Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune"

Transkript

1 Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

2 Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til seksualundervisningen, der er udarbejdet af Sex & Samfund i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning i foråret Udgivet af: Indhold: Redaktion: Grafik og layout: Sundhed og Trivsel, Børn og Unge, Aarhus Kommune Lone Smidt, national projektleder, Sex & Samfund Anette Østergaard, sundhedsplejerske, Sundhed og Trivsel, Børn og Unge Karen Mette Hansen, konsulent, Sundhed og Trivsel, Børn og Unge Lone Smidt, national projektleder, Sex & Samfund Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune 1 Information om Københavns Kommunes vejledning til seksualundervisning kan findes på Default.aspx?ID=26113&PID=153829&Action=1&NewsId=4033

3 Indholdsfortegnelse Forord Seksualundervisning i skolen Anvendelse af vejledningen Seksualundervisning og skolens øvrige fag Seksualundervisning og trivsel Seksualundervisningens organisering Elevinddragelse og evaluering Inklusion og mangfoldighed Materialer til seksualundervisningen Skole/hjemsamarbejde Samarbejde med Sundhedsplejen Henvisninger til undervisere Andre tilbud Rådgivning for børn og unge Procedure ved mistanke om børn udsat for seksuelle overgreb

4 introduktion Seksualundervisning Forord I Aarhus Kommune vil vi styrke seksualundervisningen i skolen. Derfor har vi i Børn og Unge i samarbejde med Sex og Samfund lavet denne vejledning, hvor lærere, pædagoger og sundhedsplejersker kan hente inspiration. Folkeskolens seksualundervisning skal sikre alle unge uanset seksualitet, etnicitet og social baggrund viden om og kompetencer til at udvikle et positivt, givende og ansvarligt seksualliv. Vi ved, at der, trods dette mål, er sundhedsmæssige udfordringer i forhold til de unges seksuelle adfærd, eksempelvis dyrker mange unge ubeskyttet sex. Næsten 70 procent af de unge mellem 15 og 25 år der har debuteret seksuelt, har haft sex uden at beskytte sig. Det betyder en øget risiko for at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme, eller for en uønsket graviditet med eventuel abort. I vejledningen sætter vi fokus på centrale temaer, der drejer sig om at øge elevernes trivsel og styrke det sociale fællesskab. Seksualundervisningen kan derfor indgå som en del af skolens arbejde med at fremme inkluderende læringsmiljøer fra 0.-9.klasse. Her finder I en lang række konkrete forslag til, hvordan formål og trinmål i Faghæfte 21 om Sundhedsog seksualundervisning samt Familiekundskab kan omsættes til konkrete ideer til undervisningen på tværs af fag og faggrupper. Det er mit håb, at vejledningen vil bidrage til en nuanceret, kvalificeret og sammenhængende seksualundervisning. Kristian Würtz Rådmand for Børn og Unge 4 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

5 Seksualundervisning introduktion Seksualundervisning i skolen I Aarhus Kommune vil vi styrke seksualundervisningen i skolen. Derfor har vi i Børn og Unge, efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet og i samarbejde med Sex og Samfund lavet denne vejledning, hvor lærere, pædagoger og sundhedsplejersker kan hente inspiration. Seksualundervisningen har ikke et selvstændigt timetal, men gennemføres som en integreret del af skolens obligatoriske fag. Faghæfte 21 beskriver, hvordan der undervises i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse med trinmål for undervisningen på henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin som ramme. Det overordnede formål med seksualundervisningen er at udvikle elevernes handlekompetence i forhold til emner som trivsel, relationer, sundhed og seksualitet. Det betyder, at seksualundervisningen skal ruste eleverne til at kunne handle og træffe kompetente valg i forhold til egen og andres seksuelle sundhed og trivsel. Undervisningen skal derfor fokusere både på elevernes eget liv og på de rammer, dette liv leves indenfor. Handlekompetence er en evne, eleverne tilegner sig gennem aktiv deltagelse og engagement i undervisningen. Derfor er det vigtigt at lægge vægt på elevernes medindflydelse og aktive medvirken i valg af både indhold og metoder. Dialogbaserede metoder samt aktiviteter, hvor eleverne undersøger dilemmaer og problemstillinger, opstiller visioner og diskuterer handlemuligheder, har et særligt potentiale i forhold til at bidrage til udvikling af elevernes handlekompetence. Det er desuden afgørende, at både metoder og indhold er målrettet elevernes alder og erfaringer. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriet 2009 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 5

6 introduktion Seksualundervisning Anvendelse af vejledningen I vejledningen præsenteres forslag til, hvordan der kan arbejdes med seksualundervisningen på henholdsvis klasse, klasse og klasse. Vejledningen er opbygget i temaer, der går igen på hvert af de tre trin, med indhold og perspektiver svarende til målgruppens faglige niveau. Hensigten med dette er at gøre det nemt og overskueligt at skabe en progression i temaerne og seksualundervisningens indhold op gennem skoleforløbet. Enkelte temaer er kun relevante for de ældste elever Klasse Følelser Kroppen Familie Trivsel Køn Tekst til illustration Klasse Forelskelse og følelser Krop og pubertet Familieliv og boligformer Trivsel Køn og kønsroller Sex & sexsygdomme (6. klasse) Klasse Forelskelse, følelser og kærlighed Krop, medier og pornografi Familieliv Seksualitet identitet og trivsel Køn og seksualitet Sex, sexsygdomme og prævention Uønsket graviditet og abort Denne inddeling er udarbejdet dels med udgangspunkt i de lovpligtige trinmål for seksualundervisning (jf. Fælles Mål faghæfte 21) og dels med udgangspunkt i forskellige læreres, sundhedsplejerskers og andre fagfolks erfaringer med seksualundervisning i skolen. Opdelingen i de valgte temaer er således tænkt som inspiration til, hvordan Faghæfte 21 kan omsættes i konkrete temaer og forløb i samarbejde med de obligatoriske fag. Til hvert tema præsenteres ideer til forskellige underemner. Dette skal ses som måder, hvorpå det overordnede tema kan gribes an. Her er der så vidt muligt forsøgt indtænkt en progression så det indhold, der er målrettet de yngste elever på trinnet, præsenteres først. Det vil dog være op til den enkelte underviser at vurdere, hvornår noget er relevant for ens egne elever. Herudover gives forslag til konkret indhold, ideer til aktiviteter og forslag til materialevalg. Der henvises endvidere til, hvilke trinmål fra Faghæfte 21 temaet relaterer sig til, samt hvilke af skolens obligatoriske fag der kan sættes i spil. Der vil være overlap mellem temaernes forslag til konkret indhold, idet flere temaer rummer perspektiver, der går på tværs af andre temaer. Dette udvider muligheden for, at den enkelte underviser eller det enkelte team frit kan sammensætte et forløb på tværs af de temaer og det indhold, som findes relevant og aktuelt for netop ens eget klassetrin. 6 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

7 Seksualundervisning introduktion Seksualundervisning og skolens øvrige fag Seksualundervisningen vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv og rummer en bred vifte af faglige perspektiver og temaer. Det giver mulighed for at tænke problemstillinger og temaer relateret til seksualundervisningen bredt ind i folkeskolens obligatoriske fag. Desuden er der en lang række af skolens skemalagte fag, der har berøringsflader med seksualundervisningens indhold, og hvor der derfor er gode muligheder for at tilrettelægge tværfaglige forløb. Det er klasselæreren, der har det koordinerende ansvar for seksualundervisningen, men hensigten er, at alle lærere inddrager seksualundervisningens temaer, hvor det skønnes relevant i forhold til netop deres fag og planlægning. I denne vejledning gives der forslag til, hvilke obligatoriske fag der kan bidrage til indsatsen. Disse forslag er ikke udtømmende i forhold til de faglige kombinationsmuligheder og tværfaglige perspektiver, der måtte være, men er udelukkende ment som inspiration og afsæt til dialog om seksualundervisningens tværfaglige muligheder. Seksualundervisning og trivsel Centralt i seksualundervisningen er temaer som køn og kønsroller, grænser, krop, følelser, relationer, identitet og seksualitet. Disse temaer er også vigtige elementer, når det drejer sig om elevernes trivsel og det sociale fællesskab i klassen. Erfaringer viser, at en målrettet indsats for at skabe en konstruktiv dialog om netop disse temaer gennem hele skoleforløbet, øger elevernes anerkendelse af og respekt for hinandens forskelligheder.(se også afsnittet om inklusion og mangfoldighed). Seksualundervisningen kan derfor med fordel ses som en integreret del af skolens øvrige indsatser for at sikre trivslen blandt eleverne, herunder forebyggelse af mobning og diskrimination. En væsentlig forudsætning for dette er, at seksualundervisningen foregår i et trygt og anerkendende undervisningsmiljø. På og i Sex & Samfunds grundmaterialer til den årlige kampagne, Uge Sex, findes inspiration til, hvordan der gennem konkrete øvelser kan arbejdes med at udvikle et trygt rum i seksualundervisningen, hvor eleverne ved, hvad der skal ske, hvor man ikke udleverer sig selv og hinanden, og hvor eleverne oplever, at der er respekt for hinandens synspunkter. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 7

8 introduktion Seksualundervisning Seksualundervisningens organisering Seksualundervisningen kan organiseres på mange forskellige måder: Som temadage eller temauger, som korte eller længere forløb i kombination med andre fag eller som enkeltstående timer, eksempelvis i forbindelse med klassens tid. Det kan have en stor værdi at tage fat i relevante eller aktuelle spørgsmål og problemstillinger, der dukker op i forbindelse med det sociale liv i klassen, klassens øvrige arbejde eller en aktuel sag i medierne. I forhold til at sikre at der arbejdes hen imod de trin- og slutmål der er angivet i Fælles Mål Faghæfte 21, er det dog af afgørende betydning, at seksualundervisningen lægges ind i de faglige årsplaner for den enkelte klasse, og at seksualundervisningen tilrettelægges i målrettede forløb med fokus på udvikling af elevernes kompetencer svarende til progressionen i faghæftet. Det kan anbefales, at den enkelte underviser, eller det enkelte team, lader sig inspirere af den årlige kampagne, Uge Sex, der kan danne ramme for den kontinuerlige seksualundervisning i klassen. Kampagnen foregår i uge 6, og ved tilmelding gives adgang til nye og gratis undervisningsmaterialer. Læs mere om kampagnen på Elevinddragelse og evaluering Elevinddragelse og evaluering er vigtige aspekter i forhold til at sikre elevernes udbytte af seksualundervisningen. Fastsættelse af arbejdsformer, metoder og indhold bør derfor i videst muligt omfang foregå i et samarbejde mellem underviser og elever. I forbindelse med planlægningen af et forløb kan underviseren og klassens elever samarbejde om at fastlægge de læringsmål, der søges opfyldt. Underviseren kan eksempelvis tale med eleverne om de forventninger, de har til seksualundervisningen, og sammen kan underviser og elever omsætte emnets trinmål til konkrete læringsmål eller spørgsmål og dilemmaer, som klassen vil undersøge i forbindelse med et givent forløb. Som afslutning på forløbet evaluerer eleverne individuelt, eller i fællesskab sammen med underviseren, hvorvidt de opstillede mål er nået, eller om der er fundet henholdsvis svar eller forskellige handlemuligheder i forhold til et givent spørgsmål eller dilemma. Det anbefales også at bruge evalueringsværktøjer som logbøger og arbejdsportfolio. Disse redskaber kan dels danne afsæt for dialog om vigtige aspekter af seksualundervisningen og dels til en løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af seksualundervisningen. 8 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

9 Seksualundervisning introduktion Inklusion og mangfoldighed I den danske folkeskole er der obligatorisk seksualundervisning på klassetrin (Faghæfte 21 - Fælles Mål for Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab). Det betyder, at alle elever, uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, religion og funktionsnedsættelse, har ret til og krav på en målrettet og vedkommende seksualundervisning. Når den enkelte underviser, eller det enkelte team, planlægger og tilrettelægger seksualundervisningen, er det derfor vigtigt at have øje for elevernes individuelle behov og forudsætninger. Seksualundervisningen bør tilpasses elevgruppens forskellighed ud fra både indhold, metoder, organisering og materialer. Planlægning af en undervisning der inkluderer elevernes meget forskellige forudsætninger og behov kræver ofte et bevidst fokus på inklusion og mangfoldighed. Uden et sådant bevidst fokus kan resultatet nemt blive, at det primært er de elever der lever op til samfundets normer for køn, krop, kultur, etnicitet, familieliv og seksualitet, der kan spejle sig i undervisningen. Mangfoldighed i undervisningen styrkes bl.a. ved at bruge cases, fiktive tekster, personlige historier, film og materialer, der repræsenterer en mangfoldighed i forhold til eksempelvis måder at være dreng og pige på, måder at se ud på, etnicitet, funktionsnedsættelser, oplevelser og seksualitet, samt forskellige familie- og samlivsformer. Et bevidst fokus på inklusion og mangfoldighed i seksualundervisningen hænger også tæt sammen med det trivselsaspekt, der er beskrevet ovenfor. Seksualundervisningen kan eksempelvis bidrage til, at børn og unge udvikler deres indsigt i, at der er mange måder at være dreng og pige på, at se ud på, at være en familie på og at have en seksualitet på. Det er en indsigt, som smitter af på elevernes anerkendelse af mangfoldighed, og på det sociale samvær i klassen. I vejledningens afsnit Henvisninger til underviseren findes relevant litteratur med perspektiver på en inkluderende og mangfoldig seksualundervisning. Elever med etnisk minoritetsbaggrund Erfaringer viser, at undervisere kan føle sig usikre og opleve at mangle redskaber til at tilrettelægge seksualundervisning til målgruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Som underviser er det vigtigt ikke at lade en eventuel usikkerhed over for specifikke målgrupper føre til, at egne forhåndsindtagelser og forventninger bliver styrende for planlægningen. Ligeledes er det væsentligt at have fokus på, at der blandt elever med såvel dansk som etnisk minoritetsbaggrund kan være store forskelle på, i hvor høj grad det at tale om emner som køn, krop og seksualitet er forbundet med tabu og blufærdighed. I vejledningens forslag til indhold, aktiviteter og materialer lægges der op til ikke at udskille særlige etniske problemstillinger. I stedet anbefales det at tænke i en generel mangfoldig og inkluderende undervisning, og at der i forhold til valg af indhold og materialer tages afsæt i den konkrete elevgruppe. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 9

10 introduktion Seksualundervisning Mangfoldighed i forhold til familieformer, køn og seksualitet Hvis undervisningen skal leve op til et princip om inklusion og mangfoldighed, skal elever, der eksempelvis har en anden kønsidentitet eller seksuel identitet end majoritetens, også føle sig mødt og anerkendt. Som underviser er det derfor vigtigt at være bevidst om, at der gennem valg af indhold, materialer og aktiviteter, samt den måde der kommunikeres om køn, sex, seksualitet og familieformer, præsenteres et nuanceret og mangfoldigt syn herpå. Det handler eksempelvis om at kommunikere om sex som noget, der både kan foregå mellem to af samme køn, og to der har hvert sit køn, samt at man i undervisningen generelt forholder sig kritisk til normer om køn, seksualitet og familieformer. Elever med særlige behov En anden vigtig målgruppe at være opmærksom på i en seksualundervisningssammenhæng er elever med særlige behov. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet kategori, uanset om de går på kommunens specialskoler eller folke-, privat-, fri- eller efterskoler. Derfor er det væsentligt, at underviseren arbejder med at skabe gode forudsætninger for, at også disse elever kan deltage aktivt i seksualundervisningen, og at seksualundervisningen er tilpasset den enkelte elevs behov, kognitive evner og funktionsniveau. Erfaringer viser, at mange elever med særlige behov har glæde af visuelle og net-baserede undervisningsmaterialer. Derfor kan det anbefales, at en undervisning målrettet elever med særlige behov tilrettelægges med afsæt i vejledningens mange henvisninger til film og hjemmesider. Endvidere henvises til Sex & Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex der indeholder særlige beskrivelser af, hvordan udvalgte øvelser kan bruges eller tilpasses til seksualundervisning målrettet elever med særlige behov. Ved behov for vejledning og rådgivning i forhold til denne målgruppe kan seksualvejlederne på henholdsvis Langagerskolen og Stensagerskolen i Aarhus Kommune kontaktes. Materialer til seksualundervisningen I vejledningen henvises til en række konkrete undervisningsmaterialer i form af bøger, film og hjemmesider. Materialerne er udvalgt, så de så vidt muligt repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnicitet, familieliv, sex og seksualitet, og så de kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der primært henvises til nyere materialer, hvor dette har været muligt. Hvor der i materialerne henvises til konkrete hjemmesider, kan man gå direkte til den pågældende hjemmeside ved at klikke på linket. 10 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

11 Seksualundervisning introduktion Som angivet i vejledningen er materialerne ment som forslag til materialer. Det er helt op til den enkelte underviser at vurdere, hvilke materialer man ønsker at benytte. Der findes mange andre materialer, som også kan være relevante. Flere af materialerne kan findes på Skolernes Læringscenter(SKOLF) på Ved at klikke på linket i vejledningen kommer man til SKOLF s forside. Herefter vælges Fællessamlingen, hvorefter man søger på værkets titel. Flere af materialerne kan også findes på Center for Undervisningsmidler(CFU). Ved at klikke på linket i vejledningen kommer man direkte til materialet i CFU s samling. I vejledningen henvises til en række film, der kan findes på og som de fleste undervisere har adgang til via deres uni-login. Tjek eventuelt med skolens pædagogiske servicecenter, om skolen har abonnement. Man kommer direkte til omtalen af den pågældende film på Filmstriben ved at klikke på linket i vejledningen. Som underviser kan man få gratis adgang til Her findes flere relevante temaer og filmklip til seksualundervisningen. Skole/hjemsamarbejde For at skabe det bedste afsæt for seksualundervisningen er det vigtigt, at hjemmet bakker op om indsatsen. Det anbefales derfor, at hjemmet inddrages i seksualundervisningen og de faglige overvejelser bag den indsats, der planlægges gennemført. Dette kan fx gøres i forbindelse med de årlige forældremøder og gennem informationsbreve til hjemmet, hvor der kan fortælles om: skolens eller underviserens hidtidige erfaringer med seksualundervisning til det pågældende klassetrin Aarhus Kommunes vejledning for seksualundervisning og Faghæfte 21 de planlagte aktiviteter eller undervisningsplaner og/eller årsplaner i relation til seksualundervisningen eksempler på oplæg og undervisningsmaterialer eksempler på elevprodukter fra seksualundervisningen hvordan hjemmet kan støtte op om skolens seksualundervisning og den indsats, hjemmet selv kan gøre for at styrke elevens seksuelle sundhed og trivsel. I forbindelse med skole/hjem samtaler kan der inddrages eksempler på elevprodukter fra seksualundervisningen, hvor elevens egen præsentation af produktet er udgangspunkt for samtalen om temaer relateret til seksualundervisningen. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 11

12 introduktion Seksualundervisning Det kan styrke samarbejdet mellem skole og hjem, hvis der i forbindelse med forældremøder i klassen eller på årgangen arrangeres fælles oplæg og debatarrangementer om emner, der knytter sig til både seksualundervisningen og den indsats, der kan gøres i hjemmet. Forældremøderne kan afholdes i samarbejde med sundhedsplejen og/eller med besøg af eksterne oplægsholdere med viden inden for området. På de ældste klassetrin kan der eksempelvis planlægges arrangementer, hvor forældre og børn deltager sammen. Oplæggene kan eksempelvis handle om: Indskoling Børn og seksualitet Mellemtrin Pubertet Udskoling Unge, seksualitet og sex I forbindelse med et arrangement om seksualundervisning for forældre er det væsentligt at huske på, at for nogle forældre kan temaer knyttet til krop og seksualitet opleves som tabubelagte, eller svære at tale om. Det er derfor vigtigt, at der skabes en inkluderende og positiv stemning, hvor alle oplever, at de kan deltage med de forudsætninger, holdninger og erfaringer, de måtte have. Det er den enkelte underviser, eller den pågældende skoleledelse, der inviterer til arrangementet, som har ansvaret for, at dette sker. Samarbejde med sundhedsplejen Sundhedsplejersken på skolen er en naturlig samarbejdspartner i forhold til skolens sundheds- og seksualundervisning, idet hun/ han kan bidrage med en specifik sundhedsfaglig viden med en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedsplejersken er i kontakt med børn og forældre lige fra skolestarten og følger børnene op gennem skoleforløbet enten i forbindelse med samtaler, i åben konsultation eller i sundhedspædagogiske sammenhænge. Aarhus Kommune har vedtaget en standard for basissamarbejdet i det tværgående og tværfaglige samarbejde mellem Sundhedsplejen og skolen i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, hvor sundhedsplejersken fungerer som igangsætter/ tovholder. Sundhedsplejersken kan supplere seksualundervisningen med emner i forhold til kroppens udvikling, mental sundhed og seksuel sundhed. Herunder hører pubertetsudvikling, forelskelse og kærlighed, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme, bevidsthed om egne normer, værdier og grænser i forhold til seksualitet m.m. 12 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

13 Seksualundervisning introduktion Emner omkring kroppens fysiske og psykiske udvikling og seksualundervisning kan indtænkes på alle klassetrin, afpasset den enkelte klasses niveau. Sundhedsplejersken arbejder efter et Årshjul til brug i planlægningen af de individuelle samtaler og undersøgelser, samt de sundhedspædagogiske aktiviteter på skolen. Dette Årshjul er et oplagt samarbejdsredskab mellem lærer og sundhedsplejerske, og det kan for sundhedsundervisningens vedkommende inddrages på teammøder, årgangsmøder eller fagmøder inden det nye skoleårs start. I vejledningens forslag til aktiviteter gives konkrete ideer til, hvilke temaer sundhedsplejersken og lærerteamet kan samarbejde om på de forskellige trin. I forhold til seksualundervisningen kan man se det som en fordel, at sundhedsplejersken ikke er en del af lærergruppen, men en udenforstående og neutral person, der tillige har tavshedspligt. Dette kan åbne muligheder for fortrolige samtaler med eleverne. Derudover er der mulighed for at kontakte skolens tilknyttede Børn og Unge-læge. SUNDHEDSPLEJENS ÅRSHJUL: Måned Individuelle samtaler Grupper / klasseundervisning August / September Midtskole Oktober / November /December Indskoling Januar / Februar Indskoling og Udskoling Marts / April 6.kl. ( 25 min pr. barn) Bh kl.( 45 min. pr. barn) 4/5 kl. Pubertetsundervisning. Obs: Sundhedsuge / motionsdag 8/9.kl Seksualundervisning. Obs : Uge Sex. Indskoling Sundhedscirkus. Maj -/Juni 8.kl. (25 min pr.barn) Udskoling Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 13

14 introduktion Seksualundervisning Henvisninger til undervisere Hvis du som underviser vil læse mere om seksualundervisningens rammer eller emnets pædagogik og didaktik, kan følgende materialer og henvisninger anbefales: Hjemmeside til undervisere med introduktion til skolens seksualundervisning. På siden er der mulighed for at finde konkrete øvelser målrettet klassetrin og specifikke emner. Der findes også henvisninger til litteratur og undervisningsmaterialer. Med støtte fra TrygFonden har Sex & Samfund udviklet en række undervisningsmaterialer og pædagogiske redskaber til brug i seksualundervisning af elever med særlige behov. Materialerne findes på Hjemmeside for Sex & Samfunds kampagne for bedre seksualundervisning i skolen. Ved tilmelding til Uge Sex fås adgang til nye og gratis materialer til brug i seksualundervisningen. Bedre seksualundervisning af Mette Gundersen, Sex & Samfund 2010 (2. udgave) Bog til undervisere om seksualundervisningens metoder og beskrivelser af en række konkrete øvelser. Baseret på Sex & Samfunds mangeårige erfaringer med seksualundervisning i udskolingen. Børn og seksualitet af Anna Louise Stevnhøj. Børns Vilkår 2011 (3. udgave) Om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. Den første gang kan se ud på mange måder af Karen Ewers, Karoline Sørensen og Fie Ingemann Artikel om at skabe et trygt rum i seksualundervisningen for homo-, bi- og transpersoner. Undervisere. dk. Maj Folkeskolen er kun for heteroer. Interview fra Politiken d med Mads Ananda Lodahl. Artiklen sætter fokus på vigtigheden af at give plads i skolen til den homoseksuelle identitet på lige vilkår med andre former for seksualitet. Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Undervisningsministeriet Beskrivelse af de lovpligtige rammer for seksualundervisningen i skolen. Vejledningen rummer desuden mange interessante overvejelser om emnet. Fælles mål kan hentes på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside 14 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

15 Seksualundervisning introduktion Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning Inspirationshæfte med overvejelser og konkrete ideer til seksualundervisningens tilrettelæggelse og organisering. Inspirationshæftet kan downloades fra Ministeriets for Bør og Undervisnings hjemmeside www. uvm.dk Seksualundervisning inspiration og metoder af Suzanne Bjerregaard (red.), Center for Sex og Sundhed, 2009 (2. udgave) Bog til undervisere om seksualundervisningens viden og metoder. Seksualundervisning i det multietniske klasserum - med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger af Mette Gundersen, Sex & Samfund Bog til undervisere med pædagogiske og didaktiske overvejeler samt konkrete øvelser til seksualundervisningen i det multietniske klasserum Tema om seksualundervisning. Tidsskriftet Unge Pædagoger, nr. 6/2010 En række artikler om skolens seksualundervisning og de udfordringer, der knytter sig hertil. Vokseværker. Et signalement af unge danskeres seksuelle liv af Christian Graugaard. Psyke & Logos 2010, 31, Artikel der samler den eksisterende viden om unges seksuelle adfærd. Artiklen kan hentes på Andre tilbud Sex & Samfunds Supplerende seksualundervisningstilbud Sex & Samfund og Aarhus Kommune tilbyder supplerende seksualundervisning for elever i 8. klasse i Aarhus Kommune. Undervisningen varetages af en underviser fra Sex & Samfunds underviserkorps. En undervisning varer to timer og foregår på skolen. Sex & Samfunds seksualundervisning indeholder som udgangspunkt temaer om prævention, sexsygdomme og seksuelle rettigheder, men det specifikke indhold aftales altid i samarbejde med klassens lærer. I undervisningen inddrages også klassens egne ønsker til indhold og anonyme spørgsmål fra eleverne. Forud for undervisningen fremsendes et frivilligt forberedelses- og efterbehandlingsmateriale. Tidsbestilling foregår ved henvendelse til Sex & Samfund på telefon , eller ved at udfylde bestillingsformularen på Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 15

16 introduktion Seksualundervisning Rådgivning for børn og unge Hvis man som underviser har brug for at henvise børn og unge til ekstern hjælp og rådgivning, findes her en oversigt over centrale rådgivningsmuligheder for børn og unge. Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på , eller man kan benytte sig af børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og UngeChatten Tværs er en rådgivningsportal for unge. Her gives ikke direkte rådgivning, men hjælp til at finde det rådgivningssted der passer til det problem, den unge har. Hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge Hjemmesiden NyMødom.dk er oprettet af Kristina Abu-Khader Aamand, der er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver. Sidens formål er bl.a. at synliggøre mødommens magt og at problematisere mødomskirurgi, og den henvender sig både til unge kvinder og fagpersoner, der søger rådgivning og viden. NyMødom.dk har egen brevkasse på siden. BuddyGuard er Red Barnets online rådgivning for børn og unge, der har brug for rådgivning omkring deres sociale liv på nettet eller mobilen. Det kan være børn og unge, der har haft ubehagelige eller krænkende oplevelser med fx sladder-sms er, hadegrupper på Facebook eller uønskede henvendelser af seksuel karakter. Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. Sexlinien for Unge er Danmarks ældste rådgivning om seksualitet for unge og ældre. På Sexlinien for Unge er det muligt at få viden og anonym rådgivning om seksuelle spørgsmål og problemer, prævention, sexsygdomme, graviditet, nødprævention, abort, forelskelse, seksuelle overgreb, den første gang og meget, meget mere. Sexlinien rummer en brevkasse og en telefonrådgivning. 16 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

17 Seksualundervisning introduktion Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners (LGBT Danmark) anonyme rådgivning før unge og pårørende. Ungekontakten Ungekontakten er et tilbud under Aarhus Kommunes socialforvaltning. Ungekontakten rådgiver og vejleder unge med ungdomslivsproblemer, med psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Rådgivningen er åben for alle unge mellem år, og man kan være anonym. Ungdomskontaktens adresse er Sønderalle 33, Aarhus C, tlf Læs mere om ungekontakten på (Se også cyberhus.dk) Cyberhus.dk Et socialpædagogisk netsted under Ungekontakten, Aarhus Kommune. Cyberhus tilbyder blandt andet chatrådgivning og andre socialpædagogiske aktiviteter på nettet. Mistanke om børn udsat for seksuelle overgreb Lærere og andre fagpersoner har en særlig underretningspligt ved mistanke om omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb. Alle underretninger om børn og unge sendes til Underretningsenheden: Telefonisk henvendelse på telefon: Hvis man som lærer er bekymret for, eller har mistanke om, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb, er der forskellige muligheder for vejledning og rådgivning: Aarhus Kommune Respekt for grænser er Aarhus Kommunes beredskab ved seksuelle overgreb, eller når der mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Beredskabet omfatter: Specialgruppen, der er nedsat til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge. Specialgruppen er en tværfaglig, strategisk gruppe, bestående af psykologer (PPR), socialrådgiver og sundhedsplejerske, alle ansat i Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Aarhus Kommune. Specialgruppen varetager vejledning, forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, samt vejledning, når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 17

18 introduktion Seksualundervisning Vejledningsmateriale: På Aarhus Kommunes hjemmeside: aarhus.dk/respekt findes vejledningsmaterialet. Forældrelinjen er en telefonlinje for forældre, der ønsker rådgivning og vejledning, hvis de føler, at deres barns grænser er blevet overskredet. Forældretelefonlinjen: Tlf: Institutionslinjen er for ansatte i Børn og Unge, som ønsker råd og vejledning vedrørende bekymringer om et seksuelt overgreb på et barn eller en ung. Mail:respekt@mbu.aarhus.dk Alt materiale kan downloades på Region Midtjylland Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Aarhus Universitetshospital. Centeret er en tværfaglig modtagelse med læger, sygeplejersker og psykologer, og henvender sig til alle, der har været udsat for eller kender til nogen, der har været udsat for seksuelle overgreb. Centeret er åbent hele døgnet og kræver ingen henvisning. Tlf: Servicestyrelsen Servicestyrelsen har en rådgivning til forældre og fagpersoner omkring børn eller unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Rådgivningen, SISO, yder professionel rådgivning og konsulentbistand i sager om seksuelle overgreb og/eller vold mod børn og unge. Link til hjemmesiden: SISO-boern.dk Er du i tvivl om hvad du skal gøre? - Ring og få rådgivning hos SISO. Tlf: Servicestyrelsen har udgivet et fagligt vejledningsmateriale henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Pjecen: Den professionelle tvivl skal bidrage til en tidligere opsporing af seksuelle overgreb. Pjecen opfordrer fagpersonen til at anvende tvivlen som et professionelt redskab til opsporing. Download pjecen her: 18 Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN

SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN SEKSUALUNDERVISNING INTRODUKTION INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE 2015 KOLOFON Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION

KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION KØBENHAVNS KOMMUNES VEJLEDNING TIL SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN INTRODUKTION 1 INDHOLD Forord Anvendelse af Københavns Kommunes vejledning til SSF Vejledningens materialehenvisninger

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Notat Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Til Børn og Unge-udvalget Den 31. august 2012 Aarhus Kommune

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra 0.-9. klasse Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: 978-87-93654-17-4 Kopiering

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund #KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2015-16 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Alkohol 4 5 6-7 8 9 10 3 Næstved Kommune

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail: SSP læseplan Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Baggrund for revideringen Den eksisterende læseplan har eksisteret siden 2007 uden at være blevet

Læs mere

TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING

TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING TIL DIG Velkommen til projektet Til dig, hvor vi udvikler relevant og målrettet undervisningsmateriale til børn og unge med

Læs mere

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme 2018-19 Undervisning og gæstelærere 2018-19 Side 1 Kære læser Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget for

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Borgmesterens Afdeling Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune 1. Baggrund Socialdemokratiet i Aarhus Byråd

Læs mere

Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet

Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet N. Zahles seminarieskole d. 1.11.2016 Lone Smidt Pædagogisk fagmedarbejder og projektleder Sex & Samfund Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade

Læs mere