Nr. 3 mar ts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 mar ts 2007 154. årgang"

Transkript

1 Nr. 3 mar ts årgang [ ] Stine Frandsen

2 Hvordan lyder den etiske fordring [ ] Birger Lind [ ] Stine Frandsen For en kristen har det altid været naturligt at lade etiske problemstillinger udmøntes i konkrete handlinger. Med vor tids globalisering og store videnskabelige og teknologiske landvindinger er spørgsmålene ikke blevet færre og lettere. baptist.dk har spurgt tre kristne om holdningen til hver sit overordnede og aktuelle emne, som vi til stadighed bliver stillet overfor: Tove Videbæk er forhenværende MF-er, nu repræsentant i Bruxelles for Europæisk Evangelisk Alliances medlemmer og alliancer i 35 lande. Er det nødvendigt og muligt at give et etisk modspil til den videnskabelige og teknologiske udvikling, som den sker i dag? Nødvendigt? Ja, det er i allerhøjeste grad nødvendigt, fordi mange forskere vil gøre alt, hvad der er muligt. Samfundet og politikerne er simpelt hen nødt til at sætte rammer for, hvad forskerne kan eller må gøre. Et eksempel: Med hensyn til stamceller ønsker de fleste forskere at kunne bruge stamceller fra menneskelige fosteranlæg eller embryoer. Det er etisk meget problematisk, for hvis man tager stamceller fra et lille fosteranlæg (et menneskeliv i dets allerførste stadier ), så dør dette menneskeliv umiddelbart efter. I nogle lande er forskerne begyndt at mikse stamceller fra dyr og mennesker, så de kan skabe et menneskeligt dyr eller et dyrisk menneske. Lovgivning på dette område er i den grad nødvendig. Men man er helt bagefter. Er det overhovedet muligt at give et etisk modspil til det her? Ja, absolut. Nogle videnskabsmænd og forskere er selv optaget af den etiske vinkel. Filosoffer, teologer og almindelige mennesker kan tage stilling på baggrund af deres viden og give modspil til forskningen. Kirsten Wendell er socialdemokrat og leder af et stort flygtningearbejde i Baptistkirken Bornholm. Globaliseringen er et faktum. Er det overhovedet muligt og nødvendigt at tage stilling til og øve en indsats over for de uretfærdigheder, vi får kendskab til? Globaliseringen er i dag et faktum på godt og ondt. Verden er blevet mindre med det til følge, at vi hver dag får serveret alle uligheder og overgreb lige ind i vores egne stuer. Jeg er et demokratisk indstillet menneske, og jeg bliver dybt berørt over alle de overgreb, der sker i forskellige dele af verden. Det gør mig gal, ulykkelig og efterlader mig med en følelse af magtesløshed. På lokalt plan kan vi imidlertid yde en hjælp og støtte til de mange flygtninge, der kommer og banker på min og min mands dør i Rønne. Når det er en bror, søster, far og mor, der er udsat for overgreb, udtaget til tvangsarbejde, fængslet eller frigivet efter 12 års fængsel, går det virkelig til hjertet og berører os dybt. Vi kan også gøre en forskel ved at udøve hjælp til deres efterladte familier, som har en ufattelig hård hverdag. På det politiske plan ser arbejdet med at få menneskeværdige tilstande indført for alle mennesker desværre ud til at have lange udsigter. Men for mig er det som kristen en forpligtelse at foretage konkrete handlinger som et resultat af ordene om at elske sin næste. 2 baptist.dk

3 til os Dorthe Bräuner Lind er cand. mag. og familieterapeut og bor i Århus: Er det nødvendigt som kirke at engagere sig i et velfærdssamfund som det danske? Det danske samfund er stadig et bredt funderet velfærdssamfund. Vi har fx gode muligheder for at vælge en livsvej. Men der er mange, der har svært ved at vælge. En tredjedel af arbejdsstyrken skifter job hvert år, og efterhånden er det kun få, der kun tager een uddannelse. Det er et udtryk for, at vi lever i et velfærdssamfund. Men både som samfund og som kirke, som menighed og som enkeltpersoner, er der alligevel grund til at yde en hjælpende indsats. Der er i dag fx utroligt mange enlige mødre, som har svært ved at få økonomien til at slå til. De bør hjælpes. Men endnu mere er der behov på det relationelle plan. Ensomheden er fx en stor plage. Som kristne har vi et særligt ansvar og en særlig forpligtelse til at hjælpe. Hvis vi vil være Jesus lig, så er han forbilledet på at være omsorgsfuld og næstekærlig. Men vi tager ikke altid tid til det at være det vi skal jo nå alle vores kristne arrangementer og kristne venner!! At være kirke og kristne er ikke blot noget, der foregår om søndagen og i en torsdagsgruppe. At være kristen er noget, man bør være på alle tidspunkter og i alle sammenhænge det er også en etisk udfordring! 3

4 Udgivet af Baptistkirken i Danmark Marts Hvordan lyder den etiske fordring til os? interview om 3 etiske problemstillinger Af Birger Lind 5»Hvordan kan du være kristen? Så må du jo ikke...«leder Af Hanne Kiel 6 Det grænsesprængende håb Kronik Af Johannes Nissen 9 At prædike for børn 3 boganmeldelse Af Poul Asger Beck 10 Forandring kræves engelsk baptist øger opmærksomhed på menneskehandel Af Simon Willer 12 Lille menighed med stort udsyn Kvinderne i Ingstrup laver socialt hjælpearbejde Af Lola Skagen 14 Homoseksualitet i kristen sammehæng SALT-teolog rejser vigtige spørgsmål til kirken Af Roland Spjuth 16 Afsted, afsted som senior-voluntør præsentation af projekt»ud i verden, ud med kirken«af Bente Jensen 18 Afrikas Stjerne Månedens»blivtilblivtil«Af Jeppe Bruus 20 En skitse af det gode liv etikkens tre perspektiver Af Bent Hylleberg 22 Verden er ikke vores tumleplads baptistpræst stiller skarpt på G8-målene Af Allan Ibsen 24 Baptisternes Skoler har fået ny forstander portræt Af Birger Lind 26 Tænk, hvis det kunne blive sådan en drøm om Kirkens ansvar for social retfærdighed Af Rie Frilund Skårhøj 27 En kompleks problematik en jordemoders tanker om abortproblematikken Af Lone Krogh Møller 28 Noget om godhed og træthed Henriks klumme Af Henrik Kristiansen Faste for Herren Vi lever i en selvcentreret kultur. I dag hedder det ikke Første maj, men Først mig! selvudfoldelse før solidaritet. Det gælder også, når vi i denne fastetid tænker over, hvad faste er. Sidste år sendte Kristeligt Dagblad en faste-stafet fra læser til læser. Og det hele handlede tidstypisk nok om slankekure! Faste hører for os sammen med fitness og wellness! Det gjorde det ikke for Jesus. Han forstod sin indsats i den tradition, der kommer fra profeten Esajas. Her hedder det om fasten: Den faste, jeg ønsker, siger Herren, er at løse ondskabens lænker, at sætte de undertrykte i frihed, at du deler dit brød med den sultne og giver husly til hjemløse stakler! Da skal dit lys bryde frem og dit sår læges!. Faste for Herren sætter medmennesket, retfærd og solidaritet i centrum. Med andre ord: Guds herredømme. Først derpå følger alt det andet! Læs profeten Esajas i Det gamle Testamente, kapitel 58. God faste! 4 baptist.dk

5 Leder»Hvordan kan du være kristen? Så må du jo ikke...«[ ] Stine Frandsen [ ] Hanne Kiel... ryge, danse, drikke øl, gå med piger eller gå i biografen. Uden for menigheden var fordommene mange, og vi blev så trætte af det. Trætte af at være stemplede og på forhånd have fået prædikatet: Tilfreds med et kedeligt liv. Vi gjorde oprør Vi gjorde op med fordommene, men også med de traditionelle holdninger til, hvad man kan som kristen. Vi forkastede i vid udstrækning alle eksisterende normer for, hvordan et kristent menneske kan opføre sig og fastholdt, at enhver kristen må læse skriften under Helligåndens vejledning og selv finde sandheden. Det gjorde vi så og nåede frem til et helt andet normsæt end generationen før. Vi fastholdt, at til frihed har Kristus frigjort os og definerede selv, hvad det vil sige at leve et kristent liv. For mange af os betød det i vid udstrækning, at vi antog de samme holdninger eller mangel på samme som vores omgivelser havde. Spørgsmålet er så, om vi havde ret I store træk vil jeg også i dag fastholde grundsynspunkterne. Men det var aldrig hensigten, at den kristne menighed skulle gå i ét med omgivelserne. Vi er tværtimod kaldet til at skille os ud fra samfundet. Det er vores opgave at give evangeliet krop dér, hvor vi lever. Vi er kaldet til gøre evangeliet om Guds kærlighed til menneskers virkelighed. Den opgave fordrer, at vi har modet til at udgøre en modkultur til samfundet. For et kristent menneske må evangeliet altid veje tungere end det omgivende samfunds synspunkter. Dermed er så også sagt, at tro og politik ikke kan skilles ad. Hvis troen er grundlag for et menneskes identitet, vil den også altid være medbestemmende for de politiske holdninger. Vi må gøre os klart som menigheder og som kristne, at hvis vores tro skal være troværdig, skal den sætte spor i vores livsførelse. Vi kan ikke fastholde en kristen tro og forvente at blive hørt hvis livet leves uafhængigt af troen. Kun den kristne, hvis liv er i overensstemmelse med troen, gør indtryk. Kun den menighed, hvis tro afspejler sig i medlemmernes liv og attituder over for omgivelserne, kan forvente at blive hørt. Kun den tro, der har konsekvens, har interesse uden for kirkedøren. 5

6 Det grænsesprængende håb de grænsesprængende handlinger [ ] Johannes Nissen [ ] Stine Frandsen baptist.dk har spurgt månedens kronikør Johannes Nissen, om han mener, der findes en særlig kristen etik: Findes der en særlig kristen etik? Spørgsmålet besvares forskelligt blandt teologer. På den ene side har vi fx K. E. Løgstrup, der afviser en særlig kristen etik og i stedet peger på en almen menneskelig etik givet i og med skabelsen. Heller ikke den teologiske retning, som kaldes eksistensteologi, regner med en forpligtende kristen etik. Påstanden er, at kærlighedsbudet siger, at vi skal elske næsten, men ikke hvordan. Det er op til den enkelte i den givne situation at træffe det rigtige valg. På den anden side står biblicismen, der hævder, at Bibelens etiske udsagn er absolut forpligtende. Påstanden er, at Bibelen rummer entydige normer, som uden videre kan oversættes til vores tid, uden at man behøver at tage hensyn til den historiske afstand mellem teksternes oprindelse og nutidens situation. Bibelsk etik og kristen etik Begge svar er utilfredsstillende. Svagheden ved Løgstrup er, at han bliver stående ved den første trosartikel. Svagheden ved eksistensteologien er, at kristen etik bliver reduceret til en rent formal størrelse. I biblicismen sættes lighedstegn mellem bibelsk etik og kristen etik. Men der må sondres. Ved kristen etik forstår jeg en forpligtende etik og ved bibelsk etik en beskrivelse af de bibelske teksters etiske indhold. I disse tekster møder vi ofte forskellige synspunkter fx i synet på staten. Bibelen er ikke en etisk lærebog i den forstand, at vi her kan slå op og få en klar opskrift på, at sådan skal vi forholde os i en bestemt situation. Der findes altså ikke en bibelsk lære om staten, arbejdet, ægteskabet, osv. Men Bibelen er en lærebog i en anden forstand. Teksterne udtrykker læreprocesser, der viser, hvordan de første kristne har tolket gudstroen i lyset af deres erfaringer og ladet denne tro præge deres liv i hverdagen. Lytte, lære, leve Når bibelsk etik og kristen (forpligtende) etik ikke uden videre er sammenfaldende, er det nødvendigt at overveje, hvordan man kommer fra Bibelen til nutiden. Man kan i den forbindelse tale om en dobbelt lytteproces. Vi lytter til Bibelens tekster, og vi lytter til vores nutidige virkelighed, vores erfaringer og vores spørgsmål. Derved lærer vi noget om, hvordan vi skal forholde os i den konkrete situation. Der er altså tale om en tre-leddet proces: Lytte, lære, leve. 6 baptist.dk

7 » Bibelen giver ikke svar på alle de problemer, vi bakser med. Men den indeholder en erindring, der forpligter os til at gå i en bestemt retning.«den forpligtende erindring Bibelen giver ikke svar på alle de problemer, vi bakser med. Men den giver nogle etiske perspektiver. Den indeholder en erindring, der forpligter os til at gå i en bestemt retning. En retning, hvor vi tager parti for de svage. Kærlighedsbudet får med andre ord et bestemt indhold. Fortællingen om Jesu liv blandt de svage, de fattige og nødlidende er den erindring, vi som kristne er forpligtede på. I Jesu liv har vi et forbillede for, hvordan vi selv skal forholde os til vores medmennesker. Afgørende er her kærlighed til fjenden og solidaritet med de fattige. To temaer, 7

8 » Gudsriget er den grundlæggende vision i Jesu forkyndelse. Det er her, kristen etik får sin særlige næring. Jesu fortællinger viser, at der findes alternativer til de gængse tænkemåder og handlingsmønstre.«der begge er fællesskabsdannende og grænseoverskridende. Kristen etik og treenighedslæren Kristen etik kan ikke gå frem ved, at den som udgangspunkt vælger enten skabelsestanken eller Kristusbudskabet eller Helligåndsforståelsen og menighedssynet. Den må have et reflekteret forhold til alle tre trosartikler. I det perspektiv bliver det muligt at tilgodese både skabelsesetik, Kristusfunderet etik (efterfølgelsesetik) og menighedsetik. Skabelsestanken understreger, at hvert menneske er enestående, fordi det er skabt i Guds billede. Ud fra skabelsestroen udspringer også en særlig forpligtelse til at tage vare på naturen og miljøet. Med Kristusfortællingen som udgangspunkt (grundlag) fremhæves betydningen af forsoning og tilgivelse. Det er endvidere i Kristusbegivenheden, den kristne etik henter sin radikalitet (jf. Bjergprædikenens antiteser). I lyset af den tredje trosartikel ses sammenhængen mellem menighed og etik. Kristen etik er først og fremmest en fællesskabsetik. Et karakteristisk kendetegn ved det kristne fællesskab er respekten for dem, der er anderledes. Menigheden kan ses som forum for den etiske samtale, selv hvor vi som kristne er uenige om konkrete spørgsmål (fx homoseksualitet og vold/ikke-vold). Håb og handling Gudsriget er den grundlæggende vision i Jesu forkyndelse. Det er her, en kristen etik får sin særlig næring. Evangeliernes Jesus- Jesus Møder mennesker og hjælper dem på fode. Johannes Nissen Lektor i bibelsk og praktisk teologi ved Århus Universitet. fortællinger viser, at der findes alternativer til de gængse tænkemåder og handlingsmønstre. Når Jesus møder mennesker, spiser han dem ikke af med teologiske udredninger og formaninger, men hjælper dem på fode. De syge genvinder helbredet, kvinderne opnår ny værdighed, og tolderne får deres selvagtelse tilbage. Jesu møde med mennesker åbner et vindue for håbet og skaber mulighed for, at den enkelte atter kan ånde frit. Det er et grænsesprængende håb, der fører til grænsesprængende handlinger. 8 baptist.dk

9 At prædike for BØRN 3 Boganmeldelse [ ] Poul A. Beck Af Eberhard Harbsmeier, Finn Dyrhagen, Susanne Fabritius de Tengnagel og Anne Bredsdorff Forlaget Anis 336 sider Pris 378,- kr. Bogen kan købes på Hvis»At prædike for BØRN 3«var en kogebog, ville du på en gang få færdigretter, der blot skal varmes, almindelige opskrifter for den gode lægmands-kok og udrustning, så du selv kan gå på markedet og helt fra bunden kreere dine egne retter. Kort sagt er her noget for enhver smag. Præsten, der ønsker inspiration til grundigt at arbejde med teksterne forfra, spejderføreren, der på vej ud af døren skal kunne servere en færdig lavet andagt og så alle dem midt i mellem. Bogen består af 36 vejledninger over de mest elskede og vigtigste beretninger i Det gamle Testamente. Fx om Lys i mørket ved juletid, Syndfloden, Kain og Abel, Abraham, Babelstårnet, Gennem Det Røde Hav, David og Batseba, Jonas, osv. Men der er også en lang række mindre kendte og derfor overraskende gode beretninger fx om, at»man ikke kommer spaghetti i dåbsfadet«, Tobits bog, Hjertets dør, der kun kan åbnes indad eller om,»at der ingen ure er i Himmelen«. Personligt er jeg mest betaget af, hvordan det er lykkedes at lave hele to knippelgode forslag til langfredagsgudstjenester i børnehøjde! Hver vejledning er bygget op på samme måde: 1. Tekstovervejelser. Det er her præster og andre professionelle kan hente ny inspiration til gamle tekster. 2. Prædikenforslag. Det er den færdige ret lige til at læse op. 3. Alternative prædikenforslag. Her er udkast til idéer, som ikke er lavet færdige, men som vil kunne inspirere den gode kok. 4. Gudstjenesten. Her kommer desserten: Et overflødighedshorn af salmeforslag, færdige bønner, andre tips og idéer og forslag til mere læsning. I samme serie findes At prædike for BØRN 1 (til første tekstrække) og bind 2 (til anden tekstrække). Hvert bind koster 378,- kr., men sælges samlet for 950,- kr. på Så har man da også stof nok til de første 500 andagter, prædikener og familiegudstjenester! 9

10 Forandring kræves [ ] Simon Willer Unge mennesker kaldes ofte ligeglade og dovne. Ord som velgørenhed og nødhjælp er gået hen og blevet poppede og populære ord uheldigvis eller heldigvis. Mange unge og ældre føler et ansvar for at give penge, men er det pengene, der forandrer verden? Simon Willer fortæller her om en indsats, som en engelsk baptist har sat i værk for at øge opmærksomheden omkring menneskehandel. Skal vi nu også til at lave noget? Mange læsere af dette blad er vokset op i kirken og har fået budskabet om Jesus ind med modermælken. Eller også har vi selv opdraget vores børn og børnebørn til at følge Jesus. I disse år oplever mange (specielt unge, men også ældre), at det ikke er nok at sidde på kirkebænken, tage i cellegruppen eller synge i lovsangskoret. De vil ud og gøre noget konkret for verden. De kan ikke være passive, når verden sejler i skandaler, uretfærdighed, krig, nød og elendighed. Dette kan komme til udtryk på mange måder. Vi har kun set begyndelsen på denne bevægelse i Danmark, for stille og» Det er på tide, vi siger STOP! Mange kristne helte er gået foran os i kampen mod uretfærdigheden. Nu er det vores tur til at stå frem og elske verden.«roligt begynder frustrationen at brede sig. Folk begynder at involvere sig lokalt, nationalt og globalt. Passionen for en ny verden er begyndt. Et ønske om, at Guds rige må bryde igennem. Inspirerende projekter og initiativer spirer, lige fra en lektiecafé for marginaliserede unge over en non-profitcafe i det centrale København til hjælpearbejde i verdens slum eller at være frivillig på et børnehjem. Det er kun os selv, der sætter grænserne for hvem, der kan hjælpes. Konkret handling tak! Nogle af de kristne unge, der er blevet berørt over uretfærdigheden og har fundet det rigtigt at gøre noget konkret, er en del af et engelsk-startet netværk, der kalder sig selv Protest4.com. Trafficking eller kvindehandel, som vi kalder det i Danmark, er et stigende problem. Kvinder og børn handles over landegrænser som dyr på vej til slagtning. Mennesker fra fattige lande lokkes med lækre jobs i vesten. Det viser sig dog, at disse jobs er et skalkeskjul for et liv i sex-industrien eller slavelignende tilstande på store fabrikker. Det er en tilværelse, der byder på vold, hjernevask og en decideret udtømning af sjælen. Ofte lukker vi vores øjne, trods mediernes øgede bevågenhed på kvindehandel. Folkene bag protest4.com måtte gøre noget. En af grundlæggerne hedder Si Johnston og er tidligere præst i en baptistkirke i det centrale London. Han var leder af ungdomskirken Headspace, som besluttede at bruge en hel weekend på at studere kvindehandel. Det forandrede Si s liv markant. Han startede sammen med nogle andre protest4.com, som i al enkelthed går ud på at øge opmærksomheden omkring kvindehandel. Det er ikke tilfældigt, at de kalder sig protest4.com. I virkeligheden var det fortrukne navn protest.com, men dette navn var allerede optaget på Internettet. Deres primære formål er ikke at få folk til at donere penge. Håbet er at skabe et netværk af aktivister, kunstnere, apostle, entreprenører og andre kreative mennesker. 10 baptist.dk

11 » Trafficking eller kvindehandel er et stigende problem. Kvinder og børn handles over landegrænser som dyr på vej til slagtning.«ansvarlig handling nu! Ifølge Si er det vigtigt, at vi kristne begynder at tage ansvar for samfundet. Vi skal op på barrikaderne. Meget få kristne protesterer over denne verdens uretfærdigheder. Oftest forskanser vi os inden for vores trygge mure og synger lidt sammen. Protest4.com ønsker at kommer ud af kirken. De er ikke først fremmest et kristent netværk. Derimod er de mennesker, der ønsker at gøre verden til et bedre sted at leve, fordi de har set elendigheden i verden og ønsker at hjælpe. Det er et forsøg på at følge ham, der startede den største revolution, Jesus. Vi har alle et ansvar for den verden og de mennesker, vi omgås. Det er på tide, vi siger STOP. Mange kristne helte er gået foran os i kampen mod uretfærdigheden. Nu er det vores tur til at stå frem og elske verden. Fakta Protest4.com blev dannet i 2005 med formålet at gøre opmærksom på det fortsat stigende problem med mennesker, der bliver handlet til slaveri. Protest4.com findes både i Storbritannien, USA og senest her i Danmark (protest4.dk) Mellem og 4 millioner mennesker er handlet på verdensplan. Kilde: FN 2007 er 200-året for den transatlantiske slavehandels ophør, men i virkeligheden er der flere mennesker i slaveri i dag. I Danmark er der over 2000 (sandsynligt flere) udenlandske kvinder i prostitution. Kilde: lige.dk Læs mere: og I 2007 afholder BaptistKirken en konference mod kvindehandel i Købehavn. 11

12 Lille menighed med stort udsyn [ ] Lola Skagen [ ] Ole Skagen Vi er tilbøjelige til at måle værdi og succes efter menneskelige parametre. For hvad nytte gør en lille menighed, hvor gennemsnitsalderen er 62 år? Man skal ikke lade sig narre og tro, at der ikke foregår noget bag murene i Ingstrup Baptistmenighed. På trods af sin beskedne størrelse på 40 medlemmer og en relativ høj gennemsnitsalder, er menighedskalenderen fuld af aktivitet. En del af drivkraften bag nogle af disse aktiviteter er menighedens kvindekreds, der tæller så godt som alle kvinder i menigheden. Hjerte for de fattige Kvindekredsen er langt fra gamle damer, der kun sidder og strikker kludetæpper til Afrika-mission. Det er selve nerven i Guds kald til tjeneste for næsten, både her og ude i verden; en nød, der er med til at præge hele ens tænkning også i hverdagen.»når jeg kommer rundt omkring og pludselig ser fx en gammel babylift eller en god gryde, så tænker jeg automatisk:»det køber du lige, for det kan vi bruge og sende til Letland«, fortæller Else Jensen, formand for kvindekredsen i Ingstrup. I årets løb samles der bunker af tøj især baby- og børnetøj, men også voksentøj, køkkenudstyr og meget andet sammen hjemme hos menighedens kvinder. To gange om året i oktober og i marts samles det alt sammen i kirken, hvor det sorteres og pakkes. I oktober sendes kasser til Letland og i marts kasser til Afrika.»Det er et stort arbejde, men også et godt arbejde, for man kan se, at det nytter noget«, siger Hanne Skagen, der hvert år er med til at samle, vaske og istandgøre sækkevis af tøj og pakke det sammen med andre af menighedens kvinder. Dobbelthjælp Kvindekredsen betaler 200,- kr. pr. kasse, de sender. Også derfor skal de ting, der sendes være i orden og i god stand. Den seneste forsendelse til Letland var på 21 kasser foruden otte babylifter fyldt med babytøj og -udstyr. For fem år siden fik kvindekredsen i Ingstrup en venskabsmenighed i Limbazi i Letland. Kontakten opstod i forbindelse med en rejse til Letland arrangeret af Kvindeforbundet. Både Else Jensen og Hanne Skagen var med på turen og kunne ved selvsyn se, at der var et stort behov for hjælp. En mindre del af den hjælp, som de sender til Letland, kan de derfor øremærke specifikt til denne venskabsmenighed.»de er meget glade for alt det, vi sender. Noget af det bruger de selv, og selvom de i princippet kunne bruge alt det, vi sender, så giver de også meget af det væk til andre i byen, som har behov for det. Vores babylifter med babytøj giver de fx til mødrehjælp, og andet bliver givet til et plejehjem,«fortæller Else Jensen.»Det er et stærkt vidnesbyrd, at den hjælp, vi kan give, også bruges sådan.«internationalt arbejde midt i byen Det sociale hjælpearbejde har stor prioritet for menigheden i Ingstrup. Derfor har kvinder også været engageret i de»internationale aftener«, som har været holdt i menigheden. Det har hovedsageligt været et spisefællesskab, hvor man har indbudt de udenlandske familier, der bor i byen de fleste af muslimsk herkomst til fællesskab i kirken.»det har været 12 baptist.dk

13 nogle rigtig gode aftener, hvor vi har delt af hinandens mad, og hvor bøn til Gud og bedeemner var noget, vi kunne være fælles om uanset tro«, fortæller Else Jensen. Desværre er mange af familierne rejst fra byen igen efter kort tid for at bosætte sig i større byer rundt omkring, så en egentlig fast kontakt til familierne har menigheden ikke kunnet opretholde. Allerede nu kredser tankerne om pakning af den forestående forsendelse til Afrika. Der strikkes og syes flittigt, og snakken går ivrigt, når kvindekredsen mødes en gang om måneden til»aktive Kvinder«. Selvom hænderne er beskæftigede med nørklerier, så bruges tiden sammen også på at debattere aktuelle samfundsmæssige emner. De kvinder, der hverken strikker eller syr, er også med. De kan trevle op eller vinde garn, og én er ansvarlig for at komme med et oplæg til debat. Navnet er sigende: De er aktive, kvinderne i Ingstrup Baptistmenighed og med til at gøre en stor forskel for Guds rige. 13

14 Nogle spørgsmål at overveje om: Homoseksualitet i kristen samme [ ] Roland Spjuth, Lærer ved Skandinavisk Akademi for Teologi og Lederskab, SALT. [ ] Stine Frandsen Jeg vil pege på de grundlæggende perspektiver, når vi samtaler om homoseksualitet. Jeg bliver foruroliget over, at kristne alt for hurtigt svarer»ja«eller»nej«på spørgsmålet om, hvorvidt al homoseksuel praksis er fejlagtig. Inden vi svarer og jeg er ikke selv sikker på, hvordan vi skal svare må vi først samtale om de grundlæggende perspektiver. Herpå kan vi diskutere det andet. Vi gør det modsat: Det, der er marginalt i Ny Testamente, gør vi til det centrale. Det er fejlagtigt. Vi må arbejde med de meget få åbenlyst negative bibeltekster om samliv mellem mennesker af samme køn. Men ud over det, bør vi se på homoseksualitet som en udfordring, så vi overvejer, hvordan vi bør leve som kristne menigheder. Homoseksualitet udfordrer os først 1. til at overveje spørgsmål om etikkens grundlag Argumentet for homoseksualitet bygger ofte på individets ret til selv at forme eget liv, så længe det ikke skader andre. De toneangivende lobbyister i Sverige har ændret argumentationen på det punkt. Tidligere lød argumentet for at acceptere homoseksuel praksis, at nogle var skabt således. Derfor kunne de ikke ændre deres tilbøjelighed. Ud fra denne logik var det lige så forfejlet at straffe homoseksualitet som at straffe venstrehåndede. I dag bygger argumentet næsten entydigt på individets frihed og ret. Seksualitet ses som en del af vores eget livsprojekt. Udfordringen i samfundet består i at lade hver enkelt prøve sig selv, om vi er bi-, homo-, transeller noget fjerde. Kristentro kan ikke se på homoseksualitet på den måde. Seksualitet er ikke en privat sag. Vi lever i relationer og i fællesskab. Vores private beslutning påvirker de fællesskaber, som formes. Som den klassiske filosofi har indset, så reflekterer hjemmet (oikos) og vores verdensorden (oikonomia) hinanden. Det grundlæggende spørgsmål lyder derfor: Ønsker vi et samfund, hvor enhver har frihed til at beslutte sig for at gøre det, hun eller han vil (tidens liberale kultur)? Eller skal vi som kristne tænke etik og moral ud fra fællesskabets kald til at bygge Guds rige? Vi må diskutere homoseksualitet ud fra spørgsmålet: Hvordan skal vi håndtere seksualiteten, så den giver krop til det, Gud har tænkt med mennesker? Seksualitet, samliv og fællesskab er det primære udtryk for Guds nye»politik«i verden (fra græsk polis, livet i byen). Vores kroppe er tempel for Helligåndens nærvær. Seksualitet er så langt fra en privatsag, som vi kan komme. Inden vi siger»ja«eller»nej«til homoseksuelt samliv, må vi sammen overveje, hvad der er grund under og mål for kristenlivet. Homoseksualitet udfordrer os dernæst 2. til at stille spørgsmål om tilhørsforhold Alle mennesker har behov for at høre sammen med andre. Oftest taler vi herom i billedet af at»komme hjem«. Hjem handler om, at der findes andre, der venter netop mig, og som savner mig, hvis jeg ikke kommer. Det er, hvad vi er skabt til. Det er et gode, vi skal værne om. Derfor kan vi aldrig sige til en homoseksuel:»din længsel efter kærlighed og samhørighed er syndig.«men heller aldrig:»du må leve ensomt resten af livet.«evangeliet beskriver frelse med billedet af at finde sit sande hjem. Så længe kirken ikke kan tilbyde mennesker at komme hjem også i en kropslig og konkret form har den ingen ret til at udtale sig dømmende om homoseksuelle. 14 baptist.dk

15 nhæng Traditionelt har klosteret haft rollen af et hjem for dem, som af den ene eller anden grund var ude af stand til at skabe traditionelle hjem. Som baptister bør vi spørge os selv, hvilke hjem vi kan tilbyde dem, der ikke formår at skabe traditionelle familier. Den traditionelle kernefamilie med mor, far og børn kan ikke være det eneste alternativ i et samfund, som er fuld af ensomme, af alenemødre og -fædre og af personer med forskellige seksuelle anlæg. At svare på den udfordring er vigtigere end et teoretisk»ja«eller»nej«til homoseksuelt samliv. Og det er en stillingtagen, der udfordrer vores egen veletablerede måde at bygge menighed på. Homoseksualitet udfordrer os til sidst 3. til at fundere over, om vi vil være»synderes venner«jesus brød med de religiøses forventninger. Derfor bragte de ham til korset. Skandalen var, at han tilsmudsede sig selv og sit budskab gennem spisefællesskab, håndspålæggelse og velsignelse af mennesker, som var syndere. Det betød ikke, at han velsignede deres fejltagelser. Hans nærvær efterlod spor i menneskers liv, og disse spor handlede ofte om genoprettelse og helbredelse. Kristne må være forsigtige med at signalere, at syndere skal holde sig borte fra kirkens fællesskab. Menighedens kald er at iføre sig Guds ureserverede kærlighed til alle, der på forskellig måde er ramt af denne verdens ondskab og brud. Kirken må spejle, at vi gerne ser homoseksuelle i det kristne fællesskab. Homoseksualitet stiller altså spørgsmålet om, hvordan vi bør være menigheder. Jeg mener ikke, at de fleste homoseksuelle er større syndere end os andre på grund af deres seksuelle tilbøjelighed. Til trods for dagens retorik om individets frihed og ret, tror jeg, at mange af dem, der kæmper med homoseksualitet, ikke gør det på grund af et valg om»at leve i synd«. Snarere er kroppen mærket af, at vi lever i en verden, hvor vi alle på forskellige måder er præget af, at verden ikke fungerer, som den var skabt til af Gud. Spørgsmålet lyder derfor: Hvordan kan vi favne medmennesker, som på denne måde er mærket af den verden, vi lever i? Findes det fællesskab hos os, der kan bære marginaliserede mennesker ind i livets kærlighedsfulde centrum?» Så længe kirken ikke kan tilbyde mennesker at komme hjem også i en kropslig og konkret form har den ingen ret til at udtale sig dømmende om homoseksuelle.«15

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere