Specialfunktionsbeskrivelser. Psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialfunktionsbeskrivelser. Psykiatri"

Transkript

1 Specialfunktionsbeskrivelser Psykiatri

2 Økonomi- og Planlægningsafdelingen Kristineberg København Ø. Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: Kristina Arnov Nielsen Dato: 10. januar 2011 Oversigt over specialfunktionsbeskrivelser børne- og ungdomspsykiatri Regionsfunktioner Opsøgende virksomhed og tidlig intervention over for unge med skizofreni Psykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser og svært udadreagerende patienter Komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Tourette-syndrom Patienter med spiseforstyrrelse og behov for døgnindlæggelse Spæd- og småbørnspsykiatri Børn (under 13 år) med behov for døgnindlæggelse Primær vurdering af surrogatfængslede Selvmordsforebyggelse hos børn og unge Højt specialiserede funktioner Behandlingsresistente psykotiske tilstande Komplekse tilstande inden for affektive lidelser Uafklarede komplicerede diagnostiske tilstande inden for ADHD, autisme, OCD og/eller Tourette Særligt komplicerede patienter med spiseforstyrrelser og komorbide somatiske og/eller psykiatriske lidelser Spæd- og småbørn (0-3 årige) med svære neuroregulatoriske forstyrrelser og spiseproblemer Ungdomsretspsykiatrisk funktion vedr. mentalobservationer og dom til behandling under indlæggelse

3 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Glostrup og København BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre, herunder kompliceret demens FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Paranoide psykoser: Sent debuterende, kronisk forløbende, evt. recidiverende hos 75+-årige. Affektive lidelser: Svært behandlelige affektive lidelser hos 75+-årige: 1) Kroniske affektive sindslidelser med mange episoder og/eller kroniske symptomer trods behandling med præparater med forskellig receptorprofil og tillæg af stemningsstabiliserende behandling. 2) Sent debuterende affektive sygdomme med samme forløbs- og behandlingsproblemer som 1. Særligt vanskeligt behandlelige adfærdsforstyrrelser ved demens hos 65+-årige, hvor relevant psykofarmakologisk behandling og sygeplejefaglig rådgivning og supervision ikke har haft den fornødne effekt. Symptomer Paranoide tilstande: kroniske, systematiserede vrangforstillinger, evt. hallucinationer og tankeforstyrrelser. Adfærden præget af agitation, udadreageren og utilpassethed, der vanskeliggør nødvendig hjælp og behandling. Affektive tilstande: symptomer sv.t. affektive lidelser i øvrigt men med et kronisk, svært behandleligt forløb, dvs. mange sygdomsepisoder eller persisterende symptomer trods sufficient behandling med antidepressiva og stemningsstabiliserende medicin med forskellig receptorprofil. Demens med svære adfærdsproblemer: progredierende kognitiv svækkelse ledsaget af personfarlig aggressivitet, hypersexualitet, svære psykotiske symptomer. Sværhedsgrad/kompleksitet Der er tale om sygdomme, som medfører nedsat livskvalitet, stor belastning af pårørende og store pleje- og pasningsmæssige problemer for hjemmehjælp, hjemmepleje og plejehjem. Patienterne har hyppigt betydelig somatisk komorbiditet og modtager som regel farmakologisk behandling i væsentligt omfang, hvilket medfører risiko for interaktioner og uønskede virkninger. Ved de to første grupper kan der være tale om demensudvikling, og udredning herfor i regionsfunktionen eller demensenhed kan være indiceret. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Det forusættes, at der er forsøgt behandling med antipsykotika/antidepressiva i relevant dosis og af passende varighed, og at der er forsøgt behandling med præparater med forskellig receptorprofil. Ved affektive tilstande skal tillige stemningsstabiliserende behandling være forsøgt. Relevant sygeplejefaglig vejledning skal være forsøgt. Andre karakteristika ved målgruppen S Centrale henvisningskriterier Paranoide tilstande: kroniske, systematiserede vrangforstillinger, evt. hallucinationer og tankeforstyrrelser. Adfærden præget af agitation, udadreageren og utilpassethed, der vanskeliggør nødvendig hjælp og behandling.

4 Affektive tilstande: symptomer sv.t. affektive lidelser i øvrigt men med et kronisk, svært behandleligt forløb dvs. mange sygdomsepisoder eller persisterende symptomer trods sufficient behandling med antidepressiva og stemningsstabiliserende medicin med forskellig receptorprofil. Demens med svære adfærdsproblemer: progredierende kognitiv svækkelse ledsaget af personfarlig aggressivitet, hypersexualitet, svære psykotiske symptomer Det forudsættes, at der er forsøgt behandling med antipsykotika/antidepressiva i relevant dosis og af passende varighed, og at der er forsøgt behandling med præparater med forskellig receptorprofil. Ved affektive tilstande skal tillige stemningsstabiliserende behandling være forsøgt. Relevant sygeplejefaglig vejledning skal være forsøgt. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier sig fra hovedfunktionens målgruppe og henvisningskriterier? Regionsfunktionens målgruppe vil være præget af de kroniske forløb (hyppigt recidiverende), behandlingsresistens, højere grad af komorbiditet og polyfarmaci. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe og henvisningskriterier? Ikke relevant. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Regionsfunktionen kan have nogle patienter i et egentligt behandlingsforløb (ambulant eller under indlæggelse), mens der i andre tilfælde oftest vil være tale om en konsultativ funktion. I de tilfælde, hvor der er tale et behandlingsforløb, vil dette være individualiseret men herunder omfatte: Resume af anamnese, sygdomsforløb og hidtidige behandling Klinisk vurdering Forslag til yderligere behandling og eventuelt iværksættelse af samme Sådanne specialiserede behandlingsforløb vil oftest være af højst 6 måneders varighed. Regionsfunktionen tilbyder supervision og second opinon vedrørende patienter behandlet i hovedfunktionen. Individuel behandlingsvarighed. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Primært ambulant behandling men med mulighed for indlæggelse, hvor særlige individuelle udrednings- eller behandlingsbehov, somatisk såvel som psykiatrisk, taler herfor. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Behov for ambulant efterbehandling i hovedfunktionen identificeres og tilsikres. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Erfaringsgrundlag og særlig ekspertise inden for udredning og behandling af sjældne og komplekse ældrepsykiatriske tilstande. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Ikke relevant Side 2

5 Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienter afsluttes senest efter seks måndeder til hovedfunktionen. Side 3

6 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Hvidovre, Glostrup og København BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Kompliceret skizofreni og andre psykoser, herunder behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug samt gravide med skizofreni FUNKTIONENS MÅLGRUPPE OG HENVISNINGSKRITERIER Diagnoser, herunder bi-diagnoser Hoveddiagnose: DF Bidiagnoser: DF10.x DF19.X Symptomer Kliniske symptomer som beskrevet i ICD-10 (DF ) i form af hallucinationer, vrangforestillinger, negative symptomer og katatone bevægeforstyrrelser. Endvidere, ændringer i de kognitive og/eller sociale funktioner. Patienterne kan også være diagnostisk uafklarede. Sværhedsgrad/kompleksitet Mindst en af følgende svære og komplicerede psykotiske lidelser skal foreligge efter vurdering af en speciallæge i psykiatri ansat i hovedfunktionen: Behandlingsresistent skizofreni Komplicerede bivirkninger til antipsykotika Diagnostisk usikkerhed, herunder mistanke om komplicerende neurologiske/somatiske lidelser Komplicerende tilstande, herunder graviditet, misbrug (se også Regionsfunktion for Dobbeltdiagnoser) eller komplicerede sociale forhold Behov for second opinion Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Patienter med debuterende psykose kan efter vurdering af speciallæge ansat i hovedfunktionen henvises uden forudgående behandling mhp. diagnostisk afklaring og/eller neuropsykiatrisk udredning. Det samme gælder for andre psykotiske eller psykosesuspekte patienter. Henvises patienterne primært mhp. optimering af den antipsykotiske behandling, bør man først i hovedfunktionen have forsøgt behandling med minimum tre forskellige antipsykotika inklusiv clozapin i henhold til Regionens vejledning for behandling med antipsykotika. Andre karakteristika ved målgruppen Tidligere utilstrækkelig tilbagefaldsprofylakse. Yderligere behov for udredning. Centrale henvisningskriterier Patienter med recidiverende psykoser og/eller behandlingsresistent skizofreni Denne patientgruppe kan ligeledes henvises mhp.: second opinion /yderligere diagnostisk/neuropsykiatrisk udredning optimering af den psykofarmakologiske og/eller psykosociale behandling udredning/behandling af komplicerede komorbiditet udredning/behandling af komplicerede bivirkninger Børn og unge Der kan også, i lighed med hos voksne, men i mindre omfang tilbydes supervision af diagnostik og behandling af børn og unge under 18 år i henhold til ovenstående retningslinjer.

7 Graviditet Gravide med skizofreni eller kvinder med skizofreni, som ønsker graviditet, kan henvises til funktionen. Tidlig behandling eller udredning Ved diagnostisk usikkerhed og/eller behov for neuropsykiatrisk udredning eller ved komplicerende lidelser eller dårligt respons på behandling bør patienter med debuterende psykose henvises til yderligere udredning og evt. behandling i regionsfunktionerne. Behandlingen vil ofte kunne foregå i samarbejde med hovedfunktionen. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier fra hovedfunktionens målgruppe og henvisningskriterier? Regionfunktionen behandler patienter, som: Har behov for diagnostisk og/eller neuropsykiatrisk udredning eller afklaring Ikke har profiteret tilstrækkeligt af tidligere behandlingsforsøg Har komplicerende tilstande Har komorbiditet Har særlige bivirkninger Indgår i regionale neuropsykiatriske og/eller interventionsstudier, herunder første-episode og prodromalstudier Hovedfunktionen behandler patienter, der ikke volder diagnostiske problemer, og som responderer adækvat på behandlingen. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe og henvisningskriterier? Den højt specialiserede funktion behandler patienter med særligt komplicerede psykotiske tilstande, hvor diagnosen er uafklaret, og/eller behandling har været uden effekt, eller hvor særlige bivirkninger foreligger. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Behandlingsvarighed Almindeligvis vil tilknytningen højst vare et år. Intensitet Udredningen vil i alle tilfælde involvere psykopatologisk vurdering, ofte suppleret med neuropsykiatrisk og evt. funktionel udredning. Efter en konkret vurdering af den individuelle problematik tages stillling til, om behandlingen kan foregå ved: Rådgivning og supervision ved de mindre komplicerede lidelser. Ambulante forløb. Indlæggelsestilbud til patienter, som kræver tæt observation af psykopatologi og bivirkninger. Sværere adfærdsforstyrrelser danner ikke i sig selv grundlag for indlæggelse. Graviditet Psykofarmakologiske og neuropsykiatriske problemstillinger udredes og eventuel behandling iværksættes. Behandlingsvarighed: typisk måneder fra ønske om graviditet til 3 måneder efter graviditet. I puerperiet varetages tilsyn/behandling af den psykiatriske afdeling, der har den almindelige tilsynsforpligtigelse. Side 2

8 Intensitet: speciallæge efter behov. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Der er almindeligvis tale om ambulant behandling, men korterevarende indlæggelser kan komme på tale. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Tidlig behandling (som beskrevet ovenfor) mhp. at bedre prognosen, forhindre fremadskridende tab af funktioner og hjernevæv samt og forebygge tilbagefald og (gen)indlæggelse. I forbindelse med konstateret graviditet hos en patient med skizofreni kan henvisning ske mhp. at bedre funktionsniveau og forebygge tilbagefald hos moderen og undgå fosterskader og seponeringssyndrom hos barnet. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Regionsfunktionen adskiller sig primært fra hovedfunktionen ved at råde over en række kompetencer på højt internationalt niveau mht. diagnostik, udredning og evidensbaseret behandling af patienter indenfor det skizofrene spektrum. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? I den højt specialiserede funktion vil der oftest være behov for speciel psykofarmakologisk, neurobiologisk ekspertviden, herunder i forhold til såvel patienter fra Region Hovedstaden som andre regioner. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienterne afsluttes som beskrevet under afsnittet Varighed og intensitet. Patienterne afsluttes vanligvis til hovedfunktionen eller i mere sjældne tilfælde til praktiserende psykiater eller egen læge. Referencer Henvisninger og links 1. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år Antipsykotisk behandling. Del 1. Behandling af patienter med debuterende psykoser, gentagne psykoser og akutte psykotiske urotilstande. Rapport (link) Relevant faglig evidens på området 1. The Maudsley Prescribing Guidelines, 9 th edition. Taylor D et al. (eds.). Thomson Publishing Services, Andover, Hampshire, UK 2007 ( tps.tandfsalesorder@thomson.com) 2. IPAP Schizophrenia Algorithm: 3. Andreasen,N.C., Carpenter,W.T., Kane,J.M., Lasser,R.A., Marder,S.R., Weinberger, D.R. (2005) Remission in Schizophrenia: Proposed Criteria and Rationale for Consensus. Am J Psychiatry, 162, Stahl s Essential Psychopharmacology: Neuroscientific Basis and Practical Applications, Third Edition, Stahl SM. Cambridge University Press, New York 2008 (se: 5. Falkai P, Wobrock T, Lieberman J, Glenthoj B, Gattaz WF, Möller HJ, WFSBP Task Force on Treatment Guidelines for Schizophrenia. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) Guidelines for Biological Treatment of Side 3

9 Schizophrenia, Part 1: Acute Treatment of Schizophrenia. World J Biological Psychiatry 2005; 6(3): Falkai P, Wobrock T, Lieberman J, Glenthoj B, Gattaz WF, Moller HJ; WFSBP Task Force on Treatment Guidelines for Schizophrenia. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for biological treatment of schizophrenia, part 2: long-term treatment of schizophrenia. World J Biological Psychiatry 2006;7(1): Kahn,R.S., Fleischhacker,W.W., Boter,H., Davidson,M., Vergouwe,Y., Keet,I.P.M., Gheorghe,M.D., Rybakowski,J.K., Galderisi,S., Libiger,J., Hummer,M., Dollfus,S., López-Ibor,J.J., Hranov,L.G., Gaebel,W., Peuskens,J., Lindefors,N., Riecher-Rössler,A., Grobbee,D.E., for the EUFEST study group. Effectiveness of antipsychotic drugs in first-episode schizophrenia and schizophreniform disorder: an open randomised clinical trial. Lancet, 2008;371, Keefe,R.S.E., Sweeney,J.A., Gu,H., Hamer,R.M., Perkins,D.o., McEvoy,J.P., and Lieberman,J.A. Effects of olanzapine, quetiapine, and risperidone on neurocognitive function in early psychosis: A randomized, double-blind 52-week comparison. Am J Psychiatry 2007;164: Lieberman,J.A., Stroup,T.S., McEvoy,J.P., Swartz,M.S., Rosenheck,R.A., Perkins,D.O., Keefe,R.S.E., Davis,S.M., Davis,C.E., Lebowitz,B.D., Severe,J., and Hsiao,J.K, for the CATIE Investigators. Effectiveness of antipsychotic drugs in patients with chronic schizophrenia. The New England Journal of Medicine 2005;353: McEvoy,J.P., Lieberman,J.A., Perkins,D.O., Hamer,R.M., Gu,H., Lazarus,A., Sweitzer,D., Olexy,C., Weiden,P., and Strakowski,S.D. Efficacy and Tolerability of olanzapine, quetiapine, and risperidone in the treatment of early psychosis: A randomized, double-blind 52-week comparison. Am J Psychiatry 2007;164: Side 4

10 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København og Nordsjælland BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Komplicerede affektive lidelser, herunder i kombination med misbrug samt gravide med affektive lidelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Hoveddiagnose: DF Bidiagnoser: DF 10, 40, 60 Overordnet: Den affektive lidelse skal være primær og ikke sekundær til anden psykiatrisk eller somatisk sygdom. Patienter tilbydes et tidsbegrænset behandlingsforløb. Patienter med psykotisk affektiv lidelse med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd henvises til specialfunktion for dobbeltdiagnoser (alvorligt psykotiske patienter med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd). Retspsykiatriske patienter med affektive lidelser behandles ikke i regionsfunktionen for affektive lidelser. Symptomer Primært svære affektive symptomer. Sværhedsgrad/kompleksitet Svære komplicerede affektive lidelser, evt. med komorbiditet med angst, misbrug eller personlighedsforstyrrelse. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Behandlingsrefraktære depressive og bipolare lidelser (se definitioner under funktionens henvisningskriterier). Centrale henvisningskriterier Behandlingsrefraktær affektiv lidelse 1. Langvarig svær depression, varighed over 2 år, behandlet med antidepressiv medicin fra mindst 2 forskellige klasser (SSRI, dual-action (SNRI), mao-hæmmere, TCA, eller anden klasse), hvoraf en skal være tricycliske antidepressiva (TCA), i relevante doser og relevant tid uden tilstrækkelig effekt. 2. Tilbagevendende depression trods relevant forebyggende behandling med SSRI, dual action (SNRI), TCA eller anden klasse uden effekt. 3. Kompliceret bipolar lidelse: ustabil eller rapid cycling bipolar lidelse trods behandling med lithium og antiepileptikum og evt. nyere antipsykotikum. Graviditet Gravide eller kvinder, som ønsker graviditet, og som har: 1. Bipolar sygdom. 2. Primær tilbagevendende depression med mere end to behandlede depressive episoder før graviditet og behov for forebyggende medicinsk behandling. Andre karakteristika ved målgruppen Forebyggelsesperspektiv, komplicerede tilstande. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Regionfunktionen behandler 1. Patienter med behandlingsrefraktær depression eller kompliceret/behandlingsrefraktær bipolar lidelse. 2. Patienter med kendt tilbagevendende depression eller bipolar lidelse og ønske om

11 graviditet eller pågående graviditet. Hovedfunktionen behandler patienter med ukompliceret bipolar lidelse, som ikke er behandlingsrefraktær, samt alle patienter med ukompliceret depressiv lidelse. Hovedfunktionen vedr. ambulant efterbehandling af patienter, som udskrives fra 1., 2. eller 3. indlæggelse med mani/bipolar lidelse (aktionsdiagnose DF 30 31) samles på to steder i regionen (debuterende svær bipolar lidelse). Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Den højt specialiserede funktion behandler patienter med særlig komplicerede affektive lidelser, hvor diagnose er uafklaret og/eller behandling har været uden effekt. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Behandlingsrefraktær depression eller bipolar lidelse Behandlingsvarighed: varierende mellem få måneder og 2 år. En mindre gruppe af patienter (10-20 %), herunder særligt patienter med bipolar rapid cycling, har behov for flere års behandling. Intensitet: Speciallæge initialt 1-2 gange per måned og herefter hver eller hver anden måned. Ved gruppebehandling 1 gang per uge i 4-6 måneder. I særlig komplicerede tilfælde sygeplejerskekontakt 1 gang pr. uge (medicinadministration mv.). Graviditet Behandlingsvarighed: typisk måneder fra ønske om graviditet til 3 måneder efter graviditet. Intensitet: speciallæge 1 gang per måned samt koordinerende møder med obstetrisk afdeling. Second opinion Der tilbydes supervision vedr. patienter, som behandles for affektive lidelser i hovedfunktionen. Patienter, som opfylder henvisningskriterierne, kan vurderes mhp. diagnostisk afklaring og behandlingsmæssig vejledning. Der kan i mindre omfang tilbydes supervision af diagnostik og behandling af børn og unge under 18 år og med komplicerede affektive lidelser, herunder særlig bipolar lidelse. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Der er tale om ambulant behandling. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Graviditet (som beskrevet ovenfor) mhp. at bedre funktionsniveau og forebygge tilbagefald hos moderen og undgå fosterskader og seponeringssyndrom hos barn. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Regionsfunktionens udrednings- og behandlingstilbud er længere (fra et halvt til flere år) og intensiteten større (i perioder med ugentlig kontakt). Tilbuddet inkluderer vurdering ved flere speciallæger, psykologer og sygeplejersker med særlig psykopatologisk og psykofarmakologisk kendskab til svære affektive lidelser. Alle patienter vurderes med standardiserede ratingscales og spørgeskemaer, og der suppleres med individuelle skemaer for at vurdere evt. komorbiditet. Gruppebehandling med psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi eller kognitiv genoptræning foregår i særskilte grupper for patienter med unipolar lidelse og Side 2

12 særskilte grupper for patienter med bipolar lidelse, og patienterne er inden for hver gruppe i samme fase af sygdommen (behandlingsresistent gruppe for unipolare, kognitiv genoptræningsgruppe for remitterede bipolare med kognitive problemer, mv.), hvilket øger udbyttet væsentligt. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? I den højt specialiserede funktion er der typisk et særligt behov for lægelige specialkompetencer inden for psykofarmakologi og stimulationsbehandling, herunder ECT. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienterne afsluttes som beskrevet under afsnittet Varighed og intensitet, når patienterne enten er stemningsneutrale og velfungerende, eller når behandlingsmulighederne vurderes udtømte. Afsluttes til praktiserende psykiater, distriktspsykiatrisk center eller i mere sjældne tilfælde egen læge. Side 3

13 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering:Endnu ikke udmeldt BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Alvorligt psykotiske patienter med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Dobbeltdiagnose er ifølge World Health Organization (WHO) defineret som en tilstand, hvor der forekommer psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer samt en psykiatrisk lidelse hos det samme individ. Specialfunktionen omfatter følgende: Aktions- eller bi-diagnoser F10 F34 samt F60.2 og F60.3. Aktions-eller bi-diagnoser skal være en psykotisk tilstand. Misbruget skal være en psykisk lidelse med afhængighedssyndrom F 1x.2 eller F 1x.5-.9 Symptomer Misbruget medfører ofte, at patienterne bliver både paranoidt fortolkende og hallucinerede, og symptomerne kan såvel skyldes aktuel stofindtagelse som abstinenser. De er ofte anspændte, aggressive med forstyrret adfærd og med svigtende impulskontrol. De forstyrrelser i vilje og handlelivet, som hører med til den psykotiske sygdom, giver disse patienter en adfærd, som umiddelbart kan tolkes som karakterafvigende svarende til beskrivelsen for personlighedsforstyrrelser F60.2 og F60.30, men som i høj grad er konsistent med psykosens natur. Desuden er patienterne præget af affektive symptomer og suicidale impulser. En del af de psykotiske stofafhængige er voldelige. Volden kan have grobund i psykotiske oplevelser såsom hørelseshallucinationer eller autistiske symptomer som manglende emotionel samklang. Sværhedsgrad/kompleksitet Patienterne er karakteriseret ved komplicerede diagnostiske, sociale og behandlingsmæssige problemer. Gruppen udgøres af patienter med en kronisk sindssygdom og et omfattende stofmisbrug bestående af morfika og/eller centralstimulantia, kokain, benzodiazepiner, cannabis og/eller alkohol. Misbruget er oftest kaotisk, og halvdelen af disse patienter misbruger tre eller flere psykoaktive stoffer samtidigt. Patienter i substitutionsbehandling vil altid have et sidemisbrug. Mange af disse patienter kan ikke bo under traditionelle boformer, mange er hjemløse og nogle kan heller ikke være på forsorgshjem eller herberger. De er socialt inkompetente, forstået på den måde, at de ikke er i stand til at opnå de sociale rettigheder, de har krav på. De patienter, der ikke er i etableret behandling hos psykiater og socialrådgiver, modtager ofte ikke den forsørgelse, de er berettiget til. Mange af disse patienter har eller har haft en dom til psykiatrisk behandling Psykotiske stofafhængige er karakteriseret af en stor overdødelighed. Misbrug af alkohol og/eller af stoffer har signifikant indflydelse på den psykotiske tilstand og prognosen. Flertallet af undersøgelser viser, at de psykotiske patienter med misbrug har et signifikant ringere sygdomsforløb sammenlignet med psykotiske patienter uden misbrug. Det gælder både hyppigheden af non-compliance, varigheden af hospitalsophold, genindlæggelseshyppighed, graden af psykopatologi og den sociale funktion. Affektive sindslidelsesforløb: Her kan langvarig misbrug forårsage et klinisk billede svarende til en affektiv lidelse

14 og lignende symptomer på en kronisk affektiv lidelse med mange/flere depressive og hypomane episoder. Det kliniske billede er høj grad præget af stor håbløshed og manglende problemløsningsstrategier, undvigende adfærd og meget lavt selvværd. Misbruget forstærker manglende motivation for den medikamentelle behandling, og da der ofte er somatiske problemer, er det svært at opnå tilfredsstillende medikamentel respons. Der er store psykosociale problemer i gruppen af affektive sindslidelser med misbrug. De kognitive vanskeligheder ved den affektive lidelse forstærkes igennem misbruget. Suicidal risikoen er klart øget og kræver speciel opmærksomhed. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Gruppen er behandlingsrefraktære på grund af manglende motivation for at indgå i behandling, herunder at tage psykofarmaka. Misbruget gør det derudover vanskeligt for patienterne at følge behandlingen. Andre karakteristika ved målgruppen Misbrug Misbruget er ofte et blandingsmisbrug, hvor både illegale stoffer (hash, heroin, kokain, amfetamin m.m.) og lægeordineret medicin (stesolid m.m.) indgår i mønsteret. Det dominerende misbrug er hash og alkohol mens regelmæssig intravenøs indtagelse af stoffer er sjældnere. Kokainindtagelse er stigende i gruppen af misbrugere generelt og også i gruppen af personer med psykisk lidelse og misbrug. Adfærd Det er typisk for nogle i målgruppen, at aggressioner overføres på de fysiske omgivelser eller autoriteter. De kan være afvisende over for emotionel kontakt og have manglende eller begrænset evne til at indgå i strukturerede og aftalte forhold i dagligdagen. De er ofte kortsynede med hensyn til planlægning, og de har svært ved at lære almindelige sociale færdigheder. Der er udtalte kognitive vanskeligheder i form af strukturering, planlægning, koncentration, visiospatiale vanskeligheder og korttidshukommelse. De fleste i gruppen har et funktionsniveau, der gør det svært for dem at klare dagligdags arbejdsopgaver såsom vask, rengøring, madlavning, personlig hygiejne og administration af penge. Døgnrytmen er ofte vendt om eller forskudt. Personer i målgruppen beskrives ofte som adfærdsvanskelige, de passer ikke ind i de eksisterende traditionelle tilbud. De er udstødte i behandlingssystemet for stofafhængige, fordi de har en psykisk sygdom og i psykiatrien, fordi de er misbrugere. Det betyder, at en del af målgruppen ikke får den hjælp, de har krav på, og gruppen fremtræder derfor særlig sølle og belastet. Målgruppen er karakteriseret ved at have særlig behov for individuel omsorg, forståelse, støtte og i perioder hvor der er forværring af den enkeltes psykiske og somatiske tilstand, er det nødvendigt med døgnindlæggelse. Fysisk Mange i målgruppen er undervægtige og præget af miseria. Tandstatus er ofte meget dårlig. Injektionsskader ses. En del personer har leverbetændelse og et mindre antal er hiv-positive. Centrale henvisningskriterier Kronisk psykotisk tilstand, jf. ovenstående af symptomer, og komorbiditet. Adfærdsforstyrrelser svarende til F60.2 og F Non- compliance i forbindelse med tidligere behandlingstiltag. Side 2

15 Diagnostisk uafklaret på trods af hyppige kortvarige indlæggelser. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier sig fra hovedfunktionens målgruppe og henvisningskriterier? Kompliceret længerevarende misbrugsabstinens og intoksikation i forbindelse med en primær svær psykotisk lidelse. Tilstande, som kræver specialkendskab og kompetencer i forbindelse med diagnostik, psykopatologi og psykofarmakologi inden for dobbeltdiagnose. Tilstande, der kræver tilstedeværelse af specialkompetencer i behandlingen af den psykisk lidelse og den adfærdsmæssige forstyrrelse forårsaget af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Der findes ikke en evt. højt specialiseret funktion. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Integreret behandlingsforløb op til 2 år afhængig af varigheden, kompleksiteten af den psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af misbruget, herunder eventuel retslig foranstaltning samt primære psykotiske tilstande og behandling. Typisk vil der i starten af behandlingen fortsat være et komplicerende misbrug og svære sociale vanskeligheder, der kræver socialpsykiatrisk intervention. Der tilbydes supervision i hovedfunktionen til behandling af dobbeltdiagnose. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Der er et primært intensivt indlæggelsesforløb på 4 til 6 måneders døgnbehandling efterfulgt af specialambulant dagtilbud og/eller tilknytning til special OP-team. Tilbagefaldssituationer kan kræve kortere indlæggelser på op til 1 måned for at reetablere patientens mestringsstrategier. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Hele det tværfaglige team, såvel under indlæggelse som i ambulant, arbejder fagligt ud fra kognitive adfærdsterapeutiske principper. Behandlingstilbud er tilrettelagt i overensstemmelse med internationale guidelines af dobbeltdiagnose: motiverende samtaler, kognitiv adfærdsterapi (kognitiv miljøterapi), psykofarmakologisk behandling. Psykosocial intervention koordineret med kommune. Psykoedukationen og den terapeutiske behandling individuelt og i grupper har fokus på patientens misbrugssituation og den psykiske lidelse samtidigt. Der er specialkompetencer i den psykofarmakologiske behandling af psykisk lidelse i forbindelse med pågående misbrug og substitutionsbehandlingen af misbrug. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Der findes ikke en højt specialiseret funktion på området. Side 3

16 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København og Stolpegård BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Komplicerede angst- og tvangslidelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Generel målgruppe F40-42, angstlidelser og OCD, herunder også særlige tilstande: fx obsessional slowness, og patienter med socialt stigmatiserende tvangstanker, f. eks. seksuelle, voldelige eller religiøse af særlig svær karakter. Hoveddiagnoser F40 agorafobi m/u panikangst, F40.1 socialfobi, F 41.0 panikangst, F41.1 generaliseret angst, F42 OCD. Bi-diagnoser: Betydende komorbiditet vil ofte forekomme. Personlighedsforstyrrelser skal være stabiliserede. Anden komorbitet (herunder affektive lidelser, spiseforstyrrelser, Tourettes syndrom og ADHD) skal være behandlede, og de komorbide symptomer må ikke være dominerende. Målgruppen omfatter ikke patienter med angst- og tvangslidelse, hvor der er en anden primær lidelse. Symptomer Symptomvarighed på mere end 1 år. Svære angstlidelser, hvor vedvarende agorafobiske, social fobiske, panikangst og generaliserede angstsymptomerne er til stede ofte eller hele tiden og derved påvirker ens hverdag. I værste fald med social isolation som konsekvens. Svære OCD-lidelser, hvor der er vedvarende svære obsessive og eller kompulsive symptomer i mange timer dagligt. Patienten opgiver stort set at modstå tvangssymptomerne og studie- og erhvervsfunktion er påvirket. Sværhedsgrad/kompleksitet Sværhedsgrad og kompleksitet vurderes jf. gradsopdeling (1-5) i Region Hovedstadens målgruppeafgrænsningsrapport. Regionsfunktionspatienternes diagnosespecifikke symptomer og/eller øvrige kompleksitet modsvarer grad 4 samt grad 5, hvis indlæggelse ikke er påkrævet. Patienter med kompleksitet svarende til grad 5 vil dog ofte være indlagt i hovedfunktionen. Det psyko-sociale funktionsniveau er betydelig nedsat (GAF* < 50) og/eller 1 eller 2 af nedenstående kriterier skal være opfyldt: Social invalidering (fx isolering i hjemmet og manglende evne til at transportere sig med almindelige transportmidler). Dårligt socialt netværk (insufficient/dysfunktionelt på afgørende områder).

17 Længerevarende sygemelding og manglende tilknytning til arbejdsmarked. Moderat sygdomserkendelse, præget af nedsat evne til at mestre eller opgive symptomer/ritualer. Behandlingsmotivation begrænset af ambivalens over for forandring af den sygelige adfærd. Psykiatrisk komorbiditet jf. inklusionskriterier. Suicidal risikoniveau 2. Tidligere misbrugsproblematik. (* GAF vurderes af fagprofessionelle og scores som minimumsværdi af de to delscore) Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Tidligere behandlingsforløb i hovedfunktion med vekslende eller overvejende dårligt resultat, både farmakologisk og/eller psykoterapeutisk. Centrale henvisningskriterier Henvisningskriterierne følger målgruppeafgrænsning. Patienten skal opfylde et af nedenstående kriterier: 1. Patienten har inden for de seneste 12 mdr. været forsøgt behandlet i hovedfunktion i minimum 12 uger med utilstrækkeligt resultat og skønnes ikke at kunne remittere på yderligere et hovedfunktionsforløb. 2. Komplicerende faktorer eller alvorlig symptomatologi, der entydigt nødvendiggør behandling (elementer/intensitet/format) ud over hovedfunktionens basis- og udvidede pakkeforløb. Kompleksitetsgraden vurderes i forhold til: a. Socialt funktionsniveau b. Psykiatrisk komorbiditet, herunder personlighedsforstyrrelse c. Tidligere og aktuel misbrugsproblematik d. Suicidalitet e. Arbejdsmarkedstilknytning (herunder varighed af evt. sygemelding) f. Motivation og sygdomsindsigt Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Overordnet adskiller regionfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens ved sygdomsgrad og kompleksitet (hovedfunktionspatienter oftest: grad 3 og regionsfunktionspatienter typisk: grad 4): Patienter uden komplicerende faktorer med svær angst og/eller OCD forventes at kunne behandles i hovedfunktion. Regionsfunktionspatienter vil i forhold til hovedfunktionspatienter udvise et eller flere af følgende forhold: har en længerevarende symptomperiode er præget af flere/sværere komplicerende faktorer har en mere omfattende og alvorligere psykiatrisk komorbiditet udviser evt. behandlingsresistens Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Højt specialiseret funktion for ovennævnte tilstande eksisterer ikke for nærværende. Side 2

18 FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Behandlingsvarigheden og intensiteten vil være mere kompleks, omfattende og intensiv end beskrevet for basis- og udvidet pakkeforløb i hovedfunktion. Regionsfunktionen tilbyder efter behov supervision af hovedfunktionen. Endvidere kan second opinion tilbydes. Udredning af patienter, der ikke kan give fremmøde, kan foregå i patientens hjem. Den typiske patient tilbydes et udrednings- og behandlingsforløb på 6 12 mdr. med fremmøde flere gange om ugen. For de særlige komplicerede tilfælde (skønsmæssigt 10%) vil der være mulighed for behandling i max. 2 år, med halvårlig revurdering af behandlingseffekt. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Behandlingen vil omfatte udredning, psykoedukation og fastlæggelse af behov for farmakologiske, psykoterapeutiske, sociale og rehabiliterende behandlingstiltag. Behandlingen vil blive individualiseret afhængig af arten af kompleksitet. Der vil være mulighed for: Ambulant gruppe-, individuel og familiebehandling Intensiv ambulant behandling flere gange ugentlig Døgnindlæggelse på alment psykiatrisk center under supervision fra regionsfunktionen. Efter udredningsfasen kunne grundstammen i et typisk behandlingsforløb omfatte: 1. Psykoedukation 3 gange i gruppe for patienter og pårørende 2. Psykoterapeutisk behandling omfattende enten gruppeterapi (OCD og social fobi: 20 sessioner, andre angstlidelser: 16 sessioner), eller individuel terapi (hvis ikke egnet til gruppeterapi) - OCD: 26 sessioner, andre angstlidelser: 16 sessioner 3. Psykofarmakologisk behandling 4. Ad hoc behandling 5. Individuelle samtaler som supplement til gruppeterapi 6. Miljøterapi; herunder adfærdseksponering 7. Rehabilitering og socialt netværksarbejde, herunder familiesamtaler 8. Lægefaglig konsultation (differentialdiagnostisk udredning/behandling) 9. Løbende monitorering af behandlingseffekt med stillingtagen til fortsættelse/ ændring af behandlingsforløb (midtvejs i et planlagt behandlingsforløb eller ved planlagt afslutning) Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Tilbagefaldsforebyggelse indgår i et vist omfang i psykoterapiens afslutningsfase. Herefter planlægges mindst 2 opfølgende sessioner med specifikt fokus på tilbagefaldsforebyggelse: individuelt eller i gruppe med inddragelse af de pårørende. Rehabiliteringsaktiviteter er også central for tilbagefaldsforebyggelse eventuelt i kommunalt regi. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Side 3

19 Regionsfunktionens tilbud er mere intensivt og længerevarende med mulighed for forlængelse med halvårlige evalueringer, hvis der er manglende behandlingsrespons. Personlig støtte til eksponering indgår i højere grad end ved behandling i hovedfunktion. Lægefaglig involvering grundet komorbiditet og psykofarmakologisk behandling er mere omfattende. Endvidere er der mere fokus på rehabilitering og inddragelse af netværket herunder samarbejde med kommuner. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Kan ikke beskrives da den højtspecialiserede funktion ikke findes. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienterne afsluttes ved: 1. Diagnostisering af anden psykiatrisk lidelse som den primære aktionsdiagnose afsluttes til central visitation 2. Angst eller OCD lidelse på henvisningstidspunktet svarende til hovedfunktionsniveau afsluttes til central visitation/eget centers hovedfunktion 3. Tilfredsstillende behandlingsrespons: fx GAF > 65 / Y-BOCS < 16 / BAI < 16 afsluttes til behandling i primær sektor/egen læge 4. Delvist og manglende behandlingsrespons, der ikke forventes øget ved yderligere specialbehandling afsluttes til psykiatrisk speciallæge eller egen læge evt. distriktspsykiatrisk center Side 4

20 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering:København BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Komplicerede somatoforme lidelser og dissociative lidelser (liaisonpsykiatri) i tæt samarbejde med somatiske specialer FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser F Dissociative tilstande eller forstyrrelser F45.0 Somatoforme tilstande, herunder: F45.2 Hypokonder tilstand F45.3 Somatoform autonom dysfunktion F45.4 Vedvarende somatoform smertetilstand F45.8 Andre somatoforme tilstande F48.0 Neurasteni Symptomer For samtlige diagnosegrupper gælder, at patienterne klager over diverse somatiske symptomer, og at der ikke foreligger en adækvat organisk forklaring på patientens symptomer. Symptomerne kan være uforklarlige kognitive forstyrrelser, lammelser, bevæge- og sanseforstyrrelser, træthed samt smerter. Endvidere uforklarlige, vedvarende symptomer fra flere organsystemer eller det autonome nervesystem samt øget opmærksomhed og overfortolkning af almindelige kropsfornemmelser. Frygt eller ængstelse for organisk lidelse kan i svingende grad være til stede og være det mest fremtrædende symptom. Der er hos denne patientgruppe en betydelig komorbiditet med anden psykisk sygdom. Sværhedsgrad/kompleksitet Varighed af symptomer fra et eller flere organsystemer i mere end 6 måneder. Alvorlig forstyrrelse af funktionsevnen (psykologisk, socialt, fritidsmæssigt, arbejdsmæssigt eller uddannelsesmæssigt, f.eks. langvarig sygemelding). Manglende sygdomsindsigt og udtalt sygdomsadfærd. Øget selvmordsrisiko. Svær grad af almensymptomer (træthed, kognitive forstyrrelser, hovedpine og svimmelhed) svarende til GAF<45. Psykiatrisk og /eller somatisk komorbiditet. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Fortsatte symptomer efter behandling af psykiatrisk komorbiditet. Centrale henvisningskriterier Behov for specialiseret farmakologisk, specialiseret psykoterapeutisk og/eller psykoedukativ behandling. Behov for specialiseret tværfaglig behandling. Der er foretaget et grundigt somatisk udredningsprogram på henvisningstidspunktet. Varighed af symptomer fra et eller flere organsystemer i mere end 6 måneder. Alvorlig forstyrrelse af funktionsevnen (psykologisk, socialt, fritidsmæssigt, arbejdsmæssigt eller uddannelsesmæssigt f.eks. langvarig sygemelding GAF<51). Almensymptomer der i udtalt grad influerer på dagligdagen (træthed, kognitive forstyrrelser, hovedpine og svimmelhed)

21 Manglende sygdomsindsigt og udtalt sygdomsadfærd (stort forbrug af sundhedsydelser). Suicidalitet. Behandlingsresistens af såvel psykiatrisk og /eller somatisk komorbiditet. Andre karakteristika ved målgruppen Uhensigtsmæssigt og stort forbrug af sundhedsydelser i somatisk regi. Hyppigt oversete og underbehandlede komorbide psykiatriske lidelser. Ofte samtidige kommunale sager om sociale ydelser f.eks. sygedagpenge og førtidspension. Truet funktionsniveau. Unge med alvorlig symptomatologi. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Patienten responderer ikke på behandling i hovedfunktionen: Der er foretaget et grundigt somatisk udredningsprogram på henvisningstidpunktet. Der er fortsatte symptomer efter behandling af comorbiditet. Der er behov for specialiseret farmakologisk, specialiseret psykoterapeutisk og psykoedukativ behandling. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Der er ikke en højt specialiseret funktion på dette område. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Varighed er 1-12 måneder individuelt tilpasset med følgende faser: Diagnostik med somatisk udredning og undersøgelse samt psykopatologisk undersøgelse, evt. med semistruktureret diagnostisk interview Vurdering af funktionsniveau og livskvalitet før og efter behandlingen Parakliniske undersøgelser ved mistanke om uopdaget somatisk sygdom Intensiv behandlingsfase med individualiseret specialiseret tværfaglig behandling Vedligeholdelsesbehandling Udarbejdelse af epikrise indeholdende plan for efterbehandling i primærsektoren eller gennem et andet specialiseret behandlingstilbud Den samlede behandlingslængde for den specialiserede tværfaglige behandling er 2-20 timer, hvilket i forløbet svarer til 1-20 kontakter med behandlere. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Ambulant udredning og behandling 1. Diagnostisk udredning Forundersøgelse med verificering af, at den tidligere somatiske udredning er tilstrækkelig, hvilket forudsættes på henvisningstidspunktet. Dertil udføres en grundig psykopatologisk udredning, evt. med semistruktureret interview. Udredningen foregår med baggrund i den bio-psyko-sociale model. Udredning og behandling koordineres i nødvendig grad med andre behandlingsinstanser. Specialiseret diagnostik og behandling kan evt. indledes under indlæggelse i somatisk regi gennem liaisonpsykiatrisk tilsyn. 2. Behandling Specialiseret tværfaglig behandling individuelt tilpasset patientens sygdomsbillede og sværhedsgrad. Behandling kan bestå af specialiseret psykofarmakologisk, Side 2

22 psykoterapeutisk og fysioterapeutisk behandling, psykoedukation samt evt. socialrådgivning. Psykoterapeutisk arbejdes med kognitiv adfærdsterapi individuelt eller i gruppe. Fysioterapeutisk arbejdes ligeledes individuelt eller i gruppe med BAT (Body Awareness Therapy). Psykoedukation kan foregå individuelt eller i gruppe for patienter og evt. pårørende. Stationær behandling (indlæggelse) Indlæggelse ved somatoforme eller dissociative lidelser er sjældne men vil oftest være begrundet i suicidalitet eller graden af symptomtyngde og komorbiditet. Dette vil oftest foregå i patientens optageområde. Opfølgning efter indlæggelse kan ske i liaisonpsykiatrisk ambulatorium. Regionsfunktionen tilbyder supervision og second opinion til hovedfunktionerne. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Shared care med rådgivning af behandlere i primær og sekundær sektoren. Psykoedukation om advarselssymptomer af både patient og pårørende. Ambulant opfølgning til stabilitet er opnået, herefter evt. booster samtaler. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Regionsfunktionen: Har særlig ekspertise indenfor avanceret psykofarmakologisk behandling samt evidensbaseret individuel og gruppebaseret psykoterapi. Anvender systematisk relevant psykometri mhp. monitorering af behandlingseffekt og udvikling af behandlingsalgoritmer. Har psykoedukationsprogrammer både i forhold til patienter og pårørende Tilbyder shared care i forhold til primærsektor indeholdende anvisninger vedrørende fortsat psykofarmakologisk, psykologisk og evt. fysioterapeutisk behandling. Har tværfaglig personalesammensætning Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Der findes ikke en højt specialiseret funktion på dette område. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienten afsluttes overvejende til primærsektor (Shared Care). Side 3

23 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København, Ballerup og Stolpegård BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Komplicerede spiseforstyrrelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE OG HENVISNINGSKRITERIER Diagnoser, herunder bi-diagnoser F50.0, F50.1, F50.2, F50.3, F50.8. F50.9 Bi-diagnoser: Angst, OCD, depression, lettere gennemgribende udviklingsforstyrrelser og lettere personlighedsforstyrrelser samt spiseforstyrrede patienter med graviditet eller mindre børn. Bidiagnoser kan være til stede. Symptomer Middelsvære til svære tilfælde med udtalt vægttab og overspisning og opkastning op til flere gange dagligt. Patientens selvindsigt, motivation og evne til at bekæmpe tvangsprægede tanker og spiseforstyrret adfærd er kun delvist til stede. Patienten behøver struktur og støtte til at spise normalt og tage på. Netværk og familie yder delvis fornøden støtte. Sværhedsgrad/kompleksitet Spiseforstyrrelse i grad 3-4, hvor den medicinske tilstand er så stabil, at tæt monitorering eller sondeernæring ikke er nødvendig. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Utilstrækkelig respons på behandling på hovedniveau. Andre karakteristika ved målgruppen Sociale og familiære forhold vil ofte nødvendiggøre behandlingen i regionsfunktionen. Således kræver gravide og familier med småbørn særlig intensivering af behandling. Centrale henvisningskriterier Spiseforstyrrelser i grad 3 eller derover. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier sig fra hovedfunktionens målgruppe og henvisningskriterier? Regionens målgruppe adskiller sig fra hovedfunktionens ved at være sværere og med mere udtalte vægttab, flere opkastninger eller overspisninger samtidig med, at patientens selvindsigt og evne til at bekæmpe sine tvangsmønstre og forstyrrede adfærd kun delvist er til stede. De behøver mere støtte for at tage på og vil oftere have en vis komorbiditet. Spiseforstyrrelser i grad 2 behandles i hovedfunktionen, mens spiseforstyrrelser i grad 3-4 er regionsfunktionspatienter. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe og henvisningskriterier? Regionsfunktionens målgruppe er mindre ramt symptommæssigt. Der er selvindsigt, og egen mulighed for at bekæmpe tvangsprægede tanker og spiseforstyrret adfærd er i nogen grad til stede, og de vil have mindre intensiv brug for daglig støtte og overvågning for at bekæmpe symptomerne. Patienter med behov for dag- eller døgnindlæggelse med struktureret miljø og supervision af måltider, svarende til grad 4 og 5, hører hjemme i den højt specialiserede funktion. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Udredning omfattende spiseforstyrrelsens karakter. Klinisk vurdering af komorbiditet og somatisk udredning. Behandlingsstart med fokus på psykoedukation, motivation

24 og regelmæssig spisning, siden mere intensiv behandling mhp. vægtøgning og normalisering af spisning efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling inden udslusning og rerecidivforebyggelse. Varighed indtil spiseforstyrrelsessymptomerne er under kontrol og patienten er psykosocialt stabiliseret. Regionsfunktionen tilbyder supervision og second opinion til hovedfunktionen og samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Primært er behandlingen ambulant, men ved komorbid personlighedsforstyrrelse eller depression kan akut indlæggelse på almenpsykiatrisk afdeling være nødvendig for at undgå selvskade eller til kortvarig stabilisering af spiseadfærd. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Regionsfunktionen har mere differentierede og længerevarende behandlingstilbud, lige som der er større mulighed for intervention over for somatiske komplikationer og samarbejde med somatiske afdelinger. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Der er ikke lige så høje krav til udredning, behandlingsvarighed og samarbejde med somatiske afdelinger. Fx kan forvisitation foretages af ikke-lægelig personale under supervision, behandlingstilbuddene vil ofte være målrettede og tidsmæssigt afgrænset uden mulighed for hensyntagen til den enkelte patient. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Når tilstanden er stabiliseret afsluttes behandlingen til primær sektor eller hovedfunktionen. Side 2

25 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Amager, København og Stolpegård BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Komplicerede personlighedsforstyrrelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser F60.3 emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller F60.6 evasiv personlighedsforstyrrelse. Herudover andre personlighedsforstyrrelser (60.4, 60.5, 60.7) med kompleks problematik og betydelig funktionsnedsættelse. Paranoid personlighedsforstyrrelse (F60.0), skizoid personlighedsforstyrrelse (F60.1) og dyssocial personlighedsforstyrrelse (F60.2) behandles i hovedfunktion, såfremt de har komorbide lidelser og der er et behandlingstilbud til dem der. Patienterne kan have bidiagnoser såsom angst, depression, OCD, spiseforstyrrelse i det omfang disse lidelser ikke er så dominerende, at de i stedet indicerer behandling i specialfunktion for den pågældende lidelse. Symptomer Personlighedspatologi er udtryk for forstyrrelser af selvet og af det interpersonelle. I forhold til selvet er der tale om forstyrrelser i oplevelsen af egen identitet som integreret og sammenhængende og muligheden for at handle målrettet på egne vegne. Selvfølelsen er skrøbelig og stressfølsom (60.3) eller negativ (60.6). I forhold til det interpersonelle er der tale om forstyrrelser i evnen til empati, mulighed for at være intim og samarbejdende samt i det at se andre som både sammensatte og sammenhængende i tid og sted (generelt forstået som mentaliseringsevne). Denne problematik medfører situationsutilpassede og fastlåste handlemønstre og kommer til udtryk i ustabile og skadelige relationer, selvskadende handlinger og misbrug (F60.3) samt massiv undvigeadfærd med let vakt skamfølelse og tendens til social isolation (F60.6). Der er stor overlapning mellem de to grupper, og et væsentligt antal opfylder kriterier for både F60.3 og F60.6. Sværhedsgrad/kompleksitet Sværhedsgrad og kompleksitet vurderes jf. gradsopdeling (1-5) i Region Hovedstadens målgruppeafgrænsningsrapport. Regionsfunktionspatienternes diagnosespecifikke symptomer og/eller øvrige kompleksitet modsvarer grad 4 5. Ved behov for indlæggelse sker dette i hovedfunktion. Patienter, som behandles på regionsfunktionsniveau, skal opfylde mindst 3 af nedenstående kriterier: Social invalidering (fx hyppige konflikter med omgivelser eller isolation i hjemmet). Dårligt socialt netværk (insufficient/dysfunktionelt på afgørende områder). Længerevarende sygemelding eller manglende tilknytning til arbejdsmarked. Moderat sygdomserkendelse præget af nedsat evne til at mestre eller opgive problematiske handlemønstre og selvforståelse. Behandlingsmotivation begrænset af ambivalens over for forandring af den dysfunktionelle adfærd. Psykiatrisk komorbiditet jf. inklusionskriterier. Selvmordsrisikoniveau 2. Alvorlig selvskadende adfærd. Tidligere misbrugsproblematik.

26 Svarende til observerbar GAF under 50 (enten symptom-gaf eller funktions-gaf). Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Utilstrækkelig effekt af tidligere psykoterapi for personlighedsforstyrrelse eller utilstrækkelig effekt af behandling for komorbide lidelser. Centrale henvisningskriterier Svær personlighedsforstyrrelse primært emotionelt ustabil (F60.3) eller evasiv (F60.6) - hvor mindre omfattende behandling skønnes eller har vist sig utilstrækkelig, eller hvor der er tale om langvarige og/eller hyppige indlæggelser. Der må ikke være tale om bipolar lidelse eller skizotypisk sindslidelse/begyndende skizofreni. Andre karakteristika ved målgruppen Der er tale om en patientgruppe, der ofte har store vanskeligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og mange har ikke været i stand til at gennemføre uddannelse trods gode evner. En del har betydelig tendens til at isolere sig. Med den nødvendige behandling og støtte er der et rehabiliteringspotentiale, så mange kan komme i arbejde på normale vilkår, og andre vil kunne klare flexjob el. lign. Patientgruppen er karakteriseret ved splittingtendens, svingende kompliance, ambivalens i behandlingsmotivation og ujævn psykologisk mindedness (mentaliseringsevne). Dette har stor betydning for behandlingstilrettelæggelsen, som bør være robust og rummende. En del af målgruppen har betydelige misbrugsproblemer. Det er nødvendigt at behandle misbruget, før personlighedsforstyrrelsen kan behandles, men det er væsentligt at etablere et samarbejde mellem misbrugsenhederne og regionsfunktionerne, så der kan etableres et sammenhængende behandlingsforløb. En lille del af de selvskadende patienter volder store problemer på de stationære afdelinger, hvor deres udadreagerende adfærd med alvorlig selvskade og selvmordsforsøg medfører store udgifter til faste vagter og lange indlæggelser. Med en målrettet tidlig indsats kan man reducere risikoen for dette adfærdsmønster, hvilket kræver et godt samarbejde mellem regionsfunktion og sengeafsnit (konsulentfunktion, supervision). Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Overordnet adskiller regionfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens ved sygdomsgrad og kompleksitet (hovedfunktionspatienter oftest: grad 3 og regionsfunktionspatienter typisk: grad 4-5). Deres tilknytningsproblemer, emotionelle ustabilitet og undvigeadfærd er så udtalte, at de har behov for et længerevarende og intensivt terapitilbud for at kunne etablere en terapeutisk alliance og sikre en behandlingsmæssig udvikling. Der er desuden behov for en tryg ramme, der kan dæmme op for impulspræget adfærd (selvskade mv.). Se punktet sværhedsgrad og kompleksitet. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Der findes aktuelt ingen højt specialiseret funktion. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Hovedbehandlingen er længerevarende psykoterapi (flere år). Det er væsentligt at sikre compliance ved at give rammer, der muliggør en stærk tilknytning til behandlingen. Dette kan ske ved en intensiv ambulant kombination af individuel og gruppeterapi (evt. suppleret med andre elementer beskrevet i hovedfunktionsbehandling (psykoedukation, pårørendearbejde, netværksmøder, flerfamiliemøder, rehabiliteringstiltag, kropsterapi, eksplicit mentaliseringsgruppe, mindfulness) eller ved, at behandlingen starter i dagafsnit med kombination af kognitiv og dynamisk terapi, miljøterapi, Side 2

27 psykoedukation og rehabiliteringstiltag og følges op med ambulant gruppeterapi. De behandlingsformer, som er bedst evidensbaserede (MBT, DAT), arbejder med en kombination af ugentlig individuel terapi og ugentlig gruppeterapi gennem mindst 1½ år for de mest belastede patienter en del mere. Der sker en stadig udvikling på dette felt, hvorfor regionsfunktionerne ikke bør lægge sig fast på én behandlingsmodel, men snarere videreudvikle flere forskellige modeller og løbende monitorere behandlingsresultaterne. Medicin anvendes i det omfang, der er behov for det oftest antidepressiva, stemningsstabiliserende medicin eller antipsykotika i små doser. Der vil tit være behov for medicinsanering, idet mange af patienterne ved henvisningen er uhensigtsmæssigt medicineret. Enkelte af de meget unge patienter kan have behov for længere tids ophold i beskyttede (socialpædagogiske) omgivelser, hvis ambulant behandling alene ikke tilstrækkelig. Sammensætning af ambulant og stationær behandling En del af målgruppen vil have behov for indlæggelse, og som oftest kun kortvarigt, med henblik på at afværge selvmordsfare. En lille del af de selvskadende patienter har imidlertid mange indlæggelser bag sig, og har evt. været indlagt så længe, at de har opbygget et afhængighedsforhold til sengeafsnittet. For disse patienters vedkommende kan der være behov for et længere motivationsforløb, inden de er klar til ambulant behandling. Sengeafsnittene har mulighed for supervision og second opinion fra regionsfunktioner i dette motivationsforløb. Regionsfunktionen kan også tilbyde supervision og second opinion til hovedfunktionerne i andre komplicerede tilfælde. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Patientgruppen er kendetegnet ved, at symptombelastningen kan falde markant under psykoterapi, men at det generelle funktionsniveau er det sidste, der bedres. Det er derfor væsentligt at have fokus på rehabilitering. Dette kan ske individuelt eller i gruppe, evt. med inddragelse af pårørende og professionelt netværk (sagsbehandler). Under den sidste del af behandlingen vil patienterne typisk være i gang med uddannelse, jobtræning eller andre rehabiliteringstiltag, og terapien vil kunne støtte op under dette. Patienterne bør i en periode efter endt behandlingsforløb have adgang til enkelte samtaler efter behov for at forebygge, at en kortvarig krise fører til et længerevarende tilbagefald. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Mere omfattende udredning, længere behandlingsvarighed, mere fokus på rehabilitering. Se ovenstående. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Der findes aktuelt ingen højt specialiseret funktion. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Når patienten er i stand til at klare sig selv, evt. med kontakt til praksissektoren. Den maksimale behandlingstid vil normalt være to år, men kan forlænges efter konkret vurdering Når yderligere psykoterapi ikke skønnes at have effekt, eller hvis patienten møder så ustabilt, at behandling ikke kan gennemføres. Afhængig af tilstanden kan tilbagehenvisning ske til egen læge eller til distriktspsykiatrisk center eller OPteam. Side 3

28 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Sexologisk lidelse FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Patienter med diagnoser inden for: Non-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser DF52. Patienten kan have bidiagnoser som fx DZ63.0, DZ72.5. Organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, fx DZ70.8 og DZ70.9. Patienterne kan have somatiske bidiagnoser som fx DN48.4, DN94.1, DN94.2, DQ54.4. Seksuelle afvigelser (DF65) Patienten skal som hovedregel være over 18 år. Patienter, der ikke tages i behandling: Patienter, der er aktuelt psykotiske, selvmordstruede eller misbrugende. Patienter med ubehandlede psykiske sequelae efter seksuelt misbrug. Gravide og kvinder, der har født inden for det sidste halve år. Symptomer Seksuel dysfunktion omfatter symptomer med forskellige former for manglende evne til ønsket seksuel aktivitet. Seksuel aktivitet er en psykosomatisk proces, og seksuel dysfunktion har ofte både psykologiske og somatiske årsagsfaktorer. Sværere seksuel dysfunktion og problemer påvirker livskvalitet samt det almene psykiske velbefindende og vil ofte være ledsaget af angst eller depressionstendens. Seksuelle afvigelser kan give problemer i forhold til risikoadfærd og vanskeligheder i parforhold. Seksuelle orienterings og modningsforstyrrelser medfører problemer med at indgå i parforhold og relationer samt generel psykisk funktion. Sværhedsgrad/kompleksitet Symptomerne skal være moderate til alvorlige, generende for patienten og påvirke livskvalitet/parforhold. Ofte har det medført svære problemer i parforholdet, hvilket ofte også vil have konsekvenser for evt. hjemmeboende børn. Der skal være et ønske om forandring, og patienterne skal kunne arrangere sig, så de kan møde op til behandling. Varigheden skal sædvanligvis være mindst 6 måneder. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Dysfunktioner såsom nedsat lyst, erektil dysfunktion og præmatur ejakulation skal være forsøgt behandlet i primær- eller sekundærsektoren uden tilstrækkelig resultat. Centrale henvisningskriterier Seksuel dysfunktion som beskrevet ovenfor, der har stået på i længere tid, og hvor patienten har været forsøgt behandlet i primær- eller sekundærsektoren. Alle patienter skal være somatisk udredt før henvisning. Der skal foreligge BT og ikke over et halvt år gamle laboratoritests (kønshormoner, prolaktin, TSH, BS, ved mistanke om metabolisk syndrom lipider). Mænd med urologiske klager skal være udredt urologisk højst et halvt år forud for henvisning. Kvinder skal have fået foretaget gynækologisk undersøgelse inden for det sidste halve år. Kopi af disse undersøgelsesresultater samt andre relevante oplysninger om somatisk og psykisk helbred skal være vedlagt henvisningen. Andre karakteristika ved målgruppen

29 Der er ofte komorbiditet med angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Der er endvidere ofte komorbiditet med somatisk lidelse og lægemiddelbehandling, men dette udelukker ikke henvisning til behandling. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Problemerne har stået på i længere tid og/eller patienten har ikke responderet på primært behandlingsforsøg. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Regionsfunktionens målgruppe er patientgrupper med alment sexologiske problematikker uden større kompleksitet i sygdomsbilledet. Der vil oftest være brug for et egentligt terapeutisk forløb. Det kan være somatisk betinget seksuel dysfunktion, hvor patienten/parret ikke har haft tilstrækkelig udbytte af et rådgivende forløb, eller patienter med dysfunktioner, der mest optimalt behandles i specialiserede grupper (fx vaginisme, hyperseksualitet). FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Alle henviste, der opfylder henvisningskriterierne, bliver tilbudt 1-3 samtaler med henblik på diagnosticering, rådgivning, psykoedukation og vurdering af yderligere behandlingsbehov. Ved yderligere behandlingsbehov tilbydes individuelt afstemt behandling i form af individuel-, par- eller gruppebehandling, eventuelt kombineret med farmakologisk behandling. Behandlingens type og varighed er individuelt tilpasset og varer normalt 3-6 måneder med ugentligt månedligt fremmøde, afhængigt af problematikken. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Kun ambulant behandling. Der tilbydes supervision og second opinion til hovedfunktionen. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Ofte tilbydes opfølgende samtale nogle måneder efter endt behandling for at forebygge tilbagefald. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Det er mere specialiseret og tværfaglig behandling, der oftest ikke har responderet på det primære behandlingsforsøg. Udredningsprogrammet er grundlæggende det samme inden for almensexologien, uanset om det er en hoved- eller regionsfunktion. Behandlingstilbudet er i regionsfunktionen karakteriseret ved, at der oftest vil er brug for et egentligt terapeutisk forløb. Det kan være somatisk betinget seksuel dysfunktion, hvor patienten/parret ikke har haft tilstrækkelig udbytte af et rådgivende forløb, eller patienter med dysfunktioner, der mest optimalt behandles i specialiserede grupper (fx vaginisme, hyperseksualitet). Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Ofte er der overlap, og det viser sig, at der er brug for højt specialiseret behandling. I den højtspecialiserede funktion kan der være tale om sygdomme eller handicaps, der er sjældent forkomne, som fx myelomeningocele, blæreectopi, svære komplikationer efter cancerbehandling og Morris syndrom. Endvidere personer med seksuelle problemer, der ikke har kunnet behandles i regionsfunktionen, fx ejaculatio retardata eller svær vaginisme. Ofte vil behandlingen kræve inddragelse af flere specialer. Side 2

30 Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienten afsluttes, når der er givet en individuel afpasset behandling tilpasset problematikken. Dette vil oftest være sammenfaldende med symptomlindring eller symptomophør. Patienten vil blive afsluttet ved manglende behandlingskompliance. Afsluttes oftest til hjemmet eller egen læge. Side 3

31 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Glostrup og Sct. Hans BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Retspsykiatrisk funktion for patienter med svær sygdomsgrad og/eller høj farlighed FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Målgruppen er defineret ved følgende juridiske kategorier: Patienter med dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Patienter, der er varetægtsfængslet med eller uden kendelse om surrogatanbringelse. Patienter med dom til behandling med særlig komplekse problemstillinger. Patienter, der under afsoning af en fængselsdom er blevet sindssyge. Patienterne har forskellige svære psykiatriske lidelser såsom svær demens, psykoser og enkelte svære affektive tilstande og svære personlighedsforstyrrelser, hvor den overvejende bidiagnose, der kan forekomme, er misbrug. Symptomer Patienterne, der har behov for psykiatrisk behandling under særlig kontrollerede forhold, er symptommæssigt karakteriseret ved følgende: Adfærdsforstyrrelser med udtalt aggressivitet, Patienten har tendens til at udøve vold mod medpatienter og personale. Flugtrisiko i forhold til retssikkerhedsmæssige aspekter. Misbrug af alkohol og afhængighedsskabende stoffer Sværhedsgrad/kompleksitet Kombinationen af den alvorligste kriminalitet i forbindelse de alvorligste sindsslidelser karakteriserer målgruppens kompleksitet. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Konkrete kliniske overvejelser under behandling i hovedfunktionen i forbindelse med fornyet kriminalitet begået på trods af behandling i hovedfunktionen, hvor man ved behandling i regionsfunktionen kan nedsætte risiko for recidiv. Centrale henvisningskriterier Henvisningskriterierne er inddelt i følgende niveauer: Niveau 0: Sanktionens art og grundmorbus Behandlings- eller anbringelsesdom, surrogatvaretægtsfængslet eller strafafsoner. Skizofrenispektrum, organisk spektrum, bipolær sygdom, svær personlighedsforstyrrelse. Niveau 1: Kriminalitetens art Alvorlig kriminalitet eller høj risiko for betydelig ligeartet kriminalitet Drab Drabsforsøg Vold af særlig farlig karakter Seksuelle straffelovsovertrædelser Røveri Trusler Alvorlig forstyrrelse af den offentlige orden, incl. terrorparagraffen Ildspåsættelse

32 Niveau 2: Vedvarende adfærdsproblemer Vold Hærværk Ildspåsættelse Absenteringer Niveau 3: Andre problemstillinger vedr. behandlingen Psykofarmakologisk behandlingsresistens Nedsat compliance og alliance Vedholdende skadevoldende misbrug af alkohol og centralstimulerende stoffer, som udløsende faktor for vold og kriminalitet. Niveauerne er et udtryk for det hierarki af faktorer, der tillægges mere (niveau 0) eller mindre vigtighed (niveau 3) i forhold til den samlede kompleksitet, hvorefter visitator prioriterer pladserne, der rådes over i regionsfunktionen. Andre karakteristika ved målgruppen Målgruppen kan yderligere karakteriseres ved at være en gruppe patienter, som i overvejende grad består yngre mænd uden uddannelse, uden erhvervserfaring og ofte ringe uddannelsesmæssige resultater og med et sparsomt socialt netværk. Derudover er der en undergruppe, som er karakteriseret af etniske og religiøse særpræg med behov for særlige ritualer. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Regionsfunktionens patienter er påsigtet eller pådømt alvorligere kriminalitet og udviser en alvorligere psykopatologi. Regionsfunktionen omfatter patienter med en voldsproblematik, der ikke kan varetages i hovedfunktionen. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Ophold i den højt specialiserede funktion er følge af en juridisk afgørelse. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Varighed og intensitet af behandlingen er afhængig af den juridiske og psykopatologiske kategori. Regionsfunktionen varetager hospitalsophold for principielt to forskellige retspsykiatriske patientgrupper: 1. Patienter sigtet eller dømt for så alvorlig kriminalitet, at retssikkerhed og retsfølelse kræver, at patienten må være underkastet en helt særlig fængselsmæssig kontrol. For særlig alvorlig kriminalitet betyder dette langvarigt, evt. flerårigt, ophold i regionsfunktionen. 2. Patienter med dom til behandling, som behandles i regionsfunktionen med baggrund i komplikationer til den psykiatriske tilstand. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Sammensætningen af ambulant og stationær behandling er især afhængig af de juridiske forudsætninger. Således er stationært ophold forudsat, såfremt der er tale om patienter der er: Varetægtsfængslede i surrogat Dømt til anbringelse Eller afsoner en fængselsstraf. Side 2

33 For de øvrige patienter styres sammensætningen af stationær og ambulant behandling af følgende: Juridiske forudsætninger Ingen eller minimal kriminalitetsrisiko Behandlingsmæssige forudsætninger Sufficient behandlingsrespons Behandlingscompliance Sociale forudsætninger Bolig Etableret tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem Kriminalforsorgen, kommune og opsøgende team. Funktionen tilbyder supervision og second opinion til hovedfunktionerne ved tvivlsspørgsmål og samarbejder med den ungdomsretspsykiatriske specialfunktion i børneog ungdomspsykiatrien om konkrete patienter, som under deres forløb i børne- og ungdomspsykiatrien bliver myndige Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Det dominerede pejlemærke for tilbuddet er ud over sufficient psykiatrisk behandling - forebyggelse af ligeartet kriminalitet i fremtiden. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Det faglige indhold af pleje og behandling er principielt ens. Det, der adskiller de to funktioner, er særlige juridiske problemstillinger, som knytter sig til den enkelte patients behov for behandling og kontrol i kombination med kvantiteten af øvrige problemer (misbrug, prokriminalitet og voldsrisiko, dom til anbringelse, dom til udvisning, nedsat alliance mm.). Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Der er tale om et særligt tilbud, der kun er tilgængelig efter særlig juridisk afgørelse. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? 1. For patienter sigtet eller dømt for så alvorlig kriminalitet, at retssikkerhed og retsfølelse kræver, at patienten må være underkastet en helt særlig fængselsmæssig kontrol, vil overgang til behandling i hovedfunktionen foregå efter adresseprincip eller forbliven i hovedfunktionen aftales, når den juridiske foranstaltning ændres. 2. Patienter med dom til behandling, som behandles i regionsfunktionen med baggrund i komplikationer til den psykiatriske tilstand, kan overflyttes til hovedfunktionen efter adresseprincip, når patienten har været aftaleoverholdende og affekt- og impulsstabil i en længere periode. Er forløbet meget protraheret, eller er der en betydelig resttilstand af karakterafvigende adfærdsforstyrrelse, forbliver patienten i regionsfunktionen evt. i opsøgende retspsykiatrisk team. Side 3

34 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Glostrup BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Oligofrene med psykisk lidelse FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Målgruppe Målgruppen er meget heterogen og vanskelig at afgrænse diagnostisk. Den er i hovedtrækkene karakteriseret ved: 1. Alvorlig udviklingsforstyrrelse (mental retardering) F70-79 og/eller 2. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse F84.0-F84.9 og 3. Psykisk sygdom og/eller adfærdsproblemer af betydeligt omfang samt ofte 4. Komorbiditet i form af somatiske lidelser og komplicerende psykosociale forhold. Diagnoser, herunder bi-diagnoser Det er en forudsætning for henvisning til regionsfunktionen, A) at patienten er psykisk syg eller udviser adfærdsproblemer af betydeligt omfang, og B) at patienten qua sin intellektuelle retardering eller udviklingsforstyrrelse kræver en specialindsats. Eksempler: En kompliceret udredning og diagnostik, hvor udredningen af det psykiatriske sygdomsbillede er kompliceret sfa. patientens retardering og utilstrækkelige sproglige formåen. Hvor talrige instanser er involveret i en kompliceret sygdomsproblematik, som kræver en specialindsats. En tilstand, som er kompliceret sfa. flere psykiatriske diagnoser hos en oligofren patient. Symptomer Det overordnede træk ved patientgruppen er patienternes intellektuelle retardering og/ eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt at patienternes utilstrækkelige verbale færdigheder på afgørende vis indvirker på sygdomsmanifestationen. Psykiatrisk kan det dreje sig om psykotiske tilstande incl. psykotisk adfærd, affektive lidelser, potentiel demens, specielt ved Downs syndrom incl. demensudredning, voldsom angst, døve/ blinde med psykiatriske problemer, sjældne syndromer f.eks. Prader-Willi, Retts syndrom og hyperseksualitet. Desuden adfærdsforstyrrelser, herunder personfarlig adfærd, eller vedvarende behandlingsresistente svære adfærdsforstyrrelser. Psykofarmakologiske problemstillinger, herunder interaktioner og bivirkninger. Tilstandene kan kompliceres af somatiske problemer, som i langt de fleste tilfælde udgøres af epilepsi. Sværhedsgrad/kompleksitet Patienternes tilstand er præget af høj kompleksitetsgrad sfa. indvirkningen af den intellektuelle retardering/gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Kompleksitetsgraden gør, at de ikke umiddelbart kan behandles efter vanlige behandlingsprincipper i hovedfunktion, hvor de evt. er forsøgt behandlet, men hvor tilstandene kræver yderligere ekspertise.

35 Der kan være tale om: Personer, der er vanskelige at diagnosticere pga. udviklingshæmningens/den gennemgribende udviklingsforstyrrelses indflydelse på symptomatologien. Personer, der har særlige komplicerende somatiske lidelser (epilepsi). Personer, hvis lidelse og samlede sociale situation nødvendiggør kontakt til en række sundheds- og sociale instanser. Tilstande, som ikke kan tilgodeses i hovedfunktionen, enten på grund af flere komplicerende diagnoser eller patienternes meget lave kognitive niveau. Tilstande kompliceret af psykiatrisk eller somatisk komorbiditet, hvor symptomer eller diagnostisk kompleksitet medfører behov for observation og/eller behandling under døgnindlæggelse, f. eks. ved aggression og affektlabilitet, hyperaktivitet, affektive lidelser, psykose, selvmordsrisiko, spiseforstyrrelse, svær søvnforstyrrelse og komplicerende somatiske tilstande og/eller i kombination med svære komplicerende psykosociale forhold. Indlæggelse vil foregå på lokal almenpsykiatrisk afdeling med tilbud om tilsyn/supervision. Herunder observation af effekt af medicinsk behandling på døgnbasis, når der har været omfattende vanskeligheder med at regulere og evaluere den psykofarmakologiske behandling. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Manglende respons på tidligere behandling, både psykofarmakologisk (interaktioner og bivirkninger) og psykoterapeutisk hos gruppen af mentalt retarderede eller udviklingsforstyrrede generelt kan være indikation for henvisning. Centrale henvisningskriterier Henvisning til regionsfunktion skal ske ved en speciallæge i hovedfunktionen. Henvisning til regionsfunktionen kræver flere parametre opfyldt sammen med hovedfunktionens. Der skal ikke blot være mistanke om psykisk lidelse hos en person med mental retardering og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der skal også foreligge tegn på en tilstand, som er meget kompleks og kræver specialiseret observation og behandling. Andre karakteristika ved målgruppen Som det fremgår, er det en meget heterogen og kompleks målgruppe, som karakteriseres ved, at diagnostik og behandling i høj grad baserer sig på observationer i - og beskrivelser fra nærmiljøet - frem for samtaler med patienten og dennes sproglige udtalelser. Mental retardering / gennemgribende udviklingsforstyrrelse er livsvarige kroniske tilstande. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Ved sværhedsgrad, kompleksitet og behov for mere intensiv observation og behandling. Ved ambulante forhold er der brug for mere specialiseret observation og supervision til familien/institutionen. For de mentalt retarderedes vedkommende vil der med faldende IQ være større sandsynlighed for, at patienten tilhører målgruppen. Det er tilstandens kompleksitetsgrad, dvs. det omfang hvormed den intellektuelle retardering/den gennemgribende udviklingsforstyrrelse indvirker på den psykiatriske lidelse, der afgør, om den kan klares i hovedfunktionen, eller om der skal ske en henvisning til regionsfunktionen. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Som beskrevet ovenfor er det tilstandens grad af kompleksitet, der afgør, om patien- Side 2

36 ten kan håndteres i regionsfunktionen, eller om der kræves henvisning til den højt specialiserede funktion. Kriterierne adskiller sig ved tilstandens grad af kompleksitet, eksempelvis tids- og ressourceforbrug, psykiatriske problemer hos flere familiemedlemmer og tilstedeværelse af talrige risikofaktorer, eller når samtlige behandlingsmuligheder i regionsfunktionen er udtømte. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Varighed og intensitet vil være afhængig af den eller de diagnosegrupper, som patienten er omfattet af. Patienterne behandles i henhold til gældende retningslinjer for psykiatrisk behandling med behørig hensyntagen til deres grundlidelse og dermed deres kognitive deficits og sproglige formåen. For en del patienter er der brug for personaler/tolk, som kender patienten og dennes reaktioner, for at der kan foretages en adækvat vurdering. Dette er ressourcekrævende, hvorfor der skal anvendes mere tid og flere ressourcer, for at vurderingen kan udføres. Alt andet lige er patientgruppen generelt mere tids- og ressourcekrævende, bl.a. pga. den intellektuelle retardering, de sproglige forhold etc. Regionsfunktionen har typisk forskellige tilbud afhængig af patientforløbet: En konsultativ rolle over for hovedfunktioner i form af telefonkonsultation, supervision, second opinion mm. alt i alt opgaver, hvor regionsfunktionen ikke påtager sig et behandlingsansvar, men stiller sin ekspertise til rådighed. En udrednings-/afklaringsrolle, hvor regionsfunktionen påtager sig behandlingsansvaret, men der vil primært være tale om en udredning og afklaring af patienten svarende til få konsultationer, hvorefter patienten tilbagehenvises til henviser. Udredning og behandling: Her påtager regionsfunktionen sig behandlingsansvaret, og efter en udredningsfase også den videre behandling af patienten. Tilbuddet vil være afhængigt af og tilpasses patientens problematik og behov. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Funktionen vil primært have karakter af ambulant behandling og kontrol. I de færreste tilfælde er stationær behandling indiceret, og indlæggelse vil finde sted på det lokale psykiatriske center. Der vil således ikke initialt være en særlig stationær afdeling forbeholdt funktionen, men der kan ydes rådgivning og supervision til den involverede afdeling. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Forebyggelse i forhold til disse komplekse patienter drejer sig i høj grad om pædagogiske specialtilbud i det kommunale system i form af specialundervisning, støtte til forældre, botilbud med mere. Supervision og undervisning er derfor væsentlig i forhold til at opbygge kompetente miljøer i lokalområdet. På samme måde er supervision og deltagelse i netværksmøder centrale i forbindelse med at undgå tilbagefald. Der tilbydes supervision i tilknytning til aktuelle patientforløb. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Ved funktionens specielle ekspertise i forhold til patienter med mental retardering, komplicerede psykiatriske tilstande og ved behandlingen af disse. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? I princippet vil der foregå samme udredning i den højt specialiserede funktion, men her suppleres procedurerne med neuropsykologisk udredning/testning. Side 3

37 Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Når patientens tilstand er stabil og vedkommende ikke længere har behov for regionfunktionens særlig ekspertise, vil patienten blive afsluttet til egen læge/henvisende instans. Side 4

38 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Transkulturelle psykiatriske patienter, herunder kompliceret psykisk sygdom hos etniske minoriteter FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Et særkende ved denne regionsfunktion er, at den ikke er afgrænset diagnostisk, men ud fra samspillet mellem patientens kulturelle baggrund og psykiatriske lidelse. I princippet kan alle diagnosegrupper derfor henvises til regionsfunktionen. En nødvendig forudsætning for henvisning til funktionen er, at patienten qua sin kulturelle baggrund kræver en specialindsats. Som forudsætning for henvisning skal der være foretaget en vurdering af speciallæge i psykiatri. Såfremt patienten ikke taler et ubesværet dansk, skal denne vurdering være foretaget under anvendelse af kvalificeret tolk. Det drejer sig om patienter, hvis psykiatriske lidelse er søgt udredt og behandlet i hovedfunktionen, men at tilstanden er så kompliceret grundet den kulturelle baggrund, at behandlingen ikke er lykkedes på tilfredsstillende vis. Det vil typisk dreje sig om: En kompliceret udredning og diagnostik, hvor det psykiatriske sygdomsbillede er kompliceret qua patientens/familiens kulturelle baggrund En komplicerende somatisk lidelse, som patienten ikke søger adækvat behandling for/ ikke forstår nødvendigheden af behandling En kombineret psykiatrisk lidelse og traumatisk historie af høj kompleksitet Et kompliceret sygdomsbillede med talrige instanser involveret, eksempelvis sociale, retslige, mm. som kræver specialindsats En tilstand, der er kompliceret ved tilstedeværelse af flere psykiatriske diagnoser. Symptomer Symptomatologi er afhængig af patientens diagnose, men for patientgruppen vil det være karakteristisk, at patientens kulturelle baggrund på afgørende måde indvirker på sygdomsmanifestation, patientens og familiens forholden sig til sygdommen, hjælpsøgningsadfærd, stigma og tabu i relation til sygdommen mm. Sværhedsgrad/kompleksitet Funktionens målgruppe er karakteriseret ved, at tilstanden er præget af høj kompleksitetsgrad på grund af den indvirkning, patientens kulturelle baggrund har på den aktuelle tilstand. Der vil være tale om: Personer, der er vanskelige at diagnosticere pga. den kulturelle dimensions indflydelse på symptomatologien. Personer, der har særlige komplicerende somatiske lidelser. Personer, hvis lidelse og samlede sociale situation nødvendiggør kontakt med en række sundheds-, sociale og retslige instanser. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Manglende respons på behandling i andet regi (eksempelvis hovedfunktion eller praktiserende speciallæge) kan være en henvisningsgrund. Eller patienten kan være behandlet/udredt i en anden regionsfunktion (det kunne ek-

39 sempelvis være på grund af deres psykiatriske grundlidelse), hvor det imidlertid bliver klart under dette forløb, at kulturelle faktorer, der interagerer med den psykiatriske lidelse, gør, at patienten snarere hører til den transkulturelle regionsfunktion. Centrale henvisningskriterier Patientens psykiatriske tilstand skal være kompliceret på grund af samspillet mellem den kulturelle baggrund og den psykiatriske lidelse, hvilket vanskeliggør diagnostik og etablering af behandling. Andre karakteristika ved målgruppen Mange patienter har sproglige problemer, der kan vanskeliggøre diagnostik, udredning og etablering af behandlingsalliance. Mange patienter har en kompliceret socioøkonomisk situation. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Det drejer sig om patienter med en psykiatrisk lidelse, der er så kompliceret af deres kulturelle baggrund, at den ikke tilfredsstillende kan udredes og behandles i hovedfunktionen. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Det er tilstandens kompleksitetsgrad, der afgør, om den kan håndteres i regionsfunktionen, eller der kræves henvisning til højt specialiseret funktion - eksempelvis tidsog ressourceforbrug, psykiatriske problemer hos flere familiemedlemmer, tilstedeværelse af talrige risikofaktorer. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Varighed og intensitet vil være afhængig af kompleksiteten af patientens tilstand. Der gøres opmærksom på, at arbejdet med tolk - som ofte er nødvendigt for at kunne foretage en adækvat vurdering er ressourcekrævende, hvorfor der skal anvendes mere tid og ressourcer for at udføre denne vurdering. Alt andet lige er denne patientgruppe generelt mere tids- og ressourcekrævende end tilsvarende etnisk danske patienter, bl.a. pga. sproglige forhold, manglende kendskab til det danske sundhedsvæsen, involvering af talrige instanser, eller erklæringsskrivning. Regionsfunktionen vil have flere niveauer/typer funktioner og tilbyde forskellige patientforløb. Det er regionsfunktionen, der på baggrund af den kliniske problemstilling vurderer og beslutter hvilket niveau, en intervention skal foregå på. Målet er, at regionsfunktionen skal yde patienten behandling på det sufficiente niveau for efterfølgende at hovedfunktionen efterfølgende kan varetage den videre behandling. Regionsfunktionen har følgende roller: 1) Konsultativ rolle: telefonkonsultation, supervision, mm. funktioner hvor regionsfunktionen ikke påtager sig et behandlingsansvar, men stiller sin ekspertise til rådighed. Det kan være over for hovedfunktioner, praktiserende læger, mm. 2) Udrednings/afklarings rolle: her påtager regionsfunktionen sig en afgrænset funktion med henblik på løsning af specifikke problemstillinger. Disse funktioner kan være: a) En udredning og afklaring af patienten svarende til få konsultationer, hvorefter patienten tilbagehenvises til henviser. Side 2

40 b) Second opinion opgaver. 3) En egentlig udredning og behandlingsrolle: her påtager regionsfunktionen sig behandlingsansvaret og efter en udredningsfase den videre behandling af patienten. Hvorvidt den enkelte patient vil tilhøre gruppe 2 eller 3 vil bl.a. afhænge af en række forhold, eksempelvis tilstedeværelse af flere risikofaktorer, såsom mindreårige, truede børn; ophobning af psykisk lidelse i familien; komplicerende retslige foranstaltninger; ophobning af sociale problemer; kombination af svær psykiatrisk lidelse og traumatisk baggrund; dobbeltdiagnose patienter med psykiatrisk lidelse og komplicerende misbrug; selvmordsrisiko; manglende uddannelse og uhensigtsmæssige mestringsstrategier. På baggrund af patientgruppens komplekse problemstillinger anslås det, at der de første ca. 2 mdr. er tale om en udrednings- og vurderingsfase med samlet ca. 10 kontakter. Denne fase vil omfatte en psykiatrisk og somatisk udredning, en psykologisk vurdering og en socialfaglig vurdering. Afhængig af tilstanden vil kontakten kunne afsluttes efter denne fase, og patienten tilbagehenvises til henviser. I de tilfælde hvor det skønnes hensigtsmæssigt, at regionsfunktionen fortsætter kontakten, skønnes det, at regionsfunktionen forventes at tilbyde gennemsnitligt ca. 10 læge/psykolog kontakter og 25 kontaktpersonkontakter/år. Der skal efter 6 mdr. foretages en evaluering af behandlingseffekt og vurdering af nødvendighed af fortsat tilknytning til regionsfunktionen, ligesom man kan tænke sig, at patienten efter afsluttet forløb får tildelt et afgrænset antal konsultationer. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Funktionen vil primært have karakter af en ambulant funktion. I de få tilfælde, hvor stationær behandling er indiceret, vil denne finde sted på det lokale psykiatriske center, hvor der kan ydes rådgivning og supervision til pågældende afdeling. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Der vil blive lagt større vægt på afklaring af sociale og familiære forhold samt foregå udførelse af kulturelt interview. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? I princippet vil der foregå samme udredning i den højt specialiserede funktion, men her vil der tillige ske en psykologisk udredning/testning. Side 3

41 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Ballerup BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Traumatiserede flygtninge FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Ikke-psykotiske traumerelaterede diagnoser, dvs. primært: F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer, herunder særligt F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion Desuden har målgruppen ofte: F32-34 Depressive enkeltepisoder, tilbagevendende depression og vedvarende affektive tilstande og/eller F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Symptomer PTSD-symptomer med såvel genoplevelser, undgåelsesadfærd samt tegn på psykisk overfølsomhed og øget alarmberedskab. Dertil kommer ofte varierende grader af angst- og depressive symptomer. Sværhedsgrad/kompleksitet Moderat symptomsværhedsgrad og sygdomskompleksitet. Dette vurderes på baggrund af sygdomsvarighed, respons på tidligere behandling, score på rating scales, generelt funktionsniveau, komorbide lidelser og en generel klinisk vurdering. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Det er ikke afgørende for behandlingstilbud i regionsfunktionen, at patienterne tidligere har fået et lignende behandlingstilbud i et andet regi. Det bør dog ligge nogle år tilbage i tiden, og man kan således ikke blive henvist direkte fra et andet tilsvarende traumespecifikt behandlingsforløb. Uanset om der tidligere har været et godt eller mindre godt respons på behandling, kan et nyt tilbud i regionsfunktionsregi vise sig at være relevant. Patienter, som tidligere har gennemført et behandlingsforløb i regionsfunktionen, kan kun undtagelsesvist få tilbud om et nyt forløb. Også i disse tilfælde skal behandlingen ligger nogle år tilbage i tiden. Det er kun patienter, som profiterede af det første behandlingsforløb i regionsfunktionen, og som siden har fået forværring af deres psykiske tilstand, som kan komme i betragtning. Hovedparten af målgruppen lider af mere eller mindre kroniske tilstande. Der vil ind i mellem være tale om helbredelse, men målet er oftere symptomlindring, øget livskvalitet og øget funktionsniveau. Centrale henvisningskriterier Centrale henvisningskriterier er, at patienten er fyldt 18 år, har flygtningebaggrund med opholdstilladelse i Danmark, har været udsat for alvorlige traumer før eller under flugten og har traumerelaterede ikke-psykotiske lidelser. Andre karakteristika ved målgruppen Målgruppen kan udover ovenstående være familiesammenførte, voksne personer, som ligeledes har været udsat for traumer relateret til krig, forfølgelse og lignende. Målgruppen skal kunne klare transport selv, da der er tale om et ambulant tilbud. Patienten skal være motiveret og ikke fremstå aggressiv og udadreagerende. Målgruppen har ikke en psykotisk lidelse og ikke misbrug. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Regionsfunktionens målgruppe omfatter patienter, som har behov for et specialiseret, evidensbaseret tværfagligt behandlingsforløb med såvel lægelig udredning og be-

42 handling, psykoterapi samt støtte ved socialrådgiver. Hovedfunktionens målgruppe omfatter patienter, som foretrækker behandling i nærmiljøet af en behandler, de kender, og som profiterer bedst af ren lægelig behandling med støttende samtaler og medicin behandles i hovedfunktionen eller i primærsektoren ved egen læge og/eller praktiserende psykiater. Endvidere rummer hovedfunktionen mere komplekse tilstande, som ikke kan rummes i regionsfunktionen, fordi der typisk er behov for opbakning i nærmiljøet (distriktspsykiatri), tidvis indlæggelse (psykotiske (F2), suicidale eller aggressive) eller behandling i misbrugssystemet. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra den højt specialiseret funktions målgruppe? Der er en glidende overgang til den højt specialiserede funktions målgruppe, som er patienter med de alvorligste og mest komplekse traumerelaterede psykiatriske lidelser. I den højt specialiserede funktion er graden af kronicitet og behandlingsresistens mere fremtrædende end i regionsfunktionen. I den højt specialiserede funktion er sværhedsgraden af angst og depressive symptomer, herunder suicidalrisiko, mere fremtrædende end i regionsfunktionen. I den højst specialiserede funktion kan der i modsætning til regionsfunktionen være tale om traumerelaterede psykotiske symptomer. I den højt specialiserede funktion kan der i modsætning til regionsfunktionen være lettere grader af et komplicerende misbrug. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Behandlingstilbuddet er manualiseret med en varighed på ½ år. Der er i hovedparten af behandlingsforløbene planlagt samtaler med ugentligt fremmøde. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Der er udelukkende tale om ambulant behandling. Hovedparten af behandlingsforløbene består af kombineret læge- og psykologbehandling med hhv. 10 lægesamtaler og 16 psykologsamtaler. Hertil kommer 1-2 udredningssamtaler (ved læge), 1-2 samtaler med socialrådgiver samt en afsluttende evalueringssamtale. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Ved afslutning gennemgås tilbagefaldsforebyggelse med patienterne såvel vedr. den fortsatte medicinske behandling som de indlærte psykoterapeutiske redskaber. Desuden orienteres egen læge herom i afslutningsbrev. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Såvel udredning som behandling sker ved behandlere med særlig ekspertise i målgruppens psykiske lidelser og dertil knyttede sociale problemstillinger. Diagnostisk udredning foregår efter helt fastlagte procedurer, og alle læger har bl.a. været på SCAN-kursus. Alle patienter rates med velvaliderede ratingscales ved behandlingsstart og -slut. Behandlingen sker efter manualer, som er udarbejdet på baggrund af den gældende evidens. Al behandling i regionsfunktionen er forskningsbaseret, således at der kontinuerligt kører et klinisk, kontrolleret randomiseret forsøg. Såfremt læger i hovedfunktionen er i tvivl om diagnose og/eller behandling, kan de altid efter aftale med patienten henvise til regionsfunktionen med henblik på en second opinion. Lægerne i regionsfunktionen står i øvrigt altid til rådighed mht. råd, vejledning og supervision til kollegerne i hovedfunktionen og primærsektoren. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra den højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Der er ingen forskel mht. udredning. Mht. behandling er der også i vid udstrækning tale om et ensartet tilbud, men da der er en højere forekomst af psykotiske symptomer i den højt specialiserede funktions målgruppe, vil der tidvist blive tale om suppleren- Side 2

43 de antipsykotisk medicinering hos disse patienter. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Hvis patienten ved den udredende lægesamtale viser sig ikke at tilhøre målgruppen, afsluttes patienten. Egen læge samt evt. anden henviser orienteres herom, så vidt muligt med anbefaling af en anden og mere relevant instans at henvise til. Når patienterne har været igennem et behandlingsforløb, afsluttes de typisk til egen læge, som forventes at varetage den videre opfølgning. I nogle tilfælde kan patienten med fordel genoptage kontakten til tidligere praktiserende psykiater. Side 3

44 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Amager og København BESKRIVELSE AF REGIONSFUNKTIONEN Selvmordsforebyggelse for ikke-psykisk syge og lettere psykisk syge FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Ikke psykisk syge og lettere psykisk syge personer, hvor den pågældende har forsøgt selvmord eller er selvmordstruet, hvilket dækker over en flerhed af situationer herunder personer, der har påtrængende selvmordstanker eller impulsiv tilbagevendende selvmordsadfærd eller herunder trusler om selvmord. Det vil ofte være personer med lettere personlighedsforstyrrelser, som er i en krise udløst af belastning. Symptomer Selvmordsforsøg (WHO s definition), hyppige plagsomme selvmordstanker. WHO: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis af medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende for personen, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede fysiske konsekvenser. Sværhedsgrad/kompleksitet De mindst komplekse tilstande skal behandles i regionsfunktionen, mens tilstande med øget sværhedsgrad og co-morbid alvorlig psykisk sygdom skal behandles på hovedfunktionsniveau. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Der kan modtages patienter uanset respons på tidligere behandling. Centrale henvisningskriterier Selvmordsforsøg (WHO s definition) og plagsomme selvmordstanker (dvs. selvmordstanker, som giver anledning til hjælpsøgende adfærd). Andre karakteristika ved målgruppen Patientgruppen er karakteriseret ved, at den overvejende majoritet ikke er i målgruppe for et behandlingsforløb i et psykiatrisk center ud over den akutte skærmning, da patienterne i henhold til Region Hovedstadens Psykiatris målgruppeafgrænsning vil være i sværhedsgrad 1 og 2. Patienter med behandlingskrævende misbrug og andre behandlingskrævende ikkepsykotiske lidelser er omfattet af målgruppen, når de er selvmordstruede, mens patienter med psykotiske lidelser skal behandles i regionens hovedfunktioner: Sengeafdelinger, distriktspsykiatriske centre, OPUS- og OP-teams, også i de faser hvor de er selvmordstruede. Patienterne vil ofte blive henvist fra de psykiatriske modtagelser og akutte medicinske afdelinger (AMA). Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra hovedfunktionens målgruppe? Regionsfunktionen er et tilbud til alle i regionen med selvmordsforsøg og plagsomme selvmordstanker, som ikke i forvejen er omfattet af et af hovedfunktionens intensive ambulante eller sengebaserede tilbud. Tilbuddet er specielt målrettet mod de grupper, der ikke er omfattet af et behandlingstilbud i hovedfunktionsniveau, da flertallet ikke har en psykiatrisk behandlingskrævende lidelse med en sværhedsgrad i henhold til Region Hovedstadens Psykiatris målgruppeafgrænsning, der gør dem til målgruppe for behandling i det sekundære sundhedsvæsens psykiatri. Selvmordsforsøg og selvmordstanker er specifikke henvisningskriterier for regions-

45 funktionen. Det er de ikke for hovedfunktionen. Hvordan adskiller regionsfunktionens målgruppe sig fra en evt. højt specialiseret funktions målgruppe? Der findes ikke en højt specialiseret funktion på dette område. Patienter, som er omfattet af en af de øvrige højt specialiserede funktioners målgrupper, for eksempel højt specialiseret funktion for affektive lidelser, skal ikke indgå som regionsfunktionens målgruppe, heller ikke når de er selvmordstruede. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Intensiteten kan variere fra nogle få samtaler til op til et halvt års ambulant behandling med ugentlige konsultationer. Det mest almindelige vil være 4-6 konsultationer. Patienter, som skønnes at kunne profitere af et korttidsforløb med kognitiv adfærdsterapi, tilbydes psykologsamtaler. Patienter med mindre godt funktionsniveau og mange sociale problemer tilbydes ambulant assertiv opfølgning ved sygeplejerske eller socialrådgiver med fokus på problemløsning og støtte til at etablere behandlingsforløb, oftest i primærsektoren. Regionsfunktionen tilbyder undervisning og supervision af hovedfunktionen. Regionsfunktionen kan tilbyde second opinion. Der er et samarbejde med regionsfunktionen i Børne Ungdomspsykiatri med hensyn til opbygning af fælles hjemmeside og planlægning af undervisningsmateriale Sammensætning af ambulant og stationær behandling Stationær behandling kan komme på tale i forløbet, hvis selvmordsfaren skønnes overhængende, men behandlingen vil altovervejende være ambulant Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? I hovedfunktionen skal der foregå en udredning af alle borgere, der kommer i kontakt med funktionen på grund af selvmordsrelaterede problemer, dvs. selvmordsforsøg og selvmordstanker. I hovedfunktionen vil patienter i opsøgende psykiatriske teams, OPUS-teams og distriktspsykiatri kunne tilbydes behandling, også i faser hvor en intensiveret indsats er nødvendig på grund af selvmordsfare. Regionsfunktionens behandlingstilbud er et supplement til hovedfunktionens udrednings- og behandlingstilbud, og tilbuddet er specielt målrettet de grupper, der ikke i hovedfunktionen kan få et intensiveret behandlingstilbud i forbindelse med selvmordskriser. Hvordan adskiller regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud sig fra en evt. højt specialiseret funktions udrednings-/behandlingstilbud? Regionsfunktionens behandlingstilbud er rettet mod en bred målgruppe af patienter i hele diagnosespektret undtagen F2. Den højt specialiserede enhed for affektive lidelser modtager en lille gruppe patienter i det affektive spektrum. Patienter, som behandles i denne højt specialiserede enhed, skal ikke samtidigt tilbydes behandling i regionsfunktionen, men der kan være tilfælde, hvor regionsfunktionen kan etablere henvisning af patienter til den højt specialiserede enhed. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i regionsfunktionen? Patienter inkluderet i regionsfunktionen udredes med henblik på viderevisitation til behandlingstilbud målrettet den tilgrundliggende lidelse. Da patientgruppen er heterogen i sin sammensætning, vil der være en række forskellige behandlingstilbud i primær og sekundærsektor, der kan være relevante. Side 2

46 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Behandling af sædelighedskriminelle, jf. lovgivning FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Den højt specialiserede funktion for behandling af seksualkriminelle omhandler dømte seksualkriminelle med vilkår om sexologisk/psykiatrisk behandling og seksualkriminelle/potientielt seksualkriminelle, der frivilligt går i behandling. Derudover behandles patienter med en egentlig psykiatrisk behandlingsdom, hvis der ikke er sværere psykiatrisk lidelse. Hovedparten vil få diagnoserne: DF65 Seksuelle afvigelser (perversioner, parafilier) DZ04.68 Anden retslig undersøgelse eller foranstaltning Patienter i denne gruppe kan have flere former for afvigelser i den seksuelle præference. En del af disse (fx ekshibitionisme, voyeurisme, pædofili) er, hvis de udleves, dækket af den danske straffelov. Der kan være psykiatriske bidiagnoser, som ikke umuliggør henvisning: Angsttilstande, personlighedsafvigelser samt depressive tilstande. Symptomer Patienten har en afvigende seksualitet, og den seksuelle adfærd har været skadelig for, eller kan være skadelig for, andre. Ofte vil patienten have intra- og/eller interpersonelle samt sociale problemer. Sværhedsgrad/kompleksitet Alle med et problem vedrørende seksuelle overgreb/grænseoverskridelser kan henvises. En del vil være dømte med vilkår om behandling. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Patienter har oftest ikke været behandlet tidligere. Tidligere behandling er ikke en forudsætning. Centrale henvisningskriterier Patienten har en afvigende seksualitet, og den seksuelle adfærd har været skadelig for, eller kan være skadelig for, andre, eller patienten har intra- og/eller interpersonelle problemer på baggrund af tilstanden. Andre karakteristika ved målgruppen Mange har stor ambivalens i forhold til behandling, og der kan være vekslende grad af benægten og bagatalisering i forhold til risiko for potentielt risikoadfærd. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe? I hovedfunktionen har man behandling af patienter med en egentlig psykiatrisk behandlingsdom, hvor der er tale om alvorlig psykisk lidelse, fx skizofreni, svær affektiv lidelse, skizotypisk sindslidelse eller pågående misbrugsproblematik. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Dømte seksualkriminelle har oftest vilkår om to års behandling. Kontakten indledes med et omfattende udredningsprogram. Derefter planlægges et individuel tilpasset behandlingsforløb.

47 Behandlingen er individuelt tilrettelagt og består af et udredningsforløb efterfulgt af individuelt tilrettelagt behandling i form af gruppeterapi eller individuelle samtaler/terapi med ugentligt fremmøde. Samtalebehandlingen kan være kombineret med psykofarmakologisk behandling. Behandlingen kræver oftest et samarbejde med Kriminalforsorgen og sociale instanser. Den højt specialiserede funktion tilbyder supervision og second opinion til hovedfunktionerne. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Udelukkende ambulant behandling. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Efter endt vilkår om behandling tilbydes patienterne fortsat kontakt, hvis dette skønnes indiceret som recidivprofylakse. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Der er brug for en specialiseret sexologisk/psykiatrisk behandling inden for ekspertområdet klinisk sexologi under den hospitalsbaserede psykiatri. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Patienter, der har vilkår om behandling, afsluttes til hjemmet eller almen praksis afhængig af, om vedkommende skal fortsætte en påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Patienter, som efter vurdering er fundet uegnede til behandling, afsluttes til Kriminalforsorgen i fald vedkommende er indsat i fængsel eller har vilkår om tilsyn. Patienter med psykisk lidelse afsluttes til almen praksis, speciallæge eller anden psykiatrisk afdeling. Side 2

48 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Vurdering af indikation for kønsskifteoperation FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Patienter med diagnoser inden for DF64 - Transseksualitet og andre kønsidentitesforstyrrelser. Symptomer Patienterne er karakteriseret ved usikker kønsidentitet og/eller ønske om at leve eller blive anerkendt som et medlem af det modsatte køn. Nogle patienter er ved henvisningen usikre på, om de ønsker at få fortaget kønsskifteoperation. Sværhedsgrad/kompleksitet Tilstanden har oftest været livslang og forbundet med betydelig gene for patienten i form af intra- eller interpersonelle problemer. Kønsidentitesproblemer vil ofte være ledsaget af angst eller depressionstendens, hvilket ikke umuliggør henvisning. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Der kræves ikke tidligere behandling af kønsidentitetsproblematiken. Centrale henvisningskriterier Persisterende tilstand, der har stået på gennem en årrække. Patienten skal være psykiatrisk udredt før henvisning, og der skal være iværksat medicinsk behandling af evt. depression eller anden psykiatrisk lidelse, hvis dette er indiceret. Observationsforløb opstartes sædvanligvis ikke før patienten er 17 år. Andre karakteristika ved målgruppen En del patienter har i udgangspunktet en negativ holdning over for at skulle møde på klinikken forud for Sundhedsstyrelsens tilladelse til kønsskifteoperation. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe? Den højt specialiserede funktion skal primært behandle og foretage den langsigtede vurdering af egnethed til kønsskifteoperation i forbindelse med transseksualitet DF64.0. Dette indebærer en differentialdiagnostisk vurdering i forhold til: DF64.2 Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen DF64.8 Andre kønsidentitetsforstyrrelser DF64.9 Uspecifik kønsidentitetsforstyrrelse DF65.1 Transvestitisk fetichisme DF66.0 Seksuel modningsforstyrrelse FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Primærvurdering af om den henviste falder ind under kategorien, der evt. kan opnå en kønsskifteoperation (2-6 måneder med fremmøde ugentligt til månedligt). De personer, der har kønsidentitietsproblematik og vurderes at kunne være kandidater til kønsskifteoperation, tilbydes at indgå i et egentligt observationsforløb efter Sundhedsstyrelsens nærmere regler (sædvanligvis mindst 2 år med månedligt fremmøde). Behandlingen består af individuelle samtaler med psykiater og psykolog, psykologisk test, somatisk udredning, samtaler med pårørende, koordinering af evt. hormonbe-

49 handling og kirurgi mm. Efterbehandling af personer, der har gennemgået kønsskifteoperation (månedligt til få gange årligt sædvanligvis gennem ½-2 år). Vurdering og udredning af børn og unge og differentialdiagnostik inden for kønsidentitetsforstyrrelser i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien. Rådgivning af forældre til børn med kønsidentitetsforstyrrelse. Patienter, der ikke opfylder kriterier for at indgå i et observationsforløb, kan tilbydes terapeutiske/støttende samtaler eller afsluttes efter individuel vurdering. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Udelukkende ambulant behandling. Der tilbydes supervision og second opinion til hovedfunktionen. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Der tilbydes efterbehandling efter evt. kønsskifteoperation. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Udredning, vurdering og behandling af potentielle kandidater til kønsskifteoperationer før og efter evt. kønsskifteoperation af behandlere med speciel kompetence inden for området. Samarbejde og koordinering med øvrige involverede højt specialiserede afdelinger på Rigshospitalet (plastikkirurgisk-, gynækologisk- og øre-næsehalsafdeling). Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Patienten afsluttes til almen praksis, speciallæge eller lokal psykiatrisk afdeling, når patienten er færdigudredt og/eller har gennemgået forløb i forbindelse med kønsskifteoperation. Side 2

50 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostisk og behandling af særligt komplicerede seksuelle forstyrrelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Patienter med svære seksuelle forstyrrelser, herunder somatisk handicappede med seksuelle problemer og seksuelle problemer i forbindelse med vold, incest og lignende. Diagnoserne kan være: Non-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser DF52, og patienten kan have bidiagnosen DZ63.0, DZ72.5. Seksuelle orienterings- og modningsforstyrrelser DF66. Organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, fx DZ70.8 og DZ70.9, hvor patienten kan have bi-diagnoser, der ikke hindrer henvisning, såsom fx DN48.4, DN94.1, DN94.2, DQ54.4. Somatiske sygdomsdiagnoser, fx cancer, handicap hos unge (Spina bifida DQ05, mm), mave- og tarmlidelser (DK51, DK50 mfl.), neurologiske lidelser (DS06.1- DS06.9, DI69.4 mfl.), nyresygdomme (DN18 mfl.), gynækologiske lidelser (N80, E28.2), endokrinologiske lidelser (DE 10-14, DE4-5 mfl.), Hiv-smittede DB20-24 samt kromosomafvigelser og andre medfødte misdannelser. Patienten kan have andre psykiatriske diagnoser, som i denne forbindelse er bidiagnoser. Patienten skal være adækvat behandlet for den psykiatriske lidelse ved henvisning. Patienter, der ikke tages i behandling: Patienter, der er aktuelt psykotiske, selvmordstruede eller misbrugende. Patienter med ubehandlede psykiske sequelae efter seksuelt misbrug. Gravide og kvinder, der har født inden for det sidste halve år. Symptomer Forskellige former for manglende evne til ønsket seksuel aktivitet. Svær seksuel dysfunktion og problemer, der påvirker livskvalitet samt det almene psykiske velbefindende, evt. med ledsagesymptomer i form af angst eller depression. Svære seksuelle afvigelser, der giver problemer i forhold til risikoadfærd, og betydelige vanskeligheder i eventuelt parforhold. Seksuelle orienterings- og modningsforstyrrelser, der medfører problemer med at indgå i parforhold og relationer samt svært påvirket generel psykisk funktion. Sværhedsgrad/kompleksitet Symptomerne skal være moderate til alvorlige, generende for patienten og påvirke livskvalitet/parforhold. Ofte har det medført svære problemer i parforholdet, hvilket ofte også vil have konsekvenser for evt. hjemmeboende børn. Der skal være et ønske om forandring, og patienten skal kunne arrangere sig, så vedkommende kan møde op til behandling. Tilstanden er kompleks ofte pga. ledsagende somatiske eller psykiatriske bidiagnoser. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Komplekse tilstande, der ikke har kunnet behandles i regionsfunktionerne. Ved følgevirkninger efter incest, vold eller lignende, hvor der persisterer seksuel-

51 le problemer, efter at patienten er behandlet for generelle psykiske følgevirkninger. Centrale henvisningskriterier Seksuelle dysfunktioner som skitseret under diagnoser. Alle patienter skal være somatisk udredt før henvisning. Ser skal foreligge BT og ikke over et halvt år gamle laboratoritests (kønshormoner, prolaktin, TSH, BS, ved mistanke om metabolisk syndrom lipider). Mænd med urologiske klager skal være udredt urologisk højst et halvt år forud for henvisning. Kvinder skal have fået foretaget gynækologisk undersøgelse inden for det sidste halve år. Kopi af disse undersøgelsesresultater samt andre relevante oplysninger om somatisk og psykisk helbred skal være vedlagt henvisningen. Andre karakteristika ved målgruppen Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe? Specielle patientgrupper eller sværere symptomer eller større kompleksitet i sygdomsbilledet. Der kan være tale om sygdomme eller handicaps, der er sjældent forekommende, fx myelomeningocele, blæreectopi, svære komplikationer efter cancerbehandling og Morris syndrom. Endvidere personer med seksuelle problemer, der ikke har kunnet behandles i regionsfunktionen, fx ejaculatio retardata eller svær vaginisme. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Alle henviste, der opfylder henvisningskriterierne, bliver tilbudt 1-3 samtaler med henblik på diagnosticering, rådgivning, psykoedukation og vurdering af yderligere behandlingsbehov. Ved yderligere behandlingsbehov tilbydes individuelt afstemt behandling i form af individuel-, par-, eller gruppebehandling, eventuelt kombineret med farmakologisk behandling. Behandlingens varighed er individuelt tilpasset og varer normalt 3-6 måneder med ugentligt månedligt fremmøde, afhængigt af problematikken. For særligt komplicerede tilfælde vil der være mulighed for behandling i længere tid, med jævnlig vurdering af behandlingseffekt. Behandlingen foretages ofte i et samspil mellem somatisk eller psykiatriske behandlere. Der tilbydes supervision og second opinion til hovedfunktionen. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Kun ambulant behandling. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Ofte tilbydes opfølgende samtale nogle måneder efter endt behandling for at forebygge tilbagefald. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Der vil oftere være brug for samarbejde med specialister inden for gynækologi, urologi, andrologi og andre specialer. Patientgruppen har brug for behandling af personale med særligt kendskab til særligt komplicerede sygdomstilfælde. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Side 2

52 Patienten afsluttes, når der er givet en individuel afpasset behandling tilpasset problematikken. Dette vil oftest være sammenfaldende med symptomlindring eller symptomophør. Patienten vil blive afsluttet ved manglende behandlingskompliance. Afsluttes oftest til speciallæge eller egen læge. Side 3

53 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Ballerup BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af døve psykiatriske patienter FUNKTIONENS MÅLGRUPPE OG HENVISNINGSKRITERIER Målgruppen udgøres af voksne prælingualt døve og svært hørehæmmede, som udvikler en psykisk lidelse. Prælingualt døve og svært hørehæmmede har ikke kunnet tilegne sig det danske sprog og er afhængige af dansk tegnsprog i deres kommunikation. Der er tale om i alt cirka 4000 personer. Årsagerne til døvhed eller svær hørehæmning er varierende, og en mindre gruppe vil have tillægshandicap. Næsten alle døve børn opereres nu med indsættelse af et cochlea implantat, hvorved der skabes mulighed for hørelse og opnåelse af talesprog. Ved udvikling af psykiatrisk lidelse må disse personer forventes at kunne behandles i den almindelige psykiatri. Nogle personer vil dog have begrænset udbytte af cochlea implantat og kan derfor tilhøre målgruppen for den højt specialiserede funktion afhængigt af en individuel vurdering. Den højt specialiserede funktion for døvepsykiatri modtager patienter med alle psykiatriske diagnoser. Hovedparten af patienterne vil være lidende af psykose, affektive lidelser, angstlidelser eller personlighedsforstyrrelser. I et mindre omfang behandles også organiske tilstande, misbrug og demens. Døve oligofrene vil dog som hovedregel ikke være omfattet af målgruppen men vil kunne henvises til specialfunktionen for oligofreni. Centrale henvisningskriterier Centrale henvisningskriterier: Alder: over 18 år Bopæl: hele Danmark, herunder Færøerne og Grønland Hoveddiagnose: F 00 F 99 (dog fraset oligofreni F 70 F 79) og Bidiagnose: H 91.3 Surdomutitas (prælingual døvhed eller svær hørehæmning) FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Den højt specialiserede funktion for døvepsykiatri har som overordnet målsætning at tilbyde døve og svært hørehæmmede med psykiatriske lidelser en diagnostisk udredning og behandling på niveau med den behandling, der tilbydes hørende. Patienter kan henvende sig i den døgnåbne psykiatriske skadestue ved Psykiatrisk Center Ballerup, hvor man vil bestille tegnsprogstolk akut. Oftest vil behandlingen dog ske efter henvisning til visiterende samtale ved speciallæge i psykiatri. Der vil her blive taget stilling til diagnose og behandling efter vanlige retningslinjer. Behandlingen kan ske ambulant eller under indlæggelse. Ved behov for indlæggelse sker dette i et alment åbent afsnit, hvor i gennemsnit fire døve patienter er indlagt. Indlæggelse kan ske uden ventetid. På dette afsnit kan en del af personalet tale og forstå tegnsprog, således at pleje, observation og kommunikation kan finde sted ved hjælp af døves eget sprog. Afsnittet er udstyret med de nødvendige tekniske hjælpemidler. Der er etableret et tværfagligt behandlerteam, døveteamet, som varetager hovedparten af behandlingen og ledes af en behandlingsansvarlig overlæge. Af behandlingsmæssige grunde kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt, at dele af indlæggelsesforløbene finder sted på lukket afsnit. Behandlingen tilrettelægges da primært af døvetea-

54 met. Behandlingen vil være tværfaglig med inddragelse af biologiske, psykoterapeutiske og socialfaglige behandlingsmetoder efter individuel vurdering. Den højt specialiserede funktion skal desuden som videnscenter stå til rådighed for hovedfunktionerne, primærsektoren og den sociale sektor for spørgsmål og rådgivning vedrørende døve med psykiske vanskeligheder. I forhold til hovedfunktionerne tilbydes supervision og second opinion. Side 2

55 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Glostrup BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af særligt komplicerede psykiatriske sygdomme hos oligofrene FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Målgruppe Målgruppen er meget heterogen og vanskelig at afgrænse diagnostisk. Den er i hovedtrækkene karakteriseret ved: 1. Alvorlig udviklingsforstyrrelse (mental retardering) F70-79 og/eller 2. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse F84.0-F84.9 og 3. Psykisk sygdom og/eller adfærdsproblemer af betydeligt omfang samt ofte 4. Komorbiditet i form af somatiske lidelser og komplicerende psykosociale forhold. Diagnoser, herunder bi-diagnoser Det er en forudsætning for henvisning til regionsfunktionen, A) at patienten er psykisk syg eller udviser adfærdsproblemer af betydeligt omfang, og B) at patienten qua sin intellektuelle retardering eller udviklingsforstyrrelse kræver en specialindsats. Eksempler: En kompliceret udredning og diagnostik, hvor udredningen af det psykiatriske sygdomsbillede er kompliceret sfa. patientens retardering og utilstrækkelige sproglige formåen. Hvor talrige instanser er involveret i en kompliceret sygdomsproblematik, som kræver en specialindsats. En tilstand, som er kompliceret sfa. flere psykiatriske diagnoser hos en oligofren patient. Symptomer Det overordnede træk ved patientgruppen er patienternes intellektuelle retardering og/ eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt at patienternes utilstrækkelige verbale færdigheder på afgørende vis indvirker på sygdomsmanifestationen. Psykiatrisk kan det dreje sig om psykotiske tilstande incl. psykotisk adfærd, affektive lidelser, potentiel demens, specielt ved Downs syndrom incl. demensudredning, voldsom angst, døve/blinde med psykiatriske problemer, sjældne syndromer f.eks. Prader- Willi, Retts syndrom og hyperseksualitet. Desuden adfærdsforstyrrelser, herunder personfarlig adfærd, eller vedvarende behandlingsresistente svære adfærdsforstyrrelser. Psykofarmakologiske problemstillinger, herunder interaktioner og bivirkninger. Tilstandene kan kompliceres af somatiske problemer, som i langt de fleste tilfælde udgøres af epilepsi. Sværhedsgrad/kompleksitet Patienterne i den højt specialiserede funktions målgruppe er karakteriseret ved, at deres tilstand er præget af en særlig høj grad af kompleksitet på grund af den indvirkning, som patientens mentale retardering har på den aktuelle tilstand. Der vil være tale om: Personer, der er særligt vanskelige at diagnosticere pga. den intellektuelle re-

56 tarderings-/gennemgribende udviklingsforstyrrelses indflydelse på symptomatologien. Personer, der har særligt komplicerende somatiske lidelser. Personer, hvis lidelse og samlede sociale situation nødvendiggør kontakt med en række sundheds - og sociale instanser. Patienter præget af symptomer og adfærd, der kræver særlige ressourcer, herunder normering, i forhold til observation, pleje og behandling. F.eks. svære kombinerede neuropsykiatriske lidelser som ADHD, mental retardering, svær affektdysregulation, Tourettes syndrom eller autismespektrumforstyrrelse med komorbiditet af svære affektive lidelser eller psykose. Særligt komplicerede tilfælde, hvor der er behov for indlæggelse til udredning og behandling (kun elektive indlæggelser). Evt. indlæggelse sker lokalt i hovedfunktion med supervision fra den højt specialiserede funktion/regionsfunktionen. Behandlingsresistente tilfælde, der kræver særlig observation, tilsyn og kontrol. Gravide. Tilstande med kompliceret somatisk komorbiditet, som kræver døgnindlæggelse under forhold med særlige ressourcer, herunder normering, i forhold til observation, pleje og behandling. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Manglende respons på behandling i andet regi (eksempelvis regionsfunktion eller praktiserende speciallæge) kan være en henvisningsgrund. Centrale henvisningskriterier Det er en forudsætning for henvisning til den højt specialiserede funktion, at der er tale om en tilstand, hvor patientens psykiatriske tilstand er svært kompleks sfa. et kompliceret samspil mellem den intellektuelle retardering/gennemgribende udviklingsforstyrrelse, den psykiatriske lidelse og evt. somatiske sygdomme, altså faktorer, som vanskeliggør diagnostik og etablering af behandling. Henvisning til funktionen forudsætter, at patienten qua sin intellektuelle retardering kræver en specialindsats. Det er et særkende ved den højt specialiserede funktion, at den ikke er afgrænset diagnostisk men alene ud fra samspillet mellem patientens mentale retardering/gennemgribende udviklingsforstyrrelse, den psykiske lidelse og adfærdsproblematikken. Andre karakteristika ved målgruppen Mange patienter har sproglige problemer, som vanskeliggør diagnostik, udredning og etablering af en behandlingsalliance. Patienterne er ofte præget af en kombination af neuropsykiatriske lidelser, svære adfærdssymptomer og kognitive forstyrrelser. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe? Det er tilstandens grad af kompleksitet, der afgør, om den kan håndteres i hoved-/ regionsfunktionen, eller om der kræves henvisning til højt specialiseret funktion. Den højt specialiserede funktion vil omfatte et meget begrænset antal særligt komplekse tilfælde. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Varighed og intensitet afhænger af den diagnosegruppe, patienten tilhører. Patienterne behandles i henhold til gældende retningslinjer for psykiatrisk behandling med behørig hensyntagen til deres grundlidelse og dermed deres kognitive deficit og Side 2

57 sproglige formåen. Adækvat vurdering kræver ofte personaler/tolk, som kender patienten og dennes reaktioner. Alt andet lige er patientgruppen generelt mere tids- og ressourcekrævende, bl.a. pga. den intellektuelle retardering, de sproglige forhold, involvering af talrige instanser, netværksmøder og supervision etc. Den højt specialiserede funktion kan have forskellige patientforløb: En udrednings-/afklaringsfase, hvor den højt specialiserede funktion påtager sig behandlingsansvaret. Der vil dog primært være tale om relativt få konsultationer, hvorefter patienten tilbagehenvises. I enkelte meget komplekse tilfælde vil den højt specialiserede funktion påtage sig behandlingsansvaret efter udredningsfasen. Regions- og hovedfunktionen kan tilbydes second opinion og supervision. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Den højt specialiserede funktion tilbyder begge former for behandling. Nogle patienter med særligt komplicerede problemstillinger, fx pga. somatisk komorbiditet (epilepsi, medicinske lidelser etc.), mistanke om svære eller alvorlige bivirkninger til den medicinske behandling eller svær uhensigtsmæssig adfærd kan i perioder have behov for et ambulant højt specialiseret tilbud. Stationær behandling tilbydes samme kategori patienter, der samtidig kræver tæt observation, der indebærer indlæggelse. Dette vil ske på lokal psykiatrisk afdeling med tilbud om supervision. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Patienter, der har behov for den højt specialiserede funktion, vil oftest have behov for at blive fulgt over en længere periode mhp. at forebygge tilbagefald og kontrollere evt. psykofarmakologisk behandling. Efter endt behandling kan den højt specialiserede funktion tilbyde supervision af den funktion, der fortsætter behandlingen. Supervision tilbydes i forhold til aktuelle patientforløb. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Den højt specialiserede funktion kan varetage komplicerede og behandlingsresistente tilstande, der kræver særlige ressourcer, herunder normering af speciallæger og andet sundhedsfagligt personale, i forhold til observation, pleje og behandling. Funktionen har tæt samarbejde med andre lægefaglige specialer på højt specialiseret niveau. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Stabiliserede patienter med fortsat behov for døgn- eller dagindlæggelse kan afsluttes til regions- eller hovedfunktion. Nogle patienter kan i flere år have behov for et ambulant højt specialiseret tilbud. Patienter, som tilbagevendende har behov for det højt specialiserede tilbud, kan fast tilknyttes dette med henblik på kontinuitet i behandlingen. Afslutningen sker, når patienten ikke forventes at have behov for det højt specialiserede tilbud. Side 3

58 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af særligt komplicerede spiseforstyrrelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser F 50.0, 50.1, 50.2, 50.3, 50.8, 50.9 Bi-diagnoserne F10, F30, F40 og F60, somatiske lidelser, f.eks. insulinkrævende diabetes, kan være til stede. Symptomer Svære tilfælde med udtalt vægttab eller overspisninger og opkastninger talrige gange dagligt, selvindsigt, motivation og evne til at bekæmpe tvangsprægede tanker og spiseadfærd er dårlig. Den patologiske spiseadfærd kræver oftest et struktureret miljø, da det er nødvendigt med overvågning under spisning for at normalisere denne eller for vægtøgning. Netværk og familie yder delvis eller utilstrækkelig støtte. Sværhedsgrad/kompleksitet Spiseforstyrrelse i grad 4 og 5 med behov for overvågning, og ofte vil den medicinske tilstand kræve monitorering og stillingtagen til intervention og evt. relevant symptomatisk behandling og evt. sondeernæring. Alt med bistand fra andre specialer - medicinsk, obstetrisk eller lignende. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Patienterne har vedvarende haft utilstrækkelig behandlingseffekt med lav vægt eller gentagne recidiv til for lav vægt med multiple overspisninger eller udtalt vægtreducerende adfærd. Andre karakteristika ved målgruppen Patienter med spiseforstyrrelse med svært komplicerende komorbiditet i form af udviklingsforstyrrelser, angst og OCD, personlighedsforstyrrelse, depression mm., som i væsentlig grad påvirker behandlingens effekt. Det kan også dreje sig om patienter med anden somatisk lidelse, som komplicerer spiseforstyrrelsesbehandlingen, eller om patienter med svære somatiske komplikationer grundet spiseforstyrrelsen, der kræver samarbejde med specialiseret somatisk afdeling. Ikkkk Centrale henvisningskriterier Opfylder diagnosekriterierne i grad 4-5. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe? Grad 2 behandles i hovedfunktion, grad 3-4 behandles i regionsfunktion. Komorbiditet vil oftest være til stede. Den højt specialiserede funktions henvisningskriterier går i høj grad på sværhedsgrad og tidligere utilstrækkelig behandlingseffekt ved behandling på andre niveauer. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Udredning for komorbiditet, somatisk udredning og kontrol. Dag-/døgnindlæggelse med overvågning mhp. vægtøgning og normalisering af spisning oftest af længere varighed, indtil patienten selv kan opretholde normal spisning og vægt og overgå til ambulant behandling i det højt specialiserede regi. Enkelte patienter vil kunne klares med en intensiv ambulant indsats. (Patienter med behov for akut behandling eller tvangsbehandling vil i første omgang få det akutte behov varetaget på en almenpsykiatrisk afdeling inden overføring til spiseforstyrrelsesbehandling). Specialfunktionen tilbyder supervision og second opinion til hovedfunktionen, ligesom der er samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien.

59 Sammensætning af ambulant og stationær behandling Vurderes ud fra behovet for intensiv støtte. Patienterne behandles på laveste niveau, der er tilstrækkelig. Hvis patienterne fx har brug for supervision ved alle måltider, er stationær behandling nødvendig. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Forebyggelse sker oftest i form af en længerevarende udtyndet ambulante kontakt på den højt specialiserede afdeling, undertiden sker den ved en overlevering til regionsfunktionen. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Flere differentierede behandlingsmetoder i forhold til komorbiditet og langvarig sygdom med mulighed for individuel behandling, gruppebehandling, kognitiv behandling, dialektisk adfærdsterapeutisk behandling samt psykodynamisk og systemisk terapeutiske tiltag. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Når tilstanden er stabiliseret afsluttes behandlingen til primær sektor eller hovedfunktionen. Side 2

60 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af særligt komplicerede affektive lidelser FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Hoveddiagnose: DF (evt. bidiagnoser: DF 00, 10, 40, 60). Symptomer Primært svære affektive symptomer. Eksempler på svære tilstande fremgår nedenfor. Sværhedsgrad/kompleksitet Særligt svære og komplicerede affektive lidelser, herunder med tilstødende komorbiditet med anden cerebral eller organisk lidelse. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Ingen effekt af tidligere behandling (behandlingsrefraktære depressive og bipolare lidelser (se definitioner under funktionens henvisningskriterier)). Centrale henvisningskriterier Overordnet: Den affektive lidelse skal være primær og ikke sekundær til anden psykiatrisk eller somatisk sygdom. Patienter tilbydes et tidsbegrænset behandlingsforløb. Særlig behandlingsrefraktær kronisk affektiv lidelse med varighed over to år. Diagnostisk særlig vanskelig og/eller ingen effekt af tidligere behandling. Definition af særlig behandlingsrefraktær affektiv lidelse 1. Langvarig svær depression, varighed over to år, behandlet med antidepressiv medicin fra mindst to forskellige klasser (SSRI, dual-action (SNRI), mao-hæmmere, TCA, eller anden klasse), hvoraf en skal være tricycliske antidepressiva (TCA), i relevante doser og relevant tid uden tilstrækkelig effekt. Tillige forsøgt ECT. 2. Tilbagevendende depression trods relevant forebyggende behandling med SSRI, dual action (SNRI), TCA eller anden klasse uden effekt. 3. Ustabil eller rapid cycling bipolar lidelse trods forsøg på behandling med lithium og antiepileptikum og nyere antipsykotikum. Eksempler: 1. Svær affektiv lidelse kompliceret med svær hjerne-, hjerte-, nyre- eller leverlidelse, som vanskeliggør medicinering. 2. Svær affektiv lidelse med udtalt medicinfølsomhed (udtalte bivirkninger uden forklaring). 3. Svær affektiv lidelse med allergi over for flere typer medicin for affektiv lidelse. 4. Udtalt seponeringssyndrom ved forsøg på udtrapning af antidepressiv medicin. 5. Behandlingsrefraktær ultra rapid cycling bipolar lidelse med daglige udtalte stemningsudsving. 6. Indikation for ECT (elektrostimulation) ved cholinesterasemangel, som fordrer særligt anæstesiberedskab. Andre karakteristika ved målgruppen Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe?

61 Patienter i den højt specialiserede funktion er diagnostisk særligt vanskelige og/eller har ikke haft effekt af tidligere behandling (særligt komplicerede og behandlingsrefraktære). Regionsfunktionen inkluderer også patienter med debuterende bipolar lidelse og gravide/patienter med ønske om graviditet Hovedfunktionen behandler ukomplicerede patienter, som ikke er behandlingsrefraktære. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Behandlingsvarighed: varierende mellem få måneder og 1 år. Intensitet: evt. indlæggelse. Ambulant typisk initialt 1-2 gange per måned og herefter hver eller hver anden måned. Second opinion Patienter, som opfylder henvisningskriterier, kan vurderes mhp. diagnostisk afklaring og behandlingsmæssig vejledning, evt. ved videokonference. Der tilbydes supervision af region- og hovedfunktion. I mindre omfang tilbydes supervision vedr. diagnostik og behandling af børn og unge under 18 år og med komplicerede affektive lidelser, herunder særligt bipolar lidelse. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Der er tale om såvel ambulant som stationær behandling. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Indgår kun i mindre omfang. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Udrednings-/behandlingstilbuddet i den højt specialiserede funktion inkluderer vurdering ved specialister i affektive lidelser i tæt samarbejde med specialister inden for hjerne-, hjerte-, nyre- og leversygdomme samt allergologi. Tilbuddet inkluderer oftere indlæggelse grundet de diagnostiske og behandlingsmæssige udfordringer (se eksempler). Døgnindlæggelse giver mulighed for vigtig vurdering af døgnvariation ved affektive lidelse. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Patienterne afsluttes, når de enten er stemningsneutrale og velfungerende, eller når behandlingsmulighederne vurderes udtømte. Afsluttes til henvisende instans, herunder regionsfunktionen, hospitalsafdeling, distriktspsykiatrisk center eller praktiserende psykiater. Side 2

62 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Glostrup BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af særlig kompliceret skizofreni FUNKTIONENS MÅLGRUPPE OG HENVISNINGSKRITERIER Diagnoser, herunder bi-diagnoser Hoveddiagnose: DF Bidiagnoser: DF 10.X DF19.X Symptomer Særligt svære kliniske symptomer som beskrevet i ICD-10 (DF ) og eller bivirkninger til antipsykotisk behandling. Særligt kompliceret diagnostisk udredning i forbindelse med differentialdiagnostik. Sværhedsgrad/kompleksitet Særligt svære og komplicerede psykotiske lidelser karakteriseret ved eksempelvis: Komplicerende adfærdsforstyrrelser Komplicerende affektive forstyrrelser Komplicerende komorbiditet Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Henvises patienterne primært med henblik på optimering af den antipsykotiske behandling, bør man først i hoved- og regionsfunktionen have forsøgt behandling med minimum tre forskellige antipsykotika, inklusiv clozapin, i henhold til regionens vejledning for behandling med antipsykotika. Andre karakteristika ved målgruppen Patienter, der har særligt komplicerede behandlingsmæssige problemstillinger, dvs. fortsat svær symptomatologi til trods for psykofarmakologisk behandling (evt. i kombination med ect). Patienter, som har særligt komplicerede bivirkninger i form af EPS eller bivirkninger i relation til clozapin-behandling. Skizofreni ved komorbide kromosomanomalier (copy number variation). Centrale henvisningskriterier Behandlingsresistent kronisk lidelse inden for det skizofrene spektrum med varighed over to år. Differentialdiagnostisk særligt vanskelige patienter og/eller patienter, som kun har haft sparsom eller ingen effekt af tidligere behandling. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe og henvisningskriterier sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe og henvisningskriterier? Henvisningskriterier for den højt specialiserede funktion inkluderer kun patienter med særligt kompliceret eller behandlingsresistent sygdom, herunder særligt kompliceret diagnostik. Henvisningskriterier for regionsfunktion inkluderer også gravide eller patienter med ønske om graviditet, samt patienter med misbrug. Hovedfunktionen behandler ukompliceret skizofreni. FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Behandlingsvarighed Højt individualiseret forløb, men som udgangspunkt kortvarige forløb op til et halvt år. Intensitet Tilbuddet kan bestå i vejledning af de primære behandlere, behandling samt om fornødent indlæggelse. Som udgangspunkt vil der være tale om ambulante forløb med

63 mulighed for indlæggelse. Sværere adfærdsforstyrrelser danner ikke i sig selv grundlag for indlæggelse. Den højt specialiserede funktion tilbyder supervision af og second opinion til hovedog regionsfunktionen, herunder også børne- og ungdomspsykiatriske centre. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Se ovenfor. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Indgår ikke. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Der er primær tale om biologisk behandling, herunder psykofarmakologisk behandling og/eller ECT ved speciallæge med særligt kendskab til særligt komplicerede patienter. På den baggrund vil behandlingstilbuddet være højst individualiseret. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Patienten afsluttes, når patientens tilstand enten er stabiliseret eller behandlingsmulighederne skønnes udtømte. Patienten afsluttes til enten hoved- eller regionsfunktionen. Referencer Henvisninger og links 1. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år Antipsykotisk behandling. Del 1. Behandling af patienter med debuterende psykoser, gentagne psykoser og akutte psykotiske urotilstande. Rapport (link) Relevant faglig evidens på området 1. The Maudsley Prescribing Guidelines, 9 th edition. Taylor D et al. (eds.). Thomson Publishing Services, Andover, Hampshire, UK 2007 ( tps.tandfsalesorder@thomson.com) 2. IPAP Schizophrenia Algorithm: 3. Andreasen,N.C., Carpenter,W.T., Kane,J.M., Lasser,R.A., Marder,S.R., Weinberger, D.R. (2005) Remission in Schizophrenia: Proposed Criteria and Rationale for Consensus. Am J Psychiatry, 162, Stahl s Essential Psychopharmacology: Neuroscientific Basis and Practical Applications, Third Edition, Stahl SM. Cambridge University Press, New York 2008 (se: 5. Falkai P, Wobrock T, Lieberman J, Glenthoj B, Gattaz WF, Möller HJ, WFSBP Task Force on Treatment Guidelines for Schizophrenia. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) Guidelines for Biological Treatment of Schizophrenia, Part 1: Acute Treatment of Schizophrenia. World J Biological Psychiatry 2005; 6(3): Falkai P, Wobrock T, Lieberman J, Glenthoj B, Gattaz WF, Moller HJ; WFSBP Task Force on Treatment Guidelines for Schizophrenia. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for biological treatment of schizophrenia, part 2: long-term treatment of schizophrenia. World J Biological Psychiatry 2006;7(1):5-40 Side 2

64 7. Kahn,R.S., Fleischhacker,W.W., Boter,H., Davidson,M., Vergouwe,Y., Keet,I.P.M., Gheorghe,M.D., Rybakowski,J.K., Galderisi,S., Libiger,J., Hummer,M., Dollfus,S., López-Ibor,J.J., Hranov,L.G., Gaebel,W., Peuskens,J., Lindefors,N., Riecher-Rössler,A., Grobbee,D.E., for the EUFEST study group. Effectiveness of antipsychotic drugs in first-episode schizophrenia and schizophreniform disorder: an open randomised clinical trial. Lancet, 2008;371, Keefe,R.S.E., Sweeney,J.A., Gu,H., Hamer,R.M., Perkins,D.o., McEvoy,J.P., and Lieberman,J.A. Effects of olanzapine, quetiapine, and risperidone on neurocognitive function in early psychosis: A randomized, double-blind 52-week comparison. Am J Psychiatry 2007;164: Lieberman,J.A., Stroup,T.S., McEvoy,J.P., Swartz,M.S., Rosenheck,R.A., Perkins,D.O., Keefe,R.S.E., Davis,S.M., Davis,C.E., Lebowitz,B.D., Severe,J., and Hsiao,J.K, for the CATIE Investigators. Effectiveness of antipsychotic drugs in patients with chronic schizophrenia. The New England Journal of Medicine 2005;353: McEvoy,J.P., Lieberman,J.A., Perkins,D.O., Hamer,R.M., Gu,H., Lazarus,A., Sweitzer,D., Olexy,C., Weiden,P., and Strakowski,S.D. Efficacy and Tolerability of olanzapine, quetiapine, and risperidone in the treatment of early psychosis: A randomized, double-blind 52-week comparison. Am J Psychiatry 2007;164: Side 3

65 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: København BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af særligt komplicerede transkulturelle patienter FUNKTIONENS MÅLGRUPPE OG HENVISNINGSKRITERIER Diagnoser, herunder bi-diagnoser Et særkende ved den højt specialiserede funktion er, at den ikke er afgrænset diagnostisk, men ud fra samspillet mellem patientens kulturelle baggrund og psykiatriske lidelse. I princippet kan alle diagnosegrupper derfor henvises til denne funktion. En forudsætning for henvisning til funktionen er, at patienten qua sin kulturelle baggrund kræver en højt specialiseret indsats. Der kan være tale om: En højt specialiseret udredning og diagnostik, hvor det psykiatriske sygdomsbillede er kompliceret qua patientens/familiens kulturelle baggrund En komplicerende somatisk lidelse, som patienten ikke søger adækvat behandling for, eller hvor patienten ikke forstår nødvendigheden af behandling En kombineret psykiatrisk lidelse og traumatisk historie af høj kompleksitet Et kompliceret sygdomsbillede med talrige instanser involveret, eksempelvis sociale, retslige mm., som kræver specialindsats Dobbeltdiagnoser med høj kompleksitetsgrad Symptomer Symptomatologi er afhængig af patientens diagnose, men for patientgruppen vil det være karakteristisk, at patientens kulturelle baggrund på afgørende måde indvirker på sygdomsmanifestation, patientens og familiens forholden sig til sygdommen, hjælpsøgningsadfærd, stigma og tabu i relation til sygdommen mm. Sværhedsgrad/kompleksitet Funktionens målgruppe er karakteriseret ved, at tilstanden er præget af særlig høj kompleksitetsgrad på grund af den indvirkning, patientens kulturelle baggrund har på den aktuelle tilstand. Der vil være tale om: Personer, der er vanskelige at diagnosticere pga. den kulturelle dimensions indflydelse på symptomatologien. Personer, der har særlige komplicerende somatiske lidelser. Personer, hvis lidelse og samlede sociale situation nødvendiggør kontakt med en række sundheds-, sociale og retslige instanser. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Manglende respons på behandling i andet regi (eksempelvis regionsfunktion eller praktiserende speciallæge) kan være en henvisningsgrund. Patienten kan være behandlet/udredt i en anden regionsfunktion, hvor det bliver klart, at kulturelle faktorer medfører, at patienten snarere hører til den transkulturelle højt specialiserede funktion. Andre karakteristika ved målgruppen Mange patienter har sproglige problemer, der kan vanskeliggøre diagnostik, udredning og etablering af behandlingsalliance. Mange patienter har en kompliceret socioøkonomisk situation. Centrale henvisningskriterier Henvisning skal ske efter en vurdering i regionsfunktionen, der således er visitator. For at kunne henvises til den højt specialiserede funktion kræves det, at der er tale om en tilstand hvor patientens psykiatriske tilstand er svært kompleks på grund af et kompliceret samspil af den kulturelle baggrund og den psykiatriske lidelse, hvilket

66 vanskeliggør diagnostik og etablering af behandling. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens målgruppe? Det er tilstandens kompleksitetsgrad (jf. ovenfor), der afgør, om den kan håndteres i hoved/regionsfunktionen, eller der kræves henvisning til højt specialiseret funktion. Den højt specialiserede funktion vil omfatte et begrænset antal svært komplekse tilfælde. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions henvisningskriterier sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens henvisningskriterier? Forskellen mellem den højt specialiserede funktions og regionsfunktionens henvisningskriterier ligger i graden af tilstandens kompleksitet (jf. ovenfor). FUNKTIONENS UDREDNINGS-/BEHANDLINGSTILBUD Varighed og intensitet Varighed og intensitet vil være afhængig af den diagnosegruppe, patienten tilhører. Arbejdet med tolk - som ofte er nødvendigt for at kunne foretage en adækvat vurdering er ressourcekrævende, hvorfor denne vurdering kræver mere tid og ressourcer. Alt andet lige er patientgruppen mere tids- og ressourcekrævende end tilsvarende etnisk danske patienter, bla. på grund af sproglige forhold, manglende kendskab til det danske sundhedsvæsen, involvering af talrige instanser eller erklæringsskrivning. Den højt specialiserede funktion har forskellige patientforløb: 1) En udrednings/afklaringsrolle, hvor den højt specialiserede funktion påtager sig behandlingsansvar, primært i form af udredning og afklaring af patienten svarende til få konsultationer, hvorefter patienten tilbagehenvises til henviser. Denne funktion omfatter også second opinion opgaver. 2) Udredning og behandling her påtager den højt specialiserede funktion sig behandlingsansvaret og efter udredningsfase den videre behandling. Grundet patientgruppens komplekse problemstillinger, anslås det, at der de første ca. 3 mdr. er tale om en udrednings- og vurderingsfase med samlet ca kontakter. Denne fase vil omfatte en psykiatrisk og somatisk udredning, en psykologisk vurdering og en socialfaglig vurdering. Afhængig af tilstanden vil kontakten kunne afsluttes efter denne fase, og patienten tilbagehenvises til henviser. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, at den højt specialiserede funktion fortsætter kontakten, vurderes den at tilbyde gennemsnitligt ca. 15 læge/psykolog kontakter og 30 kontaktpersonkontakter/år. Der skal efter 6 mdr. ske en evaluering af behandlingseffekt og vurdering af nødvendighed af fortsat tilknytning til funktionen, ligesom det er muligt, at patienten efter afsluttet forløb får tildelt et afgrænset antal konsultationer. Sammensætning af ambulant og stationær behandling Funktionen vil have karakter af en ambulant funktion. I de få tilfælde, hvor stationær behandling er indiceret, vil denne finde sted på det lokale psykiatriske center. Der vil således ikke være en særlig stationær afdeling forbeholdt de højt specialiserede funktion, men der kan ydes rådgivning og supervision til den pågældende afdeling. Forebyggelse/tilbagefaldsforebyggelse Den højt specialiserede funktion kan efter endt behandling tilbyde supervision af den funktion, der viderefører behandlingen. Der kan være tale om videreførsel både ved regionsfunktion og hovedfunktion samt primærsektor. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions udrednings-/behandlingstilbud sig fra hovedfunktionens/regionsfunktionens udrednings-/behandlingstilbud? Side 2

67 Udredning i den højt specialiserede funktion vil omfatte indgående afklaring af sociale og familiære forhold, udførelse af kulturelt interview samt psykologisk udredning/testning. Behandlingstilbud omfatter mulighed for psykoedukation, familiebehandling og psykoterapi, der er særlig rettet mod målgruppen. Hvornår og hvortil afsluttes udredningen/behandlingen i den højt specialiserede funktion? Varighed af behandling afhænger af hvorvidt der er tale om primært en udrednings/afklarings rolle eller en egentlig behandlingsrolle. Såfremt videre behandling er påkrævet, vil udredning/behandling videreføres enten af regionsfunktion eller af hovedfunktion afhængig af den konkrete sag. Side 3

68 Psykiatri Version 1, januar 2011 Placering: Ballerup BESKRIVELSE AF DEN HØJT SPECIALISEREDE FUNKTION Diagnostik og behandling af særligt komplicerede traumatiserede flygtninge FUNKTIONENS MÅLGRUPPE Diagnoser, herunder bi-diagnoser Traumerelaterede diagnoser, dvs. primært: F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer, herunder særligt F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion. Målgruppen har stort set altid flere komorbide lidelser såsom: F32-34 Depressive enkeltepisoder, tilbagevendende depression og vedvarende affektive tilstande og/eller F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Symptomer PTSD-symptomer med såvel genoplevelser, undgåelsesadfærd samt tegn på psykisk overfølsomhed og øget alarmberedskab. Dertil kommer betydelige angst- og depressive symptomer. Kendetegnende for målgruppen er, at de meget ofte har psykosenære eller egentlige psykotiske oplevelser og forestillinger, som kan relateres til traumerne. Sværhedsgrad/kompleksitet Meget alvorlig symptomsværhedsgrad og sygdomskompleksitet. Dette vurderes på baggrund af sygdomsvarighed, respons på tidligere behandling, score på rating scales, generelt funktionsniveau, komorbide lidelser og en generel klinisk vurdering. Behandlingsresistens/respons på tidligere behandling Det er ikke afgørende for behandlingstilbud i den højt specialiserede funktion, at patienterne tidligere har fået et lignende behandlingstilbud i et andet regi. Det bør dog ligge nogle år tilbage i tiden, og man kan således ikke blive henvist direkte fra et andet tilsvarende traumespecifikt behandlingsforløb. Uanset om der tidligere har været et godt eller mindre godt respons på behandling, kan et nyt tilbud i regi af den højt specialiserede funktion vise sig at være relevant. Patienter, som tidligere har gennemført et behandlingsforløb i den højt specialiserede funktion, kan kun undtagelsesvist få tilbud om et nyt forløb. Også i disse tilfælde skal behandlingen ligge nogle år tilbage i tiden. Det er kun patienter, som profiterede af det første behandlingsforløb i den højt specialiserede funktion, og som siden har fået forværring af deres psykiske tilstand, som kan komme i betragtning. Målgruppen lider stort set alle af kroniske tilstande. Der vil kun undtagelsesvist være tale om helbredelse, men målet er oftere symptomlindring, øget livskvalitet og øget funktionsniveau. Andre karakteristika ved målgruppen Målgruppen kan ud over ovenstående være familiesammenførte, voksne personer, som ligeledes har været udsat for traumer relateret til krig, forfølgelse og lignende. Målgruppen skal kunne klare transport selv, da der er tale om et ambulant tilbud. Patienterne skal være motiverede og ikke fremstå aggressive og udadreagerende. Målgruppen har ikke en psykotisk lidelse (F2) men har ofte psykotiske symptomer relateret til traumerne. Målgruppen har ikke alvorlige former for misbrug men kan godt have lette grader af misbrug. Centrale henvisningskriterier Centrale henvisningskriterier er, at patienten er fyldt 18 år, har flygtningebaggrund med opholdstilladelse i Danmark, har været udsat for alvorlige traumer før eller under flugten og har traumerelaterede ikke-psykotiske lidelser. Hvordan adskiller den højt specialiserede funktions målgruppe sig fra hovedfunktio-

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

Funktionsbeskrivelser Psykiatri (Specialeplanlægning)

Funktionsbeskrivelser Psykiatri (Specialeplanlægning) Funktionsbeskrivelser Psykiatri (Specialeplanlægning) Psykiatrien, Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.psykiatri.rn.dk August 2012 Regionsfunktion: Gerontopsykiatriske patienter Funktionens

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri j.nr. 7-203-01-90/18 Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Beskrivelse af: Hovedfunktionsniveau Regionsfunktionsniveau Højt specialiseret niveau For specialet Psykiatri

Beskrivelse af: Hovedfunktionsniveau Regionsfunktionsniveau Højt specialiseret niveau For specialet Psykiatri Beskrivelse af: Hovedfunktionsniveau Regionsfunktionsniveau Højt specialiseret niveau For specialet Psykiatri Psykiatrien, Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.psykiatri.rn.dk Den 19. december

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Generelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3.

Generelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3. Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelser (voksne over 18 år) I alt: 21-40 timer Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelser (voksne) Hoveddiagnose: F50.0, F50.1, F50.2, F50.3 Generelt kan hovedfunktionsniveau

Læs mere

Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013

Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013 Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013 Speciale/område Funktion Begrundelse og forventninger til status 2013 Kirurgi Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Mavesæk

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri

Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark Dagsorden 1. Baggrund for implementering

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse

Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Proces: Opdateret august 2014 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Mennesker med sindslidelse Dato Arbejdsgruppens

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Funktionsbeskrivelser Børne- og Ungdomspsykiatri (Specialeplanlægning)

Funktionsbeskrivelser Børne- og Ungdomspsykiatri (Specialeplanlægning) Funktionsbeskrivelser Børne- og Ungdomspsykiatri (Specialeplanlægning) Psykiatrien, Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.psykiatri.rn.dk August 2012 Regionsfunktion: Affektive lidelser,

Læs mere

I særlige tilfælde F specielt i forbindelse med udredning, hvor der ikke foreligger endelig diagnostisk afklaring.

I særlige tilfælde F specielt i forbindelse med udredning, hvor der ikke foreligger endelig diagnostisk afklaring. Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelse hos unge fra og med 12 år I alt: 14,5-32 timer + behandling Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelse hos unge fra og med 12 år Hoveddiagnose: F50.0, F50.1,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Læs i dette nyhedsbrev om:

Læs i dette nyhedsbrev om: Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt?

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Dobbeltdiagnoser Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Misbrug fylder mest Definition af dobbeltdiagnose Kaotisk misbrug Moderate psykiatriske lidelser, Affektive, ADHD personlighedsforstyrrelser,

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere