Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune"

Transkript

1 Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

2 Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til seksualundervisningen, der er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning i foråret Udgivet af: Indhold: Redaktion: Grafik og layout: Sundhed og Trivsel, Børn og Unge, Aarhus Kommune Lone Smidt, national projektleder, Sex & Samfund Anette Østergaard, sundhedsplejerske, Sundhed og Trivsel, Børn og Unge Karen Mette Hansen, konsulent, Sundhed og Trivsel, Børn og Unge Lone Smidt, national projektleder, Sex & Samfund Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune 1 Information om Københavns Kommunes vejledning til seksualundervisning kan findes på Default.aspx?ID=26113&PID=153829&Action=1&NewsId=4033

3 Indholdsfortegnelse Forord Seksualundervisning i skolen Anvendelse af vejledningen Seksualundervisning og skolens øvrige fag Seksualundervisning og trivsel Seksualundervisningens organisering Elevinddragelse og evaluering Inklusion og mangfoldighed Materialer til seksualundervisningen Skole/hjemsamarbejde Samarbejde med Sundhedsplejen Henvisninger til undervisere Andre tilbud Rådgivning for børn og unge Procedure ved mistanke om børn udsat for seksuelle overgreb

4 introduktion Seksualundervisning Forord I Aarhus Kommune vil vi styrke seksualundervisningen i skolen. Derfor har vi i Børn og Unge i samarbejde med Sex og Samfund lavet denne vejledning, hvor lærere, pædagoger og sundhedsplejersker kan hente inspiration. Folkeskolens seksualundervisning skal sikre alle unge uanset seksualitet, etnicitet og social baggrund viden om og kompetencer til at udvikle et positivt, givende og ansvarligt seksualliv. Vi ved, at der, trods dette mål, er sundhedsmæssige udfordringer i forhold til de unges seksuelle adfærd, eksempelvis dyrker mange unge ubeskyttet sex. Næsten 70 procent af de unge mellem 15 og 25 år der har debuteret seksuelt, har haft sex uden at beskytte sig. Det betyder en øget risiko for at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme, eller for en uønsket graviditet med eventuel abort. I vejledningen sætter vi fokus på centrale temaer, der drejer sig om at øge elevernes trivsel og styrke det sociale fællesskab. Seksualundervisningen kan derfor indgå som en del af skolens arbejde med at fremme inkluderende læringsmiljøer fra 0.-9.klasse. Her finder I en lang række konkrete forslag til, hvordan formål og trinmål i Faghæfte 21 om Sundhedsog seksualundervisning samt Familiekundskab kan omsættes til konkrete ideer til undervisningen på tværs af fag og faggrupper. Det er mit håb, at vejledningen vil bidrage til en nuanceret, kvalificeret og sammenhængende seksualundervisning. Kristian Würtz Rådmand for Børn og Unge 4 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

5 Seksualundervisning introduktion Seksualundervisning i skolen I Aarhus Kommune vil vi styrke seksualundervisningen i skolen. Derfor har vi i Børn og Unge, efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet og i samarbejde med Sex og Samfund lavet denne vejledning, hvor lærere, pædagoger og sundhedsplejersker kan hente inspiration. Seksualundervisningen har ikke et selvstændigt timetal, men gennemføres som en integreret del af skolens obligatoriske fag. Faghæfte 21 beskriver, hvordan der undervises i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse med trinmål for undervisningen på henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin som ramme. Det overordnede formål med seksualundervisningen er at udvikle elevernes handlekompetence i forhold til emner som trivsel, relationer, sundhed og seksualitet. Det betyder, at seksualundervisningen skal ruste eleverne til at kunne handle og træffe kompetente valg i forhold til egen og andres seksuelle sundhed og trivsel. Undervisningen skal derfor fokusere både på elevernes eget liv og på de rammer, dette liv leves indenfor. Handlekompetence er en evne, eleverne tilegner sig gennem aktiv deltagelse og engagement i undervisningen. Derfor er det vigtigt at lægge vægt på elevernes medindflydelse og aktive medvirken i valg af både indhold og metoder. Dialogbaserede metoder samt aktiviteter, hvor eleverne undersøger dilemmaer og problemstillinger, opstiller visioner og diskuterer handlemuligheder, har et særligt potentiale i forhold til at bidrage til udvikling af elevernes handlekompetence. Det er desuden afgørende, at både metoder og indhold er målrettet elevernes alder og erfaringer. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriet 2009 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 5

6 introduktion Seksualundervisning Anvendelse af vejledningen I vejledningen præsenteres forslag til, hvordan der kan arbejdes med seksualundervisningen på henholdsvis klasse, klasse og klasse. Vejledningen er opbygget i temaer, der går igen på hvert af de tre trin, med indhold og perspektiver svarende til målgruppens faglige niveau. Hensigten med dette er at gøre det nemt og overskueligt at skabe en progression i temaerne og seksualundervisningens indhold op gennem skoleforløbet. Enkelte temaer er kun relevante for de ældste elever Klasse Følelser Kroppen Familie Trivsel Køn Tekst til illustration Klasse Forelskelse og følelser Krop og pubertet Familieliv og boligformer Trivsel Køn og kønsroller Sex & sexsygdomme (6. klasse) Klasse Forelskelse, følelser og kærlighed Krop, medier og pornografi Familieliv Seksualitet identitet og trivsel Køn og seksualitet Sex, sexsygdomme og prævention Uønsket graviditet og abort Denne inddeling er udarbejdet dels med udgangspunkt i de lovpligtige trinmål for seksualundervisning (jf. Fælles Mål faghæfte 21) og dels med udgangspunkt i forskellige læreres, sundhedsplejerskers og andre fagfolks erfaringer med seksualundervisning i skolen. Opdelingen i de valgte temaer er således tænkt som inspiration til, hvordan Faghæfte 21 kan omsættes i konkrete temaer og forløb i samarbejde med de obligatoriske fag. Til hvert tema præsenteres ideer til forskellige underemner. Dette skal ses som måder, hvorpå det overordnede tema kan gribes an. Her er der så vidt muligt forsøgt indtænkt en progression så det indhold, der er målrettet de yngste elever på trinnet, præsenteres først. Det vil dog være op til den enkelte underviser at vurdere, hvornår noget er relevant for ens egne elever. Herudover gives forslag til konkret indhold, ideer til aktiviteter og forslag til materialevalg. Der henvises endvidere til, hvilke trinmål fra Faghæfte 21 temaet relaterer sig til, samt hvilke af skolens obligatoriske fag der kan sættes i spil. Der vil være overlap mellem temaernes forslag til konkret indhold, idet flere temaer rummer perspektiver, der går på tværs af andre temaer. Dette udvider muligheden for, at den enkelte underviser eller det enkelte team frit kan sammensætte et forløb på tværs af de temaer og det indhold, som findes relevant og aktuelt for netop ens eget klassetrin. 6 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

7 Seksualundervisning introduktion Seksualundervisning og skolens øvrige fag Seksualundervisningen vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv og rummer en bred vifte af faglige perspektiver og temaer. Det giver mulighed for at tænke problemstillinger og temaer relateret til seksualundervisningen bredt ind i folkeskolens obligatoriske fag. Desuden er der en lang række af skolens skemalagte fag, der har berøringsflader med seksualundervisningens indhold, og hvor der derfor er gode muligheder for at tilrettelægge tværfaglige forløb. Det er klasselæreren, der har det koordinerende ansvar for seksualundervisningen, men hensigten er, at alle lærere inddrager seksualundervisningens temaer, hvor det skønnes relevant i forhold til netop deres fag og planlægning. I denne vejledning gives der forslag til, hvilke obligatoriske fag der kan bidrage til indsatsen. Disse forslag er ikke udtømmende i forhold til de faglige kombinationsmuligheder og tværfaglige perspektiver, der måtte være, men er udelukkende ment som inspiration og afsæt til dialog om seksualundervisningens tværfaglige muligheder. Seksualundervisning og trivsel Centralt i seksualundervisningen er temaer som køn og kønsroller, grænser, krop, følelser, relationer, identitet og seksualitet. Disse temaer er også vigtige elementer, når det drejer sig om elevernes trivsel og det sociale fællesskab i klassen. Erfaringer viser, at en målrettet indsats for at skabe en konstruktiv dialog om netop disse temaer gennem hele skoleforløbet, øger elevernes anerkendelse af og respekt for hinandens forskelligheder.(se også afsnittet om inklusion og mangfoldighed). Seksualundervisningen kan derfor med fordel ses som en integreret del af skolens øvrige indsatser for at sikre trivslen blandt eleverne, herunder forebyggelse af mobning og diskrimination. En væsentlig forudsætning for dette er, at seksualundervisningen foregår i et trygt og anerkendende undervisningsmiljø. På og i Sex & Samfunds grundmaterialer til den årlige kampagne, Uge Sex, findes inspiration til, hvordan der gennem konkrete øvelser kan arbejdes med at udvikle et trygt rum i seksualundervisningen, hvor eleverne ved, hvad der skal ske, hvor man ikke udleverer sig selv og hinanden, og hvor eleverne oplever, at der er respekt for hinandens synspunkter. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 7

8 introduktion Seksualundervisning Seksualundervisningens organisering Seksualundervisningen kan organiseres på mange forskellige måder: Som temadage eller temauger, som korte eller længere forløb i kombination med andre fag eller som enkeltstående timer, eksempelvis i forbindelse med klassens tid. Det kan have en stor værdi at tage fat i relevante eller aktuelle spørgsmål og problemstillinger, der dukker op i forbindelse med det sociale liv i klassen, klassens øvrige arbejde eller en aktuel sag i medierne. I forhold til at sikre at der arbejdes hen imod de trin- og slutmål der er angivet i Fælles Mål Faghæfte 21, er det dog af afgørende betydning, at seksualundervisningen lægges ind i de faglige årsplaner for den enkelte klasse, og at seksualundervisningen tilrettelægges i målrettede forløb med fokus på udvikling af elevernes kompetencer svarende til progressionen i faghæftet. Det kan anbefales, at den enkelte underviser, eller det enkelte team, lader sig inspirere af den årlige kampagne, Uge Sex, der kan danne ramme for den kontinuerlige seksualundervisning i klassen. Kampagnen foregår i uge 6, og ved tilmelding gives adgang til nye og gratis undervisningsmaterialer. Læs mere om kampagnen på Elevinddragelse og evaluering Elevinddragelse og evaluering er vigtige aspekter i forhold til at sikre elevernes udbytte af seksualundervisningen. Fastsættelse af arbejdsformer, metoder og indhold bør derfor i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem underviser og elever. I forbindelse med planlægningen af et forløb kan underviseren og klassens elever samarbejde om at fastlægge de læringsmål, der søges opfyldt. Underviseren kan eksempelvis tale med eleverne om de forventninger, de har til seksualundervisningen, og sammen kan underviser og elever omsætte emnets trinmål til konkrete læringsmål eller spørgsmål og dilemmaer, som klassen vil undersøge i forbindelse med et givent forløb. Som afslutning på forløbet evaluerer eleverne individuelt, eller i fællesskab sammen med underviseren, hvorvidt de opstillede mål er nået, eller om der er fundet henholdsvis svar eller forskellige handlemuligheder i forhold til et givent spørgsmål eller dilemma. Det anbefales også at bruge evalueringsværktøjer som logbøger og arbejdsportfolio. Disse redskaber kan dels danne afsæt for dialog om vigtige aspekter af seksualundervisningen og dels til en løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af seksualundervisningen. 8 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

9 Seksualundervisning introduktion Inklusion og mangfoldighed I den danske folkeskole er der obligatorisk seksualundervisning på klassetrin (Faghæfte 21 - Fælles Mål for Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab). Det betyder, at alle elever, uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, religion og funktionsnedsættelse, har ret til og krav på en målrettet og vedkommende seksualundervisning. Når den enkelte underviser, eller det enkelte team, planlægger og tilrettelægger seksualundervisningen, er det derfor vigtigt at have øje for elevernes individuelle behov og forudsætninger. Seksualundervisningen bør tilpasses elevgruppens forskellighed ud fra både indhold, metoder, organisering og materialer. Planlægning af en undervisning der inkluderer elevernes meget forskellige forudsætninger og behov kræver ofte et bevidst fokus på inklusion og mangfoldighed. Uden et sådant bevidst fokus kan resultatet nemt blive, at det primært er de elever der lever op til samfundets normer for køn, krop, kultur, etnicitet, familieliv og seksualitet, der kan spejle sig i undervisningen. Mangfoldighed i undervisningen styrkes bl.a. ved at bruge cases, fiktive tekster, personlige historier, film og materialer, der repræsenterer en mangfoldighed i forhold til eksempelvis måder at være dreng og pige på, måder at se ud på, etnicitet, funktionsnedsættelser, oplevelser og seksualitet, samt forskellige familie- og samlivsformer. Et bevidst fokus på inklusion og mangfoldighed i seksualundervisningen hænger også tæt sammen med det trivselsaspekt, der er beskrevet ovenfor. Seksualundervisningen kan eksempelvis bidrage til, at børn og unge udvikler deres indsigt i, at der er mange måder at være dreng og pige på, at se ud på, at være en familie på og at have en seksualitet på. Det er en indsigt, som smitter af på elevernes anerkendelse af mangfoldighed, og på det sociale samvær i klassen. I vejledningens afsnit Henvisninger til underviseren findes relevant litteratur med perspektiver på en inkluderende og mangfoldig seksualundervisning. Elever med etnisk minoritetsbaggrund Erfaringer viser, at undervisere kan føle sig usikre og opleve at mangle redskaber til at tilrettelægge seksualundervisning til målgruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Som underviser er det vigtigt ikke at lade en eventuel usikkerhed over for specifikke målgrupper føre til, at egne forhåndsindtagelser og forventninger bliver styrende for planlægningen. Ligeledes er det væsentligt at have fokus på, at der blandt elever med såvel dansk som etnisk minoritetsbaggrund kan være store forskelle på, i hvor høj grad det at tale om emner som køn, krop og seksualitet er forbundet med tabu og blufærdighed. I vejledningens forslag til indhold, aktiviteter og materialer lægges der op til ikke at udskille særlige etniske problemstillinger. I stedet anbefales det at tænke i en generel mangfoldig og inkluderende undervisning, og at der i forhold til valg af indhold og materialer tages afsæt i den konkrete elevgruppe. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 9

10 introduktion Seksualundervisning Mangfoldighed i forhold til familieformer, køn og seksualitet Hvis undervisningen skal leve op til et princip om inklusion og mangfoldighed, skal elever, der eksempelvis har en anden kønsidentitet eller seksuel identitet end majoritetens, også føle sig mødt og anerkendt. Som underviser er det derfor vigtigt at være bevidst om, at der gennem valg af indhold, materialer og aktiviteter, samt den måde der kommunikeres om køn, sex, seksualitet og familieformer, præsenteres et nuanceret og mangfoldigt syn herpå. Det handler eksempelvis om at kommunikere om sex som noget, der både kan foregå mellem to af samme køn, og to der har hvert sit køn, samt at man i undervisningen generelt forholder sig kritisk til normer om køn, seksualitet og familieformer. Elever med særlige behov En anden vigtig målgruppe at være opmærksom på i en seksualundervisningssammenhæng er elever med særlige behov. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet kategori, uanset om de går på kommunens specialskoler eller folke-, privat-, fri- eller efterskoler. Derfor er det væsentligt, at underviseren arbejder med at skabe gode forudsætninger for, at også disse elever kan deltage aktivt i seksualundervisningen, og at seksualundervisningen er tilpasset den enkelte elevs behov, kognitive evner og funktionsniveau. Erfaringer viser, at mange elever med særlige behov har glæde af visuelle og net-baserede undervisningsmaterialer. Derfor kan det anbefales, at en undervisning målrettet elever med særlige behov tilrettelægges med afsæt i vejledningens mange henvisninger til film og hjemmesider. Endvidere henvises til Sex & Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex der indeholder særlige beskrivelser af, hvordan udvalgte øvelser kan bruges eller tilpasses til seksualundervisning målrettet elever med særlige behov. Ved behov for vejledning og rådgivning i forhold til denne målgruppe kan seksualvejlederne på henholdsvis Langagerskolen og Stensagerskolen i Aarhus Kommune kontaktes. Materialer til seksualundervisningen I vejledningen henvises til en række konkrete undervisningsmaterialer i form af bøger, film og hjemmesider. Materialerne er udvalgt, så de så vidt muligt repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnicitet, familieliv, sex og seksualitet, og så de kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der primært henvises til nyere materialer, hvor dette har været muligt. Hvor der i materialerne henvises til konkrete hjemmesider, kan man gå direkte til den pågældende hjemmeside ved at klikke på linket. 10 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

11 Seksualundervisning introduktion Som angivet i vejledningen er materialerne ment som forslag til materialer. Det er helt op til den enkelte underviser at vurdere, hvilke materialer man ønsker at benytte. Der findes mange andre materialer, som også kan være relevante. Flere af materialerne kan findes på Skolernes Læringscenter(SKOLF) på Ved at klikke på linket i vejledningen kommer man til SKOLF s forside. Herefter vælges Fællessamlingen, hvorefter man søger på værkets titel. Flere af materialerne kan også findes på Center for Undervisningsmidler(CFU). Ved at klikke på linket i vejledningen kommer man direkte til materialet i CFU s samling. I vejledningen henvises til en række film, der kan findes på og som de fleste undervisere har adgang til via deres uni-login. Tjek eventuelt med skolens pædagogiske servicecenter, om skolen har abonnement. Man kommer direkte til omtalen af den pågældende film på Filmstriben ved at klikke på linket i vejledningen. Som underviser kan man få gratis adgang til Her findes flere relevante temaer og filmklip til seksualundervisningen. Skole/hjemsamarbejde For at skabe det bedste afsæt for seksualundervisningen er det vigtigt, at hjemmet bakker op om indsatsen. Det anbefales derfor, at hjemmet inddrages i seksualundervisningen og de faglige overvejelser bag den indsats, der planlægges gennemført. Dette kan fx gøres i forbindelse med de årlige forældremøder og gennem informationsbreve til hjemmet, hvor der kan fortælles om: skolens eller underviserens hidtidige erfaringer med seksualundervisning til det pågældende klassetrin Aarhus Kommunes vejledning for seksualundervisning og Faghæfte 21 de planlagte aktiviteter eller undervisningsplaner og/eller årsplaner i relation til seksualundervisningen eksempler på oplæg og undervisningsmaterialer eksempler på elevprodukter fra seksualundervisningen hvordan hjemmet kan støtte op om skolens seksualundervisning og den indsats, hjemmet selv kan gøre for at styrke elevens seksuelle sundhed og trivsel. I forbindelse med skole/hjem samtaler kan der inddrages eksempler på elevprodukter fra seksualundervisningen, hvor elevens egen præsentation af produktet er udgangspunkt for samtalen om temaer relateret til seksualundervisningen. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 11

12 introduktion Seksualundervisning Det kan styrke samarbejdet mellem skole og hjem, hvis der i forbindelse med forældremøder i klassen eller på årgangen arrangeres fælles oplæg og debatarrangementer om emner, der knytter sig til både seksualundervisningen og den indsats, der kan gøres i hjemmet. Forældremøderne kan afholdes i samarbejde med sundhedsplejen og/eller med besøg af eksterne oplægsholdere med viden inden for området. På de ældste klassetrin kan der eksempelvis planlægges arrangementer, hvor forældre og børn deltager sammen. Oplæggene kan eksempelvis handle om: Indskoling Børn og seksualitet Mellemtrin Pubertet Udskoling Unge, seksualitet og sex I forbindelse med et arrangement om seksualundervisning for forældre er det væsentligt at huske på, at for nogle forældre kan temaer knyttet til krop og seksualitet opleves som tabubelagte, eller svære at tale om. Det er derfor vigtigt, at der skabes en inkluderende og positiv stemning, hvor alle oplever, at de kan deltage med de forudsætninger, holdninger og erfaringer, de måtte have. Det er den enkelte underviser, eller den pågældende skoleledelse, der inviterer til arrangementet, som har ansvaret for, at dette sker. Samarbejde med sundhedsplejen Sundhedsplejersken på skolen er en naturlig samarbejdspartner i forhold til skolens sundheds- og seksualundervisning, idet hun/ han kan bidrage med en specifik sundhedsfaglig viden med en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedsplejersken er i kontakt med børn og forældre lige fra skolestarten og følger børnene op gennem skoleforløbet enten i forbindelse med samtaler, i åben konsultation eller i sundhedspædagogiske sammenhænge. Aarhus Kommune har vedtaget en standard for basissamarbejdet i det tværgående og tværfaglige samarbejde mellem Sundhedsplejen og skolen i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, hvor sundhedsplejersken fungerer som igangsætter/ tovholder. Sundhedsplejersken kan supplere seksualundervisningen med emner i forhold til kroppens udvikling, mental sundhed og seksuel sundhed. Herunder hører pubertetsudvikling, forelskelse og kærlighed, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme, bevidsthed om egne normer, værdier og grænser i forhold til seksualitet m.m. 12 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

13 Seksualundervisning introduktion Emner omkring kroppens fysiske og psykiske udvikling og seksualundervisning kan indtænkes på alle klassetrin, afpasset den enkelte klasses niveau. Sundhedsplejersken arbejder efter et Årshjul til brug i planlægningen af de individuelle samtaler og undersøgelser, samt de sundhedspædagogiske aktiviteter på skolen. Dette Årshjul er et oplagt samarbejdsredskab mellem lærer og sundhedsplejerske, og det kan for sundhedsundervisningens vedkommende inddrages på teammøder, årgangsmøder eller fagmøder inden det nye skoleårs start. I vejledningens forslag til aktiviteter gives konkrete ideer til, hvilke temaer sundhedsplejersken og lærerteamet kan samarbejde om på de forskellige trin. I forhold til seksualundervisningen kan man se det som en fordel, at sundhedsplejersken ikke er en del af lærergruppen, men en udenforstående og neutral person, der tillige har tavshedspligt. Dette kan åbne muligheder for fortrolige samtaler med eleverne. Derudover er der mulighed for at kontakte skolens tilknyttede Børn og Unge-læge. SUNDHEDSPLEJENS ÅRSHJUL: Måned Individuelle samtaler Grupper / klasseundervisning August / September Midtskole Oktober / November /December Indskoling Januar / Februar Indskoling og Udskoling Marts / April 6.kl. ( 25 min pr. barn) Bh kl.( 45 min. pr. barn) 4/5 kl. Pubertetsundervisning. Obs: Sundhedsuge / motionsdag 8/9.kl Seksualundervisning. Obs : Uge Sex. Indskoling Sundhedscirkus. Maj -/Juni 8.kl. (25 min pr.barn) Udskoling Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 13

14 introduktion Seksualundervisning Henvisninger til undervisere Hvis du som underviser vil læse mere om seksualundervisningens rammer eller emnets pædagogik og didaktik, kan følgende materialer og henvisninger anbefales: Hjemmeside til undervisere med introduktion til skolens seksualundervisning. På siden er der mulighed for at finde konkrete øvelser målrettet klassetrin og specifikke emner. Der findes også henvisninger til litteratur og undervisningsmaterialer. Med støtte fra TrygFonden har Sex & Samfund udviklet en række undervisningsmaterialer og pædagogiske redskaber til brug i seksualundervisning af elever med særlige behov. Materialerne findes på Hjemmeside for Sex & Samfunds kampagne for bedre seksualundervisning i skolen. Ved tilmelding til Uge Sex fås adgang til nye og gratis materialer til brug i seksualundervisningen. Bedre seksualundervisning af Mette Gundersen, Sex & Samfund 2010 (2. udgave) Bog til undervisere om seksualundervisningens metoder og beskrivelser af en række konkrete øvelser. Baseret på Sex & Samfunds mangeårige erfaringer med seksualundervisning i udskolingen. Børn og seksualitet af Anna Louise Stevnhøj. Børns Vilkår 2011 (3. udgave) Om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. Den første gang kan se ud på mange måder af Karen Ewers, Karoline Sørensen og Fie Ingemann Artikel om at skabe et trygt rum i seksualundervisningen for homo-, bi- og transpersoner. Undervisere. dk. Maj Folkeskolen er kun for heteroer. Interview fra Politiken d med Mads Ananda Lodahl. Artiklen sætter fokus på vigtigheden af at give plads i skolen til den homoseksuelle identitet på lige vilkår med andre former for seksualitet. Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Undervisningsministeriet Beskrivelse af de lovpligtige rammer for seksualundervisningen i skolen. Vejledningen rummer desuden mange interessante overvejelser om emnet. Fælles mål kan hentes på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside 14 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

15 Seksualundervisning introduktion Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Inspirationshæfte med overvejelser og konkrete ideer til seksualundervisningens tilrettelæggelse og organisering. Inspirationshæftet kan downloades fra Ministeriets for Bør og Undervisnings hjemmeside www. uvm.dk Seksualundervisning inspiration og metoder af Suzanne Bjerregaard (red.), Center for Sex og Sundhed, 2009 (2. udgave) Bog til undervisere om seksualundervisningens viden og metoder. Seksualundervisning i det multietniske klasserum - med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger af Mette Gundersen, Sex & Samfund Bog til undervisere med pædagogiske og didaktiske overvejeler samt konkrete øvelser til seksualundervisningen i det multietniske klasserum Tema om seksualundervisning. Tidsskriftet Unge Pædagoger, nr. 6/2010 En række artikler om skolens seksualundervisning og de udfordringer, der knytter sig hertil. Vokseværker. Et signalement af unge danskeres seksuelle liv af Christian Graugaard. Psyke & Logos 2010, 31, Artikel der samler den eksisterende viden om unges seksuelle adfærd. Artiklen kan hentes på Andre tilbud Sex & Samfunds Supplerende seksualundervisningstilbud Sex & Samfund og Aarhus Kommune tilbyder supplerende seksualundervisning for elever i 8. klasse i Aarhus Kommune. Undervisningen varetages af en underviser fra Sex & Samfunds underviserkorps. En undervisning varer to timer og foregår på skolen. Sex & Samfunds seksualundervisning indeholder som udgangspunkt temaer om prævention, sexsygdomme og seksuelle rettigheder, men det specifikke indhold aftales altid i samarbejde med klassens lærer. I undervisningen inddrages også klassens egne ønsker til indhold og anonyme spørgsmål fra eleverne. Forud for undervisningen fremsendes et frivilligt forberedelses- og efterbehandlingsmateriale. Tidsbestilling foregår ved henvendelse til Sex & Samfund på telefon , eller ved at udfylde bestillingsformularen på Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 15

16 introduktion Seksualundervisning Rådgivning for børn og unge Hvis man som underviser har brug for at henvise børn og unge til ekstern hjælp og rådgivning, findes her en oversigt over centrale rådgivningsmuligheder for børn og unge. Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på , eller man kan benytte sig af børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og UngeChatten Tværs er en rådgivningsportal for unge. Her gives ikke direkte rådgivning, men hjælp til at finde det rådgivningssted der passer til det problem, den unge har. Hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge Hjemmesiden NyMødom.dk er oprettet af Kristina Abu-Khader Aamand, der er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver. Sidens formål er bl.a. at synliggøre mødommens magt og at problematisere mødomskirurgi, og den henvender sig både til unge kvinder og fagpersoner, der søger rådgivning og viden. NyMødom.dk har egen brevkasse på siden. BuddyGuard er Red Barnets online rådgivning for børn og unge, der har brug for rådgivning omkring deres sociale liv på nettet eller mobilen. Det kan være børn og unge, der har haft ubehagelige eller krænkende oplevelser med fx sladder-sms er, hadegrupper på Facebook eller uønskede henvendelser af seksuel karakter. Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. Sexlinien for Unge er Danmarks ældste rådgivning om seksualitet for unge og ældre. På Sexlinien for Unge er det muligt at få viden og anonym rådgivning om seksuelle spørgsmål og problemer, prævention, sexsygdomme, graviditet, nødprævention, abort, forelskelse, seksuelle overgreb, den første gang og meget, meget mere. Sexlinien rummer en brevkasse og en telefonrådgivning. 16 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

17 Seksualundervisning introduktion Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners (LGBT Danmark) anonyme rådgivning før unge og pårørende. Ungekontakten Ungekontakten er et tilbud under Aarhus Kommunes socialforvaltning. Ungekontakten rådgiver og vejleder unge med ungdomslivsproblemer, med psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Rådgivningen er åben for alle unge mellem år, og man kan være anonym. Ungdomskontaktens adresse er Sønderalle 33, Aarhus C, tlf Læs mere om ungekontakten på (Se også cyberhus.dk) Cyberhus.dk Et socialpædagogisk netsted under Ungekontakten, Aarhus Kommune. Cyberhus tilbyder blandt andet chatrådgivning og andre socialpædagogiske aktiviteter på nettet. Mistanke om børn udsat for seksuelle overgreb Lærere og andre fagpersoner har en særlig underretningspligt ved mistanke om omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb. Alle underretninger om børn og unge sendes til Underretningsenheden: Telefonisk henvendelse på telefon: Hvis man som lærer er bekymret for, eller har mistanke om, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb, er der forskellige muligheder for vejledning og rådgivning: Aarhus Kommune Respekt for grænser er Aarhus Kommunes beredskab ved seksuelle overgreb, eller når der mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Beredskabet omfatter: Specialgruppen, der er nedsat til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge. Specialgruppen er en tværfaglig, strategisk gruppe, bestående af psykologer (PPR), socialrådgiver og sundhedsplejerske, alle ansat i Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Aarhus Kommune. Specialgruppen varetager vejledning, forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, samt vejledning, når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 17

18 introduktion Seksualundervisning Vejledningsmateriale: På Aarhus Kommunes hjemmeside: aarhus.dk/respekt findes vejledningsmaterialet. Forældrelinjen er en telefonlinje for forældre, der ønsker rådgivning og vejledning, hvis de føler, at deres barns grænser er blevet overskredet. Forældretelefonlinjen: Tlf: Institutionslinjen er for ansatte i Børn og Unge, som ønsker råd og vejledning vedrørende bekymringer om et seksuelt overgreb på et barn eller en ung. Alt materiale kan downloades på Region Midtjylland Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Aarhus Universitetshospital. Centeret er en tværfaglig modtagelse med læger, sygeplejersker og psykologer, og henvender sig til alle, der har været udsat for eller kender til nogen, der har været udsat for seksuelle overgreb. Centeret er åbent hele døgnet og kræver ingen henvisning. Tlf: Servicestyrelsen Servicestyrelsen har en rådgivning til forældre og fagpersoner omkring børn eller unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Rådgivningen, SISO, yder professionel rådgivning og konsulentbistand i sager om seksuelle overgreb og/eller vold mod børn og unge. Link til hjemmesiden: SISO-boern.dk Er du i tvivl om hvad du skal gøre? - Ring og få rådgivning hos SISO. Tlf: Servicestyrelsen har udgivet et fagligt vejledningsmateriale henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Pjecen: Den professionelle tvivl skal bidrage til en tidligere opsporing af seksuelle overgreb. Pjecen opfordrer fagpersonen til at anvende tvivlen som et professionelt redskab til opsporing. Download pjecen her: 18 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k Seksualpolitik Seksualpolitik Her i hæftet kan I finde inspiration til, hvad en seksualpolitik kan indeholde. Hæftet indeholder tretten forskellige temaer. I kan vælge at inddrage alle temaerne i jeres

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune

Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord..................................... 4 2. Baggrund for læseplanen...................... 5 3. Seksualundervisning i

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Seksualundervisning 7. - 9. klasse. Seksualundervisning. 7. - 9. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning 7. - 9. klasse. Seksualundervisning. 7. - 9. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning 7. - 9. klasse Seksualundervisning 7. - 9. klasse Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere

Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere Alkohol De drikker derhjemme http://www.dedrikkerderhjemme.dk/# København Kommunes (tilbyder børn og unge op til 20 år, der påvirkes af forældres alkoholproblemer)

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 7. - 9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere