Nr. 3 mar ts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 mar ts 2007 154. årgang"

Transkript

1 Nr. 3 mar ts årgang [ ] Stine Frandsen

2 Hvordan lyder den etiske fordring [ ] Birger Lind [ ] Stine Frandsen For en kristen har det altid været naturligt at lade etiske problemstillinger udmøntes i konkrete handlinger. Med vor tids globalisering og store videnskabelige og teknologiske landvindinger er spørgsmålene ikke blevet færre og lettere. baptist.dk har spurgt tre kristne om holdningen til hver sit overordnede og aktuelle emne, som vi til stadighed bliver stillet overfor: Tove Videbæk er forhenværende MF-er, nu repræsentant i Bruxelles for Europæisk Evangelisk Alliances medlemmer og alliancer i 35 lande. Er det nødvendigt og muligt at give et etisk modspil til den videnskabelige og teknologiske udvikling, som den sker i dag? Nødvendigt? Ja, det er i allerhøjeste grad nødvendigt, fordi mange forskere vil gøre alt, hvad der er muligt. Samfundet og politikerne er simpelt hen nødt til at sætte rammer for, hvad forskerne kan eller må gøre. Et eksempel: Med hensyn til stamceller ønsker de fleste forskere at kunne bruge stamceller fra menneskelige fosteranlæg eller embryoer. Det er etisk meget problematisk, for hvis man tager stamceller fra et lille fosteranlæg (et menneskeliv i dets allerførste stadier ), så dør dette menneskeliv umiddelbart efter. I nogle lande er forskerne begyndt at mikse stamceller fra dyr og mennesker, så de kan skabe et menneskeligt dyr eller et dyrisk menneske. Lovgivning på dette område er i den grad nødvendig. Men man er helt bagefter. Er det overhovedet muligt at give et etisk modspil til det her? Ja, absolut. Nogle videnskabsmænd og forskere er selv optaget af den etiske vinkel. Filosoffer, teologer og almindelige mennesker kan tage stilling på baggrund af deres viden og give modspil til forskningen. Kirsten Wendell er socialdemokrat og leder af et stort flygtningearbejde i Baptistkirken Bornholm. Globaliseringen er et faktum. Er det overhovedet muligt og nødvendigt at tage stilling til og øve en indsats over for de uretfærdigheder, vi får kendskab til? Globaliseringen er i dag et faktum på godt og ondt. Verden er blevet mindre med det til følge, at vi hver dag får serveret alle uligheder og overgreb lige ind i vores egne stuer. Jeg er et demokratisk indstillet menneske, og jeg bliver dybt berørt over alle de overgreb, der sker i forskellige dele af verden. Det gør mig gal, ulykkelig og efterlader mig med en følelse af magtesløshed. På lokalt plan kan vi imidlertid yde en hjælp og støtte til de mange flygtninge, der kommer og banker på min og min mands dør i Rønne. Når det er en bror, søster, far og mor, der er udsat for overgreb, udtaget til tvangsarbejde, fængslet eller frigivet efter 12 års fængsel, går det virkelig til hjertet og berører os dybt. Vi kan også gøre en forskel ved at udøve hjælp til deres efterladte familier, som har en ufattelig hård hverdag. På det politiske plan ser arbejdet med at få menneskeværdige tilstande indført for alle mennesker desværre ud til at have lange udsigter. Men for mig er det som kristen en forpligtelse at foretage konkrete handlinger som et resultat af ordene om at elske sin næste. 2 baptist.dk

3 til os Dorthe Bräuner Lind er cand. mag. og familieterapeut og bor i Århus: Er det nødvendigt som kirke at engagere sig i et velfærdssamfund som det danske? Det danske samfund er stadig et bredt funderet velfærdssamfund. Vi har fx gode muligheder for at vælge en livsvej. Men der er mange, der har svært ved at vælge. En tredjedel af arbejdsstyrken skifter job hvert år, og efterhånden er det kun få, der kun tager een uddannelse. Det er et udtryk for, at vi lever i et velfærdssamfund. Men både som samfund og som kirke, som menighed og som enkeltpersoner, er der alligevel grund til at yde en hjælpende indsats. Der er i dag fx utroligt mange enlige mødre, som har svært ved at få økonomien til at slå til. De bør hjælpes. Men endnu mere er der behov på det relationelle plan. Ensomheden er fx en stor plage. Som kristne har vi et særligt ansvar og en særlig forpligtelse til at hjælpe. Hvis vi vil være Jesus lig, så er han forbilledet på at være omsorgsfuld og næstekærlig. Men vi tager ikke altid tid til det at være det vi skal jo nå alle vores kristne arrangementer og kristne venner!! At være kirke og kristne er ikke blot noget, der foregår om søndagen og i en torsdagsgruppe. At være kristen er noget, man bør være på alle tidspunkter og i alle sammenhænge det er også en etisk udfordring! 3

4 Udgivet af Baptistkirken i Danmark Marts Hvordan lyder den etiske fordring til os? interview om 3 etiske problemstillinger Af Birger Lind 5»Hvordan kan du være kristen? Så må du jo ikke...«leder Af Hanne Kiel 6 Det grænsesprængende håb Kronik Af Johannes Nissen 9 At prædike for børn 3 boganmeldelse Af Poul Asger Beck 10 Forandring kræves engelsk baptist øger opmærksomhed på menneskehandel Af Simon Willer 12 Lille menighed med stort udsyn Kvinderne i Ingstrup laver socialt hjælpearbejde Af Lola Skagen 14 Homoseksualitet i kristen sammehæng SALT-teolog rejser vigtige spørgsmål til kirken Af Roland Spjuth 16 Afsted, afsted som senior-voluntør præsentation af projekt»ud i verden, ud med kirken«af Bente Jensen 18 Afrikas Stjerne Månedens»blivtilblivtil«Af Jeppe Bruus 20 En skitse af det gode liv etikkens tre perspektiver Af Bent Hylleberg 22 Verden er ikke vores tumleplads baptistpræst stiller skarpt på G8-målene Af Allan Ibsen 24 Baptisternes Skoler har fået ny forstander portræt Af Birger Lind 26 Tænk, hvis det kunne blive sådan en drøm om Kirkens ansvar for social retfærdighed Af Rie Frilund Skårhøj 27 En kompleks problematik en jordemoders tanker om abortproblematikken Af Lone Krogh Møller 28 Noget om godhed og træthed Henriks klumme Af Henrik Kristiansen Faste for Herren Vi lever i en selvcentreret kultur. I dag hedder det ikke Første maj, men Først mig! selvudfoldelse før solidaritet. Det gælder også, når vi i denne fastetid tænker over, hvad faste er. Sidste år sendte Kristeligt Dagblad en faste-stafet fra læser til læser. Og det hele handlede tidstypisk nok om slankekure! Faste hører for os sammen med fitness og wellness! Det gjorde det ikke for Jesus. Han forstod sin indsats i den tradition, der kommer fra profeten Esajas. Her hedder det om fasten: Den faste, jeg ønsker, siger Herren, er at løse ondskabens lænker, at sætte de undertrykte i frihed, at du deler dit brød med den sultne og giver husly til hjemløse stakler! Da skal dit lys bryde frem og dit sår læges!. Faste for Herren sætter medmennesket, retfærd og solidaritet i centrum. Med andre ord: Guds herredømme. Først derpå følger alt det andet! Læs profeten Esajas i Det gamle Testamente, kapitel 58. God faste! 4 baptist.dk

5 Leder»Hvordan kan du være kristen? Så må du jo ikke...«[ ] Stine Frandsen [ ] Hanne Kiel... ryge, danse, drikke øl, gå med piger eller gå i biografen. Uden for menigheden var fordommene mange, og vi blev så trætte af det. Trætte af at være stemplede og på forhånd have fået prædikatet: Tilfreds med et kedeligt liv. Vi gjorde oprør Vi gjorde op med fordommene, men også med de traditionelle holdninger til, hvad man kan som kristen. Vi forkastede i vid udstrækning alle eksisterende normer for, hvordan et kristent menneske kan opføre sig og fastholdt, at enhver kristen må læse skriften under Helligåndens vejledning og selv finde sandheden. Det gjorde vi så og nåede frem til et helt andet normsæt end generationen før. Vi fastholdt, at til frihed har Kristus frigjort os og definerede selv, hvad det vil sige at leve et kristent liv. For mange af os betød det i vid udstrækning, at vi antog de samme holdninger eller mangel på samme som vores omgivelser havde. Spørgsmålet er så, om vi havde ret I store træk vil jeg også i dag fastholde grundsynspunkterne. Men det var aldrig hensigten, at den kristne menighed skulle gå i ét med omgivelserne. Vi er tværtimod kaldet til at skille os ud fra samfundet. Det er vores opgave at give evangeliet krop dér, hvor vi lever. Vi er kaldet til gøre evangeliet om Guds kærlighed til menneskers virkelighed. Den opgave fordrer, at vi har modet til at udgøre en modkultur til samfundet. For et kristent menneske må evangeliet altid veje tungere end det omgivende samfunds synspunkter. Dermed er så også sagt, at tro og politik ikke kan skilles ad. Hvis troen er grundlag for et menneskes identitet, vil den også altid være medbestemmende for de politiske holdninger. Vi må gøre os klart som menigheder og som kristne, at hvis vores tro skal være troværdig, skal den sætte spor i vores livsførelse. Vi kan ikke fastholde en kristen tro og forvente at blive hørt hvis livet leves uafhængigt af troen. Kun den kristne, hvis liv er i overensstemmelse med troen, gør indtryk. Kun den menighed, hvis tro afspejler sig i medlemmernes liv og attituder over for omgivelserne, kan forvente at blive hørt. Kun den tro, der har konsekvens, har interesse uden for kirkedøren. 5

6 Det grænsesprængende håb de grænsesprængende handlinger [ ] Johannes Nissen [ ] Stine Frandsen baptist.dk har spurgt månedens kronikør Johannes Nissen, om han mener, der findes en særlig kristen etik: Findes der en særlig kristen etik? Spørgsmålet besvares forskelligt blandt teologer. På den ene side har vi fx K. E. Løgstrup, der afviser en særlig kristen etik og i stedet peger på en almen menneskelig etik givet i og med skabelsen. Heller ikke den teologiske retning, som kaldes eksistensteologi, regner med en forpligtende kristen etik. Påstanden er, at kærlighedsbudet siger, at vi skal elske næsten, men ikke hvordan. Det er op til den enkelte i den givne situation at træffe det rigtige valg. På den anden side står biblicismen, der hævder, at Bibelens etiske udsagn er absolut forpligtende. Påstanden er, at Bibelen rummer entydige normer, som uden videre kan oversættes til vores tid, uden at man behøver at tage hensyn til den historiske afstand mellem teksternes oprindelse og nutidens situation. Bibelsk etik og kristen etik Begge svar er utilfredsstillende. Svagheden ved Løgstrup er, at han bliver stående ved den første trosartikel. Svagheden ved eksistensteologien er, at kristen etik bliver reduceret til en rent formal størrelse. I biblicismen sættes lighedstegn mellem bibelsk etik og kristen etik. Men der må sondres. Ved kristen etik forstår jeg en forpligtende etik og ved bibelsk etik en beskrivelse af de bibelske teksters etiske indhold. I disse tekster møder vi ofte forskellige synspunkter fx i synet på staten. Bibelen er ikke en etisk lærebog i den forstand, at vi her kan slå op og få en klar opskrift på, at sådan skal vi forholde os i en bestemt situation. Der findes altså ikke en bibelsk lære om staten, arbejdet, ægteskabet, osv. Men Bibelen er en lærebog i en anden forstand. Teksterne udtrykker læreprocesser, der viser, hvordan de første kristne har tolket gudstroen i lyset af deres erfaringer og ladet denne tro præge deres liv i hverdagen. Lytte, lære, leve Når bibelsk etik og kristen (forpligtende) etik ikke uden videre er sammenfaldende, er det nødvendigt at overveje, hvordan man kommer fra Bibelen til nutiden. Man kan i den forbindelse tale om en dobbelt lytteproces. Vi lytter til Bibelens tekster, og vi lytter til vores nutidige virkelighed, vores erfaringer og vores spørgsmål. Derved lærer vi noget om, hvordan vi skal forholde os i den konkrete situation. Der er altså tale om en tre-leddet proces: Lytte, lære, leve. 6 baptist.dk

7 » Bibelen giver ikke svar på alle de problemer, vi bakser med. Men den indeholder en erindring, der forpligter os til at gå i en bestemt retning.«den forpligtende erindring Bibelen giver ikke svar på alle de problemer, vi bakser med. Men den giver nogle etiske perspektiver. Den indeholder en erindring, der forpligter os til at gå i en bestemt retning. En retning, hvor vi tager parti for de svage. Kærlighedsbudet får med andre ord et bestemt indhold. Fortællingen om Jesu liv blandt de svage, de fattige og nødlidende er den erindring, vi som kristne er forpligtede på. I Jesu liv har vi et forbillede for, hvordan vi selv skal forholde os til vores medmennesker. Afgørende er her kærlighed til fjenden og solidaritet med de fattige. To temaer, 7

8 » Gudsriget er den grundlæggende vision i Jesu forkyndelse. Det er her, kristen etik får sin særlige næring. Jesu fortællinger viser, at der findes alternativer til de gængse tænkemåder og handlingsmønstre.«der begge er fællesskabsdannende og grænseoverskridende. Kristen etik og treenighedslæren Kristen etik kan ikke gå frem ved, at den som udgangspunkt vælger enten skabelsestanken eller Kristusbudskabet eller Helligåndsforståelsen og menighedssynet. Den må have et reflekteret forhold til alle tre trosartikler. I det perspektiv bliver det muligt at tilgodese både skabelsesetik, Kristusfunderet etik (efterfølgelsesetik) og menighedsetik. Skabelsestanken understreger, at hvert menneske er enestående, fordi det er skabt i Guds billede. Ud fra skabelsestroen udspringer også en særlig forpligtelse til at tage vare på naturen og miljøet. Med Kristusfortællingen som udgangspunkt (grundlag) fremhæves betydningen af forsoning og tilgivelse. Det er endvidere i Kristusbegivenheden, den kristne etik henter sin radikalitet (jf. Bjergprædikenens antiteser). I lyset af den tredje trosartikel ses sammenhængen mellem menighed og etik. Kristen etik er først og fremmest en fællesskabsetik. Et karakteristisk kendetegn ved det kristne fællesskab er respekten for dem, der er anderledes. Menigheden kan ses som forum for den etiske samtale, selv hvor vi som kristne er uenige om konkrete spørgsmål (fx homoseksualitet og vold/ikke-vold). Håb og handling Gudsriget er den grundlæggende vision i Jesu forkyndelse. Det er her, en kristen etik får sin særlig næring. Evangeliernes Jesus- Jesus Møder mennesker og hjælper dem på fode. Johannes Nissen Lektor i bibelsk og praktisk teologi ved Århus Universitet. fortællinger viser, at der findes alternativer til de gængse tænkemåder og handlingsmønstre. Når Jesus møder mennesker, spiser han dem ikke af med teologiske udredninger og formaninger, men hjælper dem på fode. De syge genvinder helbredet, kvinderne opnår ny værdighed, og tolderne får deres selvagtelse tilbage. Jesu møde med mennesker åbner et vindue for håbet og skaber mulighed for, at den enkelte atter kan ånde frit. Det er et grænsesprængende håb, der fører til grænsesprængende handlinger. 8 baptist.dk

9 At prædike for BØRN 3 Boganmeldelse [ ] Poul A. Beck Af Eberhard Harbsmeier, Finn Dyrhagen, Susanne Fabritius de Tengnagel og Anne Bredsdorff Forlaget Anis 336 sider Pris 378,- kr. Bogen kan købes på Hvis»At prædike for BØRN 3«var en kogebog, ville du på en gang få færdigretter, der blot skal varmes, almindelige opskrifter for den gode lægmands-kok og udrustning, så du selv kan gå på markedet og helt fra bunden kreere dine egne retter. Kort sagt er her noget for enhver smag. Præsten, der ønsker inspiration til grundigt at arbejde med teksterne forfra, spejderføreren, der på vej ud af døren skal kunne servere en færdig lavet andagt og så alle dem midt i mellem. Bogen består af 36 vejledninger over de mest elskede og vigtigste beretninger i Det gamle Testamente. Fx om Lys i mørket ved juletid, Syndfloden, Kain og Abel, Abraham, Babelstårnet, Gennem Det Røde Hav, David og Batseba, Jonas, osv. Men der er også en lang række mindre kendte og derfor overraskende gode beretninger fx om, at»man ikke kommer spaghetti i dåbsfadet«, Tobits bog, Hjertets dør, der kun kan åbnes indad eller om,»at der ingen ure er i Himmelen«. Personligt er jeg mest betaget af, hvordan det er lykkedes at lave hele to knippelgode forslag til langfredagsgudstjenester i børnehøjde! Hver vejledning er bygget op på samme måde: 1. Tekstovervejelser. Det er her præster og andre professionelle kan hente ny inspiration til gamle tekster. 2. Prædikenforslag. Det er den færdige ret lige til at læse op. 3. Alternative prædikenforslag. Her er udkast til idéer, som ikke er lavet færdige, men som vil kunne inspirere den gode kok. 4. Gudstjenesten. Her kommer desserten: Et overflødighedshorn af salmeforslag, færdige bønner, andre tips og idéer og forslag til mere læsning. I samme serie findes At prædike for BØRN 1 (til første tekstrække) og bind 2 (til anden tekstrække). Hvert bind koster 378,- kr., men sælges samlet for 950,- kr. på Så har man da også stof nok til de første 500 andagter, prædikener og familiegudstjenester! 9

10 Forandring kræves [ ] Simon Willer Unge mennesker kaldes ofte ligeglade og dovne. Ord som velgørenhed og nødhjælp er gået hen og blevet poppede og populære ord uheldigvis eller heldigvis. Mange unge og ældre føler et ansvar for at give penge, men er det pengene, der forandrer verden? Simon Willer fortæller her om en indsats, som en engelsk baptist har sat i værk for at øge opmærksomheden omkring menneskehandel. Skal vi nu også til at lave noget? Mange læsere af dette blad er vokset op i kirken og har fået budskabet om Jesus ind med modermælken. Eller også har vi selv opdraget vores børn og børnebørn til at følge Jesus. I disse år oplever mange (specielt unge, men også ældre), at det ikke er nok at sidde på kirkebænken, tage i cellegruppen eller synge i lovsangskoret. De vil ud og gøre noget konkret for verden. De kan ikke være passive, når verden sejler i skandaler, uretfærdighed, krig, nød og elendighed. Dette kan komme til udtryk på mange måder. Vi har kun set begyndelsen på denne bevægelse i Danmark, for stille og» Det er på tide, vi siger STOP! Mange kristne helte er gået foran os i kampen mod uretfærdigheden. Nu er det vores tur til at stå frem og elske verden.«roligt begynder frustrationen at brede sig. Folk begynder at involvere sig lokalt, nationalt og globalt. Passionen for en ny verden er begyndt. Et ønske om, at Guds rige må bryde igennem. Inspirerende projekter og initiativer spirer, lige fra en lektiecafé for marginaliserede unge over en non-profitcafe i det centrale København til hjælpearbejde i verdens slum eller at være frivillig på et børnehjem. Det er kun os selv, der sætter grænserne for hvem, der kan hjælpes. Konkret handling tak! Nogle af de kristne unge, der er blevet berørt over uretfærdigheden og har fundet det rigtigt at gøre noget konkret, er en del af et engelsk-startet netværk, der kalder sig selv Protest4.com. Trafficking eller kvindehandel, som vi kalder det i Danmark, er et stigende problem. Kvinder og børn handles over landegrænser som dyr på vej til slagtning. Mennesker fra fattige lande lokkes med lækre jobs i vesten. Det viser sig dog, at disse jobs er et skalkeskjul for et liv i sex-industrien eller slavelignende tilstande på store fabrikker. Det er en tilværelse, der byder på vold, hjernevask og en decideret udtømning af sjælen. Ofte lukker vi vores øjne, trods mediernes øgede bevågenhed på kvindehandel. Folkene bag protest4.com måtte gøre noget. En af grundlæggerne hedder Si Johnston og er tidligere præst i en baptistkirke i det centrale London. Han var leder af ungdomskirken Headspace, som besluttede at bruge en hel weekend på at studere kvindehandel. Det forandrede Si s liv markant. Han startede sammen med nogle andre protest4.com, som i al enkelthed går ud på at øge opmærksomheden omkring kvindehandel. Det er ikke tilfældigt, at de kalder sig protest4.com. I virkeligheden var det fortrukne navn protest.com, men dette navn var allerede optaget på Internettet. Deres primære formål er ikke at få folk til at donere penge. Håbet er at skabe et netværk af aktivister, kunstnere, apostle, entreprenører og andre kreative mennesker. 10 baptist.dk

11 » Trafficking eller kvindehandel er et stigende problem. Kvinder og børn handles over landegrænser som dyr på vej til slagtning.«ansvarlig handling nu! Ifølge Si er det vigtigt, at vi kristne begynder at tage ansvar for samfundet. Vi skal op på barrikaderne. Meget få kristne protesterer over denne verdens uretfærdigheder. Oftest forskanser vi os inden for vores trygge mure og synger lidt sammen. Protest4.com ønsker at kommer ud af kirken. De er ikke først fremmest et kristent netværk. Derimod er de mennesker, der ønsker at gøre verden til et bedre sted at leve, fordi de har set elendigheden i verden og ønsker at hjælpe. Det er et forsøg på at følge ham, der startede den største revolution, Jesus. Vi har alle et ansvar for den verden og de mennesker, vi omgås. Det er på tide, vi siger STOP. Mange kristne helte er gået foran os i kampen mod uretfærdigheden. Nu er det vores tur til at stå frem og elske verden. Fakta Protest4.com blev dannet i 2005 med formålet at gøre opmærksom på det fortsat stigende problem med mennesker, der bliver handlet til slaveri. Protest4.com findes både i Storbritannien, USA og senest her i Danmark (protest4.dk) Mellem og 4 millioner mennesker er handlet på verdensplan. Kilde: FN 2007 er 200-året for den transatlantiske slavehandels ophør, men i virkeligheden er der flere mennesker i slaveri i dag. I Danmark er der over 2000 (sandsynligt flere) udenlandske kvinder i prostitution. Kilde: lige.dk Læs mere: og I 2007 afholder BaptistKirken en konference mod kvindehandel i Købehavn. 11

12 Lille menighed med stort udsyn [ ] Lola Skagen [ ] Ole Skagen Vi er tilbøjelige til at måle værdi og succes efter menneskelige parametre. For hvad nytte gør en lille menighed, hvor gennemsnitsalderen er 62 år? Man skal ikke lade sig narre og tro, at der ikke foregår noget bag murene i Ingstrup Baptistmenighed. På trods af sin beskedne størrelse på 40 medlemmer og en relativ høj gennemsnitsalder, er menighedskalenderen fuld af aktivitet. En del af drivkraften bag nogle af disse aktiviteter er menighedens kvindekreds, der tæller så godt som alle kvinder i menigheden. Hjerte for de fattige Kvindekredsen er langt fra gamle damer, der kun sidder og strikker kludetæpper til Afrika-mission. Det er selve nerven i Guds kald til tjeneste for næsten, både her og ude i verden; en nød, der er med til at præge hele ens tænkning også i hverdagen.»når jeg kommer rundt omkring og pludselig ser fx en gammel babylift eller en god gryde, så tænker jeg automatisk:»det køber du lige, for det kan vi bruge og sende til Letland«, fortæller Else Jensen, formand for kvindekredsen i Ingstrup. I årets løb samles der bunker af tøj især baby- og børnetøj, men også voksentøj, køkkenudstyr og meget andet sammen hjemme hos menighedens kvinder. To gange om året i oktober og i marts samles det alt sammen i kirken, hvor det sorteres og pakkes. I oktober sendes kasser til Letland og i marts kasser til Afrika.»Det er et stort arbejde, men også et godt arbejde, for man kan se, at det nytter noget«, siger Hanne Skagen, der hvert år er med til at samle, vaske og istandgøre sækkevis af tøj og pakke det sammen med andre af menighedens kvinder. Dobbelthjælp Kvindekredsen betaler 200,- kr. pr. kasse, de sender. Også derfor skal de ting, der sendes være i orden og i god stand. Den seneste forsendelse til Letland var på 21 kasser foruden otte babylifter fyldt med babytøj og -udstyr. For fem år siden fik kvindekredsen i Ingstrup en venskabsmenighed i Limbazi i Letland. Kontakten opstod i forbindelse med en rejse til Letland arrangeret af Kvindeforbundet. Både Else Jensen og Hanne Skagen var med på turen og kunne ved selvsyn se, at der var et stort behov for hjælp. En mindre del af den hjælp, som de sender til Letland, kan de derfor øremærke specifikt til denne venskabsmenighed.»de er meget glade for alt det, vi sender. Noget af det bruger de selv, og selvom de i princippet kunne bruge alt det, vi sender, så giver de også meget af det væk til andre i byen, som har behov for det. Vores babylifter med babytøj giver de fx til mødrehjælp, og andet bliver givet til et plejehjem,«fortæller Else Jensen.»Det er et stærkt vidnesbyrd, at den hjælp, vi kan give, også bruges sådan.«internationalt arbejde midt i byen Det sociale hjælpearbejde har stor prioritet for menigheden i Ingstrup. Derfor har kvinder også været engageret i de»internationale aftener«, som har været holdt i menigheden. Det har hovedsageligt været et spisefællesskab, hvor man har indbudt de udenlandske familier, der bor i byen de fleste af muslimsk herkomst til fællesskab i kirken.»det har været 12 baptist.dk

13 nogle rigtig gode aftener, hvor vi har delt af hinandens mad, og hvor bøn til Gud og bedeemner var noget, vi kunne være fælles om uanset tro«, fortæller Else Jensen. Desværre er mange af familierne rejst fra byen igen efter kort tid for at bosætte sig i større byer rundt omkring, så en egentlig fast kontakt til familierne har menigheden ikke kunnet opretholde. Allerede nu kredser tankerne om pakning af den forestående forsendelse til Afrika. Der strikkes og syes flittigt, og snakken går ivrigt, når kvindekredsen mødes en gang om måneden til»aktive Kvinder«. Selvom hænderne er beskæftigede med nørklerier, så bruges tiden sammen også på at debattere aktuelle samfundsmæssige emner. De kvinder, der hverken strikker eller syr, er også med. De kan trevle op eller vinde garn, og én er ansvarlig for at komme med et oplæg til debat. Navnet er sigende: De er aktive, kvinderne i Ingstrup Baptistmenighed og med til at gøre en stor forskel for Guds rige. 13

14 Nogle spørgsmål at overveje om: Homoseksualitet i kristen samme [ ] Roland Spjuth, Lærer ved Skandinavisk Akademi for Teologi og Lederskab, SALT. [ ] Stine Frandsen Jeg vil pege på de grundlæggende perspektiver, når vi samtaler om homoseksualitet. Jeg bliver foruroliget over, at kristne alt for hurtigt svarer»ja«eller»nej«på spørgsmålet om, hvorvidt al homoseksuel praksis er fejlagtig. Inden vi svarer og jeg er ikke selv sikker på, hvordan vi skal svare må vi først samtale om de grundlæggende perspektiver. Herpå kan vi diskutere det andet. Vi gør det modsat: Det, der er marginalt i Ny Testamente, gør vi til det centrale. Det er fejlagtigt. Vi må arbejde med de meget få åbenlyst negative bibeltekster om samliv mellem mennesker af samme køn. Men ud over det, bør vi se på homoseksualitet som en udfordring, så vi overvejer, hvordan vi bør leve som kristne menigheder. Homoseksualitet udfordrer os først 1. til at overveje spørgsmål om etikkens grundlag Argumentet for homoseksualitet bygger ofte på individets ret til selv at forme eget liv, så længe det ikke skader andre. De toneangivende lobbyister i Sverige har ændret argumentationen på det punkt. Tidligere lød argumentet for at acceptere homoseksuel praksis, at nogle var skabt således. Derfor kunne de ikke ændre deres tilbøjelighed. Ud fra denne logik var det lige så forfejlet at straffe homoseksualitet som at straffe venstrehåndede. I dag bygger argumentet næsten entydigt på individets frihed og ret. Seksualitet ses som en del af vores eget livsprojekt. Udfordringen i samfundet består i at lade hver enkelt prøve sig selv, om vi er bi-, homo-, transeller noget fjerde. Kristentro kan ikke se på homoseksualitet på den måde. Seksualitet er ikke en privat sag. Vi lever i relationer og i fællesskab. Vores private beslutning påvirker de fællesskaber, som formes. Som den klassiske filosofi har indset, så reflekterer hjemmet (oikos) og vores verdensorden (oikonomia) hinanden. Det grundlæggende spørgsmål lyder derfor: Ønsker vi et samfund, hvor enhver har frihed til at beslutte sig for at gøre det, hun eller han vil (tidens liberale kultur)? Eller skal vi som kristne tænke etik og moral ud fra fællesskabets kald til at bygge Guds rige? Vi må diskutere homoseksualitet ud fra spørgsmålet: Hvordan skal vi håndtere seksualiteten, så den giver krop til det, Gud har tænkt med mennesker? Seksualitet, samliv og fællesskab er det primære udtryk for Guds nye»politik«i verden (fra græsk polis, livet i byen). Vores kroppe er tempel for Helligåndens nærvær. Seksualitet er så langt fra en privatsag, som vi kan komme. Inden vi siger»ja«eller»nej«til homoseksuelt samliv, må vi sammen overveje, hvad der er grund under og mål for kristenlivet. Homoseksualitet udfordrer os dernæst 2. til at stille spørgsmål om tilhørsforhold Alle mennesker har behov for at høre sammen med andre. Oftest taler vi herom i billedet af at»komme hjem«. Hjem handler om, at der findes andre, der venter netop mig, og som savner mig, hvis jeg ikke kommer. Det er, hvad vi er skabt til. Det er et gode, vi skal værne om. Derfor kan vi aldrig sige til en homoseksuel:»din længsel efter kærlighed og samhørighed er syndig.«men heller aldrig:»du må leve ensomt resten af livet.«evangeliet beskriver frelse med billedet af at finde sit sande hjem. Så længe kirken ikke kan tilbyde mennesker at komme hjem også i en kropslig og konkret form har den ingen ret til at udtale sig dømmende om homoseksuelle. 14 baptist.dk

15 nhæng Traditionelt har klosteret haft rollen af et hjem for dem, som af den ene eller anden grund var ude af stand til at skabe traditionelle hjem. Som baptister bør vi spørge os selv, hvilke hjem vi kan tilbyde dem, der ikke formår at skabe traditionelle familier. Den traditionelle kernefamilie med mor, far og børn kan ikke være det eneste alternativ i et samfund, som er fuld af ensomme, af alenemødre og -fædre og af personer med forskellige seksuelle anlæg. At svare på den udfordring er vigtigere end et teoretisk»ja«eller»nej«til homoseksuelt samliv. Og det er en stillingtagen, der udfordrer vores egen veletablerede måde at bygge menighed på. Homoseksualitet udfordrer os til sidst 3. til at fundere over, om vi vil være»synderes venner«jesus brød med de religiøses forventninger. Derfor bragte de ham til korset. Skandalen var, at han tilsmudsede sig selv og sit budskab gennem spisefællesskab, håndspålæggelse og velsignelse af mennesker, som var syndere. Det betød ikke, at han velsignede deres fejltagelser. Hans nærvær efterlod spor i menneskers liv, og disse spor handlede ofte om genoprettelse og helbredelse. Kristne må være forsigtige med at signalere, at syndere skal holde sig borte fra kirkens fællesskab. Menighedens kald er at iføre sig Guds ureserverede kærlighed til alle, der på forskellig måde er ramt af denne verdens ondskab og brud. Kirken må spejle, at vi gerne ser homoseksuelle i det kristne fællesskab. Homoseksualitet stiller altså spørgsmålet om, hvordan vi bør være menigheder. Jeg mener ikke, at de fleste homoseksuelle er større syndere end os andre på grund af deres seksuelle tilbøjelighed. Til trods for dagens retorik om individets frihed og ret, tror jeg, at mange af dem, der kæmper med homoseksualitet, ikke gør det på grund af et valg om»at leve i synd«. Snarere er kroppen mærket af, at vi lever i en verden, hvor vi alle på forskellige måder er præget af, at verden ikke fungerer, som den var skabt til af Gud. Spørgsmålet lyder derfor: Hvordan kan vi favne medmennesker, som på denne måde er mærket af den verden, vi lever i? Findes det fællesskab hos os, der kan bære marginaliserede mennesker ind i livets kærlighedsfulde centrum?» Så længe kirken ikke kan tilbyde mennesker at komme hjem også i en kropslig og konkret form har den ingen ret til at udtale sig dømmende om homoseksuelle.«15

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere