed. Forestillinger i kvinders verden kan være: En fyr, der har kondomer med, er tarvelig og kun ude efter én ting. Jeg behøver ikke kondomer, jeg bruger jo p-piller. Det er mandens ansvar at bruge kondom. Det er så uromantisk at bruge kondom. Kondomer er jo ulækre. Mænd er jo ulækre. Mænd kan ikke lide at bruge kondom. Romantik Forestillinger om, at det er uromantisk eller beregnende at planlægge seksuelle øjeblikke, kan spredes gennem samtaler med kammerater eller gennem kærlighedsskildringer, som ikke anerkender nogen komplikationer. Både mænd og kvinder kan jo ønske at give sig hen seksuelt uden at skulle tænke på omverdenens begrænsninger. Ved at bruge kærlighedsskildringer og seksuelle fremstillinger i medier kan man analysere, hvilken indstilling der er til kondomer om ikke andet så gennem fraværet af beskyttelse. I forhold til kærlighed og romantik er der i dag mange mere eller mindre udtalte værdier, der handler om, hvordan det bør være. Kan man skabe andre skildringer, hvor præventionsmidler og kondomer indgår som en naturlig del uden at det bliver mindre romantisk af det? Sex Håndteringen af kondomer kræver en slags selvfølgelighed. Det handler om, at penis skal være blodfyldt og hård, for at kondomet skal blive på. Følelsen af lyst og forventning er forudsætningen for at bruge kondom. At vide hvordan partneren sætter kondom på, når man selv er ophidset kan yderligere bidrage til denne naturlige, spændte forventning. Dette er positivt og en anerkendelse af drenges seksuelle oplevelse. Hvis man på nogen måde udtrykker sig negativt om drenges seksualitet, så forsvinder også en del af den fælles ansvarsfølelse for at beskytte sig. Ved at tage afstand fra den seksuelle naturlighed bliver brugen af kondom til noget lidt hemmeligt og uaccepteret. Et spørgsmål, der ofte dukker op fra piger og unge kvinders side, er: Hvordan kæler man for en fyr? Ved at give mere naturlige råd og ved at skabe diskussioner om den seksuelle nydelses detaljer kan man også fremme en samtale om, hvordan kondomer kan blive en del af seksualiteten på kvindernes initiativ. Denne diskussion er ofte den mest tabubelagte. Det handler om, at hun er tiltrukket af ham og kan blive ophidset ved at gøre ham liderlig. Den giver kvinden en aktiv seksuel vilje, der medfører, at hun tager ansvar for den fælles lyst og sine egne grænser.

7 Hvis denne diskussion også bryder med gruppens tabu omkring naturlig seksualitet og romantik, kan samtalen føre til indsigt i pigernes egen seksualitet og dermed til et større ansvar for præventionsmidler og brug af kondomer. Sex og kondomer i forholdet mellem dreng og pige Hele vores samfund er på en mærkelig måde kønsmarkeret. Det betyder, at handlinger, ord, gestus, forestillinger og værdier ofte er opdelt efter, hvad der passer sig for henholdsvis piger og drenge, kvinder og mænd. Det er sandt, at grænserne ikke altid er knivskarpe. Og man kan gå over grænsen (selv om grænseoverskridelsen kan være forskellig for kvinder og mænd). Forfatterne af denne bog har ofte talt om den traditionelle udelukkelsespædagogik, der forhindrer mænd og kvinder, drenge og piger i at forstå hinanden og sig selv. Ord som kærlighed, give sig hen og nyde har ofte fået kvindelige fortegn. Ord som tage for sig, vide hvad man vil og knalde har ofte fået mandlige fortegn. At se seksualiteten som en erobring er blevet anset som mandligt. At forbinde seksualitet med kærlighed har været kvindeligt. Vi ved alle, at dette ikke er sandt. Men denne udelukkelsespædagogik forhindrer os i at se eller vise det, som censureres af os selv og samfundsnormerne. Det er derfor seksualoplysningens opgave at stræbe efter at udvide rammerne og mulighederne for drenge og pigers, mænd og kvinders måde at være og opleve på. Vi skal sætte ord på og værdsætte disse skjulte positive sider, der handler om alles evne til at give sig hen, tage seksuelt ansvar, bekræfte lysten, tage seksuelt initiativ og udtrykke nuancer af følelser og oplevelser. Problemet er, at de traditionelle roller er risikofremmende. Udelukkelsespædagogikken indebærer en risikabel ensidighed. De indebærer misforståelser og fejltagelser i det seksuelle liv. Brugen af kondomer i det heteroseksuelle forhold er knyttet til misforståelser, som man tager med sig ind i det seksuelle forhold på samme måde som med evnen til at fortælle om følelser og handlinger. Misforståelserne kan være: Hvis jeg krævede, at han skal bruge kondom, ville han forlade mig. Jeg mister rejsningen, hvis jeg bruger kondom. Hun kan ikke lide kondom, det nedsætter følsomheden. Han kan ikke lide kondom, det nedsætter følsomheden. Hun bruger p-piller, så jeg kan ikke foreslå kondom. Hvis jeg vil bruge kondom, tror han/hun, at jeg har en sygdom. En rigtig mand vil ikke bruge kondom. Sex er jo at tage risici. Man vil jo ikke forspilde chancen ved at foreslå kondom. Jeg havde ikke nogen i nærheden. Kondom så kan jeg jo ikke komme til. Det var sådan en pæn person, så han/hun ville ikke have en kønssygdom. Det var uforskammet at foreslå kondom. Det havde ligget der for længe. Jeg var så ophidset, så jeg tænkte ikke på kondom. Jeg ved ikke, om vi brugte kondom. Der var ingen forskel. Kondom er vel ikke min sag, det skal jeg da ikke tage ansvar for. Jeg turde ikke tale om det.

8 Jeg er så forelsket, at jeg ikke vil bryde stemningen. Citater og sætninger som disse kan også diskuteres med eleverne ud fra udelukkelsespædagogikken: Forbinder vi forskellige citater med noget der anses for mandligt eller kvindeligt? Argumenter hvorfor. I hvilke tilfælde kan man lade begge køn stå for en sætning? Er der flere påstande af den her slags? Lav en opgørelse i gruppen! Mange af disse påstande skyldes, at man ikke tør tale med hinanden. Hvilke? Diskuter, hvordan man kan bryde tavsheden og korrigere misforståelser. Et normalt eksempel på gensidig misforståelse kan være, at han tror, at kondomet nedsætter følsomheden på samme måde, som det gør for ham. Hun tror, at han ikke kan tænke sig at bruge kondom, fordi han ikke kan acceptere forskellen i følsomheden. Måske har ingen af dem i virkeligheden noget imod at bruge kondom. Skolen skal kunne bløde op for normerne og være mere accepterende og positiv overfor forskellige måder at dyrke sex. Hvis både pigen og drengen er indstillede på at have samleje dvs. penis i skeden kan det være svært at se andre alternativer til at dyrke sex, som f.eks. oralsex eller at kæle for hinanden. I samfundet findes der også underforståede normer, der siger, at meningen med sex mellem heteroseksuelle er at have samleje. Hvis der ikke er kondomer til rådighed, kan det være en god idé at tænke på seksuelle alternativer. God sex hvad er det? Diskuter! tale med hinanden føle tryghed have god tid vide hvad der føles dejligt osv. Sex og kondomer i forholdet mellem dreng og dreng Vi lever i en heteroseksuel præget kultur. Det betyder, at hele vores referenceramme forudsætter et forhold mellem dreng pige, mand kvinde. Sådan beskrives seksualiteten, kærligheden og de konflikter, som følger med dette. En dreng eller pige, som oplever, at denne forestillingsverden ikke stemmer overens med deres, har få referencepunkter og udsættes hele tiden for antagelser, der udgår fra det heteroseksuelle forhold, dvs. blive forelsket, have sex, gifte sig, få børn og leve med en af det modsatte køn. 2 At kulturen og signalsystemet mellem mennesker er heteroseksuelt indrettet, er ikke nogen fejl i sig selv. Fejlen er, når det gøres til normen. Men det giver skolen en opgave, der bekræftes af læreplanen. Opgaven er også at give identitet og mening til det homoseksuelle liv. At være homoseksuel og at opleve kærlighed og tiltrækning til nogen af samme køn er i sig selv noget, der er lige så positivt som heteroseksualitet. Denne kærlighed og tiltrækning bekræftes gennem genkendelige beskrivelser og værdsættelse af det tilknyttede spil. At være homoseksuel dreng eller pige i en heteroseksuel kultur medfører, at man kan føle det som om, at man mangler en fremtid, eller at man lever i et nu, som ikke naturligt godkendes af dem, man har omkring sig, dvs. venner, familie, lærere osv. Hvor er dem, jeg kan elske? Hvordan kan jeg skabe mig et liv? Det er skolens opgave at give svar på disse spørgsmål. Nogle af spørgsmålene og svarene handler om seksualitet og kondomer. Og om de sammenhænge, hvor unge mænd har sex

9 med unge mænd også selv om det ikke er udtryk for homoseksualitet. Hvis man ikke taler om homoseksualitet og sex mellem mænd, henviser man de unge mænd til tavshed og risici. Det er positivt, at den homoseksuelle, mandlige kultur har taget et ansvar for beskyttelse og brug af kondom mere end nogen anden gruppe i samfundet. Det er derfor vigtigt, at den homoseksuelle fyr også får kontakt med den homoseksuelle kultur, så han kan blive bevidst om risici og beskyttelse. For unge homoseksuelle fyre er hiv en mere udtalt risiko end for deres jævnaldrende heteroseksuelle kammerater. Hvis man ikke inkluderer dem, svigter man dem. Homoseksualitet er en evne og en mulighed: En bi- eller homoseksuel dreng eller ung mand har en evne til at elske, tænde på og blive forelsket i en af samme køn. Men en ung mand, som begynder at forstå, at han er bi- eller homoseksuel, kan på flere måder løbe større risici end andre unge mænd, fordi han ikke er blevet bekræftet. Hans spørgsmål omgives af tavshed, og måske udforsker han sit liv uden, at nogen ved det og uden at have nogen at tale med eller stille spørgsmål til. For at gøre budskabet mere generelt kan man tale om partner i stedet for at bruge et kønsspecifikt ord. Ordet samleje er tæt knyttet til heteroseksualitet. Det er forbundet med penetrerende sex, hvilket ikke altid er tilfældet, hverken for homo- eller heteroseksuelle. At have sex åbner op for en større variation af handlinger. Adskil dette fra at have penetrerende sex, der jo kræver kondom. Hvis man kun taler om risici og beskyttelse i en alder, hvor de fleste måske ikke engang har en partner eller har haft sex, kan det medføre, at man mister troværdighed og mulighed for identificering. Søgningen efter en romance, kærlighed, sex, kæleri mm. sker bedst, når det er forudsætningsløst. Hvordan får man nogen at holde af? Hvordan får man sex? Hvordan gør man, når man er heteroseksuel? Homoseksuel? Hvad er den rigtige alder til at have sex? Hvordan føles det at elske nogen? Hvordan føles det at elske med nogen? Hvad er sikker sex? Onani? Kæleri? At have sex? At have samleje? At bruge kondom? Diskuter kærlighedens risici, så både dem der vil have sex med samme køn og det andet køn føler sig vigtige og berørte. Kondomsnak At finde nogen at have sex med, at søge en seksuel forbindelse der er stadig en forestilling om, at dette skal ske spontant, ved et tilfælde, uden egentlig planlægning. Han/hun stod der bare. Også selv om vi tidligere har haft sex med denne person, så kan det være et tabu at planlægge næste gang. En del af fascinationen er jo netop at lade sig overraske, kan man mene. Og hvis man planlægger, kan man virke for udspekuleret. Som om han/hun er ude efter noget. Det kan til og med være sådan, at seksualoplysningen ved at sige, at man skal vente, at det skal handle om kærlighed, at man skal

10 være trofast, kan virke risikofremmende. Man forbereder sig netop ikke på de situationer, der kan opstå, fordi man har bestemt sig for at afstå. Ikke sådan forstået, at disse opfordringer er fejlagtige. Men formaningerne kan være en måde at undgå detaljeret information. Og hvis de bliver til dogmer, der undgår livets realiteter og risikosituationer, så har seksualoplysningen modvirket sit formål, nemlig at beskytte mennesker for det uforudsete, som ikke blev forudsagt af normerne. Seksualoplysningen har til formål at individualisere og give identitet til unge mennesker. Det sker gennem diskussion og ved at man finder sin etik, sine ord og sin forståelse for sin egen seksualitet.

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Kondom er en effektiv præventionsmetode

Kondom er en effektiv præventionsmetode Kondom K L A R B E S K E D Kondom Kondom er en nem præventionsmetode, der kan bruges af alle. Kondomet er lavet af meget tyndt naturgummi og formet som et langt hylster, der rulles på mandens rejste penis

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Gløden er væk. Sommerfuglene i maven er fløjet bort. I sidder i hver jeres hjørne af sofaen uden at tale sammen. Skilsmissen er kun en underskrift væk. Et skrækscenarie

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 3. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

FAKTA & MYTER OM MØDOM

FAKTA & MYTER OM MØDOM FAKTA & MYTER OM MØDOM HVAD ER EN MØDOM? Mødom, jomfruhinde, hymen, ærbarhed, uskyld, kønskrans, skedekrans er forskellige ord, der bruges om den slimhindefold, der sidder inde i skeden. Ligesom alle andre

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mennesker med en demenssygdom har også en seksualitet og en ret til at opleve nydelse. Maj-Britt Joost Demenskoordinator i Gentofte kommune

Mennesker med en demenssygdom har også en seksualitet og en ret til at opleve nydelse. Maj-Britt Joost Demenskoordinator i Gentofte kommune Mennesker med en demenssygdom har også en seksualitet og en ret til at opleve nydelse Demenskoordinator i Gentofte kommune Lidt at tænke over. Personalet fra hjemmeplejen sagde til mig at jeg skulle sørge

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

STOMI INFO. Sex og samliv

STOMI INFO. Sex og samliv 05 STOMI INFO Sex og samliv 1 Sex er et grundlæggende behov for alle og seksuel adfærd og seksuel praksis påvirkes af en lang række faktorer, herunder: Efter operationen 2 Sygdom Psykologi Kultur, religion

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Seksuel forførelse 30.03 2009. Public

TNS Gallup - Public Tema: Seksuel forførelse 30.03 2009. Public TNS Gallup - Public Tema: Seksuel forførelse 30.03 2009 Public Metode Feltperiode: Onsdag 25/3 til mandag 30/3 Målgruppe: Alle borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i: Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket

Læs mere