Pædagogisk materiale om regnbuebørn til daginstitutioner og 0. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk materiale om regnbuebørn til daginstitutioner og 0. klasse"

Transkript

1 Pædagogisk materiale om regnbuebørn til daginstitutioner og 0. klasse Sådan kan Niller Pilfinger-bøgerne, om en dreng med to mødre, bruges som pædagogisk redskab for børn fra to til seks år. Af Stine Josefine Dige 1

2 I Danmark lever kun 55 procent af alle 0-17-årige i en traditionel kernefamilie med far, mor og fælles børn (Danmarks Statistik 2012). Skilsmisser, nye ægteskaber, homoseksuelles ret til adoption samt lige adgang for heteroseksuelle, enlige kvinder og lesbiske til fertilitetsbehandling har de senere år ændret på familieformerne. Hvert år fødes et stigende antal børn ind i familier, hvor en eller flere forældre er bi-, trans- eller homoseksuelle. De er såkaldte regnbuebørn. HVAD ER EN REGNBUEFAMILIE? Begrebet regnbuefamilie dækker meget bredt over mange forskellige familietyper. Det kan være to lesbiske kvinder, der bliver gravid med en kendt/ukendt donor på en fertilitetsklinik eller ved hjemmeinsemination med en vens sæd. Rent juridisk stedbarnsadopterer medmoren typisk barnet, hvis barnet ikke har en kendt far. En regnbuefamilie kan også bestå af tre eller fire forældre. Det kan være et lesbisk par og et bøssepar, der enten kender hinanden gennem mange år eller finder hinanden på nettet, der får et barn sammen. Barnet har således i praksis fire forældre, selvom man i Danmark rent juridisk kun kan have to forældre. Det kan også være en single heteroseksuel fyr/kvinde, der får barn med et homoseksuelt par. Verden er mangfoldig, og børn vokser i dag op i mange variationer af den kendte kernefamilie. INKLUSION AF REGNBUEBØRN I DAGINSTITUTIONER OG SKOLE Fælles for alle børn er, at de skal starte i daginstitution og senere i skole og her føle sig set og rummet. Pædagogernes dialog med forældrene er vigtig for at identificere børnenes og familiens behov. Det kan være, at Emma med de to mødre har gavn af, at der er en mandlig pædagog på stuen. At Asbjørn med de fire forældre har behov for at blive rustet til at møde spørgsmål fra omverdenen, der ikke altid viser sig fra den mest tolerante side. Eller at Frida med sin enlige mor savner billeder omkring sig, der viser andre konstellationer end far, mor og børn. I Danmark er vi kommet langt i forhold til accept af og tolerance over for homoseksualitet. Som det første land i verden tillod vi registreret partnerskab tilbage i Og i 2012 gik Danmark igen foran ved at ændre ægteskabsloven, så to af samme køn nu kan vies i kirken (vel at mærke hvis præsten er positivt indstillet over for opgaven). Debatten om homovielser viste, at homoseksualitet stadig er tabuiseret. Uvidenhed og uforståenhed eksisterer. Børn påvirkes uden tvivl af debatten i medierne. Regnbuebørn kan endvidere ligesom børn af selvvalgt enlige og skilsmissebørn opleve at føle sig anderledes eller forkerte i deres opvækst, hvis de kun ser og hører fortællinger med far, mor og børn. Det er derfor vigtigt at anerkende børns behov for at kunne genkende sig selv i fortællinger og lege, der afspejler deres eget familiebillede. FORMÅLET MED NILLER PILFINGER-BØGERNE Niller Pilfinger-serien handler ikke specifikt om at have to mødre, eller om hvordan to kvinder kan få et barn. Det er med andre ord ikke en pædagogisk forklarende bog eller en moderne tilblivelseshistorie, som fx børnebøgerne: Slottet med de mange værelser, Karla leger mor og Børn eller Malenes Mor gifter sig med Lisa. Niller Pilfinger-bøgerne handler om familieudflugter. Det gør de for at præsentere forskellige regnbuefamilier for børnene på en naturlig måde. Børnene bliver optaget af handlingen og ligesom med Alfons Åberg, der vokser op med en enlig far, stifter børnene sideløbende med historien kendskab med en familieform, der adskiller sig fra den traditionelle kernefamilie. Børnebøger kan som pædagogisk redskab på en simpel facon præsentere børn for, at man kan leve på forskellige og ligeværdige måder. Niller Pilfinger-serien illustrerer, at det hverken er mere rigtigt eller forkert, om man har to mødre/to fædre/en enlig far/mor/mormor/papfar end den klassiske 2

3 samboende far og mor. Bøgerne problematiserer eller tematiserer ikke forældrenes seksualitet. Det er Niller og hans oplevelser, der er i fokus. Når bogen fænger børn generelt og ikke kun regnbuebørnene, hænger det sammen med, at Niller er som børn er flest i den alder en rigtig eventyrlysten pilfinger! Formålet med serien er at ligestille regnbuefamilien med kernefamilien som ramme i en i øvrigt almindelig, underholdende fortælling. Bøgerne kan desuden bruges som pædagogisk redskab til: Dialog med regnbuefamilier og andre forældre og børn om emnet På en inkluderende og ikke-stigmatiserende måde at vise regnbuebørn og børn omkring dem, at der er andre som dem Illustrere mangfoldighed. Børn vokser i dag op i mange typer familier, og det er vigtigt at vise og italesætte, at den ene type kan være ligeså god som den anden. BEHOV FOR AT FØLE SIG GENKENDT Vuggestue- og dagplejebørn Omkring to-årsalderen har barnet et stort behov for at forstå sig selv inden for sin egen familiære ramme. Kernefamiliebarnet kan pege i bøger i et væk og sige min mor, min far samt sit eget navn. Regnbuebørnene har samme behov for at kunne spejle sig i billeder omkring sig. For børn af lesbiske, bøsser, enlige og fraskilte tilbyder Niller-bøgerne et univers, børnene kan føle sig genkendt i, uden at deres familie bliver forklaret som noget specielt eller anderledes. De kan lade sig underholde og fokusere på tegningerne af fx værktøj eller pomfritter. Niller Pilfinger får en flyvetur henvender sig til de mindre børn. Ligesom Totte-bøgerne heller ikke starter med, hvordan Tottes mor og far bollede og fik lille Totte, der nu skal lære at tage overtøj på, handler bogen om flyvemaskiner og ikke om, hvordan eller hvem af de to mødre, der har født Niller. BEHOV FOR AT FORSTÅ, HVEM DER HØRER SAMMEN Børnehavebørn I børnehaven begynder børn at reflektere lidt dybere over deres familiestruktur og plads i livet. Det er vigtigt, at vi voksne støtter barnet i dets refleksioner uden at fremhæve vores egen begrebsverden. Det kan virke stigmatiserende på regnbuebørnene og de børn, der senere udvikler kærlighed til samme køn hvis voksne udstiller homoseksualitet som noget aparte eller velmenende forklarer det med voksnes begreber som noget positivt anderledes. Homoseksualitet kan i stedet introduceres på linje med andre begreber knyttet til identitetsforståelse, såsom køn, hudfarve, handicap, boform, oprindelsesland og så videre. Besvar kun børnenes konkrete spørgsmål og undgå lange og belærende foredrag over for de 2-5-årige. Som altid er det vigtigt at tale med børnene svarende til deres udviklingstrin. Hvis børnene spørger: Hvor er Nillers far?, kan man fx fortælle, at Niller så vidt man kan se ikke har en far, men bor sammen med sine to mødre. Men det er faktisk vores erfaring, at bogens målgruppe sjældent undervejs i højtlæsningen spekulerer over, hvor Nillers far er henne. Simpelthen fordi bogen ikke handler om forældrene, men om en udflugt og en vane med at pille. Snakken om familietyper kan man så tage løbende, hvor det falder mere naturligt, fx i forbindelse med børnenes leg. Her kan man i 3

4 stedet for at spørge børnene, om de leger far, mor og børn, spørge om de leger familie. Ligesom man kan være obs på at fortælle, at der godt kan være både papfædre, bonusbrødre og mammier med i rollelegene, hvis kernefamiliebørnene trumfer de andre og holder på, der kun kan være en far, mor og en baby med i legen. Som voksen skal man være lidt af et geni for at kunne svare fyldestgørende på alt, hvad børn spørger om! Ofte må man ærligt svare børnene, at man simpelthen ikke ved det. Man kan så give sit bedste bud eller undersøge sagen nærmere og vende tilbage med et uddybende svar. BEHOV FOR AT FØLE SIG RESPEKTERET OG LIGEVÆRDIG Indskolingsbørn, 0.klasse Niller Pilfinger åbner Bakken henvender sig til de lidt større børn. Børn i 5-6 års-alderen spørger meget direkte til køn, seksualitet og kammeraternes familiemønster. Særligt hvis der er noget, de finder anderledes. Som forælder hjælper man barnet godt på vej ved at udstyre det med ord, som det kan gøre til sine egne. Børn har behov for at kunne præsentere sig selv og sit ophav, når fx andre børn spørger: Hvor er din far? eller Hvorfor er dine øjne skæve? Som lærer kan det være nødvendigt at forklare ting som emner i generelle termer, så det enkelte barn i klassen ikke får udstillet sin egen måde at være på/fremmede udseende ud eller sine forældres seksualitet eller infertilitet. Som nævnt tidligere findes der mange glimrende børnebøger, der viser, hvordan donorbørn bliver til, eller hvordan adoptivbørn kommer til landet, som man kan støtte sig til. I indskolingsalderen begynder det at være tydeligt, hvis nogle børn har fordomme over for fx homoseksualitet, adoptivbørn eller donorbørn med enlige forældre. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at børn bruger skældsord som bøsse, skævøje med videre. Før 1968 var horeunge et udbredt skældsord herhjemme for børn født uden for ægteskabet. Horeunge bruges ikke mere, hvilket illustrerer, at forestillingen og normen om en rigtig familie er en foranderlig størrelse. I skolen skal alle børn selvfølgelig føle sig velkomne, trygge og respekterede. Ifølge foreningen Sex&Samfund er homofobi desværre udbredt i skolegården. Mobning eller nedgørende sprogbrug bør altid føre til en snak om, at man skal respektere sine kammerater, og at skolen sætter en ære i, at der er plads til forskellighed. Illustrationerne i Niller Pilfinger åbner Bakken viser en mangfoldighed af familietyper fra enlige forældre til storfamilier og homoseksuelle. Det er mit spæde håb, at vi med denne bog kan være med til at bekæmpe homofobi netop ved ikke at tematisere eller problematisere det, der er uden for normen, men vise det på lige fod. Niller svarer også godt for sig selv: Jeg er ikke nogen stakkels dreng. Som lærer har du også mange andre muligheder for at vise, at den ene familietype kan være lige så god og omsorgsfuld som den anden ved fx at bruge mange typer familier i de konkrete undervisningseksempler (Peter skal til købmanden for at købe to æbler, og hans papfar har givet ham fem kroner med ). Det er vigtigt, at børnene ikke får en opfattelse af, at far-mor-og-fælles-børn er en 4

5 mere rigtig/sand/ægte familieform, som der undervises i, end fx den enlige far med børn eller de to mænd med adoptivbarnet. Mine erfaringer med at læse Niller-bøgerne op for de lidt større børn er, at børn ofte former indtryk efter deres egen livsverden og erfaringshorisont. Kernefamiliebørn opfatter fx Nillers mammi, som mosteren eller mormoren, selvom der specifikt står i bogen, at mammi også er Nillers mor. Børn er skønne i den sammenhæng. Jeg vil vove den påstand, at jeg kunne have skrevet, at Niller havde ti mødre, uden at børnene ville have protesteret. Det er jo en børnebog, og her kan alt ske ligesom i eventyrene og fantasiens verden! GENERELLE SPØRGSMÅL OG USIKKERHEDER Som pædagog/lærer kan man måske føle sig lidt usikker første gang, når man får et barn på stuen/i klassen, der har en anderledes familieform. Det kan være, man har holdninger til, hvad den gode barndom er for en størrelse, eller det kan være, man er bange for, at nogen skal tro, man har fordomme. Mange voksne finder det forkert, hvis to mænd bliver gift og får børn, selvom de fleste paradoksalt nok er enige om, at mænd er uundværlige og glimrende fædre, når de får barn med en heteroseksuel kvinde. Som pædagog/lærer har man måske tanker som: Hvad gør jeg for at få familien til at føle sig velkommen og rummet uden at forskels- eller særbehandle? Er det mon i orden at spørge til barnets familieform? Eller er det bedst at lade som ingenting? Kan jeg tale med min leder eller kollegaer om mine egne holdninger og usikkerheder? Er der nogle vaner vores institution/skole nu skal ændre? Hvordan forklarer jeg de andre børn, at Emma har to mødre og ingen far? Eller at Asbjørn både har to mødre og to fædre? HVORDAN ER VI INKLUDERENDE? Åbenhed er vejen frem. Fortæl fx regnbuefamilierne, at I indkøber børnebøger, der afspejler børnegruppens sammensætning, fordi I aktivt ønsker at vise tolerance og udvide børnenes verdensbillede. Niller Pilfinger-bøgerne kan i denne sammenhæng fungere som et konkret redskab til at snakke med børnene om det at have forældre af samme køn. I kan også i hverdagen være opmærksomme på at opfange stereotype forestillinger i børnenes leg og fortælle, at to piger sagtens kan være kærester, ligesom det ikke er ulækkert, hvis to drenge kysser eller holder i hånden. Drenge bliver heller ikke bøsser af at prøve en kjole eller få neglelak på. Bøsser går nemlig ikke i kjole. Åbenhed understøtter det naturlige i, at børnene fx også leger sammensat bonus- eller regnbuefamilie. Husk, at konstellationen far, mor og børn kun udgør 55 procent af børnenes egen boform. STIGMATISERER DU IKKE BØRN AF HOMOSEKSUELLE VED NETOP AT SKRIVE OM DEM? I forbindelse med udgivelsen af 1 eren fik jeg mange breve fra både forældre og pædagoger. De indeholdt alt fra ros fra små fans, der gik i søvn med bogen på puden, til forældres erfaringer med 5

6 institutionsstart. Jeg fik også en kritisk kommentar fra en pædagog, som ikke brød sig om, at jeg omtalte nogle børn som regnbuebørn. Hun skrev: Er de ikke bare børn? I mine øjne stigmatiserer du dem ved at give dem prædikatet regnbuebørn. Som sociolog forstå jeg udmærket godt pointen. Jeg kunne fx aldrig finde på at skrive et handicappet barn. Jeg ville altid skrive et barn med et handicap. Faren ved prædikater er, at alle barnets handlinger ses i forhold til prædikatet: Hvis det fx er utrygt, har ondt i maven, sidder for sig selv og så videre forklares det hver gang automatisk med adoptionen/handicappet/skilsmissen. Grunden til, at jeg bruger samlebetegnelsen regnbuebørn om børn af bi-, trans-, eller homoseksuelle forældre er flere: 1. Jeg finder, at det er yderst vigtigt at udstyre børn med ord, som de kan bruge til at beskrive deres egen livsverden og ophav. Det er traumatiserende for børn at mærke, at noget er tys-tys og helst ikke bør snakkes om særligt når det drejer sig om noget så essentielt og identitetsskabende som deres forældres måde at være blevet forældre på 2. For det andet er betegnelsen regnbuefamilier/regnbuebørn LGBT-bevægelsens egen opfindelse. Regnbuen symboliserer mangfoldigheden og farverigdommen blandt de mange forskellige kombinationer af kærligheds- og familiekonstellationer. På denne måde minder begrebet om en anden bevægelse, der i 60 ernes USA proklamerede: I am black and I am Proud! 3. For det tredje bryder jeg mig ikke at følge mit handicap-eksempel i denne sammenhæng og kalde børnene for børn af homoseksuelle forældre. I mine øjne vil det være at lægge fokus på forældrenes seksualitet, og det trælse ved netop ordet homoseksuel er, at folk gør sig alle mulige tanker om, hvor hyppigt og hvordan homoseksuelle har sex 4. Den kritiske pædagog ville så sige: Så lad dog vær med at kalde dem noget. Lad dem bare være børn. Men det, mener jeg faktisk, er at gøre børnene en bjørnetjeneste. Fællesbetegnelser kan nemlig ligesom begreberne adoptiv-, donor- og skilsmissebørn bruges til dels at skabe viden og faglig indsigt om en gruppes særlige vilkår dels på en meget simpel facon hjælpe børn med at forstå kammeratens ophav. Fællesbetegnelser er således med til både at øge omverdenens forståelse og styrke identiteten blandt dem, der deler livsbetingelser 5. For det femte er faren ved ikke at udstyre børnene med ord og begreber, at de enten selv opfinder nogen, der kan være nedladende, eller at de som sagt hurtigt fornemmer, at andre familietyper end kernefamilien er mindre rigtige/unaturlige/tabu, som man ikke bør tale om. VÆR TYDELIG OG KONKRET Som pædagog/lærer mener jeg ikke, du skal være bange for at spørge homoseksuelle forældre, hvad barnet kalder sine forældre og bedsteforældre, og hvad de andre børn skal kalde dem. Det er ikke alle børn, der fx forstår, at man kan have to mormødre. Nogle lesbiske mødre kalder sig mor og mammi, andre mor og mamma, andre igen mor-nanna og mor-signe. Mange lesbiske opfatter sig begge lige meget som mødre. Andre definerer sig selv som mor og medmor. Der er inden for regnbuefamilier anslået 37 forskellige måder at leve på og et utal af måder at omtale sig selv på. Det er derfor helt i orden, hvis du griber tyren ved hornene og siger: Jeg 6

7 kan se, Emma har to mødre. Hvad foretrækker I, børnene på stuen kalder jer? Og har Emma en far? Det kan jo være, at Emma faktisk har en far, som hun ser hver anden weekend, og som derfor ikke henter eller bringer. 5 HURTIGE TIPS TIL INKLUSION AF REGNBUEFAMILIER I DAGINSTITUTIONER/SKOLER: 1. Brug ikke detaljerede forklaringer over for børnene, men svar konkret på konkrete spørgsmål. Vær ærlig 2. Køb børnebøger, der repræsenterer mange forskellige familietyper: enlige forældre, to-kulturelle familier, adoptivfamilier, skilsmisse- og sammenbragte familier og regnbuefamilier. Snak med børnene om, at der findes mange forskellige typer familier 3. Benyt ordet forældre/partner i stedet for det køns- og seksualitetsbestemte far og mor på institutionens breve, blanketter, telefonlister med mere 4. Tag ansvar for dialogen omkring barnet og spørg i stedet for at antage. Ved en indledende samtale kan der fx spørges til, hvem barnets forældre er, hvad barnet kalder sine bedsteforældre, og hvilke ord, det ønskes, at andre benytter. Overvej relevansen og karakteren af dine spørgsmål. Flere regnbuefamilier har oplevet at blive spurgt om meget intime ting, som man som pædagog aldrig ville spørge andre forældre om. Fx kan spørgsmål som: Spændende! Hvor har I så mødt hinanden? eller Nåh, hvem er så manden i forholdet? opfattes som anmassende og krænkende 5. Undgå stereotyp og normativ tænkning, også internt i den pædagogiske fagsnak: En dreng er ikke piget, hvis han elsker at lege med dukkekomfur, eller en tøsedreng, hvis han græder, når han savner sin mor. En pige er ikke en-rigtig-drengepige, men blot en rigtig pige, hvis hun er fysisk aktiv og udadvendt. Danske kvinder vinder medaljer ved OL, mænd dyster i kokkekunst og de er lige kvindelige og mandlige af den grund. I er altid velkomne til at skrive om jeres erfaringer og spørge om børnebogsprojektet på enten eller Dette materiale er netop udarbejdet i samarbejde med 17 forældre, seks pædagoger og to jordemødre. Rigtig god fornøjelse med højtlæsningen! Stine Josefine Dige Sociolog og Niller Pilfingers forfattermor Institutionsbestilling på 7

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315 Gallup om Singler Metode Feltperiode: Den 2426 maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:1.191 personer

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Høringen kan ses på Folketingets TV:

Høringen kan ses på Folketingets TV: Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Transskription af interview med Maria og Lotte

Transskription af interview med Maria og Lotte 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview med Maria og Lotte I= Interviewer I2= Anden interviewer M= Maria L= Lotte I: Vi kunne godt

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

familieforlaget glade bøger til glade børn

familieforlaget glade bøger til glade børn Vi har været på lageret og har hentet en stor stak bøger hjem. Så nu kan du købe 1 bogpakke med 10 bøger i for kun 239 kroner. Du sparer 359,50 kr. De 10 bøger i pakken er: Strit og Snøfte Dracula Strit

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER

MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER BILLEDØVELSE TIDSFORBRUG Cirka 45 minutter. FORBEREDELSE Kopier arbejdsark 3.1.1 og/eller 3.1.2 til eleverne, eller lad dem gå ind på www.sexlinien.dk/ugesex. Arbejdsark 3.1.1

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Regnbuefamiliers forhold 2008

Regnbuefamiliers forhold 2008 Regnbuefamiliers forhold 2008 Empirisk undersøgelse af danske børnefamilier, hvor forældrene er homo-, bi- eller transseksuelle Landsforeningen for bøsser og lesbiske Søren Laursen Maj 2008 Resumé...3

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Du og din familie. Uddannelse og Job

Du og din familie. Uddannelse og Job Du og din familie Uddannelse og Job Titel: Anbefalet klassetrin: Beskrivelse: Tidsforbrug: Du og din familie 2. - 3. klasse I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige måder at leve på, de skal

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Forældretilfredshed 2012

Forældretilfredshed 2012 Forældretilfredshed 2012 Antal svar: 34, svarprocent: 81% LÆSEVEJLEDNING TIL SIDER MED FREKVENSOVERSIGT Tema / Fokus Spørgsmål fra det givne tema Benchmark / sammenligning med alle institutioner i undersøgelsen

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere