I dette nummer: Duborg-Skolens skoleblad. November klassens frække dreng...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I dette nummer: Duborg-Skolens skoleblad. November 2012. - klassens frække dreng..."

Transkript

1 November klassens frække dreng... I dette nummer: - Lærernes biler - Beauty-guruer på nettet - Hvad er en god lærer? - Status over fællesskolen - Bøsse/lesbisk på Duborg - Novelle: Den tykke pige - Kærlighedspanalet - Om søskendereglen - Stjerner fra Duborg - Moneytalks Duborg-Skolens skoleblad

2 Indhold Kære læser Du har lige dyppet næsen i den dugfriske første udgave af DUSK - Duborg- Skolens nye (elektroniske) skoleblad. DUSK er stedet, hvor alle kommer til orde - først og fremmest eleverne, men også lærere og andet personale. DUSK vil underholde og vise, hvad der rører sig på skolen. DUSK vil lade de skæve vinkler komme til udtryk og sætte en finger de ømme steder - men mest for at bidrage til, at Duborg-Skolen skal blive ved med at være et rart sted at være for os alle sammen. Hvis bladets layout virker lidt håndstrikket, så er det mest fordi... det er det. Uden at ville kede dig med tekniske detaljer, så er denne udgave af DUSK lavet i et oldnordisk crapprogram fra Synes du, det ligner noget lort? Lad være med at sige det højt, for så er du hyret som vores nye layouter til næste udgave! Anyway, så er indholdet rigtig godt. Vi starter ud med et hav af artikler, skrevet af nyhvervede skribenter, der tør blande sig. Vil du være en af dem? Eller tør du stå for layout, fotografering eller annoncesalg? Så tilmeld dig vores redaktionsgruppe på duborgskoleblad. God fornøjelse med læsningen! je

3 Af Miriam Meisner og Julie Hansen, 12. årg. Lærernes biler - fede øser eller penisforlængere? Hvilke personligheder gemmer sig bag de vidt forskellige biler, der står på række nede i Duborg- Skolens bilkælder? Dernede står gamle VW ere, kedelige volvoer, flotte skodaer og dyre jaguarer ved siden af hinanden. Men hvad fortæller de forskellige biler os om de ellers så ensidige lærere? Er de måske endda ikke helt så kedelige som deres undervisning? For eksempel den lærer der ejer den flotte jaguar, han må leve op til jaguarens smarte design, hurtige motor og fede lyd. Hvis han ikke gør det, falder troværdigheden af det smarte image han prøvede at opbygge med bilen. Og hvad er så gevinsten ved at bruge en lærers usle løn på en bil der skal give dig et fedt image, som du alligevel ikke er i stand til at opretholde? Det må betyde at den bil man køber, må blive overvejet med større omtanke, så den også virkelig genspejler det image man vil have. En stor bil kan enten betyde at man prøver at overspille en stor personlig usikkerhed og derfor har brug for bilen for at styrke egoet, eller at man faktisk tror man er nede med de fede og kun har brug for bilen for at understrege dette. Er ham eller hende der derimod kører i den gamle Volkswagen så usikker, og bare for dum - eller ligeglad - til at skjule sit triste liv med en fed bil? Eller har han så stor en selvsikkerhed, måske endda større end ham med jaguaren, så han ikke engang har brug for en jaguar for at understrege sin coolness? Lige meget efter hvilke behov for prestige eller nytte bilen vælges, må den i hvert fald ikke mangle et dannebrog-klistermærke eller bogstaverne DK på nummerpladen - og det gælder for både Jaguaren og den gamle Volkswagen. Fotos: Arne Sørensen

4 Beauty-guruer Skønhedstips på nettet Af Annemarie Pedersen, 11. årg. Da jeg var yngre, læste jeg en masse blade. Det var fx det danske blad Vi Unge eller tyske blade som Bravo Girl eller Mädchen. Da målgruppen er teenager-piger i års-alderen, var der ud over tøj og kendte også en afdeling med beauty. I denne afdeling af bladet handlede det for det meste om make-up. Oftest var det vejledninger med billeder af et bestemt Make-up Look. Ud over make-up kan jeg huske artikler om ansigtsmasker, lavet af ting man har derhjemme som fx havregryn og honning. Desuden skrev redaktionens skønhedsekspert om hvilke cremer, der passer til din hud og hvad man kan gøre mod bumser. Jeg har altid elsket at læse siderne om beauty. De fleste kommer fra USA, specielt fra Los Angeles, som er Youtubes hovedstad. Mange af guruerne er venner og laver derfor videoer sammen, også på kryds og tværs af Atlanten. Der er selvfølgelig også guruer i andre lande end i USA. I Tyskland er der fx flere kendte guruer, som har op til subscribers. Subscribers er de personer, som har abonneret på guruens kanal. Subscriberne får, efter de har abonneret kanalen, vist personens nye videoer i deres subscribtionbox. Det svarer Ikke nødvendigvis, fordi jeg gjorde de ting der stod, men jeg synes det var sjovt. Men da jeg nu er blevet for gammel til at læse blade med Justin Bieber på forsiden, har jeg fundet en erstatning: beauty-guruer på Youtube. Og hvad er så det? Ja. Det er (for det meste) unge kvinder, der laver videoer om make-up, mode og lifestyle, som de uploader til deres kanal. En Youtube-kanal er en slags profil. til, at man har fået en ny , men i stedet for er det en ny video. For professionelle youtubere er det vigtigt at have subscribers, fordi de får penge alt efter, hvor mange der ser deres videoer. Den beauty-guru, som har flest subscribers, er Michelle Phan. Hun startede med at lave videoer i sit soveværelse og nu har hun en kontrakt med Lancôme. Hun har 2,2 millioner subscribers og over 600 millioner (!) videovisninger i alt. Beauty boomer på Youtube. Det, jeg gerne vil vise dig, er, hvor mange forskellige slags videoer der findes på dette område. Det er ikke længere kun vejledninger til at sminke en smokey eye. Det kan være lidt svært at forstå de begreber, der inden for denne genre, hvis man ikke kender dem. Derfor er her

5 en lille oversigt over de vigtigste begreber: HAUL Haul er et engelsk ord og betyder noget i retning af fangst eller udbytte. Det er simpelthen en video, hvor guruerne viser dig det, som de har købt for nylig. Det sjove ved disse videoer er, at det nærmest føles, som om det er en veninde, der viser dig sit nye tøj. Samtidig kan du bare sidde derhjemme og se, om du kan lide det eller ej. Desuden er videoerne en god inspiration, fordi de viser produkter, man måske ikke ville have købt eller set. TAG - En TAG-video kan have mange forskellige temaer. Her svarer youtuberen på spørgsmål som handler om et bestemt emne. Der findes en barndoms-tag, skole-tag, yndlingsprodukt-tag, drømme-tag og mange flere. Her lærer man personen bedre at kende og det er meget spændende, hvis man er nysgerrig ligesom mig! OOTD/OOTN - (Outfit of the day/ Outfit of the night). Der bliver vist, hvad personen har på den dag eller den aften. Hvis man godt kan lide det tøj de har på, så er de altid flinke til at skrive, hvor de har købt det og hvad det har kostet! Favourite Video- Typisk laver en beauty-guru en video om måneden med de ting, de har syntes godt om den måned. Det kan være alt fra maskara til ting de har oplevet det behøves ikke kun at handle om skønhed. VLOG- Det er en forkortelse for Video Blog og er blevet en meget vigtig del af Youtube. Her tager youtubere dig med og du kan se, hvad de laver i deres fritid. De filmer sig selv og taler ind i kameraet. Det sjove er bare, at der jo også er andre folk omkring dem, som nogle gange ser skræmte ind i kameraet. Det er jo også ret mærkeligt, at folk går og taler med sig selv, men som subscriber får man set en masse. Jeg har på den måde både været i Disneyland i Californien, i London, Paris egentligt overalt, hvor youtuberen rejser hen og filmer. Der findes mange andre slags videoer og der kommer nye slags til hele tiden. Selvom de fleste beauty-guruer laver videoer, der minder om hinanden, så er deres personligheder forskellige. Jeg synes det er modigt af dem, at de lader hele verden få et indblik i deres liv. Det handler ikke kun om skønhed længere, beauty-guruer fortæller meget personlige ting og viser en stor del af sig selv. Måske lyder det ikke vigtigt eller intellektuelt nok at se en video, hvor en fremmed pige viser sit klædeskab eller sin neglelaksamling. Men det gør millioner af mennesker glade. Og det gør også mig glad, at man i dag, takket være Youtube, kan have venner, som bor i USA, der viser dig et fremmed land, der har en masse flot tøj og som tør at fortælle om deres liv og deres erfaringer. Jeg synes det er fantastisk. Til sidst vil jeg gerne anbefale nogle af mine favoritter: Tyskland: Daaruum Ebruza BeautyPeachiii TheDorient HerrTutorial (Tysklands mest populære guru er en mand!) USA: Macbarbie07 Missglamorazzi NikkiPhillippi AllThatGlitters21 Juicystar07 BeautyBaby44 FleurDeForce (England) Og hvis ingen af dem falder i din smag, så bliver der uploadet én times video til YouTube hvert sekund. Just saying.

6 Hvad er en god lærer? Imme Molch, 13. årgang Enhver elev drømmer nok om kun at have gode lærere. Når man sidder derhjemme og har masser af lektier og afleveringer, så ønsker man sig bare lærere, der er anderledes. Men hvordan anderledes? Findes den perfekte gode lærer overhovedet? Jeg har kun dårlige lærere, siger mange elever. Måske er der en eller to, der er lidt gode, men den perfekte har jeg ikke! Men hvordan defineres så en god lærer? Ud fra mængden af lektier og afleveringer eller hvor meget man får ud af undervisningen? Det kan være vidt forskelligt både i forhold til lærernes fag, men også ud fra den enkelte elevs synspunkt. Her er den gode lærer for nogle elever den, der har flest ubetjente timer. For en anden elev er det den lærer, der forbereder en bedst til eksamen. Og ud fra faget kan det også variere: En matematiklærer kan nok ikke sammenlignes med idrætslæreren i forhold til faget, pensum og lektiemængden. Men alligevel har vi som elever et syn på lærere og siger: Læreren er i orden / god / dårlig. Vi fastsætter det måske også ud fra lærerens optræden og hvordan hun/han behandler os. En lærer, der ikke har forberedt sig ordentligt på undervisningen, ikke ved så meget om et emne og står lidt usikkert foran klassen, respekteres ikke så meget som en lærer, der har styr på tingene. Omvendt er en lærer, der altid viser, at hun/han ved meget mere heller ikke særlig populær. Så hvordan burde en god lærer være? En vigtig ting er nok, at læreren lytter til sine elever. Det er måske lidt svært, når man i en klasse ser 1 lærer mod 20 elever. Men lige det synspunkt er måske ikke det bedste. En lærer burde være del af klassen, altså ligesom ikke være mod eleverne, men med dem. Prøve at hjælpe, hvor man ikke straks forstår tingene uden at give eleven følelsen af at være dum. På den anden side er en god lærer ikke altid nok, man burde også have gode elever. Og hvad udgør så en god elev? Måske, at eleven respekterer læreren og ikke ser læreren som en fjende. Et lærer-elev-forhold burde indeholde respekten for hinanden, men ikke angst eller latterliggørelse. Og så kan det hjælpe at snakke åbent med sin lærer om de ting, som kan laves anderledes og bedre det gør læreren også, når du sidder og har evaluering! Så spørgsmålet om den gode lærer er ikke helt nemt at svare på, fordi elever er forskellige og har forskellige synspunkter men lærerne selvfølgelig også. Så man kan ikke sige, at hvis vi gør noget bestemt, så bliver alle lærere gode men vi kan i hvert fald prøve at give noget respons, så noget bliver forandret ligesom lærere gør med elever.

7 Nybrud på Duborg-Skolen: Fra gymnasium til fællesskole med gymnasial overbygning Kira Julius, 12. årgang Første erfaringer med fællesskolen på Duborg Fællesskolen blev indført på de danske skoler i Sydslesvig i 2008, så Duborg-Skolen gik fra at være et gymnasium til at være en fællesskole med gymnasial overbygning. Målet med det nye system er at få de svage elever bedre med ved at undervise dem sammen med de stærke elever og samtidig undgå at lave en fast inddeling af eleverne på et for tidligt stadie. Ideelt set skal det fungere sådan, at de skolegården i det store frikvarter. Det var noget, man tidligere som gymnasieelev på Duborg-Skolen ikke havde kendt til. Når underbygningens lærere kom ind i de klasser, der var rene gymnasieklasser, kunne man som elev fornemme, at flere af dem var stressede og anspændte, især når de lige havde haft en klasse i fællesskolen. Alle disse forhold skabte et kaos, hvis opståen var ganske naturlig, da Duborg-Skolen samt ansatte og elever stod over for en helt ny og ukendt situation. Eleverne i den første stærke elever trækker de svagere op, så de opnår et højere niveau. Ved skoleårets begyndelse kunne man på Duborg-Skolen straks mærke en forskel til de tidligere skoleår. Godt nok var den nye 7. årgang mindre end de forrige, da alle de elever, der startede i 7. klasse, blev fordelt ligeligt på alle videregående skoler i Sydslesvig. Men der var alligevel i højere grad en renden på gangene og en masse støj. Pludselig stod der altid en gårdvagt nede i fællesskole-årgang fungerede lidt som en flok forsøgskaniner, hvor en masse nye undervisnings- og arbejdsmetoder blev afprøvet, og også de efterfølgende år var stadig præget af mange løbende ændringer. Problemerne med de forskellige niveauer Nu, 4 år senere, er der kommet betydeligt mere ro over tingene. Både lærere og elever har fundet sig til rette i det nye system, og man har fået bedre

8 styr på, hvad der fungerer godt i undervisningen og hvad ikke. Duborg-Skolens måde at håndtere fællesskolen på adskiller sig dog fra andre skolers metoder, idet man her på skolen arbejder med noget, der kaldes for indre differentiering, mens en del andre skoler arbejder med en ydre differentiering. Den ydre differentiering går ud på, at eleverne har nogle fag sammen med deres klasse, mens de i andre fag opdeles efter deres faglige niveau, så der er et grundkursus, et udvidet kursus og enkelte gange også et udvidet-plus kursus. Således får alle elever lært de grundlæggende ting, og de, der sandsynligvis kommer til at fortsætte, til de har en realskole- eller studentereksamen, får lært noget ekstra, mens de, der vil afslutte skolen efter 9. klasse, får tid til at repetere de ting, der er vigtige for at få en god hovedskoleeksamen. Hvis man bruger den indre differentiering, har en klasse alle fag sammen, og opdelingen efter niveau foregår i selve undervisningen. Det kan somme tider føre til problemer, da man som lærer bliver nødt til at sætte de svagere elever til at arbejde selvstændigt med det grundlæggende stof for at kunne forklare de øvrige elever det videregående stof. Hvis de selvstændigt arbejdende elever så støder ind i problemer, kan de ikke få hjælp med det samme. Hvis der er behov for det, anvender skolen dog også en ydre differentiering, f.eks. ved at elever, der skal op til hovedskoleeksamen, et par uger forinden samles på et hold, så de kan beskæftige sig intensivt med de opgaver, de skal kunne løse til prøven. Men selvom skolen prøver at få alle elever undervist på et passende niveau, kan man konstatere, at det ikke kan lade sig gøre hele vejen rundt. De stærkeste elever kommer nogle gange ikke til deres ret og kommer til kort, da der fokuseres mere på de svagere elever. Grunden til dette er, at langt de fleste skal op til realeksamen, så man koncentrerer sig mest på det stof, som eleverne skal have styr på for at kunne afslutte med en realskoleeksamen. Det giver ikke meget tid til de emner, som går ud over realsko- lens stof, men som kan være nyttige, hvis man fortsætter på gymnasiet. Fællesskolens gymnasieegnede elever er altså ikke i stand til at opnå helt det samme niveau i slutningen af 10. klasse, som eleverne fra de rene gymnasieklasser kunne. Til gengæld er fællesskoleeleverne ofte bedre til at arbejde i grupper på tværs af forskellige niveauer og til at arbejde med større projekter, hvilket man som gymnasieelev ikke har stiftet så meget bekendtskab med. Fællesskoleelever på gymnasiet I dette skoleår var det så første gang, elever fra fællesskolen startede i 11. årgang. Det er dog for tidligt til at finde ud af, om deres niveau svarer til de forrige årganges niveau. Flere elever nævner, at der er ret stor spredning på eleverne i klassen, hvis man ser på, hvad de kan, og hvilke emner de allerede har haft. Dette skyldes til dels, at også overbygningen har gennemgået en forandring og er blevet til profilgymnasium, hvilket betyder, at alle elever skal have kernefagene på A-niveau. Således er det ikke længere muligt at fravælge de fag, som man ikke er så god til. En anden grund er, at man er blevet mere tilbøjelig til også at optage de elever i gymnasiet, der næsten, men ikke helt, opfylder optagelseskravene for på den måde at give flest elever en chance for at få en studentereksamen. Denne eksamen er meget vigtig, da der er tendenser i erhverslivet, der tyder på, at det ikke kun kommer an på at opnå en god afgangseksamen, men også at få en så høj skoleeksamen som muligt for at kunne komme i betragtning ved en række uddannelser. Det er således i dag meget vanskeligt at komme ind i bankfaget uden en studentereksamen. Forskellen på gymnasieelevernes faglige niveau er der dog intet nyt, da eleverne også tidligere kom fra forskellige klasser, og der var en del, der kom efter at have taget en realeksamen på en af realskolerne. Det var ikke altid helt det samme, eleverne havde gennemgået fra 7. til 10. klasse.

9 Både elever og lærere har dog påpeget, at den nuværende 11. årgang adskiller sig fra de tidligere gymnasieårgange, hvad indstillingen til det at være gymnasieelev angår. Førhen stilede størstedelen af eleverne i 11. årgang efter en studentereksamen, lige siden de startede i 7. klasse. Det betød, at de gennem fire skoleår blev forberedt på og undervist med henblik på at fortsætte i overbygningen. For en del fællesskoleelever står det derimod først fast engang i løbet af 10. klasse eller efter realeksamen, om de fortsætter i gymnasiet. De træffer således deres valg senere end de elever, der blev delt op efter 6. klasse. Indimellem ser man også, at elever med realeksamen vælger at fortsætte i overbygningen, fordi de ingen uddannelsesplads har fået. Om det faglige niveau, der normalt kræves i gymnasiet, på den baggrund kan holdes, vil så vise sig med tiden. En del elever i overbygningen ville i hvert fald få mere ud af en knap så boglig uddannelse. For der kan ligge en latent fare i en sådan udvikling, såfremt man også i overbygningen som i fællesskolen arbejder med det mål for øje at få ført flest mulige elever op til en eksamen. Skal der tages hensyn til de boligt svagere elever, vil det kræve flere resurser fra lærernes side, hvilket kommer til at ske enten på bekostning af de stærkere elever eller på bekostning af niveauet. Fællesskolesystemet bygger på en lighedstanke, der siger, at alle elever skal have lige muligheder til at lære lige meget. Man kunne lidt kættersk vende den tanke om og sige, at fællesskoleidéen kan gå hen og udvikle sig i retning af, at alle kommer til at lære lige lidt. Om udviklingen kommer til at gå i den sidstnævnte retning, er det imidlertid for tidligt til at vurdere. Søde sager skaber håb for Irak Elever støtter OD Der findes øjeblikke, hvor man kan blive rørt. Hvad får et antal friske piger, der ved gud ikke har problemer med at få tiden til at gå med lektier, arbejde og venner, til ikke bare at bruge timer på at bage derhjemme for egen regning, men oven i købet at spendere deres spisefrikvarterer på at sælge kager til kammerater og lærere? Simpelt hen et ønske om at støtte dette års Operation Dagsværk, der egentlig først løber af stabelen den 7. november Pengene går i år til at støtte opbygningen af et demokratisk orienteret foreningsliv for unge i Irak, og det gode formål har fået pigerne til at gå forrest med at sætte gang i bolledejen. Det er så nobelt, at vi kipper med flaget og med god samvittighed (endnu en gang) ignorerer vores nytårsfortsæt og gør indhug i bagværket. Stærkt gået, piger! Støt dem - enten ved at købe kager eller ved at melde dig som frivillig arbejdskraft til Operation Dagsværk den 7. november Se mere på

10 Nyt på Duborg-Skolen: Kulturlounge skaber glæde Hygge i kantinen I foråret etablerede Duborg-Skolen sin såkaldte kulturlounge, som siden har udviklet sig til at være en stor succes, målt i popularitet blandt eleverne. Med støtte fra Slesvig-Ligaen, Oberst Parkovs Mindefond samt Sydbank er det lykkedes at indkøbe udstyr, der gør det muligt for eleverne at stifte bekendtskab med populærkulturelle fænomener, som er en naturlig del af unges hverdag i Danmark. I et hjørne af skolens fællesareal kan eleverne således slænge sig i et par bløde lædersofaer, mens fladskærm, blue rayafspiller og harddiskoptager sørger for underholdningen. Og at der er en mening med galskaben, er Jan Eiffert, lærer på Duborg-Skolen, ikke i tvivl om. Ingen adgang til dansk tv Mange af vores elever har ganske enkelt ikke mulighed for at se dansk tv derhjemme, mens andre ikke benytter sig af det, fordi de ikke i samme grad eksponeres for det indhold, som unge i Danmark bombarderes med i hverdagen, f.eks. Vild med dans, X-factor og andet, udtaler Jan Eiffert. Som dansklærer har han ofte måttet tage ganske særlige hensyn til eleverne, fordi sydslesvigske elevers referencer simpelt hen ikke er de samme som rigsdanske gymnasieelevers: At analysere en tv-reklame med f.eks. Lars Bom giver et noget andet resultat, hvis man ikke er klar over, at manden er en kendt skuespiller med et bestemt image. Samtidig er der i høj grad brug for, at eleverne stifter bekendtskab med nutidige dele af dansk kultur og dermed oplever andet end f.eks. den svært tilgængelige litteratur, der gennemgås i undervisningen. At bygge bro Hovedtanken er ud over at give eleverne mulighed for at slappe af i frikvarterer og fritimer at give Duborg-eleverne adgang til at opnå de samme kulturelle referencer som gymnasieelever i Danmark. Det handler i høj grad om at bygge bro hen over grænsen, understreger Jan Eiffert, der bakkes op af skolens rektor, Ebbe Rasmussen: At grine, græde eller bide negle over de samme ting giver et fælles repertoire af kulturelle erfaringer. Det er referencerne, der styrker båndene mennesker imellem. Hvis hyggehjørnet kan føre til en øget samhørighedsfølelse, synes jeg, at der er tale om en rigtig god investering. Vi er derfor meget taknemmelige for den fornemme støtte, vi har modtaget fra vores sponsorer, og for det frivillige arbejde, som en kreds af lærere har investeret for at få projektet til at lykkes, slutter Ebbe Rasmussen.

11 Om bøsser og lesbiske på Duborg-Skolen Regnbuelandet Af Synje Detlefsen Atmaca, student 1992 Hils din mor og sig sig det som det er det er en pige du er forelsket i. (Anne Linnet, Hils din mor, 1985) Kærlighed er bare dejlig. Når du er forelsket, er du glad og føler dig fri og du ville helst skrige det ud til verden. Men så nemt er det ikke altid. Måske er du bange for, hvad de andre vil sige? Hvis du er en pige, der forelsker sig i andre piger, eller en dreng, der forelsker sig i andre drenge, eller du ikke er Bøsser og lesbiske på Duborg for 20 år siden Da jeg blev student i 1992, kendte jeg personligt ikke nogen, som åbent identificerede sig som lesbisk eller bøsse. Gennem hele min skolegang fra provinsskoler i Nordfrisland til vores storbyskole Duborg tænkte jeg, at jeg var den eneste. Kun to gange hørte jeg overhovedet om muligheden for, at der kunne være andre homoseksuelle personer på skolen men det var bare rygter: Ved I hvad? Præstesønnen, som står på teaterscenen dér, er bøsse... eller Hende dér, som går hånd i hånd med en anden pige, er lesbisk... Jeg fandt aldrig ud af, om det passede. I sidstnævnte tilfælde var en af mine bedste veninder hurtigt til at svare: Men min søster og jeg går hånd i hånd sommetider det betyder da ikke, at man er lesbisk! Hun mente det godt, ville forhindre sladderier men samtidig var budskabet igen, at det ikke ville være i orden at være lesbisk... Så jeg var bare tavs, sikker på, om du er til piger eller drenge så er disse ord mest af alt for dig. Men alle andre må selvfølgelig også gerne læse videre... ;-) når de andre piger f.eks. snakkede om drenge eller hvilke mandlige skuespillere eller sangere eller atleter de tændte på. Når man er anderledes og usynlig, føler man sig tit ensom. Jeg var dog aldrig ulykkelig over dét at være lesbisk det var en god følelse. Fra bøger vidste jeg, at nogle af

12 Tracy Chapman i Operation Dagsværk-avisen, februar 1985

13 de modigste mennesker, som engagerede sig mod al form af undertrykkelse og diskriminering, var homoseksuelle, og at vi levede betydende og opfyldte liv. Jeg læste meget. Centralbiblioteket var mit fristed, hvor der allerede i 80erne fandtes positive danske bøger om unge som mig. Og som den eneste avis skrev Operation Dagsværk-avisen i 1989 om min crush, sangeren Tracy Chapman: Tracy Chapman er sort, amerikaner og lesbisk. Selvfølgelig havde min gaydar allerede erkendt det før men det var bare godt at se det sort på hvidt! Har unge LGBT-mennesker det godt nu også i Sydslesvig? Derfor er det meget positivt, at I nu kan læse artikler som denne i jeres skoleblad. Flere ting har nok ændret sig siden min skoletid. Da min søster gik på skolen ti år efter mig, fortalte hun, at I havde åbent homoseksuelle lærere. Og 20 år efter min studentereksamen ser det ud til, at vi med success har kæmpet for en plads i samfundet i Europa og Nordamerika: Kendte personligheder springer ud, vi forekommer i soap-operaer på fjernsynet og kan blive gift visse steder. Men på den anden side bliver LGBT*- mennesker forfulgt i mange lande og skoler er selv i de vestlige lande stadigvæk blandt de farligste steder for unge mennesker, som er anderledes : Fra USA hører vi om mange tilfælde af unge, som har dræbt dem selv p.g.a. homofobisk bullying (mobning). Aktivister og kendte pesonligheder svarede med kampagnen It gets better (det bliver bedre) for at understøtte LGBTunge. Og selv om situationen ikke er helt så ekstrem f.eks. her i Hamborg, hvor jeg bor, hører jeg dog fra mange, at schwul er et af de hyppigste skældsord blandt unge, og jeg kender to 14-årige drenge, som er bange for, at visse klassekammerater finder ud af, at deres mødre er lesbiske... På den anden side har jeg haft positive reaktioner fra de unge, jeg selv arbejder med bl.a. en muslimsk pige med tørklæde, som sagde, at det ikke gjorde en forskel og at alle var lige. Jeg vil gerne være med til at skabe bedre betingelser for LGBT-mennesker især de unge. Da Sydslesvig er mit hjem (selv om jeg har været væk i 20 år), er situationen dér tæt på mit hjerte og jeg ønsker mig, at vi LGBT-mennesker bliver til en selvfølgelig og synlig del af det danske mindretal. Men jeg kan dog stadigvæk ikke finde informationer om bøsser og lesbiske i mindretallet ingen grupper, ingen litteratur, ingen henvisninger på internettet. Måske findes de, og jeg finder dem bare ikke? Det er derfor, jeg tog initiativet til Regnbuelandet for et par år siden. Jeg sendte et brev til Duborg-Samfundet først, som min far var meget flov over. Øv. Så startede jeg gruppen på Facebook og har fået positive reaktioner fra sydslesvigere. Jeg ville glæde mig at høre fra jer! Hvad kan I gøre? Tænk altid på, at LGBT-mennesker findes overalt. Selvfølgelig kendte jeg andre lesbiske og bøsser, da jeg var ung jeg vidste det bare ikke! Og nogle af dem vidste det måske heller ikke selv nogle finder først ud af det senere i livet. Således fandt jeg en forhenværende skolekammerat på Facebook, der også er lesbisk. Vær åben, når du snakker med andre om deres liv, og antag ikke automatisk, at alle er heteroseksuelle. (På dansk er vi jo så heldige at have det kønsneutrale ord kæreste ). Brug ikke lesbisk eller bøsse eller homo, schwul, gay etc

14 som skældsord eller når du egentlig mener noget andet, og grin ikke ad os. Snak positivt om LGBT-mennesker og homoseksualitet, så andre ved, at de kan have tillid til dig og stole på dig. Hvis nogen springer ud og fortæller dig det, er det ikke ensbetydende med, at han/hun er forelsket i dig! Foto: Ludovic Bertron Hvis du selv er lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet eller ikke er sikker på, om du er til piger eller drenge: Kom i kontakt med andre, som er i en lignende situation: I Flensborg er der ungdomsgruppen FLESH (se linklisten), og på nettet finder du bl.a. LGBT Ungdom (Danmark) og lambda nord (Nordtyskland). Hvis du har brug for rådgivning, så ring eller skriv til NaSowas, Ungdomstelefonen (som også har chat) eller -rådgivningen In&Out, hvor det er unge bøsser og lesbiske selv, der gerne vil hjælpe dig. Find historier om andre LGBTunge i bøger eller på film. Kom til Regnbuelandet facebookgruppen for LGBT-folk fra det danske mindretal i Sydslesvig. Her får du informationer, du kan skrive egne bidrag og komme i kontakt med andre. Ansøg bare om at være med og skriv et par ord om dig selv til administratoren (mig), så jeg kan se, at du hører til i gruppen vi vil jo ikke have negative folk med ind, der forstyrrer eller det, der er værre. Hvis du er lærer eller administrator på skolen: Sørg for, at eleverne har tilgang til positive informationer om LGBT som f.eks. her i skolebladet. Måske kunne I dele/lægge LGBT Ungdoms blad shout ud på skolen? I kunne også invitere projekter som Gå-Ud-Gruppen fra Danmark eller Schulaufklärer_innen SchLAu fra Kiel eller NaSowas fra Lübeck, som er unge frivillige, der besøger skoleklasser for at informere om bøsser og lesbiske. Og I kunne se den engelske film Fit med eleverne, som bliver vist på alle britiske skoler. I weekenden har jeg oplevet et interview med manden bag filmen, Rikki Beadle- Blair, som siger, at han kan få 90% af eleverne til at ændre deres holdning i en positiv retning i løbet af en diskussionstime Og last but not least: Lad LGBTpersoner og liv være en selvfølgelig del af undervisningen ikke kun når det drejer sig om problemer. Og ikke kun i biologi-seksualundervisningen vores liv er langt mere end sex og hører til i alle fag (ja, også i matematik!) Synje Detlefsen, student 92, har det godt i Hamborg med kone og søn, men savner Sydslesvig. Kontakt hende på groups/regnbuelandet!

15 Linkliste FIT filmen (www.stonewall.org.uk/at_school/ education_for_all/quick_links/ education_resources/fit/default.asp) FLESH Flensburgs Lesbische und Schwule Heranwachsende (www.fleshonline.de) Gå-Ud-Gruppen unge LGBT-foredragsholdere (www.lgbt.dk/2387/) In&Out Jugendberatung It Gets Better (www.itgetsbetter.org) lambda::nord das LesBiSchwule Jugendnetzwerk (lambda-nord.de, LGBT Ungdom (www.facebook.com/ lgbtungdom) NaSowas Informations- und Beratungsstelle für schwule, lesbische, bisexuelle und transidente Jugendliche und Interessierte aus Schleswig-Holstein telefon ) Regnbuelandet facebookgruppe for LGBT fra det danske mindretal i Sydslesvig (www.facebook.com/groups/regnbuelandet) SchLAu Kiel, ein Projekt der HAKI e.v. Schulaufklärung shout LGBT Ungdoms magasin (www.lgbt.dk/2644/) Ungdomstelefonen tirsdag klokken (www.ungdomstelefonen.dk, , *Ordbog Biseksuel: person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt interesseret i personer af forskellige køn. Bøsse (tysk: schwul, engelsk: gay): homoseksuel mand Gaydar (af gay og radar,»bøsseradar«): en sjette sans, en intuitiv evne til at afgøre, om en person er homoseksuel (skal ikke tages helt alvorligt ;-). Heteroseksuel: person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt interesseret i det modsatte køn. Homofobi: frygt for og uvilje mod homoseksuelle Homoseksuel: person, som er seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket og interesseret i det samme køn. Lesbisk: homoseksuel kvinde LGBT: engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender altså lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet Seksuel orientering: Begreb, som anvendes for at gruppere mennesker ud fra hvem de forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. Seksuel orientering kan være hetero-, homoeller biseksualitet. Springe ud: At fortælle om sin seksuelle orientering eller kønsidentitet. LGBT-personer oplever at skulle springe ud mange gange i livet, mens heteroseksuelle hele tiden springer ud altså fortæller om deres forelskelser, parforhold, børn og forældre på selvfølgelige måder, men det ses ikke som udspring. Transkønnet/transperson: Samlingsbegreb for personer, der oplever, at deres kønsidentitet skiller sig ud fra normen, eller personer, der ikke føler sig tilpas som deres biologiske køn, men identificerer sig som et andet sted på kønsskalaen. Ikke alle transkønnede ønsker at skifte køn, men nogle gør og søger at få lov til en kønsskifteoperation. En del ønsker hormonbehandling for at komme til at ligne deres ønskede køn. At være transkønnet har ikke noget med ens seksuelle orientering at gøre.

16 Elevambassadørerne på Lille Okseø Af Imme Molch, 13. årgang Sammenhold, teamwork og nye erfaringer Vi som elevambassadører fra Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig har i september haft et kursus på Lille Okseø. Her lavede vi teambuilding-øvelser, lærte hvordan vi præsenterer os selv og snakkede om vores rodhistorier. Turen starter foran Annie s Kiosk i Sønderhav. Over 50 elever og 9 lærere står i regnen og venter på at blive sejlet over til Lille Okseø. Der er masser af nye og fremmede ansigter og det er ikke til at se, hvem der tilhører det danske eller det tyske mindretal. Vi ligner hinanden. Endelig kommer båden, der skal sejle os over og vi bliver sat i værelser med elever fra hver af de tre skoler, så vi ikke kan undgå at lære hinanden at kende. Også i gruppearbejde, madtilberedning og oprydning er vi altid blandet. Det giver samtaler, samarbejde og diskussioner, så vi hjælper hinanden og der bliver knyttet venskaber over grænsen og skolerne. Hvem er vi? Vi er en flok elever, der går i 1.g 3.g i Åbenrå, Slesvig og Flensborg og som frivilligt deltager i elevambassadør-projektet. Vi tager til danske skoler og andre institutioner og fortæller eleverne om grænselandet, to-sprogethed og mindretalslivet. Det gør vi ved at fortælle vores rodhistorie, der handler om, hvordan og hvorfor vi er kommet ind i mindretallene. Og der kan være forskellige årsager og baggrundshistorier til det: Nogle kommer fra familier, der tidligere ikke har haft noget med det danske mindretal at gøre, men nu er en aktiv del af det. Andre familier har gennem generationer været en del af et af mindretallene og er stadigvæk stærkt bundet til det. På tur i Danmark Til hvert nyt skoleår bliver der arrangeret nogle kurser af de ansvarlige lærere og Grænseforeningen. Disse foregår f.eks. på Lille Okseø, højskoler eller i København. Her lærer vi de andre elevambassadører fra de forskellige skoler at kende - det bringer os tættere sammen. Samtidig bliver vi forberedt på at fortælle om livet i mindretallene sammen med andre elevambassadører. I det hele taget lærer man i elevambassadørerprojektet at stå foran større forsamlinger, snakke om sin egen historie og at udfolde sig på en positiv måde. Dette er en fordel i fremtiden både for en selv og for mindretallene.

17 Novelle: Den tykke pige Hun skubbede til dellerne på sin mave, mens hun drejede omkring foran spejlet. Hendes mave var alt for stor og bulede ud mellem hofteknoglerne. Dem kunne hun til gengæld meget godt lide. De var så nydelige, som de stak frem fra hendes krop. Hun strakte armene i vejret og hendes ribben stak ud bag den tørre hud. Men ikke nok... ikke nok! Hun stilte sig på vægten. Satans! Den viste virkelig 42,3 kg. Og det skete for hende!? Hun var da blot 174 cm høj. Det var sgu for meget! Ingen aftensmad for dig i dag, Tara. Og der skulle vist flere end de normale 5 km til. I dag ville hun løbe 10. Hun lagde hænderne på sine nøgne bryster. Alt for små! Hvis hun ville, kunne hun skjule et af de to små bump med kun en hånd. Hvordan skulle hun nogensinde finde en kæreste, hvis hendes bryster fortsat nægtede at vokse? Hun så ud af vinduet. Sneen faldt stadig i tykke fnug. Hun tog en sports-bh, der egentlig var overflødig, hendes bryster var jo alt for små, og shorts på. Mere forbød hun sig selv. Ellers ville hun ikke nedkøle så meget af sneen, og hun ville gerne forbruge flere kalorier. Sneen skulle lægge sig på hende og suge energien ud af hendes krop. Skoene stod, sammen med løbevægtene, på trappen ved udgangsdøren. Hun tog en dyb indånding og trådte ud af værelset, tilbage i verdenen, hvor hun skulle til at vise sin forfærdelig tykke og alt for Af Kira Kutscher, 11. årgang korpulente krop til andre. Gik ned ad trappen, fik skoene på, bandt vægtene til sine ben og gik ud på gaden. Sneen på fortovet gik hende imidlertid op til anklerne og hvert skridt føltes som et helt maratonløb. Men det bekymrede ikke Tara. Tværtimod. Det var da meget fint med den ekstra anstrengelse, så tabte hun sig måske endelig en gang. Et skridt for hvert trommeslag i musikken, der lød gennem hendes høretelefoner. Allerede efter halvanden kilometer følte hun sig udmattet og hendes bryst var en stor smerte på grund af den kolde luft. Hun hadede sig selv for at være så fed, at denne tortur skulle til. Men det skulle den altså, der var ingen udvej. Endda menstruationen kom endnu. Uregelmæssigt, men den var der. Hun var bare for tyk, for bred, for fed! Lettelsen strømmede igennem hende, da hun kom hjem igen. Hendes 5 km var... STOP! Hun skulle løbe 10 i dag. Hun følte trangen til at smide sig ned i sneen og bare blive liggende og græde overvældende. Men hun ville ikke give efter. Aldrig. Hun samlede sine kræfter og startede på endnu en runde. Det hele gjorde så ondt. Men i det mindste kunne hun da lade vægtene blive... nej, det kunne hun ikke. 42,3 kg var simpelthen for meget. Med sammenbidt ansigt kæmpede hun sig videre. Skridt for skridt, millimeter for millimeter. Sådan føltes det i hvert fald. Det var sådan en lang vej hjem. En uendelig strækning. Hun var nu nået lidt over to kilometer langt og der var ingen forskel på, om hun nu vendte om eller løb

18 videre. Hendes mave krampede. Det havde den gjort så ofte det sidste halve år. Hun lagde næsten ikke mærke til det mere. Heller ikke, da hendes opkast smeltede sig ned i sneen ved siden af hende. Hendes krop føltes pludselig alt for trang. Hun stod bare der, foroverbøjet, og kastede op. Langsomt men uopholdeligt knækkede knæene væk under hende. Hun faldt ned i den bløde, hvide pude af sne. Det føltes godt. Varmt og trygt. Hendes mave var tom. Alligevel kom der noget ud af den endnu. Hun krampede sammen og spyttede galde. Nu skulle der endeligt noget ned i maven, ellers ville det aldrig stoppe. Men der var ikke noget. Intet! Hun knyttede hænderne... og holdt pludselig om noget. Hun så på det. Et stykke is. Sneen, det var hendes håb. Den havde heller ikke nogen kalorier. Hun puttede det ind i munden. Det smagte dejligt. Af jordbær og chokolade. Eller var det bare noget, hun bildte sig ind? Men det var jo også lige meget, tænkte hun, før hun faldt i en dyb søvn. Se flere nyheder på Knopskydende skolekultur 13e i drivhus-projekt Et smukt eksempel på engagerede mennesker, der har fået en god ide og sammen fører den ud i livet for at skabe skolekultur, sås den allerførste skoledag om morgenen. I smukt solskin mødtes 13e med deres lærere foran skolens drivhus, som de havde besluttet sig for at sætte nyt liv i. Alle havde medbragt allehånde urter af ikke-narkotisk karakter, som de ville plante ud, og sammen stod de nu og planlagde pasningen af stedet. Det var zen for alle pengene og et lækkert eksempel på en levende skole, der giver gode rammer for fællesskab og iværksætterånd.

19 Så der kagemand! Rektor fylder 60 år Lørdag, den fyldte Duborg-Skolens rektor, Ebbe Rasmussen, 60 år. Det blev markeret på mindeværdig vis, dels ved en sammenkomst i skolens festsal om fredagen, hvor nuværende og tidligere medarbejdere mødte op for at hylde fødselaren på for- skud, dels med en stor fællessamling om mandagen, hvor både personale og elever ønskede tillykke og sammen nød de mange festlige indslag, som eleverne leverede. Efter en munter tale af elevrådsformand Claas Johansen var det således lyspigerne, der sang en efterårsvise, hvorefter 13f gav den gas med et rocknummer. Efter et solonummer med Henning fra 13f på akustisk guitar optrådte bandet Warm Tape, der rev forsamlingen rundt med selvkomponeret rock, der struttede af energi og kreativ glæde. Og så kom den store finale: Ebbe gav kagemand og sodavand til alle i skolens kantine. Tak, Ebbe, og tillykke med dagen!

20 Frihed og tolerance Duborg-elever deltager i international konference Den til den drog et udvalg af syv elever fra 12a+b samt deres lærer Per Sparre til Naumburg an der Saale for at deltage i»schulbrücke Europa«, en international konference for elever fra Tyskland, Italien, Polen, Slovakiet og Rusland. Konferencen støttedes af Deutsche Nationalstiftung og Boschfonden, og formålet var, ud over at mødes med hinanden og på denne vis at slå bro på tværs af landegrænser, at diskutere europæisk historie og kultur samt Europas fremtid. Derudover stod også en ekskursion til Leipzig inkl. byrundtur på programmet. Det forlyder, at eleverne oplevede et par lærerige og udviklende dage i tolerancens tegn. Og, som det ses på billedet, fejlede humøret heller ikke noget. Smukt projekt, drenge og piger! Musikprofil spillede op I weekenden d. 29/9-30/9 arrangerede musiklærerne Tom Vincens Hansen, Lone Ammentorp og Christian Rasmussen en musikprofilweekend på skolen. Her mødtes skolens musikprofil-klasser for at arbejde og eksperimentere med deres metier. Det blev til to skønne dage, der om søndagen kulminerede i en fremvisning af de projekter, som eleverne havde arbejdet med. Mandag, den 1/10 var hele skolen så så heldig at måtte overvære en fremførelse af udvalgte projekter fra musikprofilweekenden. Det var frivilligt at deltage, men alligevel var boldspilssalen fyldt op med forventningsfulde elever og lærere, der var spændt på at lade sig smitte med musik-elevernes spilleglæde. Tak for en god koncert, og tak til de tre lærere for en rigtig god ide til at arbejde med deres fag på!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere