GRÆKERNES HOMOSEKSUALITET VI ER VED AT GÅ TIL I FOUCAULTISME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRÆKERNES HOMOSEKSUALITET VI ER VED AT GÅ TIL I FOUCAULTISME"

Transkript

1 SUMMARY In this paper an attempt is made to arrive at a more balanced view of Greek homosexuality. Michel Foucault, in his extremely influential Histoire de la sexualité ( ), depicts the asymmetric relationship between a lover (a citizen of, say, 26) and a beloved (a youth of, say, 14) as one of brutal exploitation. The so-called Principle of Isomorphism reigns absolutely here: social inferiority = sexual inferiority. No love, no friendship, no reciprocity. Such is the love extolled by Plato and all his idealistic followers. Interpretation of several Greek documents shows this to be unfounded as a universal picture. To demonstrate this is the main purpose of my paper. Any attempt to whitewash Greek homosexuality, this harshly competitive institution, should be resisted, however. GRÆKERNES HOMOSEKSUALITET VI ER VED AT GÅ TIL I FOUCAULTISME Af Ole Thomsen I Nu da religionerne er kommet igen undtagen lige netop vores egen er dansk kultur blevet orientaliseret i en grad, man ikke ville have ventet. Så måske er det mest relevante, jeg til en begyndelse kan gøre for at belyse grækernes homoseksualitet, kort at inddrage nogle af de østmediterrane og nærøstlige oldtidskulturer: Grækerne vedkendte sig med stolthed omfattende påvirkning fra Ægyptens oldgamle kultur; men på feltet homoseksualitet eller pæderasti kan der ikke være tale om, at de er blevet præget derfra, for i Ægypten blev homoseksuel kopulation betragtet som en synd, som sjælen måtte renses for efter døden. I Israel var der efter Mose Lov dødsstraf for den blodskyld, man pådrog sig ved at ligge hos en mand, som man ligger hos en kvinde. I Assyrien, det nuværende Irak, blev sammekønnet sex blodigt straffet. Hvad angår den persiske kultur, i det nuværende Iran, har Herodot den bemærkning, at det at have samleje med unge drenge er en af de behageligheder i livet, en af de former for komfort, som perserne har lært af grækerne. Pæderasti var altså et kulturelt eksportgode ifølge Historieskrivningens Fader. En sådan bemærkning skal, ligesom talrige andre udtalelser hos græske forfattere, ses på den baggrund, at grækerne, i alt fald i 500- og 400-tallet f. Kr., betragtede homoseksuelt begær som naturligt, normalt og universelt. Og omgivet af folkeslag med en dybt anderledes indstilling og adfærd, holdt grækerne på deres i. 1

2 II I det til nu sagte er der tre punkter, der må kommenteres, dels det kronologiske, dels det med kvindagtigheden, dels det terminologiske: Grækernes homoseksualitet var underkastet en udvikling. I Homer omtales den ikke, i alt fald ikke med nogen tydelighed ii. Dens storhedstid falder i 500-, 400- og et godt stykke af 300-tallet f. Kr. Det var i årtierne omkring år 500, man oplevede homoseksualitetens helt store blomstring, hvorimod senere faser er præget af en vis (en vis!) hæmning og fortielse. De krigere, der huggede persere ned ved Marathon i 490, var altså pæderaster af karsken bælg. Den nævnte udvikling, eller rettere: afvikling, kan også følges på vasebillederne, som er så indlysende en kilde til holdning og stemning i den græske erotik. Den ser sig selv som en skole i mandighed. På mandighedens side står gode manerer, og det artige, det nette, det vakre, det bly i en ung dreng betragtes som lige netop sexet. Det samme gælder mandigt sind: udholdenhed, sejrsvilje, uinteresse for sex, og mandig fysik: muskuløse lår og balder. Det er først i hellenistisk poesi, altså efter 300 f. Kr., at blød, lækker, hvidblomstrende og honningfarvet bliver plusord om den tilbedte yngling. I arkaisk og klassisk tid skal den jagede være atletisk, militærisk, tough. Det drejer sig jo om en yderst selvbevidst og helst selvhjulpen Hr. Borgersøn. Med tanke på vor tids diskussion om pædofili og børneprostitution er det på sin plads at understrege, at den yngre part i et græsk pæderastisk forhold er en intenst overvåget borgerdreng med faderhjemmet inden for rækkevidde. I den hellenistiske æra, altså på Alexander den Stores tid og derefter, oplevedes disse adfærdsmønstre som gloriøse, men på vej ud. Så meget til en begyndelse om kronologi og etos. Men var grækerne overhovedet homoseksuelle? Grækerne (og romerne) har ikke ord, der svarer til vores homoseksualitet, heteroseksualitet og biseksualitet. Ordet homoseksualitet er fra 1869, altså nyt. Denne kendsgerning har man tillagt afgørende vægt i de sidste tre-fire årtiers kønsforskning, dvs. her i anti-essentialismens æra. Grækerne var essentialister. De spurgte efter det retfærdiges væsen, og de søgte tragediens natur osv. iii. Det var på den måde, de begrebsbestemmelser opstod, som endnu formår at udfordre os. Ville det så ikke være underligt, om de ikke også var essentialister i deres overvejelser over sex, så meget desto mere som sex var det vigtigste, de vidste? Men det er, hvad anti-essentialisterne vil have os til at tro: at ideen om seksuelle naturer og identiteter med faste præferencer først for alvor kommer ind i det sene 1800-tal. Og de påstår for resten også, at det først er i 1800-tallet, at man ser på kønsdriften som den stærkeste af alle. Jo, underligt ville det være hvis det passede. Men en essentialistisk systematisering af det kønslige er ikke fremmed for græsk tankegang. Se Aristofanes tale i Platons Symposion 189c-193d om de oprindeligt hele mennesker, som på et vist tidspunkt blev halveret, hvad der har bevirket, at der nu findes tre former for eros: mellem maskulint og maskulint, mellem feminint og feminint, og mellem maskulint og feminint. Fra først til sidst tales der udtrykkeligt om menneskets kønslige natur (fysis). Talen er fra Platons side formentlig ment som et eksempel på farverig populærvidenskab i en komediedigters mund, og senere i Symposion (205d-e og 212c) tages der afstand fra dens budskab om, at eros = søgen efter ens egen tabte halvdel, at vores kærlighed altså er kærlighed til os selv. Men det betyder jo ikke, at denne tekst ikke er essentialistisk. Jævnfør andre tekster fra antikken iv. 2

3 En række fortolkere af grækernes erotik, som foretrækker at undgå brugen af ordet homoseksualitet, anvender i stedet Knabenliebe, boy-love, Greek love eller pæderasti. Af disse ord har det sidste det fortrin at være græsk. Med paid-erastía, altså pæderasti, menes: begær, eros, efter en pais, dvs. en dreng, en knægt på ca. 13 og derover, en yngling, a young boy, en ung fyr ( ung fyr er velsagtens for tiden den bedste gengivelse af pais). Den begærende, erastés, var fra ca. 20 år og opad. Han var på én gang jæger, elsker og stedfortrædende far. Eftersom det drejer sig om en drift mod genital kontakt mellem to personer af samme køn, kan vi godt tale om grækernes homo-seksualitet, deres samme-seksualitet men vel at mærke om grækernes homoseksualitet, altså med pæderastiens særlige normer og ideologi for øje. Pæderasti må ikke forveksles med pædofili; den unge partner (erómenos, den begærede) er ikke et barn, men en faderovervåget, højst selvbevidst og vanskeligt opnåelig borgersøn i puberteten. Fædrene/lovgiverne mente, at en ung fyr burde indgå i et pæderastisk forhold, fordi de var overbeviste om, at han på den måde kunne blive sej som sportsmand, kriger og myndig borger. Det er på mange planer oplysende at modstille afghanernes bacha bazi, de dansende drenge. Mit emne er ikke enkelt! For eksempel er det berømteste græske stykke om køn og seksualitet Aristofanes ovenfor beskrevne tale i bund og grund essentialistisk og dermed i modstrid med alt, hvad der i disse år doceres fra verdens oplyste katedre. Den græske litteratur er så rig, at den ryster vores kasser. Et andet eksempel: Foucault og talrige andre før og efter ham har lært os, at er der noget, der kendetegner grækernes homoseksualitet, så er det aldersforskellen mellem tilbeder og tilbedt (jævnfør, hvad vi selv lige har skrevet). Men i en af den græske kærligheds hedeste tekster, nemlig Pausanias tale i Platons Symposion (180c-185c), lyder der andre toner: Man bør elske relativt modne fyre, som kan bedømme deres tilbeder, og som tilbederen kan bedømme; det sikrer varige forhold. Også Sokrates forestiller sig stabile homoseksuelle forhold v. Hvis man er en ekstrem ungdoms- og skønhedsdyrker, har man satset på det, som rust og møl med sikkerhed vil fortære, og man bliver, ifølge Platons Pausanias, aldrig en stabil partner. III I 1907 udkom Erich Bethes afhandling Den doriske drengekærlighed. Dens etik og dens idé, som har været banebrydende for udforskningen af den græske homoseksualitet. Derom er alle enige, både Bethes tilhængere, fx Thorkil Vanggaard, og hans modstandere, fx Kenneth Dover ( ), vor tids førende udforsker af emnet. Bethe antager, at drengekærligheden er et institutionelt levn, på den måde at den kom ind i Grækenland ved den doriske stammes invasion i fjerne forhistoriske tider (o. 1200). Hans tese er, at den tjente til at indvie pubertetsdrengene, og det i både religiøs, militær og politisk forstand. En græsk historiker Eforos fra o. 350 f. Kr. beretter nemlig om en gammel skik på Kreta (som var en dorisk ø): Yngre mænd plukker de smukke, tapre og velopdragne drenge ud, bortfører dem, overvælder dem med gaver og lever så med dem i to måneder, hvor de går på jagt og spiser. Drengenes pårørende har med største glæde tilladt rovet, hvis bortførerne ellers har status og stil vi. Til denne beretning føjer Bethe så sin formodning om, at de unge bliver insemineret derude i det hellige øde. Hans samtidige korsede sig vii. 3

4 To ord om sagens ideologi, før og efter Bethe: Athenerne tilhørte den joniske stamme, og oldtidens demokratiske Athen definerede sig selv som modpol til det lukkede, fremmedfjendske doriske Sparta. Men pæderastien var de fælles om, dog vidt forskelligt udformet. Nazisternes ideologer dyrkede dorerne, deres krigskammeratskaber, deres kaserneliv, deres korpsånd; men dorernes homoseksualitet ville de ikke vide af. Karl Otfried Müller havde ellers, i sit storværk Die Dorier fra 1824, om pæderastien gjort den erkendelse, som Bethe insisterer på, at den hos dorerne var en hele livet gennemtrængende skik. Bethes idé om mandens sæd som medium for mandskraft, hvor kommer den fra? Mange drenge i verden har lært, at de kan blive stærke og gode og få større kønsorganer, hvis de får en stor, stærk og smuk mands sperma ind i sig. I det sydvestlige Stillehavsområde, nærmere betegnet Melanesien, Ny Guinea og Australien, har antropologerne observeret, at der praktiseres hele tre inseminationsteknikker: enten at sluge sæden når man er udsat for fellation, at optage den gennem anus, eller at få den gnedet ind gennem et snit i huden viii. Disse inseminationer har status af religiøse indvielsesritualer, og de indgår, i de forskellige kulturer, i varierende teoribygninger om mandligt og kvindeligt, om overføring af magt, og om betydningen af sæd, urin, mælk og blod i hele dette formidlende og transporterende spil. Den tilknyttede terminologi henter ofte sine udtryk fra ægteskabet (drengene er mændenes koner ) eller fra forældreværdigheden (de er deres sønner eller drenge ). De steder, hvor insemination anses for nødvendig for drengenes vækst og modning, er det en uomgængelig social pligt for mændene at inseminere unge drenge. Om det også er en kær pligt, har været diskuteret. De kulturer, der her er tale om, er analfabetiske. Dersom nu en videnskabsmand, flere årtier før dette antropologiske materiale om sæden som transportør af styrke kom frem, havde tænkt sig frem til, at mandens sæd måtte kunne have denne funktion, og anet, at et materiale herom en dag ville blive forelagt altså: hvis en forsker havde kombineret og ræsonneret sig frem til dette resultat på grundlag af (1) visse for ham tilgængelige etnografiske og religionshistoriske informationer, der slet ikke vedrører sperma, men urin, ekskrementer, blod og ånde, og (2) visse notitser hos antikke forfattere, der absolut intet siger om hverken den ene eller den anden af disse substanser, ville man så ikke mene, at han burde berømmes for sin kombination og intuition? Men denne tværvidenskabelige tankebedrift hæfter man sig ikke ved. Da Bethes værk således i grunden er den nyere forskning aldeles ubekendt, gør det ikke noget større indtryk, at det afvises af den. Bethes skrift er et manifest om et for anti-homoseksuelle fordomme befriet studium af græsk kultur. Han vil bryde den fortielse, som indtil denne dag har omgivet den mandlige homoseksualitet (dette nye ord benyttes). I studiet af græsk kultur må der fra nu af tales utilsløret. Kun gennem historisk forståelse kan den moralske fordømmelse brydes: der moralische Ton, der Todfeind der Wissenschaft: verstehen soll sie, nicht richten den moralske tone, videnskabens dødsfjende: forstå skal videnskaben, ikke dømme. Bethe henviser til tidens emancipatorer, bl.a. Benedict Friedländer, som, med det sædekritiske formål at genoplive hellensk ridderlighed, i 1904 havde udsendt bogen Renæssance for Eros Uranios [Den Himmelske Kærlighed]. Det fysiologiske venskab, en normal menneskelig grunddrift og et spørgsmål om mænds ret til frit at slutte sig 4

5 sammen. Friedländer havde lånt udtrykket Eros Uranios i Pausanias tale hos Platon. Pausanias mener ikke eros uden samleje og orgasme ix! Tiden omkring 1900 var på sin egen hektiske måde en romantisk tid se bare den tids kropskultiske plakater i jugend-stil! Magnus Hirschfeld ville emancipere, Benedict Friedländer genoplive den hellenske ridderlighed, organiseret i Männerbünde. Fra denne sensuelle idealisme går der en lige linje til digteren Stefan George, omkranset af henførte ynglinge, og frem til Ringen omkring Ole Wivel, hvis forhold til platonikeren, rollemodellen og pæderasten Stefan George og til den mandlige mystik og nazismen nu er blevet bredt bekendt x. Den græske homoseksualitet især dens strikse spartanske afart har fængslet mange fascister, herunder Niels Bukh og Yukio Mishima (mere nedenfor). Stefan George stod til at blive kulturminister i Tyskland, og Niels Bukh i Danmark... Homosex er noget, man taler kringlet og kulørt om i alle kulturer. Ikke mindst er den græske kultur så rig på genrer og dertil hørende konventioner, og så fuld af stemmer og modstemmer, at man kan plukke de mest modstridende meninger ud af den. Man kan finde udsagn om, at pæderasti er skammelig og skændig, og man kan finde belæg for at hævde, at homoseksualitet i Athen mest blev dyrket af en reaktionær, mere eller mindre prospartansk elite. Men hvis Aischines tale mod Timarchos, i den overleverede skikkelse, er, hvad en athensk jury måtte lægge øre til i 346 f. Kr., så kan det ikke passe, at pæderasti i middel- og underklassens øjne var noget aristokratisk griseri. Og vasemalerierne peger i samme retning. Mere om lidt! IV Der går en frontlinje i disse studier. Det kan man indse ved at betragte to førsteklasses danske bidrag til dem. I 1969 udkom Thorkil Vanggaards Phallós, hvor en psykoanalytiker, humanistisk vel funderet, kombinerer Bethes tese om den pæderastiske pædagogiks sakrale herkomst med en af dyrepsykologi/etologi farvet hævdelse af mandsnaturens fundamentale aggressivitet, men også med en på religionsvidenskab og psykologi byggende indsigt i dobbeltheden af aggression og omsorg i fallos-symbolet. Det sidste er afgørende. I bogen Angst. En psykoanalyses forløb (1987) beskriver Vanggaard, hvordan han virkeliggjorde sine tolkninger fra Phallós i den heldigt gennemførte terapi af en patient, der var lammet af neurotisk panikangst. Som helhed betragtet er Phallós en kritik af velfærdsstatens permissive pædagogik. Man kan ikke lære uden at underkaste sig, siger Vanggaard. I 1993 udkom, fra den modsatte fløj, historikeren og socialkonstruktivisten Wilhelm von Rosens stofrige, skarpsindige, doktrinære og underholdende disputats Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie , med lange udblik til tyske forhold, dvs. blandt andet til det åndelige miljø, som dannede grobund for Bethes skelsættende afhandling (som dog ikke nævnes). For socialkonstruktivisme og queer theory er Vanggaard som qua psykoanalytiker søger nedblik i psykens urtidige animalitet en vederstyggelighed. Vanggaard skriver: En virkelig syntese af aggression og libido er i det hele taget forudsætningen for den harmoniske funktion i nære menneskelige tilknytningsforhold, både heteroseksuelle og i sådanne homoseksuelle som i den doriske opdragelses 5

6 paiderasti. Såvel den aggressive som den libidinøse komponent modificeres ved syntesen fusionen, som man teoretisk kalder den sådan at man nok tydeligt kan se begge komponenters tilstedeværelse, men ikke kan drage nogen skarp skillelinie imellem dem. Sådan står der ved slutningen af kapitlet Fallisk aggression. Men det er det fjendtligt falliske, man har hæftet sig ved, hvad Vanggaard selv, ved den måde han har indrettet dette centrale kapitel på, ikke er uden skyld i. Den mest vedholdende af hans angribere, den rationalistiske feminist Elsa Gress xi, var især oprørt over kapitel 2 Ekskurs til bavianernes verden. For tiden er psykoanalysen dømt ude. V En tendens til idyllisering af den græske homoseksualitet hos homofile som John Addington Symonds, Magnus Hirschfeld og Friedländer er forståelig. Man kan sammenligne med den indfølte fremstilling af den sokratiske pædagogik i kunstnermytologiske gevandter i Herman Bangs roman Mikaël (1904), hvor også skildringen af aldersforskellens smerte har hellenske accenter. Et vist skønmaleri hos forrige århundredskiftes fortolkere er forståeligt; Hellas var jo deres drømmes hjem. Men når nutidige homoseksuelle som Foucault og hans epigon David Halperin, omvendt, brutaliserer græsk homoseksualitet og tillægger den en isnende politisering og status-polarisering, er det tankevækkende. Forklaringen på denne ekstremisme må ligge i Foucaults ekstreme anti-idealisme, som just er rettet mod de forskønnende skønånder: De victorianske og wilhelminske æsteters humanisme brændte af tro på, at der i enhver af os bor et Menneske, der begærer frihed. Men for Foucault er det ren metafysik at postulere et oprindelig frit subjekt, som er blevet undertrykt og nu kalder på emancipation; allerede i 1966 havde han jo forkyndt Menneskets Død. For Foucault er der magt, socialt konstrueret dominans og underkastelse, inde i alle forhold. I sin fremstilling af den græske homoseksualitet går han da til yderligheder, blind for dens momenter af symmetri og gensidig ømhed. Den store socialpsykolog Aristoteles anskuer intime forhold mellem jævnaldrende (og jævnbyrdige) som matrice for det kanoniserende pæderastiske forhold mellem en elsker og hans tilbedte xii. Dette stemmer også med Aristoteles fremstilling af det almindelige forhold mellem erastés og erómenos i klassisk tid, et forhold, han som en selvfølge tillægger den gensidige følelse filía. Aristoteles skriver i Etikken disse trøsterige ord: Når skønheden hører op, ophører somme tider også kærligheden (filía). Men mange forbliver dog i kærligheden, nemlig hvis de som følge af den gensidige fortrolighed kommer til at elske hinandens karakter, idet de så nu er karakterfæller. Filía-momentet og dermed gensidigheden er en hovedsag i min artikel Socrates and Love (2001). De dér fortolkede dokumenter er især tekster af tre sokratikere: Aischines (ikke at forveksle med den ovenfor nævnte forfatter til Timarchos-talen), Platon og Xenofon. Der lægges ud med en sproglig analyse af Xenofon Symposion 8.21, som ufortjent vandrer fra bog til bog som vidnesbyrd om grækernes gyselige udnyttelse af den unge fyr. I forlængelse heraf foretages uden forgængere, så vidt mig bekendt et opgør med det, jeg kalder Dovers grundskabelon: At der i erastés findes én følelse, nemlig den aggressive brunst, eros, medens der i erómenos hersker en helt anden følelse, nemlig den hengivne og receptive filía. Sagen er, at de græske forfattere i en række sammenhænge taler om hengivenhed, filía, også hos den ældste af de to, og 6

7 at der mere end én gang tales om brand og brunst hos den unge, uden at knægten fremstilles som en luder af den grund. Dover har naturligvis tolket og systematiseret sine mange vasemalerier efter sin skabelon. Til alt held har vi nu i appendikset til Lear 2008 fået en endnu fyldigere og mindre systematiseret gennemgang af grækernes pæderastiske porno. Der er over 700 numre, og noget tyder på, at sex blandt klassekammerater var mere udbredt, end teksterne siger. I alt fald skønner græcisten Charles Hupperts, at en tredjedel af rødfigursvaserne fremstiller sex mellem jævnaldrende unge mænd. Men nu sprang jeg frem i tid! I Foucault 1984 hersker Dovers grundskabelon uindskrænket, ja, forgrovet, idet det græske elskovsmøde fremstilles som en ren tilintetgørelseskrig xiii : Det drejer sig om princippet om ligedannethed (le principe d isomorphisme) mellem kønslig relation og socialt forhold. Derved må man forstå, at det seksuelle forhold som altid (toujours) er tænkt ud fra denne model-handling: penetration og en polaritet der modstiller aktivt og passivt anskues som værende af samme type som forholdet mellem overordnet og underordnet, mellem den der dominerer og den der domineres, mellem den der underkaster og den der underkastes, mellem den der vinder og den der besejres. Altid Men det holder ikke på denne totale måde. Tværtimod sker det ofte i græsk poesi og prosa, at tilbederen, den formodet suveræne borger, skildres som truffet af elskovens rabiate sygdom, så at han går i knæ for den skægløse, under hvis hånd den formodede rollemodel er blevet forvandlet til en dumdristig og desperat slave. Forglemmende alt om deres overordnede sociale status træller de skildrede herrer villigt for den pubertære dejlighed, med masochistisk fryd underkaster de sig ungdomsmagten og hylder den uforbeholdent xiv. Og disse tilbedere er typisk ikke mere end i tyverne; altså ikke halvgamle og smågrimme. Mange citater kunne bringes. Jeg vælger et fra Xenofons Symposion ( ). Deltagerne i drikkegildet skal fortælle, hvad de er stolte af. Millionæren Kallias har talt om, hvordan han kan gøre folk mere retfærdige. Nu kommer den nygifte godsejer Kritóbulos (brudens navn ukendt), som er stolt af skønhed, både sin egen og sin lidt yngre kæreste Kleinias. Her har vi grækernes homoseksualitet, dens idealisme, dens romantiske underkastelsestrang og dødseufori, dens tapperhedskult og dens tro på skønheden som en moralsk dynamo. Jeg har et par gange læst Kritóbulos indlæg for septembers nye filologer på universitetet, for at de kunne afgøre, om det nu virkelig var det, de ville: livslangt at indlade sig med disse grækere. Den unge proprietær siger blandt andet: Lige nu kigger jeg hellere på Kleinias end alt andet smukt i hele verden. Jeg kunne klare at være blind for alt andet, bare der var én ting, jeg kunne se: Kleinias. Jeg er sur på nat og søvn, for så ser jeg ham ikke. Men dagen og solen takker jeg de tusinde gange, for de viser mig min Kleinias. Der er noget, vi smukke mennesker har grund til at være stolte over: Den stærke må knokle for at nå sine ønskers mål, den modige udsætte sig for fare, ja, og den kloge må holde en tale; men den smukke han klarer alt uden at røre en finger. Jeg ved da godt, at penge er en rar ting; men bare det er til Kleinias, vil jeg hellere give alt hvad jeg har, end modtage noget fra andre, og jeg vil hellere være slave end fri, hvis Kleinias har lyst til 7

8 at være min herre. At arbejde for ham ville være lettere end at hvile; at risikere livet i kamp for ham ville jeg hellere end at leve farefrit. Så, Kallias, du er stolt over at kunne gøre mennesker mere retfærdige, men jeg er bedre, end du er, til at gøre dem gode over hele spektret: Jo, for når vi smukke mennesker puster liv og ånde i alle erotiske gemytter, gør vi dem mere rundhåndede med kontanter, mere villige til at lægge sig i selen, mere opsatte på at handle flot i farens stund og mere blufærdige og sobre; for hvad de ønsker sig mest, det skammer de sig allermest over. Folk er godt tossede, hvis de ikke vælger skønheder til generaler. Jeg ville i hvert fald gå gennem ild og vand sammen med Kleinias; og det ved jeg, at I også ville med mig. Det er i denne tankeverden, Karen Blixen har hentet stof til sine heroisk-ekstatiske purpurpassager xv. Foucault peger stolt på opdagelsen af isomorfisme-princippet (seksuelt = socialt) som noget af en åbenbaring det er hans mageløse opdagelse. Man må ikke tro, at hans ord udspringer af had til Hellas. Tværtimod, Foucault var betaget af den stilisering og den ynde, han fandt i de græske mænds udveksling af kærtegn (således i hans anmeldelse af Dover 1978). Nok skrev jeg før, at Foucault er blind for ømheden hos grækerne; men det gælder kun, når han forkynder. VI Der går en linje fra Bethe, ja, helt fra oplysningstiden, frem til de problemer, der beskæftiger Foucault. Kender man ikke den linje, kan det meste af det, der i vore dage skrives efter Foucault om antik pæderasti, forekomme skævt og skruet i uforklarlig grad. Hos det antikke Hellas dyrkere, filhellenerne, har der altid været både en sensuel og en spirituel retning. Blandt de sensuelle finder vi alle de forrevne victorianere, der kommer til orde i Robert Aldrichs inciterende, men sjuskede bog om det forførende mediterrane, The Seduction of the Mediterranean (1993). De længtes efter en renæssance i deres egen tid for grækernes naturlighed, deres nøgne sportsudøvelse, deres friere sexudfoldelse, deres frisprog, deres eksistensduelige munterhed (som også Kierkegaard roste), hvorimod den anden retning priste grækernes ædruelige afkaldsetik. Også den opfattelse har noget på sig. Grækerne havde nemlig den idé om karakterstyrke, alias mandighed, at en Mand formår at give afkald, forstår at modstå alskens lystsøgende impulser, at afvise og bortlede lysten til sex, mæthed, rus, varme, komfort. Sådan tænker de om mandighed, og de betragter det besindigt forvaltede pæderastiske forhold mellem en yngre borger og en erómenos som den optimale skole heri. Med besindig forvaltning menes blandt andet, at man dvs. fader og stat gerne ser, at tilbederen får sin udløsning, ikke i den unges lukkemuskel, men forfra mellem hans lår op mod hans pung. Denne ikke just magelige metode, som stadig har sine dyrkere, kaldes af professorer for den intercrurale (af inter crura, mellem benene). Dog ville det være uholdbart at påstå, at indtrængen per anum var tabu. De holdt sig ikke tilbage: I Aristofanes komedier tales der bestandig om den anale metode og kun én eneste gang om kopulation mellem lårene, og i den rige efterklassiske pæderastiske poesi hentydes der aldrig til intercrural parring, men ofte til anal xvi. Det er i de billedlige fremstillinger, altså på vaserne, at betragterens øjne skånes for synet af anal penetration, medmindre der er tale (1) om jævnaldrende partnere, (2) om sviregaster på vej hjem eller (3) om satyrer, i hvilke tilfælde der er frit slag, selv på vaserne. Indtrængen i kvinder per anum fremstilles ofte nok, ligesom altså i mænd, der er jævnaldrende med den indtrængende. 8

9 Om den asketiske hovedlinje i græsk populærmoral kan man læse i Dovers Greek Popular Morality in the Time of Plato and Aristotle (1974). Det er den bog om grækerne, som det er vanskeligst at undvære, skønt den hverken er helt godt skrevet eller helt roligt tænkt dertil hader Dover Platon og sin samtids akademiske platonikere i Oxford og Cambridge alt for heftigt. Men Greek Popular Morality er skarpt konciperet, engageret, nøgtern, sagligt uudtømmelig. Indskrænket og storsnudet er Dover i sine skrifter, ja, men som en ørn i skyerne, áquila in núbibus. Det skulle hans efterfølgere bøje sig for. Det er på metoden i Greek Popular Morality, at Dover bygger Greek Homosexuality fire år senere. Denne bog vil forblive uundværlig længe. Den er upåvirket af den socialkonstruktivistiske/anti-essentialistiske korrekthed, som var ved at etablere sig her i de sene halvfjerdsere men øvede en aldeles afgørende indflydelse på Foucaults Seksualitetshistorie. Dovers hovedtekst er Aischines tale mod Timarchos: en anklage mod en ubekvem politisk modstander for at have prostitueret sig som ung, i hvilket tilfælde man senere i livet var afskåret fra at rådgive det athenske folk som politiker. Desuden inddrages talrige vasemalerier. Det er genialt at lægge et dokument som Timarch-talen til grund. En tale, der skal behage og overtale en massejury, kan jo nemlig ikke tillade sig at have afvigende, sære, udemokratiske eller på anden vis elitære anskuelser. En tale for en jury eller for den demokratiske folkeforsamling ( parlamentet ) er så at sige sociologisk relevant. Og hvad siger Aischines tale så? At åbent udøvet homoseksualitet ikke blot er tålt, men, hvis den respekterer visse maskuline normer, direkte påskønnes af samfundene. Såvel i aristokratiske som i demokratiske bystater betragtes den, hvis de to vel at mærke tøjler sig selv og hinanden, som samfundsgavnlig xvii. I denne henseende adskiller Grækenland sig fra alle sammenlignelige højkulturer (Japans samurai-kultur frem til 1800-tallet kommer nærmest). Dette fortjener at vides xviii. VII Intet er mere typisk græsk end at tænke i menneskeforbedring og samfundsrelevans. Både for folketaleren Aischines og for en hed bøsse som Pausanias hos Platon xix, men også for Sokrates er den ædle eros, til forskel fra den vulgære, kendetegnet ved ønsket om at forbedre og blive forbedret, til gavn for den enkelte og for staten. Denne i græsk sammenhæng altså egentlig folkelige tankegang fører Sokrates i dialogen Faidros op i de himmelske regioner, op til den idé om på én gang at være ynglingeelsker og visdomssøger, som, trods sin store mangel på korrekthed, aldrig er opgivet siden. Jeg tænker her bl.a. på Thomas Mann Døden i Venedig (1913), som er gennemvævet af motiver fra Faidros, og på George Steiner Mestrenes Lære (2003), som hævder den akademiske og artistiske mesters ret til at fusionere sublim belæring med åbenlyst begær, i øvrigt til unge af begge køn. Ja, vi nærmer os himlen i Faidros, hvor den højeste eros ses som forenet med filosofia, visdomssøgen. Men er det nu ikke fantastisk, at Platon funderer selve erkendelsesopstigningen i eros, altså i en svulmen i organet (som han selv skriver). Kunne han ikke have hægtet det højeste på noget mindre lavt end eros? Nej, det kunne han ikke (se om lidt). Grækerne ville sublimere, og fremstillingen ovenfor af de to retninger, den asketiske og den sensuelle, er ufuldstændig uden en omtale af deres ideer om driftsøkonomi. En række forfattere beskriver, hvordan seksuel og anden afholdenhed kan kaste lyst og nydelse (hedoné) af sig (Ole Thomsen 2001a: 150). Både inden og uden for pæderastien insisterer de på lystafkaldets lystafkast; og læren om denne hedonistiske 9

10 profit spiller en central rolle hos Sokrates og, efter ham, i Den Kyniske Skole. Askese ses som intensiverende sansenydelsen. Det giver lyst at være kysk. Inspireret af bl.a. Greek Popular Morality, fremstiller Foucault de klassiske grækeres diætetik: deres tendens til at betragte sexlyst, sult, tørst og søvnighed som appetitter, der ligger i forlængelse af hinanden og i betydeligt omfang er indbyrdes ombyttelige. Hvad Foucault siger om diætetikken, er vigtigt nok. Men man bør vide, at Foucault vil noget med talen om de indbyrdes udskiftelige og altså funktionelt mere eller mindre ligeværdige appetitter. Han vil historisk underbygge sit hovedbudskab, nemlig at fokuseringen på Seksualiteten er et nyt, et kun tre hundrede år gammelt fænomen, som har sit udspring i oplysningstiden og som for ca. halvandet hundrede år siden gik over alle bredder i victorianismens diskursive eksplosion, en utrættelig sextale, som indtraf parallelt med en sexfortrængning, tabuisering og censur uden lige. Dette er hans hovedsag: at blotlægge 1800-tallets modsigelser og underfundige dialektikker. Men Foucault mørklægger den tendens, som allerede grækerne har til at tildele lige netop sexlysten en privilegeret plads. Det er jeg i færd med at søge at vise. Nu gav grækerne sig jo ikke af med at forfatte kanoniske skrifter; det tætteste, vi kommer på et sådant, er Platons Stat. I dette værk beskrives kønsdriftens kraft til totalt at udmarve den menneskelige personlighed, så den gisper af selvmedlidende jammer, og dens magt til at opæde menneskers sind og samfund, så én tyrannisk jernvilje tager over xx. Brunsten, begæret efter genital kontakt og hvad deraf måtte følge, er kilden til det hele. Sokrates udvikler også, hvordan undertrykkelse af drifterne til gengæld kan frisætte energi; og det er repression af kønsdriften, der udløser den største energi. Hvorfor? Fordi den seksuelle lyst (hedoné) er den største og skarpeste og mest forrykte (manikós) lyst af alle. Dette var grækernes og romernes synspunkt i almindelighed, og gennem romeren Ciceros formidling af det blev det alment europæisk kulturgods xxi. Ikke mindst i oplysningstiden, denne dybt klassicistiske æra hvor Foucault, ved en kortslutning, hævder, at fokuseringen på Seksualiteten begynder og har sit udspring. Og har det mon intet at sige, at Sokrates hævder, at det eneste, han er specialist i, er ta erotiká, det som har med eros at gøre xxii, og påstår, at han, ved at have eros, er i stand til at undervise uden at have viden? Eller at Platon i Faidros, i den forvovne vision om galskabens velsignelser xxiii, fremstiller fire trin af galskab (manía) med den poetiske som den næsthøjeste, men den erotiske som den højeste? Altså: Det er victorianismen, der hjemsøger disse års mest gennemtrængende tænker i hans Seksualitetshistorie som jo da også var planlagt til at omfatte seks bind og således nå langt hinsides antikken. I streng forstand begyndte jo Seksualitetens historie ifølge Foucault først halvandet årtusinde efter antikkens ophør! Hvor har Michel Foucaults strandede forhandlinger så ført os hen? Herhen xxiv : Der findes jo denne populære forestilling om, at der altid har eksisteret homoseksuelle. Der var bøsser i det gamle Grækenland, H. C. Andersen og Michelangelo var bøsser. Men faktisk opstår den homoseksuelle først i 1860 erne, hvor læger og psykiatere begynder at tale om det som noget, visse personer var. Altså at visse personer havde en indre trang, som de ulykkeligvis var født med og derfor ikke burde straffes for. 10

11 Det er ikke nødvendigvis et sundhedstegn, når videnskaben forbyder os at sige det, som enhver kan se. Hvis ikke grækerne var homoseksuelle, hvem har så nogen sinde været det? Det skulle da lige være Michelangelo og en række af den italienske renæssances andre titaner. Hvad vi efter min mening burde havde taget med os fra Foucaults Seksualitetshistorie, er en besindig bevidsthed om, at den moderne typologisering af seksualiteterne altså hetero-, homo-, bi- osv. finder sted i det udgående 1800-tal i forbindelse med den tids sækularisering og dermed sammenhængende biologisering, i trit med tidens urbanisering, industrialisering og individualisering. I og for sig kun hvad man kunne vente, sådan som epoken var. Men i stedet for med tak at modtage en sådan påmindelse er hele verden af grunde, man gerne ville kende blevet duperet ud i en total foucaultisme, som i sin stive iver efter at være historisk specifik afsnører fri tanke, sund fornuft og historisk sans. Her i 2011 er det blandt antikforskere ikke kun mig, men adskillige, der vil mene, at det magtteoretiske grundsynspunkt i bind II af Foucaults Seksualitetshistorie altså at den græske pæderasti var styret af en asymmetrisk protokol med radikal aldersforskel og rå ungdomsudnyttelse er gendrevet xxv. Dertil kommer, at Seksualitetshistoriens overordnede synspunkt at essentialismen på det seksuelle felt kun er tre hundrede år gammel efter min mening er uholdbart (Ole Thomsen 1992: 67-71). For det tredje har jeg her, mod Foucault, søgt at påvise, at antikken faktisk tildeler kønsdriften en privilegeret stilling: nederst som den mest ødelæggende, øverst som den mest ophøjende. VIII Der går en stærk strøm af sport og strid i erotikken: Forholdet mellem tilbeder og tilbedt beskrives igen og igen som forfølgelse & flugt og som jagt, altså som en sport xxvi. Jf. løbet, rovet og jagten i det prototypiske ritual på Kreta. Pæderastiens personlighedsdannende forhold former sig altså som en konkurrence, hvor der ofte ikke bare dystes med den forfulgte, men også med andre forfølgere: rivaler. I 600- og 500-tallet fik grækerne sportspladser, hvor de unge demonstrerede adræthed, snarrådighed, mod og helst også skønhed i atletisk nøgenhed xxvii, og dét med tilskuere, ja, voyeurer. Den unge måtte aldrig fremstå som indladende. Men der må have været noget i luften, noget, der kunne liste Cowpers Sekret ud af hans lem, for det hedder hos digteren om den generte gut på sportspladsen (Aristofanes Skyerne 978): da glimted dråber om hans lem og dunene ku kruse som på en moden abrikos. Denne kræsne, kyske og liderlige atmosfære har Aristofanes foreviget i Skyerne xxviii, et skønt og sindrigt sexdokument fra 423, og Platon i dialoger som Charmides og Lysis. Her blev drengene lært op; gymnasierne blev pæderastiens lysthaver, hvor der på begge sider og på mange planer spilledes med æren som indsats. Såvel drikkelaget, symposion, som sportspladsen, gymnasion, sitrede af sex. I disse to fora opdyrkede Sokrates et koketteri og en form for ironisk erotisme, som hans evangelister Platon og Xenofon spenderer al deres kunst på at skildre. Den fineste fortolker af den kokette pædagog Sokrates er men verden ved det knap den unge, empatiske og på ungdommens vegne sårede ph.d.-studerende Søren Kierkegaard i Om Begrebet Ironi (1841) xxix. I gymnasierne var der atletik, erotik og politik. Polykrates på Samos (herskede ) beordrede, af frygt for sammensværgelser, nedbrænding og nedgravning af øens brydeskoler, som han anså for modstanderfæstninger vis-a-vis tyrannens egen højborg xxx. Og Perserkongen har, ifølge Pausanias hos 11

12 Platon, af samme grund bragt sport i miskredit. Hvorimod demokratiske athenere forgudede tough tyranmordere. I Erindringer om Sokrates (3.7.1) har Xenofon en oplysende passage om kamplegene, heriblandt naturligvis de olympiske: Hvis nogen har udsigt til at sejre i en af de pan-hellenske sportskonkurrencer og derved selv vinde ære og skaffe sit fædreland større hæder i Hellas, så er han blød og fej, hvis han ikke vil konkurrere. Sådan ser en græker hvis han da ikke bærer tyrannen Polykrates sorte briller på sport og politik. Sport er, eller bør i det mindste være, noget sejt, en torn i øjet på undertrykkere. Demokratens krop lader sig ikke noget byde. I Danmark fik, om jeg så må sige, to tredjedele af dette hellenske voldsom gennemslagskraft takket være Ikaros fra Ollerup, alias den homofile, hellenofile og germanofile idrætspædagog, højskoleforstander og ungdomsfører Niels Bukh ( ). De to komponenter sport plus homoerotisk mandeæstetisering slog igennem her hos os, men det tredje element, den politiske rankhed, var degenereret til nazisme hos Bukh. Den krigeriske pæderasti holdt Sparta potent i lange tider. Derefter ser vi den i Theben, Grækenlands nye magthaver. Staten Thebens Hellige Regiment (bemærk hellig ) var et elitekorps, sammentømret gennem mand-mand-eros og dertil hørende rollemodellering: Du og jeg går frem, for vi elsker og ærer hinanden. Med Det Hellige Regiment er vi nede i fjerde førkristne århundrede, dvs. den gamle pæderastis sidste årtier. Driften i denne homoseksualitet kan sammenlignes med de japanske samurai-skikke, som ligeledes var moralsk og militært forpligtende og også omfattede en pæderastisk relation, shudo, analt praktiseret. Også denne tradition kunne udarte i fascistisk retning, således i forfatteren Yukio Mishimas værk og liv, kulminerende i kupforsøget og det rituelle selvmord Ud over at sværme for sit lands samuraier, var Mishima dybt fortrolig med Vestens pæderasti. I Skyerne får atleten løfte om svulmende bryst og hud som solen, store skuldre, bitte tunge, kuplet mås og en lille tissemand. Man taler om grækernes narcissistiske genitalisering af hele mandskroppen og ikke kun af kønsorganet (Slater 1968: 47ff.). Dermed vil man forklare det paradoks, at man i denne yderst gay kultur så ofte afbilder sine idealmænd med en lille, spids penis med megen forhud (i kontrast til fremstillingen af omskårne udlændinge, fx ægyptere, med tyk penis). Jeg kender ingen bedre forklaring end denne psykoanalytiske. Grækerne så nemlig på den unges hele skikkelse, ikke bare på ansigtet, når de skulle sige, hvem på sportspladsen der var smuk og sexet. Der er et pragtstykke i begyndelsen af Platons Charmides. Dialogens unge adelige titelperson er ankommet med et slæb af forfjamskede tilbedere efter sig; selv de små drenge på stadion måber ved at se ham. En ven siger til Sokrates: Har han ikke et dejligt ansigt? Fantastisk. Men hvis han tog tøjet af, ville du slet ikke synes, han havde noget ansigt! Så fuldendt skøn er hans skikkelse. Sokrates lidt senere: Da så Charmides efter at Kritias havde sagt, det var mig, 12

13 der kendte et middel mod migræne så mig ind i øjnene med et aldeles uimodståeligt blik og lagde an til at spørge mig, og alle på stadion dannede kødrand om os, da fik jeg, min søde ven, et glimt af det, der var inden for kappen, og jeg brændte. Til alle tider vil der blandt de herrer, der går op i hår og tøj, være nogle, der draperer og lancerer deres krops totalitet som en oprejst og udspændt fallos og nogle, der slet ikke gør det. IX Når Sokrates ikke beså sprøde atleter, var han skørtejæger. En god antik kilde Aristóxenos, hvis far havde kendt ham personligt oplyser i hvert fald, at Sokrates appetit på damer var usædvanlig stærk xxxi. Lad os, således belært, se på grækerne og det normale! Man antager, at grækerne foragtede, hadede og frygtede kvinder, og at det var derfor de blev homoseksuelle. Her er virkelig en idé med en historie! Vi så ovenfor på de radikale strømninger i tiden, der betingede, at der omsider kunne tales ud om den græske erotik i Måske var det vigtigste ved den tids nybrud, at Freud påviste, hvor meget der peger på, at seksuelt er et ulige videre begreb end genitalt, og at seksualitet rækker langt ud over det bekendte heteroseksuelle samleje med to kønsmodne personer og med slægtens formering som formål. Det lå Freud på sinde xxxii, at folk skulle forstå rækkevidden af disse kendsgerninger: barnets seksualitet, perversionerne, fx fetichisme og sadomasochisme, og homoseksualiteten. Uanfægtet heraf vedbliver den græske kulturs formidlere at skrive efter det gammelkendte skema: Grækerne blev homoseksuelle, fordi de havde gjort kvinderne usynlige ved indespærring og afsondring. Og afsondret kvinderne, det havde de på grund af deres frygt og foragt for dem. Med andre ord: Bøsser blev de (bliver man?) af mangel på bedre, faute de mieux. Den forklaring kan anfægtes: dels strider den mod psykologiske kendsgerninger, dels udspringer den af den fortrængende ideologi, der kaldes heterosexisme. For historikeren kommer der noget andet til, nemlig at grækernes kvindehad som næsten alle betragter som et ubestrideligt kulturhistorisk faktum til dels er et fantasifoster. Her kommer et sammendrag med mine tilføjelser af en artikel om kvindens stilling i Athen i 5. og 4. århundrede f. Kr. skrevet helt tilbage i 1925 af A. W. Gomme, filolog og historiker: I intet samfunds litteratur og kunst er kvinder more prominent, more important, more carefully studied and with more interest, end det sker i klassisk athensk drama, skulptur og maleri (vaserne). I tragedierne: Klytaimestra (i Aischylos Agamemnon), Deianeira (i Sofokles Kvinderne i Trachis), Elektra (titelperson hos både Sofokles og Euripides), Antigone, Jokaste (i Sofokles Kong Ødipus), Medea, Hekabe og Alkestis (titelpersoner hos Euripides). I Aristofanes komedier: Lysistrate og, i Kvindernes Parlament, Praxagora. Og i Platons Symposion et til det yderste homoerotisk univers er det kvinden Diotima, der på værkets tinde indfører mænd i den rette kærlighed til unge mænd ( ). Men den gængse doktrin om grækernes/athenernes kvindehad har mange nedladende udsagn om kvinder at henvise til, fx i Perikles Gravtale (hos Thukydid), i Xenofons Oikonomikós og i Aristoteles etiske og politiske skrifter. Og deraf har 13

14 man sluttet ofte med inddragelse af grækernes homoseksuelle praksis som en forklarende faktor at kvinderne i Athen var uden moralsk og intellektuel statur, foragtede, retsløse, socialt afsondrede, ja, terroriserede. Hvis dette var (hele) sandheden, så er athensk drama og kunst milevidt fjernet fra athensk liv og virkelighed, på dette ene felt. Et sådant forhold mellem kunst og virkelighed ville være uden sidestykke i historien. Og dog er det det, som forskernes flertal antager, når de taler om, hvor elendigt kvinder i det klassiske Athen var stillet juridisk, socialt og i almindeligt omdømme modsat (a) hvad der havde været tilfældet i det homeriske samfund, modsat (b) hvad der var tilfældet i Sparta og andre samtidige græske stater, og modsat (c) hvad der skulle blive tilfældet i Rom. Gomme som for resten ikke kommer ind på emnet homoseksualitet påstår aldeles ikke, at sagen er enkel; men han insisterer på, at der her er a conflict of evidence, og at there is a problem to be solved. Her kommer en lysere lære fra Østen! Det er nemlig især et blik på Østen, der overbeviser Gomme om, at der, i alt fald undertiden, må skelnes mellem kvindens stilling juridisk & socialt og i almindelig agtelse: Tusind og én nats eventyr giver et billede af et samfund, hvor kvinder stort set er uden rettigheder og hvor de er socialt afsondrede; og dog er kvinderne på kærlighedens felt som jo er alfa og omega i så mange af Tusind og én nats eventyr, hvad enten kærligheden nu anskues fra den romantiske eller den komiske side stillet lige med mændene, som de i grunden også ligner. Hvis vi nu igen betragter seksualitet og socialitet i Grækenland og desuden går en anelse videre end Gomme, må det forekomme tankevækkende, at just de doriske stater altså de græske stater, hvor pæderastien nyder størst prestige også er dem, hvor kvinderne står stærkest, og det gælder i alle tre henseender: juridisk, socialt og i status. Dette træk ved de græske stater og samfund kan tjene som et apropos til den udbredte tendens til at slutte fra pæderasti til kvindeundertrykkelse og kvindeforagt. Enkel er sagen ikke. Og dog skriver Keld Zeruneith endnu i 2002 en diger, men enkel bog, Træhesten, om grækernes umodne pæderasti-plus-misogyni xxxiii. Gomme havde peget på en række overensstemmelser mellem den bildende kunst og litteraturen, og fundet et ligeløb mellem (for eksempel) gravskulpturerne og en litterær skikkelse som Deianeira og hendes hustrukærlighed til Herakles i Sofokles tragedie Kvinderne i Trachis. Men alt dette synes glemt. Således har arkæologen Sian Lewis udgivet en interessant bog om den athenske kvinde, hvor Lewis på basis af keramikken konkluderer (p. 209), at pottery seems to depict far more interaction between women and men than literature implies. Men er det nu så klart, hvad litteraturen implicerer? Lewis finder fra først til sidst a conflict mellem fremstillingen af kvindeliv på vaserne og i the literary sources. Det gør hun, fordi hun har den gængse, men altså højst problematiske, forestilling om den klassiske athenske litteratur. Sian Lewis finder det overraskende, at hendes materiale fremviser så relativt mange eksempler på mænd, der gør kur til kvinder. På tilsvarende vis finder Martin Kilmer xxxiv det overraskende, at der blandt de af ham undersøgte erotica på rødfigursvaser er en sådan overvægt af heteroseksuelle over homoseksuelle samkvem (82 mod 15). Hvorfor er det nu, disse normale træk forekommer forskerne så overraskende? Dramaet er den vigtigste litteraturform i Athen, og de komiske dramaer er de mest virkelighedsnære (på deres måde!). Om Aristofanes Lysistrate (411 f. Kr.) gælder, at dens handling falder fra hinanden, medmindre der herskede en høj emotionel temperatur i mange/de fleste athenske ægteskaber xxxv. Hvordan skulle konernes sex-strejke ellers kunne tvinge de krigsførende mænd til at slutte fred? Hvis det var, kunne 14

15 mændene jo bare tage sig en luder, en slavinde, en slave eller en tilgængelig borgersøn. Men Lysistrate viser os ægteskabelig kærlighed og seksuel loyalitet. X I det øjeblik da tyrannen Periander af Ambrakia, udmarvet, spurgte sin erómenos: Er du ikke gravid endnu?, havde den unge fyr fået nok. Han dræbte diktatoren på stedet xxxvi. Men Periander var jo bare vittig! Vittigheder er trofaste bærere af årtusindgammelt fantasistof, herunder gay altså muntre fantasier om kraftoverførelse, penisforlængelse, ja, besvangring via penetration og ejakulation fra mand til mand. Her som i Oceanien, nu som på Kreta. BIBLIOGRAFI Aldrich, Robert (1993): The Seduction of the Mediterranean. Writing, Art, and Homosexual Fantasy, London and New York. Aldrich, Robert (2006): Gay Life and Culture: A World History, London. Bethe, Erich (1907): Die dorische Knabenliebe. Ihre Ethik und ihre Idee, Rheinisches Museum, vol. 62, s Bonde, Hans (2001): Niels Bukh. En ideologisk biografi, I-II, København. Disputats. Bonde, Hans (2005): Olympiske dimensioner. Vitalisme og virilisme i dansk kunst og idræt , Kritik, vol. 173, s Bordo, Susan (2000 [1999]): Mandekroppen, København. Brown, P.G. McC. (1993): Love and Marriage in Greek New Comedy, The Classical Quarterly, vol. 43, s Cartledge, Paul (1981): The Politics of Spartan Pederasty, Proceedings of the Cambridge Philological Society, vol. 207 N.S. 27, s Dodds, E. R. (1951): The Greeks and the Irrational, University of California Press. Dover, K. J. (1974): Greek Popular Morality in the Time of Plato and Aristotle, Oxford. Dover, K. J. (1978, 2nd ed. 1989): Greek Homosexuality, Oxford. Dover, K. J. (1988): Greek Homosexuality and Initiation i K. J. Dover: The Greeks and Their Legacy. Collected Papers, Vol. 2, Prose Literature, History, Society, Transmission, Influence, Oxford, s Due, Otto Steen (1983, 2003): Borgerret og prostitution. To anklagetaler fra det klassiske Athen, København. Indeholder Talen mod Timarchos og Talen mod Neaira. Fisher, Nick (2001): Aeschines Against Timarchos Translated with Introduction and Commentary, Oxford. Foucault, Michel ( [ ]): Seksualitetens historie I-III, København. Foucault, Michel (1994): Dits et écrits I-IV, ed. D. Defert et F. Ewald, Paris. Gomme, A. W. (1937): Essays in Greek History and Literature, Oxford. Halperin, David M. (1990): One Hundred Years of Homosexuality and Other Essays on Greek Love, New York and London. 15

16 Halperin, David M. (1995): Saint-Foucault.Towards a Gay Hagiography, New York and Oxford. Heede, Dag (2005): Hjertebrødre. Krigen om H. C. Andersens seksualitet, Syddansk Universitetsforlag. Herdt, G. (ed.) (1984): Ritualized Homosexuality in Melanesia, Berkeley and Los Angeles. Hubbard, Thomas K. (2003): Homosexuality in Greece and Rome: A Sourcebook of Basic Documents, University of California Press. Hubbard, Thomas K. (2009): Omfattende anmeldelse af nye bøger om græsk homoseksualitet, H-Net Book Review, udgivet af H- Histsex. Hunosøe, Jørgen (2000): Fuldkommenhedslængslen. Om Ole Wivels tidlige digtsamlinger sat i relation til hans selvbiografiske værk, Nordica. Tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik, vol. 17, s Kierkegaard, Søren (1841): Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, København. Kilmer, Martin F. (1993): Greek Erotica on Attic Red-Figure Vases, London. Lear, Andrew & Eva Cantarella (2008): Images of Ancient Greek Pederasty: Boys were Their Gods, London and New York. Lesky, Albin (1976): Vom Eros der Hellenen, Göttingen. Lewis, Sian (2002): The Athenian Woman: An Iconographic Handbook, London. Matthews, Gareth B. (1990): Aristotelian essentialism, Philosophy and Phenomenological Research, vol. 50, supplement, s McDonnell, Myles (1991): The Introduction of Athletic Nudity: Thucydides, Plato, and the Vases, Journal of Hellenic Studies, vol. 111, s Nathan, John (1974): Mishima. A Biography, Boston. Ogden, D. (1996): Homosexuality and Warfare in Ancient Greece i A. Lloyd (ed.), Battle in Antiquity, London, s Præstgaard Andersen, Lise (2000): Historien, der ikke kan fortælles. Eller hvorfor kan de ikke lide kvinder?, Nordica. Tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik, vol. 17, s Scanlon, Thomas F. (2002): Eros and Greek Athletics, Oxford. Slater, Philip E. (1968): The Glory of Hera. Greek Mythology and the Greek Family, Boston. Steiner, George (2003): Lessons of the Masters, Harvard University Press. Thomsen, Ole (1983): Mandligt og kvindeligt i grækernes liv, Kritik, vol. 65, s Indeholder bl.a. en kritik af Ernest Borneman Das Patriarchat (1975). Thomsen, Ole (1992): Ritual and Desire: Catullus 61 and 62 and Other Ancient Documents on Wedding and Marriage, Aarhus Universitetsforlag. Thomsen, Ole (2000): Freuds bog om vittigheden læst og anvendt som grundlag for en komedie-poetik, Passage, vol. 34, s Thomsen, Ole (2001a): Socrates and Love, Classica et Mediaevalia, vol. 52, s Thomsen, Ole (2001b): Himmelstormer og kildegransker. Om Nietzsche og hans fag, Slagmark, vol. 31, s

17 Thomsen, Ole (2002): An Introduction to the Study of Catullus Wedding Poems: The Ritual Drama of Catullus 62, Classica et Mediaevalia, vol. 53, s Thomsen, Ole (2005a): Græsk homoseksualitet tendenser i udforskningen af antikkens græske erotik i Peter Fibiger Bang (red.), Fremmed og moderne. Glimt af antikken i Europa, Aarhus Universitetsforlag, s Thomsen, Ole (2005b): Anmeldelse af Heede 2005, Standart, vol. 2, 19. årgang, s Thomsen, Ole (2005c): Indledning og Sex, kærlighed og venskab i Samtiden anbefalet en antologi til undervisning i oldtidskundskab, Klassikerforeningens Kildehæfter, s og s Thomsen, Ole (2008): Veje til Rom. Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal, Aarhus Universitetsforlag. Torresin, Giuseppe (2001): Grækernes syn på og inspiration fra Ægypten i Erik Christiansen (red.), Arven fra Ægypten, I-II, Århus, vol. I, s Vanggaard, Thorkil (1969): Phallós, København. Engelsk oversættelse, New York Vernant, Jean-Pierre (1991): Mortals and Immortals. Collected Essays, edited by Froma I. Zeitlin, Princeton University Press. von Rosen, Wilhelm (1993): Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie , I-II, København. Watanabe, Tsuneo & Jun ichi Iwata (1989): The Love of the Samurai. A Thousand Years of Japanese Homosexuality, London. Woods, Gregory (1998): A History of Gay Literature. The Male Tradition, Yale University Press. Zeruneith, Keld (2002): Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates. En bevidsthedshistorie, København. NOTER i Ægypten: Ancient Near Eastern Texts Relating to the Old Testament, ed. by James B. Pritchard, 3. udg. 1969: 34f. Israel: Tredje Mosebog 18.22, Assyrien: Ancient Near Eastern Texts 181. Persien: Herodot Om grækerne se Dover 1978: 60 ff. Nature and Society. Om homoseksuel poesi i den muslimske verden (dvs. langt senere) se Woods 1998: kap. 5. The Orient. ii Måske pæderastiske tvetydigheder i Homer: Se Richard Janko The Iliad: A Commentary. Vol. IV: Books til og Entydig er det sidste Homer er her. Otto Steen Dues Blev du end stukket og knaldet af nogen javert i kampen, fik den sig aldrig sat ind i nakken eller i bagen, osv. er derimod desværre aldeles entydigt. Fraværet af åbenlys homoseksualitet i Homer (erkendt uden forbehold af Bethe 1907:441) bruges af Dover mod Bethes tese om, at den græske homoseksualitet skulle være et levn nedarvet fra forhistoriske tider. iii Væsen hedder usía på græsk, esséntia på latin. Natur hedder fýsis på græsk, natúra på latin. iv Se Ole Thomsen 1992: om Catul 61 og Martial Aristofanes tale er oversat og kommenteret på min hjemmeside: oletvedskole.dk v Platon Faidros, bl.a. 256d; jf. 234a og Symposion 209c. Jf. citatet fra Aristoteles Etik om karakterens kærlighed nedenfor. Om fysisk fuldbyrdede forhold mellem jævnaldrende se Dover 1978: 86f., 99. vi Eforos tekst er oversat og kommenteret i Ole Thomsen 2005a. Stort set alle relevante græske og romerske tekster findes oversat til engelsk i Hubbards antologi. vii Ole Thomsen 2005a: 127f. viii Stillehavsområdet: Se Dover 1988: 117, , med mange henvisninger til etnografisk litteratur. ix Platon Symposion 184d og 185b. x Se Hunosøe 2000 og Præstgaard Andersen Diskussionen er ikke afsluttet. xi Elsa Gress har samlet sine indlæg mod Phallós i sin essaysamling Apropos virkeligheden (1972). xii Aristoteles fragment Rose. Oversat og kommenteret i Ole Thomsen 2005a: 141. Det følgende citat findes i Den Nikomacheiske Etik a

18 xiii Foucault Histoire de la sexualité II (1984) 237. Passagen om Foucaults mageløse opdagelse (som jeg tillader mig at kalde det) findes i hans Dits et écrits IV (1994) 286f. xiv En håndfuld relevante, indbyrdes ganske forskellige, passager i prosa er: Platon Symposion 183a, 184c; Xenofon Erindringer om Sokrates ; Xenofon Symposion 4.14, jf. 2.3; og endelig Plutarks essay Erotikós b f. xv Om Blixen og stoicismen (en sokratiserende retning) se Ole Thomsen 2008: 309, 317. Om den unges skønne død se Vernants berømte essay A Beautiful Death and the Disfigured Corpse in Homeric Epic. xvi Se Ole Thomsen 2008: 392. xvii Se analysen af centrale passager i Dover 1978: 48f., 82f. xviii Woods 1998: 54 bringer det sædvanlige til torvs: I avancerede kulturer i Hellas, i Kina og Japan, i Persien, i Arabien osv. sker overalt det samme: Usynliggørelse og undertrykkelse af kvinder fremkalder hierarkiseret homoseksualitet i de herskende klasser. Men i Hellas er den (1) åbenlys og (2) ikke begrænset til eliten (se også Dover 1988: 125). Om Athens kvinder mere nedenfor. xix Platon Symposion 185b. De følgende citater: Platon Faidros 249a ( pæderasti med filosofi ) og 251a-b (svulmen i organet). xx Platon Staten c-608b (kunst og brunst) og 9.571a-576a (eros og tyrannen). Begge tekster er oversat og kommenteret på min hjemmeside: xxi Platon Staten 3.402e-403a. Cicero Samtalerne i Tusculum 4.68, xxii Platon Symposion 177d. Se videre Ole Thomsen 2001: 118 ff. xxiii Herom Dodds 1951: chapter III. xxiv Historikeren Peter Edelberg i en værdifuld artikel i Weekendavisens Ideer nr. 25 (2010). xxv Jf. Hubbard xxvi Se afsnittene Following and Fighting, Pursuit and Flight og Courtship and Copulation i Dover xxvii I Homer dyrkede mændene sport iført lændeklæde. Angående det komplicerede problem om tidspunktet for indførelsen af den atletiske nøgenhed se Myles McDonnell xxviii , Skyerne af Aristofanes på ny oversat af Ole Thomsen, systime xxix Specielt afsnittet Socrates forfører Ungdommen. Herom Ole Thomsen 2001a. xxx Athenaios d. xxxi Ole Thomsen 2001: 143f. xxxii Således endnu så sent som i 1938, se hans Abriss der Psychoanalyse. xxxiii Se fx s. 569 i hans bog. Disse ting graden af differentiering fra moderverdenen, som det hedder i hans Jung-inspirerede terminologi befinder sig i centrum af Zeruneiths interessefelt. Min anmeldelse af Træhesten kan læses i Standart 16. årg. nr. 3, xxxiv Martin Kilmers fine Greek Erotica er, helt ud i udstyret, en arkæologisk forlængelse og udvidelse af Dover Kilmer beskæftiger sig indgående med sadomasochisme (bl.a. sandal-sadismen ), såvel mandlig homoseksuel som heteroseksuel. xxxv Om Lysistrate se allerede Gomme 1937: 98f., se endvidere Jeffrey Hendersons kommentar (1987) til Lysistrate versene (Henderson bygger på Dovers Aristophanic Comedy, 1972: 160f., hvortil der da også henvises). xxxvi Plutark Erotikós e-f. Om vittigheders atavisme: Ole Thomsen 2000, på min hjemmeside Freud og Komedien. Sammenhængen mellem sæd og besvangring er i øvrigt ikke erkendt af alle primitive. 18

Med nye oversættelser af Aristofanes tale i Platons Symposion 189c-193d og af Sokrates analyse af brunst og tyranni i Platons Stat 9.

Med nye oversættelser af Aristofanes tale i Platons Symposion 189c-193d og af Sokrates analyse af brunst og tyranni i Platons Stat 9. SEX, KÆRLIGHED OG VENSKAB MANDLIGT OG KVINDELIGT DEN ENESTE ENE GRÆSK HOMOSEKSUALITET GRÆKERNE OG DET NORMALE DEN MEDITERRANE MYTE PÆDERASTI OG SPORT SEX,VOLD OG POLITIK Med nye oversættelser af Aristofanes

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Studie. Den store strid

Studie. Den store strid Studie 3 Den store strid 20 Åbent spørgsmål Enten/eller Hvad er sandt af følgende udsagn: Min tro bestemmer mine handlinger eller Mine handlinger bestemmer min tro? Begrund dit svar. Kan du komme på eksempler

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Oldtidskundskab c TP 3a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C. Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail:

Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C. Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail: Kære Selvstuderende i: Oldtidskundskab C Herunder ser du det materiale der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg kan kontaktes på mail: rz@kvuc.dk Med venlig hilsen Rasmus Zoffmann 1 Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 19. august 2012 Tekst: Luk 7,36-50 DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Kvindens mod til at trodse forhindringsmure Vi hører om

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Den Seksuelle Problematik

Den Seksuelle Problematik 1 Den Seksuelle Problematik Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Seksualitet repræsenterer

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere