Teologisk Debat Teologisk Debat Køn Sex og Ergi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teologisk Debat Teologisk Debat Køn Sex og Ergi"

Transkript

1 Teologisk Debat Teologisk Debat Køn Sex og Ergi af Grølheim Hvis du er hedning, er du biseksuel! Det kunne være den provokerende konklusion på denne artikel. Og dog! - Måske er det alligevel lidt misvisende! Siden Michel Foucault skrev sin Seksualitetens Historie har det været klart, at begreberne homoseksualitet og heteroseksualitet, som vi forstår dem i dag, opstod i den vestlige verden i løbet af 1800-tallet. Da begrebet biseksualitet siden er opstået ud fra de to første, som en mellemting mellem de to, kan man også sige, at det er af nyere dato. Det skal ikke forstås sådan, at sex mellem personer af samme køn ikke forekom i tidligere tider eller andre kulturer. Tvært i mod er der masse af eksempler af forskellig art på dette. Det er netop denne artikels tema. Det er ideen om homoseksualitet som en særlig tilbøjelighed, hos et afvigende segment af menneskeheden, og - navnlig som et alternativ til en ægteskabelig normalitet mellem mand og kvinde, der først er opstået i 1800-tallet. Da man havde defineret homoseksualitet som det afvigende, måtte man også definere det, man anså for det normale, og derved blev begrebet heteroseksualitet til. Til sidst er så begrebet biseksualitet opstået som en angivelse af, at man kunne være til begge dele. Forudsætningen for disse definitioner er imidlertid bundet til den samfundsorden, der er opstået ved kristendommens dominans over samfundsmoralen, og dens monopol på definitionen af det rigtige og naturlige. Både det nye og det gamle testamente indeholder entydige fordømmelser af sex mellem personer af samme køn. Da den kristne kirke fik magten i Romerriget, var den da heller ikke sen til at indføre et egentligt forbud mod sam-kønnet sex, på linje med en hel række andre religiøst begrundede forbud. I den græsk klassiske, eller hellenske, kultur, som det romerske samfund var en udløber af, var sex mellem personer af samme køn en del af normaliteten. Hvis en mand sagde, at han var forelsket, var det ikke uhøfligt at spørge, Er det i en dreng eller en kvinde? og man blev ikke forbavset, om svaret skiftede fra gang til gang. Sex mellem personer af samme køn var altså ikke forbeholdt en kontrær minoritet, men noget, der foregik mellem helt almindelige, straight mænd. I modsætning til vore dage, hvor homoseksuelle lever i registrerede partnerskaber og ønsker retten til adoption og kunstig befrugtning, var disse antikke mænd alle gift med kvinder, som de havde børn med. En anden vigtig forskel fra vore dages bøsser er, at det var drenge (eller teenagere, i alderen fra 14 til 20 år,) de elskede. Oldtidens grækere delte altså ikke mænd op efter kønnet på den, der var genstand for deres kærlighed; af større betydning fandt man den rolle, som manden havde i forholdet. Det var et særligt træk ved den græske drengekærlighed, at forelskelsen forventedes at være ensidig, at det var den ældre part (Erastes), der elskede, og den yngre (Eromenes), der gav efter, ikke af kærlighed, men under indflydelse af den ældres prestige eller gaver. Den græske drengekærlighed tog udgangspunkt i en principiel ulighed. Den græske mand begærede drengen, netop fordi denne endnu ikke var mand. De fleste græske mænd fandt skæg og kropsbehåring yderst utiltalende, så når hårene begyndte at gro på de elskede drenge, ville mændene normalt miste interessen for dem. Det skete dog undertiden, at forelskelsen til den skønne dreng fortsatte, efter at han var blevet en voksen mand, eller at en mand valgte en anden voksen mand som genstand for sin kærlighed og sit køn. I de situationer var det ikke elskeren, den aktive part, der fordømtes, men den mand, der var villig til at lade sig bruge, som var han en dreng eller kvinde. En sådan mand var tragedieforfatteren Agathon, der som dreng indledte et forhold til den noget ældre Pausanias og forblev i dette forhold godt ind i sit voksne liv. Det var ikke, fordi det var ulovligt, eller fordi han blev udstødt, men han og andre som han, måtte finde sig i, at den atheniensiske komedie, der ikke generede sig for at hænge navngivne personer ud, beskrev dem som effeminerede og gennempulede. Men hvor ubehageligt det offentlige drilleri end må have været, har det ikke udelukket de ramte personer fra det sociale liv: Platons Symposion giver sig til at genfortælle et selskab, som samme Agathon skal have afholdt i sit hjem i anledning af en tragediesejr ved Dionyssos-festen. Så helt stigmatiseret har han åbenbart ikke været. (George Hinge 1997). Det er ikke meget, de græske kilder taler om kærlighed mellem kvinder, men det er i det hele taget ikke meget, disse kilder omtaler kvinders forhold generelt, i det mandsdominerede hellenske samfund. Den lesbiske kærlighed har sit navn efter øen Lesbos. Der boede en kvinde ved navn Sapphos, (udtales Safos ), der nok var den hellenske verdens fremmeste kvindelige digter. Sapphos elskede både mænd og piger, og de småstumper, vi har tilbage af hendes digtning, viser, at hendes kærlighed til piger ikke kun var sjælelig. Men disse digte er også det eneste 1

2 sted i den antikke litteratur, hvor en kvinde selv tilkendegiver sin kærlighed til andre kvinder. I visse græske byer havde kvinderne større frihed end i andre: De spartanske kvinder var således berygtede, fordi de måtte dyrke sport og lære musik og dans, ting, som en pæn atheniensisk kvinde var fuldstændig afskåret fra. Vi har sange netop fra det syvende århundredes Sparta, komponeret for pigekor. De er godt nok forfattet af en mand, Alkman, men de er fulde af flirt, pigerne imellem. At disse følelser er digtet ind i sangene, viser, at samfundet ikke blot accepterede, men også forventede, at pigerne forelskede sig i hinanden. Endnu, 800 år efter, kunne Plutarch bemærke, at det var almindeligt, at fornemme spartanske kvinder havde forhold til unge piger. Det ser ud til, at pigerne i visse græske byer, især i den ældre tid, fandt sammen i grupper, en slags kultfællesskaber, hvor de blev, indtil de skulle giftes. Der var sikkert en af pigerne, der på grund af alder og status havde en fremtrædende plads, og det hørte åbenbart til gruppens aktiviteter at forelske sig i hinanden. Det var i en sådan gruppe, at Sapphos sang sine kærlighedssange. (George Hinge 1997.) Den græske drengekærlighed (og antagelig også pigekærlighed) havde sit udgangspunkt i opdragelsen. Grundtanken var, at den ældre generation af mænd kunne oplære den yngre til at blive gode samfundsborgere. I byer som Sparta og Theben, hvis magt byggede på at opdrage den mandlige befolkning til krigere, de såkaldte hoplitter, lagde man særlig vægt på forholdet mellem unge og ældre mænd. Man havde organiseret hær-enheder, der bestod af lutter kærestepar, ældre og yngre mænd, der kæmpede side om side, fordi man mente, det ville højne den unges mod, når han skulle vise sig over for sin ældre partner. Samtidigt ville sådanne kærestepar være mere tilbøjelige til at dække hinanden på slagmarken over for fjendens angreb. Skulle den ene blive dræbt, ville den anden være mere tilbøjelig til at hævne drabet ved at dræbe flere af fjenden. Hos disse kærestepar af hoplitter var der næppe nogle løse håndled eller betonede s er i udtalen. I Theben havde man et særligt berømt regiment af erastes/eromenes under kommando af generalen og statsmanden Epaminondas. En formidabel kampstyrke, der var medvirkende til at vriste Theben ud af Spartas indflydelses-sfære. Den hellenske drengekærlighed giver sig også udtryk i den græske mytologi. En række olympiske guder havde menneskelige drenge som deres eromenes. Hvor almindelige menneskelige erastes elsker almindelige drenge, er gudernes eromenes alle adelige. Poseidon elskede Pelops, der var en kongesøn fra Lydien. Han blev senere konge af halvøen Peloponnés, som fik sit navn fra ham. Apollon elskede Hyakinthos, en prins af Sparta, som han dog kom til at dræbe med 2 en diskos. Zeus bortførte, i skikkelse af ørn, drengen Ganymedes, der var den smukkeste af alle dødelige. Han blev senere mundskænk for Zeus. Ganymedes rov udløser senere en række ulykker, idet Zeus jaloux hustru, Hera, fremkalder prins Paris dom, der fører til bortførelsen af Helena og den trojanske krig Også de mytologiske helte skal have dyrket kærlighedsforhold til drenge eller yngre mænd, således Herakles forhold til Hylas og Achilleus forhold til Patroklos. Kønsoverskridelse Den hellenske mand var som sagt til både kvinder, drenge og feminine mænd. Det kunne han være, og stadig blive anset for straight, som vi kalder det i dag. Selv om den feminine mand var genstand for satire og forbundet med en lavere status, var disse Cinaedi, som de kaldes, ikke desto mindre en mandetype, der eksisterede parallelt med den rigtige mand i den hellenske verden. I byen Rom udgjorde de en subkultur, kendetegnet ved en ekstravagant påklædning, overdådig frisure og karakteristisk optræden. En Cinaedus var ikke bare til mænd. Der var også kvinder, der havde sex med de glatbarberede og feminine Cinaedi. En Cinaedus var altid den passive og undergivne i det seksuelle forhold. Selv om antikkens Cinaedi ikke nødvendigvis var transvestitter, er der også beretninger om Cinaedi, der har prostitueret sig, iført den romerske kvindedragt stola (trods det, at romerske prostituerede ofte var iført mandsdragt). Der var endda en Kejser, Elagabalus, der ikke bare blev beskyldt for dette, men også udlovede en dusør til den læge, der med succes kunne indoperere en vagina på ham. Elagabalus var kun 14 år, da han blev kejser og nåede kun at regere i 4 år, før han blev myrdet af det romerske imperiums reelle magthavere, prætorianer-garden. Transvestitter eller transseksuelle fandtes også i form af præster (eller måske rettere præstinder) til gudinden Cybele, Magna Mater, gudernes moder. Tilbedelsen af hende var udbredt over hele det romerske rige. Hun var oprindeligt fra Frygien og hendes græsk-mytologiske sidestykke var Rhea. Derfor kaldes hun også for Idabjerget Rhea efter Idabjerget ved Troja. Hun herskede over de vilde dyr, og hun kørte i en vogn, trukket af han-løver. Hendes gemal, vegetationens gud, Attis, kastrerede sig selv under et fyrretræ og døde af det, men opstod senere fra de døde. Derfor kastrerede Cybeles præster, korybanterne (eller Gallae fordi de kom fra Galatien), sig selv ved en særlig ceremoni. Når de havde afskåret deres lem, løb de igennem byen og kastede det ind i et tilfældigt hus. Beboerne i dette hus var nu velsignede af lemmet, men måtte betale det kvindetøj, som korybanten skulle bære resten af livet. En erastes med sin eromenes Trans-kønnede, eller hermafroditter, var idealiseret i den græsk-romerske antikke kultur og var et yndet motiv i kunsten. De blev betragtet som de lykkeligste mennesker, nærmest, fordi de rummede alle egenskaber, både maskuline og feminine, i sig. Ovid beskriver i sine Metamorfoser en myte, fra den græske mytologi, om kildenymfen Salmakis, som forelskede sig i Hermaphroditos, en søn af Hermes og Afrodite, der var opvokset i en hule på Idabjerget. Hermaphroditos er ung og forstår ikke rigtigt, hvad der foregår og Salmakis tilnærmelser ender i en brydekamp, hvor Salmakis til sidst forenede sig med Hermaphroditos, der herefter bliver et tvekønnet væsen. Til sidst beder Hermaphroditos sine forældre, Hermes og Afrodite, nedkalde den forbandelse over Salmakis kilde der ligger ved Halikarnassos (nu Bodrum) i Lilleasien, at de, der bader i kilden, bliver hermafroditter. Transvestisme, af en mindre drastisk art end hos Cybeles Gallae, forekom i andre religiøse riter. Et eksempel er de ephebiske riter, hvor en dreng, iført kvindelig klædedragt, markerer overgangen til voksenlivet ved, at kvindetøjet bliver fjernet. Et andet eksempel er en bryllupsceremoni fra Sparta, hvor bruden på bryllupsnatten skulle barbere hovedet og iføre sig mandsklæder. Hun måtte ikke genindtage sin plads blandt kvinderne, før hun var blevet gravid. Transvestisme spillede også en prominent rolle ved fester til forskellige guder som Dionysos og den cypriotiske Afrodite (en gudinde, med kvindelig krop og klædedragt, men med skæg og penis). Ved disse fester,

3 Hermafrodit, der holder kjolen op, så man kan se de mandlige kønsorganer. Hovedet er en rekonstruktion. (Gustav III:s antikmuseum. Stockholm.) var mænd iført dametøj, armbånd og halskæder, medens kvinder var iført mandstøj, skæg og penis. Det er meget lidt, der er overleveret om kvinder i det hellenske samfund, men der fandtes også en modsvarighed til den feminine mand, Cinaedien. Det var den maskuline kvinde, Tribaden. Ordret betyder det gnubbere og henviser til en aktiv brug af klitoris. Tribaden var heller ikke lesbisk i moderne forstand, men kunne have sex med både kvinder og feminine mænd. Endelig er der en sidste kønsoverskridende kategori, jeg vil omtale her. Det er de i græske myter og fortællinger forekommende amazoner. Hvorvidt der har eksisteret en gruppe kvindelige krigere i de Skytiske egne, nord for Sortehavet, er omstridt, men det er ikke vigtigt for denne artikels tema. Det er derimod de forestillinger, det hellenske samfund gjorde sig om amazonerne. Der er ingen tvivl om, at de har påvirket både mænd og kvinder. Således har amazonerne lagt navn til den stilling, hvor kvinden sidder overskrævs og rider på manden, en stilling der giver kvinden magten under samlejet. Endelig har amazonerne også givet inspiration til de kvindelige gladiatorer, der kæmpede i arenaen på lige fod med mænd. Disse kvindelige gladiatorer har ganske vist ikke direkte noget at gøre med sex, men de udgjorde ikke desto mindre en kvindelig modsætning til de feminine mænd. Naturlighed Efter at kristendommen var blevet statsreligion i Romerriget, indførte, nærmere bestemt den 6. august 390 e.v.t., Kejser Theodosius dødsstraf for den passive ved analt samleje mellem mænd. I år 558 udstrakte Kejser Justinian så forbuddet til også at gælde den aktive, således at ethvert seksuelt forhold mellem personer af samme køn nu var forbudt. Det var et forbud, der havde været undervejs længe. For de bibeltro var der ikke brug for nogen undskyldning. Bibelen er meget klar på det punkt. I det gamle testamente står der lige ud, at mænd der ligger med en mand eller med et firfodet dyr, som de ligger med en kvinde, er en vederstyggelighed. (Hvad det så siger om høns, skal jeg ikke komme ind på). Paulus skriver, at fordi menneskene dyrker afgudsbilleder overlader Gud dem til deres eget begær, så de hengiver sig til alle slags seksuelle udskejelser og til et ondt, syndigt misbrug af hinandens legemer. For at overbevise resten af Romerriget, var det imidlertid ikke nok. Det krævede en mere udførlig argumentation. Allerede før kristendommens indførelse, eksisterede en diskussion om drengekærlighedens berettigelse. Denne diskussion blev videreført i kirkefædrenes teologi. Ikke mindst argumentet, at formålet med alt sex er forplantning, og alt, hvad der ikke tjener forplantningen er unaturligt. Kirkefaderen Augustin gik endda så vidt, at han opfattede seksuelt samvær, der bevidst udelukkede forplantning, som en alvorlig synd, selv om det sker blandt ægtefæller. Det biologiske argument, at dyr ikke kender til sex mellem individer af samme køn, introduceres først af Platon, selv om han absolut var fortaler for drengekærlighedens pædagogiske ideal. Det er et argument, der fremføres den dag i dag, også af folk, der ikke selv er kristne. I dag ved vi mere om naturen, end man gjorde i oldtiden. Ja, end man gjorde for bare 50 år siden. Det viser sig nemlig, at seksualitet ikke udelukkende er noget, der tjener til forplantningen. Det tjener både til socialisering og magtdemonstration, for ikke at tale om adspredelse at man gør det, fordi det er sjovt. Nyere sammenfatninger af videnskabelige data, dokumenterer, at seksualitet, rettet mod eget køn, er et ret almindeligt udbredt fænomen i dyreriget. Det drejer sig ikke bare om tilfældig homoseksuel kontakt, men i mange tilfælde om par-dannelse, som varer livet ud. Hos mere end 1500 arter er homoseksualitet nu dokumenteret. Flere arter i naturen kan formere sig både kønnet og ukønnet. Hos nogle arter i naturen er kønnet afhængig af miljøet. Nogle fisk kan endda ændre køn, mens de lever. Nogle arter er tvekønnet. Det anale samleje er hos mange højerestående pattedyr, ikke mindst primaterne, foruden at være forårsaget af lidenskabelighed, i endnu højere grad en magtdemonstration. Handlinger, der i sin oprindelse tjener til distribution af generne, er hos disse højere pattedyr ritualiseret. Ikke mindst hos mennesket er sådanne rituelle rangdemonstrationer hyppige, og begge køns genitalier er i den menneskelige bevidsthed betydningsmættede symboler. Hos bonobo-aben (dværgchimpansen), den art, der ligner os mest, er sådanne seksuelle aktiviteter på tværs af køn og alder overordentligt hyppige og sker til begge parters tilfredsstillelse, ja, sex tjener hos dem ikke kun til forplantningen, men er i større omfang et socialiserende fænomen. Det er vel sådan, vi skal tænke os urmennesket - det naturlige menneske. Andre kulturer Den hellenske oldtids syn på køns-overskridelse, og sex mellem personer af samme køn, er da heller ikke et unikt fænomen i verdenshistorien. Det findes under en eller anden form i de fleste kulturer både i fortid og i nutid. Følgende er nutid. I Indien findes en religiøs kult til modergudinden Bahuchara Mata, der har store ligheder med Cybele-kulten. Den dyrkes af Hijra, der er kastrerede mænd iført kvindeklæder. Selv om de af og til kaldes eunukker og opfattes som et tredje køn, omtaler de sig selv som kvinder. I Thailand er Ladyboys ikke kun et moderne fænomen fra porno- og sexindustrien. Traditionelt har det været fuldt accepteret, at visse unge drenge, opfører sig piget og er veninder med piger. Ofte har de fået job som landsbyens frisører. På øerne i det sydlige Stillehav er det vigtigt at få både drenge og piger i en børneflok. Drengene kan forsørge familien, mens pigerne kan deltage i husarbejdet og passe forældrene, når de bliver gamle. Hvis et forældrepar kun har fået sønner, kan de vælge at opdrage en af dem til at spille rollen som pige. Drenge, der bliver piger, betragtes som en tredje kønskategori og kaldes fa afafine der betyder på kvindevis. Af deres søskende betragtes de som søstre, og de går i pige-/kvindetøj og deltager i kvindernes arbejde. De påtager sig også kvindernes opgaver i rituelle sammenhænge. Det ses også, at piger skifter til drengeroller, men det er sjældnere. Hos Sambia-stammen i Papua Ny Guinea gøres drenge til mænd ved, at de unge drenge, i et indvielsesritual, skal have et seksuelt forhold til ældre mænd i stammen. Drengene er de passive i den seksuelle akt, men senere i livet vil de få roller som de aktive ældre, der initierer de unge drenge. Forestillingen bag ritualet er, at drengen har brug for sæd for at kunne udvikles som mand. Blandt visse amerikanske indianerstammer blev drenge, som et overgangsritual fra barn til voksen, send ud i ødemarken for at få en vision. Hvis drengen drømmer, at han er en pige eller havde pigetøj på, betyder det, at han skulle leve som kvinde resten af livet. Ofte blev han gift med en mand og hjalp til med at passe de børn, manden havde med sine andre hustruer. På samme måde kunne kvinder også leve et liv som jægere og krigere. Sangomaerne i Sydafrika er traditionelle healere, som låner deres kroppe ud til deres forfædre, for at kunne få healende kraft. Hvis det er en mandlig forfader, som tager plads i den kvindelige sangoma, tager hun sig en kone at leve sammen med. 3

4 I Kenya og Tanzania findes forskellige former for ægteskaber mellem kvinder. En ældre enke kan fx gifte sig med en yngre kvinde, for at der er en, der kan tage vare på hende og arve efter hende. Blandt pashtunerne i Afghanistan og Pakistan, findes der en gammel stamme-tradition, der på mange måder ligner den græske drengekærlighed. Voksne, ofte gifte, mænd har seksuelle forhold til unge fyre på mellem 15 og 20 år, der kaldes halekon. Den voksne mand giver den unge halekon gaver og penge og hjælper ham på den måde til at opretholde en tilværelse. Traditionen stammer fra længe før islams indførelse og bliver tolereret af Taleban, så længe de ikke kalder det homoseksualitet. Gør de til gengæld det, bliver de slået ihjel. Sådan er det nu. Der findes mange flere eksempler, som der ikke er plads til at bringe her. Alle illustrerer de, at køns-overskridelse og samkønnet sex er naturligt forekommende i langt de fleste kulturer. Hos germanerne Spørgsmålet er så, hvordan situationen så ud, hos vores egne germanske forfædre? Den gængse opfattelse er vel til dels stadigvæk, at store stærke vikinger bestemt ikke kan være bøsser, endsige iføre sig det modsatte køns tøj. Denne holdning bygger til dels på tidligere tiders kristne forskere, der bestemt ikke kunne lide tanken om, at deres forfædre havde foretaget sig noget unaturligt eller syndigt. Særligt er Tacitus blevet taget til indtægt for den påstand, at homoseksuelle blev druknet i moser. Det sidste er imidlertid en forkert tolkning af Tacitus udtryk corpore infames, det vil sige de, som har vanæret deres krop, som angivelig skulle være de, som germanerne nedsænkede i moser og overdækkede med et fletværk af grene. Vi ved ikke, hvad germanerne har ment med udtrykket, at vanære sin krop, men som nævnt har sex mellem mænd ikke, i Tacitus romerske samtid, været betegnet som vanærende. I så fald skulle det da kun have været den passive part, men som vi så med Agathon ovenfor, har denne position kun afledt lidt drilleri og ikke en stigmatisering af denne art. Udtrykket corpore infames er i Tacitus tekst direkte forbundet med en række betegnelser, der handler om optræden i krig. Udtryk, der betyder forrædere, overløbere der giver oplysninger til fjenden, kujoner og fredselskere. Der er derfor ingen grund til at tro, at der i umiddelbar tilknytning hertil skulle komme et udtryk, der går på seksuelle handlinger. Koblingen mellem sex og en vanæret krop bygger helt og holdent på kristendommens forhold til sex og er derfor en anakronisme i forhold til Tacitus tid. Andre klassiske historikere (Procopius og Ammianus) har antydet, at i hvert fald visse grupper af germanere praktiserede den samme institutionaliserede drengekærlighed som grækerne. Her har det angiveligt drejet sig 4 om en slags opdragelse af unge mænd, der har antaget den passive rolle, indtil de enten har vist sin duelighed i kamp eller dræbt et vilddyr som bjørn eller vildsvin. Her skal det bemærkes, at galliske krigere blev benævnt vildsvin, ligesom den nordiske betegnelse sven for en ung mand eller kriger også kommer af ordet svin. Det med bjørnen kan også lede tanken hen på historien om Hjalte og Bødvar Bjarke fra Rolf Krakes Saga, hvor Hjalte først bliver regnet for en rigtig mand (eller kriger) efter at han kan fremvise en dræbt bjørn og har drukket dens blod. Dette har dannet baggrund for visse tidlige (især tyske) forskeres teorier om såkaldte germanske mandeforbund. Teorier, der udgjorde en vis inspiration for den homoseksuelle del af det nazistiske SA omkring Ernst Röhm, (der som bekendt endte med at blive udrenset, men det er en anden historie). Teorien om germanske mandeforbund er omstridt og har mere eller mindre været lagt på is efter anden verdenskrig. Dog har enkelte forskere i de seneste år vist fænomenet fornyet interesse. Lars Adolfsen fra Upsala Universitet mener fks, at Ulfhe nar og Bersærker var en slags mandeforbund, uden at han i øvrigt går dybere ned i de homoseksuelle aspekter. Kilder Desværre må man sige, at kilder, der belyser denne artikels emne for det nordiske, eller germanske område, er ret sparsomme. Dernæst byder læsningen af disse kilder også på en del problemer, som man må være opmærksom på. Fks. levede de nævnte klassiske historikere Procopius og Ammianus i den sene romertid, hvor kristendommen som statsreligion havde øvet indflydelse på samfundsmoralen. De forholder sig derfor begge negativt, både til den klassiske drengekærlighed og til deres tilsvarende beskrivelser af forhold hos germanerne. Alligevel antyder visse detaljer, som det med bjørnedrabet, at beretningen ikke er opfundet helt ud af det blå, selv om hensigten muligvis har været af propagandamæssig art. Også den islandske sagalitteratur er problematisk. Der kan ofte være en tendens, måske særligt i lægmandskredse, til at opfatte sagateksterne som sandfærdige øjenvidneberetninger om livet i vikingetiden. Selv om vi ved, at de fleste af dem er skrevet i 1300-tallet af kristne munke, antager mange, at der er tale om en sandfærdig mundtlig overlevering, som bare er skrevet ned af de, der tilfældigvis kunne skrive, altså munke. Selv om mundtlig overlevering evt. holder sig bedre i en kultur, der har en tradition for mundtlig overlevering, så er historiske fakta ikke det, der overlever ved mundtlig fortælling. Det er derimod det, der siger fortælleren og tilhørerne noget, de kan bruge i deres liv her og nu. Man bliver derfor nødt til at holde sig for øje, at de islandske sagaer er skrevet til et 1300-tals publikum. Derfor må man forvente, at de moralnormer, der gives udtryk for, er nogle som folk i 1300-talet med den farvning, kristendommen har givet dem, har kunnet forholde sig til. Sat på spidsen kan man sige, at det, sagaerne kan fortælle om, er 1300-tallets Island og ikke vikingetiden, - noget, der bliver særligt relevant i forhold til begrebet ergi, men mere om det senere. Desværre for asatroen gælder det også, at meget af det, vi har af tekster, er nedskrevet i middelalderen. Særligt kan Snorres beretninger om den nordiske mytologi i hans Edda og måske i langt højere grad Heimskringla, være konstrueret ud fra kristne fordomme og hvad han, eller hans informanter, har vidst om den klassiske hellenske gudedyrkelse. Selvom de fleste af eddadigtene øjensynligt stammer fra hedensk tid, kan de i nedskrivningsprocessen sagtens have fået en drejning, der er farvet af middelalderens kristne moral. Et digt som Lokasenna kan endda være forfattet direkte som et kristent nidskrift. Dog må man formode, at de i Lokasenna fremførte nid mod forskellige guder, alle referer til i datidens kendte myter, da, i hvert fald nogle af dem, kendes fra anden side. Ergi Når man tale om kønsoverskridelse og samkønnet sex i det før kristne Norden kommer man ikke uden om begrebet ergi - eller ragr. Ergi er et navneord og Ragr er et tillægsord dannet af ordet Ergi, med samme betydning. Der er ingen tvivl om, at beskyldningen om at være ergi, var en af de værste ærekrænkelser, man kunne blive udsat for, i norrøn middelalderlitteratur. Formodentlig var det også tilfældet i middelalderens islandske virkelighed, som Preben Meulengracht Sørensen nævner i bogen Norrønt Nid. Ergi sættes som regel i forbindelse med umandighed, fejhed, kvindagtighed og direkte med, frivilligt eller ufrivilligt, at blive bollet i røven af en anden mand. Beskyldningen, at være ragr, er dog mere end bare det at være passiv i selve seksual-akten, adjektivet betegner også en tilbøjelighed i personen til at lade sig bruge som en kvinde. Er du den underlegne part i det seksuelle forhold, vil du også være det i andre sociale relationer. At være ragr indebærer dermed, at man ikke opfylder visse moralske krav, en fri bonde burde leve op til. Mænd behøvede ikke at være feminine for at blive kaldt ragr, det var tilstrækkeligt at blive gammel og svag. Alle bliver argr, når de bliver gamle, - lyder et ordsprog fra Ravnkjell Frøysgodes Saga (kap. 8). Beskyldningen, at en mand var passiv i seksuelle relationer, var dermed ikke bare tegn på en pervers karakter, men uløselig knyttet til mangel på evne eller vilje til at forsvare sin ære (Meulengracht Sørensen 1980). En ragr mand var mere end summen af sine handlinger. Han blev defineret negativt ved at bryde grænserne for, hvad man mente, var mandigt. I dette minder de norrøne forestil-

5 linger om ragr meget om antikkens Cinaedi - mænd, som ikke var maskuline nok. Dette kunne andre tolke gennem deres feminine udseende, kropsholdning og påklædning. Cinaedi mislykkedes så kraftigt med at leve op til de maskuline normer, at de til og med var tilbøjelige til at være den passive i en seksuel relation med mænd. Den passive position i et samleje var altså resultatet af en mangel på selvkontrol på et mere generelt plan, og noget som kunne ramme alle mænd, hvis de ikke passede på. Beskyldningen om ergi var så ødelæggende for en mands ære i Skandinaviens middelalder, at lovgivningen opsatte bestemmelser for det. Der står fks. i den norske Gulatingslov fra det 13. århundrede: Det findes ord som kaldes fullrettesord. Det ene er, om en mand siger om en anden karlmand, at han har født barn. Det andre er, om han siger, at en anden mand er sannsordinn [beviseligt røvpulet]. Det tredje er, om han ligner ham med en mær, eller kalder ham en tæve eller portkone [prostitueret], eller sammenligner ham med et hundyr. Bestemmelsen siger videre, at den fornærmede har ret til at dræbe manden, som har kaldt ham slige ting. Men undlader den fornærmede at bruge denne ret, er han, hvad han bliver beskyldt for. Lignende bestemmelser er at finde i den islandske Grågås. Hvorvidt begrebet ergi og de forestillinger om nid, der har været gældende i den norrøne middelalder, også gjaldt for den før-kristne tid, er vanskeligt at afgøre. Meulengracht Sørensen mener ikke umiddelbart, at man kan slutte det ud fra middelalderkilderne, men vil ikke udelukke, at det til en vis grad har været gældende. Muligvis kan middelalderens ergi-begreb være opstået i en vekselvirkning mellem en oprindelig forestilling om mandlig magt og ære, og det kristne forbud mod at ligge med en mand eller et dyr, som man ligger med en kvinde. En del af ergi-begrebet betyder helt klart utugt og når det anvendes i sin kvindelige form örg om et hunkønsvæsen betyder det, at hun er utugtig, liderlig eller pervers. I Hauksbok, skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede, står en passage om den græske gudinde, Venus, at hun var lige så mandgal, örg og ond, at hun lå med sin far og andre mænd og opførte sig som en luder. Her betegner ordet altså incest og nymfomani. Lignende beskyldninger rettes også mod nordiske gudinder, i fks Lokasenna. I denne betydning af ordet, ligger der helt klart en kristen farvning. Det er ikke umuligt, at den moralske afvisning, der ligger i kristendommens syn på hor, har øvet indflydelse på kraften i udtrykket ergi, såfremt begrebet overhovedet har eksisteret i hedensk tid. Der er flere gode grunde til at betvivle, at den gængse opfattelse af, at ergi har været lige så slem en beskyldning i vikingetiden, som den fremstår i den islandske middelalderlitteratur. For det første afviger fortællingerne om guderne i denne henseende, på en måde, så man skulle tro, at folk mistede respekten for dem. Det havde folk formodentlig da også i 1300-tallet. Selv om man stadig anvendte de nordiske guder ved magiske påkaldelser, var de i det store og hele blevet dæmoniseret. Man kunne naturligvis forestille sig, at disse fortællinger var skrevet netop med henblik på at sætte de nordiske guder i et dårligt lys, og det er muligvis også formålet med Lokasenna, men det er ikke en fyldestgørende forklaring for alle fortællingerne. Desuden bygger Lokasenna som nævnt på kendt mytestof, der bliver vurderet med en anden moral, end hvad der formodentlig oprindeligt var tilfældet. Det bliver især tydeligt, når man sammenligner Hauksboks beskrivelse af Venus med Lokasennas beskyldninger mod Freja. Vikinger i dametøj Et andet forhold, der underminerer den gængse forestilling om ergi i vikingetiden, kommer fra arkæologiens verden. I takt med, at de videnskabelige metoder til kønsbestemmelse af grave er blevet mere og mere objektive og pålidelige, har det vist sig, at en række forhistoriske grave fra Skandinavien, Holland og England rummer mænd gravlagt i kvindetøj og, hvad der ellers opfattes som typiske feminine gravgaver, - ligeledes er kvinder i visse tilfælde blevet forsynet med våben til deres dødsrejse. Ved osteologiske undersøgelser kan man kønsbestemme velbevaret knoglemateriale med op til ca. 95 % sikkerhed. Og Dnaundersøgelser af velbevarede tænder kan faktisk give en helt sikker biologisk kønsbestemmelse. Disse grave, med individer af ét biologisk køn, påklædt eller gravlagt med klæder og genstande traditionelt forbundet med det modsatte køn, har kun i lidet omfang været genstand for undersøgelse. Oftest forklares uoverensstemmelserne med osteologisk usikkerhed, af de publicerende forskere. Knoglematerialet er tit så begrænset, at osteologisk kønsbestemmelse ikke er mulig. Trods denne indvendings gyldighed, er antallet af de pågældende grave nu blevet så stort, at muligheden for eksistensen af individer, der krydsede de traditionelle kønsgrænser i vikingetiden, ikke længere kan ignoreres. (Kastholm og Lauritsen 2005). En anden interessant ting fra arkæologien, er to hængesmykker, hvis motiver er stærkt beslægtet med de såkaldte guldgubber. Hængesmykkerne forestiller to personer i omfavnelse. Dog er der tydeligvis på tale om personer af samme køn. (se illustration). Den til venstre er et løsfund fra Roskilde ( Maglehøj Dnf. 5/42), mens den til højre stammer fra en vikingetidsgrav fra Norsborg i Södermanland. Men selv om motiverne er stærkt beslægtet med guldgubberne, er begge de to stykker hængesmykker lavet i en anden teknik, nemlig støbt. Roskilde-stykket er af guld, mens Norsborg-stykket enten er af sølv eller bronze. Selv om de to personer på Roskilde-hænget har forskellig frisure, har de begge to skæg. At der her er tale om hængesmykker er interessant, fordi de har været beregnet til at vise frem. Guldgubber har formodentlig været en slags offerpenge (evt. i forbindelse med bryllupper) kun beregnet til at skulle ses af guden. Et hængesmykke er et skilt, der skal vise andre noget. En torshammer skulle fks vise, at man ikke var kristen og et kors, at man var det. Selv en magisk amulet skal vise andre, at man er beskyttet. Derfor er det en nærliggende mulighed, at de to hængesmykker har skullet vise, hvem man mest havde lyst til at give en krammer. Køn og magt Det har været hævdet, at ergi-begrebet har forhindret homoseksuelle forbindelser mellem mænd, da det ville kunne betragtes som direkte forræderi mod en ven at røvpule ham og derved markere et magtforhold over ham. Det kræver imidlertid, at man opfatter den homoseksuelle forbindelse som et ligeværdigt forhold. Som vi så med den græske drengekærlighed, behøver det ikke at være tilfældet. Ja det lader oven i købet til, at lighed i seksuelle forbindelser mellem mænd i oldtiden har været undtagelsen mere end reglen og endda være blevet regnet for afvigende. Den falliske aggression var også en del af det hellenske mandsideal og det forhindrede ikke, at drenge og feminine mænd var den passive ved analsex. For drengenes (og hoplitters) vedkommende var der netop tale om et venskab. Lod en voksen mand sig røvpule, blev han nok hånet og mistede formodentlig en smule anseelse, men ikke i samme grad, som det ville have været tilfældet i 1300-tallets Skandinavien. Statusligheden har antageligt heller ikke været der i seksuelle forbindelser mellem mand og kvinde. I et mandsdomineret macho samfund, som det, der fandtes i Island i 1300-tallet, men også i den klassiske oldtid, ville man forvente, at manden også dominerede over kvinden i sengen. For Island i 1300-tallets vedkommende, ville det sikket også være det, der var forskrevet af kirken. Imidlertid er der meget lidt overleveret om folks seksuelle praksis overhovedet. Og selv om den offentlige norm i et samfund har foreskrevet ét, udelukker det ikke, at der er foregået noget andet i alkoven med gardinerne trukket for. 5

6 Uanset, om et givet samfund har været mere eller mindre mandsdomineret, og at kulturelle forskelle spiller en stor rolle, har der altid været forskel på den mandlige og den kvindelige kønsrolle. Ja, man kan ligefrem tale om to arketypiske kønsroller, der kommer af de fysiske forskelle mellem mænd og kvinder. Selvom der er stor variation inden for de to køn, er den gennemsnitlige kvinde lidt mindre og fysisk svagere end den gennemsnitlige mand. Dette giver en magtforskel, der bla. giver manden beskytterrollen og kvinden bliver den, der søger tryghed. Imidlertid er vi alle mennesker indeni. Den kønsoverskridelse, der kan observeres i de fleste samfund, er et udtryk for, at ikke alle mennesker finder sig til rette med de arketypiske kønsroller. Uden at behøve at gå ind i Jungiansk teori om Animus og Anima, kan man vel sige, at vi alle, i et eller andet omfang, har disse to kønsroller i os. Om ikke på anden måde, så i form af vores kønsidentitet og vores billede af det modsatte køn og fordi vi, som mennesker, både har brug for selvhævdelse og tryghed. Det er også værd at bemærke, at urjætten Ymer, der er byggematerialet til denne verden i den nordiske mytologi, er et tvekønnet væsen. De fleste mennesker søger at finde en balance mellem disse ting, indenfor rammerne af de i ens egen kultur accepterede kønsroller, men nogle finder dem for snævre og enten bryder dem eller udvider dem. Den mest accepterede kønsoverskridelse, vi finder i den norrøne middelalderlitteratur, er kvinden, der påtager sig en manderolle. I Njals Saga opstår der en strid mellem Njals kone, Bergthora, og Gunners kone, Halgerd, der ikke lader stridighederne mellem mændene i resten af fortællingen noget efter, i vold og selvhævdelse. Alligevel gør de det inden for rammerne af det middelalderlige kønsrollemønster, og alle drabene i deres fejde foregår pr. stedfortræder. Men der findes også sagaberetninger om kvinder, der helt bryder med kønsrollemønstret. Et eksempel er prinsessen ornbjørg, der i et og alt vil være en mand. Hun vil ikke giftes, (i hvert fald ikke med mænd,) og alle hendes bejlere har hun enten ladet blinde, kastrere eller lemlæste på anden vis. De islandske sagaforfattere virker på den ene side fascineret af denne type stærke kvinder, men samtidigt også af, at tvinge hende tilbage i kvinderollen, så alt igen passer ind i de kulturelt accepterede kønsroller. Hrolf Gautreksson, i hvis saga, beretningen forekommer, ønsker også at bejle til ornbjørg, og da det ikke kan lade sig gøre på den sædvanlige måde, drager han i krig og slår hende i et slag. ornbjørg opfatter frieriet på samme måde, som når mænd i sagaerne beskyldes for kvindagtighed, og da Hrolf har indtaget hendes borg, sker følgende tildragelse mellem ornbjørg og Hrolfs bror Ketil: Ketil slog nu med sværdets flade side over kongens lænder og sagde Frue, således hjælper vi jer af med lændekløen, og dette kalder jeg et skændsels-hug. 6 Kongen sagde, at Dette hug skal du ikke få berømmelse af, og huggede selv Ketil så hårdt under øret, at benene slyngedes op i luften. Så sagde hun Sådan slår vi vores hunde, hvis de gør for voldsomt. Hele historien falder i tråd med den nid-tradition, som er karakteristisk for sagalitteraturen og ornbjørg handler her fuldstændig som det forventedes af en mand i samme situation. Også Saxo har flere beretninger om skjoldmøer, der skal overvindes i kamp, før de kan blive gift med helten i historien. Fks. fortæller han i historien om Amlet, hvordan han i et slag må overvinde den skotske dronning Hermdrude. Historien ender med, at Amlet og Hermdrude omfavner og kysser hinanden midt på slagmarken, hvor deres krigere ligger døde omkring dem. Både de islandske sagaer og Saxos Krønike er fiktion, så disse beretninger kan naturligvis ikke tages for virkelige begivenheder, men Saxo skriver et sted, hvad der, set i lyset af de ovenfor omtalte gravfund, godt kan have bund i virkeligheden: Der gaves i fordums Dage blandt Danskerne Kvinder, som omdannede deres kvindelige Skjønhed til mandigt Væsen og anvendte næsten al deres Tid paa krigeriske Idrætter. De hadede nemlig al Slags vellystig Levemaade og hærdede stadig Legeme og Sjæl ved Udholdenhed og Anstrængelse, og idet de gav Afkald paa al kvindelig Svagheds Blødagtighed [..], tænkte ikke paa Brudesengen, men paa Døden, og angreb med hvasse Vaaben de Mænd, som de kunne have frydet med deres Skjønhed. Selv om materialet endnu er for sparsomt til at lave nogen ordentlig statistik, er det påfaldende, at en overvægt, af de kønsoverskridende grave i Skandinavien, netop er kvindegrave, der indeholder våben. En af disse grave, hvor den gravlagte var kvinde fandt man, foruden to økser, kraniet og lemmeknoglerne fra en mand, liggende for fødderne af hende. Med tanke på litteraturens mandhaftige kvinder, kan man spekulere på, hvad den stakkels mand dog er kommet til at sige til hende. Hvor man kan forstå den kønsoverskridende skjoldmøs handlinger, ud fra et ønske om at opnå kontrol over sit eget liv og tilværelse, kan det synes langt vanskeligere at forklare, hvorfor enkelte mænd har ladet sig begrave i kvindetøj. Uanset, hvordan man i førkristen tid har måttet opfatte ergi, betyder kvindeklæderne et tab af den magt, som skjoldmøen ønskede at vinde, men måske findes der indsigter eller magt af en anden art, som kan findes i den kvindelige sfære. I de tilfælde, hvor mænd i dametøj nævnes i middelalderlitteraturen, er der altid tale om en forklædning, som i følgende fortælling af Saxo, om Kong Frode, der belejrer en by. Men Frode fandt paa en ny List. Han iførte sig Kvindeklæder og gav sig ud for at være en Skjoldmø og kom ind i Byen under Paaskud af, at han var Overløber. Han undersøgte nøje alt der inde, og Dagen efter Skjoldmøen Alfhilde sendte han en, han havde med sig, ud med Bud om, at Hæren skulde samles ved Murene, saa skulde han nok sørge for, at Portene blev lukket op. Her kan man sige, at magten består i, ikke at blive opdaget, men den forudsætter, at man senere er i stand til at bruge rigtig fysisk magt og det benyttes kun der, hvor denne magt ikke længere slår til. Helt parallelt kan man se i rymskvi a, hvor Tor klæder sig i brudekjole som stand-in for Freja for at holde bryllup med Trym og da han får sin hammer igen, smadrer alle jætterne. Men rymskvi a indeholder også en anden indsigt; at selv ikke den stærkeste undgår at være ergi, eller magtesløs, en gang i mellem. Som sådan kan rymskvi a sagtens forklares, inden for rammerne af den islandske middelalderlitteratur. Det forklarer bare ikke, hvorfor mænd er blevet begravet i kvindetøj. Man må gå ud fra, at de pårørende har begravet folk i det tøj, de gik i til daglig eller i det mindste noget, de ville føle sig godt tilpas i, efter døden. Med tanke på de nævnte eksempler fra andre kulturer, kunne man godt forestille sig, at der blandt vore forfædre har eksisteret et tredje køn af en art, uden at det expicit har sat sig spor i de nedskrevne kilder. Det er nærliggende at se en parallel mellem vores hjemlige gudinde Freja, hvis vogn blev trukket af katte, med den frygiske Cybele, hvis vogn blev trukket af løver. Det ville derfor heller ikke være helt usandsynligt, hvis der var andre ligheder, som fks præster der kastrerede sig selv og gik i dametøj. Fra romersk område har man fundet Cybeles Gallea begravet i kvindetøj. Den franske religionshistoriker George Dumézil( ) havde en teori om, at der eksisterede en kult, der dyrkede vaneguderne, særligt Njord og Frej, hvis præster satte deres frisure på samme måde som kvinderne og gik i kvindetøj. En del af indiciet herfor, fandt han i Saxos beskrivelse af Stærkodders

7 ophold i Upsala:..da han opholdt sig i Upsal, paa den Tid Ofringerne fandt Sted, blev han nemlig led ved de kvindagtige Danse, Bifaldet, Gjøglerne høstede ved deres Skuespil, og Bjældernes blødagtige Lyd,.. En beskrivelse, der selv om den er stærkt negativ, kan minde om romerske beskrivelser af Cybele-kulten. En anden mulighed er den nordiske trolddom Sej. Siden Dag Strömbäck ( ) fastslog sejdens sammenhæng med shamanisme, har det været nærliggende at drage en forbindelse mellem beskyldningerne mod Odin for ergi, og den hos shamaner ofte forekommende praksis med at iføre sig kvindeklæder, typisk i forbindelse med ceremonien. Netop fordi en shaman ifører sig kvindetøj til rejsen i den anden verden, kan man også forestille sig shamanen på sin dødsrejse, der jo også går til den anden verden, er iført kvindeklæder. Ingen af disse muligheder behøver udelukke hinanden. To personer kan sagtens være blevet begravet i det modsatte køns tøj på samme tid, men af to forskellige årsager. Disse ting kommer vi nok til at høre mere om fremover, da kønsoverskridelse, kønsroller og gender theory er et varmt emne, blandt arkæologer især i Norge og Sverige. Rettelse: Ved udarbejdelsen af nærværende artikel var jeg ikke opmærksom på at samkønnede ægteskaber fandtes i romerriget før kristendommens indførsel. Imidlertid er jeg blevet opmærksom på at den Teodosiske codex (eller den romerske kristen ret, givet af Kejser Theodosius II) indeholder bestemmelser der forbyder samkønnede ægteskaber. Det er nettop angivet at dette var en bestemmesle der gjaldt med tilbagevirkende kræft, sådan at de der allerede var gift på den måde blev dømt til døden i overensstemmelse med biblens bud. (fks 3 Mosebog vers 20:13) Grølheim Denne artikel har været bragt i Tidsskriftet Valravn NR 24 Konklusion Hvad så, vil nogen måske sige, skal vi nu alle til at være homoer og transvestitter? Det er naturligvis helt op til en selv. Jeg skal da også gerne indrømme, at jeg selv har måttet overveje mit eget forhold til kønsroller og præferancer under udarbejdelsen af denne artikel. Det drejer sig jo ikke om at vælge noget fra, men om at se nye muligheder. Uanset hvem vi foretrækker som sexpartnere, må vi som hedninger erkende, at vi som mennesker er mulitiseksuelle og den moderne heteroseksualitet er en kristen opfindelse. På det rent religiøse plan er der god plads inden for vores førkristne religion til at eksperimentere med forskellige former for kønsoverskridelse, selv om jeg personligt vil foretrække at beholde klokkeværket for neden. Kilder: Michel Foucault Seksualitetens Historie George Hinge Grækerne og homoseksualitet Malene Fenger-Grøndal, Marianne Nøhr Larsen Den forbandede kærlighed Lars Adolfsson Germanska mannaförbund. Existens och Initiation Preben Meulengracht Sørensen Norrønt nid Bjørn Bandlien Å være ragr Tina Lauritsen, Ole Kastholm Vikinger i dametøj Tak til Morten Axboe fra nationalmuseet for verificering af de to samkønnede hængesmykker. Hele bladet kan downloades fra: 7

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Virkelighedens Frodo. Torkils historie

Virkelighedens Frodo. Torkils historie 1 Virkelighedens Frodo. Torkils historie Material Time Age C5 2x45+5+45 16-17 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ROMEO OG JULIE HVEM ER HVEM?

ROMEO OG JULIE HVEM ER HVEM? ROMEO OG JULIE HVEM ER HVEM? Romeo: søn af Montague. Romeo tror i starten, at han er forelsket i Rosalina, som han digter halvtomme, halvhjertede kærlighedsflosker om. Det er først, da han møder Julie,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere