I dette nummer: Duborg-Skolens skoleblad. November klassens frække dreng...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I dette nummer: Duborg-Skolens skoleblad. November 2012. - klassens frække dreng..."

Transkript

1 November klassens frække dreng... I dette nummer: - Lærernes biler - Beauty-guruer på nettet - Hvad er en god lærer? - Status over fællesskolen - Bøsse/lesbisk på Duborg - Novelle: Den tykke pige - Kærlighedspanalet - Om søskendereglen - Stjerner fra Duborg - Moneytalks Duborg-Skolens skoleblad

2 Indhold Kære læser Du har lige dyppet næsen i den dugfriske første udgave af DUSK - Duborg- Skolens nye (elektroniske) skoleblad. DUSK er stedet, hvor alle kommer til orde - først og fremmest eleverne, men også lærere og andet personale. DUSK vil underholde og vise, hvad der rører sig på skolen. DUSK vil lade de skæve vinkler komme til udtryk og sætte en finger de ømme steder - men mest for at bidrage til, at Duborg-Skolen skal blive ved med at være et rart sted at være for os alle sammen. Hvis bladets layout virker lidt håndstrikket, så er det mest fordi... det er det. Uden at ville kede dig med tekniske detaljer, så er denne udgave af DUSK lavet i et oldnordisk crapprogram fra Synes du, det ligner noget lort? Lad være med at sige det højt, for så er du hyret som vores nye layouter til næste udgave! Anyway, så er indholdet rigtig godt. Vi starter ud med et hav af artikler, skrevet af nyhvervede skribenter, der tør blande sig. Vil du være en af dem? Eller tør du stå for layout, fotografering eller annoncesalg? Så tilmeld dig vores redaktionsgruppe på duborgskoleblad. God fornøjelse med læsningen! je

3 Af Miriam Meisner og Julie Hansen, 12. årg. Lærernes biler - fede øser eller penisforlængere? Hvilke personligheder gemmer sig bag de vidt forskellige biler, der står på række nede i Duborg- Skolens bilkælder? Dernede står gamle VW ere, kedelige volvoer, flotte skodaer og dyre jaguarer ved siden af hinanden. Men hvad fortæller de forskellige biler os om de ellers så ensidige lærere? Er de måske endda ikke helt så kedelige som deres undervisning? For eksempel den lærer der ejer den flotte jaguar, han må leve op til jaguarens smarte design, hurtige motor og fede lyd. Hvis han ikke gør det, falder troværdigheden af det smarte image han prøvede at opbygge med bilen. Og hvad er så gevinsten ved at bruge en lærers usle løn på en bil der skal give dig et fedt image, som du alligevel ikke er i stand til at opretholde? Det må betyde at den bil man køber, må blive overvejet med større omtanke, så den også virkelig genspejler det image man vil have. En stor bil kan enten betyde at man prøver at overspille en stor personlig usikkerhed og derfor har brug for bilen for at styrke egoet, eller at man faktisk tror man er nede med de fede og kun har brug for bilen for at understrege dette. Er ham eller hende der derimod kører i den gamle Volkswagen så usikker, og bare for dum - eller ligeglad - til at skjule sit triste liv med en fed bil? Eller har han så stor en selvsikkerhed, måske endda større end ham med jaguaren, så han ikke engang har brug for en jaguar for at understrege sin coolness? Lige meget efter hvilke behov for prestige eller nytte bilen vælges, må den i hvert fald ikke mangle et dannebrog-klistermærke eller bogstaverne DK på nummerpladen - og det gælder for både Jaguaren og den gamle Volkswagen. Fotos: Arne Sørensen

4 Beauty-guruer Skønhedstips på nettet Af Annemarie Pedersen, 11. årg. Da jeg var yngre, læste jeg en masse blade. Det var fx det danske blad Vi Unge eller tyske blade som Bravo Girl eller Mädchen. Da målgruppen er teenager-piger i års-alderen, var der ud over tøj og kendte også en afdeling med beauty. I denne afdeling af bladet handlede det for det meste om make-up. Oftest var det vejledninger med billeder af et bestemt Make-up Look. Ud over make-up kan jeg huske artikler om ansigtsmasker, lavet af ting man har derhjemme som fx havregryn og honning. Desuden skrev redaktionens skønhedsekspert om hvilke cremer, der passer til din hud og hvad man kan gøre mod bumser. Jeg har altid elsket at læse siderne om beauty. De fleste kommer fra USA, specielt fra Los Angeles, som er Youtubes hovedstad. Mange af guruerne er venner og laver derfor videoer sammen, også på kryds og tværs af Atlanten. Der er selvfølgelig også guruer i andre lande end i USA. I Tyskland er der fx flere kendte guruer, som har op til subscribers. Subscribers er de personer, som har abonneret på guruens kanal. Subscriberne får, efter de har abonneret kanalen, vist personens nye videoer i deres subscribtionbox. Det svarer Ikke nødvendigvis, fordi jeg gjorde de ting der stod, men jeg synes det var sjovt. Men da jeg nu er blevet for gammel til at læse blade med Justin Bieber på forsiden, har jeg fundet en erstatning: beauty-guruer på Youtube. Og hvad er så det? Ja. Det er (for det meste) unge kvinder, der laver videoer om make-up, mode og lifestyle, som de uploader til deres kanal. En Youtube-kanal er en slags profil. til, at man har fået en ny , men i stedet for er det en ny video. For professionelle youtubere er det vigtigt at have subscribers, fordi de får penge alt efter, hvor mange der ser deres videoer. Den beauty-guru, som har flest subscribers, er Michelle Phan. Hun startede med at lave videoer i sit soveværelse og nu har hun en kontrakt med Lancôme. Hun har 2,2 millioner subscribers og over 600 millioner (!) videovisninger i alt. Beauty boomer på Youtube. Det, jeg gerne vil vise dig, er, hvor mange forskellige slags videoer der findes på dette område. Det er ikke længere kun vejledninger til at sminke en smokey eye. Det kan være lidt svært at forstå de begreber, der inden for denne genre, hvis man ikke kender dem. Derfor er her

5 en lille oversigt over de vigtigste begreber: HAUL Haul er et engelsk ord og betyder noget i retning af fangst eller udbytte. Det er simpelthen en video, hvor guruerne viser dig det, som de har købt for nylig. Det sjove ved disse videoer er, at det nærmest føles, som om det er en veninde, der viser dig sit nye tøj. Samtidig kan du bare sidde derhjemme og se, om du kan lide det eller ej. Desuden er videoerne en god inspiration, fordi de viser produkter, man måske ikke ville have købt eller set. TAG - En TAG-video kan have mange forskellige temaer. Her svarer youtuberen på spørgsmål som handler om et bestemt emne. Der findes en barndoms-tag, skole-tag, yndlingsprodukt-tag, drømme-tag og mange flere. Her lærer man personen bedre at kende og det er meget spændende, hvis man er nysgerrig ligesom mig! OOTD/OOTN - (Outfit of the day/ Outfit of the night). Der bliver vist, hvad personen har på den dag eller den aften. Hvis man godt kan lide det tøj de har på, så er de altid flinke til at skrive, hvor de har købt det og hvad det har kostet! Favourite Video- Typisk laver en beauty-guru en video om måneden med de ting, de har syntes godt om den måned. Det kan være alt fra maskara til ting de har oplevet det behøves ikke kun at handle om skønhed. VLOG- Det er en forkortelse for Video Blog og er blevet en meget vigtig del af Youtube. Her tager youtubere dig med og du kan se, hvad de laver i deres fritid. De filmer sig selv og taler ind i kameraet. Det sjove er bare, at der jo også er andre folk omkring dem, som nogle gange ser skræmte ind i kameraet. Det er jo også ret mærkeligt, at folk går og taler med sig selv, men som subscriber får man set en masse. Jeg har på den måde både været i Disneyland i Californien, i London, Paris egentligt overalt, hvor youtuberen rejser hen og filmer. Der findes mange andre slags videoer og der kommer nye slags til hele tiden. Selvom de fleste beauty-guruer laver videoer, der minder om hinanden, så er deres personligheder forskellige. Jeg synes det er modigt af dem, at de lader hele verden få et indblik i deres liv. Det handler ikke kun om skønhed længere, beauty-guruer fortæller meget personlige ting og viser en stor del af sig selv. Måske lyder det ikke vigtigt eller intellektuelt nok at se en video, hvor en fremmed pige viser sit klædeskab eller sin neglelaksamling. Men det gør millioner af mennesker glade. Og det gør også mig glad, at man i dag, takket være Youtube, kan have venner, som bor i USA, der viser dig et fremmed land, der har en masse flot tøj og som tør at fortælle om deres liv og deres erfaringer. Jeg synes det er fantastisk. Til sidst vil jeg gerne anbefale nogle af mine favoritter: Tyskland: Daaruum Ebruza BeautyPeachiii TheDorient HerrTutorial (Tysklands mest populære guru er en mand!) USA: Macbarbie07 Missglamorazzi NikkiPhillippi AllThatGlitters21 Juicystar07 BeautyBaby44 FleurDeForce (England) Og hvis ingen af dem falder i din smag, så bliver der uploadet én times video til YouTube hvert sekund. Just saying.

6 Hvad er en god lærer? Imme Molch, 13. årgang Enhver elev drømmer nok om kun at have gode lærere. Når man sidder derhjemme og har masser af lektier og afleveringer, så ønsker man sig bare lærere, der er anderledes. Men hvordan anderledes? Findes den perfekte gode lærer overhovedet? Jeg har kun dårlige lærere, siger mange elever. Måske er der en eller to, der er lidt gode, men den perfekte har jeg ikke! Men hvordan defineres så en god lærer? Ud fra mængden af lektier og afleveringer eller hvor meget man får ud af undervisningen? Det kan være vidt forskelligt både i forhold til lærernes fag, men også ud fra den enkelte elevs synspunkt. Her er den gode lærer for nogle elever den, der har flest ubetjente timer. For en anden elev er det den lærer, der forbereder en bedst til eksamen. Og ud fra faget kan det også variere: En matematiklærer kan nok ikke sammenlignes med idrætslæreren i forhold til faget, pensum og lektiemængden. Men alligevel har vi som elever et syn på lærere og siger: Læreren er i orden / god / dårlig. Vi fastsætter det måske også ud fra lærerens optræden og hvordan hun/han behandler os. En lærer, der ikke har forberedt sig ordentligt på undervisningen, ikke ved så meget om et emne og står lidt usikkert foran klassen, respekteres ikke så meget som en lærer, der har styr på tingene. Omvendt er en lærer, der altid viser, at hun/han ved meget mere heller ikke særlig populær. Så hvordan burde en god lærer være? En vigtig ting er nok, at læreren lytter til sine elever. Det er måske lidt svært, når man i en klasse ser 1 lærer mod 20 elever. Men lige det synspunkt er måske ikke det bedste. En lærer burde være del af klassen, altså ligesom ikke være mod eleverne, men med dem. Prøve at hjælpe, hvor man ikke straks forstår tingene uden at give eleven følelsen af at være dum. På den anden side er en god lærer ikke altid nok, man burde også have gode elever. Og hvad udgør så en god elev? Måske, at eleven respekterer læreren og ikke ser læreren som en fjende. Et lærer-elev-forhold burde indeholde respekten for hinanden, men ikke angst eller latterliggørelse. Og så kan det hjælpe at snakke åbent med sin lærer om de ting, som kan laves anderledes og bedre det gør læreren også, når du sidder og har evaluering! Så spørgsmålet om den gode lærer er ikke helt nemt at svare på, fordi elever er forskellige og har forskellige synspunkter men lærerne selvfølgelig også. Så man kan ikke sige, at hvis vi gør noget bestemt, så bliver alle lærere gode men vi kan i hvert fald prøve at give noget respons, så noget bliver forandret ligesom lærere gør med elever.

7 Nybrud på Duborg-Skolen: Fra gymnasium til fællesskole med gymnasial overbygning Kira Julius, 12. årgang Første erfaringer med fællesskolen på Duborg Fællesskolen blev indført på de danske skoler i Sydslesvig i 2008, så Duborg-Skolen gik fra at være et gymnasium til at være en fællesskole med gymnasial overbygning. Målet med det nye system er at få de svage elever bedre med ved at undervise dem sammen med de stærke elever og samtidig undgå at lave en fast inddeling af eleverne på et for tidligt stadie. Ideelt set skal det fungere sådan, at de skolegården i det store frikvarter. Det var noget, man tidligere som gymnasieelev på Duborg-Skolen ikke havde kendt til. Når underbygningens lærere kom ind i de klasser, der var rene gymnasieklasser, kunne man som elev fornemme, at flere af dem var stressede og anspændte, især når de lige havde haft en klasse i fællesskolen. Alle disse forhold skabte et kaos, hvis opståen var ganske naturlig, da Duborg-Skolen samt ansatte og elever stod over for en helt ny og ukendt situation. Eleverne i den første stærke elever trækker de svagere op, så de opnår et højere niveau. Ved skoleårets begyndelse kunne man på Duborg-Skolen straks mærke en forskel til de tidligere skoleår. Godt nok var den nye 7. årgang mindre end de forrige, da alle de elever, der startede i 7. klasse, blev fordelt ligeligt på alle videregående skoler i Sydslesvig. Men der var alligevel i højere grad en renden på gangene og en masse støj. Pludselig stod der altid en gårdvagt nede i fællesskole-årgang fungerede lidt som en flok forsøgskaniner, hvor en masse nye undervisnings- og arbejdsmetoder blev afprøvet, og også de efterfølgende år var stadig præget af mange løbende ændringer. Problemerne med de forskellige niveauer Nu, 4 år senere, er der kommet betydeligt mere ro over tingene. Både lærere og elever har fundet sig til rette i det nye system, og man har fået bedre

8 styr på, hvad der fungerer godt i undervisningen og hvad ikke. Duborg-Skolens måde at håndtere fællesskolen på adskiller sig dog fra andre skolers metoder, idet man her på skolen arbejder med noget, der kaldes for indre differentiering, mens en del andre skoler arbejder med en ydre differentiering. Den ydre differentiering går ud på, at eleverne har nogle fag sammen med deres klasse, mens de i andre fag opdeles efter deres faglige niveau, så der er et grundkursus, et udvidet kursus og enkelte gange også et udvidet-plus kursus. Således får alle elever lært de grundlæggende ting, og de, der sandsynligvis kommer til at fortsætte, til de har en realskole- eller studentereksamen, får lært noget ekstra, mens de, der vil afslutte skolen efter 9. klasse, får tid til at repetere de ting, der er vigtige for at få en god hovedskoleeksamen. Hvis man bruger den indre differentiering, har en klasse alle fag sammen, og opdelingen efter niveau foregår i selve undervisningen. Det kan somme tider føre til problemer, da man som lærer bliver nødt til at sætte de svagere elever til at arbejde selvstændigt med det grundlæggende stof for at kunne forklare de øvrige elever det videregående stof. Hvis de selvstændigt arbejdende elever så støder ind i problemer, kan de ikke få hjælp med det samme. Hvis der er behov for det, anvender skolen dog også en ydre differentiering, f.eks. ved at elever, der skal op til hovedskoleeksamen, et par uger forinden samles på et hold, så de kan beskæftige sig intensivt med de opgaver, de skal kunne løse til prøven. Men selvom skolen prøver at få alle elever undervist på et passende niveau, kan man konstatere, at det ikke kan lade sig gøre hele vejen rundt. De stærkeste elever kommer nogle gange ikke til deres ret og kommer til kort, da der fokuseres mere på de svagere elever. Grunden til dette er, at langt de fleste skal op til realeksamen, så man koncentrerer sig mest på det stof, som eleverne skal have styr på for at kunne afslutte med en realskoleeksamen. Det giver ikke meget tid til de emner, som går ud over realsko- lens stof, men som kan være nyttige, hvis man fortsætter på gymnasiet. Fællesskolens gymnasieegnede elever er altså ikke i stand til at opnå helt det samme niveau i slutningen af 10. klasse, som eleverne fra de rene gymnasieklasser kunne. Til gengæld er fællesskoleeleverne ofte bedre til at arbejde i grupper på tværs af forskellige niveauer og til at arbejde med større projekter, hvilket man som gymnasieelev ikke har stiftet så meget bekendtskab med. Fællesskoleelever på gymnasiet I dette skoleår var det så første gang, elever fra fællesskolen startede i 11. årgang. Det er dog for tidligt til at finde ud af, om deres niveau svarer til de forrige årganges niveau. Flere elever nævner, at der er ret stor spredning på eleverne i klassen, hvis man ser på, hvad de kan, og hvilke emner de allerede har haft. Dette skyldes til dels, at også overbygningen har gennemgået en forandring og er blevet til profilgymnasium, hvilket betyder, at alle elever skal have kernefagene på A-niveau. Således er det ikke længere muligt at fravælge de fag, som man ikke er så god til. En anden grund er, at man er blevet mere tilbøjelig til også at optage de elever i gymnasiet, der næsten, men ikke helt, opfylder optagelseskravene for på den måde at give flest elever en chance for at få en studentereksamen. Denne eksamen er meget vigtig, da der er tendenser i erhverslivet, der tyder på, at det ikke kun kommer an på at opnå en god afgangseksamen, men også at få en så høj skoleeksamen som muligt for at kunne komme i betragtning ved en række uddannelser. Det er således i dag meget vanskeligt at komme ind i bankfaget uden en studentereksamen. Forskellen på gymnasieelevernes faglige niveau er der dog intet nyt, da eleverne også tidligere kom fra forskellige klasser, og der var en del, der kom efter at have taget en realeksamen på en af realskolerne. Det var ikke altid helt det samme, eleverne havde gennemgået fra 7. til 10. klasse.

9 Både elever og lærere har dog påpeget, at den nuværende 11. årgang adskiller sig fra de tidligere gymnasieårgange, hvad indstillingen til det at være gymnasieelev angår. Førhen stilede størstedelen af eleverne i 11. årgang efter en studentereksamen, lige siden de startede i 7. klasse. Det betød, at de gennem fire skoleår blev forberedt på og undervist med henblik på at fortsætte i overbygningen. For en del fællesskoleelever står det derimod først fast engang i løbet af 10. klasse eller efter realeksamen, om de fortsætter i gymnasiet. De træffer således deres valg senere end de elever, der blev delt op efter 6. klasse. Indimellem ser man også, at elever med realeksamen vælger at fortsætte i overbygningen, fordi de ingen uddannelsesplads har fået. Om det faglige niveau, der normalt kræves i gymnasiet, på den baggrund kan holdes, vil så vise sig med tiden. En del elever i overbygningen ville i hvert fald få mere ud af en knap så boglig uddannelse. For der kan ligge en latent fare i en sådan udvikling, såfremt man også i overbygningen som i fællesskolen arbejder med det mål for øje at få ført flest mulige elever op til en eksamen. Skal der tages hensyn til de boligt svagere elever, vil det kræve flere resurser fra lærernes side, hvilket kommer til at ske enten på bekostning af de stærkere elever eller på bekostning af niveauet. Fællesskolesystemet bygger på en lighedstanke, der siger, at alle elever skal have lige muligheder til at lære lige meget. Man kunne lidt kættersk vende den tanke om og sige, at fællesskoleidéen kan gå hen og udvikle sig i retning af, at alle kommer til at lære lige lidt. Om udviklingen kommer til at gå i den sidstnævnte retning, er det imidlertid for tidligt til at vurdere. Søde sager skaber håb for Irak Elever støtter OD Der findes øjeblikke, hvor man kan blive rørt. Hvad får et antal friske piger, der ved gud ikke har problemer med at få tiden til at gå med lektier, arbejde og venner, til ikke bare at bruge timer på at bage derhjemme for egen regning, men oven i købet at spendere deres spisefrikvarterer på at sælge kager til kammerater og lærere? Simpelt hen et ønske om at støtte dette års Operation Dagsværk, der egentlig først løber af stabelen den 7. november Pengene går i år til at støtte opbygningen af et demokratisk orienteret foreningsliv for unge i Irak, og det gode formål har fået pigerne til at gå forrest med at sætte gang i bolledejen. Det er så nobelt, at vi kipper med flaget og med god samvittighed (endnu en gang) ignorerer vores nytårsfortsæt og gør indhug i bagværket. Stærkt gået, piger! Støt dem - enten ved at købe kager eller ved at melde dig som frivillig arbejdskraft til Operation Dagsværk den 7. november Se mere på

10 Nyt på Duborg-Skolen: Kulturlounge skaber glæde Hygge i kantinen I foråret etablerede Duborg-Skolen sin såkaldte kulturlounge, som siden har udviklet sig til at være en stor succes, målt i popularitet blandt eleverne. Med støtte fra Slesvig-Ligaen, Oberst Parkovs Mindefond samt Sydbank er det lykkedes at indkøbe udstyr, der gør det muligt for eleverne at stifte bekendtskab med populærkulturelle fænomener, som er en naturlig del af unges hverdag i Danmark. I et hjørne af skolens fællesareal kan eleverne således slænge sig i et par bløde lædersofaer, mens fladskærm, blue rayafspiller og harddiskoptager sørger for underholdningen. Og at der er en mening med galskaben, er Jan Eiffert, lærer på Duborg-Skolen, ikke i tvivl om. Ingen adgang til dansk tv Mange af vores elever har ganske enkelt ikke mulighed for at se dansk tv derhjemme, mens andre ikke benytter sig af det, fordi de ikke i samme grad eksponeres for det indhold, som unge i Danmark bombarderes med i hverdagen, f.eks. Vild med dans, X-factor og andet, udtaler Jan Eiffert. Som dansklærer har han ofte måttet tage ganske særlige hensyn til eleverne, fordi sydslesvigske elevers referencer simpelt hen ikke er de samme som rigsdanske gymnasieelevers: At analysere en tv-reklame med f.eks. Lars Bom giver et noget andet resultat, hvis man ikke er klar over, at manden er en kendt skuespiller med et bestemt image. Samtidig er der i høj grad brug for, at eleverne stifter bekendtskab med nutidige dele af dansk kultur og dermed oplever andet end f.eks. den svært tilgængelige litteratur, der gennemgås i undervisningen. At bygge bro Hovedtanken er ud over at give eleverne mulighed for at slappe af i frikvarterer og fritimer at give Duborg-eleverne adgang til at opnå de samme kulturelle referencer som gymnasieelever i Danmark. Det handler i høj grad om at bygge bro hen over grænsen, understreger Jan Eiffert, der bakkes op af skolens rektor, Ebbe Rasmussen: At grine, græde eller bide negle over de samme ting giver et fælles repertoire af kulturelle erfaringer. Det er referencerne, der styrker båndene mennesker imellem. Hvis hyggehjørnet kan føre til en øget samhørighedsfølelse, synes jeg, at der er tale om en rigtig god investering. Vi er derfor meget taknemmelige for den fornemme støtte, vi har modtaget fra vores sponsorer, og for det frivillige arbejde, som en kreds af lærere har investeret for at få projektet til at lykkes, slutter Ebbe Rasmussen.

11 Om bøsser og lesbiske på Duborg-Skolen Regnbuelandet Af Synje Detlefsen Atmaca, student 1992 Hils din mor og sig sig det som det er det er en pige du er forelsket i. (Anne Linnet, Hils din mor, 1985) Kærlighed er bare dejlig. Når du er forelsket, er du glad og føler dig fri og du ville helst skrige det ud til verden. Men så nemt er det ikke altid. Måske er du bange for, hvad de andre vil sige? Hvis du er en pige, der forelsker sig i andre piger, eller en dreng, der forelsker sig i andre drenge, eller du ikke er Bøsser og lesbiske på Duborg for 20 år siden Da jeg blev student i 1992, kendte jeg personligt ikke nogen, som åbent identificerede sig som lesbisk eller bøsse. Gennem hele min skolegang fra provinsskoler i Nordfrisland til vores storbyskole Duborg tænkte jeg, at jeg var den eneste. Kun to gange hørte jeg overhovedet om muligheden for, at der kunne være andre homoseksuelle personer på skolen men det var bare rygter: Ved I hvad? Præstesønnen, som står på teaterscenen dér, er bøsse... eller Hende dér, som går hånd i hånd med en anden pige, er lesbisk... Jeg fandt aldrig ud af, om det passede. I sidstnævnte tilfælde var en af mine bedste veninder hurtigt til at svare: Men min søster og jeg går hånd i hånd sommetider det betyder da ikke, at man er lesbisk! Hun mente det godt, ville forhindre sladderier men samtidig var budskabet igen, at det ikke ville være i orden at være lesbisk... Så jeg var bare tavs, sikker på, om du er til piger eller drenge så er disse ord mest af alt for dig. Men alle andre må selvfølgelig også gerne læse videre... ;-) når de andre piger f.eks. snakkede om drenge eller hvilke mandlige skuespillere eller sangere eller atleter de tændte på. Når man er anderledes og usynlig, føler man sig tit ensom. Jeg var dog aldrig ulykkelig over dét at være lesbisk det var en god følelse. Fra bøger vidste jeg, at nogle af

12 Tracy Chapman i Operation Dagsværk-avisen, februar 1985

13 de modigste mennesker, som engagerede sig mod al form af undertrykkelse og diskriminering, var homoseksuelle, og at vi levede betydende og opfyldte liv. Jeg læste meget. Centralbiblioteket var mit fristed, hvor der allerede i 80erne fandtes positive danske bøger om unge som mig. Og som den eneste avis skrev Operation Dagsværk-avisen i 1989 om min crush, sangeren Tracy Chapman: Tracy Chapman er sort, amerikaner og lesbisk. Selvfølgelig havde min gaydar allerede erkendt det før men det var bare godt at se det sort på hvidt! Har unge LGBT-mennesker det godt nu også i Sydslesvig? Derfor er det meget positivt, at I nu kan læse artikler som denne i jeres skoleblad. Flere ting har nok ændret sig siden min skoletid. Da min søster gik på skolen ti år efter mig, fortalte hun, at I havde åbent homoseksuelle lærere. Og 20 år efter min studentereksamen ser det ud til, at vi med success har kæmpet for en plads i samfundet i Europa og Nordamerika: Kendte personligheder springer ud, vi forekommer i soap-operaer på fjernsynet og kan blive gift visse steder. Men på den anden side bliver LGBT*- mennesker forfulgt i mange lande og skoler er selv i de vestlige lande stadigvæk blandt de farligste steder for unge mennesker, som er anderledes : Fra USA hører vi om mange tilfælde af unge, som har dræbt dem selv p.g.a. homofobisk bullying (mobning). Aktivister og kendte pesonligheder svarede med kampagnen It gets better (det bliver bedre) for at understøtte LGBTunge. Og selv om situationen ikke er helt så ekstrem f.eks. her i Hamborg, hvor jeg bor, hører jeg dog fra mange, at schwul er et af de hyppigste skældsord blandt unge, og jeg kender to 14-årige drenge, som er bange for, at visse klassekammerater finder ud af, at deres mødre er lesbiske... På den anden side har jeg haft positive reaktioner fra de unge, jeg selv arbejder med bl.a. en muslimsk pige med tørklæde, som sagde, at det ikke gjorde en forskel og at alle var lige. Jeg vil gerne være med til at skabe bedre betingelser for LGBT-mennesker især de unge. Da Sydslesvig er mit hjem (selv om jeg har været væk i 20 år), er situationen dér tæt på mit hjerte og jeg ønsker mig, at vi LGBT-mennesker bliver til en selvfølgelig og synlig del af det danske mindretal. Men jeg kan dog stadigvæk ikke finde informationer om bøsser og lesbiske i mindretallet ingen grupper, ingen litteratur, ingen henvisninger på internettet. Måske findes de, og jeg finder dem bare ikke? Det er derfor, jeg tog initiativet til Regnbuelandet for et par år siden. Jeg sendte et brev til Duborg-Samfundet først, som min far var meget flov over. Øv. Så startede jeg gruppen på Facebook og har fået positive reaktioner fra sydslesvigere. Jeg ville glæde mig at høre fra jer! Hvad kan I gøre? Tænk altid på, at LGBT-mennesker findes overalt. Selvfølgelig kendte jeg andre lesbiske og bøsser, da jeg var ung jeg vidste det bare ikke! Og nogle af dem vidste det måske heller ikke selv nogle finder først ud af det senere i livet. Således fandt jeg en forhenværende skolekammerat på Facebook, der også er lesbisk. Vær åben, når du snakker med andre om deres liv, og antag ikke automatisk, at alle er heteroseksuelle. (På dansk er vi jo så heldige at have det kønsneutrale ord kæreste ). Brug ikke lesbisk eller bøsse eller homo, schwul, gay etc

14 som skældsord eller når du egentlig mener noget andet, og grin ikke ad os. Snak positivt om LGBT-mennesker og homoseksualitet, så andre ved, at de kan have tillid til dig og stole på dig. Hvis nogen springer ud og fortæller dig det, er det ikke ensbetydende med, at han/hun er forelsket i dig! Foto: Ludovic Bertron Hvis du selv er lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet eller ikke er sikker på, om du er til piger eller drenge: Kom i kontakt med andre, som er i en lignende situation: I Flensborg er der ungdomsgruppen FLESH (se linklisten), og på nettet finder du bl.a. LGBT Ungdom (Danmark) og lambda nord (Nordtyskland). Hvis du har brug for rådgivning, så ring eller skriv til NaSowas, Ungdomstelefonen (som også har chat) eller -rådgivningen In&Out, hvor det er unge bøsser og lesbiske selv, der gerne vil hjælpe dig. Find historier om andre LGBTunge i bøger eller på film. Kom til Regnbuelandet facebookgruppen for LGBT-folk fra det danske mindretal i Sydslesvig. Her får du informationer, du kan skrive egne bidrag og komme i kontakt med andre. Ansøg bare om at være med og skriv et par ord om dig selv til administratoren (mig), så jeg kan se, at du hører til i gruppen vi vil jo ikke have negative folk med ind, der forstyrrer eller det, der er værre. Hvis du er lærer eller administrator på skolen: Sørg for, at eleverne har tilgang til positive informationer om LGBT som f.eks. her i skolebladet. Måske kunne I dele/lægge LGBT Ungdoms blad shout ud på skolen? I kunne også invitere projekter som Gå-Ud-Gruppen fra Danmark eller Schulaufklärer_innen SchLAu fra Kiel eller NaSowas fra Lübeck, som er unge frivillige, der besøger skoleklasser for at informere om bøsser og lesbiske. Og I kunne se den engelske film Fit med eleverne, som bliver vist på alle britiske skoler. I weekenden har jeg oplevet et interview med manden bag filmen, Rikki Beadle- Blair, som siger, at han kan få 90% af eleverne til at ændre deres holdning i en positiv retning i løbet af en diskussionstime Og last but not least: Lad LGBTpersoner og liv være en selvfølgelig del af undervisningen ikke kun når det drejer sig om problemer. Og ikke kun i biologi-seksualundervisningen vores liv er langt mere end sex og hører til i alle fag (ja, også i matematik!) Synje Detlefsen, student 92, har det godt i Hamborg med kone og søn, men savner Sydslesvig. Kontakt hende på groups/regnbuelandet!

15 Linkliste FIT filmen (www.stonewall.org.uk/at_school/ education_for_all/quick_links/ education_resources/fit/default.asp) FLESH Flensburgs Lesbische und Schwule Heranwachsende (www.fleshonline.de) Gå-Ud-Gruppen unge LGBT-foredragsholdere (www.lgbt.dk/2387/) In&Out Jugendberatung It Gets Better (www.itgetsbetter.org) lambda::nord das LesBiSchwule Jugendnetzwerk (lambda-nord.de, LGBT Ungdom (www.facebook.com/ lgbtungdom) NaSowas Informations- und Beratungsstelle für schwule, lesbische, bisexuelle und transidente Jugendliche und Interessierte aus Schleswig-Holstein telefon ) Regnbuelandet facebookgruppe for LGBT fra det danske mindretal i Sydslesvig (www.facebook.com/groups/regnbuelandet) SchLAu Kiel, ein Projekt der HAKI e.v. Schulaufklärung shout LGBT Ungdoms magasin (www.lgbt.dk/2644/) Ungdomstelefonen tirsdag klokken (www.ungdomstelefonen.dk, , *Ordbog Biseksuel: person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt interesseret i personer af forskellige køn. Bøsse (tysk: schwul, engelsk: gay): homoseksuel mand Gaydar (af gay og radar,»bøsseradar«): en sjette sans, en intuitiv evne til at afgøre, om en person er homoseksuel (skal ikke tages helt alvorligt ;-). Heteroseksuel: person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt interesseret i det modsatte køn. Homofobi: frygt for og uvilje mod homoseksuelle Homoseksuel: person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket og interesseret i det samme køn. Lesbisk: homoseksuel kvinde LGBT: engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender altså lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet Seksuel orientering: Begreb, som anvendes for at gruppere mennesker ud fra hvem de forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel orientering kan være hetero-, homoeller biseksualitet. Springe ud: At fortælle om sin seksuelle orientering eller kønsidentitet. LGBT-personer oplever at skulle springe ud mange gange i livet, mens heteroseksuelle hele tiden springer ud altså fortæller om deres forelskelser, parforhold, børn og forældre på selvfølgelige måder, men det ses ikke som udspring. Transkønnet/transperson: Samlingsbegreb for personer, der oplever, at deres kønsidentitet skiller sig ud fra normen, eller personer, der ikke føler sig tilpas som deres biologiske køn, men identificerer sig som et andet sted på kønsskalaen. Ikke alle transkønnede ønsker at skifte køn, men nogle gør og søger at få lov til en kønsskifteoperation. En del ønsker hormonbehandling for at komme til at ligne deres ønskede køn. At være transkønnet har ikke noget med ens seksuelle orientering at gøre.

16 Elevambassadørerne på Lille Okseø Af Imme Molch, 13. årgang Sammenhold, teamwork og nye erfaringer Vi som elevambassadører fra Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig har i september haft et kursus på Lille Okseø. Her lavede vi teambuilding-øvelser, lærte hvordan vi præsenterer os selv og snakkede om vores rodhistorier. Turen starter foran Annie s Kiosk i Sønderhav. Over 50 elever og 9 lærere står i regnen og venter på at blive sejlet over til Lille Okseø. Der er masser af nye og fremmede ansigter og det er ikke til at se, hvem der tilhører det danske eller det tyske mindretal. Vi ligner hinanden. Endelig kommer båden, der skal sejle os over og vi bliver sat i værelser med elever fra hver af de tre skoler, så vi ikke kan undgå at lære hinanden at kende. Også i gruppearbejde, madtilberedning og oprydning er vi altid blandet. Det giver samtaler, samarbejde og diskussioner, så vi hjælper hinanden og der bliver knyttet venskaber over grænsen og skolerne. Hvem er vi? Vi er en flok elever, der går i 1.g 3.g i Åbenrå, Slesvig og Flensborg og som frivilligt deltager i elevambassadør-projektet. Vi tager til danske skoler og andre institutioner og fortæller eleverne om grænselandet, to-sprogethed og mindretalslivet. Det gør vi ved at fortælle vores rodhistorie, der handler om, hvordan og hvorfor vi er kommet ind i mindretallene. Og der kan være forskellige årsager og baggrundshistorier til det: Nogle kommer fra familier, der tidligere ikke har haft noget med det danske mindretal at gøre, men nu er en aktiv del af det. Andre familier har gennem generationer været en del af et af mindretallene og er stadigvæk stærkt bundet til det. På tur i Danmark Til hvert nyt skoleår bliver der arrangeret nogle kurser af de ansvarlige lærere og Grænseforeningen. Disse foregår f.eks. på Lille Okseø, højskoler eller i København. Her lærer vi de andre elevambassadører fra de forskellige skoler at kende - det bringer os tættere sammen. Samtidig bliver vi forberedt på at fortælle om livet i mindretallene sammen med andre elevambassadører. I det hele taget lærer man i elevambassadørerprojektet at stå foran større forsamlinger, snakke om sin egen historie og at udfolde sig på en positiv måde. Dette er en fordel i fremtiden både for en selv og for mindretallene.

17 Novelle: Den tykke pige Hun skubbede til dellerne på sin mave, mens hun drejede omkring foran spejlet. Hendes mave var alt for stor og bulede ud mellem hofteknoglerne. Dem kunne hun til gengæld meget godt lide. De var så nydelige, som de stak frem fra hendes krop. Hun strakte armene i vejret og hendes ribben stak ud bag den tørre hud. Men ikke nok... ikke nok! Hun stilte sig på vægten. Satans! Den viste virkelig 42,3 kg. Og det skete for hende!? Hun var da blot 174 cm høj. Det var sgu for meget! Ingen aftensmad for dig i dag, Tara. Og der skulle vist flere end de normale 5 km til. I dag ville hun løbe 10. Hun lagde hænderne på sine nøgne bryster. Alt for små! Hvis hun ville, kunne hun skjule et af de to små bump med kun en hånd. Hvordan skulle hun nogensinde finde en kæreste, hvis hendes bryster fortsat nægtede at vokse? Hun så ud af vinduet. Sneen faldt stadig i tykke fnug. Hun tog en sports-bh, der egentlig var overflødig, hendes bryster var jo alt for små, og shorts på. Mere forbød hun sig selv. Ellers ville hun ikke nedkøle så meget af sneen, og hun ville gerne forbruge flere kalorier. Sneen skulle lægge sig på hende og suge energien ud af hendes krop. Skoene stod, sammen med løbevægtene, på trappen ved udgangsdøren. Hun tog en dyb indånding og trådte ud af værelset, tilbage i verdenen, hvor hun skulle til at vise sin forfærdelig tykke og alt for Af Kira Kutscher, 11. årgang korpulente krop til andre. Gik ned ad trappen, fik skoene på, bandt vægtene til sine ben og gik ud på gaden. Sneen på fortovet gik hende imidlertid op til anklerne og hvert skridt føltes som et helt maratonløb. Men det bekymrede ikke Tara. Tværtimod. Det var da meget fint med den ekstra anstrengelse, så tabte hun sig måske endelig en gang. Et skridt for hvert trommeslag i musikken, der lød gennem hendes høretelefoner. Allerede efter halvanden kilometer følte hun sig udmattet og hendes bryst var en stor smerte på grund af den kolde luft. Hun hadede sig selv for at være så fed, at denne tortur skulle til. Men det skulle den altså, der var ingen udvej. Endda menstruationen kom endnu. Uregelmæssigt, men den var der. Hun var bare for tyk, for bred, for fed! Lettelsen strømmede igennem hende, da hun kom hjem igen. Hendes 5 km var... STOP! Hun skulle løbe 10 i dag. Hun følte trangen til at smide sig ned i sneen og bare blive liggende og græde overvældende. Men hun ville ikke give efter. Aldrig. Hun samlede sine kræfter og startede på endnu en runde. Det hele gjorde så ondt. Men i det mindste kunne hun da lade vægtene blive... nej, det kunne hun ikke. 42,3 kg var simpelthen for meget. Med sammenbidt ansigt kæmpede hun sig videre. Skridt for skridt, millimeter for millimeter. Sådan føltes det i hvert fald. Det var sådan en lang vej hjem. En uendelig strækning. Hun var nu nået lidt over to kilometer langt og der var ingen forskel på, om hun nu vendte om eller løb

18 videre. Hendes mave krampede. Det havde den gjort så ofte det sidste halve år. Hun lagde næsten ikke mærke til det mere. Heller ikke, da hendes opkast smeltede sig ned i sneen ved siden af hende. Hendes krop føltes pludselig alt for trang. Hun stod bare der, foroverbøjet, og kastede op. Langsomt men uopholdeligt knækkede knæene væk under hende. Hun faldt ned i den bløde, hvide pude af sne. Det føltes godt. Varmt og trygt. Hendes mave var tom. Alligevel kom der noget ud af den endnu. Hun krampede sammen og spyttede galde. Nu skulle der endeligt noget ned i maven, ellers ville det aldrig stoppe. Men der var ikke noget. Intet! Hun knyttede hænderne... og holdt pludselig om noget. Hun så på det. Et stykke is. Sneen, det var hendes håb. Den havde heller ikke nogen kalorier. Hun puttede det ind i munden. Det smagte dejligt. Af jordbær og chokolade. Eller var det bare noget, hun bildte sig ind? Men det var jo også lige meget, tænkte hun, før hun faldt i en dyb søvn. Se flere nyheder på Knopskydende skolekultur 13e i drivhus-projekt Et smukt eksempel på engagerede mennesker, der har fået en god ide og sammen fører den ud i livet for at skabe skolekultur, sås den allerførste skoledag om morgenen. I smukt solskin mødtes 13e med deres lærere foran skolens drivhus, som de havde besluttet sig for at sætte nyt liv i. Alle havde medbragt allehånde urter af ikke-narkotisk karakter, som de ville plante ud, og sammen stod de nu og planlagde pasningen af stedet. Det var zen for alle pengene og et lækkert eksempel på en levende skole, der giver gode rammer for fællesskab og iværksætterånd.

19 Så der kagemand! Rektor fylder 60 år Lørdag, den fyldte Duborg-Skolens rektor, Ebbe Rasmussen, 60 år. Det blev markeret på mindeværdig vis, dels ved en sammenkomst i skolens festsal om fredagen, hvor nuværende og tidligere medarbejdere mødte op for at hylde fødselaren på for- skud, dels med en stor fællessamling om mandagen, hvor både personale og elever ønskede tillykke og sammen nød de mange festlige indslag, som eleverne leverede. Efter en munter tale af elevrådsformand Claas Johansen var det således lyspigerne, der sang en efterårsvise, hvorefter 13f gav den gas med et rocknummer. Efter et solonummer med Henning fra 13f på akustisk guitar optrådte bandet Warm Tape, der rev forsamlingen rundt med selvkomponeret rock, der struttede af energi og kreativ glæde. Og så kom den store finale: Ebbe gav kagemand og sodavand til alle i skolens kantine. Tak, Ebbe, og tillykke med dagen!

20 Frihed og tolerance Duborg-elever deltager i international konference Den til den drog et udvalg af syv elever fra 12a+b samt deres lærer Per Sparre til Naumburg an der Saale for at deltage i»schulbrücke Europa«, en international konference for elever fra Tyskland, Italien, Polen, Slovakiet og Rusland. Konferencen støttedes af Deutsche Nationalstiftung og Boschfonden, og formålet var, ud over at mødes med hinanden og på denne vis at slå bro på tværs af landegrænser, at diskutere europæisk historie og kultur samt Europas fremtid. Derudover stod også en ekskursion til Leipzig inkl. byrundtur på programmet. Det forlyder, at eleverne oplevede et par lærerige og udviklende dage i tolerancens tegn. Og, som det ses på billedet, fejlede humøret heller ikke noget. Smukt projekt, drenge og piger! Musikprofil spillede op I weekenden d. 29/9-30/9 arrangerede musiklærerne Tom Vincens Hansen, Lone Ammentorp og Christian Rasmussen en musikprofilweekend på skolen. Her mødtes skolens musikprofil-klasser for at arbejde og eksperimentere med deres metier. Det blev til to skønne dage, der om søndagen kulminerede i en fremvisning af de projekter, som eleverne havde arbejdet med. Mandag, den 1/10 var hele skolen så så heldig at måtte overvære en fremførelse af udvalgte projekter fra musikprofilweekenden. Det var frivilligt at deltage, men alligevel var boldspilssalen fyldt op med forventningsfulde elever og lærere, der var spændt på at lade sig smitte med musik-elevernes spilleglæde. Tak for en god koncert, og tak til de tre lærere for en rigtig god ide til at arbejde med deres fag på!

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 1 2 Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 INTERVIEWER 1: Ved du hvad vi vil skrive om? FRANK: I skriver I vil

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: + oplæring Ansøgt om Bevilget apr. 2014 mv. Bevilget sep. 2014 mv. Bevilget apr. 2015 mv. Bevilget sep. 2015 Bevilget apr. 2016

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere