Uk ysk e bek endelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uk ysk e bek endelser"

Transkript

1 9 1 Uk ysk e bek endelser Eller begrundelsen for at udgive endnu en bog om sex Skriftemålet er en romantisk foreteelse, ikke mindst fordi det forudsætter, at synd stadig er en mulighed. 1 Stacy D Erasmo Kyskhed er et ord, der lugter langt væk af kirke og kristendom. Det er et af de ord, som kirken har brugt og bruger til at få kristne til at gøre noget svært, noget upopulært. Det er et ord, som umiddelbart vækker vores modvilje. Denne lille bog handler om dette ord. Kyskhed er en kristen praksis, der står i modsætning til den almindeligt accepterede holdning i den sekulære kultur, der omgiver os. Kyskheden står i modsætningsforhold til mange af de film, vi ser, de blade, vi læser, og de sange, vi lytter til. Den harmonerer dårligt med den måde, mange af vores ikke-kristne venner har valgt at leve på. De fleste sekulære mennesker opfatter kyskhed som en i bedste fald besynderlig holdning og levemåde

2 10 den nøgne sa ndhed om seksua litet og regner ofte kyske mennesker for tilbagestående og undertrykte. Kyskhed er også noget, som mange af os kristne må gøre en indsats for at lære. Jeg måtte selv lære kyskhed, fordi jeg først blev kristen som voksen, efter at mine seksuelle forventninger og vaner allerede var mere eller mindre færdigdannede. Men også mange mennesker, som vokser op i gode kristne hjem, går på gode kristne skoler og omgås gode kristne venner mennesker, der har fået kristendommen ind med modermælken må ofte gøre en bevidst indsats for at lære kyskhed, fordi det moderne samfund, vi lever i, på mange måder er gennemsyret af en ukysk tankegang. Jeg er ikke nogen ekspert i kyskhed. Jeg er ikke teolog eller præst. Jeg er bare en ganske almindelig kristen. Indholdet af denne bog er hverken mere eller mindre end et menneskes overvejelser omkring, hvordan kyskhed kan indlæres og praktiseres i et menneskes liv. Jeg vil ikke komme med nogen brugsanvisning eller håndfaste regler. I stedet vil jeg præsentere et langtfra fejlfrit eksempel, komme med nogle forslag og nogle tanker om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og indimellem minde læseren om, hvorfor vi overhovedet som kristne skal tage kyskhed så alvorligt. En personlig rejse Mine egne meritter, hvad kyskhed angår, er ikke noget at råbe hurra for. Jeg dyrkede sex første gang, da jeg kun var femten, med en fyr, som jeg havde mødt på en sommerlejr. Vi kom sammen i tre måneder og dyrkede sex,

3 uk ysk e bek endelser 11 men vores forhold gik langsomt i opløsning. Han rejste væk for at gå på college, og vi skrev lidt sammen, men til sidst fusede det helt ud. Et år senere begyndte jeg selv på college. Selv om jeg var medlem af et religiøst, jødisk samfund, blev jeg ved med at dyrke sex. I mit første år på college mødte jeg en fantastisk flot fyr (han lignede en fotomodel), og vi dyrkede sex nogle gange. Derefter begyndte jeg at komme sammen med ham, jeg nu tænker på som min college-kæreste, og vi dyrkede også sex. Min seksuelle adfærd var ikke noget, man så med milde øjne på i mit jødiske trossamfund, så jeg gik stille med dørene. Det lykkedes mig at holde mine eskapader hemmelige, så jeg undgik irettesættelser og sanktioner. Hen imod afslutningen af min college-uddannelse begyndte jeg så at snuse til kristendommen. Jeg besøgte forskellige menigheder og brugte tid på at studere»book of Common Prayer«. Jeg læste også forskellige kristne romaner. I én af disse romaner den anden i Mitford-serien af Jan Karon fremgår det, at bogens ugifte kristne ikke dyrker sex.»eftersom vi aldrig har snakket om det, vil jeg godt lige sige, at jeg virkelig tror på at gøre tingene på den gammeldags måde, når det gælder kærlighed,«forklarer Cynthia, en skilt kvinde midt i halvtredserne, til sin kæreste, en præst i den episkopale kirke.»jeg elsker dig meget højt og ønsker bare, at vores forhold skal være rigtigt og enkelt og godt og ja, gudvelbehageligt. Derfor vil jeg gerne vente med den form for intimitet, som de fleste mennesker ellers er parate til at kaste sig ud i, så snart de har trykket hinanden i hånden.«2 Hvor mærkeligt! tænkte jeg. Afholdenhed! Og så i den alder! Da jeg blev færdig med college og flyttede fra New York til England for at fortsætte min uddannelse, blev det

4 12 den nøgne sa ndhed om seksua litet med kristendommen og med Jesus mere alvorligt for mig. Jeg gik regelmæssigt i kirke, og jeg bad til Jesus og tænkte på ham, når jeg gik rundt i byen. Med en sikkerhed, der forbavsede mig selv, begyndte jeg at tro, at han virkelig var den, han sagde, han var: Gud. Jeg gjorde nogle af de ting, som man forventer af mennesker, der tror, at Jesus er Gud. Jeg blev døbt. Jeg begyndte at tilbringe meget af min tid sammen med andre kristne. Jeg læste evangelierne. Jeg bad salmerne. Jeg hængte et lille sølvkors i en kæde om halsen for på den måde at lade mine omgivelser vide, at jeg tilhørte den stamme, hvor man har erklæret Jesus sin troskab. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at forelske mig i en tømrer, som var død for mine synders skyld. Så var der andre ting, som man normalt forventede af en kristen, som jeg ikke gjorde ting, som man måske især kunne have forventet af en kristen, som havde været en troende jøde, og som derfor var vant til at leve disciplineret og underkaste sig en religiøs autoritet. Jeg holdt ikke op med at dyrke sex. Jeg gav ikke tiende. Det var heller ikke ligefrem nogen nydelse for mig at gå til gudstjeneste søndag formiddag. Det krævede, at jeg bed tænderne sammen, modvilligt adlød vækkeurets kalden og slæbte mig ned i kirken. Et eller andet sted vidste jeg godt, at kristendommen ikke så med milde øjne på sex før ægteskabet, men jeg kunne ikke have gjort nærmere rede for, hvad den kristne holdning til sex egentlig bundede i. Jeg læste godt nok Paulus breve, men sandt at sige, så var jeg ikke helt sikker på, hvad ordet utugt egentlig betød, eller hvor meget plads til fortolkning det levnede mig. Jeg var faktisk aldrig stødt på ordet, før jeg begyndte at læse Det Nye

5 uk ysk e bek endelser 13 Testamente. Det var i hvert fald ikke et ord, man brugte særlig meget blandt de studerende ved universitetet i Cambridge. Jeg var selvfølgelig klar over, at det sigtede til forbudt sex, men jeg kunne ikke sige helt præcist, hvad der var forbudt, og hvad der ikke var. Forskellige oversættelser var med til at fordunkle det. Hvor der i nogle bibeloversættelser stod utugt, blev det i andre oversættelser gengivet med det endnu mere tågede udtryk seksuel umoral. Jeg stod altså tilbage med en ikke nærmere defineret erkendelse af, at Gud nok havde en mening om, hvordan mennesker skulle indrette deres sexliv. Det ville selvfølgelig ikke have været så svært for mig at få bedre styr på, hvad kristendommen sagde om sex. Jeg kunne for eksempel have slået ordet utugt op i en ordbog. Jeg kunne også have læst én eller flere bøger, der var skrevet netop for at hjælpe nye kristne som mig til at forstå det grundlæggende ved livet som kristen. Jeg gjorde det ikke, og det havde jeg to grunde til. For det første var sex ikke noget, der optog mig så meget lige på det tidspunkt, for jeg havde endnu ikke mødt nogen, som jeg bare havde lyst til at gå i biografen med. For det andet og det var måske den væsentligste årsag så var jeg dybest set helst fri for at lære den kristne seksualmoral at kende, for jeg ville gerne bevare muligheden for at dyrke sex, hvis lejligheden skulle byde sig. I stedet for at fordybe mig i spørgsmålet om kristendom og sex valgte jeg så at drage en hurtig og nem konklusion: Det, Gud havde noget imod, var, hvis mennesker dyrkede sex på en måde, der kunne volde skade. Forbudt sex var åbenlyst meningsløs, kærlighedsløs og skødesløs sex. Sammenhængen var vigtig, når det gjaldt

6 14 den nøgne sa ndhed om seksua litet sex, men ægteskabet var måske ikke den eneste passende ramme for det. Når bare begge parter var ærlige og ikke gav hinanden falske løfter, var der ingen, der led skade. Hvis sex var et udtryk for kærlighed og gensidig forpligtelse, ville Gud bifalde det eller i det mindste ikke have noget imod det. På den måde fik jeg det skåret ned til noget, jeg kunne klare. Det måtte være muligt at opgive den lejlighedsvise tilfældige elskov med en sød fyr, som man mødte på en fugtig aften i byen eller til en fest, og reservere sex til seriøse kæresteforhold. Det lykkedes mig stort set at overholde denne regel. Jeg dyrkede ikke sex med nogen, før jeg fandt ind i et seriøst og varigt forhold, og da jeg gjorde det da jeg mødte en mand, som jeg her vil kalde Q gjorde jeg det så med ham. En enkelt gang i løbet af mit månedlange forhold til Q brød jeg mit løfte til mig selv, til Gud og til Q ved en aften at gå i seng med en forhenværende kæreste og derefter lyve om det over for Q. Det gav mig dog en skyldfølelse, som til sidst fik mig til at henvende mig til en præst, jeg kendte lidt, og som vi kan kalde H. Min samtale med H hjalp mig imidlertid ikke meget. Set i bakspejlet ville H nok have gjort klogt i at sende mig videre til en anden præst. H var præst i et lille landsbysogn uden for Cambridge og havde til hverdag mest med ældre mennesker at gøre. Han talte sjældent med folk i tyverne, og sidste gang, nogen havde indledt en samtale med ham om sex, var sandsynligvis omkring den tid, hvor Beatles udgav Yellow Submarine. H gjorde sit bedste for at yde mig sjælesorg i den uvante situation. Over en kop te forklarede han mig, at når kirken prædikede seksuel afholdenhed uden for ægteskabet, var det, fordi Paulus gjorde det samme i sine breve i Bibelen. Han skrev

7 uk ysk e bek endelser 15 nogle vers ned til mig på et ark smørrebrødspapir og tog så afsked med et venligt smil. Skyldfølelsen blev ved med at plage mig (også efter at det seriøse forhold til Q gik i stykker, og jeg fandt ind i et nyt seriøst forhold ), og på et tidspunkt henvendte jeg mig til en anden præst, denne gang i USA, og bad ham simpelthen om at tage mig til skrifte. Jeg kom for at bekende ikke bare mine seksuelle overtrædelser, men også en lang række andre synder: Løgne jeg havde stukket folk, venskaber jeg havde ødelagt og mange andre fejl og nedrigheder. Omkring midtvejs i mit skriftemål kom jeg til de seksuelle synder, og her meddelte min skriftefader mig blidt, men fast (de to adverbier mener jeg i dag bør kunne knyttes til enhver kristelig irettesættelse) og uden omsvøb:»det er syndigt, Lauren.«I dette højtidelige eller ligefrem hellige øjeblik, hvor jeg lå på knæ sammen med en anden kristen, hvis eneste opgave var at formidle Kristi nåde og tilgivelse til mig, var der noget, der faldt på plads for mig. Jeg var stadig ikke i stand til at give en velformuleret redegørelse for seksualetikken i Paulus breve, men jeg forstod med ét, at denne præst lige havde sagt mig sandheden. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg fra dette øjeblik forandrede mig fuldstændig, at jeg fra da af forsagede alt, hvad der mindede om seksuel synd, og aldrig så mig tilbage, men sådan gik det ikke. I virkeligheden skete der det, at jeg fik kolde fødder og nervøst begyndte at tage små skridt i den rigtige retning. Jeg begyndte med at foreslå min daværende kæreste, at vi holdt op med at dyrke sex. Det forslag havde han ingen forståelse for, så vi blev ved med at dyrke sex. Kort tid efter gik vores

8 16 den nøgne sa ndhed om seksua litet forhold i stykker, og jeg begyndte tøvende at bevæge mig dybere ind i kyskheden. Min vej dybere ind i kyskheden krævede en indsats. Jeg begyndte et mere seriøst studium af, hvad Bibelen havde at sige om sex (mere om det i næste kapitel). Jeg læste også en række populære, kristne bøger om seksualitet. Nogle af dem kunne jeg godt lide, mens andre skuffede mig. Jeg bad en del og havde også nogle frugtbare, omend indimellem svære og pinlige samtaler med forskellige kristne vejledere. Hen ad vejen fik jeg nogle tilbagefald, som fik mig til at bede mere og føre flere svære samtaler. Nogle gange lå jeg bare på min seng og stirrede op i loftet og spekulerede på, hvorfor det her betød så meget. Andre gange forstod jeg ganske udmærket, hvorfor det havde så stor betydning. Kyskhed er ikke altid lige let eller sjovt. Jeg husker engang, jeg stod foran min bil med min daværende kæreste, E. Han havde sine arme rundt om livet på mig, og jeg kyssede ham på kinden og sagde:»jeg synes egentlig, vi klarer det meget godt på kyskhedsfronten, synes du ikke?«han svarede jo, det syntes han også, og så tilføjede han med det skæve smil, han indimellem brugte:»måske for godt.«kyskhed kan opleves som noget mærkeligt og svært og besynderligt, men det er også en øvelse, og som alle andre åndelige øvelser bliver det bedre og lettere med tiden. Når jeg ser tilbage, forekommer det mig særdeles passende, at min nye forståelse for, hvad sex er og skal være, spirede frem under et skriftemål. Skriftemålet er, i mine øjne, den mest mystiske og uforklarlige af alle de kristne øvelser. Mange kristne lever helt uden noget organiseret, regelmæssigt skriftemål. Rent intellektuelt

9 uk ysk e bek endelser 17 har jeg aldrig forstået, hvad der egentlig sker ved skriftemålet, men jeg har i tro anerkendt, at i skriftemålet er Guds nåde til stede på en særlig måde, uanset om jeg er i stand til at gøre rede for hvorfor eller hvordan. I et sådant nådefuldt øjeblik tog jeg det første skridt ind i kyskheden, og det giver som sagt god mening for mig. Det er nemlig alene Guds nåde og ikke min intellektuelle opfattelse af den kristne seksualetiks grundlag og logik som har opdraget mig til kyskhed. Seksuel synd og kristendommen af i dag: en statusopgørelse Sådan er i al korthed historien om mit møde med kyskheden. Denne korte version lader naturligvis meget usagt: endeløse frustrationer, talrige tilbageskridt og uheldige intermezzoer samt gentagne forsøg på at regne ud, præcis hvad kyskhed egentlig indebærer, og hvorfor Gud går op i, hvornår vi dyrker sex. Før jeg nu beder læseren om at følge mig videre på min opdagelsesrejse i kyskhed, skylder jeg vist at gøre rede for, hvorfor jeg har skrevet denne bog. Der findes jo allerede mange bøger om seksuel adfærd for kristne, om at vente til ægteskabet, bevare sin renhed osv. Jeg har ikke skrevet denne bog for at udfordre eller modsige den traditionelle, kristne lære om sex. Det, jeg måske gerne vil prøve at rokke lidt ved, er den måde, hvorpå kirken typisk søger at hjælpe mennesker med at praktisere det, kristendommen lærer på dette område. Jeg har efterhånden læst utallige bøger og hørt utallige foredrag om at leve alene i kyskhed og afstå fra sex før

10 18 den nøgne sa ndhed om seksua litet ægteskabet, og mange af disse bøger og foredrag forekommer mig at være naive og ude af trit med virkeligheden. Det er, som om de er skrevet for mennesker, der gifter sig umiddelbart efter deres afsluttende eksamen. Teologisk er de mere eller mindre indholdsløse, og værst af alt: De virker uærlige. Uærligheden består i, at de får kyskhed til at lyde som det nemmeste i verden. De bilder folk ind, at kyskhed bærer en umiddelbar løn i sig selv. De fremstiller kyskhed som noget vidunderligt og selvindlysende. Det, vi i fuld ærlighed kan sige, er, at kyskhed er Guds bedste løsning for os. Han skabte sex til brug i ægteskabet, og dér hører det hjemme. Alligevel har mange kristne, som kender til kyskhed, svært ved at leve kysk. Man kan vel godt sige, at kyskheden bærer lønnen i sig selv, men det føles ikke altid sådan, og vi må se i øjnene, at vi lever i en terapeutisk kultur, hvor mennesker ofte baserer deres beslutninger på, hvad der føles rigtigt i øjeblikket. I stedet for at give ugifte kristne nogle nyttige redskaber og en skudsikker teologi, der kan hjælpe os til at leve kysk, spiser kirken os ofte af med nogle klichéer.»den sande kærlighed venter«er ikke et mundheld, som vækker ret meget genklang, når man er niogtyve og har ventet og begynder at spekulere over, hvad man egentlig venter på. Her er det, som om kirken kommer til kort. Vi lægger voldsom vægt på seksuel afholdenhed uden for ægteskabet, men de midler, vi tilbyder mennesker til at praktisere kyskhed, virker ikke så godt, som vi havde håbet. Nu ved jeg godt, at min egen historie om sex og synd og kyskhed måske ikke er så typisk, men både undersøgelser og de

11 uk ysk e bek endelser 19 historier, man hører rundt omkring, tyder på, at jeg ikke er den eneste, der må kæmpe mod seksuel synd. Omkring 65 procent af alle amerikanske teenagere har dyrket sex, før de afslutter high school, 3 og datingsites for teenagere (der praler med millioner af brugere) opmuntrer deres brugere til at søge partnere ikke til officielle skolefester, men til uforpligtende, seksuelle forbindelser. 4 Af en undersøgelse fra 2002 foretaget af»centers for Disease Control and Prevention«fremgår det, at 41 procent af alle amerikanske kvinder mellem 15 og 44 i en periode har haft en mandlig samlever. 5 Ifølge en opgørelse fra år 2000 er antallet af ugifte samlevende tidoblet i årene fra 1960 til 2000 og steget med 72 procent mellem 1990 og procent af alle amerikanske kvinder begynder at dyrke sex, før de bliver 18, og 75 procent dyrker sex, før de bliver gift. 6 Ifølge en undersøgelse fra 2002 foretaget af Kaiser Family Foundation og bladet Seventeen oplyser mere end en fjerdedel af alle piger mellem 15 og 17, at samleje for dem»næsten altid«eller»for det meste«finder sted i»uforpligtende forhold«. 7 De kristne samfund er ikke immune over for den seksuelle revolution. Statistikker om ugifte kristne og sex er svære at opdrive, og de, der findes, er næppe særligt pålidelige. Folk har det med i den slags undersøgelser at fremstille deres liv, som de ville ønske, det var, og ikke som det faktisk er. Den enlige kristne, der lader sig udspørge, vil givetvis være tilbøjelig til at pynte lidt på sandheden. Her er dog nogle eksempler på sådanne undersøgelser og deres resultater: Tre undersøgelser blandt enlige kristne i 1990 erne afslørede en betydelig seksuel aktivitet uden for ægteskabet.

12 20 den nøgne sa ndhed om seksua litet Omkring en tredjedel af de adspurgte var jomfruer, og det må jo nødvendigvis betyde, at to tredjedele ikke var det. 8 Her for nylig har professorer ved Albion College og Illinois State University foretaget en undersøgelse blandt 200 jomfruer på college for at finde ud af, hvorfor disse mennesker ikke havde dyrket sex. Da deltagerne blev præsenteret for en liste med tretten mulige grunde til deres afholdenhed, angav de fleste som den primære årsag til deres hidtidige kyskhed sætningen:»jeg har ikke været forelsket eller været i et seriøst forhold længe nok.«religiøse begrundelser endte langt længere nede på listen som nummer syv for kvinder og nummer ni for mænd. 9 Det synes at vise, at når mennesker afstår fra sex, er det ikke den kristne seksualmoral, der overbeviser dem, men mere en romantisk forestilling om at vente, til man finder én, man virkelig elsker. True Love Waits (sand kærlighed venter) er en populær kristen kampagne, som har rødder i Southern Baptist Convention og blev startet i I denne kampagne opfordrer man teenagere til at aflægge følgende løfte:»jeg tror, at den sande kærlighed venter, og derfor aflægger jeg nu det løfte over for Gud, mig selv, min familie, mine venner, min fremtidige ægtefælle og mine fremtidige børn, at jeg vil leve seksuelt afholdende fra denne dag og frem til den dag, hvor jeg efter bibelsk forbillede indgår ægteskab.«i 2001 viste en spørgeundersøgelse blandt studerende, at jomfruer, som aflagde dette løfte, generelt afholdt sig fra sex atten måneder længere end de, der ikke havde aflagt løftet. Det blev fejret som gode

13 uk ysk e bek endelser 21 nyheder af afholdenhedens forkæmpere, men i virkeligheden er det vel foruroligende. Det betyder jo ikke så meget andet, end at mange løfteaflæggere begynder at dyrke sex som nittenårige i stedet for som attenårige, og det kan dårligt kaldes en afgørende sejr for afholdenheden. Som en kommentator fortolkede undersøgelsens resultat:»løftet havde større effekt blandt sekstenårige end blandt attenårige; der var intet entydigt bevis for dets virkning blandt femtenårige, og det havde kun virket for de adspurgte i de tilfælde, hvor mindre end 30 procent af deres klassekammerater havde aflagt det. Det skulle være populært, men ikke for populært. Man kan kun have medlidenhed med den kampagneleder, som skal indrette sig efter disse resultater og finde rundt i klikedannelsens og identitetsskabelsens uforståelige logik i high school.«undersøgelsen, som blev udført af sociologer fra Columbia og Yale, viste også, at de unge, som brød deres løfte, var mindre tilbøjelige end de løfteløse til at bruge prævention. 10 Det skyldes sandsynligvis til dels, at man kun bruger prævention, hvis man på forhånd er åben for at dyrke sex eller ligefrem har planlagt det. Her er den almindelige holdning blandt enlige kristne vel også den, at synden er mindre alvorlig, hvis man i øjeblikket falder for fristelsen, end hvis man ligefrem har planlagt at synde. I 2003 dokumenterede forskere ved Northern Kentucky University, at 61 procent af de studerende, som havde skrevet under på et officielt løfte om afholdenhed, før eller senere brød deres løfte. Af de 39 procent, som angav, at de havde holdt deres løfte, havde 55 procent dyrket oralsex, fordi de ikke regnede det for rigtig sex. 11 I den

14 22 den nøgne sa ndhed om seksua litet forbindelse kan jeg nævne, at en nogenlunde tilsvarende procentdel i en gruppe af selverklærede kristne collegestuderende, som jeg for nylig var sammen med, sagde, at de ikke regnede analt samleje for sex. Luke Witte, en presbyteriansk præst ved Forest Hill Church i Charlotte i North Carolina, siger, at han beder forlovede par om at holde op med at dyrke sex indtil bryllupsdagen.»jeg vil ikke vie et par, som er seksuelt aktive,«erklærer han.»det begrunder jeg med Bibelens formaninger til ikke at bedrive hor.«i et interview i en artikel i New York Times i 2002 indrømmer Witte, at han er nødt til at formane til kyskhed over for de fleste af de forlovede par, der kommer til ham for at blive gift.»oftest eksisterer der allerede et seksuelt forhold, før parret indgår ægteskab,«siger Witte. 12 På Vanderbilt University har studenteravisen, som på mange andre amerikanske colleges, en sexspalte. Den kvinde, der skriver Vanderbilts sexspalte som for nylig har beskæftiget sig med analsex, eksperimentering med biseksualitet og den ekstra nydelse ved oralsex, som en ring i tungen kan give deltager regelmæssigt i møderne i et kristent studenterarbejde. I en spalte, hvor hun kom ind på Bibelen, kommenterede hun denne tilsyneladende selvmodsigelse med følgende humoristiske sidebemærkning:»jeg var til [et kristent møde] sidste onsdag (det passer, jeg sexspalteskribenten studerer faktisk Bibelen).«13 I 1992 foretog det førende kristne tidsskrift Christianity Today en undersøgelse, der omfattede mere end tusind af bladets læsere. 40 procent af de adspurgte oplyste, at de

15 uk ysk e bek endelser 23 havde dyrket sex før ægteskabet. 14 procent indrømmede, at de havde haft en affære i ægteskabet. Ud af dem, der havde bedraget deres ægtefælle, havde 75 procent været kristne, da det skete. 14 Man skulle tro og håbe at den væsentligste indikator for jomfruelighed er engagement i en kristen menighed, men det er ikke tilfældet. En nylig undersøgelse blandt teenagepiger viser faktisk, at den væsentligste indikator er aktiv deltagelse i holdsport. Den pige, der spiller håndbold eller fodbold, er mere tilbøjelig til at leve kysk, end den pige, der går i kirke og er aktiv i et kristent ungdomsarbejde. Det lader til, at sportsklubberne gør et eller andet rigtigt og har udspillet kirken på dette område. 15 For at få et indblik i, hvordan enlige kristne i mit nabolag klarede kampen for kyskhed, talte jeg med Greg Thompson, der arbejdede som præst i Reformed University Fellowship ved University of Virginia. Charlottesville, hvor universitetet ligger, er på mange måder et temmelig konservativt område, og jeg tænkte, at hvis man skulle finde et eksempel på en fornuftig og velfungerende praksis, hvad kyskhed angik, så var det måske her. Mit håb blev dog hurtigt gjort til skamme. Greg fortalte mig, at med en enkelt undtagelse havde alle de par, han havde haft til rådgivning eller sjælesorg,»talt om seksuelle fejltrin«. Ifølge ham havde de fleste af disse par»alvorlige problemer med at forstå, hvad de burde og ikke burde gøre med deres seksualitet«. Han fortsatte:»jeg taler hele tiden med kristne studerende, som enten har samleje med hinanden, dyrker oralsex eller klæder sig nøgne og masturberer på hinanden. Alle de andre college-præster,

16 24 den nøgne sa ndhed om seksua litet jeg har talt med, siger det samme: Deres studerende, selv dem i ledergruppen, som leder bibelstudiegrupper og lignende, lever seksuelt løssluppent.«mange andre collegepræster tegner det samme nedslående billede af den aktuelle situation. Som en præst ved en anden stor skole i det sydlige USA formulerede det:»de fleste af mine studerende har meget svært ved det med sex. Mange dyrker sex med deres kæreste. Nogle af dem er endda tilbøjelige til at dyrke engangssex med tilfældige I bedste tilfælde smutter det jævnligt (det vil sige hver måned eller ligefrem flere gange om ugen) for mine studerende, og så kæmper de med den skyldfølelse, det avler (hvad enten der har været tale om samleje eller ej), men får alligevel overbevist sig selv om, at det ikke gør noget. De studerende, der ikke går i seng med andre, har egentlig lyst til det og bliver bitre. Før i tiden var jeg rimeligt optimistisk, hvad det her angår, men jeg ser færre og færre studerende, der lever i renhed og kyskhed Hvis man spørger mig, så hænger det hele dybest set på Skriftens autoritet, og hvad den medfører (andre faktorer spiller selvfølgelig også en rolle). De forstår det ikke, og derfor bruger de det ikke Indimellem spekulerer jeg på, om jeg lever i Amos 8,11-12, hver gang jeg træder ind på universitetets område.«jeg havde ikke lige Amos 8,11-12 i frisk erindring, så jeg slog skriftstedet op bagefter. Der står:»der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord. De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke.«

17 uk ysk e bek endelser 25 Erfaringens plads i den kristne etik Eftersom dette er en bog om etik, og det samtidig er en bog om erfaringer, vil jeg gerne fra begyndelsen gøre noget klart. Når jeg knytter etik og erfaring sammen, vil jeg ikke dermed sige, at ens etik primært skal bygge på erfaring. Den kristne etik kan, i visse tilfælde, tage højde for erfaringer, men den kristne må primært grunde sin etik sin adfærd på Skriften og traditionen. Der gives tilfælde, hvor erfaringen kirkens erfaringer med at udleve kirkens fortælling i en falden verden kan bidrage væsentligt til den kristne etik. Man kunne tage vold i familien som eksempel. Et omhyggeligt studium af Bibelen viser, at kristne ikke må lade sig skille, medmindre den ene part er den anden utro, eller en ikketroende ægtefælle forlader en troende. I omsorgsfulde kristne fællesskaber kan man imidlertid i dag stå med et problem, som måske ikke var på dagsordenen i Israel i det første århundrede, og mene, at en kvinde, som udsættes for fysisk vold fra sin mands side, har ret til at lade sig skille. Som bibelforskeren Richard Hays formulerer det i The Moral Vision of the New Testament:»Misbrug i form af fysisk vold i ægteskabet [kan] være endnu en omstændighed, der retfærdiggør separation, selv om Det Nye Testamente ikke direkte behandler dette problem.«16 Generelt må vi imidlertid sige, at erfaringer løsrevet fra Skriften og kirkens tradition ikke er noget godt grundlag for etik. Årsagen er den enkle, at vi alle er syndige mennesker. Vores individuelle erfaringer og ræsonnementer fordærves af synden, og derfor må vi altid fortolke og rense vores erfaringer ud fra Skriftens ord og kirkens tradition.

18 26 den nøgne sa ndhed om seksua litet Selv oplever jeg kirkens lære om sex som noget vanskeligt. Den byder mig umiddelbart imod, og den forekommer mig nogle gange forældet, irrelevant og belastende. At forlade sig på sin erfaring i dette stykke er imidlertid det samme som at stole på en dømmekraft, som synden har ødelagt og forvrænget. Det kan virke usikkert og ubelejligt at stole på kirken, men jeg oplever det egentlig i højere grad som en lettelse at vide, at jeg ikke behøver basere mine etiske beslutninger alene på min egen intuition og erfaring. Kirken er der for at lære mig, hvordan jeg skal håndtere sex, penge, tid, forhold til andre mennesker og utallige andre forhold i livet. Men hvis mit formål med at kombinere etik og erfaring ikke er at sige:»her i det 21. århundrede er denne lære simpelthen umulig at have med at gøre, så lad os smide Skriften og traditionen over bord og hore, som vi har lyst til,«hvorfor bringer jeg så menneskers livserfaringer ind i billedet overhovedet? Er det ikke bare et knæfald for den tendens til at udstille sig selv og hinanden, som på så mange måder kendetegner vores moderne kultur? Hvis vores seksualetik ikke skal grunde sig på erfaringen, så må det jo afspejle sig i den kristne tilgang til emnet sex. Her taler jeg ikke bare om, hvad kirken og præsterne skal forkynde, men også hvordan alle kristne brødre og søstre på en omsorgsfuld og klog måde skal hjælpe de medkristne, som har store problemer med at finde den rette modus vivendi, hvad sex og kyskhed angår. Som kristne må vi fastholde, at vores krop og vores brug af kroppen har stor betydning. Vi må fastholde, at sex udelukkende er bestemt for ægteskabet, og at ugifte kristne ikke bør dyrke sex. Hvis vi vil gøre mere end at

19 uk ysk e bek endelser 27 fastholde hvis vi også vil hjælpe disse ugifte kristne til et harmonisk liv i kyskhed så bør vi imidlertid også vide noget om, hvilken rolle sex spiller i deres liv. Eller sagt på en anden måde: En af de bedste bøger, jeg har læst, er Sex for Christians af Lewis Smedes. Det er alle tiders bog. Den er letforståelig og ligefrem og omsorgsfuldt skrevet. Den blev imidlertid udgivet det år, jeg blev født. Er den så stadig relevant og brugbar? Absolut. Jeg vil anbefale enhver at gå ud og købe sig et eksemplar allerede i dag. Bogen er selvfølgelig på nogle punkter lidt forældet, det kan ikke undgås. Smedes skrev sin bog midt under den seksuelle revolution i en tid med voldsomme sociale forandringer. Han skrev, da den almindelige kulturs holdning til sex var i opbrud og under nydannelse. I dag er der intet opbrud i tingene. Den seksuelle holdning og praksis, som i 1976 endnu virkede radikal og udfordrende, er i dag indgroet og stivnet (bogen kan faktisk virke en smule tam: Smedes taler for eksempel om petting, men vores ordforråd på det seksuelle område har siden ændret sig så dramatisk, at jeg ikke helt ved, hvad ordet dækker over). Smedes skrev for en læserskare, der stadig havde en mere traditionel seksualetik i frisk erindring. Jeg skriver mest til mennesker, for hvem kyskhed ikke bare er et fjernt minde, men et helt ukendt fænomen. 17 Det, jeg gerne vil påpege, er, at sociologi og teologi, studiet af mennesker og studiet af Gud, er to forskellige ting. Hvad angår det seksuelle, så har kirken viet århundreder, propfulde bogreoler og blæk i litervis på at beskæftige sig med seksualitetens teologi og etik. Studiet af seksualitetens sociologi har vi derimod ikke gjort meget ud af, og hvis vi skal hjælpe de enlige iblandt os til et

20 28 den nøgne sa ndhed om seksua litet godt liv i kyskhed, så må vi vide noget om, hvordan de tænker om sex og kyskhed, og hvilken rolle det spiller i deres liv. Vi må finde ud af, hvad der gemmer sig bag den velkendte eufemisme:»kyskhed er noget, jeg kæmper med.«redskaber til rejsen Nu er der nok nogle skeptikere, der hen ad vejen vil tænke: Det var da utroligt, så meget hun gør ud af, hvor vanskeligt det er at leve i kyskhed. Kan hun ikke bare lyne nederdelen op og få det overstået? Jeg ønsker ikke at fremstille kyskhed som noget, mennesker har uendeligt svært ved at tvinge sig selv til (opfordringen til bare at lyne op overser desuden det faktum, at en stærk legemlig drift som seksuel lyst ikke først og fremmest modstås med viljestyrke, men med nåde). Min pointe er bare, at kyskhed, ligesom de fleste andre kristelige dyder, ikke er noget, der falder os mennesker naturligt, og derfor vil kirken gøre klogt i at blive mere bevidst om, hvilke ressourcer den kan tilbyde mennesker, der gerne vil lære kyskhed og bevares i den. En af de væsentlige ingredienser i min egen omvendelse til kyskhed var tiden måneder og år, hvor jeg langsomt voksede som kristen. Selv om jeg var døbt og bekendte mig som kristen i en alder af enogtyve år, så er opdragelsen eller væksten som kristen i tankegang og adfærdsmønster en lang proces livslang. Det siger jeg ikke for at undskylde de nye i troen (herunder mig selv), der hænger fast i den ene eller den anden synd. Jeg vil bare minde om det, som vi i kirkesproget nogle gange

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion Indholdsfortegnelse 9 15 17 38 54 77 79 109 124 134 Introduktion Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Kapitel 1 Hvorfor er spørgsmål bedre end svar? Kapitel 2 Hvad lærer Ordsprogenes Bog os om spørgsmål? Kapitel

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere